Shu-bi-dua-guitarist: Livet med Michael Bundesen var et vildt trip

'Bonden' var en idemaskine, en alfahan og en gudsbenådet sanger, husker Michael Hardinger.

'Dinger' og 'Bonden', som de to Michael'er kom til hedde i Shu-bi-dua-regi for at undgå forvirring. (Foto: Ritzau Scanpix)

'Hvad mon der sker, når man skal bort? Når livets skjorte bli'r for kort?'

Sådan lyder ordene om et af livets store spørgsmål, som mange nok helt konkret genkender fra outtroen til Shu-bi-duas kæmpehit 'Den røde tråd'.

Ordene er skrevet af Michael Bundesen, der er død i en alder af 71, og efterlader sig et stykke musikalsk danmarkshistorie sammen med resten af sit gamle band.

- Ja, hvordan var Bonden?, gentager guitarist og sangskriver Michael Hardinger og tager tilløb til svaret.

Han har været ven og musikalsk legekammerat med Michael Bundesen siden Shu-bi-duas begyndelse for knap 50 år siden.

- Han var et kæmpe energibundt, der fik tusind ideer og kæmpede stædigt for dem. Han var samtidig et gudsbenådet talent af en sanger og en helt vildt sjov fyr.

Michael Bundesen på scenen. Med sin store stemme og det krøllede tekstunivers.

Med sange som 'Hvalborg', 'Vuffelivov', 'Sexchikane' og 'Fed Rock', har Shu-bi-dua et galleri af kæmpehits, som de færreste danske orkestre kan matche.

Men Michael Hardinger nævner selv 'Den røde tråd' fra albummet 78'eren (udgivet i 1978, red.) som et eksempel på samarbejdet i "shubberne", når det var allerbedst.

- Vi skrev den sang på ti minutter på mit loft dengang. Det var helt vildt. Men da vi så indspillede den i studiet, indså vi, at den manglede noget.

- Så sagde Bonden og jeg nærmest i munden på hinanden, at den manglede en intro og outtro, fortæller han.

'Hvor mon den er den røde tråd? Man må for fa´n da bli´ til noed!' blev de ord, der sluttede 'Den røde tråd' af.

- Og de ord har jeg så hængende som et kæmpe billede på mit soveværelse, fortæller Michael Hardinger.

Michael Hardinger bor i Las Vegas i Nevada i USA. Lærredet med Bundesens noter til 'Den røde tråd' hænger i hans sommerhus i Hornbæk i Nordsjælland.

Lyt til 'Den røde tråd her:

0:00

'Fed Rock' sparkede eventyret i gang

I dag mindes han 'Bonden', som han mødte første gang i 1971 i DR Radiohuset på Rosenørns Alle på Frederiksberg i København.

Michael Hardinger arbejdede som redaktionssekretær på P3, mens Michael Bundesen var løst tilknyttet som freelance-speaker.

- Han var en totalt festlig fyr, og vi faldt i hak med det samme, husker Hardinger, der selv bliver kaldt for 'Dinger' for at udgå forveksling.

I DR fandt de to Michael'er sammen og begyndte at lave satiriske indslag med sange og tekster.

- Vi lyttede til en masse sydstatsrock og gammelmandsrock. The Altman Brothers, Crosby, Stills and Nash og The Eagles. Det var plader, som man ikke kunne få så mange steder dengang herhjemme. Men vi havde adgang til det hele i radioen.

Og en dag kom Michael Bundesen med en dansk tekst til Elvis Presleys Jailhouse Rock.

- Vi indspillede den på et kollegieværelse i Skovshoved med mit band Passport og fik det spillet i radioen.

- Næste dag ringede alle pladeselskaberne, og jeg tog telefonen. Så snakkede vi og fandt ud af, at vi skulle lave en single på pladeselskabet Polydor, fortælle Michael Hardinger.

Fra venstre: Claus Asmussen, Michael Hardinger, Willy Pedersen, Kim Daugaard, Bosse Hall Christensen, Michael Bundesen og Morten Langebæk (Foto: Ritzau Scanpix)

Nummeret var 'Fed Rock', som Michael Bundesen og hans ven Jens Tage Nielsen, en af de originale "shubber', skrev teksten til.

Det var startskuddet til den enorme succeshistorie, som Shu-bi-dua siden hen blev til med 18 studiealbum solgt i seks millioner eksemplarer.

'Kunne være skidebesværlig'

'Dinger' og 'Bonden' udviklede gennem årene et stærkt personligt venskab og flyttede sågar sammen i et delehus med deres familier i Charlottenlund nord for København.

- Vi satte det selv i stand og plantede have og havde det i det hele taget bare skideskægt. Vi rejste Jorden rundt sammen og tilbragte tid sammen i Californien, hvor vi skrev sange og tekster, fortæller Michael Hardinger.

Michael Bundesen på scenen i 2010. Han og 'shubberne' har solgt seks millioner album.

Han ønsker ikke at dele de mere private detaljer om sin ven og samarbejdspartner gennem mere end en menneskealder.

- Bonden var et meget privat menneske. Så det ville være imod hans ønske. Og det respekterer jeg fuldstændig. Men jeg kan godt afsløre, at vi har haft det festligt sammen.

Det har dog ikke altid været lutter lagkage at være en del af Shu-bi-dua, afslører Hardinger alligevel.

- Der var også konflikter. Men nok ikke lige så mange som i The Rolling Stones, siger han med henvisning de aldrende rullesten, der stadig optræder i stort set den originale besætning.

Men selvom de to Michael'er havde forskellige tilgange til sangskrivningen, så var 'Bondens' grundlæggende stædighed en styrke, når hans egen tålmodighed slap op, fortæller Hardinger.

- Han kunne være skidebesværlig. Han slap aldrig sine ideer. Jeg er mere en slacker, der slipper tingene. Men det gjorde han ikke.

- Hvis vi tager sangen Askepot, så tog det ham en måned, hvor han bare skrev og skrev. Jeg har alle notaterne. Han blev ved og ved.

Michael Bundesen læste jura på Københavns Universitet, men blev siden hen ansat som speaker på DR P3, hvor han mødte Michael Hardinger. (Foto: Ritzau Scanpix)

Shu-bi-duas tekster og sange udviklede sig henover årene. Og det var ikke alle, der var enige i den udvikling, fortæller Michael Hardinger, når han skal gøre status over bandets vældige produktion.

- Mange snakkede om, at vi skiftede stil. Men når man har skrevet fire sange om numsehuller, så har man også lyst til at skrive om noget andet. Vi var ikke 24 år længere.

- Vi har skrevet sange om kaffe, charterrejser, atomkraft og Ikea. Men vi fik også lyst til at skrive om politik. Det synes både Bonden og jeg var spændende, fortæller Michael Hardinger.

Alfahan og folkeforfører

I 1984 forlod Michael Bundesen Shu-bi-dua for at blive chef for Danmarks første komercielle tv-kanal, Kanal 2.

Også her med hele sin krop og sjæl som indsats.

- Det blev sagt om ham, at han burde sidde i en robåd ude på Øresund og ringe ind med alle sine tusind ideer, lyder det Michael Hardinger med en kærlig klang bag ordene.

Michael Bundesen på Plænen i Tivoli i 1996. (Foto: MIKAL SCHLOSSER © Scanpix)

I 1987 vendte Michael Bundensen tilbage til karrieren med Shu-bi-dua, der spillede for fulde huse, ikke bare i Danmark, men i alle de steder i verden, hvor der var mange udlandsdanskere.

- Han var en alfahan og en folkeforfører, der kunne tryllebinde 40.000 mennesker på Midfyns Festival. Og rent sangteknisk havde han en fuldkommen uovertruffen timing. Det sad bare lige i skabet hver gang, siger Michael Hardinger.

De sidste år af Michael Bundesens liv var han ikke længere det energibundt, som danskerne kendte fra scenen.

I 2011 blev han ramt af to blodpropper, der lammede ham i venstre side og bandt ham til en kørestol.

Klippet herunder er fra 21 Søndag på DR1 5. november 2018, hvor Michael Bundesen og hans familie fortæller om den svære kamp.

Michael Hardinger vælger først og fremmest at huske alle de sjove år, han havde sammen med 'Bonden'.

Michael Hardinger og Michael Bundesen optrådte for første gang i årevis sammen i Nordisk Films store studie i 2010. (Foto: martin sylvest andersen © Scanpix)

- Det har været et trip. Jeg var med i 25 år, hvor vi ejede hele verden. Vi rejste kloden rundt og spillede i Australien og i London. Vi spillede tennis sammen og boede sammen.

- Det har været en fantastisk oplevelse. Og jeg er også meget trist over, at han blev syg. Men man må sige, at sådan kan livet desværre også gå.