Sådan får stjerne-dj publikum til at gå helt amok: Jeg sætter ikke bare en Spotify-playliste på

Hitmageren Martin Jensen har sin helt egen formular til den ultimative dj-fest.

- Det er ikke bare en playliste fra Spotify, der spiller i 90 minutter.

Sådan lyder det fra dj Martin Jensen, inden han går på scenen på årets Smukfest.

Et dj-set handler nemlig ikke kun om at spille god musik, men også om at skabe en kæmpe fest blandt publikum.

Og for at få koncertgængerne helt op i højeste gear har Martin Jensen udviklet sin helt egen fest-formular.

- Alt er lavet til mindste detalje, siger danske Martin Jensen om opskriften på den ultimative koncert.

I videoen øverst kan du høre alle Martin Jensens tips og tricks til den vildeste fest og se ham trykke den af på Smukfest 2018.

Martin Jensens fest-formular bliver endnu engang sat på prøve, når han fredag optræder til årets Club Awards i København.

Her kan du høre Martin Jensens kæmpehit 'Solo Dance'.