Molly har været popstjerne, siden hun var 14. Nu siger hun fra over for pladeselskabernes 'gamle mænd'

Først efter et halvt liv i rampelyset tør en af Sveriges største popstjerner nu at stå ved sig selv.

(Foto: CLAUDIO BRESCIANI © Ritzau Scanpix)

Det er ikke sikkert, det lige ringer en klokke, når du hører navnet Molly Sandén.

Men selvom du ikke kender hendes navn, har du med stor sandsynlighed hørt hendes stemme.

Sidste år lagde hun nemlig sangstemme til Netflix' uventede Grand Prix-hitfilm 'Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga', som blev en stor seersucces på streamingtjenesten.

Faktisk var den så stor en succes, at sangen 'Husavik' – som Molly Sandén sang under aliasset My Marianne – blev nomineret til en Oscar for 'Bedste originale sang' ved dette års prisuddeling.

Lyt til 'Husavik', mens du læser videre.

0:00

Tidligere har hun ellers også hittet i selskab med Burhan G på sangen 'Kærlighed og krig', der var den næstmest spillede danske sang i radioen i 2015, ligesom hun også har indspillet et nummer med Christopher.

I Sverige er det til gengæld en helt anden historie.

Her er Molly Sandén nemlig én af tidens største popstjerner med millioner og atter millioner af streams på kontoen, og sidste år vandt hun hovedprisen ved P3 Guld i hjemlandet, ligesom hun løb med tre priser ved den svenske Grammy-uddeling, Grammis; 'Årets artist', 'Årets album' og 'Årets pop'.

Men selvom succesen er til at tage og føle på, har det ikke altid været lige let at finde ud af, hvem man selv er i en barsk underholdningsbranche, hvor der konstant er holdninger til, hvordan man skal se ud, lyde og være.

Dén hårde virkelighed stiftede Molly Sandén bekendtskab med i en relativt ung alder, da hun som 14-årig vandt det svenske MGP og samme år blev nummer tre ved Junior Eurovision Song Contest.

Hun fortæller, at hun som barn blev mobbet i skolen, men til gengæld fandt en glæde ved at gå og synge for sig selv og ved de mange dyr, hun mødte, når hun rendte rundt i den svenske natur.

- Jeg følte mig jo lidt som en Disney-prinsesse, som jeg gik dér, siger Molly Sandén med et grin på en videoforbindelse fra Stockholm, inden hun fortsætter:

- Så det var min store drøm, der gik i opfyldelse, da jeg skulle være med i MGP. Det var så surrealistisk, men jeg var også meget ung, og jeg endte med at lytte for meget til gamle mænd på pladeselskaber, der havde meninger om, hvordan jeg skulle gøre.

- Det er så mærkeligt, men det er bare det, der sker, når man er så ung og ikke ved, hvem man er. Så presser andre dig til at være det produkt, de ser dig som. Jeg var for ung til at se det. Jeg var bare glad for at synge og blive accepteret.

Molly Sandéns seneste tre album har været på svensk, fordi det er her, hun føler, hun kan være mest muligt sig selv. Alle tre udgivelser har høstet roser og anerkendelse fra såvel publikum som de svenske anmeldere. (Foto: Fredrik Etoall © Sony Music)

Angstanfald i Los Angeles

Efter en årrække som barnestjerne var det næste naturlige skridt for Molly Sandén at slå igennem som fuldblodsvoksenpopstjerne, da hun nåede begyndelsen af 2010'erne.

Med tunge beats, nyfarvet hår og ydermere på engelsk begav Molly Sandén sig til Los Angeles i USA, hvor hun udgav sange med popstjernetitler som 'Freak' og 'Phoenix', der blev flankeret af stort anlagte musikvideoer, hvor alle virkemidler blev taget i brug.

Udadtil så det ud til, at Molly Sandén havde fået alt det, hun havde ønsket sig som drømmende Disney-prinsesse i de svenske skove.

Men sandheden var, at hun hadede at være i den amerikanske storby, hvor hun følte, alt var ren overflade og uopnåelige idealer.

- Jeg kunne ikke lide mig selv, og jeg havde ingen anelse om, hvad jeg havde lyst til. Jeg var så vant til at blive fortalt, hvad jeg skulle gøre, så hvis der ikke var nogen til at fortælle mig, hvad jeg skulle have til morgenmad, var jeg helt fortabt.

- Jeg følte mig som en tom skal af intethed. Jeg var et sort hul og fik angstanfald. Jeg havde det, som om jeg var en skuespiller, der skulle spille en særlig udgave af mig selv – hver dag. Og det kan ødelægge en person at skulle være noget, man ikke er.

Det engelske sprog gjorde også, at Molly Sandén følte sig fremmedgjort i den kunstart, hun ellers altid havde holdt så meget af.

- At tale og synge på engelsk var endnu et skridt væk fra mit sande jeg. Man kan ikke være sig selv fuldt ud, når der er sådan en konstant udstrakt sproglig arm.

- Så jeg skrev engelske sange, fordi pladeselskabet bad mig om det. Men jeg kunne ikke slippe det svenske, og jeg sad og skrev små noter i smug på min telefon, og senere fandt jeg så ud af, at jeg kunne lave dem til sange.

Det var en ulykkelig tid for Molly Sandén, da hun boede i Los Angeles i USA. Hun kalder amerikanernes idealer for overfladiske og prøver i dag at være ligeglad med, hvordan andre ser og bedømmer hende. (Foto: Fredrik Etoall © Sony Music)

Forlod USA for at finde sig selv

Det konstante pres – indvendigt og udvendigt – betød, at Molly Sandén til sidst endte med at trække stikket på USA-eventyret.

- Det var nødvendigt at finde ud af, hvem jeg var, når jeg var alene. Det er også nødvendigt for at kunne være i en sund relation med andre. Man er nødt til at kende og elske sig selv først. Det er en kliché, men det er sandt, siger hun.

For at Molly Sandén i dag kan overskue at være en del af den krævende musikindustri, er hun mere eller mindre konstant nødt til at minde sig selv om ikke at lytte for meget til folks meninger om hende.

- Jeg føler, jeg har lært meget af de udfordringer, livet har budt mig. Jeg er blevet meget bevidst om mine uhensigtsmæssige handlemønstre og at handle på dem.

- Så når det hele af og til bliver for meget, sørger jeg for at trække mig lidt tilbage og slukke for de sociale medier og få tingene lidt på afstand. Det hjælper mig også at være kreativ med noget, hvor jeg ikke nødvendigvis skal være god. Det kan være at male, lave mad eller danse for mig selv, hvor der ikke er noget ydre pres for, at det skal være godt eller kunne noget bestemt.

I forbindelse med Oscar-uddelingen i april optrådte Molly Sandén med 'Husavik' fra filmen 'Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga'. Filmen handler om to islandske sangere, der drømmer om at vinde Eurovision Song Contest, og i den anledning var Molly Sandén taget til netop byen Husavik på Island, hvorfra hun optrådte på havnen flankeret af et børnekor og overdådigt fyrværkeri. Hun medvirker i øvrigt på sangen under sit alias My Marianne, og hun vil ikke afvise, at hun udgiver mere engelsksproget musik under sit alias i fremtiden: - Jeg skal i hvert fald lige se, hvad det kan blive til. Det er ret perfekt, at jeg kan være den autentiske Molly Sandén på svensk og så være internationale My Marianne på engelsk. (Foto: Orly Orlyson © Getty Images)

'Det handler om at vise de følelser, man ikke er så stolt af normalt'

I dag er Molly Sandén 28 år.

Og selvom hun tit har tænkt og ønsket, hun først var trådt ind i musikbranchen i en senere alder i stedet for som barnestjerne, er hun også optaget af at stå ved sine omveje og de bump, der har været på vejen.

- Jeg kan ikke ændre fortiden, så jeg føler, det er bedre at være venner med de tidligere versioner af mig. Og sådan tror jeg egentlig, mange kan have det. Mange har taget den tur. Det er tid til at slippe alt dét, jeg ville ændre i fortiden og bare acceptere, hvordan livet har formet mig.

Det er også et af temaerne på hendes nye album 'Dom ska veta', der netop er udkommet.

Lyt til Molly Sandéns nyeste single, 'Nån annan nu':

0:00

Molly Sandén beskriver det som det hidtil vigtigste album, hun har lavet, da det er opstået i kølvandet på den pandemi, der for mange har givet anledning til selvransagelse og refleksion over, hvor man er i sit liv, og hvor man gerne vil hen.

- Jeg har jo været et offentligt ansigt i over halvdelen af mit liv, og jeg har bare kørt på i så mange år. Jeg har været en pleaser, der var usikker på mig selv og fik en masse opmærksomhed som ung teenager. Jeg ville bare gerne være den bedste version af mig selv, men kiggede aldrig indad for at finde hende.

- Det handlede altid om, hvad andre forventede af mig, og det tillod mig ikke rigtigt at være den person, jeg føler, jeg er inderst inde.

- Og det er dét, albummet udspringer af: At jeg gerne vil være ærlig og sårbar. Og også vise alle de følelser, man ikke er så stolt af normalt. Om det så er at føle sig ensom eller at være anderledes. Første skridt er at kunne tale højt om de ting.

Hun håber, folk vil lytte til albummet og finde frem til deres egne dæmoner, der holder dem tilbage fra at være 100 procent sig selv.

- Vi skal blive bedre til at stoppe op og mærke efter, hvad vi egentlig har lyst til, og hvad der er bedst for os.

Det er i hvert fald det, Molly Sandén selv efterstræber fra toppen af de svenske hitlister.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk