Det kan være svært præcis at pege på, hvornår musikvideoen blev født, forklarer Mathias Bonde Korsgaard.

- Hvor langt tilbage, man vil spore dens historie, kommer meget an på, hvordan man vælger at definere, hvad der tæller som en musikvideo. Men man kan faktisk spore dens rødder helt tilbage til stumfilmen.

Flere forskere mener, at de første frø til musikvideoen, som vi kender den i dag, blev sået helt tilbage i 1910'erne og 1920'erne, da stumfilmen for alvor gjorde sit kommercielle indtog.

For selvom det kan virke paradoksalt, at musikvideoer - altså videoer, der i den grad er fulde af lyd - skulle udspringe af de lydløse stumfilm, så peger forskere på, at stumfilmen og musikvideoen faktisk har en del tilfælles, da de oftest begge fortæller en historie uden brug af dialog.

I stumfilmens tilfælde på grund af manglen af optaget reallyd, og i musikvideoens tilfælde fordi selve musikken ofte fylder så meget i en musikvideo, at der sjældent er plads til andre lyde eller egentlig dialog til at føre plottet frem.

Andre forløbere til musikvideoen er animerede tegneserier fulde af musik, som særligt Disney gjorde populære i 30'erne med serien 'Silly Symphony', og musicalfilm, der med introduktionen af lydfilmen i slutningen af 20'erne også blev populære.

- Ligesom i musikvideoen er det i begge formater musikken, der spiller hovedrollen, og det er musikkens former og sprog, der er udgangspunktet for de billeder, der bliver skabt på skærmen, forklarer Mathias Bonde Korsgaard.

Ifølge Mathias Bonde Korsgaard skal vi dog frem til 1960'erne for at finde de første eksempler på dét, der skal vise sig at blive musikvideoen, som vi kender den i dag.

I 60'erne har flere og flere husstande fået tv, og underholdningen i datidens tv-programmer består ofte af musikere, der optræder live med tidens store hits.

- Tv-kanalerne oplever dog problemer med at få booket kunstnerne, der har travlt med at spille koncerter og indspille ny musik, og derfor dropper flere med tiden at få kunstnerne til at spille live, forklarer Mathias Bonde Korsgaard og fortsætter:

- I stedet begynder de at bånde musikernes optrædener på forhånd, så de kan sende dem, når de vil - og uanset om musikerne har mulighed for at møde op i tv-studiet på en bestemt dag eller ej.

- Samtidig giver de foroptagede optrædener tv-producerne mere frihed til at eksperimentere med billedsiden, når tingene ikke skal være live, og optrædenerne begynder at få et mere kunstnerisk udtryk, forklarer Mathias Bonde Korsgaard.

Også i pladebranchen har man opdaget, at samspillet mellem lyd og levende billeder kan noget.

- I 60'erne begynder man i musikbranchen at eksperimentere med at producere små, korte musikfilm, der skal promovere pladeselskabernes kunstnere og hjælpe med at markedsføre dem, fortæller Mathias Bonde Korsgaard.

- The Beatles er nogle af de første, der begynder at lave de her små reklamevideoer, og i 1967 optager gruppen blandt andet en til sangen 'Strawberry Fields Forever'. Ser man den video i dag, så er det altså rimelig tæt på at være det, vi kalder en traditionel musikvideo.

Du kan se The Beatles' "musikvideo" til 'Strawberry Fields Forever' her.

En stor milepæl i musikvideoens historie kom, da den australske tv-kanal Seven Network i 1974 lancerede programmet 'Sounds'.

Op gennem 70'erne var flere artister begyndt at producere reelle musikvideoer til deres sange, og i 'Sounds' samlede man de mange videoer og sendte dem på én gang på samme måde, som man senere så i programmer som MTV's 'Total Request Live' og DR's 'Boogie Listen'.

Nogle af tidens populære sange var dog ikke udstyret med en tilhørende musikvideo, og derfor filmede programmets journalister deres egne "musikvideoer" til de sange, der ikke havde en officiel én af slagsen.

Ét af de bands, der rent faktisk selv havde produceret en musikvideo, var Queen, der i 1975 scorede sig et verdensomspændende hit med sangen 'Bohemian Rhapsody'.

Hitsinglen blev ledsaget af en dugfrisk musikvideo, og ifølge den britiske historiker Paul Fowles var sangen "én af de første globale hitsingler, hvor en tilhørende musikvideo spillede en central rolle i sangens marketingstrategi."

Musikmediet Rolling Stone har sågar krediteret Queen for "praktisk talt at opfinde musikvideoen", men så langt vil Mathias Bonde Korsgaard dog ikke gå.

- Man skal være meget påpasselig med at pege på én specifik musikvideo som "den første", forklarer han.

Men han medgiver samtidig, at Queens video har en særlig plads i historiebøgerne.

- 'Bohemian Rhapsody' bliver ofte fremhævet, fordi den skilte sig ud fra datidens andre "musikvideoer". De gør noget mere end bare at optræde med deres sang. Vi ser dem stadig synge, men der bliver gjort brug af forskellige visuelle effekter på en måde, man ikke havde set før i samme omfang.

Du kan se musikvideoen til 'Bohemian Rhapsody' her.

Når man snakker om musikvideoen, er MTV ikke til at komme uden om. Den ikoniske musikkanal blev lanceret i 1981 og blev på kort tid en massiv succes. Med tv-kanalen fik musikvideoerne pludselig en dedikeret platform, hvor videoerne var i fokus.

- Det er nærmest umuligt at overvurdere MTV's betydning for musikvideoens udbredelse. Det har betydet helt vildt meget, fortæller Mathias Bonde Korsgaard og forklarer, hvordan musikkanalen i hans øjne var med til at ændre musikbranchen radikalt.

Med MTV vippede magtbalancen mellem tv og radio nemlig pludselig til tv-apparaternes favør.

- MTV var ikke kun en enormt stærk spiller på tv-markedet, men fik også en enorm rolle i musikindustrien. Før MTV lå musikbranchens fokus på at få deres kunstnere spillet i radioen, da det var dér, man skulle ind for at blive til noget. Men med MTV blev spillereglerne ændret, forklarer Mathias Bonde Korsgaard og fortsætter:

- Hvor det før var nok at lave god musik for at få et hit, blev det med MTV's indtræden pludselig også meget vigtigt, at det visuelle spillede. Det er nærmest umuligt at tænke på Michael Jackson eller Madonna uden også at tænke på deres ikoniske videoer fra den tid.

I starten blev MTV kun sendt i hjemlandet USA, men i 1987 lancerede man MTV Europe, der hovedsagelig sendte fra studier i London. Kanalen var den første ikke-amerikanske MTV-kanal, og i takt med udbredelsen af kabel- og satellit-tv blev kanalen også tilgængelig for danske tv-seere.

Op gennem 90'erne fortsætter musikvideoerne sin sejrsgang.

Produktionerne bliver dyrere og videoerne mere pompøse, og i 1994 slår Michael Jackson alle rekorder, da han udgiver videoen til nummeret 'Scream', der bærer et prismærke på syv millioner dollar. Det gjorde videoen til den dyreste musikvideo nogensinde.

- Det er i 90'erne, at budgetterne til musikvideoerne er allerstørst, og der bliver brugt millioner af dollar på at få de her få minutter lange videoer i kassen. Musikvideoen er for alvor blevet en indgroet del af musikbranchen og den måde, man markedsfører artister på, fortæller Mathias Bonde Korsgaard.

Særligt på popscenen bliver vigtigheden af en effektiv musikvideo tydelig, hvor nye stjerner som Spice Girls, Britney Spears og danske Aqua alle får sat ekstra fut i karrieren takket være deres farverige og populære musikvideoer.

Det er også i slut-90'erne og i starten af det nye årtusinde, at populære hitlisteprogrammer som MTV's 'Total Request Live' og DR's 'Boogie Listen' bliver lanceret og giver musikvideoen endnu mere at skulle have sagt, når det kommer til jagten på de store hits.

Men rundt om hjørnet lurer krisen.

I starten af det nye årtusinde har musikvideoen fortsat en vigtig plads, men forude venter en trussel, der nær får taget livet af musikvideo-genren.

I starten af 00'erne begynder musikbranchen nemlig at kæmpe en hård kamp mod fildelingstjenester og piratkopiering, der æder en stor del af pladeselskabernes indtjening, der tidligere kom fra det massive pladesalg, som havde kendetegnet musikbranchen.

I takt med de ulovlige fildelingstjenesters popularitet falder indtjeningen - og det samme gør budgetterne til musikvideoerne.

- Når folk kan tilgå de nye sange gratis på nettet, får pladeselskaberne store problemer med at sælge deres plader, siger Mathias Bonde Korsgaard og fortsætter:

- I branchen har man længe set musikvideoerne som en reklamesøjle, der skal få folk til at købe plader. Men når man ikke længere kan sælge sine plader, giver det pludselig heller ikke mening at kaste millioner i "reklamer" i form af musikvideoer.

Selvom musikvideoen aldrig uddør, sker der langsomt et dyk i både budgetter og antallet af nye videoer, der bliver produceret. Fortidens store, ekstravagante musikvideoer er nu kun forbeholdt musikbranchens elite.

I 2005 får musikbranchen dog en tiltrængt virtuel redningskrans, da tre internet-kyndige venner lancerer deres nye hjemmeside: YouTube.

Den nye videotjeneste, hvis funktion er at vise små videoklip, som brugerne selv kan uploade, hungrer efter indhold - indhold, som pladeselskaberne kan give dem.

- Musikvideoerne viser sig at passe perfekt ind på YouTube. Den korte varighed passer perfekt til de teknologiske begrænsninger, der var dengang, og pladeselskaberne ligger jo allerede inde med flere årtiers produktion af videoer, som er klar til at blive distribueret på ny, forklarer Mathias Bonde Korsgaard.

- På ret kort tid overtager YouTube pludselig den rolle, som MTV tidligere har haft som den medieplatform, hvor musikvideoerne virkelig kan komme ud og leve.

Samtidig bryder YouTube det monopol, som MTV og andre tv-kanaler har haft. Med YouTube kan alle musikere nu dele deres musikvideoer uanset størrelsen på deres budget eller fanskare.

Det drager blandt andre det amerikanske indieband OK Go nytte af i 2006, da de udgiver den hjemmegjorte musikvideo til singlen 'Here It Goes Again'.

Trods et næsten ikke-eksisterende budget går musikvideoen, hvor medlemmerne ses danse og hoppe rundt på en række løbebånd, viralt, og i dag er videoen set over 57 millioner gange.

- Med YouTube kan selv de mindste kunstnere uden budget lave musikvideoer og få dem ud til masserne. Det var helt utænkeligt i MTV-dagene. Dengang var det kun de allerstørste kunstnere, der kom gennem nåleøjet og rent faktisk fik airplay, fortæller Mathias Bonde Korsgaard.

I år kunne MTV fejre 40-års fødselsdag, men den aldrende tv-kanal har for længst tabt titlen som kongen af musikvideomarkedet. I stedet er det fortsat på internettet, at musikvideoerne går deres sejrsgang.

- Musikvideoen lever stadig i bedste velgående, og det skyldes i høj grad YouTube. Der ligger jo musikvideoer med astronomisk høje visningstal, og musikvideoer udgør fortsat en stor del af det mest populære indhold hos YouTube, fortæller Mathias Bonde Korsgaard.

Til eksempel er videoen til monsterhittet 'Despacito' med Luis Fonsi og Daddy Yankee blevet set over 7,5 milliarder (!) gange, mens Ed Sheerans 'Shape Of You' kan prale med et visningstal på 5,4 milliarder.

Musikvideoer er faktisk blevet så populært indhold, at de ti mest sete videoer nogensinde på YouTube - på nær én, et afsnit af den russiske tegnefilm 'Masha og Bjørnen' - alle centrerer sig om musik.

Samtidig er der inden for de seneste år kommet en ny spiller på musikvideomarkedet: TikTok. For selvom den kinesiske videoapp primært består af brugernes egne videoer, så har musikere også opdaget, at platformen er et genialt markedsføringsværktøj.

- TikTok er endnu et sted, hvor musikvideo-genren får gavn af, at den er så tilpasningsdygtig og formår at tilpasse sig de begrænsninger og krav, sådan en platform blandt andet stiller til videoernes format eller længde, siger Mathias Bonde Korsgaard og tilføjer:

- På TikTok og andre sociale medier skal indholdet være endnu mere kondenseret og skarpskåret, og vi ser allerede nu, at nogle kunstnere ikke længere producerer musikvideoer i fuld længde, men kun laver kortere sekvenser, der fungerer på de nye platforme.

Den traditionelle tre-fire minutter lange musikvideo, som vi kender den, er dog langt fra på vej mod afgrunden.

- Den traditionelle musikvideo betyder fortsat rigtig meget, og kigger man på de kunstnere, der befinder sig på toppen af kransekagen i det globale musikhierarki, bliver der stadig produceret store og dyre videoer, der minder os om "gamle dage".

Gennem årtier har musikvideoen skiftet både form, farve, udtryk og længde i ét væk. Men hvad fremtiden gemmer på er vanskeligt at forudse, mener Mathis Bonde Korsgaard.

- Musikvideo-genren har altid været på forkant med den teknologiske udvikling og har været et sted, hvor man lettere har kunnet eksperimentere. Selvom musikvideoer koster penge, er det immervæk mindre risikabelt at eksperimentere dér end i mere økonomisk tunge produktioner som film og serier, siger han og fortsætter:

- Fordi den gennem historien har været så omskifteligt et fænomen, er det også ret svært at spå om, hvad næste skridt bliver.

Mathias Bonde Korsgaard drister sig dog alligevel til at komme med et par forsigtige bud.

- Musikvideoen kommer uden tvivl til at fortsætte med at være genstand for forskellige eksperimenter, og jeg tror blandt andet, vi kommer til at se flere ting baseret på virtual reality-teknologi, som man allerede har eksperimenteret lidt med, siger han og fortsætter:

- Og så vil musikvideoen fortsætte med at migrere nye steder hen. Lige nu bevæger den sig ind på TikTok, og om fem år er den nok rykket over på en platform, som slet ikke eksisterer endnu.

- Men en ting er sikkert: Musikvideoen skal nok leve videre i ét eller andet format.