Kronraget Thor fra Citybois er som født på ny: Jeg tror, jeg besvimer

Man må gøre noget drastisk, hvis man ønsker forandring i sit liv. Det ved Thor Farlov fra Citybois.

- Fuck, hvor ser det underligt ud. Jeg tror, jeg besvimer.

Thor Farlov, den ene halvdel af Citybois, sidder i frisørstolen og har krise over en beslutning, han har taget. Han er blevet kronraget.

Egentlig havde han set frem til en karseklipning – for det var ligesom en tilpas drastisk afløser for hans karakteristiske halvlange, lyse lokker. Men frisøren har andre planer, og resultatet bliver nul hår.

Forandringen vækkede også genklang på de sociale medier hos de mange fans af duoen.

Mere træning, mindre alkohol

I det hele taget er det nye tider for de to unge mænd i Citybois. De to har startet en fælles sundhedsmission under titlen 'Født på ny', der lægger op til mere træning, mindre alkohol og mere søvn.

Og for Thor Farlovs vedkommende altså også en hurtig fysisk forandring.

- Det er starten på et nyt eventyr, konstaterer Anthon Edwards.

Se Thor Farlov gå i panik hos frisøren i videoen øverst, og se Citybois’ tanker om forandringen i femte og sidste afsnit af Citybois-serien 'Fra Bois til Mænd', som du kan se lige nu på DR TV.

Citybois har netop udsendt deres nye single 'Helt Fair'. Hør den her.

Facebook
Twitter