Ingen resultater

Ravi Kumar går i Lordes fodspor og skriver flabet protestsang!

En gang i mellem dukker der bare nogen, som man ikke kan putte i en kasse, som er deres helt egne og som bevæger sig i et mærkeligt eklektisk grænseland – og sådan er Ugens Kanon fra duoen Ravi Kumar.

Forestil dig hvis en trippende MIA, en ung Missy Elliot og en fordrukken omgang Beastie Boys tog til techno fest på en forladt industri fabrik – kan du det? Hvis ikke så hjælper det dig helt klart at trykke play på nummeret Fuck This Shit I’m Gonna Be A Princess af Ravi Kumar . Nummeret, med den lange og flabede titel, har de to venner i duoen Sharon Jeanelle Kumaraswamy og Aske Sten Knudsen sat godt og grundigt sammen som en slags protest sang. På linje med Lorde’s verdensomspændende hit Royals, så handler Fuck This Shit I’m Gonna Be A Princess om at være en del af generationen fanget i et midterfelt, hvor udsigten til job, hus og alt der følger med, kan virke uoverskuelig.

Musikken er ca. lige så udadvendt og fyldt med kant og temperament som navnet, der er taget fra en forsimpling af Sharon’s fars navn. En mand med samme karakterer som gruppens musik. De to venner på henholdsvis 24 og 26 år, mødte hinanden i Århus for 3 år siden, men har lige nu fødderne placeret på den hyggelige ø Samsø, hvor de begge arbejder på samme restaurant. Når serveringerne er klaret, så laver de musik, og næste stop for den musikalske rejse, er en bjælkehytte i Bogense. Vi glæder os til at høre meget mere fra den skæve duo, der i den grad har fået os op af stolen. Læs deres svar på de 5 (kaon)hurtige spørgsmål vi har stillet dem, mens du trykker repeat på sangen ovenfor.

5 (kanon)hurtige spørgsmål

Hvilket musik-ikon ville i helst lave et collab med, og hvorfor?

- Vince Staples. Det ville være for sindssygt at lave et nummer hvor Sharon synge side om side med Vince Staples. Hans lyd, rim og arbejde med sine producere har altid været en enorm inspiration for os. Hans numre er vildt fængende, men går samtidigt i retninger som traditionel populærmusiks hiphop aldrig ville gøre.

Du skal på verdensturne, hvilke tre personlige ting tager i med i kufferten?

- 1. Engangskamera, fordi fysiske billeder altid er sjovere 2. Carcassonne (brætspil), fordi det er et internt opgør der nok aldrig slutter 3.Trangia kogesæt, så vi kan lave kaffe på stranden.

Hvilken musik-oplevelse står stærkest i jeres hukommelse?

- Vores stærkeste minde var, da vi spillede vores nummer ‘Staring at my Dick’ til et Bryllup i Litauen, hvor ingen forstod engelsk. Det var ekstremt akavet, og derfor noget vi aldrig glemmer. Der er måske eller måske ikke optagelser af det, på vores facebook-page.

Hvad er det dårligste råd i har fået ?

- ‘Lad værre med at ansøge om at spille hos festivaler og alt sådan noget. Hvis din musik er god nok, skal jobs nok komme til dig'. Tingene går hurtigere når man selv griber initiativet.

Hvad drømmer i om?

- Sharon håber på at ‘Staring at my Dick’ kommer til at betale hendes fremtidige hus. Aske vil gerne opleve at crowdsurfe.

LÆS OGSÅ: Hvad er Ugens Kanon?

Ravi Kumar lytter også til…

Udover Ravi Kumar’s egen musik, har vi bedt dem om at anbefale et nummer fra sitet.

- Vi vil anbefale Federal Unicorn med Scarlet. De er nogle fucked up drenge, og vi elsker dem. Vi har gennem vores venskab været til utallige Federal Unicorn koncerter. Sangen minder os om mange fede tider i Århus, de sidste par år, og fortjener helt sikkert et lyt, selvom det ligger langt fra den musik vi selv laver.

  • Mail
  • Twitter
  • Facebook
  • Seneste nyt

    Flere
    --:--
    --:--