Hun tog en chance og skabte et af årtiets største hits: 'Den ramte som en eksplosion'

Robyns megahit 'Dancing On My Own' udkom for ti år siden og har siden haft kæmpe betydning for popmusikken.

Der er helt proppet foran Orange Scene på Roskilde Festival fredag aften. Gennem de første ni sange er der blevet danset, hoppet og skrålet. Men alt det er intet i forhold til, hvad der så sker.

Lyset slukker. Bandet bag den svenske dronning af cool, melankolsk popmusik, Robyn, slår den velkendte, brummende bas an på syntheziseren, og koncertpladsen går amok.

Men pludselig - før omkvædet - stopper Robyn og bandet.

"I'm in the corner, watching you kiss her, ooooouuuooooh."

Foran dem skråler de mange tusinder fremmødte foran Orange Scene helt alene, mens det blonde hovednavn står og ser storsmilende til. Som om det næsten er pinligt for hende, at så mange i dette øjeblik lever og ånder hendes musik.

Se øjeblikket her:

Den ellers cool, kontrollerede og selviscenesættende sangerinde virker oprigtig benovet over, at hendes monsterhit 'Dancing On My Own' når så bredt ud. Også selvom det også tydeligt er et nøje planlagt trick, hun bruger til sine koncerter.

Men hvordan nåede vi det punkt? Den sang var da ikke SÅ stor, da den kom i 2010, var den?

Mærkeligt tredelt album - propfuld af hits

Nok ikke. Det var et stort hit. Uden tvivl. Men Robyn var ikke et stadionnavn, der spillede Orange Scene. Hun spillede eksempelvis på Roskilde Festivals Arena-scene det år og i Falkonérsalen i København med plads til et par tusind mennesker.

I 2010 og de efterfølgende år gik videoer af spontan 'Dancing On My Own'-fællessang heller ikke viralt. Det gør de nu:

I 2010 var det Ke$has 'Tik Tok', Trains 'Hey, Soul Sister' og Lady Gagas 'Bad Romance', der lagde hitlisterne ned, mens Robyn i løbet af årets 12 måneder udgav tre mini-album, der skulle forme hendes 'Body Talk'-trilogi.

Der var skruet op for de elektroniske lyde og et koldere udtryk og ned for de mere sukkersøde popsange. Robyn havde skruet bissen på og bad lytteren om 'Don't Fucking Tell Me What To Do', som et af numrene hedder.

- Det var et nybrud at udgive et album på den måde i tre dele, og det blev taget rigtig godt imod, forklarer Sandie Westh, der er musikjournalist, tidligere vært på P7 Mix og ifølge vores sms-korrespondance "ved alt om Robyn".

- Hun tog en chance. Igen. Man skal huske, at Robyn kommer fra 90'erne, hvor hun som ung popstjerne blev styret som en marionetdukke af management, pladeselskab - og Max Martin (en af verdens nok største pop-producere) styrede hendes musik. Så hun har haft behov for at manifestere sig selv som selvstændig artist, hvilket 'Body Talk'-trilogien bærer præg af.

Og så så popverdenen simpelthen også bare anderledes ud dengang. 00'erne havde ifølge Sandie Westh været præget af en R&B-lyd, og figurer som Timbaland havde domineret hitlisterne længe.

- Og der falder 'Dancing On My Own' som en bombe. Det er en slags elektronisk pop, man ikke havde hørt i mange år før da, og det var helt tydeligt noget, folk havde brug for. Og så er sangen jo sindssygt catchy og sætter kimen for, hvordan 10'erne kom til at lyde. Det er mere nordisk, cool, elektronisk og koldt, forklarer Sandie Westh.

Pludselig er man ikke længere på natklubben med sit hold for at drikke body-tequilaer og grinde. Man er der for længselsfuldt at kigge efter ekskæresten, der kysser med en ny flamme.

Og det ville folk gerne have.

Robyn spillede også 'Dancing On My Own' til stor jubel på sin Roskilde Festival-koncert i 2010, der foregik i Arena-teltet. (Foto: Peter Hove Olesen)

- Sangen ramte som en eksplosion i musikverdenen. Det handler om konteksten; den kom fra den her enormt etablerede artist, som lavede et megahit, vi ikke havde forventet. Der var enormt meget sensation over, at det kom fra Robyn. Og så var sangen jo nærmest som en craving, vi måske ikke var klar over, at vi havde.

Men hvorfor dælen virker sangen så godt?

Og her stopper vi lige hurtigt historiefortællingen. For hvad er det med 'Dancing On My Own', der gør, at den virker så godt? Hvorfor får man lyst til at skråle? Og danse med armene i vejret og en tåre i øjenkrogen?

Det forsøger Anders Reuter her at forklare. Han forsker i popmusik på Københavns Universitet og kalder helt grundlæggende sangen for "meget simpel".

- Det er en virkelig god sang på alle parametre med utrolig få virkemidler, siger han.

- Det hele begynder med den her kraftige, pumpende synthbass, der driver nummeret. Den er super genkendelig. Så er der en stortromme, en lilletromme og hendes stemme. Og det er det.

Han forklarer, at de få virkemidler giver det "kolde, minimalistiske lydbillede", og det giver plads til virkelig at dyrke hver enkelt del i produktionen. Der er ingen percussion, elguitar eller en masse synthesizere.

- Man får derfor bassen direkte i mellemgulvet. Jo færre ting der er i produktionen, jo højere kan man få hver del til at lyde.

En pakket festivalplads foran Orange Scene ventede i spænding på Robyn under sidste års Roskilde Festival, hvor hun spillede op til nattefest. (Foto: Malthe Ivarsson)

Og så er Robyn god til at kombinere to ting, der ellers på overfladen er meget forskellige.

- Hun tager noget meget følsomt og giver det noget vildt syntetisk og hårdtpumpet. Det er et meget kontrastfyldt nummer. Det er både melankolsk og hedonistisk. Det er festen på dansegulvet, mens man er ramt af ulykkelig kærlighed. Og det er bare en banger, jo.

Og omkvædet man skråler med på?

- Det parafraserer de klassiske popsange. Det er nærmest helt Melodi Grand Prix-agtigt, så forløsende det er, fordi selve sangen er skruet godt sammen. Men det er sjovt, for produktionen er ikke forløsende. Der er ingen helte-guitar, og den er stadig kold og tilbageholdende, siger Anders Reuter.

Robyn selv har i et tidligere interview kaldt skabelsesprocessen for "tæt på magi".

- Vi legede rundt med akkorder og synthesizere, og det hele skete ligesom bare. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det. Det er tæt på magi, når den slags sker, har Robyn sagt.

Stor i 2010 - kæmpestor i 2020

Mellem 2010, hvor 'Dancing On My Own' udkom, og nu i 2020 sker der så noget. Sangen går fra at være et kæmpehit til at blive allemandseje. Den er blevet den type sang, som alle kender. Som alle kan skråle omkvædet på. Og dem er der altså ikke mange af.

Hjemmesiden Acclaimed Music, der samler musikanmeldernes lister over årets og årtiets bedste sange, har sågar talt sammen, at 'Dancing On My Own' er årtiets største sang på baggrund af lister fra anerkendte musikmedier som Rolling Stone, NME og mange andre.

- Igennem 10'erne vokser den enormt meget, især fordi den bliver brugt i forskellige sammenhænge. Sangen er med i 'Girls', og der opdager det amerikanske marked den virkelig. Der eksploderer den fuldstændig, og ingen kigger tilbage derfra, siger Sandie Westh med hentydning til den amerikanske tv-serie 'Girls', hvor 'Dancing On My Own' er lydbilledet bag en ikonisk scene.

I mellemtiden er der også kommet en anden seriøsitet omkring pop. Det er ikke længere grupper med sjove dansemoves, men i høj grad artister med en seriøs tilgang og noget på hjerte - tænk Lorde, Taylor Swift, Ariana Grande og flere.

Her står Robyns 'Dancing On My Own' tilbage som en ledestjerne.

- Det er simpelthen blevet en nyklassiker, og det er vildt svært i dag at skabe sådan en. Klassikere er sange fra Michael Jackson, Madonna og sådan nogle. Men der er 'Dancing On My Own' endt. Forældre kender den også. Jeg fik fik altid sms'er på P7 Mix, hvor folk skrev, de var vilde med, at vi spillede den. Igen og igen og igen, fortæller Sandie Westh.

Og de førnævnte popartister husker også selv at nævne Robyn som forgangskvinde.

- Robyn har med garanti været med til at bane vejen for popstjerner, der ligger lidt ved siden af mainstream, har britiske Charli XCX eksempelvis sagt, mens Taylor Swift nævnte Robyn efter at have modtaget en statuette fra hende for årets popnavn af NME:

- Du er en inspiration for hver eneste popartist, der laver musik lige nu.

Og da Lorde sammen med stjerneproduceren Jack Antonoff spillede i Saturday Night Live i 2017 havde de taget et billede med og sat på klaveret.

Det var et indrammet fotografi af Robyn.

FacebookTwitter