Ingen resultater

ELYSS skriver rørende ballade om at acceptere sin seksualitet

Hvis du elsker en ægte kærlighedsballade, skal du gøre dig selv den tjeneste at lytte til ELYSS' stærke og rørende elektropop-univers.

Nogle af de største popballader i verden er skrevet i vrede eller i lyset af kærlighedens op- eller nedture. Ugens Kanon er ingen undtagelse. Det er en kæmpe kærlighedsballade!

"You taught me to love when I didn't love myself enough", synger den 22-årige sangerinde Emilie Lykke Skov på nummeret 'TOO LATE'. Under navnet ELYSS har hun skabt et velproduceret og smukt elektropop-nummer, der handler om hendes første forelskelse, hendes første kæreste - hendes første alting. Hun blev smaskforelsket i en anden pige, hun mødte, da hun var 17 år gammel.

Nummeret handler til dels om at møde kærligheden i et andet menneske, men ligeså meget om at finde kærligheden i sig selv - for ELYSS' vedkommende; at acceptere sig selv og sin seksualitet. Nummeret er opstået på baggrund af den svære oplevelse, det var for hende at "springe ud". Hendes daværende kæreste gav hende modet til at gøre det i en svær tid, og derfor skrev hun nummeret som en slags 'tribute' til hende - og til deres kærlighed.

Kærligheden holdt ikke, og det kan man mærke, når man lytter til nummeret. ELYSS' rå og sprøde stemme ovenpå de stærke beats og den tunge synth-lyd, skaber et unikt univers og en stemning af både nederlag og styrke. Hun synger så inderligt og indlevende, at man som lytter kan mærke, hvor svær en tid, det må have for hende, men samtidig kan man mærke den styrke, hun oplevede gennem kærligheden. Det er meget rørende!

Vi glæder os til at høre mere fra ELYSS!

5 (kanon)hurtige spørgsmål

Hvilket musik-ikon ville du helst lave et collab med, og hvorfor? - Den amerikanske sangerinde BANKS. Det meste af min musik er inspireret af hende og det tekstunivers, hun bevæger sig i. Det er melankolsk pop, råt og rørende på samme tid, og med en overlegen energi, som jeg virkelig beundrer - og så er det bare den fedeste fuck-finger til alle dem, der har trådt på hende. Du skal på verdensturné, hvilke tre personlige ting tager du med i kufferten?

- Min guitar, Garageband, en sixpack Hvilken musik-oplevelse står stærkest i din hukommelse?

- Die Antwoord på Orange Scene på Roskilde i 2015. Jeg var forrest i pitten med nogle gymnasieveninder, og jeg kendte ikke så meget til deres musik dengang, men koncerten var så psykedelisk, som om alle i publikum var på det vildeste syretrip, med svedige, dansende mænd, never-ending mosh-pits, og fallos figurer på storskærmene. Det var intet mindre end fantastisk. Det dårligste råd du har fået? - "Kom nu bare over det, så du kan lave noget mere opløftende musik". Hvad drømmer du om? - Det vildeste ville være, hvis min musik kunne nå ud som inspiration til andre unge mennesker, og måske give et håb, en tro og et svar på nogle ting - ligesom musik altid har gjort det for mig. Og så ville det da være en drøm at komme ud og optræde, og vise hvad jeg har at byde på.

ELYSS lytter også til…

Jeg vil anbefale to talentfulde piger, jeg har mødt i forbindelse med 'SheCanPlay', et community for unge piger med passion for musikken. De er fornyligt kommet på KarriereKanonen, og jeg synes virkelig, de har lavet nogle sange, som er værd at tjekke ud:

  • Seneste nyt

    Flere
    --:--
    --:--