Husker du sensationelt popstjerne-snav og skandaløs takketale? Tag den store MTV-quiz

Musikkanalen MTV fylder rundt - det fejrer vi med en quiz!

Nirvana med Kurt Cobain i front, Britney Spears og Madonna er blandt dem, der gennem årene er blevet flittigt afspillet på MTV. (Foto: Frank Micelotta/Win McNamee © Getty Images/Ritzau Scanpix)

Forestil dig en verden uden internet.

Uden Spotify, Netflix og dine andre streamingtjenester.

Skræmmende, ikke?

Sådan var verden faktisk for ikke sååå mange år siden.

Til gengæld fandtes tv-kanalen MTV - en forkortelse for "Music Television". Og det var vitterligt, hvad det var; i størstedelen af døgnets timer kørte der nemlig musikvideoer fra verdens allerstørste stjerner i et mix med helt nye kunstnere, som man aldrig havde hørt om før, men hvis gennembrud stod lige for, hvis først de var sluppet igennem nåleøjet på MTV.

MTV betød alt for musikfans, der voksede op i 80'erne, 90'erne og 00'erne, og i dag, den 1. august, er det præcis 40 år siden, at den amerikanske udgave af kanalen gik i luften.

Og dét skal da fejres!

Det gør vi med denne quiz, der tager dig med tilbage i tiden og tester din viden i nogle af de mest ikoniske musikvideoer og de største øjeblikke i MTV's historie.

Facebook
Twitter