Flytter fra kæresten: Ung pop-komet satser alt i jagten på succes

Danske Alexander Oscar laver musik i København, men savner kæresten hjemme i Aarhus.

Du kender ham måske for hittet 'Number'.

Nu jagter Alexander Oscar karrieren som popstjerne, og for at forfølge drømmen har det blot 20-årige stjerneskud trukket teltpælene op og er flyttet fra hjembyen Aarhus og hele vejen til København.

Her er mulighederne for at arbejde med de rigtige producere og musikere større, men der mangler noget: hans kæreste.

- Det er super svært ikke at have så meget tid til hinanden. Det hele foregår over telefon eller sms, siger Alexander Oscar om forholdet til kæresten, der stadig bor i Aarhus.

- Det er måske lidt hårdere, end jeg troede, at det ville blive, siger han.

For at bearbejde sine følelser, skriver Alexander Oscar en sang om savnet til kæresten. Se resultatet i videoen øverst.

Alexander Oscar er klar med den dugfriske single 'Question Mark' Hør den her.

0:00

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter