Toni spillede på gaden - og så gik hun nummer 1 i hele verden: 'Det var et chok for mig at blive kendt'

Kendislivet i overhalingsbanen har ikke været nemt for 'Dance Monkey'-sangeren Tones and I.

(Foto: Presse)

Der findes en video på YouTube af en kvinde, der står og optræder på gaden i Australien.

Det er aften, og rundt om hende står en stor flok mennesker badet i gadelampernes skær. De danser, hujer og klapper, da den unge kvinde begynder at spille på klaveret foran hende.

- Jeg skal nok fikse min højtaler inden den næste sang, den er ved at løbe tør for batteri, undskylder hun, inden hun begynder at synge.

I emnefeltet under videoen, der er uploadet 4. januar 2019, skriver brugeren bag, at han desværre ikke kender navnet på sangen.

Det er der dog en pænt god chance for, at han gør i dag.

Kvinden på videoen er nemlig den australske sangerinde Tones and I, og sangen, som hun optrådte med den lune januaraften i det australske turistmekka Byron Bay, var den, der senere blev verdenshittet 'Dance Monkey'.

Et nummer, som, da det blev udgivet sidste forår, gik nummer ét i over 30 lande - herunder i Danmark - og siden er blevet streamet svimlende 2,7 milliarder gange tilsammen på Spotify og YouTube.

- Jeg er stadig så stolt af, at jeg har lavet den sang. Jeg skrev den en aften i en lille hytte ude i bushen, og den tog mig kun 30 minutter at skrive, men den har ændret mit liv for altid, fortæller Tones and I, der har det borgerlige navn Toni Watson, over en skrattende telefonforbindelse fra hjembyen Melbourne.

Du har nok allerede hørt 'Dance Monkey' en gang eller to, men her har du chancen endnu en gang:

0:00

Chokerende at blive kendt

Før det store gennembrud ernærede sangerinden sig som gademusikant. Hun boede i sin bil og brugte al sin tid på at skrive musik og spille på gaden i den australske solby Byron Bay. Et liv, som hun tidligere har svoret, hun ville fortsætte med, til hun blev 50, og stadig længes tilbage til den dag i dag.

Så sent som få timer før dette interview har Tones and I lagt en gammel video af sig selv, der står og spiller på gaden, op på sin Instagram-profil med ordene: "Jeg savner at spille på gaden, og jeg savner Byron Bay".

Men livet på gaden var ikke altid ren idyl, og gadelivets mørkere sider blev inspirationen til vendenshittet 'Dance Monkey'.

Sangen handler om de negative sider ved tilværelsen som gademusikant, hvor kommentarer fra ubehøvlede, fulde mennesker er hverdagskost, og folk ofte kræver en masse af én uden rigtig at give noget igen - prøv selv at bytte "dance" ud med "sing", og det hele giver pludselig mening.

Da den australske musikpris ARIA blev uddelt sidste år, løb Tones and I med fire priser. Hun vandt i kategorierne 'Årets gennembrud', 'Årets kvindelige kunstner', 'Årets bedste popudgivelse' og 'Årets selvstændige udgivelse'. Her ses hun på den "grønne løber". (Foto: RYAN PIERSE © Getty Images)

Tones and I synger ikke længere på gaden. Med et kæmpehit under armen er hun i dag en vaskeægte popstjerne med fans kloden rundt, men for den unge sangerinde har mødet med musikbranchen ikke været let.

I november, få dage efter hun havde storsejret ved musikprisen ARIA Awards - den australske udgave af DMA - lagde sangerinden et brev ud på sin Facebook-profil, hvor hun fortalte ærligt om, hvordan den megen opmærksomhed og særligt de mange negative kommentarer hun, trods sin succes, fik kastet i hovedet, påvirkede hende.

I brevet forklarede hun, hvordan hun følte, hun blev udsat for "ubarmhjertig mobning" og var endt i "et stort, sort hul".

- I starten var det et stort chok for mig at blive kendt. Alle vidste pludselig, hvem jeg var, men jeg troede ikke, at den, jeg var, var god nok. Det var hårdt, men i dag har jeg lært, at det er nok bare at være mig selv. Jeg kan ikke konkurrere med alle de her stjerner, der render rundt i glitter fra top til tå og er helt oppe at køre og er sådan: "Hellooooo, darling!", siger Tones and I og kaster sig ud i en parodi på en klassisk, overgearet Hollywood-stjerne.

- Det er bare ikke mig. Den eneste, jeg kan være, er mig selv, og at indse dét har fået mig til at få det meget bedre med hele den her berømthedsting.

Skred fra glamourøs kendisfest

Australieren, der udgav sin debut-ep sidste år, kan dog stadig føle sig udenfor i den hæsblæsende branche, hun med ét er havnet i. Det oplevede hun, da hun blev inviteret til en stor, fornem fest i kendismekkaet Los Angeles.

- Det var den første store fest, jeg var inviteret til, men da jeg kom gående ind til festen, kunne jeg straks mærke, at det ikke var noget for mig. Ingen lod rigtig til at have en meningsfuld samtale, alle virkede forlorne og havde travlt med at få taget billeder til Instagram med de rigtige mennesker. Det var slet ikke mig, fortæller sangerinden, der endte med at forlade festen igen kort efter.

Oplevelsen blev inspirationen til hendes seneste single 'Ur So Fucking Cool', hvor sangerinden forsøger at gøre op med det "overfladiske lort", hun oplevede at blive mødt med.

Hør singlen 'Ur So Fucking Cool' her:

0:00

- Den fest fik mig til at indse, at jeg virkelig er i det for musikkens skyld. Rigdom og berømthed er en stor del af branchen, men jeg har det fint med at stå lidt i baggrunden og ikke blive en kæmpestjerne, hvis det betyder, jeg ikke behøver at gøre alle de overfladiske ting - for det kommer jeg aldrig til, siger Tones and I.

- Hører du en sang for mange gange, får du bare nok. Det gør jeg, og det gør alle andre. Men det betyder ikke, at jeg ikke er stolt af den, siger Tones and I om kæmpehittet 'Dance Monkey'. (Foto: Don Arnold © Getty Images)

Er selv træt af kæmpehit

Men selvom Tones and I ikke selv drømmer om at blive verdenstjerne for enhver pris, så har hun takket være sit kæmpehit om den dansende abe alligevel opnået global succes.

Det er dog vigtigt for hende at holde fast i den person hun var, inden hendes tilværelse stak af for bare lidt over et år siden.

- Bare fordi alt det her er sket for mig, betyder det ikke, at jeg er en anden person, eller at jeg pludselig skal til at tale om dyre biler og penge. Det er ikke den, jeg er. Jeg bruger stadig mine weekender sammen med mine venner, spiller basketball hver dag og skriver musik. Jeg er en nørd, siger Tones and I med et grin.

Og så falder snakken igen på elefanten - eller aben - i rummet. Kæmpehittet, der af flere omgange er blevet revset på nettet, kaldt afsindigt irriterende og i en afstemning her på dr.dk er blevet kåret til en af verdens mest irriterende sange.

For hvordan har hun det egentlig selv med det omdiskuterede gennembrudshit den dag i dag?

- Jeg kommer aldrig til at hade 'Dance Monkey', for jeg har skrevet den. Kan jeg holde ud at høre den i radioen hver dag? Nej, jeg skifter kanal med det samme. Hører du en sang for mange gange, får du bare nok. Det gør jeg, og det gør alle andre. Men det betyder ikke, at jeg ikke er stolt af den, siger Tones and I og tilføjer til slut:

- Og hvis du er træt af den, behøver du ikke skrive en lang smøre på nettet om, hvor meget du hader den - bare lad være med at lytte til det, for fanden. Det er dét, jeg gør, og det virker.

FacebookTwitter