Nyheder

1212 - send dit tip til DR Nyheder

  • 1212 - send dit tip til DR Nyheder
    Hvis du vil sende et billede til DR Nyheder fra din mobil skal det sendes til 1212 og du skal starte med "n" (for nyheder).

    1212 er indgangen til DR Nyheder - lige meget om du vil sende os billeder, tekst, filer eller vil ringe til os med et tip om en historie.

    Hvis du vil sende os et billede eller et hurtigt tip på mobil, skal du sende det til 1212 og skrive "n" (for nyheder) i emnefeltet.

    Har du en lille video, gør du ligesådan. Send videoen til 1212 og skriv "n" (for nyheder) i emnefeltet. Bemærk, at videoen ikke må fylde mere end 300 kb.

    Bemærk. Det koster almindelig SMS-takst at sende til 1212.

    Vores mailadresse er 1212@dr.dk. Her kan du vedhæfte både billeder, dokumenter og videofiler, hvis det er relevant for DR Nyheder. Husk at skrive en kort beskrivelse af, hvad det er, du har vedhæftet i din e-mail.

    Hvis du vil ringe til DR Nyheder, kan du gøre det på telefon 7030 1212.

    Her kan du hurtigt tippe os, hvis du ved noget, som du tror, at vi kunne være interesseret i på vores website, eller i radio og TV.

    Når du indsender et billede til DR, accepterer du samtidig, at DR nu og i fremtiden kan anvende dit billede på alle måder og i et hvert eksisterende eller fremtidigt medie under DRs kontrol.

    Dit billede vil ikke blive videregivet til tredjemand, men det kan indgå i programmer mv., som sælges eller på anden måde overdrages til tredjemand.

    Fotografen vil med navn blive krediteret for billedet.

    Du accepterer, at du ikke har krav på betaling ved DRs anvendelse af dit billede, ligesom du indestår for, at billedet ikke krænker andres rettigheder.

    Seneste Nyt

  • Dagen giver plads til sol, byger og måske torden

    Rapsmarker ved Selling. (Foto: Ole Hougaard)

    Efter en grå morgen med tåge, dis og grå skyer, klarer det op sidst på formiddagen med lidt eller nogen sol.

    Vest- og Nordjylland ser dog ud til at beholde skyerne, så her er solchancerne mindre. Der kan også komme enkelte byger, lokalt kan de have hagl og torden med.

    Temperaturen stiger fra syv grader i morgentimerne til mellem 12 og 16 grader i eftermiddag. Svag til jævn vind fra sydlig og vestlig retning.

  • Oppositionen vil have svar fra regeringen i sag om droppede lyntest på plejehjem

    Statsminister Mette Frederiksen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde i december og januar, at regeringen havde besluttet at indføre lyntest på de danske plejehjem.

    Det skete bare ikke.

    Derfor vil både Venstre og Dansk Folkeprati nu have regeringen til at redegøre for, hvorfor man sagde ét, men gjorde noget andet.

    - Vi skal have svar på, hvorfor statsministeren lovede, at der nu blev sat ind med kviktest af personalet, hvorefter man så trak det tilbage uden at informere om det bagefter. Der er for mange spørgsmål i det her, som ikke er besvaret, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

  • Nu må briterne igen kramme folk fra andre husstande

    I dag åbner Storbritannien samfundet endnu mere, når en række af landets coronarestriktioner forsvinder.

    Det kommer til at betyde, at barer, restauranter, pubber og caféer igen må byde gæsterne på en pint indendørs, og at museer, teatre, biografer samt hoteller, pensionater, vandrehjem og bed & breakfast igen må åbne.

    Og så skal briterne måske igen vænne sig til at få eller give et kram. For samtidig med genåbningen har regeringen også besluttet, at man nu ikke længere fraråder, at man krammer med folk fra andre husstande.

  • 21 patienter går glip af mulig erstatning, fordi deres vagtlægeopkald er blevet slettet

    Lægevagten i Region Syddanmark skal efter et påbud fra Datatilsynet i februar i år slette lydfiler efter fem år, selvom patienter og pårørende kan søge erstatning i op til 10 år.

    Når patienter vil søge erstatning for eksempel på grund af forkert behandling, indhenter Patienterstatningen alt relevant bevismateriale.

    Blandt andet patientjournaler og lydfiler af vagtlægeopkald, der vidner om forløbet og lægens vurderinger.

    Men i 6,5 år har lægerne i den ene af landets fem regioner, nemlig Region Syddanmark, forvrænget lyden på optagede samtaler, inden vagtlægerne sendte opkaldene til myndighederne.

    Det gjorde regionens lægevagt for at beskytte lægernes identitet i tilfælde af, at samtalerne ville ende i pressen, har lægevagten oplyst.

    Det fandt Patienterstatningen for nyligt ud af, og derfor har de valgt at genoptage en række sager, hvor patienterne ikke har fået tilkendt erstatningen eller ikke har fået fuld erstatning. Det har Patienterstatningen gjort, fordi afgørelserne er truffet på baggrund af slørede lydfiler.

    Men da Patienterstatningen i løbet af foråret gennemgik 100 sager med slørede opkald, opdagede de, at filerne i 21 sager er slettet.

    Lægevagten skal efter et påbud fra Datatilsynet i februar i år slette lydfiler efter fem år, selvom patienter og pårørende kan søge erstatning i op til 10 år.

    Og det hænger slet ikke sammen mener Karen-Inger Bast, der er direktør i Patienterstatningen.

    - Det er problematisk, at man har en tiårig forældelsesregel over for os, men hvis vi får en sag ind, hvor vi får brug for lydfilerne, så kan vi ikke få dem, hvis der er gået mere end fem år, siger Karen-Inger Bast.

    Ifølge Karen-Inger Bast, der også er tidligere vicestatsadvokat, kan det betyde, at patienter går glip af erstatning.

    - Ultimativt forhindrer det jo, at en patient kan få erstatning, fordi vi ikke ved, hvad der er foregået. Den lydfil, vi skulle bruge, som belyser, hvad der er sagt og gjort, den eksisterer ikke mere, fortsætter hun.

    - Der eksisterer måske nogle korte journalresultater, men vi ved alle sammen, at det, der skives ned, er i punktform, fordi der ligger en lydfil ved siden af. Det gør der så bare ikke, fordi den er slettet.

    Når en patient får tilkendt erstatning efter forkert behandling, kan det kan dreje sig om alt fra et par tusinde kroner til flere millioner i erstatning.

    Det afhænger af, hvor stor skaden er, og om man fx har mistet mulighed for at arbejde.

    Hos Danske Patienter ærgrer det også direktør Morten Freil, at filerne er blevet slettet.

    - Det skal vi selvfølgelig se på, hvordan man får stoppet nu, så man undgår at få slettet flere filer fremadrettet, siger han.

    - Vi ved, at journalen ofte er meget mangelfuld, så derfor kan lydoptagelserne være virkelig vigtige for at få belyst sagen helt korrekt, fortsætter han.

    Også flere partier mener, at sletningen af lydfilerne er et problem for patientsikkerheden. De Konservative, Dansk Folkeparti og SF foreslår derfor at ændre journalføringsbekendtgørelsen, så lydfiler af vagtlægeopkald fremover indgår i patienternes journal - som opbevares i 10 år.

    - Det lyder som om, det er to forskellige lovgivninger, der ikke passer sammen her. Det skal vi selvfølgelig sørge for, at de kommer til at gøre i fremtiden, siger sundhedsordfører for SF, Kirsten Normann Andersen.

    Det er Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt enig i. Hun vil nu stille spørgsmål til ministeren i sagen.

    - Når vi kan se, at man retmæssigt kan gå 10 år tilbage, så skal det selvfølgelig også gælde bevismateriale som de her opkald, så derfor skal det da ændres, siger hun.

    Men i Lægeforeningen mener formand Camilla Ratcke ikke, at lydfiler som vagtlægeopkald hører til i en patientjournal.

    - Vores patientjournal er et arbejdsredskab, som skal være nemt tilgængeligt, og som skal have de rette informationer, men heller ikke ekstra informationer, siger hun.

    Men har I ikke interesse at de her sager bliver belyst bedst muligt?

    - Det har vi i den grad, og derfor skal vi jo også journalføre godt og grundigt. Jeg tror også, at vi må forlade os på at det, der dokumenteres i journalen et langt stykke hen af vejen, er fyldestgørende.

    Sundhedsministeriet erkender i en mail til DR, at en femårig slettefrist på vagtlægeopkald i visse tilfælde kan gøre det vanskeligt at fremskaffe nødvendige og afgørende oplysninger i patienterstatningssager, og at de er i gang med at undersøge reglerne for opbevaring af lydfiler.

    Efter krav fra myndighederne slører vagtlægerne ikke længere lyden på filerne, som de sender til Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager.

  • 'Rørende, original og vanvittigt underholdende': En af de bedste serier lige nu er et stjernespækket superhelte-brag

    Mark Grayson, en lidt småkikset high school-knægt, bærer rundt på en hemmelighed: at hans far er jordens mest magtfulde superhelt, Omni-Man. (Foto: Amazon Prime)

    Jeg startede enormt skeptisk, da jeg satte første afsnit af den animerede superhelteserie 'Invincible' på.

    Jeg har ikke læst tegneserien, den bygger på, men på overfladen ligner det en historie om Supermand, der får en søn, der mere elle mindre lever samme liv som Spiderman, tilsat et Avengers-team og de store, filosofiske meta-armbevægelser fra 'Watchmen'. For ikke at tale om de drabelige, næsten kvalmefremkaldende øjeblikke, der leder tankerne hen på 'Deadpool' eller 'The Boys'.

    Okay, jeg kan godt selv høre, at en blanding af alle de her superhelteingredienser lyder ret fedt - og det er endda en underdrivelse af dimensioner.

    For 'Invincible' tager ikke bare det bedste fra andre superhelteuniverser. Den er helt sin egen og udvikler sig over otte sublime afsnit til en fortælling, der er både rørende, original og ikke mindst vanvittigt underholdende.

    Vores hovedperson hedder Mark Grayson, en lidt småkikset og meget almindelig high school-knægt, der bærer rundt på en hemmelighed: at hans far er jordens mest magtfulde superhelt, Omni-Man.

    Da Marks kræfter en dag sparker ind i pubertetsalderen, skal han til at affinde sig med en ny tilværelse og bliver hurtigt grebet af et enormt ansvar og trang til at beskytte dem omkring ham.

    Det er ikke kun en superheltefortælling, men også en romantisk komedie, da han har et godt øje til både den edgy Amber og superhelten Atomic Eve. Allerede i slutningen af første afsnit finder vi dog ud af, at intet er, som vi troede, og et stort mysterie med potentielt uoverskuelige konsekvenser venter forude.

    Her er noget af det, der gør serien til sin helt egen.

    Der er et hav af kendte mennesker bag projektet og stemmerne, og det kan mærkes, for 'Invincible' er i en klasse for sig. (Foto: Amazon Prime Video)

    Tegneserien er skabt af Robert Kirkman, Cory Walker (der med tiden blev udskiftet af Ryan Ottley) i 2003 og kørte helt frem til 2018, hvor Kirkman besluttede at afslutte serien definitivt, for at den ikke skulle falde i samme fælde som andre heltefortællinger, der har det med at fortsætte ud i det uendelige.

    De tre herrer står sammen med showrunner Simon Racioppa også bag denne serielle animationsfilmatisering, så fans af tegneserien vil få et produkt, som er i samme ånd, og som lægger sig tæt op af originalversionen.

    Men som en, der ikke har læst tegneserien, kan jeg skrive under på, at det på ingen måde er et must at have et kendskab til tegneserien - faktisk er det nok en fordel, da serien har mange uventede plottwists.

    Robert Kirkman er måske mest kendt for at stå bag tegneserien 'The Walking Dead', der dannede grundlag for tv-serien af samme navn, som han også har skrevet adskillige afsnit af.

    Ja, det er en tegnefilm, men 'Invincible' er spækket med action og er bestemt ikke for børn. (Foto: Amazon Prime Video)

    Robert Kirkman er ikke bange for at begive sig ud i blodige og grafisk detaljerede voldsscener, og selvom 'Invincible' på overfladen ligner en farvestrålende og børnevenlig serie, så skal man ikke ret langt ind, før blodet, de afrevne lemme og knuste hovedskaller flyver om ørerne.

    Det er virkelig ikke en serie for sarte sjæle, og selvom serien også kan gøre enhver blød i knæene, når Mark og hans mor Debbie deler deres rørende øjeblikke, så bliver det hurtigt punkteret af både sort humor og brutal vold, hvor menneskekroppe opløses som overmodne tomater.

    J. K. Simmons, der måske bedst er kendt som den rasende redaktør i 'Spider-Man'-filmene spiller verdens mægtigste helt i 'Invincible'. (Foto: Amazon Prime Video)

    Selvom jeg finder en spøjs nydelse i disse voldsomme scener, er det mest interessante aspekt i 'Invincible' Mark Graysons forhold til faderen Omni-Man med det borgerlige navn Nolan Grayson. Nolan kan bedst beskrives som en ældre version af Superman og kommer fra planeten Viltrum, der er fyldt med overmenneskelige skikkelser.

    Alligevel var det Debbie, han faldt for, og han er nu en veltæmmet familiefar, der glæder sig til at kunne give superhelte-staffetten videre til sin søn.

    Mark er til gengæld fuld af ærefrygt og har forgudet sin far siden barnsben. Det er et klassisk far og søn-forhold, som jeg selv kan nikke genkendende til, hvor snakke om karriere og succes ofte fylder mere end følelser og nærvær.

    Det får Mark til gengæld fra sin mor, der "blot" er et menneske, og som er relativt uimponeret af både Nolan og Marks ekstraordinære kræfter. Hun ønsker blot at se sin søn glad og tilfreds.

    J.K. Simmons som Omni-Man, Sandra Oh som Debbie Grayson og Steven Yeun er blandt de mange kendte stemmer. (Foto: Amazon Prime)

    'Invincible' er proppet med fantasifulde superhelte af mere elle mindre ironisk karakter. Fra de helt hårdkogte typer taget direkte ud af et mørkt 'Punisher'-hæfte til de bevidst ironiske og næsten parodierede helte, der giver et nyt spin på klassiske typer som Batman og Hulk.

    Serien er heller ikke bange for at rive tæppet væk under os, og man skal passe på med at udvikle for stærke følelser for de her helte, for ingen kan vide sig sikre på at overleve serien - eller bare ugens afsnit.

    Det er et af de mest imponerende stemme-casts i en animationsserie derude. Udover J.K. Simmons som Omni-Man, Sandra Oh som Debbie Grayson og Steven Yeun som Mark Grayson, dukker kæmpestjerner op i både sporadiske og faste figurer.

    Heriblandt Jon Hamm, Walter Goggins, Mark Hamill, Zazie Beetz, Mahershala Ali og Seth Rogen - der i øvrigt også er excecutive producer på serien og vist har en live-action version af 'Invincible' i støbeskeen.

    Amazon Prime har bestilt yderligere sæsoner af 'Invincible', (Foto: Amazon Prime)

    Invincible er uden tvivl tidens mest opfindsomme superheltefortælling, og generelt en af de bedste serier på streamingtjenesterne lige nu.

    Det høje niveau i de første par afsnit overgås hurtigt henad vejen, og serien kulminerer i de to sidste afsnit, der ikke bare kommer med alle de tilfredsstillende svar på seriens store mysterium, men som også indeholder underholdende action så opfindsom, at selv Marvel bure tage noter.

    Det er helt sikkert et plus, hvis man kan lide både superhelte og animation, men egentlig tror jeg, at 'Invincible' vil være en fantastisk oplevelse for de fleste - medmindre man er meget sart, hvad blod og lemlæstelse angår; så vil man nok hurtigt finde en undskyldning for at slukke.

    Personligt kan jeg ikke vente på de to kommende sæsoner, som Amazon Prime har annonceret, og efter sigende er der stadig mange gode historier tilbage fra tegneserien, som de kan tage udgangspunkt i.

    'Invincible' kan streames på Amazon Prime.

  • PORTRÆT Antony Blinken har Bidens øre, diplomati i blodet og udgiver musik på Spotify

    Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, taler flydende fransk og kalder sig selv amatørguitarist. (Foto: Saul LOEB © Scanpix)

    Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, er lige nu på visit i København.

    Her skal han blandt andet mødes med statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) for at diskutere diplomatiske forbindelser, arktisk samarbejde og klimakrise.

    Den amerikanske udenrigsminister er langt fra den første, der sætter sine ben i København, men han er med al sandsynlighed den eneste, der er at finde på Spotify.

    For ved siden af en imponerende karriere som topdiplomat, så har den 59-årige Blinken også en interessant hobby i form af sit rockband Ablinken. Det vender vi tilbage til.

    Som udenrigsminister er Antony Blinken den mest fremtrædende af samtlige af præsident Bidens ministre og nummer fire i magthierarkiet i Washington, kun overgået af Joe Biden, vicepræsident Kamala Harris og formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.

    Og det betyder, at der formentlig ikke er meget tid til at jamme med gutterne i garagen for Blinken for tiden.

    Siden slutningen af januar har det været hans opgave at gøre op med Trump-administrationens 'America First'-politik og forsøge at overbevise resten af verden om, at præsident Biden mener det, når han siger: 'USA er tilbage'.

    Det kom ikke som en stor overraskelse, da Joe Biden sidste efterår præsenterede Antony Blinken som sin udvalgte til posten som udenrigsminister.

    Topdiplomaten har nemlig et tæt forhold til Joe Biden, fortæller DR's USA-korrespondent, Steffen Kretz.

    - Han har arbejdet for præsident Joe Biden både i Senatet og senere i Det Hvide Hus, da Biden var vicepræsident, så Blinken har præsidentens øre, siger Steffen Kretz, der fortæller, at Blinken har en baggrund ulig de flestes.

    - Antony Blinken er født ind i diplomatiet. Hans far og onkel var begge ambassadører i Europa, og han har selv en lang karriere bag sig i Washington blandt andet i præsident Obamas nationale sikkerhedsråd, siger han.

    Antony Blinken takkede sin mentor, da Biden præsenterede sit hold den 24. november 2020. (Foto: JOSHUA ROBERTS © Scanpix)

    Da Blinken tilbage i november officielt blev præsenteret af Biden, takkede han for tilliden og slog fast, at han ville gøre alt, hvad kan kunne for at leve op til tiltroen.

    - At arbejde for dig og have dig som en mentor og ven har været det største privilegium i mit professionelle liv, lød det fra Blinken, som kom ind i inderkredsen som medlem af Bidens stab i Senatet for 19 år siden.

    Udenrigsministeren er frontfigur i bandet Ablinken, der har udgivet tre numre på Spotify. Dommen fra Rolling Stone Magazine er, at Blinken næppe kommer til at sælge billetter foreløbig, men den ene single er fin til en strandbar. (Foto: Screendump fra Spotify)

    Blinken takkede også de personer, der havde bragt ham til, hvor han er. Det gjaldt både kollegaer fra Clinton- og Obama-regeringen, men også gamle klassekammerater fra universitetstiden såvel som sit band.

    - Jeg vil gerne takke dem alle, og jeg beder om tilgivelse for min umættelige appetit, når det kommer til platte ordspil, lød det fra Blinken, som to måneder senere blev godkendt i Senatet som USA's 71. udenrigsminister med stemmerne 78-22.

    Med Antony Blinken som udenrigsminister er der lagt op til en ny kurs fra Det Hvide Hus.

    Blinken er nemlig positivt stemt over for internationalt samarbejde og har flere gange kritiseret Trump-administrationen for ikke at arbejde sammen med sine europæiske allierede.

    - En del af Blinkens opvækst foregik i Frankrig, og han taler efter sigende nærmest perfekt fransk, så Blinken står med det ene ben i Europa og er en varm fortaler for en tæt alliance på tværs af Atlanten, siger Steffen Kretz.

    Antony Blinken viste sine franskkundskaber frem ved det virtuelle G5-topmøde i februar:

    - Blinken er internationalist, han er overbevist om styrken ved alliancer og samarbejde mellem ligesindede lande, og han ser Europa som USA's tætteste og vigtigste allierede, siger korrespondenten, der mener, at der er tale om en ganske anden udenrigsminister end forgængeren, Mike Pompeo.

    Blinken betegner sig selv som amatørguitarist på sin officielle Twitter-profil. (Foto: Screendump fra Twitter)

    - På den måde er Blinken nærmest Pompeos diametrale modsætning politisk. Blinken har for eksempel kritiseret Trump-regeringens planer om at trække amerikanske tropper ud af Tyskland som et tåbeligt træk, der ville svække NATO og styrke Ruslands Vladimir Putin.

    Blinken har tidligere slået fast, at han ikke mener, at USA skal være verdens politimand, men samtidig er der brug for, at USA går forrest.

    Denne pointe gentog han under sin godkendelseshøring i Senatet.

    - Realiteten er, at verden ikke bare organiserer sig selv. Når vi ikke leder, så er der to sandsynlige udfald. Enten vil andre lande forsøge at tage vores plads på en måde, der ikke har udsigt til at styrke vores interesser og værdier. Eller måske lige så slemt, så er der ikke nogen, der gør, og så har vi kaos, lød det fra Blinken.

    Blinken er glad for fodbold og har tidligere brugt sine friweekender på grønsværen i Washington:

    Men USA skal stadig forholde sig ydmygt, for "vi har en hel del arbejde at lave på hjemfronten for at styrke vores renommé i udlandet", slog han fast.

    USA kan ikke løse verdens problemer alene, lød det fra Antony Blinken, da Joe Biden udnævnte ham til udenrigsminister i november:

    Antony Blinken er på samme tid kendt som en tilhænger af interventionspolitik - altså at gribe militært ind, når det vurderes at være nødvendigt.

    Og kritikere vil pege på, at han som Joe Bidens nære rådgiver på udenrigsområdet har skeletter i skabet. Han var for eksempel en af Joe Bidens nære rådgivere, da han som senator stemte ja til en mulig militær intervention i Irak i 2003.

    Blinken menes også at have været fortaler for den militære intervention i Libyen i 2011. Den Nato-støttede opstand førte til den autoritære leder Muammar Gaddafis fald og død, men efterspillet har langt fra været som håbet.

    Det nordafrikanske land har nemlig været præget af vold og kaos, og i de seneste år har hære, militser og lejesoldater udkæmpet en blodig kamp om kontrollen i det olierige land. (Foto: Hani Amara © Scanpix)

    Blinken har også fået kritik for at støtte idéen om at vælte Syriens Bashar al-Assad.

    Det er en idé, "der virkede god i teorien på grund af den syriske diktators moralske fordærvelse, men det er en fremgangsmåde, der meget vel kunne have medvirket til volden i landet", lyder kritikken fra Daniel DePetris fra tænketanken Defense Priorities.

    USA forsøgte med rette at undgå "et nyt Irak" ved at være tilbageholdende i Syrien. "Men vi begik den modsatte fejl og gjorde for lidt", skrev Blinken i 2019. (Foto: ABOUD HAMAM © Scanpix)

    I et interview med Atlantic i 2019 gav Blinken selv udtryk for utilfredshed med håndteringen af Syrien.

    - Jeg tror, at enhver der har haft ansvaret for Syrien-politikken skal se sig selv i spejlet og sige, at vi fejlede - punktum, lød det fra Blinken.

    Daniel DePetris mener da også, at Blinken har reflekteret over fortidens fejl på udlandsfronten. Blandt andet, hvad angår de amerikanske forsøg på at udbrede demokrati gennem militære interventioner.

    - Vi kommer ikke til at udbrede demokrati gennem bekostelige militære interventioner eller ved at forsøge at vælte autoritære regimer med magt, lød det eksempelvis fra Antony Blinken i en tale rettet mod amerikanerne for to måneder siden.

    - Vi har prøvet disse fremgangsmåder i fortiden. Trods de gode intentioner har de ikke virket, lød det fra Blinken.

    Det betyder dog langt fra, at Blinken udelukker militær magt som et middel. Han har sagt, at der er brug for, at USA supplerer diplomati med militær afskrækkelse i takt med, at konkurrencen bliver mere intens på den geopolitiske scene.

    - Ord alene vil ikke overtale verdens Vladimir Putin'er og Xi Jinping'er, lød det blandt andet fra Blinken i en kronik i Washington Post i 2019 med overskriften 'America First gør kun verden værre. Her er en bedre tilgang'.

    • Antony Blinken kan anes i baggrunden i det ikoniske foto fra Det Hvide Hus' såkaldte situation room under militæroperationen, der slog Osama bin Laden ihjel i 2011. (Foto: Handout . © Scanpix)
    • Joe Biden og Antony Blinken under et møde i Det Ovale Værelse i 2013. (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)
    1 / 2

    Kritikere vil også pege på, at Blinken som højtstående rådgiver for både Biden og Obama fejlede, da det lykkedes IS at komme til magten i 2014 i kølvandet på en stor amerikansk tilbagetrækning fra Irak.

    Men kritikken har ofte været unuanceret, mener Blinken.

    - Jeg synes, at kritikken af, at vi ikke så problemet, er uretfærdig. Men det er rimeligt at sige, at vi ikke var effektive, når det kom til at håndtere det, før det skete, har Blinken forklaret i et interview.

    Blinken har overtaget et udenrigsministerium, der var en del af nogle opsigtsvækkende beslutninger under præsident Trump.

    Præsidenten skabte blandt andet usikkerhed om USA's Nato-medlemskab, meldte USA ud af Paris-klimaaftalen og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og bakkede op om præsident Putins afvisning af amerikanske beskyldninger om valgindblanding.

    På sin første arbejdsdag gjorde præsident Biden op med flere af Trump-administrationens beslutninger på udenrigsfronten ved at sætte sin autograf på en række præsidentielle dekreter.

    Men to-do-listen for Blinken har uden tvivl stadig været lang med tanke på de seneste års uløste stridigheder med blandt andet Rusland og Kina.

    • Antony Blinken har haft et hav af roller i løbet af sin karriere. Her ses han byde prins Charles velkommen i Washington i marts 2015, da Blinken var viceudenrigsminister.
    • Året efter havde han U2-forsangeren Bono med til møde i Senatet. (Foto: Yuri Gripas © Scanpix)
    1 / 2

    Samtidig overtog han et amerikansk udenrigsministerium, hvor staben var "dybt demoraliseret og svækket" efter tre år i træk med trusler om nedskæringer på 30 procent.

    Mange ansatte havde simpelthen valgt at forlade ministeriet eller gå på pension, fordi de ikke følte, at der blevet lyttet til deres ekspertise under Trump-administrationen, beretter AP.

    Udfordringen med Kina fik Blinken mulighed for at konfrontere i marts, da han mødtes med sin kinesiske modpart, Wang Yi. Men debuten på den helt store scene blev nok ikke som Blinken havde håbet.

    Udenrigsministermødet udviklede sig nemlig nærmest til et verbalt slagsmål for rullende kameraer, efter Antony Blinken udtrykte sine bekymringer over blandt andet Kinas fremfærd i Xinjiang, Taiwan og Hongkong:

    Hvad kan vi så se frem til med Joe Biden i Det Ovale Kontor og Antony Blinken i udenrigsministeriet?

    Med Biden som præsident ser USA Kina som landets absolutte modpol og største konkurrent økonomisk, teknologisk og militært, lyder vurderingen fra Steffen Kretz.

    - Og USA vil forsøge at bruge alle internationale alliancer og fora på at begrænse Kinas fremmarch og styrke egne interesser, siger han.

    - Men til forskel fra Obama-årene, hvor både Blinken og Biden var en del af regeringen, så er Det Hvide Hus nu meget opmærksom på, at al udenrigspolitisk skal ses gennem et indenrigspolitisk perspektiv, siger korrespondenten, der peger på, at det blandt andet betyder, at der vil blive holdt igen med nye amerikanske militære interventioner.

    - Det vil sige, at USA's ageren ude i verden skal gavne amerikanerne hjemme mere direkte end før. Derfor har Biden truffet beslutningen om at trække amerikanske tropper ud af Afghanistan og vil være meget tilbageholdende med nye militære interventioner i fjerne egne.

  • Oppositionen kræver svar fra regeringen om droppede lyntestplaner på plejehjem

    Ved et pressemøde 5. januar sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at myndighederne hurtigst muligt skulle sikre lyntest af plejehjemsansatte. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    I slutningen af december og begyndelsen af januar sagde statsminister Mette Frederiksen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at regeringen havde besluttet at indføre lyntest på plejehjem.

    Det var bare ikke det, der skete.

    Efter Sundhedsministeriet modtog en konkret plan om to ugentlige lyntest af plejehjemsansatte, blev det besluttet i stedet at fortsætte med PCR-test, hvor testsvaret kommer senere.

    Det viser dokumenter, som DR har fået aktindsigt i.

    I løbet af januar blev 1.056 plejehjemsbeboere smittet med coronavirus, og 324 plejehjemsbeboere døde med sygdommen i samme periode, viser tal fra Statens Serum Institut.

    Venstre og Dansk Folkeparti vil nu have statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus Heunicke til at redegøre for, hvorfor der blev kommunikeret én ting til offentligheden, mens virkeligheden var en anden.

    - Vi er nødt til at få afdækket, hvad der er sket. Vi må huske på, at det her er en personlig tragedie for hundredvis af mennesker, der har mistet deres mor, far, søster eller bror, siger ældreordfører for Venstre Jane Heitmann.

    Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt (DF) tilslutter sig kritikken:

    - Vi skal have svar på, hvorfor statsministeren lovede, at der nu blev sat ind med kviktest af personalet, hvorefter man så trak det tilbage uden at informere om det bagefter. Der er for mange spørgsmål i det her, som ikke er besvaret.

    Ved et pressemøde 29. december sagde sundhedsminister Magnus Heunicke, at "beboerne på vores plejehjem er særligt udsatte".

    - Derfor iværksætter vi følgende tiltag: Kviktest af plejehjemspersonale, lød det fra sundhedsministeren.

    Du kan se ministerens udtalelse i klippet herunder:

    En uge senere udtalte statsminister Mette Frederiksen sig for første gang om lyntest af plejehjemspersonale ved et pressemøde 5. januar.

    - Der er for få, der bliver testet i de dage, vi er i nu. Regeringen har derfor besluttet, at myndighederne hurtigst muligt skal sikre, at personalet på plejecentre i alle regioner kan hurtigtestes, sagde statsministeren.

    Du kan se statsministerens udtalelse i klippet herunder:

    Mens pressemødet stadig stod på, deltog Sundhedsministeriet i et møde om netop lyntest.

    Forud for mødet havde Danske Regioneropfordring fra ministeriet lavet et oplæg til, hvordan lyntestkapaciteten kunne bruges på plejehjem.

    - Med henblik på at stoppe smitten på plejehjem foreslås en intensiveret screeningsindsats, hvor alle plejehjemsansatte tilbydes en hurtigtest (antigen) to gange ugentligt af deres personale, lød det i oplægget fra Danske Regioner, som DR har fået aktindsigt i.

    Dagen efter – 6. januar – oplyste Sundhedsministeriet i en e-mail til mødedeltagerne, at plejehjemspersonalet i stedet fortsat skulle PCR-testes:

    - Vi har nu haft lejlighed til at vende det i Sundheds- og Ældreministeriet, og på den baggrund vil vi gerne bede regionerne og kommunerne om at iværksætte (…) test minimum en gang om ugen med PCR-test.

    Alligevel gentog statsministeren fire dage senere – 10. maj – at der skulle lyntestes på landets plejehjem.

    - Det har vi meget specifikt bedt myndighederne om at sikre sker, sagde statsministeren i et interview på TV 2.

    Det var imidlertid først fra 1. februar, myndighederne gav lyntest af personale på plejehjem topprioritet.

    Professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage vurderer, at Mette Frederiksen dermed har givet forkerte oplysninger til befolkningen.

    Venstre vil nu indkalde sundhedsminister Magnus Heunicke til et samråd om sagen, siger ældreordfører Jane Heitmann.

    - Der er ingen tvivl om, at det er en alvorlig sag for Mette Frederiksen, at hun toner frem på skærmen med ét budskab, og der så tilsyneladende sker noget helt andet i styrelser og ministerier, siger Jane Heitmann.

    - Jeg vil gerne have svar på, hvorfor man vælger at gøre det modsatte af det, som statsministeren siger.

    Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt vil have statsminister Mette Frederiksen til at redegøre for forløbet i en spørgetime i Folketinget.

    Hvis der ikke kommer klare svar fra statsministeren i spørgetimen, vil Dansk Folkeparti kalde hende i samråd.

    - De pårørende, de ældre og personalet, som det her drejer sig om, har brug for nogle svar. De har brug for svar fra statsministeren, og jeg vil simpelthen ikke acceptere, at det bliver sendt ned i geledderne, siger hun.

    Hverken statsminister Mette Frederiksen eller sundhedsminister Magnus Heunicke har ønsket at stille op til interview eller at kommentere sagen.

    Sundhedsministeriet og Statsministeriet henviser til justitsminister Nick Hækkerup (S), der i dag står i spidsen for den danske teststrategi.

    Justitsministeren har heller ikke ønsket at stille op til interview, men oplyser i et skriftligt svar, at han er uenig i kritikken:

    - Regeringen kommunikerede i begyndelsen af januar en politisk ambition, som man arbejdede på at realisere. (...) Som regeringen tidligere har givet udtryk for, så ville det have været ønskeligt, at det var gået hurtigere med at øge brugen af hurtigtest.

  • Antony Blinken får et travlt døgn i Danmark: Se programmet her

    Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken tog afsted mod Danmark søndag morgen. (Foto: Saul LOEB © Scanpix)

    Der er ikke meget tid til sight seeing, når den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken i dag besøger København. Det er det første officielle besøg fra USA's regering, siden Joe Biden blev indsat som præsident og udpegede sin regering i januar.

    Og der er rift om Antony Blinkens opmærksomhed. En dronning, en statsminister og tre udenrigsministre skal han forbi i de bare knap 24 timer, han er i Danmark.

    Blinkens døgn i Danmark startede allerede sent i aftes, da han landede i Københavns Lufthavn i Kastrup. Derfra blev han fragtet direkte til Hotel Marriot i København, hvor han har overnattet.

    Her til morgen går turen til Marienborg, hvor den amerikanske udenrigsminister har en aftale med statsminister Mette Frederiksen (S) klokken 9.

    Hvad de to konkret skal drøfte, er der ikke blevet sagt meget om, men i en officiel erklæring forud for besøget lyder det, at den amerikanske udenrigsminister ønsker, at besøget blandt andet skal være med til at styrke samarbejdet i Arktis.

    Senere på formiddagen går turen til Amalienborg, hvor dronning Margrethe tager imod den amerikanske gæst.

    Ved det seneste amerikanske udenrigsministerbesøg i sommeren 2020, hvor Mike Pompeo fra Trump-administrationen besøgte Danmark, var dronningen ikke involveret. Men det er altså anderledes denne gang.

    Der er kun lagt op til et kort royalt stop, før Antony Blinken skal mødes med udenrigsministrene fra Danmark, Grønland og Færøerne.

    De tre nordiske værter mødtes allerede søndag forud for det amerikanske besøg.

    Da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mødtes med sin nyvalgte grønlandske kollega Pele Broberg ved Udenrigsministeriet søndag, var det deres første møde som udenrigsministre. (Foto: Martin Sylvest © Scanpix)

    Her fortalte den grønlandske udenrigsminister Pele Broberg, at handel er det vigtigste punkt på hans dagsorden for mødet med Blinken.

    - Vi skal have kickstartet en proces med at få lavet handelsaftaler mellem Grønland og USA, sagde han.

    Den færøske udenrigsminister Jenis Av Rana håber at kunne udbygge det samarbejde med amerikanerne, som for alvor blev kickstartet ved seneste besøg fra USA.

    Det var første gang, at Færøerne sad med ved mødebordet under et officielt amerikansk besøg, fortalte Jenis Av Rana.

    - Det har åbnet utrolig meget op for forbindelse mellem Amerika og Færøerne, som ikke var på et politisk niveau på det tidspunkt, sagde han udenfor Udenrigsministeriet søndag.

    Færingerne har efterfølgende fået en partneraftale med USA, som blandt andet har betydet mere amerikansk skibstrafik i øriget.

    - Det kommer vi nok til at se mere af fremover, sagde Jenis Av Rana.

    Det seneste møde med en amerikansk udenrigsminister i 2020 "har åbnet utrolig meget op for forbindelse mellem Amerika og Færøerne", sagde den færøske udenrigsminister Jenis Av Rana søndag. (Foto: Martin Sylvest © Scanpix)

    Efter at de nordiske kollegaer har talt med Blinken, har den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), ekstra tid med den amerikanske gæst.

    På Kofods agenda står blandt andet emner som klima, at værne om demokratiske rettigheder og sikkerhedssamarbejdet højt på listen.

    Og så skal de fælles interesser i rigsfællesskabet varetages.

    - Når Blinken kommer i morgen, så vil det være vigtigt, at USA kender de prioriterer, vi har i vores arktiske samarbejde. Også forud for Arktisk Råds møde i Island, sagde Jeppe Kofod.

    Det er en kendt sag, og jeg respekterer, at Pele Broberg og andre politikere har de synspunkter om selvstændighed – det er jo sådan det er i politik
    Jeppe Kofod (S), udenrigsminister

    Og det bringer os til næste punkt på Blinkens program.

    Den amerikanske udenrigsminister er nemlig ikke bare på besøg i Danmark, men på en mindre rundrejse i Norden.

    Når møderne i København er afsluttet skal Antony Blinken senere mandag flyve til Island, hvor han skal deltage i et ministermøde i Arktisk Råd.

    I Island skal han derudover mødes med den islandske præsident, Gudni Johannesson, statsministeren, Katrin Jakobsdottir, og udenrigsministeren, Gudlaugur Thordarson.

    Blinken skal på sit besøg i Island også en tur ud til Keflavik Air Base. Det er en militærbase udenfor Reykjavik, hvor USA har haft forskellige militære aktiviteter siden amerikanerne byggede basen efter anden verdenskrig.

    Fra Island flyver Antony Blinken sammen med den danske udenrigsminister Jeppe Kofod til sit sidste stop på turen: Grønland.

    Han lander i byen Kangerlussuaq, hvor landets største internationale lufthavn ligger.

    På besøget i Grønland skal han sammen med Jeppe Kofod blandt andet mødes med den nyvalgte regeringsleder, Múte B. Egede, og igen udenrigsminister Pele Broberg.

    For den grønlandske regering er det centralt at få markeret sig som et selvstændigt styre overfor amerikanerne. Det har Pele Broberg gjort klart i et interview med det grønlandske medie KNR.

    - Det allervigtigste budskab for mig at få frem er, at Antony Blinken skal forstå, at vi er Grønland. Vi er anderledes end mange andre lande. Vi har et krav om selvstændighed. Vi er ikke Danmark og Færøerne – vi er Grønland, siger Pele Broberg til KNR.

    Udmeldingen overrasker ikke Jeppe Kofod. Han understregede flere gange søndag, at samarbejdet i rigsfællesskabet er "ligeværdigt".

    - Det er en kendt sag, og jeg respekterer, at Pele Broberg og andre politikere har de synspunkter om selvstændighed – det er jo sådan, det er i politik, sagde Jeppe Kofod søndag forud for Blinkens besøg.

  • ANALYSE: USA vil have Danmark og Norden med i klimakamp mod Rusland

    USA har brug for en alliance med Danmark og Grønland, når det kommer til håndteringen af klimaproblematikken i Arktisk Råd. (Foto: NATALIE THOMAS © Scanpix)

    Stort set intet vil være det samme, når USA's udenrigsminister lander i Danmark sammenlignet med Trump-årene.

    USA's regering tror igen på videnskaben og den globale opvarmning.

    Hvor det i de sidste fire år var helligbrøde for amerikanske embedsfolk at tale om klimaforandringer, og hvor henvisninger til opvarmningen blev streget i officielle papirer i ministerierne i Washington, så står truslen fra opvarmningen og kampen mod udledninger af CO2 nu øverst på USAs politiske dagsorden.

    USA's regering tror igen på internationalt samarbejde og alliancer.

    Hvor den tidligere præsident chokerede kongeriget og resten af verden ved at sige, at USA ville købe Grønland, så vil Biden-regeringen styrke alliancen med Danmark og Grønland og igennem udvidet samarbejde fremme USA's interesser i Norden og Arktis.

    Og netop Arktis er årsagen til, at udenrigsminister Antony Blinken nu besøger Danmark. Han er på vej til et møde i Arktisk Råd, som afholdes på Island.

    Den amerikanske udenrigsminister lander i København i aften og skal blandt andet mødes med udenrigsminister Jeppe Kofod og statsminister Mette Frederiksen i morgen. (Foto: LEAH MILLIS © Scanpix)

    Her vil Rusland overtage formandskabet for de kommende to år. Og i forhold til netop Rusland har USA brug for en alliance med Danmark og Grønland og resten af Norden om netop klimaproblematikken, som er blevet rådets vigtigste dagsorden.

    For Rusland er en petro-økonomi uden det store blik for nødvendigheden af at reducere verdens forbrug af fossile brændstoffer og dermed imødegå den globale opvarmning.

    Russiske soldater på patrulje ved Nagurskoje militærbasen, der ligger i det isolerede Franz Josefs Land. (Foto: Sergei Karpukhin © Scanpix)

    Biden har ikke formuleret en officiel politik for Arktis endnu. Men det er indlysende, at USA ser Arktis som et yderst vigtigt område af geopolitiske årsager.

    Rusland bygger militære installationer langs landets kyst mod Det Arktiske Hav og indsætter atomdrevne isbrydere på den sejlrute, som kaldes nordøst-passagen: En handelsrute, som åbner sig i takt med, at havisen smelter, og som bliver den hurtigste og dermed formentlig vigtigste rute mellem Asien og Europa om få år.

    I 2018 skrev et containerskib fra Mærsk søfartshistorie ved at være det første af sin slags til at gå nord om Rusland via Nordøstpassagen på sin rejse fra Asien til Europa. Smutvejen mellem Europa og Asien, kan gøre rejsetiden mellem kontinenterne 40 procent kortere.

    Kina er ikke en arktisk nation men betragter sig som en nation med ret til at have stærke interesser i området.

    Det kan blandt andet ses af tilbud om store infrastrukturinvesteringer, som Kina har tilbudt at bringe til Grønland - men som Danmark med USA i øret hidtil har afvist.

    USA's militære strategi i Arktis kan læses af to rapporter, som er udkommet i de sidste måneder.

    Den ene bærer sigende nok titlen, Blå Arktis (Blue Arctic), med reference til, at havisen på Nordpolen smelter i hastigt tempo og efterhånden vil efterlade et åbent blåt hav.

    Interessen for Arktis stiger i takt med udsigten til længere isfri perioder. (Foto: Patrick Kelley © Scanpix)

    Den beskriver, hvordan den amerikanske flåde og marinekorpset vil fokusere på Arktis i de kommende år med træning og tilstedeværelse.

    På samme måde beskriver en ny strategi for den amerikansk hær, hvordan USA ser Arktis som et helt afgørende område fremover, hvor stormagterne vil konkurrere om tilstedeværelse og adgang til rigdomme i undergrunden.

    Hærens strategi har som formål at generobre amerikansk militær dominans i Arktis, og det beskriver meget godt holdningen i Washington: USA er bagud i forhold til Rusland og Kina i Arktis.

    Det var derfor, at Trump ville købe Grønland - for hurtigt at få et større fodfæste og mere indflydelse i ét af de vigtigste områder i verden i de kommende år.

    Biden-regeringen vil ikke købe Grønland. Men målet er det samme.

    Vejen dertil er øget samarbejde og en stærkere alliance med København og Nuuk. Det er baggrunden for den amerikanske udenrigsministers besøg i Danmark.

  • Israelske kampfly bombarderer mål i Gazastriben

    Det vides endnu ikke, hvor mange der har mistet livet i nattens angreb. (Foto: Ibraheem Abu Mustafa © Scanpix)

    Israelske kampfly har i nat bombarderet flere mål i Gazastriben, oplyser det israelske forsvar her til morgen ifølge Ritzau.

    Hvilke mål der er tale om er ikke oplyst. Der er lige nu ingen meldinger om dræbte eller sårede i forbindelse med angrebet. Men i går blev 42 palæstinensere dræbt i luftangreb. Det er det største antal døde på en enkelt dag under den igangværende konflikt.

    FN's sikkerhedsråd var samlet for at drøfte konflikten i går, men mødet endte uden noget resultat. Det gjorde rådets to tidligere møder under konflikten også.

  • Unicef vil have rige lande til at donere vacciner efter smittebølge i Indien

    En række af verdens rigeste lande bør donere millioner af vaccinedoser i kampen mod covid-19 i mindre velstående lande.

    Det mener Unicef, der hævder, at landene i det såkaldte G7-samarbejde vil kunne donere 150 millioner vaccinedoser, uden at det påvirker landenes egne vaccinationsprogrammer.

    Doserne bør ifølge Unicef doneres til Covax-initiativet, der arbejder på at få vaccinerne til mindre rige lande.

    G7 omfatter USA, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og Storbritannien.

    Covax-initiativet mangler millioner af doser i forhold til, hvad der var planlagt. Det skyldes, at de fleste af vaccinerne til initiativet skulle produceres i Indien, der lige nu oplever en voldsom smitebølge. Derfor har Indien sat begrænsninger på, hvor mange vacciner der kan eksporteres fra landet.

  • Biden vil sikre vedvarende ro mellem israelere og palæstinensere

    Den amerikanske regering er i dialog med de stridende parter i den voldsomt eskalerede konflikt i Mellemøsten.

    Sådan lyder meldingen her til aften dansk tid fra USA's præsident Joe Biden i et båndet videobudskab i forbindelse med en markering af den muslimske højtid Eid al-Fitr, der afslutter fastemåneden ramadanen.

    Det skriver Reuters.

    - Vi er af den overbevisning, at både palæstinensere og israelere fortjener at leve i tryghed, sikkerhed og nyde den samme grad af frihed, velstand og demokrati.

    - Min regering kommer til fortsat at engagere palæstinenserne og israelerne samt regionale samarbejdspartnere i bestræbelserne på at sikre vedvarende ro, udtaler Biden i videoen.

  • Nu er 435.000 døde med coronavirus i Brasilien

    De brasilianske sundhedsmyndigheder har i løbet af det seneste døgn registreret 1.036 døde med coronavirus.

    Dermed er over 435.000 mennesker døde med virusset i Brasilien siden pandemiens start. Det skriver Reuters.

    I det seneste døgn er der desuden konstateret 40.941 nye smittetilfælde.

    Det bringer det samlede antal smittetilfælde under pandemien op på 15,6 millioner i Brasilien.

    Sydamerikas største land har været særligt hårdt ramt af coronapandemien.

    Tidligere i maj blev det fastslået, at syge med covid-19 udgør en tredjedel af alle dødsfald i Brasilien i år.

  • Barcelona slår Pernille Harder og Chelsea i Champions League-finalen

    FC Barcelona vandt søndag finalen i kvindernes Champions League.

    En spansk drømmestart gjorde, at Barcelona kom foran 1-0 i kampens første minut, da Chelsea scorede et komisk selvmål.

    Derfra blev ondt værre for Harder og Chelsea, da Barcelona kom på både 2-0 og 3-0 inden kampuret havde rundet 20 minutter.

    Det blev også 4-0 til Barcelona i første halvleg. I anden halvleg kørte de spanske mestre sikkert sejren hjem, og Chelsea kom aldrig for alvor i nærheden af at true Barcelonas mål.

    Barcelona-spillerne på bænken tog hul på jubelen allerede inden kampen var slut. (Foto: Björn Larsson Rosvall/TT © Scanpix)
  • USA's udenrigsminister er landet i Danmark på sit første officielle besøg

    USA's udenrigsminister landede her til aften i Københavns Lufthavn, Kastrup. (Foto: pool © Scanpix)

    Antony Blinken er her til aften landet i Danmark, som er et af de første lande, der får bilateralt besøg af den amerikanske udenrigsminister.

    Her skal han i morgen mødes med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til drøftelser om blandt andet sikkerhedssamarbejde, klima og det arktiske område.

    Under besøget aflægger Antony Blinken desuden i audiens hos dronning Margrethe og mødes med statsminister Mette Frederiksen (S) samt ledende danske virksomheder inden for den grønne omstilling.

    Programmet omfatter også et møde med Kofod og repræsentanter fra rigsfællesskabet.

    Senere på ugen deltager Blinken i Arktisk Råds ministermøde i islandske Reykjavik, hvorefter han og Kofod besøger Grønland.

    Opslaget er opdateret klokken 23.47 med videoklippet herunder fra Blinkens ankomst til Københavns Lufthavn, Kastrup.

  • Britisk politi anholder fire efter udfald mod jøder i London

    På baggrund af videoer på sociale medier har britisk politi anholdt fire personer, der mistænkes for at have deltaget i et antisemitisk udfald mod jøder i det nordlige London.

    Det skriver AP.

    Videomaterialet viser angiveligt flere biler med palæstinensiske flag, der kører gennem et jødisk kvarter, mens en højttalerforstærket stemme råber ukvemsord som 'voldtag deres døtre'.

    Premierminister Boris Johnson har fordømt optrinnet, som har fundet sted kort før den jødiske højtid Shavuot.

    - Der er ingen plads til antisemitisme i vores samfund, skriver han på Twitter, hvor han fortsætter:

    - Forud for Shavuot står jeg sammen med Storbritanniens jøder, der ikke bør udsættes for den skammelige racisme, vi har set i dag.

  • Mette Frederiksen lovede lyntest på plejehjem: 'Det er tydeligt, at statsministeren ikke giver retvisende oplysninger'

    5. januar sagde Mette Frederiksen, at regeringen havde besluttet at tilbyde lyntest til plejehjemspersonale. I stedet blev lyntestene målrettet sociale botilbud og daginstitutioner. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    I begyndelsen af januar, da coronasmitte og dødsfald var på sit højeste blandt plejehjemsbeboere, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) flere gange på landsdækkende tv, at regeringen havde besluttet at indføre lyntest af plejehjemspersonale.

    Men i regeringens kulisser skete det modsatte.

    En konkret plan om at indføre to ugentlige lyntest af plejehjemsansatte blev skrottet af Sundhedsministeriet, afslører dokumenter, som DR har fået aktindsigt i.

    Ifølge professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage har statsminister Mette Frederiksen dermed flere gange givet offentligheden forkerte oplysninger om, hvad der blev gjort for at forhindre coronasmitte i at komme ind på landets plejehjem.

    - Det er tydeligt, at statsministeren ikke giver retvisende oplysninger til offentligheden i de her tilfælde, siger Frederik Waage.

    Han vurderer, at Mette Frederiksens udtalelser er problematiske:

    - Hun skal tale sandt. Og hvis hun er opmærksom på, at der ikke er kviktest på plejehjemmene, skal hun naturligvis ikke sige det. Hun skal være opmærksom på, hvad der sker inden for de områder, som hun kommenterer på, fordi udmeldinger fra statsministeren er meget vigtige.

    I løbet af januar blev 1.056 plejehjemsbeboere smittet med coronavirus, og 324 plejehjemsbeboere døde af eller med sygdommen i samme periode, viser tal fra Statens Serum Institut.

    Det var på et pressemøde i Statsministeriet, der begyndte klokken 15 den 5. januar, at Mette Frederiksen første gang udtalte sig om lyntest af personale på plejecentre.

    - Der er for få, der bliver testet i de dage, vi er i nu. Regeringen har derfor besluttet, at myndighederne hurtigst muligt skal sikre, at personalet på plejecentre i alle regioner kan hurtigtestes, sagde statsministeren.

    I klippet herunder kan du se udtalelsen:

    Mens pressemødet stadig stod på, blev der afholdt et Skype-møde indkaldt af Styrelsen for Forsyningssikkerhed under Justitsministeriet, der blandt andet har til opgave at understøtte sundhedsmyndighedernes testindsats.

    Med til mødet var Sundhedsministeriet, der har ansvar for den danske teststrategi, Danske Regioner, Statens Serum Institut og Kommunernes Landsforening (KL). Kommunerne har ansvaret for landets plejehjem.

    Mødets emne var ”Drøftelse af brug af kviktest.”

    Forud for mødet havde Danske Regioneropfordring fra Sundhedsministeriet lavet et oplæg til, hvordan den udbredte smitte på plejehjemmene kunne blive bremset.

    - Med henblik på at stoppe smitten på plejehjem foreslås en intensiveret screeningsindsats, hvor alle plejehjemsansatte tilbydes en hurtigtest (antigen) to gange ugentligt af deres personale, lød det i oplægget fra Danske Regioner, som DR har fået aktindsigt i.

    Det skulle blandt andet ske ved at dirigere alle landets lyntest-biler ud til plejehjemmene med det samme, viser oplægget.

    6. januar – dagen efter Skype-mødet og pressemødet med Mette Frederiksen – skrev en kontorchef i Sundhedsministeriet ud til mødedeltagerne.

    I mailen stod det klart, at ansatte på plejehjem fremover fortsat skulle testes med PCR-test, og at planen om lyntest var droppet.

    - Vi har nu haft lejlighed til at vende det i Sundheds- og Ældreministeriet, og på den baggrund vil vi gerne bede regioner og kommuner om at iværksætte følgende:

    - En fordobling af det nuværende testregime på plejecentre inden for det gældende PCR-setup. Det vil sige test minimum en gang om ugen med PCR-test.

    Samtidig skrev kontorchefen i mailen, at lyntest skulle målrettes sociale botilbud og daginstitutioner.

    Fire dage senere var Mette Frederiksen igen på landsdækkende tv i en live-udsendelse på TV2 søndag aften den 10. januar.

    I udsendelsen fik en kvinde fra Aarhus mulighed for at stille spørgsmål direkte til statsministeren.

    Kvindens far boede på et plejehjem med coronasmitte, og kvinden undrede sig over, hvorfor der ikke var blevet indført lyntest af medarbejderne langt tidligere.

    - Jeg synes bestemt, at der skal kviktestes ude på landets plejecentre. Det har vi meget specifikt bedt myndighederne om at sikre sker, lød svaret fra statsministeren, som fortsatte:

    - Jeg er fuldstændig enig med dig i, at medarbejderne skal kviktestes, og vi skal i øvrigt blive ved med at passe på vores ældre på plejehjemmene. Jeg er så ked af de dødsfald, der har været, ikke mindst her i den eneste tid, så der er behov for en forstærket indsats.

    Herefter spurgte TV2's studievært, om statsministeren dermed mente, at alle plejehjem skulle sørge for at indføre lyntest hurtigst muligt.

    - Ja, altså, vi meldte ud så sent som i sidste uge fra regeringens side, at vi ønsker, der kviktestes ved plejecentre, sagde statsministeren.

    Mette Frederiksens udtalelser om lyntest på plejehjem den 10. januar vakte undren hos den administrerende direktør for Danske Regioner, Adam Wolf.

    Han sendte under udsendelsen en sms til departementschef i Justitsministeriet Johan Kristian Legarth, viser en aktindsigt i beskeder, som DR og TV2 har fået.

    Departementschefen svarede i en sms, at han havde orienteret statsministeren fredag den 8. januar, altså to dage tidligere:

    Beslutningen om at droppe lyntest af plejehjemsansatte har ifølge eksperter betydet, at smitten spredte sig mere på plejehjem, end den ellers ville have gjort.

    Professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet Peter Bjerre Mortensen efterlyser svar på, hvorfor det blev besluttet ikke at sende lyntest til plejehjemmene som det første, hvem der traf beslutningen, og hvorfor beslutningen ikke blev kommunikeret tydeligt ud.

    - Det er et vigtigt hensyn, at man kommunikerer klart til offentligheden – især i væsentlige spørgsmål som det her – hvad man har besluttet, siger Peter Bjerre Mortensen, der tidligere har været med til at undersøge regeringens håndtering af covid-19.

    Selvom det var en kontorchef i Sundhedsministeriet, der informerede KL og Danske Regioner om, at lyntest på plejehjem var droppet, finder Peter Bjerre Mortensen det "meget usandsynligt", at beslutningen blev truffet af embedsmænd alene.

    - Der er ikke noget, der tyder på, at vi har embedsmænd, der selv træffer beslutninger, som har et så stort politisk fokus, som denne sag havde på det tidspunkt, siger han.

    Professor Frederik Waage fra Syddansk Universitet efterlyser en forklaring på, hvorfor statsministeren sagde én ting, når virkeligheden var en anden.

    - Har hun fået tilstrækkelige oplysninger om, at man ikke gennemførte kviktest, og er hun opmærksom på, at regeringens coronastrategi på det her punkt slet ikke blev ført ud i livet?, lyder professorens spørgsmål.

    Men er det ikke forståeligt, at statsministeren måske ikke har fuldt indblik i, hvad der foregår længere ned i systemet og dermed konkret ude på plejehjemmene på det her tidspunkt?

    - Det er bestemt forståeligt, at statsministeren ikke kan kende til alle detaljer i coronabekæmpelsen. Men statsministeren har gjort hele coronabekæmpelsen til sit eget projekt. Og så må man sige, at det er et væsentligt punkt i det, hvordan man passer på de ældre og på, at pandemien ikke udvikler sig på plejehjemmene.

    - Og når man vælger at gå ind i det og kommentere på spørgsmålet, må man også sikre sig, at de oplysninger er korrekte.

    En anden, der ønsker en forklaring på, hvorfor der ikke blev indført lyntest på plejehjem som det første, er 51-årige Iben Larsen fra København.

    Hendes mor døde i januar efter at være blevet smittet med coronavirus på sit plejehjem, og Iben Larsen efterlyser, at nogen tager ansvar i sagen:

    - Det er en rimelig fatal fejl og et voldsomt svigt, når der rent faktisk var mulighed for det. Det var prioriteret. Så hvem Søren er det, der bliver ved med at stå i vejen for, at de hurtigtest kommer ud på plejehjemmene? Det må der være nogen, der står til ansvar for, siger hun.

    - Det bringer ikke dem, der har mistet livet, tilbage igen. Men det kan ikke være omkostningsfrit.

    Statsminister Mette Frederiksen ønsker ikke at stille op til interview om, hvorfor hun sagde, at det var besluttet at sende lyntest ud til plejehjemmene, efter Sundhedsministeriet havde droppet planerne.

    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ønsker heller ikke at stille op til interview.

    Både statsministeren og sundhedsministeren henviser spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S), der heller ikke vil stille op til interview, men i en mail skriver:

    - Jeg er uenig i kritikken. Regeringen kommunikerede i begyndelsen af januar en politisk ambition, som man arbejdede på at realisere. (...) Som regeringen tidligere har givet udtryk for, så ville det have været ønskeligt, at det var gået hurtigere med at øge brugen af hurtigtest.

    Justitsministeren understreger også, at lyntest af plejehjemspersonale fra 1. februar blev myndighedernes topprioritet.

  • Læger slørede i årevis opkald til lægevagten: Patienter kan være gået glip af erstatning

    Grafik: Sofie Jackson Bangsgaard, DR Nyheder

    Hver gang vi ringer til lægevagten, bliver opkaldene optaget.

    De optagede opkald bruger myndighederne, hvis en patient klager over lægevagten. Så kan de bruge filerne til at vurdere, om lægen har lavet en fejl. Og om patienten skal have erstatning.

    - Selve lydfilen er meget afgørende, siger Karen-Inger Bast, der er direktør i Patienterstatningen og tidligere vicestatsadvokat.

    Men i 6,5 år har lægerne i den ene af landets fem regioner, nemlig Region Syddanmark, forvrænget lyden på optagede samtaler, inden vagtlægerne sendte dem til myndighederne. Det gjorde de for at beskytte lægernes identitet i tilfælde af at samtalerne ville ende i pressen.

    Det fremgår af e-mails mellem vagtlægerne og Region Syddanmark, som DR Nyheder har fået kendskab til og aktindsigt i.

    På den måde kan afgørende beviser være blevet sløret, vurderer Patienterstatningen over for DR Nyheder.

    For både patientens vejrtrækning og tonefald er afgørende, forklarer Karen-Inger Bast.

    - Vi skal kunne høre, om patienten er ængstelig, bange og insisterende. Og vi frygter, at den vigtige dialog, hvor man kan høre, om patienten er angst eller bare giver op, går tabt, siger hun.

    Det var først i februar i år, at Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen fandt ud af, at Region Syddanmarks lægevagt forvrængede lydfilerne i i klage- og erstatningssager.

    Det skete, da DR Nyheder kontaktede dem med oplysningen.

    - Jeg var lidt overrasket – jeg var faktisk lamslået over, at nogen kunne finde på det. Vi er gået ud fra, at hvis en lydfil var af dårlig kvalitet, så var det, fordi den var født sådan - og ikke fordi nogen har manipuleret med den, siger Karen-Inger Bast.

    Kritikken kommer ikke kun fra Patienterstatningen men også Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsret på Syddansk Universitet.

    - Den praksis, som lægevagten har, er i strid med lovgivningen, siger han og forklarer, at det er et brud på klage- og erstatningsloven.

    - Patienterstatningen har retten til at få meddelt de oplysninger, som de vurderer er nødvendige for sagen. Der er ikke hjemmel til at sløre optagelserne, så det er svært at høre, hvad der foregår. De har retten til at få oplysningerne i den form, hvor de foreligger.

    I den seneste tid har Patienterstatningen gennemgået alle sager med slørede samtaler fra Region Syddanmarks vagtlæger. Blandt andet 70-årige Bjarne Schous sag.

    Han ringede til lægevagten i maj sidste år, fordi hans hals var hævet op. I flere telefonsamtaler og videokonsultationer vurderede to vagtlæger og hans egen læge, at han havde svamp eller halsbetændelse.

    Det viste sig senere, at Bjarne Schou havde kræft i mandlerne i halsen.

    Han søgte erstatning hos Patienterstatningen. Men det var to slørede samtaler med vagtlægerne, der endte som bevismateriale i hans sag.

    - Jeg er så forbavset over, man kan være så ussel at gøre det. Hvorfor skulle man gøre sådan noget ved bevismateriale? Det kan jeg slet ikke forstå, at man har behov for, siger Bjarne Schou, der glæder sig over, at Patienterstatningen nu modtager de originale opkald i hans sag.

    Bjarne Schou søgte erstatning efter et kræftforløb. Men de lydfiler, som lægevagten sendte til Patienterstatningen, var slørede. (© (C) DR Nyheder)

    Og Bjarne Schous sag er ikke den eneste, hvor Patienterstatningen nu får erstattet de slørede vagtlægeopkald med de originale.

    Det sker i 16 andre verserende sager.

    Derudover vil Patienterstatningen genåbne 51 patienters sager, selv om de egentlig var afsluttet og kræve de originale filer udleveret.

    - Ultimativt kan der jo være nogle, der ikke har fået erstatning, som skulle have haft det, siger Karen-Inger Bast.

    Lægerne i Region Syddanmark begyndte at forvrænge lyden på optagelserne i 2014 for at beskytte vagtlægerne. Det skete, fordi en kvindelig patient i 2014 døde efter at have kontaktet vagtlægen.

    - Den uscramblede lydfil blev sendt utallige gange i nyhederne, og det havde utroligt store personlige konsekvenser for den læge dengang, forklarer Morten Svenning Nielsen fra PLO-Syddanmark - Praktiserende Lægers Organisation.

    Han er formand for det udvalg, der leder lægevagten i Region Syddanmark.

    Han ser ikke noget problem i at forvrænge stemmerne på opkaldene.

    - Vi har haft en uproblematisk sagsbehandling i regionen, og derfor har jeg antaget, at man kunne have en tilsvarende uproblematisk sagsbehandling andre steder, siger Morten Svenning Nielsen.

    I en e-mail fra februar måned, som DR Nyheder har fået aktindsigt i, skriver en it-chef fra lægevagten om metoden:

    - Vi har indtil nu været i tvivl om lovligheden af dette.

    Hvordan kan i have gjort noget i 6,5 år, I var i tvivl om lovligheden af?

    - Jeg har ikke været bekendt med, at der har været et problem i forhold til lovligheden af det her, siger Morten Svenning Nielsen og understreger, at regionen godt har vidst, at lægerne forvrængede lyden.

    Hos Region Syddanmark, der har ansat PLO til at drive vagtlægeordningen, er koncerndirektør Kurt Espersen enig med Patienterstatningen i, at det er problematisk at forvrænge lyden på filerne.

    Samtidig erkender han, at enkelte medarbejdere i regionen har kendt til metoden.

    - Man har forsøgt at sige fra. Det er ikke lykkedes, og så har man ladet den ligge der. Det er selvfølgelig en fejl, og der burde vi have reageret som system.

    Ifølge Kurt Espersen har ingen i det politiske system eller topledelsen i Region Syddanmark, kendt til sløringsmetoden

    - Vi har ikke svigtet med vilje, men vi har ikke været klar over det har fundet sted.

    Har i været gode nok til at beskytte borgernes ret til en fair behandling her?

    - Når vi kigger i bakspejlets klare lys så: Nej det har vi ikke. Men det håber vi, at Patienterstatningen råder bod på ved at genoptage nogle af sagerne.

    Efter krav fra myndighederne slører vagtlægerne ikke længere lyden på filerne, som de sender til Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager.

  • Tribunekollaps i israelsk synagoge værre end først antaget: To døde og 150 kvæstede

    Israelske sundhedspersoner oplyser til AP, at to personer har mistet livet, mens 150 er kvæstet efter sammenstyrtningen af en tribune i en synagoge uden for Jerusalem.

    De to døde beskrives som en mand i 50'erne og en 12-årig dreng.

    Ulykken fandt sted i dag i Givart Zee, hvor borgmestere fortæller, at bygningen var ufærdig og farlig. Men i flere tilfælde skal politiet have ignoreret opfordringer til at skride ind.

    Ifølge politichef i Jerusalem Doron Turgeman skyldes ulykken uagtsomhed, og derfor vil der sandsynligvis ske anholdelser.

    Udover at være ufærdig var der ikke udstedt de nødvendige tilladelser til ophold i synagogen.

    Det er blot få uger siden, 45 ultraortodokse jøder blev mast ihjel, da der udbrød panik i en passage under en religiøs fejring på Meronbjerget.

  • Ditte var vred på sin vestjyske opvækst: 'Jeg blev nødt til at skrive om det'

    Forfatter Ditte Holm Bro debuterede med romanen 'Fladland' i foråret 2021. (Foto: ASTRID DALUM)

    Der er ting, vi har indflydelse på. Og så er der ting, vi slet ingen indflydelse har på - som for eksempel hvor vi vokser op, og hvad det sted gør ved os.

    For oversætter og forfatter Ditte Holm Bro er det sted, hun er vokset op, lidt ligesom en sang, hun har fået på hjernen og ikke kan glemme.

    Jeg hang på det her fladland. Jeg kunne ikke slippe af med det, jeg blev nødt til at skrive om det.
    Ditte Holm Bro, forfatter og oversætter

    Det sted er Vestjylland - eller "fladlandet", som hun kalder det. Og det har hun brugt en del år på at skrive om, forklarer hun. Resultatet findes nu i form af hendes debutroman, 'Fladland', som udkom i sidste uge.

    Arbejdet med bogen startede for næsten ti år siden i den norske by Bergen, hvor Ditte Holm Bro gik på skriveskole og gik rundt og troede, hun skulle skrive om det fascinerende fjeldlandskab, hun var omgivet af.

    Men det vestjyske landskab blev ved med at dukke op i hendes hoved.

    - Jeg hang på det her fladland. Jeg kunne ikke slippe af med det, jeg blev nødt til at skrive om det, fortæller Ditte Holm Bro, som i lang tvivlede på, at hun ville blive færdig med projektet.

    - Fladlandet i bogen er en drømt udgave, men det trækker stadig på nogle erfaringer og en erindring, der ligger langt tilbage. Og nu skal jeg slippe det, siger Ditte Holm Bro. (Foto: ASTRID DALUM)

    Det tog hende nemlig lang tid at finde den rigtige form til fortællingen, og til at begynde med var det nogle ret vrede tekster, der kom ud.

    - Det var en specifik vrede over at være vokset op i et landskab, hvor menneskers værdi hænger sammen med dets evne til at yde, siger hun og peger på et af bogens centrale temaer.

    Og for at kunne skrive en fiktiv historie - og ikke en selvbiografisk tekst - om det, har hun været nødt til at forholde sig til sin egen vrede.

    Der er en slags skam eller en slags skyldbevidsthed i Sally, som hun ikke kan formulere (...)
    Ditte Holm Bro, forfatter og oversætter

    Arbejdet med bogen har derfor også handlet om at "udfiltre ting", fortæller hun. At få styr på sit eget forhold til stedet, Ulfborg i Vestjylland, så hun kunne blive fri til at fortælle hovedpersonens, den 12-årige Sally, historie.

    - Det var ikke mig, det skulle handle om. Jeg ville gerne kunne undersøge, hvad fladlandet var for et sted, og hvad det vil sige at vokse op i et gennemdyrket landskab, siger hun og påpeger, at Sally også finder styrke i det vestjyske landskab.

    - Hun går altid til markerne, når der er noget, der brænder på og bliver for meget for hende. Markerne bliver et slags alter; et sted, hun rådfører sig med.

    UDDRAG FRA BOGEN: "Vicky og mig. Efter skole cykler vi ud til markranden. Vi smider vores cykler ved grøften og stirrer på marken, hvor kornet skal komme op. Vi vil være der, når det sker. Først skal sæden lægges i jorden og så skal den rejse sig som korn. Vicky tager min hånd og holder den hårdt. Hendes hånd er fugtig og kold, mit hoved begynder at snurre. Jorden er klar. Maskinerne har været her og vendt den rundt, så det døde kan komme til syne, alt det der har ligget under jorden og været gemt. Vinden gnider salt ned i plovfurerne og ind i huden i vores ansigter. Vi slikker os om munden. Læberne smager af det døde og det levende, salt og sprøjtet jord." (Foto: Ditte Holm Bro © Kronstork)

    Landskabet, hvor alt har en funktion, og alt er sat i produktion; markerne, dyrene og vinden påvirker også de folk, der bor dér, mener Ditte Holm Bro.

    - Al den produktivitet smitter af på det her sted og bliver en slags rettesnor for, hvordan man skal være som menneske her. Det har jeg været meget optaget af.

    Det ensartede og "gennemdyrkede" landskab præger også romanens 12-årige hovedperson.

    Hun forestiller sig for eksempel, hvordan det et at være et spirende frø i jorden. Og hun hjælper sin mormor med at fjerne ukrudt og prøver at blive lige så effektiv som hende.

    Gennem Sally bliver fladlandets usagte normer og logikker tydelige.

    - Hun er ligesom udenfor den her produktion og føler sig som en slags overflødighed det her sted, siger Ditte Holm Bro.

    I bogen forsøger Sally at finde sin egen vej og sit eget værd. Hun vil gerne både passe ind og bryde med det, der holder hende nede, forklarer hun.

    Mit sprog afslørede mig. Og det føltes dengang lidt skamfuldt og pinligt, at jeg talte med dialekt.
    Ditte Holm Bro, forfatter og oversætter

    - Der er en slags skam eller en slags skyldbevidsthed i Sally, som hun ikke kan formulere, men som har at gøre med det her krav om, at man hele tiden skal være i bevægelse; i gang med at producere, i gang med at tjene Gud eller tjene penge, siger hun og tilføjer:

    - Det er nogle svære dogmer og idealer at leve op til, ikke kun for teenagepiger. Hvis idealet er markernes ensartede jævnhed, hvor man ikke må stikke op, så er det umuligt at være et menneske.

    Behovet for at se nærmere på det, Ditte Holm Bro kommer fra, er noget, der er dukket op, efter hun er flyttet derfra: - Frustrationerne er først kommet senere i takt med, at jeg har mødt det her steds begrænsninger i mig selv. Jeg havde nok brug for at flytte mig et andet sted hen for at forstå de logikker og mekanismer, som jeg er formet af. (Foto: ASTRID DALUM)

    Det er mange år siden, Ditte Holm Bro selv har boet i Vestjylland.

    De seneste 15 år har hun boet i større byer i Norge, Sverige og New Zealand - men mest i København, som også var det første sted, hun flyttede til, da hun flyttede hjemmefra.

    En af de ting, hun oplevede, da hun kom til København, var blandt andet at blive konfronteret med den måde, hun talte på.

    Det var en sanglærer, der gjorde hende opmærksom på det.

    - Mit sprog afslørede mig. Og det føltes dengang lidt skamfuldt og pinligt, at jeg talte med dialekt. Jeg brugte også for meget luft, når jeg talte, fik jeg at vide. Det var, som om jeg prøvede at viske det ud, jeg lige havde sagt. Det var fladlandet, der spøgte; det der med ikke at stikke ud og holde lav profil, siger Ditte Holm Bro, der oprindeligt flyttede til København for at studere musikvidenskab.

    Under et udvekslingsophold opdagede hun, at hun hellere ville skrive opgaver end at spille musik - og så kastede hun sig over litteraturen i stedet for.

    - Nogle forfattere siger, de skriver den samme bog gennem hele deres forfatterskab. Det kan være, jeg hænger på fladlandet. Og det er jeg ikke vred over længere. (Foto: ASTRID DALUM)

    At vælge en kunstnerkarriere er på en måde også et opgør med de vestjyske værdier, forklarer hun. Et slags breakup med sin hjemstavn.

    - Det er langt fra de idealer, der hersker i fladlandet, at sidde stille og skrive. Hvad er det for et arbejde? Hvad er det for en produktion at skrive? spørger hun og efterligner den logik, hun er opvokset med.

    Ditte Holm Bro har i flere år arbejdet som oversætter, men fordi det har taget så mange år for hende at gøre sin debutroman færdig, har hun ikke haft det store at vise frem hjemme i Vestjylland.

    - Det har føltes meget nyttesløst og nydelsesfuldt at skrive, siger hun helt uden skyggen af skyld i stemmen.

    'Fladland' har været et slags skæbneprojekt, fortæller hun. Det startede med vrede, men er endt med en form for tilgivelse.

    - Det har været helende at undersøge, hvad det er for et sted, jeg kommer fra. Nu er jeg ligesom sluppet af med noget, siger Ditte Holm Bro, som i dag bor i København med sin familie.

    Kunne du finde på at flytte tilbage?

    - Jeg tror, det er med mig - jeg behøver ikke bo der. Det bor i mig. Og det er fint.

  • Nu kan udlandsdanskere blive vaccineret mod corona i Danmark

    Indtil nu har mange danskere i udlandet ikke haft adgang til det danske vaccineprogram.

    Men det ændres fra mandag, så udlandsdanskere, som er sygeforsikret i Danmark kan bestille tid til en coronavaccine, når det bliver deres tur i vaccinekalenderen, oplyser Sundhedsstyrelsen.

    Udlandsdanskere med dansk sygesikring har et specielt sundhedskort med CPR-nummer. Har man NemID får man automatisk en invitation i e-boks.

    Borgere uden NemID skal kontakte deres region, når det bliver deres tur i vaccinationskalenderen.

    Også personer med midlertidigt ophold i Danmark har ret til gratis vaccination, selvom de ikke er sygesikret i Danmark.

    Det er et krav, at man opholder sig i Danmark i mindst 30 dage, og formålet må ikke være, at man skal vaccineres.

    Der er præciseret, at kravet om 30 dages ophold gælder personer med midlertidigt ophold i Danmark.

  • Egypten åbner grænseovergang for palæstinensere tidligere end planlagt

    Hundredvis af palæstinensere, heriblandt sårede fra Gaza, har i dag krydset grænseovergangen i Rafah, skriver Reuters.

    Grænseovergangen har været lukket i forbindelse med afslutningen på ramadanen og skulle være genåbnet i morgen.

    Men efter de israelske bombardementer i Gaza har de egyptiske myndigheder valgt at åbne grænseovergangen af humanitære årsager - herunder for at give adgang til lægehjælp.

    Luftangreb har i dag kostet mindst 42 mennesker livet i Gazastriben ifølge palæstinensiske sundhedskilder.

    Egypten har sendt adskillige ambulancer ind i Gaza for at hente ofre for bombardementerne og bringe dem til egyptiske hospitaler.

  • Kofod: Amerikansk samarbejde med Grønland er ikke et problem for Rigsfællesskabet

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har i dag holdt møde med repræsentanter for Grønland og Færøerne i København.

    Anledningen er, at USA's udenrigsminister, Antony Blinken, i morgen besøger Danmark inden et møde i Arktisk Råd senere på ugen.

    USA har da også vist større voksende interesse i Grønland i de senere år og åbnede så sidste år et konsulat i Nuuk.

    Men der er ikke grund til at frygte, at et voksende samarbejde mellem Grønland og USA slår en kile i rigsfællesskabet, lyder det fra Jeppe Kofod:

  • 60 meldes kvæstet efter tribunekollaps i israelsk synagoge

    Israelske sundhedspersoner oplyser, at omkring 60 personer kom til skade i dag, da en tribune her til aften kollapsede i en synagogeVestbredden.

    Videooptagelser viser ifølge AP, at tribunen i ultraortodokse synagoge i Givat Zee uden for Jerusalem styrtede sammen under bøn, da den var fyldt med hundredvis af mennesker i forbindelse med starten på den jødiske højtid Shavuot.

    Af de 60 tilskadekomne meldes ti personer i kritisk tilstand.

    Ulykken er sket blot få uger efter tragedien på Meronbjerget i det nordlige Israel, hvor 45 ultraortodokse jøder blev mast til døde, da der udbrød panik i forbindelse med en religiøs festival.

  • Fauci: Pandemien har tydeliggjort konsekvenserne af racisme i USA

    Den øverste sundhedsrådgiver for den amerikanske regering, Anthony Fauci, mener, at coronapandemien har blotlagt uligheder i det amerikanske samfund, som har rod i racisme.

    Fysiske forskelle racer imellem har kun i meget få tilfælde spillet en rolle hos døde med coronavirus, fortæller han i en streamet tale til dimittender på Emory University i Atlanta i delstaten Georgia.

    - I næsten alle tilfælde handler det om ufordelagtige sociale sundhedsfaktorer, som nogle farvede mennesker er født ind i med utilstrækkelig kost, utilstrækkelig adgang til behandling samt ubestridelige konsekvenser af racisme i vores samfund.

    I sin tale opfordrede Fauci dimmittenderne til at tage del i kampen for at mindske ulighederne i det amerikanske samfund.

    - Social ulighed er modproduktivt under en pandemi, sagde han.

  • Brøndby misser muligheden for førstepladsen efter derby-nederlag

    Brøndby fik søndag en gylden mulighed for at indtage Superligaens førsteplads, efter at FC Midtjylland og Randers spillede uafgjort.

    Det lykkedes dog ikke for de blågule, der i Parken tabte 2-1 til FC København og nu er to point efter FCM.

    Det var FCK, der kom bedst fra start, og efter en lille halv time lykkedes det Rasmus Falk med hjælp fra Andreas Maxsøs skulder at bringe sit hold på 1-0. Brøndby og Simon Hedlund svarede fem minutter før pausen igen med fine kombinationer og en udligning til 1-1.

    FCK pressede på i starten af anden halvleg, hvor det lykkedes hjemmeholdet at fremtvinge et straffespark efter ti minutter. Det tog Jonas Wind sig af, og så var FCK foran 2-1. Omkring et kvarter senere gjorde Jesper Lindstrøm det svært for Brøndby, da han fik et direkte rødt kort.

    Med sejren er FCK fem point efter FCM og kan med to kampe igen stadig nå at vinde mesterskabet.

    Rasmus Falk (til venstre) sørgede for 1-0-målet. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)
  • Den grønlandske udenrigsminister vil drøfte handelsaftaler med Blinken

    Der er ét særligt emne den grønlandske udenrigsminister, Pele Broberg, gerne vil tale med sin amerikanske kollega Antony Blinken om, når de mødes i morgen. Det er handel.

    Den grønlandske økonomi skal nemlig udvikles, og der er USA vigtig, lyder det fra Broberg. Han vil gerne have mere direkte samhandel mellem de to lande.

    - Vi skal have kickstartet en proces med at få lavet handelsaftaler mellem Grønland og USA, siger han.

    Når en grønlandsk fisker skal sælge sin fangst i dag, bliver fiskene ikke eksporteret direkte til USA, men først til EU og derfra til et andet tredjeland. Det skal der laves om på, så der kan komme mere direkte samhandel med amerikanerne, siger den grønlandske udenrigsminister.

    Antony Blinken og Pele Broberg mødes i morgen i København og igen på torsdag i Grønland.

  • USA's udenrigsminister varmer op til besøg i Danmark på Twitter

    I aften lander Antony Blinken, USA's udenrigsminister, i København, hvor han for blandt andet skal mødes med statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) samt dronning Margrethe og udenrigsministrene for Grønland og Færøerne.

    Det gør han opmærksom på på Twitter, hvor han skriver:

    - I dag tager vi til Danmark, det første stop på en rejse med fokus på at styrke Nato, partnerskaber i Arktis, kampen mod klimakrisen samt andre globale udfordringer, som vi står over for.

  • Civile bygninger i Gaza kollapset efter Israels angreb på tunnelsystem

    Israels militær oplyser nu, at et angreb på et tunnelsystem til militante formål i Gaza har fået en række civile bygninger til at styrte sammen med utilsigtede civile tab til følge.

    Det skriver Reuters.

    Tunnelsystemet befinder sig ifølge Israel under en vej i Gaza By og er blevet benyttet af militante fra Hamas.

    Det israelske militær oplyser i en udtalelse, at man så vidt muligt forsøger at undgå civile tab, men at Hamas bærer et ansvar, fordi den militante bevægelse med vilje har placeret sin militære infrastruktur under bygninger, der benyttes af civilbefolkningen.

  • Italien kommer endelig under 100 døde med coronavirus på ét døgn

    For første gang siden 23. oktober kan Italien i dag se tilbage på et døgn, hvor færre end 100 mennesker døde med coronavirus.

    Helt konkret er 93 døde med virusset i Italien i det seneste døgn efter 136 dødsfald i døgnet frem til lørdagens coronaopdatering fra de italienske sundhedsmyndigheder.

    Det skriver Reuters.

    I alt er 124.156 dødsfald i Italien kædet sammen med de afdødes covid-19-sygdom.

    I weekenden har landet registreret et fald i antallet af nye smittetilfælde - fra 6.659 lørdag til 5.753 søndag.

  • Udsigten til mundbind i månedsvis splitter politikerne

    Vi skal hen i august eller start oktober, før vi kan lade mundbindet falde, lyder vurderingen fra eksperterne. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

    En af de mest synlige coronarestriktioner – mundbindet – bliver formentlig også et af de sidste krav, vi slipper for.

    Sådan lyder vurderingen fra syv eksperter fra Den Faglige Referencegruppe, som DR har talt med. Referencegruppen rådgiver regeringen om genåbningen af Danmark og har i alt 12 medlemmer.

    Ifølge eksperterne skal vi hen i august eller start oktober, før vi kan lade mundbindet falde, hvis den nuværende vaccineplan holder stik.

    Men det kan der ikke være tale om, lyder det fra formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl.

    - Jeg mener, mundbindet skal væk, og hvis ikke vi kan komme af med det ret snart, så skal vi lave en plan for udfasning af det, siger han.

    Også i Det Konservative Folkeparti vil man også af med mundbindene, men man tror ikke, at det kan ske lige så hurtigt, som man gør i Dansk Folkeparti.

    - Vi vil meget gerne af med mundbindet, men det er ikke realistisk lige nu og her at komme helt af med det, siger politisk ordfører Mette Abildgaard.

    I SF vil man sådan set også gerne have fjernet kravet om mundbind så hurtigt som muligt på lige fod med andre restriktioner. Men man må lytte til eksperterne, siger partiets sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.

    - Vi har stor respekt for hvad eksperterne rådgiver og vejleder omkring. Der hører jeg det, som om at det er vigtigt, at vi når til et punkt, hvor vi har vaccineret alle de, der gerne vil vaccineres, før man hæver den slags restriktioner, siger hun.

    Ifølge eksperterne skal kontakttallet være under én i lang tid, incidensen skal falde markant, og mange flere skal vaccineres, før vi kan droppe mundbindet.

    Artiklen fortsætter under grafikken.

    Restiktionerne har fået kritik for at være et indgreb i borgernes frihedsrettigheder. Og det samme gælder mundbindene.

    Det mener Kristian Thulesen Dahl, der foreslår, at man beholder mundbindskravet i den offentlige transport lidt endnu, men begynder at udfase det i butikkerne.

    - Jeg tror, det er vigtigt, at danskerne kan se, at i takt med, at vi får vaccineret folk, og vi har styr på smitten, så udfaser vi de restriktioner, vi har haft.

    Men det er ikke et indgreb i borgernes frihed at hjælpes ad med at beskytte de sårbare borgere mod smitte, mener Kirsten Normann Andersen fra SF.

    - Jeg synes ikke at det er et indgreb i frihedsrettigheder, at vi påtager os et fælles ansvar for at bekæmpe en virus. Når vi har klaret det supergodt indtil videre, så er det netop fordi folk er rigtigt gode til at overholde de her restriktioner, siger hun.

    Mette Abildgaard kalder mundbindet nødvendigt, så længe det kan sikre et mere åbent Danmark.

    - Så længe mundbindet kan gøre, at vi kan åbne Danmark mere op, end vi ellers ville kunne, så er mundbindet et nødvendigt onde. Men det skal væk så hurtigt det overhovedet kan lade sig gøre, det er der ingen tvivl om, siger hun.

    Et andet punkt, hvor der er politisk uenighed er, spørgsmålet om, hvor stor en forskel brugen af mundbind overhovedet gør i epidemien.

    - Jeg er ikke ekspert. Det er der nogle andre, der er, og derfor er jeg også nødt til at læne mig op ad hvad de siger, siger Kirsten Normann Andersen.

    Men i Dansk Folkeparti mener man, at betydningen af brugen af mundbind bliver talt op, og at der mere er tale om et symbolsk virkemiddel, der skal minde borgerne om, at coronavirus stadigvæk er til stede i samfundet.

    - Jeg tror, det er afspritning, afstand og de gode manerer og så i det hele taget, at vi holder smitten nede, der er vigtigt her. Jeg tror, mundbindet er overvurderet i den her sammenhæng, siger Kristian Thulesen Dahl.

    De 12 eksterne medlemmer i Den Faglige Referencegruppe er eksperter indenfor forskellige fagområder og tæller blandt andre økonomer, epidemiologer og virologer.

    Blandt de syv eksperter, som DR har talt med, er der enighed om, at mundbind virker. I hvert fald til en vis grad.

    Der har ellers været en del debat om mundbinds effekt. Blandt andet kunne et dansk studie fra november ikke konkludere entydigt, om mundbind beskytter raske mennesker mod selv at blive smittet med coronavirus.

    Men forskning tyder på, at mundbind kan være med til at forhindre allerede smittede personer i at smitte andre, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet og medlem referencegruppen.

    Et andet medlem af referencegruppen er også overbevist om, at mundbindene virker i nogen grad og understreger, at mundbind er effektive mod andre sygdomme, eksempelvis influenza.

    - Det er jo tankevækkende, at vi nærmest ingen influenzaepidemi havde i år, og influenza er også en sygdom, som slår mange ihjel, siger Theis Lange, professor i biostatistik ved Københavns Universitet.

    Men mundbind er ikke kommet for at blive, siger SF's sundhedsordfører.

    - Jeg tænker ikke, at vi overhovedet skal bruge mundbind i fremtiden, siger Kirsten Normann Andersen.

    Kristian Thulesen Dahl stemmer i.

    - Jeg synes, alle de restriktioner, vi har, er nogle vi virkelig kun skal have, så længe vi kan begrunde dem. Så snart vi kan give folk friheden tilbage, så skal vi også gøre det.

    Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff.

    Artiklen er opdateret med uudybende kommentarer fra Konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard.

  • Uddøde før dinosaurerne opstod: Nu er de fundet i live på havets bund

    Millioner af år før dinosaurene opstod, var havet fuldt af søliljer som den her. På liljerne levede små koraller, som på den måde fik bedre adgang til deres føde - plankton i vandet. Og de findes altså til forskernes overraskelse stadig i dag. (© Zapalski m.fl. / Palaeogeography - Palaeoclimatology - Palaeoecology)

    For 300 millioner år siden var livet på Jorden meget anderledes end i dag. Dinosaurerne var endnu ikke opstået, og havet var domineret af hvirvelløse dyr som søstjerner, søanemoner, blæksprutter, muslinger og koraller.

    Nogle af korallerne fandt ud af at hægte sig på andre dyr såsom søanemoner og søliljer. Korallerne boede på det større dyr, hvor de fik bedre adgang til føde.

    Den fidus stoppede for korallerne for omkring 273 millioner år siden, da en stor del af søliljerne døde.

    Men nu har forskere fundet søliljer med koraller boende på sig i levende live i havet ud for Japans kyst.

    Og den opdagelse glæder Jakob Vinther, der er palæontolog og forsker i fortidens dyreliv ved University of Bristol.

    - Det er fascinerende, at de har fundet dem. Det er ret sjældent, man finder eksempler på dyr, der stort set ikke har forandret sig i 300 millioner år. Her er der endda tale om en ældgammel adfærd, der er blevet bevaret, siger han.

    Da du læste ordet ‘koral’ i afsnittet ovenfor, forestillede du dig sikkert sådan en farverig fætter, der lever på et koralrev fyldt med fisk og fritidsdykkere.

    Det er dog ikke den slags koraller, der er tale om her.

    Der findes rent faktisk mere end 6000 arter af koraller, og de er meget forskellige. Nogle lever i troperne i farverige rev, andre i mørket i ishavet ved Grønland. Så er der også dem, der hægter sig fast på andre organismer.

    Fælles for de fleste koraller er, at de lever af små dyreplankton, der svømmer rundt i vandet, som korallerne opsnapper med deres fangarme.

    For at få fat i dyreplanktonet skal korallerne kunne nå fra havbunden og op i vandsøjlen. På koralrev slår tusindvis af koraller sig sammen og danner hårde skeletter, der hæver dem fra havbunden.

    Det kan korallen Abyssoanthus til gengæld ikke. Den har brug for en anden måde at nå sin mad på - og det gør den ved at hægte sig på en sølilje, der når op til 40 centimeter op over havbunden.

    Det er netop et eksempel på det, forskerne har fundet ud for Japans kyst. En adfærd de troede var forsvundet for flere hundrede millioner år siden.

    Fund af fossiler fra perioden før dinosaurerne opstod - også kaldet Perm - viser, at der på det tidspunkt var et væld af søliljer og andre hvirvelløse dyr i havet.

    Faktisk var de nogle af de mest dominerende arter på det tidspunkt - og korallerne havde hægtet sig på dem i deres kamp for overlevelse.

    For mellem 300 og 250 millioner år siden skete der dog noget. Krabber og hummere begyndte at sprede sig i havene overalt på kloden - og det var dårligt nyt for søliljerne, fortæller Jakob Vinther.

    - Søliljer har en stilk, som er hæftet fast til en sten eller andet på havbunden. Da krabber og hummere begyndte at brede sig, klippede de stilkene over, så søliljerne flød op til overfladen og døde, siger han.

    Det pressede mange af sølilje-arterne ud på dybere og dybere vand.

    - Det er nok derfor, vi ikke før har fundet nutidige eksempler på, at koraller lever på søliljer. Det er langt sværere at gå på opdagelse på dybt vand, siger han.

    Søliljerne med koraller levende på sig blev fundet på omkring 100 meters dybde. Ofte lever søliljerne på meget dybere vand.

    Hernede lever der færre dyr, og konkurrencen mellem dyrene er derfor ikke så stor. Det gør, at nogle arter søger ud og tilpasser sig dybderne, når konkurrencen på det lave vand bliver for hård, forklarer Jakob Vinther.

    - Det er på lavt vand, der er det mest mangfoldige liv. Der er nemlig mest næring og sollys, så mange flere dyr har mulighed for at leve her. På dybere vand er der mindre næring. Færre dyr lever her, og de dyr, der har udviklet sig til at klare sig her, vokser meget langsomt, fordi de får forholdsvis lidt mad, siger han og fortsætter:

    - Man kan sammenligne det lidt med en motorvej. Det lave vand er overhalingsbanen, mens dybhavet er krybesporet. Når nye arter udvikler sig på lavt vand, skubber de ældre arter ud - og nogle af de arter formår så at tilpasse sig livet på dybere vand. Det skete eksempelvis med søliljerne.

    I det hele taget gemmer dybhavet på en masse arter, der stort set ikke har forandret sig i hundreder af millioner af år.

    Når forskere i disse år på grund af bedre og billigere undervandsfartøjer kan gå mere og mere på opdagelse nede i de mørke dybder, vil vi også lære mere om fortiden, spår Jakob Vinther.

    - Konkurrencen er så lille dernede, at de gamle dyregrupper kan bibeholde deres gamle træk og levemåde. Dybhavet er derfor er en slags museum for fortiden, siger han.

  • FN-generalsekretær kalder kampe i Mellemøsten for 'fuldkommen rystende'

    Palæstinensiske brandfolk leder overlevende i ruinerne efter et israelsk luftangreb i Gaza i weekenden. (Foto: Mohammed Abed © Scanpix)

    Kamphandlingerne mellem israelerne og palæstinenserne må ophøre øjeblikkeligt, lyder det her til eftermiddag fra generalsekretær Antonio Guterres i forbindelse med et møde i FN's Sikkerhedsråd.

    Dte skriver Reuters.

    Guterres kalder kampene i Gaza og på Vestbredden for 'fuldkommen rystende' og tilføjer, at FN forsøger at få de stridende parter til forhandlingsbordet med henblik på at nå til enighed om en våbenhvile.

    Det kræver imidlertid, at parterne tillader fremdrift i processen, lyder det fra FN-generalsekretæren.

  • Nedrykkerne fra AC Horsens tager point fra AaB

    AaB kunne med en sejr over AC Horsens i dag lægge afstand til de nærmeste forfølgere i toppen af Superligaens nedrykningsspil. Men sådan skulle det ikke gå.

    Nedrykkerne fra AC Horsens kom nemlig foran allerede efter ti minutter, og så skulle AaB på jagt. Og efter en times spil kom udligningen også, da Tim Prica bankede bolden i mål til 1-1. Selvom AaB havde mulighederne for flere scoringer, blev det ikke til mere, og dermed må de tage til takke med et enkelt point.

    Mens AC Horsens nedrykning blev en realitet for to uger siden, sidder AaB fortsat på nedrykningsspillets førsteplads. Men resultatet i dag betyder, at den plads nu i fare, da de nærmeste forfølgere fra Sønderjyske kun er to point efter nordjyderne og møder Lyngby i morgen.

  • Island og Polen misser Eurovision-åbningsceremoni efter coronasmitte

    Daoi & Gagnamagnio fra Island deltager med sangen '10 Years'. (Foto: PATRICK VAN EMST © Scanpix)

    Der har ikke manglet corona-advarsler fra arrangørerne af verdens største musikkonkurrence, Eurovision Song Contest, der i øjeblikket finder sted i Rotterdam i Holland.

    Fester og socialt samvær er erstattet af isolation på hotellet, og sprut til ganen er erstattet af sprit i store mængder til hænderne.

    Alligevel er der nu konstateret smitte blandt delegationerne fra Polen og Island, som derfor går glip af åbningsceremonien her til eftermiddag.

    Det oplyser EBU, European Broadcasting Union.

    Smitten blandt de uheldige delegationer betyder dog ikke, at de må rejse hjem før tid.

    Eurovision Song Contest består af tre shows, der finder sted 18. 20. og 22. maj. Dem kan du se på DR1 og DRTV.

  • Brøndby holder liv i mesterskabsdrømmen efter sejr over Fortuna Hjørring

    Brøndby sikrede sig her til eftermiddag tre uhyre vigtige point i topstriden af Kvindeligaens mesterskabsspil, da de besejrede Fortuna Hjørring med 2-1.

    I lang tid så det ellers ud til, at kampen skulle ende uden vinder. Men få minutter før tid bankede Nanna Christiansen bolden i mål til 2-1, og da der ikke blev scoret flere mål herefter, kunne Brøndby altså sikre sig de tre point.

    Sejren betyder, at de gule fra vestegnen klatrer op på 24 point, og dermed overtager de førstepladsen midlertidigt fra HB Køge, der har 23 point.

    Men den placering kan hurtigt ændre sig igen. HB Køge er nemlig i skrivende stund på besøg hos FC Thy-Thisted Q, og med en sejr her vil de gentage førstepladsen.

    I dagens anden kamp i i Kvindeligaens mesterskabsspil vandt Kolding Q hele 4-1 over FC Nordsjælland. Dermed klatrer Kolding Q op på 15 point, og de overtager derfor også tredjepladsen fra Fortuna Hjørring, der har 14 point.

  • Kampe brudt ud i Afghanistan efter tre dages våbenhvile

    I den sydlige afghanske provins Helmand har Taliban og regeringsstyrker genoptaget de kamphandlinger, som har været på pause i de seneste tre dage under højtiden eid al-fitr, der markerer afslutningen på fastemåneden ramadan.

    Sammenstødene finder sted i udkanten af provinshovedstaden Lashkar Gah, hvor der har været intense kampe siden USA påbegyndte tilbagetrækkelsen af udstationerede soldater 1. maj.

    Det skriver The Guardian.

    Taliban har efterfølgende udnyttet situationen til blandt andet at angribe kontrolposter omkring Lashkar Gah og andre områder.

    I sidste uge kostede en række bombeangreb ved en pigeskole i Kabul over 50 mennesker livet - de fleste af dem skolepiger.

    Regeringen beskylder Taliban for at stå bag angrebet, men det benægter militsen.

  • 20 anholdt under fejring af fodboldmesterskab i Skotland

    Tusindvis af den skotske fodboldklub Glasgow Rangers' fans krydsede lørdag George Square i Glasgow i forbindelse med fejringen af klubbens mesterskabstitel.

    Byen er i øjeblikket ramt af en stigning i antallet af coronatilfælde og underlagt skærpede restriktioner - og de omstændigheder fik tilsyneladende situationen til at komme ud af kontrol.

    20 mennesker blev anholdt, mens tre politibetjente kom til skade efter at være blevet ramt af kasteskyts og fyrværkeri under forsøget på at opløse forsamlingerne.

    Det skriver The Guardian.

    Den øverstkommanderende i Glasgows politi, Mark Sutherland, beskriver begivenhederne som en 'skændsel'.

    - Jeg fordømmer i høj grad supporternes opførsel, som ikke alene har udsat betjente for risici, men også har skadet denne storslåede bys ry og rygte, udtaler han.

    Rangers fans celebrate in George Square in Glasgow on May 15, 2021, after Rangers lift the Scottish Premiership trophy for the first time in 10 years. - Rangers wrapped up the Scottish Premiership title in March, wresting it back from Celtic, who were gunning for a historic 10 in a row. Rangers crushed Aberdeen 4-0 to put the seal on their unbeaten Scottish Premiership title-winning campaign on Saturday. (Photo by ANDY BUCHANAN / AFP) (Foto: Andy Buchanan © Scanpix)
  • Smitten i København bekymrer professor

    I dag er der konstateret 964 nye smittetilfælde i løbet af det seneste døgn, viser søndagens coronaopgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

    Og ifølge Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, er situationen på landsplan stabil.

    - Men det, der kan bekymre mig lidt, er udviklingen i København. Der har vi set en støt stigende tendens over de seneste mange dage, siger han til Ritzau. De seneste syv dage er der konstateret 1504 smittede i København. Det betyder, at byen har et af landets højeste incidenstal - det vil sige antal smittede per 100.000 borgere.

  • FC Midtjylland smider point og giver Brøndby mulighed for at stige til tops

    Topholdet FC Midtjylland kunne med en sejr over Randers her til eftermiddag lægge midlertidig afstand til Brøndby på Superligaens andenplads. Men sådan skulle det ikke gå.

    De nyslåede pokalmestre fra kronjylland spillede nemlig 1-1 med de danske mestre fra FC Midtjylland, og dermed får Brøndby en gylden mulighed for at overtage førstepladsen.

    Efter Randers kom foran på et straffesparksmål af Vito Misrati i første halvleg, lignede det i lang tid, at kronjyderne faktisk ville tage alle tre point. Men i det 80. minut sparkede brasilianske Evander et frispark direkte i kassen til stillingen 1-1, og så jagtede midtjyderne for alvor de tre point. Og selvom de kom tæt på ad flere omgange, blev det ikke til flere scoringer.

    Dermed må midtjyderne tage til takke med det ene point, der sender deres samlede pointsum op på 57.

    Resultatet betyder, at Brøndby nu har en gylden mulighed for at stryge til tops i Superligaens mesterskabsspil. Med en sejr over FC København kan de gule fra vestegnen nemlig komme op på 58 point, og dermed kalde sig for nyt tophold. Lokalbraget mellem Brøndby og FC København spilles klokken 16.

  • Pride i New York forbyder betjente at gå med i parade

    Folkene bag New Yorks store pride for seksuelle minoriteter har meddelt, at byens betjente ikke må gå med i den årlige parade.

    Forbuddet gælder i første omgang frem til 2025, skriver The Guardian.

    - Den følelse af sikkerhed, som politiet bør give, kan i stedet være truende og til tider farlig for dem i vores fællesskab (lgbtq+-miljøet, red.), der oftest er udsat for overdreven magtanvendelse med, lyder det blandt andet i meddelelsen.

    Gay Officers Action League, der er en forening for homoseksuelle betjente, har kaldt beslutningen 'nedslående'.

    Priden i New York er en kæmpe begivenhed. Billedet her er fra 2019. (Foto: Lucas Jackson © Scanpix)
  • Der er registreret 964 nye smittetilfælde det seneste døgn

    Der er det seneste døgn konstateret 964 smittede med coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

    Der er 30 nye personer, der er indlagt, mens det samlede antal indlæggelser stiger med to til 164.

    Der er ikke sket yderligere dødsfald. Antallet lyder derfor stadig på 2.502 under epidemien.

    17,6 procent af befolkningen er nu vaccineret, mens 28,1 procent har fået minimum første stik.

    Vaccinen tilbydes kun til personer over 16 år, men SSI opgør andelen af vaccinerede i forhold til hele befolkningen, fordi man på den måde kan danne sig et billede af, hvor tæt man er på flokimmunitet.

  • Leopard er stadig fri efter flugt fra safaripark i Kina for flere uger siden

    I den kinesiske by Hangzhou er der i øjeblikket gang i en storstilet jagt på en ubuden, men eksotisk gæst.

    Det er en leopard, der i over tre uger har været på fri fod, efter den undslap fra en safaripark sammen med to andre leoparder, der er indfanget igen.

    I jagten er der blandt andet sat en lille hær af droner ind sammen med sporhunde, varmesøgende kameraer og omkring 100 levende kyllinger, der er sat ud som madding.

    Indtil videre har det hele været forgæves, og leoparden er stadig på fri fod, skriver Ritzau.

  • Fra på mandag kan briterne vende tilbage til en mere normal hverdag, når coronarestriktioner lempes

    Fra på mandag kommer livet til at minde lidt mere om det, briterne plejede at kende.

    I England lempes eller ophæves en række coronarestriktioner, så man fra i morgen kan komme ned og få en pint eller en servering fish and chips på den lokale pub - indendørs.

    Udover pubberne må restauranter, barer og caféer også servere inde.

    Samtidig genåbnes museer, teatre, biografer og hoteller, pensionater, vandrehjem og bed & breakfast.

    Det bliver tilladt at samle gruppe på 30 udendørs, mens seks personer - eller to husstande - kan mødes inde.

    Det er det tredje og næstsidste stadie i genåbningsprocessen, som indledes mandag.

  • EU's udenrigsministre holder krisemøde om Israel-Gaza konflikt tirsdag

    EU's udenrigsministre skal mødes på tirsdag til et krisemøde om den israelsk-palæstinensiske konflikt. Det skriver EU's udenrigschef, Josep Borrell, på sin Twitterprofil.

    - På baggrund af den tiltagende eskalering af konflikten mellem Israel og Palæstina og det uacceptable store antal af civile blandt de dræbte og sårede, indkalder jeg EU's udenrigsministre til et ekstraordinært møde tirsdag, skriver Borrell.

    Derfor skal udenrigsministrene finde ud af, hvordan EU bedst kan bidrage til få stoppet volden, skrive han.

    FN's Sikkerhedsråd mødes i dag søndag for at drøfte udviklingen i den værste israelsk-palæstinensiske vold siden 2014.

    Generalsekretæren, António Guterres, siger i en påmindelse til alle sider, at ethvert angreb, som omfatter civile og medier er et brud på folkeretten og internationale love.

  • En lille skrue eller spændskive er formentlig skyld i, at Samsø-færgen ud af drift

    Liden tue kan vælte stort læs. Et ordsprog, der i Aarhus kan omskrives til lille dims kan stoppe stor færge.

    Hurtigfærgen Lilleøre er nemlig ramt af tekniske problemer, og derfor er alle afgange aflyst søndag og mandag, skriver TV2 Østjylland.

    Årsagen skal formentlig findes i afdelingen for sort uheld, mener færgedirektør Carsten Kruse.

    Ifølge ham er det med stor sandsynlighed en lille skrue eller spændskive, der er røget ind i kølesystemet og har stoppet sejladsen.

    Pendlere skal i stedet sejle med færgen Prinsesse Isabelle mandag.

    Carsten Kruse håber, at Lilleøre er klar til igen at sejle tirsdag morgen.

  • Endnu et dansk ro-par booker OL-billet

    Tidligere i dag kunne roerne Fie Udby Erichsen og Lærke Berg Rasmussen juble over, at de havde kvalificeret sig til sommerens OL i Tokyo. Men nu er der endnu mere at glæde sig over i den danske ro-lejr.

    Her til middag har endnu et dansk par booket nemlig billet til sommeres største sportsevent.

    Joachim Sutton og Frederic Vystavel sluttede nemlig på andenpladsen i dagens finale i herrernes toer uden styrmand ved kvalifikationsstævnet i scweiziske Luzern. Dermed kan de også juble over, at de skal en tur til Japan til sommer.

    Den danske duo var blot syvhundrede del af et sekund fra Holland, der nappede konkurrencens førsteplads. De havde godt to sekunder ned til den amerikanske båd på tredjepladsen.

  • Så er det tid til, at jægerne lader riflen - årets bukkejagt er skudt i gang

    Riflen er ladt og camouflagetøjet er fundet frem - for i dag skydes årets bukkejagt i gang over hele landet.

    Jægere har ligget på lur siden solopgang - og der var en der havde heldet med sig ved Blommenslyst på Fyn.

    Jørgen Egelund Jensen er jæger og næstformand i Svendborg Jagtforening og har allerede fået ram på årets første buk.

    - Klokken 06.18 falder han (red: bukken) for en god kugle. Det er fantastisk. Det er en hel følelse at skyde en premierebuk (red: første dag for jagtperioden). Det er otte år siden, jeg sidst har skudt en buk den 16. maj, siger han og tilføjer:

    - Så det er en dejlig følelse.

    Der er jagttid på bukke fra søndag den 16. maj og indtil den 15. juli.

  • Mens smitte og dødsfald slog rekord, droppede Sundhedsministeriet lyntest på plejehjem

    (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

    Mens smitten med coronavirus på landets plejehjem omkring nytår var på sit højeste, skrottede Sundhedsministeriet en konkret plan om at lynteste ansatte på plejehjem to gange om ugen for at bremse smitten.

    Det afslører mailkorrespondance mellem Sundhedsministeriet og en række centrale aktører på sundhedsområdet, som DR har fået aktindsigt i.

    Beslutningen om at droppe planen om lyntest af plejehjemspersonale blev truffet, efter Sundhedsministeriet deltog i et møde den 5. januar.

    Lektor i medicinalbiologi ved Roskilde Universitet Peter Kamp Busk har gennemgået dokumenterne i sagen for DR, og han vurderer, at lyntestene kunne have reddet nogle af de plejehjemsbeboere, der døde med coronavirus i årets begyndelse.

    - Det er forfærdeligt. Det er ikke acceptabelt. Det har jo gjort, at folk i vores mest sårbare gruppe er blevet smittet, siger han.

    - Vi var begyndt at vaccinere plejehjemsbeboerne, så der var lys for enden af tunnelen. Det eneste, der manglede, var at forhindre, at plejehjemsbeboerne blev smittet i de her få sidste uger, før de var vaccineret.

    I januar døde 324 plejehjemsbeboere med coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut.

    Forud for mødet om lyntest 5. januar havde Danske Regioneropfordring fra Sundhedsministeriet lavet et oplæg til, hvordan lyntestkapaciteten kunne bruges på plejehjem.

    Det skulle ske ved at dirigere alle landets testbiler ud på plejehjemmene og få kommunerne til selv at teste på de plejehjem, som bilerne ikke kunne nå ud til.

    - Med henblik på at stoppe smitten på plejehjem foreslås en intensiveret screeningsindsats, hvor alle plejehjemsansatte tilbydes en hurtigtest (antigen) to gange ugentligt af deres personale, lød det i oplægget fra Danske Regioner.

    Sundhedsministeriet kvitterede inden mødet for oplægget fra Danske Regioner og skrev, at det “i høj grad svarer på vores efterspørgsel,” viser DR’s aktindsigt i mailkorrespondancen mellem de to myndigheder.

    Men under et døgn efter mødet forkastede Sundhedsministeriet forslaget.

    I stedet for to ugentlige lyntest skulle de plejehjemsansatte fremover tilbydes en ugentlig PCR-test, viser en mail sendt fra Sundhedsministeriet til Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

    - Tak for nogle gode møder i går, hvor vi meget konstruktivt drøftede mulighederne for at intensivere test på plejehjem. (…) Vi har nu haft lejlighed til at vende det i Sundheds- og Ældreministeriet, og på den baggrund vil vi gerne bede regionerne og kommunerne om at iværksætte (…) test minimum en gang om ugen med PCR-test, står der blandt andet i mailen fra ministeriet, som blev sendt den 6. januar.

    Samtidig besluttede ministeriet, at testbilerne skulle køre ud til sociale botilbud i stedet for plejehjem.

    Det fremgår ikke af mailkorrespondancen, hvorfor planerne om at lynteste på plejehjem blev skrottet, og Sundhedsministeriet oplyser til DR, at der ikke findes et referat fra mødet.

    Men ifølge lektor Peter Kamp Busk valgte ministeriet en forkert strategi.

    - To ugentlige lyntest er mindst dobbelt så godt som en ugentlig PCR-test. Så man skulle have indført lyntest, siger han.

    Lektoren forklarer, at mens lyntest er mindre sikre end PCR-test, har lyntest den fordel, at de giver svar efter et kvarter.

    Dermed giver lyntestene mulighed for, at eksempelvis plejehjemsansatte kan få deres testresultat, før deres vagt begynder.

    - Ved PCR-testen får man jo først svaret dagen efter, når skaden er sket, siger Peter Kamp Busk.

    DR’s kortlægning af forløbet giver også et indblik i, hvilken viden Sundhedsministeriet lå inde med om lyntest, før ministeriet droppede planen om at indføre to ugentlige lyntest af plejehjemsansatte.

    Af mails og andre dokumenter fremgår det blandt andet, at landets øverste sundhedsfaglige myndighed, Sundhedsstyrelsen, allerede fra midten af december ønskede at gøre to ugentlige lyntest på plejehjem til myndighedens absolutte topprioritet.

    Dokumenterne viser også, at Sundhedsministeriet flere gange i december blev gjort opmærksom på, at Falck og andre private leverandører hver dag var klar til at køre over 10.000 lyntest ud til eksempelvis plejehjem, og at den mobile testkapacitet ikke blev brugt.

    En mail fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser desuden, at Sundhedsministeriet var med til at sætte et pilotprojekt i gang, der i slutningen af december undersøgte brugen af lyntest på personale på udvalgte plejecentre i Region Hovedstaden.

    I pilotprojektet blev der fundet smittet plejehjemspersonale, før de mødte på vagt. Projektet blev af Region Hovedstaden omtalt som "en succes", to dage inden Sundhedsministeriet kasserede lyntestplanen.

    Lektor Peter Busk Kamp betegner det som ”uacceptabelt”, at Sundhedsministeriet droppede lyntestplanerne, når ministeriet lå inde med den viden, som dokumenterne i sagen viser.

    - Ud fra det pilotprojekt var der intet til hinder for, at man rullede det ud over hele landet med det samme. Og når Falck står klar til at køre ud med mobile testcentre, er der jo ikke nogen hindringer. Det skulle bare gøres, siger han.

    Private leverandører som Falck havde i kontrakter med Danske Regioner forpligtet sig til samlet set at køre op mod 111.000 lyntest ud om ugen.

    Det var ikke nok til at lynteste alle plejehjemsansatte to gange om ugen, hvilket sundhedsminister Magnus Heunicke (S) også har gjort opmærksom på ved et samråd.

    Men det kan ifølge Peter Busk Kamp ikke forsvare, at planerne om to ugentlige lyntest blev droppet i Sundhedsministeriet.

    - Det er ikke en undskyldning. Det svarer jo til, at man ser to mennesker falde i vandet og være ved at drukne. Skal du så undlade at redde den ene, fordi du ikke kan nå at redde dem begge to? Det er jo absurd. Det kan man ikke have. Man må redde dem, man kan, med den kapacitet, man har, siger han.

    Når man tænker på, at de ældre trods alt var ved at blive vaccineret, virker det så ikke som en lidt voldsom opgave at tage ud to gange om ugen og teste på landets plejehjem?

    - Nej, det var irrelevant, at de blev vaccineret på det tidspunkt. For det var jo kun det første vaccinationsstik, så vaccinen virkede ikke endnu, siger Peter Kamp Busk.

    - Men der var lys for enden af tunnelen, så man kunne godt have gjort en ekstra indsats og sagt, nu sikrer vi i de her få sidste uger, at der ikke er flere på plejehjem, der bliver smittet, ved at indføre lyntest.

    Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, har gennemgået dokumenterne i sagen for DR.

    Han undrer sig over Sundhedsministeriets beslutning om at skrotte planen fra Danske Regioner om lyntest af de plejehjemsansatte i begyndelsen af januar.

    - Det her er noget, der sker på et tidspunkt, hvor smitten topper på plejehjemmene, og det er for mig at se uforklarligt, hvad der er den saglige grund til ikke at teste på plejehjemmene. Det mangler man en forklaring på, siger han.

    Frederik Waage hæfter sig samtidig ved, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde allerede den 29. december oplyste, at regeringen ville indføre lyntest af plejehjemspersonale for at bremse smitten.

    - Det virker jo umiddelbart uforståeligt, at man vælger at droppe at teste på plejehjemmene, for der har jo været nogle klare meldinger fra sundhedsministeren, siger Frederik Waage.

    Se sundhedsministerens udtalelse 29. december i klippet herunder:

    I løbet af januar blev mere end 1.000 plejehjemsbeboere smittet med coronavirus. 354 ud af landets 900 plejehjem havde udbrud, og 324 plejehjemsbeboere døde af eller med coronavirus i perioden, viser tal fra Statens Serum Institut.

    Først fra 1. februar gav myndighederne lyntest af personale på plejehjem topprioritet.

    DR ville gerne have spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke, hvem der traf beslutningen om ikke at lynteste plejehjemsansatte i første omgang, og hvad grundlaget for beslutningen var.

    Men Sundhedsministeriet henviser spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S), som i dag står i spidsen for den danske teststrategi.

    Justitsministeren ønsker heller ikke at stille op til interview, men oplyser i et skriftligt svar, at han er uenig i kritikken:

    - Regeringen kommunikerede i begyndelsen af januar en politisk ambition, som man arbejdede på at realisere, står der i svaret.

    - Som regeringen tidligere har givet udtryk for, så ville det have været ønskeligt, at det var gået hurtigere med at øge brugen af hurtigtest.

  • Nyt dansk par ror sig til OL-billet

    Det nyligt sammensatte par, der nu skal en tur til OL. Hvis det altså bliver gennemført. (Foto: Arnd Wiegmann © Scanpix)

    Roerne Fie Udby Erichsen og Lærke Berg Rasmussen fik i dag endnu en tungtvejende grund til at se frem mod sommerens OL i Tokyo.

    De to blev nummer to i finalen i kvindernes toer uden styrmand ved kvalifikationsstævnet i scweiziske Luzern. Den placering sikrede dem en billet til legene i Japan.

    Fie Udby Erichsen og Lærke Berg Rasmussen blev for mindre end tre uger siden sat sammen i en ny satsning for at kunne ro sig til OL.

    Det hele går dog ikke Danmarks vej ved stævnet i Luzern. OL-lyset er slukket for både kvindernes og herrernes letvægtsdobbeltsculler, der begge sluttede uden for top-3 i deres semifinaler.

Mere fra dr.dk