Kan kvinder ikke finde ud af at komponere?

Den tanke kan man godt få, når man kaster et blik på plakaterne i de forskellige musikhuse landet over, hvor det kniber gevaldigt med repræsentationen af kvindelige komponister.

Det har P2 afdækket i 'P2 Morgenmusik'.

Her har man kigget på, hvem der egentlig har skrevet den musik, som de danske symfoniorkestre spiller i koncerthusene. Og langt de fleste gange er musikken skrevet af mænd.

Optællingen viser blandt andet, at Odense Symfoniorkester har masser af mænd på plakaten, når de blandt andet spiller 'Mozarts Jupitersymfoni' og Schuberts 'Rosamunde', men i denne sæson har man kun programsat én kvindelig komponist.

Optællingen viser også, at Aarhus Symfoniorkester har fire kvindelige komponister på sæsonens program, mens Copenhagen Phil har syv kvinder på programmet.

Sønderjyllands Symfoniorkester og Aalborg Symfoniorkester er ikke vendt tilbage på P2's henvendelse.

Ingen forbindelse til resten af kulturlivet

Den skæve repræsentation møder kritik af Sune Anderberg, der er redaktør på magasinet Seismograf, som beskæftiger sig med musik og lydkunst.

Han skrev i efteråret 2020, at orkestrene brillerer med en programlægning, der er så kønsmæssigt skæv, at den burde få alle alarmklokker til at ringe. Nu uddyber han kritikken:

- Det virker, som om man ikke rigtig har en forbindelse til resten af kulturlivet, hvis man ikke synes, der er en eller anden alarmklokke, der burde ringe, når man ser en fordeling mellem mandlige og kvindelige komponister i ens programmer, som er meget tæt på at være 100-0.

- Hvis det var enhver anden kulturinstitution, så tror jeg, man ville have gjort sig nogle ret stærke overvejelser, hvis man så det resultat.

Sune Anderberg mener, at det vil gavne den nye klassiske musik, hvis der var flere kvindelige kunnstere på programmet hos de forskellige landsdelsorkestre.

- Jeg synes, det burde være en kulturpolitisk debat, man godt kunne have – i stedet for kun at tale om orkestrene, når det handler om nedskæringer og MeToo.

'Vi kan jo ikke ændre den historiske virkelighed'

Udover de fem landsdelsorkestre står DR Symfoniorkestret, der hører under DR Koncerthuset, også for en stor del af den klassiske musik herhjemme.

Og her går billedet med de forsvindende få kvindelige komponister igen. Der figurerer blot syv kvindelige komponister på orkestrets program for den kommende sæson.

Den skævhed kan dog være svær at gøre noget ved, mener Kim Bohr, der er chef for DR Koncerthuset og DR Symfoniorkestret.

- Symfonisk musik er jo for vores vedkommende baseret overvejende på det 18., 19. og 20. århundredes musik, og derfor bliver antallet af kvinder altid skævt. Vi arbejder på at gøre den balance mindre skæv, men vi kan jo ikke ændre den historiske virkelighed.

Og selvom man altså allerede arbejder på at gøre balancen mindre skæv, så er man nødt til at erkende, at udviklingen indenfor den klassiske musik bare går langsomt, mener han:

- Det tager 25 år at uddanne en musiker, og at uddanne en dirigent tager måske endnu længere. Det her skal komme nedefra. Det er slow business, vi har med at gøre, og det tager tid.

Køn fylder ikke i Aarhus

Hos Aarhus Symfoniorkester fylder kønsrepræsentation dog ikke "særlig meget" hos musikchef Jesper Nordin, når han skal lægge et program for en kommende sæson.

- Fire ud af 40 lyder ikke af meget, men det er jo forholdsmæssigt set en enorm overrepræsentation, når man tænker på, hvor få kvindelige komponister vi har at vælge imellem i forhold til feltet af mandlige komponister, siger han og uddyber:

- Jeg kan ikke gå ud og fremelske og undervise piger i at komponere. Jeg kan vise dem, at der findes kvindelige komponister, og når jeg programsætter dem, så kan jeg tydeliggøre det, så de piger, der sidder derude, ser deres køn repræsenteret og ser: "Nå, men det kan faktisk godt lade sig gøre at være kvindelig komponist".

- Dér mener jeg, vi kan lægge en større indsats.

Brug for mere mangfoldighed

Hos Copenhagen Phil forstår orkesterchef Katrine Ganer Skaug godt kritikken:

- Det drejer sig helt principielt om, at man bliver nødt til at spille noget, som ikke er standardrepertoire, lyder det fra orkesterchefen, der selv har arbejdet med diversitet i mange år.

- Det gælder ikke kun kvindelige komponister; det gælder ny musik, det gælder farvede komponister – det gælder alt, der går udenom den etablerede kanon (musik, som anses som særligt væsentlig).

Hun efterlyser også selv "mangfoldighed og flerstemmighed" i programlægningen hos orkestrene. Det er dog ikke helt ligetil i et land som Danmark, understreger hun:

- I Danmark er det her meget, meget svært at tale om, for det kommer til at lyde meget umusikalsk at basere en programvision på kvoter.