Jesper har brugt tre år på at følge Kandis og deres fans. Nu vil han udfordre dine fordomme med ny film

Med dokumentarfilmen 'Kandis for livet' omfavner 31-årige Jesper Dalgaard sit jyske ophav og udfordrer kulturhierarkiet.

(Foto: ASTRID DALUM © DR)

Ethvert band med respekt for sig selv rejser efterhånden rundt med en merch-bod, hvor publikum efter koncerterne kan MobilePaye sig fattige i muleposer, t-shirts, lp'er og lignende.

Men det er nok de færreste, der kan prale af et sortiment i stil med dansktopbandet Kandis'.

De fem jyske bandmedlemmer pryder nemlig alt fra sengetøj til ringbind og kuglepenne - og i den mere intime afdeling: boxershorts og g-strengstrusser.

Det er dog ikke bandet selv, men deres 3.000-medlemmer store fanklub, der står bag det imponerende udvalg. Og det er ret sigende for den dedikation, der præger danseorkestret fra Thys trofaste fanskare.

Det særlige fanmiljø kan man nu komme helt tæt på i dokumentarfilmen 'Kandis for livet', som har biografpremiere torsdag.

- Det er en film om et miljø, som rigtig mange har en holdning til, og som deler vandene. Og jeg syntes, det var spændende at gå ind et sted, hvor der er en masse fordomme, og folde det miljø ud indefra og prøve at vise nogle andre perspektiver på det, forklarer filmens instruktør, Jesper Dalgaard, da vi mødes i hans forældres stue i centrum af Thisted.

Jesper Dalgaard begyndte i gymnasietiden at fotografere sin venner, der spillede i bands og tænkte, han skulle være fotograf. Men en kontakt til en dokumentarfilmproducer blev vejen ind i filmbranchen. I 2013 kom han ind på dokumentarinstruktøruddannelsen på Den Danske Filmskole. (Foto: ASTRID DALUM © DR)

Fik ideen på Filmskolen

Jesper Dalgaard bor i København, men han er født i Thy - sjovt nok i 1989, samme år som Kandis første gang spillede op til enkebal i Thisted.

Men han har nu aldrig selv dyrket bandet, når han lige at indskyde.

Så bliver vi afbrudt af hans brummende mobiltelefon.

- Hov, det er Johnny, jeg bliver nødt til at tage den, undskylder han.

- Goddaw, JH, lyder det kammeratligt og på lokal dialekt, inden de to udveksler korte indforståetheder om tøj og toilettasker, som Kandis-forsangeren skal medbringe, når de ses om lidt.

Jesper Dalgaard er nemlig taget til Thisted i anledning af forpremieren på 'Kandis for livet', som har udviklet sig til lidt af en lokal folkefest med fadølsanlæg og optaktskoncert på byens Store Torv, inden de tre visninger i biografen Kino 1-2-3.

- Ideen til filmen opstod faktisk, da jeg gik på Filmskolen, hvor jeg lavede et lille serielt forløb med Kandis. Jeg kunne mærke, der nok var en film dér, men så lå ideen i skuffen i noget tid, mens jeg arbejdede på andre projekter, fortæller 31-årige Jesper Dalgaard, der allerede er en prisbelønnet filminstruktør.

  • Før forpremieren på 'Kandis for livet' i Thisted gav bandet koncert på byens torv. (Foto: ASTRID DALUM © DR)
  • Trods regnvejret blev pladsen foran scenen efterhånden fyldt godt op. (Foto: ASTRID DALUM © DR)
  • Publikum skrålede med på hits som 'En lille ring af guld' og 'Hold Me'. (Foto: ASTRID DALUM © DR)
  • Flere af filmens medvirkende var også med til forpremieren i Thisted - og Jesper Dalgaard fik lejlighed til at hilse på flere af under koncerten. (Foto: ASTRID DALUM © DR)
1 / 4

Var flov over sin baggrund

Hans afgangsfilm 'Weltschmerz', der handler om en ung, blind kvinde, der engagerer sin teatertrup i at komme sig over sine kærestesorger, vandt han flere priser for - blandt andet en Robert i kategorien 'Årets kortfilm'.

Samme år gik han i gang med sin første fuldlængde dokumentarfilm, 'Kandis for livet'.

- Jeg har altid kendt til Kandis - og med den kultur, der er på de her kanter med halballer og Vilsund Marked, så har de jo været helt uundgåelige, siger han og forklarer, at det kunstneriske miljø, han i dag er en del af i København, på alle måder ligger langt fra Thy.

Og jeg ved præcis, hvad han mener, for vi er opvokset i samme lille by, Sjørring, cirka ti kilometer vest for Thisted. Her går raske drenge og piger til håndbold og gymnastik i sportshallen, der hvert forår også er venue for den lokale boldklubs "Kandis-fest".

- I lang tid var jeg flov over den kultur, jeg kom fra, og jeg følte ikke, jeg havde læst nok eller set nok film og den slags, siger Jesper Dalgaard, som efter gymnasiet rejste til København for at snuse til dokumentarfaget.

Han kunne ikke komme hurtigt nok væk, og Kandis var sammen med meget andet fra hjemstavnen ikke noget han "tog seriøst".

Alligevel var det mennesker og referencer fra opvæksten, der optog ham i løbet af årene på Filmskolen. Og 'Kandis for livet' er en slags kulmination, en endegyldig omfavnelse af den kulturelle baggrund, Jesper Dalgaard ikke længere forsøger at løbe fra.

- Nu føler jeg faktisk, at jeg kan eksponere noget den anden vej og udfordre nogle fordomme og et kulturhierarki, hvor noget bliver set på som finere end andet, siger han.

Hvorfor rører de så mange?

Det stod ret hurtigt klart for Jesper Dalgaard, at for at kunne fortælle historien om Kandis, måtte han selv finde nøglen til at forstå deres univers og appel. Hvad er det ved det dansable dansktopband, der rammer så rent hos nogle mennesker?

- Hvis jeg skulle prøve at forstå, hvorfor de her sange rører så mange mennesker, så var jeg nødt til at opleve det igennem nogle fans. Det var den rigtige indgang til at forstå universet for mig - og forhåbentlig også for mange, der nu ser filmen, siger han.

- Kandis har skabt en uafhængig, kunstnerisk biks, de modtager ingen støttemidler, og de bliver ikke anmeldt. Det er nok det, jeg har allermest respekt for: at de har skabt en kunstnerisk forretning, der er afhængig af publikum. Det er selvfølgelig også derfor, at den relation er så vigtig, siger Jesper Dalgaard, som her er fotograferet sammen med Johnny Hansen på den røde løber i Kino 1-2-3 i Thisted. (Foto: ASTRID DALUM © DR)

Og de fanbriller, man ser filmen gennem, er ret usædvanlige.

Der er for eksempel Henning, som har fået tatoveret Kandis-sloganet "rejsende i livsglæde" på sin underarm og som stolt fremviser en stol i sin stue, der har stået urørt hen, siden forsanger Johnny Hansen sad på den.

Og Annette, der dulmer sorgen over at have mistet sin mand med Kandis-koncerter og ved at engagere sig som fanklubbens merch-ansvarlige.

Fælles for alle de medvirkende er, at Kandis repræsenterer meget mere end noget festlig musik, man kan danse til. Der er store følelser på spil. Liv og død, faktisk.

- I løbet af vores casting blev det tydeligt, at for rigtig mange havde Kandis haft en terapeutisk effekt. Folk havde nærmest brugt dem som psykologer, fortæller Jesper Dalgaard.

Kan lide, når det er lige på grænsen

Som man også ser i filmen, går Johnny Hansen altid ned foran scenen efter koncerterne og møder sit publikum. Og den imødekommenhed er med til at nedsmelte ideen om den uopnåelig kunstner, og han bliver i stedet et menneske, man kan betro sig til, oplever instruktøren.

- Jeg har tænkt mega meget over, hvorfor man bliver så stor fan af Johnny Hansen. Det har jeg svært at identificere sig med, fordi jeg aldrig selv har prøvet at have et idol på den måde. Men han kommer ligesom til at repræsentere en hel masse ting, folk kan spejle sig i, siger Jesper Dalgaard.

- Jeg vil gerne veksle mellem fiktion og dokumentar. Det er mega intenst at lave film med rigtige mennesker, fordi man har et ansvar og skal forsøge at passe på dem. Omvendt beriger det også mit liv helt vildt at møde folk som brødrene Fup, Strøm og Susan, som er med i filmen, siger Jesper Dalgaard. (Foto: ASTRID DALUM © DR)

Johnny Hansens personlige historie - at hans daværende kone, Helle, i 2008 tog sit eget liv - er også med i filmen. Selvom historien har været vendt og drejet i mange medier, valgte Jesper Dalgaard alligevel at have den med, fordi tragedien også spiller en rolle i forholdet mellem forsangeren og hans fans.

I filmen ser man for eksempel, hvordan Henning besøger Johnny Hansens afdøde kones gravsted, hvor forsangeren ellers ikke selv kommer.

- For mig har det mest interessante været, når det hele står og balancerer lige på grænsen, siger Jesper Dalgaard, som ikke har ønsket at fælde dom over forholdet mellem Johnny Hansen og de medvirkende:

- Jeg synes ikke, filmen på noget tidspunkt udsiger, om det er godt eller skidt. Det er Johnny og de medvirkende, der selv må sætte den grænse. Det er ikke mig, der skal dømme det.

En langhåret kunstner fra København

Omvendt har Jesper Dalgaard på intet tidspunkt selv følt sig dømt af hverken bandet eller de medvirkende:

- Jeg er bare blevet taget mega godt imod. Der er aldrig blevet kommenteret på mit udseende, eller hvordan jeg er.

Selvom han i dag er en langhåret kunstner fra København, taler Jesper Dalgaard stadig sin hjemstavns dialekt og forstår kunsten at opfange alt det væsentlige, der ofte ikke bliver sagt direkte på nordvestjysk.

Men årene i København har også lært ham at tale kunstens sprog, hvilket filmen er et tydeligt bevis på.

- Jeg har forsøgt at favne historien om de her fans uden at gå på kompromis med mit visuelle sprog og kunstneriske tilgang. Den har fået fuld smæk på det kunstneriske. Jeg har maxet den helt ud og gjort lige præcis, hvad jeg havde lyst til.

Jesper Dalgaard har blandt andet flittigt gjort brug af iscenesættelse og rekonstruktion i filmen, og resultatet kalder han derfor selv "en blanding af dokumentar, fiktion og noget performativt".

- Udgangspunkt for filmen er, at den handler om rigtige menneskers historier og deres følelser, og dem kan man ikke manipulere med. Alt omkring kan man iscenesætte for at understøtte den fortælling, siger Jesper Dalgaard.

- De er jo kloge mennesker, der gennemgår mange af de samme ting, som jeg gør i mit liv. Og jeg har bare været optaget af at finde ud af, hvordan de dealer med ting. (Foto: ASTRID DALUM © DR)

Han håber, at filmen kaster nyt lys over Kandis og deres betydning, men først og fremmest håber han, at publikum får sig en god filmoplevelse.

- Jeg prøver ikke på at skaffe flere fans til Kandis eller give dem et nyt image. Jeg har lavet en film, der handler om fankultur, om at miste og finde tilbage til kærligheden igen ved hjælp af fællesskab. Og jeg håber bare, at den tematik, hvad enten man kan lide Kandis eller ej, sætter sig i kroppen.

På det mere personlige plan har Jesper Dalgaard heller ikke plastret væggene til med Kandis-plakater og andet merch derhjemme efter at have brugt tre år på bandet.

- Jeg er stadig ikke Kandis-fan, men i kraft af, at jeg har været igennem en proces med de her mennesker for hvem Kandis betyder så meget, så kan jeg jo aldrig høre deres musik igen på den samme måde. Det kan jeg jo ikke.

Facebook
Twitter