'Hvem i helvede tænkte på det her?': Helt sorte billeder på sociale medier får nu kritik

Billederne af sorte firkanter har fået kritik for at blokere for vigtige budskaber i forbindelse med protester i USA.

Rihanna er en af de stjerner, der postede en sort firkant på sin Instagram tirsdag, mens rapperen Lil Nas X pointerede, at de sorte firkanter oversvømmer vigtig information om Black Lives Matter-protesterne i USA. (Foto: Jackson Lee/Patrick McMullan © Getty Images)

Var du en af dem, der selv lagde et billede af en sort firkant på sociale

medier
i går? Eller spottede du måske en eller flere firkanter i dit feed?

Så var du ikke den eneste. Tirsdag blev sociale

medier
som
Instagram
og Facebook nemlig fyldt til randen med sorte firkanter ledsaget af
hashtags
som #BlackLivesMatter og #BlackoutTuesday.

Virksomheder,

medier
, privatpersoner og berømtheder som Rihanna, Katy Perry og Drake "gik i sort" og lagde firkanter op i flæng for at vise
solidaritet
med Black Lives Matter-bevægelsen og demonstrationerne mod racisme og politivold mod sorte i kølvandet på den 46-årige sorte amerikaner George Floyds død under en brutal politianholdelse den 25. maj.

Men selvom intentionen bag de mange firkanter var god, så har initiativet nu fået kritik fra flere sider. Kritikere mener nemlig, at de mange sorte firkanter "blokerer" andre, vigtige opslag, der bliver postet under #BlackLivesMatter og #BLM.

Blandt kritikerne er flere amerikanske musikere, som røg til tasterne for at gøre opmærksom på problemet.

- Det her hjælper os ikke. Hvem i helvede tænkte på det her? Folk er nødt til at se, hvad der sker, tweetede den sorte rapper Lil Nas X, som sidste år hittede stort med 'Old Town Road', og fortsatte:

- Hvad hvis vi alle lagde links til donationer og underskriftsindsamlinger på

Instagram
på samme tid i stedet for sorte billeder.

Han er en af dem, der har forsøgt at sprede budskabet om, at de ellers velmenende opslag drukner den information og de nyheder, som blandt andet demonstranter og

aktivister
deler med hinanden via netop de
hashtags
- og desuden live-opdateringer fra de begivenheder, der lige nu finder sted i USA, som gerne skal kunne nå ud til
offentligheden
.

Også R&B-musikeren Kehlani har sat spørgsmålstegn ved firkanterne og budskabet om at lukke ned for brugen af sociale

medier
tirsdag.

- Mens jeg sætter pris på idéen… Tror I så ikke, at det at lukke ned for vores måde at kommunikere med hinanden, dele information, se nyheder… En hel dag… Midt i en krig mod os… Er en smule farligt?, skrev Kehlani på Twitter og uddybede senere i en story på sin Instagram-profil:

- Når du tjekker #BlackLivesMatter-

hashtagget
, er det ikke længere videoer, hjælpsom information, ressourcer,
dokumentation
af uretfærdighed, det er rækker af sorte skærme.

25-årige Kehlani er fra Californien og selv aktiv i Black Lives Matter-protesterne i USA. Lyt til hendes hit 'Nights Like This (feat. Ty Dolla $ign)' fra sidste år, mens du læser videre:

0:00

Startede i musikbranchen

De to musikeres kritik blev bakket op af Black Lives Matter-aktivisten Kenidra Woods på Twitter:

- Vi ved, det ikke er intentionen at gøre skade, men det her gør skade på budskabet. Vi bruger

hashtagget
til at holde folk opdaterede. Stop med at bruge
hashtagget
til sorte billeder!

Instagram røg desuden selv til tasterne på Twitter for at opfordre deres brugere til at undgå at bruge

hashtagget
BlackLivesMatter.

Ifølge Nathalie Larsen, som er digital ekspert, retoriker og rådgiver, er det nok næppe sandsynligt, at flertallet har kunnet forudse problemstillingen.

- De, der lagde en sort firkant op, har nok ikke ønsket at hæmme synligheden af debatten og informationen, men er kommet til det alligevel. Det er et eksempel på, at man er nødt til at lære og blive klogere undervejs, forklarer hun.

Initiativet blev oprindeligt startet af to sorte kvinder i musikindustrien, Jamila Thomas og Brianna Agyemang, som opfordrede musikbranchen til at lukke ned for deres arbejde tirsdag for at starte en "ærlig, reflekterende og produktiv samtale om, hvad vi sammen kan gøre for at støtte det sorte miljø".

- Vi er trætte og kan ikke forandre tingene selv. Det her er et call-to-action for de af os, der arbejder i musik/underholdning/show-industrien, om at sætte arbejdet på pause 2. juni, fordi showet ikke kan fortsætte, mens vores folk bliver jagtet og slået ihjel, skrev Brianna Agyemang på sin Instagram.

De spredte budskabet under

hashtagget
#TheShowMustBePaused, som blev delt af stjerner som Billie Eilish og The Rolling Stones. Den digitale bevægelse fik titlen Blackout Tuesday og spredte sig hurtigt både i og uden for musikbranchen, hvor blandt andre influencer Kylie Jenner og skuespiller Katie Holmes også har deltaget i online-protesten.

Den 25-årige r&b-musiker Kehlani er selv aktiv i Black Lives Matter-protesterne i USA. Hun udgav nyt album, 'It Was Good Until It Wasn't', i maj. (Foto: Axelle/Bauer-Griffin © Getty Images)

Selvom

initiativtagerne
bag Black Tuesday hverken har
opfordret
brugere til at lægge sorte firkanter op på sociale
medier
eller at bruge
hashtagget
#BlackLivesMatter, er det ikke unormalt for en online-bevægelse at rykke væk fra sit egentlige udgangspunkt på den måde, som Blackout Tuesday gjorde tirsdag, mener Nathalie Larsen.

- Du kan have nok så mange idéer og regler for, hvordan dit initiativ skal sættes i søen, men når det rammer brugerne og virkeligheden, og folk har travlt og forskellige forudsætninger for at forstå det, så vil de fortolke det og gøre indholdet til deres eget. Og måske også træde forkert i forhold til initiativtagerens og deres egne ønsker, forklarer hun.

Herhjemme i Danmark har bevægelsen også spredt sig med lynets hast. Sociale

medier
og
hashtags
har nemlig gjort det nemt og enkelt at bruge sin stemme.

- Det er en nem digital handling og et ekstremt vigtigt budskab. Jeg tror, mange har været i tvivl om, hvordan de kan bidrage - for hvad ved vi menige, hvide danskere egentlig om racisme i USA? Og her bliver den sorte firkant så et værktøj, som gør det muligt at sige fra over for racistiske handlinger, siger Nathalie Larsen.

Hitmageren The Weeknd har doneret 500.000 dollar til Black Lives Matter-initiativer og opfordrer andre til at gøre det samme. (Foto: Phillip Faraone © FilmMagic/Getty Images)

Bedre end at være passiv

Udover opmærksomheden på sociale

medier
har flere stjerner også fået pengepungen op af lommen. The Weeknd skrev mandag på sin
Instagram
, at han har doneret 500.000 dollar til forskellige Black Lives Matter-
initiativer
og opfordrede alle med "store lommer" til at gøre det samme. Blandt andre Halsey og Harry Styles har, ifølge deres sociale
medier
, fulgt trop.

Selvom der nok er blevet lagt flere sorte firkanter op på sociale

medier
, end der er blevet doneret til organisationer og
initiativer
, som arbejder for at gøre en forskel for sorte mennesker i USA, mener Nathalie Larsen, at det er bedre, at blandt andet kendte, influencere og virksomheder, men også brugere af sociale
medier
i al almindelighed, bakker op om budskabet frem for at forholde sig passive.

- Det kan godt være, at det er blevet en lidt hot måde at melde sig ind i debatter på, og vi kan jo diskutere, om det egentlig gør en forskel at skifte sit profilbillede til et statement. Det er blevet meget nemt at være en pseudo-akvitist, men jeg synes, alternativet, som er passivitet, kan være værre, siger hun.

- Vi går alle til det med forskellige forudsætninger, udgangspunkter og viden. Og det her er et signal, der siger, at lige meget hvilket udgangspunkt, du kommer fra, så kan vi alle i hvert fald gøre dét her.

Hun tilføjer, at vi selvfølgelig kan og skal forvente mere af nogle end andre. Blandt andet virksomheder og andre med store følgerskarer og fællesskaber. Og det gør folk øjensynligt også. Flere store influencere har nemlig modtaget massiv kritik for netop at forholde sig passive i debatten.

Nathalie Larsen understreger dog, at det aldrig må blive en sovepude, så man undgår at sætte sig ind i sagens kompleksitet, og hvad den egentlig udspringer af. Og det at lægge en sort firkant på sine sociale

medier
vil aldrig være nok i sig selv. Men det vil altid være en balance, mener hun.

Om der er oprigtigt engagement bag de mange firkanter på sociale

medier
, må tiden vise. Ifølge Nathalie Larsen er det nemlig
afgørende
, hvordan der bliver fulgt op på Black Tuesday.

- Det er nu, der kan skrives historie. Det er nu, vi afgør, hvilke debatter det her kommer til at afføde både i USA og herhjemme.

Facebook
Twitter