Mindre fisse og flere følelser: Dansk rap er blevet mere sårbar og mindre beskidt

Der bliver bandet og svovlet mindre i dansk rapmusik.

Vi bander alle sammen.

Tal viser faktisk, at mellem 0,5 og 0,7 procent af alle de ord, en person siger på en dag, er bandeord – det svarer til omtrent 80-90 ord. Men nogle mennesker er bare notorisk kendte for at bande mere end andre: Havnearbejdere og rappere.

Hvordan det står til med sprogbruget på de danske havne, ved vi ikke, men noget tyder til gengæld på, at dansk rapmusik er blevet mere stueren med årene.

Der er med andre ord blevet luget ud i mængden af 'ludere', 'kællinger' og 'svin' i den danske raplyrik.

Det viser en ny undersøgelse, der har kortlagt forekomsten af bandeord og skældsord i danske raptekser.

- Jeg har altid selv lyttet meget til rapmusik og følte, at bandeord og grimme ord fyldte mindre og mindre i teksterne. Og det viste sig også, at der er en ret stor forskel på, hvordan man rappede for 20 år siden, og hvordan man rapper i dag, fortæller journalist og kandidatstuderende ved SDU, Mads Gregersen, der har undersøgt sprogets udvikling i dansk rap siden slutningen af 80'erne og frem til i dag.

Mads Gregersen har undersøgt en lang række hiphop-udgivelser fra 1988 og frem til 2018 og analyseret deres brug af grimme ord. Det gælder både klassiske rap-udtryk som 'fuck', 'luder' og 'kælling', men også mere sjældne vendinger som 'fnatmide', 'halvabe' og 'lusepustere'.

Og tallene peger i retningen af, at der generelt bliver bandet og svovlet mindre i dansk rapmusik, end der gjorde for 15 – 20 år siden. For eksempel blev der, på de undersøgte udgivelser, bandet omkring fem gange mere i dansk rap i 2003, end der gjorde i tekster fra 2018.

Mindre macho, mere melankoli

Især årene 2001, 2003 og 2004 var særligt beskidte og er blandt undersøgelsens højdespringere, når det kommer til mængden af bandeord i de danske raptekster.

Det var årene, hvor kunstnere som L.O.C., Jokeren og Niarn sad højt på den danske hiphop-trone.

Hør 'Undskyld' med L.O.C. her:

- I 00'erne var rapmusik meget en machoting. Der var kun én måde at lave hiphop på, og den var enormt maskulin, forklarer Fie Neergaard, der er vært på hiphop-programmet 'Sovsen' på P3.

Hun mener, at det pænere sprogbrug kan hænge sammen med, at der er sket en udvikling i, hvad rapperne skrev om dengang, og hvad der fylder på skriveblokken i dag.

- I dag kan rapperne være mere følsomme i deres tekster. De kan tale om alle mulige forskellige ting og ikke kun om, hvor nice de selv er, og hvor nederen alle andre er, siger hun.

Også P3-vært Pelle Peter Jensen, der står bag hiphop-podcasten 'Den nye stil', mener, at der er sket et skifte i de emner, der tages op på den danske rapscene.

- Det er blevet meget mere acceptabelt at lave rap om alt muligt forskelligt. Du skal ikke længere være en hård, livsfarlig machomand, der har bollet med tusinde damer, for at blive anerkendt.

(© Grafik: Oliver Seppo Rasmussen)

- Nu handler det bare om at være en dygtig tekstforfatter, siger han og peger på, at navne som Benal og Marvelous Mosell har været med til at vise nye sider af rapgenren.

- Dansk rap har fået så mange ben at gå på, at sproget også har udviklet sig. Det er klart stadig en af de genrer, hvor du kan opleve det hårdeste sprogbrug, men samtidig også det mest kreative og fantasifulde sprog, siger han.

Lettere at spejle sig i sårbar rap

Pelle Peter Jensen mener, at de bredere rammer for, hvad man kan rappe og synge om, har åbnet rapgenren for folk, der tidligere ikke lyttede til rapmusik.

- Før i tiden kunne det godt være som at åbne en dør ind til et larmende værtshus, hvor nogle måske tænkte: 'Okay, det skal jeg ikke ind i'.

- Når du åbner døren i dag, så kan du selv vælge, om du vil over i værtshusafdelingen eller over på biblioteket. Det, tror jeg, har åbnet genren for en masse mennesker, forklarer han.

Han mener også, at det er blevet nemmere at spejle sig i raptekster og rim, der flyder ud af højtaleren.

- Før i tiden skulle du nærmest have lyst til at slå alle ihjel på din vej, før du kunne relatere til teksterne. I dag kan du også have det svært med dig selv og have svært ved at stå op om morgenen og så sætte en sang på, der taler til netop den situation.

Rapper fortsat om 'kællinger'

Men selvom dansk rap er blevet mere alsidig, og der er blevet skruet ned for svadaer og bandeord, så betyder det ikke, at rappen er blevet musiktimens artige dreng.

Fie Neergaard peger blandt andet på, at der stadig ryger ord som 'luder' og 'kælling' ind i mikrofonen på den danske rapscene.

- Det kan godt være, man ikke står og råber 'møgluder' igen og igen i omkvædene længere, men der er stadig en underlæggende konsensus om, at man gerne må tale grimt om kvinder, siger Fie Neergaard.

På tværs af de undersøgte rapudgivelser fra 2003 blev der brugt 244,2 grimme ord pr. 10.000 ord i de dansksprogede tekster, mens tallet for de undersøgte tekster fra 2018 - altså 15 år efter - ligger på 49,9 grimme ord pr. 10.000 ord. (© Grafik: Oliver Seppo Rasmussen)

Den tolkning er Pelle Peter Jensen ikke helt enig i. Han mener, at det langt hen ad vejen ikke er et udtryk for et generelt kvindesyn, når rappere kaster om sig med misogyne udtryk.

- Tingen med rap er, at der er så mange nuancer og underlæggende konventioner i teksterne. En kælling er ikke nødvendigvis en kvinde, men kan også være en mand. Det er jo et grimt ord, ingen tvivl om det, men det skal tages i den kontekst, som det benyttes i, siger Pelle Peter Jensen, og understreger samtidig:

- Jeg tror ikke, der er nogle rappere, der synes, at alle kvinder bare er ludere.

Fie Neergaard kan dog stadig godt frygte, at tekster om ludere og hoes kan misforståes.

- Selvom en tekst måske er rettet mod én bestemt kvinde, så kan det hurtigt lyde, som om det handler om kvinder generelt. Jeg kan være bekymret for, at folk misforstår teksterne, og vi får skabt en kultur, hvor nogle folk mener, at kvinder er mindre værd.

(© Grafik: Oliver Seppo Rasmussen)

Fie Neergaard understreger dog, at hun ikke har noget imod bandeord i rapmusik, og at det høj grad er et spørgsmål om, hvordan ordene bliver brugt, og hvilke holdninger der ligger bag.

Hun hilser dog alligevel udviklingen med mindre fisse og flere følelse velkommen.

- Lytter man til hiphop, så er det en del af kontrakten, at her taler vi grimt. Men derfor kan man godt stille krav til, at tingene gerne må ændre sig.

Facebook
Twitter