Du er her: dr.dk > Netbutikekstra > Dramaturgi: Fiktionsfilm

De levende billeders dramaturgi
Bind 1: fiktionsfilm
Dramaturgi defineres som læren om at skabe indlevelse, oplevelse og spænding gennem historier fremstillet i lyd og levende billeder.

I dette bind gennemgås hvordan man ved hjælp af ”den dramaturgiske værktøjskasse” skruer en god historie sammen på film så publikum indfanges og opsluges af fortællingen på lærredet.

Hvad er den bærende ide? Hvordan skal den bærende karakter være indrettet? Hvilke krav kan man stille til plottet? Hvordan gennemvæver man fremstillingen med set up og pay off så publikum holdes i ånde? Hvordan samarbejder man lyd, lys, bevægelse, rum, tid og personer så det samlede udtryk skaber det stærkest mulige indtryk?

Disse og mange andre spørgsmål kan man finde svar på her i det første bind af ”De levende billeders dramaturgi” - som med udgangspunkt i den moderne filmklassiker ”Thelma og Louise” gennemgår basisdramaturgien i bredt appellerende fiktionsfilm.

Bogen kan købes i DR Netbutik

Pris: 299 kr

Om forfatteren
Peter Harms Larsen (født 1943) er professor i journalistik ved Syddansk Universitet. 1992-98 har han været direktør for TV 2 ØST i Vordingborg. I 80-erne har han arbejdet som konsulent i DR´s interne uddannelsesafdeling. Har haft eget konsulentfirma og holdt kurser i ”de levende billeders dramaturgi” over hele Skandinavien. Sidst har han været med til at udvikle og tilrettelægge kurset Power TV for Danmarks Radio. Er uddannet cand. phil. i Dansk fra Københavns Universitet 1970. Har i 70-erne og 80-erne været lektor på KU, RUC og Handelshøjskolen. Han har skrevet bogen ”Faktion som udtryksmiddel” og forskellige lærebøger i sprog og kommunikation.

DR Multimedie - kontakt os