Ren nostalgi: Se Boogie-Mikkel spytte tørret får ud - og hør de største hits for 15 år siden

Tag et kig tilbage på det populære ungdomsprogram og se, hvad der var toppen af poppen for 15 år siden.

I dag opdager du sikkert hits på en streamingstjeneste, men sådan har det ikke altid været.

Hvis du var barn eller ung i 00'erne, blev du i stedet opdateret på ugens top 10 hjemmefra sofaen, hvor der én gang om ugen, blev sendt 'Boogie-listen' på DR1.

For præcis 15 år siden var det værten Mikkel Herforth en tur på Færøerne, hvor han smagte på forskellige specialiteter og præsenterede ugens top 10.

I klippet ovenfor kan du selv vurdere, hvad han synes om de uvante delikatesser...

På hitlisten var der navne som Justin Timberlake, Bule, Busted og 50 cent, med hits, der bringer nostalgiske følelser frem hos enhver Boogie-fan.

Boogie-Listen den 3. maj 2003:

10. Robbie Williams - 'Come undone'

9. Alex - 'Them girls'

8. Carpark North -'Transparent and glasslike'

7. Bule - 'U make me wanna'

6. Linkin Park - 'Somewhere I belong'

5. Eminem 'Sing For The Moment'

Eminem var, ligesom han er I dag, meget populær blandt danskerne. Hans fjerde single 'Sing For The Moment' fra albummet 'The Eminem Show', indtog 5. pladsen på boogie-listen for 15 år siden.

Udover Eminem optræder de to Aerosmith-musikere, Joe Perry og Steve Tyler, på nummeret, og der er dele af Aerosmiths ”Dream On” med på sangens omkvæd.

0:00

4. Justin Timberlake 'Rock Your Body'

Nummer 4. på listen var også et navn, der stadig fylder meget på hitlisterne. Det var nemlig den altid populære pop-dreng Justin Timberlake med singlen 'Rock your body', der løb med 4. pladsen.

Udover at ligge på top 10 verden over scorede singlen også prisen for bedste musikvideo til MTV Music Awards tilbage i år 2003.

0:00

3. 50 Cent 'In Da Club'

På 3. pladsen var 50 cents måske største hit. 'In Da Club' kommer fra albummet 'Get Rich Or Die Tryin', som blev udgivet I år 2003.

Singlen skaffede to grammy nominationer i år 2004. 'In Da Club' var nomineret til både bedste rap sang og bedste mandlige rap optræden, men 50 cent vandt ingen af dem.

Han tog dog revanche til MTV Music Award samme år, hvor han både tog prisen for bedste rap video og bedste nye artist med hjem.

0:00

2. Busted 'Year 3000'

'Year 3000' snuppede 2. pladsen for 15 år siden. Det er det britiske pop-punk band Busted, der står bag singlen, og det er nok den sang, de fleste kender gruppen for.

Singlen klarede sig enormt godt i det meste af Europa, og den ramte top 10 i England, Holland, Irland og Belgien.

0:00

1. The Rasmus ' In The Shadows'

Det blev det finske alternative rockband The Rasmus, der løb med første pladsen med singlen 'In The shadows'. Singlen havde kæmpe succes i både Europa og resten af verden.

Singlen blev udgivet på albummet 'Dead Letter' i år 2004, og var rockbandets store internationale gennembrud.

0:00
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk