Selma Judith er vred og kælen på én og samme gang

R’n’b har fået en anden lyd siden 90’ernes storhedstid. Nu er den lo-fi, kompleks og nedbarberet som kun gør at den rykker tættere på – og det er Ugens Kanon et glimrende eksempel på.

(Foto: Carla Eleonora Feigenberg)

Fan af den mere lo-fi og eksperimenterende side af soulen og r’n’b’en som den lyder når SZA, Quadron, Jada, og BANKS laver, så kan du godt forberede dig på at blive blæst bagover af denne Ugens Kanon. For danske Selma Judith er en født stjerne, og hun har fortryllet os totalt med sin sang Kind of Lonely.

Et minimalt trommemaskine beat, krydret med synthflader, der bølger ud og ind af både asiatiske og nedtrampede hiphop lydbidder er helt genialt sammensat. Og så med Selma Judiths stemme der kærligt flyder henover tracket. Vi er, som du kan fortså, forelsket. Selma Judith har samarbejdet med produceren Mikkel Kjær Hansen på nummeret og sammen har de altså kreeret en sang der rammer helt spot on.

Sangen handler ifølge Selma selv, om at være i et dysfunktionelt forhold, hvor det er svært at holde styr på hvad der er op og hvad der er ned. Hun krænger sin stemme ud på linjer som ”I don’t care, if you’re not here. Tonight imma put up a fight”. På en måde rammer hun helt rigtigt den bittersøde tone, ikke bare i tekst men også i tone. Det er kælent og vredt på én og samme gang. Og det er derfor klart for en at det ikek bare er en kærlighedssang uden bump.

Når nu du har hørt nummeret – for det har du allerede trykket play på, ikk? – så synes vi du skal høre det igen, mens du lærer Selma Judith bedre at kende på de her 5 (kanon)hurtige spørgsmål.

5 (kanon)hurtige spørgsmål

Hvilket musik-ikon ville du helst lave et collab med, og hvorfor?

- Jeg ville allerhelst lave et collab med… mange. Rigtig mange. SZA, Ravyn Lanea, Masego, IAMDDB, NONAME, Banks. Joni mitchell, Bob Dylan. Nina simone... ak ja. Bach, Camille Saint-Saëns eller George Gershwin. Hildegaard von Bingen. Jeg kunne blive ved. Men ja i forhold til den pågældende sang; "Feeling kind of lonely" og de genrer den tager udgangspunkt i, ville jeg have det fuldstændigt vanvittigt over at lave et collab med Syd (/Syd the kid). Jeg synes hun har så ekstrem meget fylde, personlighed og sexappeal at det er til at dø over. Hun er uspoleret i hendes måde at appelerer til vores drifter og temperament på. Det gør hende absolut til en højt beundringsværdig kunstner i mine øjne. Hun er fuld af facetter, og kan altså både være hård og så, umiddelbart lige efter, kan hun være blød og forførende. Samtidigt er der ikke så meget pis, og attituden i hendes musik er bastant og ikke til at kimse af. Hun er meget respektindgydende og ekstremt dygtig til det hun gør. Det ku sgu være sjovt at lave noget med hende...

Du skal på verdensturne, hvilke tre personlige ting tager du med i kufferten?

- 1. Min harpe 2. Min ene kat 3. Min anden kat

Hvilken musik-oplevelse står stærkest i din hukommelse?

- Igen der er et par stykker der har udemærket sig. Men en der især står tydeligt frem, var en James Blake koncert jeg var til på Roskilde for nogle år siden. Jeg havde først formået at komme i pitten, men så blev det hele pludseligt for meget for mig, og jeg følte mig nødsaget til at flytte mig hele vejen tilbage til efter teltet sluttede. Her sad jeg så, på en lille kasse og så James Blake helt alene. Det støvregnede selvfølgelig også, og selvom jeg da ikke var den store James Blake fan, var hans store nærværen og skrøbelighed så dragende, at jeg faldt fuldstændig i staver over hans smukke musik og tilstedeværelse. Det var umuligt ikke at falde hen i hans univers, også selvom man ikke var super fan og havde hørt hans musik 100 gange før. Det er en god koncert i min verden.

Hvad er det dårligste råd du har fået?

- Jeg ved ikke om det var et råd som sådan... det var mere noget jeg sagde til mig selv - en form for råd jeg gav mig selv. Jeg gik i mange år rundt og fortalte mig selv at jeg ikke skulle starte med at spille noget instrument da jeg alligevel var blevet for gammel til at kunne blive god. Jeg var jo langt over 6 år gammel. Det gik jeg rundt og tænkte på i 5 år, og så var jeg pludselig 15. Der startede jeg så alligevel til harpe, og det er jeg fandme glad for jeg gjorde. Men tænkt nu hvis jeg bare fik slået den tanke ud af hovedet, så kunne jeg havde startet som 10 årig, og så havde jeg altså været en del bedre til prima vista nu...

Hvad drømmer du om?

- Jeg drømmer om være musiker. Om at spille og synge min musik for et publikum der har lyst til at lytte. Jeg drømmer om at blive ved med at udvikle mig musikalsk og dygtiggøre mig. Jeg drømmer om at få lov til at samarbejde med andre dygtige, passionerede musikere - at producere med dem, og optræde med dem. Nåå ja, lidt mindre selvhøjtidligt, så ville jeg fucking gerne spille i "A COLORS SHOW". Det er sådan et livesession koncept der laver videoer med de ultimativt sejeste kunstnere, og lyd-produktionen af liveoptagelserne er så godt behandlet, at optagelserne ofte overgår original tracksne, det er satme godt håndværk.

Selma Judith lytter også til…

God karma kommer hele vejen rundt, når vi spørger Ugens Kanon, om hun vil anbefale et andet nummer fra sitet. Her er hvad Selma Judith synes du OGSÅ bør lytte til.

- Jeg vil gerne anbefale Young Bosni "Samurai". Det er meget gennemført og sammenhængende, og nummerets lyd er super sprød. Det er meget velproduceret og lækkert. Derudover er instrumentalmusik i sig selv bare musik fucking optur. "Samurai" er et godt eksempel på et nummer der sagtens kan stå for sig selv, og slet ikke har behov for en vokal for at blive fuldendt.

FacebookTwitter