Folk danser når svenske Jenny synger om sin voldtægt: - Fy fan, hvor føler jeg mig stærk nu!

Det var hårdt for Jenny Wilson at skrive om den voldtægt, hun var udsat for. Men koncerterne har givet hende kontrollen tilbage.

På sit femte album fortæller Jenny Wilson hårdt og brutalt om en voldtægt, hun var udsat for. (Foto: Oskar Omne)

Det er lige på og hårdt: uden sproglig camouflage eller poetisk omskrivning.

Svenske Jenny Wilson synger på sit seneste album ’Exorcism’ om den voldtægt, som hun for et par år siden blev udsat for.

Det er også lige på og hårdt, når hun optræder live med de ni hårdtslående og meget personlige sange, der udkom i marts måned.

Men på trods af det alvorlige emne, så er musikken skabt til at danse - ikke græde - til, fortæller Jenny Wilson.

- Det havde jo været forfærdeligt anstrengende at skulle synge om at blive voldtaget med nogle triste pianomelodier til. Ej, det havde jeg ikke orket.

- ’Exorcism’ er noget helt andet. Det er musik, som er fysisk og dansevenlig. Du kan hoppe rundt og køre hurtigt i bil eller på cykel, bare sådan argh, siger hun og lyder som en frygtløs løvinde.

Wow-følelse

Det er også sådan, hun virker, når hun står, og danser energisk rundt, på scenen: Selvsikker, kraftfuld og i fuld kontrol over situationen. Efter det hårde arbejde med at skrive sangene oplever hun nu endelig den dæmonuddrivelse, som hun har længtes efter:

- Hvis vi taler om at uddrive det, som er mørkt og dårligt, så føles det virkelig som om, at koncerterne bare rømmer alle følelser. Publikum bliver forhåbentlig også efterladt med sådan wow-følelse efter koncerterne, siger Jenny Wilson og slår sig selv på brystet imens.

Hendes egen reaktion oven på koncerterne er i hvert fald ikke til at tage fejl af:

- Fy fan, hvor føler jeg mig stærk nu, hvor føler jeg mig lettet.

Den følelse står i stærk kontrast til den tilstand, hun var i lige efter voldtægten, hvor hun hverken kunne tale, sove eller finde ud af at være sig selv som hun synger om på åbningsnummeret ’Rapin’.

Se videoen her:

Bange for ikke at kunne bære det

- Jeg var nødt til at skrive om voldtægten. Hvis ikke jeg skrev om det, så ville jeg aldrig kunne skrive om noget andet, fordi det optog hele mig. Men det var skide svært at finde ud af, hvordan jeg skulle gøre det.

Hun forsøgte først at intellektualisere over hændelsen og skrive om det ud fra et politisk perspektiv.

- Men det gik overhovedet ikke, fordi det bare var så fysisk. Derfor var det også meget mere nøgent at skrive de her tekster, sammenlignet med mine andre albums, fordi jeg ikke rigtig havde noget som beskyttede mig, jeg havde ingen rustning, fortæller hun.

Det er ellers ikke første gang, at 42-årige Jenny Wilson deler ud af sit privatliv.

Siden hun i 2005 brød igennem med albummet ’Love & Youth’ og blev kendt som ’dronningen af den alternative pop i Skandinavien’ har hun både skrevet om at være mor, om parforholdskriser og om sin kamp med brystkræft.

Alligevel var voldtægten i en helt særlig kategori, fortæller hun:

- Jeg følte mig meget udsat og tænkte ’nej, nu er du jo dum i hovedet, vil du virkelig udsætte dig selv for det her?!’

Hendes venner og familie var også bekymrede for, om det ville give bagslag, at hun valgte at skrive så åbent og direkte om overgrebet.

- De var vel bange for, at jeg ganske enkelt ikke ville kunne bære det, når pladen først kom ud, siger Jenny Wilson og forklarer, at hun oprindeligt havde besluttet, at hun ikke ville give interview om albummet.

Det ville være for hårdt, og desuden ’talte det helt for sig selv’, tænkte hun.

#Metoo

Men så brød hele #Metoo ud, og kvinder begyndte at stå frem med deres overgrebshistorier, også i Sverige.

- Så tænkte jeg, at så behøver jeg ikke føle mig så ensom. Og jeg behøver ikke blive en talsperson for alle ofre, for det var jeg bange for at jeg var nødt til. At skulle være en stærk frontfigur.

Jenny Wilson endte derfor med at give en lang række interviews til svenske, danske og udenlandske medier. Men hun føler alligevel, at hun er sluppet for at blive en talsperson for voldtægtsofre.

- Jeg synes, jeg har fået forklaret, at det jeg ville med den her plade, var at fortælle min meget private og sårbare historie og ikke at komme med et stort politisk statement, siger hun og tilføjer:

- Men så bliver det jo alligevel politisk...

For ’Exorcism handler også om det system, Jenny Wilson blev mødt med efter voldtægten, om ’samtykkeproblemet’ og det ’strukturelle problem’, som hun kalder dét, at voldtægter finder sted. Overalt i verden, hele tiden.

På nummeret ’Disrecpect is universal’ synger hun om det besværlige ved at skulle udpege sin gerningsmand, som ’kunne være hvem som helst’.

Skylden er også samfundets, historiens, magtens, synger hun.

Stærk, frisk og ovenpå

De ni sange på ’Exorcism’ udgør en kronologisk fortælling, der starter med selve voldtægten og slutter med det destruktive parforhold, som Jenny Wilson med egne ord ’kastede sig ind i’ efterfølgende.

Til koncerterne følger hun albummets forløb, mens hun indimellem skifter outfits, der understreger sangens stemning og tematik og den transformation, hun har været igennem.

Koncertfoto fra Jenny Wilsons Instagram. (© Jenny Wilson)

- Nu er jeg stærk, ovenpå, sammenlignet med da jeg skrev musikken, hvor jeg bare var så knust, siger hun og fortæller, at hun med koncerterne endelig har genvundet kontrollen.

Undervejs i koncerten rækker hun ud efter publikum, og dæmonuddrivelsen ligner en symbiotisk fællesdans mellem Jenny Wilsons på scenen og et lyttende og dansende publikum i salen denne fredag aften i København.

- Det er så skønt som kunstner at kunne eje sig selv og eje det, som har været rigtig svært. Jeg har taget et traume, som egentlig er utrolig privat og forvandlet det til noget, som jeg kan dele.

- Jeg føler mig stærk, fordi det her frygtelige, som skete, nu er noget fantastisk, som folk bliver glade for, selvom det handler om noget grumt.

Jenny Wilson giver koncert i Aarhus, Aalborg og Odense til oktober. Interviewet med hende blev til, da hun i maj besøgte København for at give koncert som en del af sin Europa-turné.

Facebook
Twitter