Gik viralt og tog røven på alle: Sådan blev ukendte teenagere til superstjerner på et øjeblik

Det britiske rockband Arctic Monkeys kan prale af at være nogle af de første, der fik et "viralt hit". I år fylder deres debutalbum 15.

(Foto: Grafik: Anne Vestergaard Olsen © dr)

Var du gammel nok til at gå til fest i midten af 00'erne, er der god chance for, at du har befundet dig på et dansegulv til lyden af indierockede guitarriffs, mens du har skrålet med på "I bet that you look good on the dancefloor!"

Sangen, der sikrede det britiske band Arctic Monkeys deres store gennembrud, spredte sig nemlig som en steppebrand på internettet og ud i stuerne, til festerne og på koncert- og festivalscenerne i slutningen af det herrens år 2005 - og langt ind i 2006, hvor bandets debutalbum, 'Whatever People Say I Am, That's What I'm Not', udkom.

Albummet, som netop er fyldt 15 år, blev det hurtigst sælgende album i Storbritannien nogensinde – og det på trods af, at bandmedlemmerne var en flok teenagere, der havde lært sig selv at spille på instrumenter og aldrig havde set skyggen af en pladekontrakt eller en plads på hitlisten, før det hele eksploderede ud af det blå.

Kan du huske Arctic Monkeys' kæmpehit og gennembrudssingle 'I Bet You Look Good On the Dancefloor'? Lyt til den her:

0:00

Men hvordan gik det egentlig til, at fire unge briter næsten fra den ene dag til den anden gik fra at være totalt ukendte til at blive rockscenens nye superstjerner - i en tid, hvor YouTube kun lige var blevet lanceret og langt fra udbredt, og Spotify og TikTok slet ikke var udviklet endnu?

Få historien om Arctic Monkeys og deres ikoniske debutalbum 'Whatever People Say I Am, That's What I'm Not', som altså nu har 15 år på bagen, her.

Delte musikken ud gratis

Rockeventyret starter i en forstad til den britiske by Sheffield, hvor de fire teenagedrenge Alex Turner, Jamie Cook, Matt Helders og Andy Nicholson er begyndt at spille musik sammen. De har ønsket sig instrumenter i julegave nogle år forinden og har kastet sig ud i musikkens kunst.

De har lyttet til det amerikanske indierockband The Strokes og spiller covers af forbillederne fra den anden side af Atlanten for deres venner.

Men med tiden finder de ud af, at bandets frontmand, Alex Turner, også kan skrive sange.

Så bandet indspiller en – fysisk! – demo-cd, som de deler gratis ud til de små koncerter, de spiller i lokalområdet og efterlader i busser. Og så får nogle af deres venner den idé at uploade musikken på fildelingssider på internettet og opretter dem på det sociale medie MySpace, som var kæmpestort, inden Facebook kom på banen senere i 00'erne.

- Dét genererer en hel masse fans, og der kommer flere og flere til koncerterne, som har opdaget dem på MySpace, selvom de officielt ikke har udgivet noget. Ret beset gør bandet ikke selv ret meget for at få den her opmærksomhed, fortæller Robert Haugsted, som er journalist, vært og producer på P3 og P6 Beat, og som har været fan af briterne stort set siden, de kom frem - og for nylig været med til at lave en seks timer lang radioudsendelse om bandet.

Sådan så det ud, dengang Arctic Monkeys nemt kunne forveksles med ethvert gymnasieband og spillede små koncerter i hjemlandet Storbritannien i 2005, inden det hele eksploderede for alvor. (Foto: Tabatha Fireman © Getty Images)

Det lyder som noget, der i dag sker konstant på for eksempel TikTok. Men dengang var det altså lidt af et særtilfælde, at et band på den måde gik viralt og fik skabt så stor en hype uden hjælp fra musikbranchens magtfulde selskaber.

Ret hurtigt får den etablerede branche dog øjnene op for bandet, som folk snakker om på internettet, og ser en potentielt god forretning i Arctic Monkeys. Et pladeselskab stikker dem en pladekontrakt og udgiver den første single, 'I Bet You Look Good On the Dancefloor', i efteråret 2005, som stryger direkte ind som nummer et på hitlisten i Storbritannien.

Og det på trods af, at sangskriveren ikke selv er specielt glad for sangen:

- Jeg ville hade kun at blive kendt for den sang, for den er lidt noget lort, lød det fra Alex Turner i 2005 - selvom man nok ville kunne have fodret svin med musikere, der ville ønske, det var dem, der havde skrevet den.

Da debutpladen udkommer i sin helhed i januar 2006, går salget amok: Albummet sætter rekord for hurtigst sælgende britiske debutalbum nogensinde.

Da Arctic Monkeys albumdebuterede for 15 år siden, bestod bandet af (fra venstre): sanger Alex Turner, trommeslager Matt Helders, guitarist Jamie Cook og bassist Andy Nicholson. (Foto: Andy Willsher © Getty Images)

Relaterbare sange fra en middelklasse-forstad

Med ét har Arctic Monkeys bevist, at det ikke er et økonomisk selvmord at give musik væk gratis. Det kan nemlig vise sig at give pote.

Men det er selvfølgelig ikke alle, der ville kunne lave dét move med samme overvældende succes. Så hvad er det egentlig, Arctic Monkeys kan?

- For det første er det jo spændende, at så mange unge mennesker viser sig at være klar på at opdage ny musik og tage det til sig i sådan en grad, som de gjorde med Arctic Monkeys, på et socialt medie, siger Robert Haugsted og peger på, at bandets timing og den specifikke periode i internettets og de sociale mediers historie gik op i en heldig, højere enhed.

- Derudover skriver de jo bare pissegode sange. Det er simpelt, ørehængende og catchy med knivskarpe guitarriffs. Og det er sange, folk hurtigt kan synge med på til koncerter, efter de har hørt dem på nettet.

Og så er det relaterbart, understreger han. For frontmand og sangskriver Alex Turner er på det her tidspunkt i virkeligheden "bare" en helt almindelig ung, britisk fyr fra middelklassen, og dem findes der altså mange af. Derfor kan mange da også se sig selv i teksterne, som handler om Turners egen virkelighed og hverdag.

- Vi bor i Sheffield og skriver bare om de ting, vi ser her. Hvad er der ellers at skrive om?, lød det dengang fra Alex Turner selv.

- Alex Turner tager udgangspunkt i, hvem han er, hvad han laver og alle de tanker, der hører med til at være ung i en engelsk forstad: Drikke bajere, hænge ud med venner, gå i byen, kigge på piger og være for genert til at score dem, forklarer Robert Haugsted og fortsætter:

- Og at de så samtidig formår at fremstå enormt charmerende i interviews gør, at de får hele England med på deres hold. Der er opbakning til dem i medierne, blandt fans og i musikbranchen. Der er nemlig en hungren i britisk musik efter noget rock og guitarmusik, der kan gøre amerikanske The Strokes kunsten efter og samtidig samle britrock-faklen op efter blandt andre Oasis.

Det er ikke så lidt, der er sket med Alex Turner, siden han ønskede sig en guitar i julegave og skrev 'I Bet You Look Good On the Dancefloor' for over 15 år siden. Her spiller bandet koncert i USA i 2018, samme år som det seneste album udkom. (Foto: Paras Griffin © Getty Images)

Bliver Storbritanniens største rockband

Hvordan følger man så op på sådan en succes? Hvad gør man efter det store gennembrud, når du har bevist dit værd og har alles øjne på dig? Man rykker selvfølgelig på interessen – i hvert fald hvis man hedder Arctic Monkeys.

På kun femten måneder udgiver bandet, udover debutalbummet, både en ep og deres andet album. Og de kan bryste sig af at være Storbritanniens største rockband og spille store koncerter, også uden for landets grænser: Blandt andet på Roskilde Festival to år i træk i 2006 og 2007.

Der var ikke mange nøkker at spore hos Alex Turner og co., da de gæstede musikprogrammet 'Boogie' kort inden udgivelsen af deres andet album i 2007. Se selv her:

Men efter et par år skal der ske noget helt nyt.

Bandet tager til USA og lægger deres ærkebritiske lyd bag sig. De laver albummet 'Humbug' sammen med Josh Homme fra bandet Queens of the Stone Age, som lugter mere af amerikansk ørkenrock. Lyden er mere støvet, og tempoet er lavere.

- Albummet 'Humbug' fra 2009 får ikke helt den samme store succes, men det er absolut ikke en fiasko. Og hvad de måske mister hos de britiske fans, henter de hjem i respekt, fordi de tør gøre det, de har lyst til. Og så lister de sig jo også ind på det amerikanske publikum, selvom de dog stadig ikke på nogen måde er store i USA efter tredje plade, siger Robert Haugsted.

Intet kan overraske længere

Faktisk markerer det tredje album en ny retning for Arctic Monkeys: En retning, der går ud på konstant at udfordre - både dem selv og ikke mindst deres publikum.

Arctic Monkeys har nemlig ikke været bange for at prøve nye ting af og eksperimentere siden - selvom Alex Turners vokal og britiske accent dog stadig ikke er til at tage fejl af.

Og det var da også en bevidst beslutning, at de ikke ville gentage noget, de allerede havde lavet, har bandet selv givet udtryk for.

- De starter som det her ærkebritiske band, der næsten er en kliché. Men de bliver meget seriøse omkring det med at blive ved med at udfordre og på den måde holde sig relevante, fortæller Robert Haugsted og fortsætter:

- Siden har de både lavet et perfekt produceret rockalbum og efterfølgende vendt alt på hovedet, lagt guitarerne lidt på hylden og skrevet sangene på klaver og skrevet tekster om et hotel på månen i en sci-fi-fantasiverden. Deres seneste album tenderer mere til at være et kunstværk end et rockalbum, fortæller Robert Haugsted.

Især det seneste album, 'Tranquility Base Hotel & Casino' - dét med klaver og tekster, der kredser om et hotel beliggende på månen - har resulteret i, at de færreste ved, hvad de egentlig skal forvente af Arctic Monkeys her tre år efter udgivelsen, tror radioværten.

- Det er svært at regne ud, hvor de er henne, efter de tog røven så meget på folk med sidste album, som har efterladt alle superforvirrede. Man tør ikke gætte på, hvad det næste bliver. De er et sted, hvor de har nedbrudt forventningerne, og intet kan overraske længere.

- De kan komme med hvad som helst.

Kan du ikke få nok af Arctic Monkeys? Dyk ned i bandets historie og diskografi i podcasten 'P6 Beat elsker Arctic Monkeys' her:

FacebookTwitter