Optræder i fængsler og går viralt i Rusland: 4 musiktalenter kæmper for at gøre op med dine fordomme

Unge talenter fra hele verden vil bevise, at klassisk musik ikke kun er for en lukket klub.

15 minutter. Så lang tid har Sergey Akimov (billedet) og 23 andre unge dirigenter til at overbevise DR Symfoniorkestret og juryen om deres evner. I denne uge løber den prestigefyldte Malko-konkurrence af stablen i DR Koncerthuset. (Foto: Agnete Schlichkrull © DR)

Det er måske nok ikke klassiske koncerter, du har prioriteret højest, hvis valget har stået mellem dem og Roskilde Festival.

Og måske forbinder du mest af alt klassisk musik med noget, dine bedsteforældre lytter til - eller med nystrøgede skjorter, pudsede sko og navne og titler, der kræver en lang videregående uddannelse at udtale korrekt.

Radiovært på P2 Mathias Hammer kender alle fordommene. Som både fan og formidler af klassisk musik møder han dem nærmest dagligt.

- Især den om, at klassisk musik er for en lukket klub, en indviet skare, der har knækket koden til, hvordan musikken skal forstås. Den oplever jeg tit, siger han.

Men selvom det måske ikke er klassisk musik, der topper din personlige hitliste på Spotify, insisterer han på, at klassisk musik alligevel er for dig - og for alle.

- Når man først kommer ind i salen og hører et stort orkester klinge, så bliver man overvældet. Jeg kan ikke mindes, jeg har mødt et menneske, der har sagt, at klassisk musik ikke er noget for dem, når de først har oplevet det live.

Nogle af fordommene har dog alligevel noget på sig - for eksempel er det ikke uden risiko at træde ind i koncertsalen til sin første klassiske live-oplevelse. Som ny i salen kan man nemlig hurtigt brænde nallerne, hvis man ikke følger et sæt uskrevne regler.

- Man skal sørge for aldrig at være den første, der klapper, advarer Mathias Hammer.

- Klassisk musik kræver ro og fordybelse. Det spænder over nogle meget skrøbelige nuancer, der kan få tiden til at stå helt stille. Så du bliver næppe populær, hvis du klapper, inden værket er slut, og musikken er klinget ud.

Der er dog ingen regel, der dikterer, at man skal have fint tøj på.

- Alle er velkomne i shorts, badesandaler og hawaiiskjorter. Man skal dog vide, at de fleste er velklædte, så man kommer nok til at skille sig lidt ud, siger Mathias Hammer med et smil.

Selvom den klassiske musikscene kan virke både fremmedgørende, frygtindgydende og stokkonservativ for udenforstående er det langt fra hele sandheden.

I hvert fald hvis du spørger nogle af de unge deltagere i en af Europas mest prestigefyldte dirigentkonkurrencer, Malko-konkurrencen, som i denne uge løber af stablen i DR Koncerthuset.

Deltagerne er nemlig meget bevidste om de fordomme, mange har om den klassiske musik. Derfor prøver de på forskellige måder at åbne den op for nye publikummer. Mød fire af dem herunder.

1

Symfonier i fængsler og parkeringskældre

Britiske Chloe Rooke er med sine bare 24 år feltets yngste deltager. Hun har dog allerede stået foran en lang række orkestre, blandt andre Street Orchestra Live, der tager den klassiske musik ud af koncertsalen. (© Pressefoto)

Mange mennesker finder aldrig vej til de klassiske koncertsale. Men så må orkestret komme til dem. Siden 2018 har 24-årige Chloe Rooke fra Storbritannien arbejdet for at udbrede klassisk musik til steder, der normalt ikke får glæde af symfoniens toner.

Sammen med orkestret Street Orchestra Live præsenterer hun klassiske værker i alt fra fængsler til parkeringskældre og shoppingcentre. Blandt andet i HM Prison i Leicester, hvor de indsatte fik lov at dirigere temaet til 'Walter og Trofast'.

- Musikkens formål er at tale til folket der, hvor de er. Vi skal ikke ændre os for at høre musikken. Den kommer til os, siger hun.

Chloe Rooke er da heller ikke selv flasket op med klassisk musik i barndomshjemmet. Den kom til hende i form af Brahms værker, der ramte hende lige i følelserne og gav hende lyst til at høre og lære meget mere.

- På en måde er jeg priviligeret, at jeg ikke er af en familie af profesionelle musikere. Mange i min omgangskreds har selv opdaget klassisk musik gennem min rejse som dirigent. Så jeg forstår de barrierer, der holder folk væk, fortæller hun.

2

Klassiske cover-versioner af kendte pop-perler

Russiske Sergey Akimov har markeret sig på den klassiske scene i Rusland som en alsidig og kreativ dirigent. Ud over de klassiske orkestre arbejder han med operetter og musicals og laver klassiske versioner af popmusik. (© Pressefoto)

Klassisk musik er en hel central del af vores alles liv - også selvom vi ikke tænker over det. Det mener 31-årige Sergey Akimov fra Rusland, der sammenligner det med litteratur, film, computerspil og andet populærkultur.

- Hvor meget fantastisk klassisk musik er der ikke i Hollywood-film? spørger han.

Under coronanedlukningen har han dirigeret sit orkester via webcam, mens de opførte værker som 'Take On Me' med Aha og Gloria Gaynors udødelige 'I Will Survive'.

- Da coronaen ramte, stod jeg og orkestret pludselig uden arbejde. Derfor lavede vi det her projekt. 'I Will Survive' forklarer vist lidt sig selv, og da vi lavede 'Take On Me', blev den hurtigt et hit på de sociale medier i Rusland, fortæller han.

For Sergey Akimov handler det om at give nyt liv og inspiration til musikken.

- Den unge generation giver nye farver til deres omgivelser. Gammel musik får en ny klang, og pludselig ser vi en Mozart-koncert spillet i jeans med iPads i stedet for nodeark og fremført i undergrundsbanen, drømmer han.

3

Tættere på publikum

Israelske Bar Avni-Pallentin har modtaget flere priser for sit arbejde. Ud over hjemlandet har hun gjort sig positivt bemærket i Tyskland, Polen og Italien. (© Pressefoto)

Det kan være skræmmende at træde ind i en koncertsal og føle, at alle ved meget mere om det, der skal ske, end man selv gør. Derfor gør israelske Bar Anvi-Pallentin på 32 særligt meget ud af at møde sit publikum, når hun dirigerer.

- Jeg tror på, vi som musikere har en opgave i at komme tættere på publikum, både fysisk og mentalt, forklarer hun.

For Bar Avni-Pallentin handler det i høj grad om at anerkende, at der er mange veje ind i musikken. Og man behøver ikke at vide alt om den for at sætte pris på den.

- Den intellektuelle side, hvor man læser om komponister og baggrunden for værkerne, er en ting. Det kan også være en spirituel oplevelse, hvor man lukker øjnene og nyder det, eller en social oplevelse, som man deler med de øvrige koncertgæster, siger hun og fortsætter:

- Vi står i en ideel situation til at adskille os selv fra alt det analyserende og memorerende arbejde, vi har lagt forud for koncerten, og så prøve at finde musikken dybt inde i os selv og formidle den derfra.

4

Følelserne i fokus

Rumænske Andrei Feher slår til dagligt sine folder i Canada. Han har dog dirigeret orkestre over hele verden, blandt andet BBC Symphony Orchestra og Kringkastingsorkestret, der er den norske pendant til DR Symfoniorkestret. (© Matthieu Gauchet)

Som assisterende dirigent for to forskellige orkestre på tre år, opdagede 30-årige Andrei Feher, som er fra Rumænien, at nogle af musikerne var mere optagede af, hvor svær musikken var at spille, end af at formidle de følelser, musikken rummer.

- Som dirigent er jeg smerteligt bevidst om, hvor svært det er at opføre Brahms violinkoncert, men det er mit problem og ikke publikums, fortæller han og fortsætter:

- Der er så mange universelle følelser, farver og stemninger i musikken, og det er dem, vi skal formidle. Så bliver musikken en spirituel rejse.

Andrei Feher gør derfor særligt meget ud af at tale følelserne i musikken op og kompleksiteten ned, når han inden en koncert præsenterer værket for publikum.

- Jeg har lært, hvor meget man som dirigent kan skabe entusiasme omkring musikken og hjælpe den til at ramme følelserne frem for intellektet.

Malko-konkurrencen løber fra den 7.-12. juni. Du kan læse mere om den og deltagerne her.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk