Et af de store navne i dansk idrætshistorie Niels Holst-Sørensen døde tirsdag 100 år gammel, oplyste Danmarks Idrætsforbund torsdag formiddag.

Niels Holst-Sørensen vil især blive husket for sin succes ved EM i atletik i 1946, hvor han vandt guld på 400 meter og sølv på 800 meter, samt sine mange år som medlem af den internationale olympiske komité, IOC.

Her afløste han Ivar Vind i 1977 og blev i 2002 selv afløst af Kai Holm. Fra 1993 til 2002 sad han desuden i Danmarks Idrætsforbunds bestyrelse.

Men også uden for idrætten opnåede Niels Holst-Sørensen stor succes. I 1970 blev han generalmajor og chef for det danske flyvevåben, hvilket han var frem til 1982, og i de efterfølgende fire år var han Danmarks repræsentant i NATOs militærkomité.

Niels Holst-Sørensen blev født i Stakroge i Vestjylland den 19. december 1922, og hans karriere som løber begyndte i Herning Gymnastik Forening lidt længere nord på. Her udviklede han sig til Danmarks bedste på 400 og 800 meter for siden at også at blive en af verdens bedste.

Talentet var så stort og åbenlyst, at han i 1941 blev kåret til Årets fund i dansk idræt af dagbladet Politiken.

Men på grund af 2. verdenskrigs udbrud i 1939, blev De Olympiske Lege i både 1940 og 1944 samt EM i atletik i 1942 aflyst. Derfor var det først i 1946, at Niels Holst-Sørensen fik chancen for at vinde medaljer ved et stort mesterskab.

Niels Holst-Sørensen havde ellers haft gode chancer for at vinde OL-medaljer i 1944, idet han i 1943 var verdens hurtigste på 400 meter, og i 1944 var han næst hurtigst i verden på den dobbelte distance. Samme år skiftede han til Københavns Idræts Forening.

EM i atletik i 1946 blev afholdt i Oslo, og her kulminerede Niels Holst-Sørensens karriere som løber. På 400 meter blev han løbende i den yderste bane en suveræn guldvinder i tiden 47,9 sekunder – 0,4 foran franskmanden Jacques Lunis.

På 800 meter blev han kun lige akkurat slået af Rune Gustafsson fra Sverige, som snuppede guldet i tiden 1.51,0. Den dengang 23-årige dansker var kun 0,1 sekund efter.

Niels-Holst Sørensen havde ellers været favorit til at vinde, men trods en god spurt lå han for langt tilbage til at kunne indhente svenskeren på opløbstrækningen.

Også på 4x400 meter var Niels Holst-Sørensen med til at sikre Danmark succes, idet han sammen med holdkammeraterne blev nummer fire på den lange stafet.

Ved De Olympiske Lege i London i 1948 var der fra dansk side store forhåbninger om, at Niels Holst-Sørensen kunne vinde en medalje på 800 meter. Men her måtte han nøjes med en niende- og sidsteplads i finalen.

En del af forklaringen på, at det ikke blev til en bedre placering, var, at Niels Holst-Sørensen på det tidspunkt var i gang med den militærkarriere, der siden førte ham til tops i flyvevåbnet. Derfor blev Legene i London også afslutningen på hans aktive karriere. Selv om han kun var 25 år.

I mange år frem var det dog stadig Niels Holst-Sørensen, der havde de danske rekorder på de to distancer.

Hans rekord på 800 meter fra 1943 holdt frem til 1954, hvor et andet dansk løbefænomen overtog den, nærmere bestemt Gunnar Nielsen.


Rekorden på 400 meter blev først slået i 1971 - af Arne Jonsson.

Til trods for, at Niels Holst-Sørensen dengang var blandt de fem nominerede, er han aldrig kommet i dansk idræts Hall of Fame, som Danmarks Idrætsforbund var med til at stifte i 1992. Og han kommer det heller ikke, medmindre reglerne for optagelse bliver ændret.

I 2008 besluttede bestyrelsen bag Hall of Fame, at man ikke længere vil optage navne, hvis sportskarriere ligger mange år tilbage. Det skal med andre ord være navne, som stadig står stærkt i de flestes erindring.

Det ærgrede Niels Holst-Sørensen, der i et interview med denne nekrologs forfatter samme år udtalte:

- Dengang Hall of Fame holdt til inde i Parken. Da gjorde det mig ikke noget, men nu, hvor den holder til i Idrættens Hus, ville jeg gerne have været med. Det indrømmer jeg.

Knap 10 år forinden var Niels Holst-Sørensen ligeledes kommet med en indrømmelse. Som knap var så uskyldig.

Det var i kølvandet på Salt Lake City-skandalen, hvor det kom frem, hvordan den amerikanske by via bestikkelse havde sikret sig værtskabet for vinter-OL i 1998.

Niels Holst-Sørensen var blevet medlem af den internationale olympiske komité IOC i 1977, og det havde ikke været noget, som han havde kæmpet for at blive.

For som han fortalte i Lars Jørgensens bog 'Frederik og flammen – prinsen der ville lege med den olympiske ild':

- Jeg blev ringet op af Danmarks Idrætsforbunds og Danmarks Olympiske Komités daværende formand, Kurt Møller, som spurgte, hvad jeg ville sige til, at man fra dansk side foreslog mig som Ivar Vinds efterfølger. Jeg sagde ja uden betænkningstid.

Kort tid efter ønskede den daværende IOC-præsident, Lord Killanin fra Irland, at møde ham.

- Han ville gerne se giraffen. Så jeg fløj derover, spiste middag med ham og rejste hjem igen samme dag. Han ville høre om min fortid som idrætsmand og leder.

- Hvad angår det sidste, var der ikke så meget at berette om. Men derimod var der nogle point at hente i den omstændighed, at jeg – som chef for det kongelige flyvevåben – havde en vis position i samfundet.

Niels Holst-Sørensen havde mange forskellige opgaver i IOC og var især kendt for at have fokus på, at sportsfolkene skulle have de bedste mulige forhold.

Men i de første mange år levede han mediemæssigt et meget stille liv som IOC-medlem – akkurat som alle kollegerne, og fra 1981 til 1984 var han desuden formand for Danmarks Olympiske Komité, som først i 1993 smeltede sammen med Danmarks Idræts-Forbund.

Men i 1990'erne begyndte der så at komme fokus på IOC, komitéens medlemmer og den magt, de havde – og som mange udnyttede.

Det fokus skyldtes først og fremmest, at de britiske journalister Andrew Jennings og Vyv Simons skrev den roste og meget IOC-kritiske bog 'Ringenes herrer'.

Den afslørede, hvordan mange IOC-medlemmer på grund af deres magt levede som konger via bestikkelse. Fordi det alene var og fortsat er dem, der bestemmer, hvor OL skal afholdes.

I forbindelse med Salt Lake City-skandalen væltede det så for alvor ud af skabene, og Niels Holst-Sørensen slap heller ikke helt fri, hvilket gav hans ry som en hædersmand lidt ridser i lakken.

Og så kommer vi til indrømmelsen. Niels Holst-Sørensen indrømmede, at han havde taget imod en dyr gave, nærmere bestemt en tur til Paris for at se kvindernes finale i tennisturneringen French Open.

En tur, som var betalt af det australske IOC-medlem Phil Coles, der på det tidspunkt forsøgte at få folk til at stemme på Sydney som vært for OL i 2000. Et OL, som også endte i den australske millionby.

Niels Holst-Sørensen erkendte, at det ikke var klogt at tage imod turen til Paris.

Men han påpegede, at han aldrig havde set turen som et forsøg på at få ham til at stemme på Sydney, for det havde han allerede forinden besluttet sig for at gøre.

At Niels Holst-Sørensen havde taget imod turen til Paris, hørte dog til småtingsafdelingen sammenlignet med, hvad andre IOC-medlemmer havde taget imod eller krævet, og han var heller ikke i nærheden af at blive ekskluderet.

I 2002 stoppede Niels Holst-Sørensen som IOC-medlem og blev afløst af Kai Holm, som på det tidspunkt var formand for Danmarks Idrætsforbund.

Den tidligere europamester i atletik kunne nemlig ikke sidde på posten længere, da han samme år fyldte 80 år og ramte aldersgrænsen. Siden er den sat ned til 70 år.

Niels Holst-Sørensen var æresmedlem af IOC frem til sin død, og også efter sin tid som ordinært IOC-medlem dukkede op han op ved diverse idrætspolitiske arrangementer og blandede sig i debatter.

Ikke mindst når det drejede sig om IOC. Eksempelvis støttede han idéen om, at kronprins Frederik skulle afløse Kai Holm.

Hvor meget Niels Holst-Sørensen har fyldt, har de færreste i dag nok en fornemmelse af. Ikke mindst fordi han var et meget beskedent menneske, der aldrig pralede af sine præstationer – hverken som sportsmand eller idrætspolitiker.

Men der hersker ingen tvivl om, at Niels Holst-Sørensen har været en af de mest markante skikkelser i dansk idræt, netop fordi han spillede så stor en rolle på to forskellige fronter.

Med andre ord er det et af dansk idræts store navne, der nu er sagt farvel til.

Rettelse: Tidligere fremgik det af nekrologen, at det var en anden af dansk atletiks ikoniske skikkelser, der slog Niels Holst-Sørensens danske rekord på 400 meter, nemlig allrounderen Jesper Tørring. Men han tangerede ”blot” rekorden i 1971, i tiden 47,6 sekunder. Den blev først slået af Arne Jonsson senere samme år – i tiden 47,1 sekunder.