Klubber med sexrum og fotoforbud hitter: 'Måske ender du i en trekant med fremmede mennesker'

Natklubberne er pressede af konkurrencen fra Tinder og Spotify. Derfor tager de nye midler i brug.

I 'Night Fever'-udstillingen er der opstillet et 'silent disco', hvor gæsterne kan høre eksempler på musik, der har præget nattelivet gennem tiden. Blandt andet genrerne disco, house og techno. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

Hvornår har du sidst været på klub og dakket - eller bare danset - derudad natten lang? Hvis du skal lede længe i din hukommelse for at huske sidst, du slap tøjlerne på et klistret dansegulv, er du ikke alene.

Natklub-kulturen er nemlig under pres.

Det mener 49-årige Jochen Eisenbrand. Han er hovedkurator på udstillingen 'Night Fever', der dykker ned i natklubskulturen, og som lige nu kan opleves på Designmuseum Danmark i København.

Udstillingen samler blandt andet bemærkelsesværdige klenodier og fotografier, der viser nattelivskulturen gennem tiden.

Presset af digitalisering og sund livsstil

Da natklubben som fænomen opstod i 60'erne, var den et kulturelt fristed. Her kunne man undslippe hverdagen og få lov til at eksperimentere. Den rolle har klubberne spillet lige siden.

Men nu sker der et opbrud i natklubskulturen.

- Huslejen er blevet så høj i flere store byer, at natklubberne har svært ved at overleve. Derudover er vi i dag optagede af helbred og selvoptimering. Lange nætter på klubber passer ikke rigtig ind i den livsstil, siger Jochen Eisenbrand.

Digitaliseringen har også gjort livet sværere for natklubberne. Før i tiden spillede de en central rolle, når vi skulle høre ny musik eller lære nye mennesker at kende. I dag konkurrerer klubberne med onlinetjenester som Tinder og Spotify om at tilbyde os den service.

Lyt til 'Dronningen af Disco', Donna Summer, mens du læser videre.

Det er blot nogle af de mange faktorer, som ifølge Jochen Eisenbrand truer natklubberne, som vi kender dem. Men betyder det, at natklubberne ligger på deres dødsleje?

- Nej, siger Jochen Eisenbrand.

- Jeg tror, behovet for eskapisme og fristeder vil fortsætte. I dag ser vi, at eksklusive klubber med fotoforbud bliver populære. For eksempel Berghain i Berlin. Steder, hvor man er tvunget til at fokusere på at danse og være i øjeblikket snarere end at dokumentere det. Disse klubber leverer et fristed fra mobilkameraer og sociale medier. Og det er der tilsyneladende en efterspørgsel efter, siger Jochen Eisenbrand.

På 'Night Fever' udstilles en miniversion af det sagnomspundne berlinske diskotek, Berghain. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

Danmarks svar på Berghain

Sebastian Ayala Henriksen er stifter af 'Ved Siden Af', en elektronisk undergrundsnatklub i København. Da han skulle designe stedet, fandt han stor inspiration i netop berlinske Berghain.

- Berghain er et helt unikt og magisk sted. Et sted, hvor man kan finde sig selv på ny, vil jeg påstå. Og ikke mindst et sted, som satte helt nye standarder for, hvordan en natklub kunne være designet og eksekveret. 'Ved Siden Af' er et forsøg på at give København et frirum, der minder om det, men selvfølgelig på vores egen, danske måde, siger han.

Han kan nikke genkendende til at føle sig presset af dyr husleje. Men han kan ikke se, at Tinder skulle shanghaje gæster fra hans natklub.

- Den oplevelse, gæsterne kommer her for at få, kan de ikke finde på Tinder, siger han.

Techno er den fremtrædende genre på natklubber som 'Berghain' og 'Ved Siden Af'. Lyt til dette ikoniske technonummer fra 90'erne, mens du læser videre.

Men hvad adskiller 'Ved Siden Af' fra de øvrige danske natklubber?

Ifølge Sebastian Ayala Henriksen er der mange forskelle. Blandt andet er det forbudt at fotografere eller filme på natklubben. På dansegulvet er mobiltelefoner helt forbudt. Stedet er indrettet desorienterende, lidt som en labyrint. Og så har 'Ved Siden Af' et såkaldt darkroom. Et helt mørklagt lokale tiltænkt seksuelle udskejelser.

- Det kræver selvfølgelig, at man er rimelig åbensindet. Man skal være klar på, at man kan møde andre nøgne mennesker i mørket. Og hvem ved, det kan jo være, at du havner i en trekant med nogle mennesker, du aldrig har mødt før.

Sebastian Ayala Henriksen er klar over, at en tur i natklubbens darkroom ikke er for alle.

- Vi har mange gæster, som ikke benytter vores darkroom. Men vi vil gerne have folk til at udforske deres seksualitet og deres grænser, siger han.

'Måske er det diskrimination af ciskønnede heteroseksuelle'

Men den måske allerstørste forskel på 'Ved Siden Af' og andre natklubber er adgangskravene. For vil du ind på 'Ved Siden Af', handler det om meget andet end at klæde sig anstændigt.

Man skal have læst op på, hvad der sker på klubben den pågældende aften. Og så skal man følge et safer space-regelsæt, som blandt andet forbyder diskriminerende sprogbrug, gramseri og chikane.

Og så er det en fordel, hvis man er transkønnet eller homoseksuel.

Et lille udsnit af den eksklusive natklub 'Nasa' er genopført i udstillingen. 'Nasa' slog for første gang dørene op i 1997, og lukkede endegyldigt i 2011. Stedet blev blandt andet kendt på grund af dets hvide interiør og jetset-klientel. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

- Det er måske diskrimination af ciskønnede heteroseksuelle. Men de bliver jo heller ikke diskrimineret konstant i deres hverdag. Jeg er selv ciskønnet og heteroseksuel, og vi kunne sgu godt lige stikke piben ind en gang imellem. At blive afvist i vores dør er intet i forhold til nogle af de ting, jeg hører, at transkønnede og homoseksuelle oplever hele tiden. Derfor giver vi meget gerne LGBTQ+-personer lidt ekstra goodwill i vores dør, siger Sebastian Ayala Henriksen.

Men hvem er det så, der vælger at tage på 'Ved Siden Af'? Sebastian Ayala Henriksen skønner, at hans stamgæster er 25-35 år og består af en bred vifte af seksualiteter og køn.

Mange kommer, fordi de er fri for at blive antastet og diskrimineret, som man ifølge Sebastian Ayala Henriksen bliver mange andre steder i nattelivet.

- For eksempel er der mange kvinder, som er glade for at være fri for at blive raget på, gloet på eller antastet konstant. Eller også er det bare folk, der gerne vil danse og have det sjovt uden at bekymre sig om at blive filmet og lagt op på en Instagram-story.

Og hvis man gerne vil have mest muligt ud af oplevelsen, handler det ifølge natklubejeren om at give sig hen til oplevelsen.

- Hvis du gør det, kan oplevelsen blive nærmest terapeutisk, siger Sebastian Ayala Henriksen.

Safer Space giver tryghed

Denis Avdic (tv.) og Lasse Mats (th.) går hyppigt på natklub. I København fremhæver de særligt 'Ved Siden Af' og 'Jolene' som favoritsteder. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen)

To af dem, som tit kommer på 'Ved Siden Af', er Lasse Mats og Denis Avdic. DR mødte dem til åbningen af 'Night Fever'-udstillingen.

- Når jeg tager ud, søger jeg fantastisk musik, gode bevægelser, og måske en slags følelse af at høre til, siger Denis Avdic.

Lasse Mats går ud næsten hver weekend. Helst i Berlin, men også flere steder i København. Blandt andet tager han ofte på 'Ved Siden Af'.

- Safer space-politikken giver en sikkerhed, når du går ud. Det handler om, at du ikke skal føle dig utryg. At du ikke skal stå og føle, at du ikke kan få lov at klæde dig, som du har lyst til, eller danse som du har lyst, uden at der står nogen og kigger skævt til dig, siger han.

Udstilling skildrer klubkultur gennem tiden

Når Lasse Mats går igennem 'Night Fever'-udstillingen, kan han tydeligt se, hvor den natklubskultur, han er del af, stammer fra.

- For eksempel kan jeg se nogle lighedstegn mellem de steder, jeg kommer, og så Studio 54, siger han.

Studio 54 er en af mange natklubber, man kan få et indtryk af i Night Fever-udstillingen på Designmuseum Danmark. Udstillingen kan opleves frem til den 27. september 2020.

Fest i Studio 54 i New York i 1970'erne. Stedet var kendt for at tiltrække et jetset-klientel, eksempelvis kom kunstneren Andy Warhol ofte på Studio 54. (Foto: Sonia Moskowitz © 2016 Sonia Moskowitz)