18 år efter 9/11: Derfor lever konspirationsteorierne stadig

Der opstår helt naturligt konspirationsteorier i kølvandet på kriser i vores samfund, siger ekspert.

New York omgivet af røg efter terrorangrebet den 11. september 2001 (Foto: RAY STUBBLEBINE © Scanpix)

Det er i dag præcis 18 år siden, at terrorangrebet i New York den 11. september 2001 fandt sted. Et terrorangreb, hvor to passagerfly blev styret ind i World Trade Center, et i Pentagon, og et fjerde styrtede ned på en mark i delstaten Pennsylvania.

Næsten 3.000 mennesker mistede livet, og begivenheden rystede hele den vestlige verden. Og lige siden den dag har der været adskillige forklaringer på, hvad der egentlig skete – og hvem der stod bag.

Krisesituationer afføder konspirationsteorier

Den officielle forklaring på 9/11-angrebet er, at terrororganisationen al-Qaeda stod bag - og det fik efterfølgende USA's daværende præsident George W. Bush til at erklære krig mod terror.

Den officielle forklaring er sidenhen blevet forkastet af flere konspirationsteorektikere - men hvordan opstår konspirationsteorier i kølvandet på begivenheder som 9/11 - og hvorfor lever de så længe? Det har P3's nyhedspodcast, Den daglige dosis, undersøgt.

Hør podcasten her:

Et af de kaprede passagerfly rammer World Trade Centers Twin Towers den 11.september 2001 (Foto: SEAN ADAIR / REUTERS © Scanpix)

Det er slet ikke unaturligt, at der dukker teorier op efter et angreb som det, der ramte den 11. september 2001, siger historiker Dan Andersen, der har forsket i konspirationsteorier.

- Det er meget naturligt, at konspirationer dukker frem, fordi der opstår en krise i samfundet. Så søger nogle mennesker andre steder hen for at skabe mening og finde forklaringer - og der er konspirationsteorien et naturligt næste skridt, siger han.

Mange begivenheder skaber teorier

Men det er ikke kun 9/11, der er omspundet af mystik. Både store og små begivenheder danner grobund for konspirationsteoretikernes mange spekulationer.

Flere konspirationstilhængere er faktisk så overbeviste om, at deres teorier holder stik, at de kalder sig selv for 'Truthers'.

Men det er faktisk en gang i mellem en god ting at stille spørgsmålstegn ved autoriteterne, mener Dan Andersen.

- Konspirationer kan man bruge til at opbygge en form for skepsis overfor magthaverne, siger han.

Men selvom den skepsis, der følger med konspirationsteorierne, altså kan være en god ting, så skal man passe på med at overgive sig fuldstændig til konspirationens verden, siger Dan Andersen.

– Skepsis er en udmærket ting, men man skal passe på, man ikke ender i en pseudo-skepsis, hvor man tænker, at alt, der kommer fra autoriteter, er en løgn. Så tror man i stedet på alt det, man finder på en hjemmeside, og det er et problem.

Så inden man ifører sig konspirationens sølvpapirshat, skal man måske lige overveje, hvor den umiddelbare skepsis kommer fra. Men det er altså helt naturligt at konspirere - både i forbindelse med store begivenheder og personlige kriser.

Billedet her er fra koncentrationslejren Sachsenhausen. (Foto: NF © Scanpix)

Vedholdende konspirationsteorier

  • Holocaust fandt aldrig sted: Der findes flere konspirationsteorier, der benægter Nazitysklands systematiske jødeudryddelse. Teorierne baserer sig blandt andet på, at der ikke blev slået seks millioner jøder ihjel, at der ikke blev anvendt gaskamre til drabene, og sågar at Hitler slet ikke ville udrydde jøderne og ikke kendte til drabene.

  • Prinsesse Diana blev slået ihjel af kongehuset: Prinsesse Diana blev dræbt, da den bil, hun befandt sig i, kolliderede med en betonpille i en tunnel i Paris den 31. august 1997. Men flere konspirationstilhængere mener, at ulykken i virkeligheden ikke var et uheld, men en aktion udført af den britiske efterretningstjeneste, fordi det britiske kongehus ønskede Lady Di død.

  • John F. Kennedy blev slået ihjel - men af hvem? John F. Kennedy blev dræbt den 22. november 1963 i Dallas. Men hvem stod bag? Den officielle forklaring var Lee Harvey Oswald, som også blev anholdt - han blev dog dræbt, inden han kom for retten. Alligevel har der i årevis været masser af spekulationer. De mest markante konspirationsteorier peger på CIA eller mafiaen som bagmændene bag præsidentmordet.

  • Drive-by-mordet på Tupac: I 1996 blev rapperen Tupac Shakur dræbt i et drive-by-skyderi. Men flere tvivler på, at han overhovedet er død. En konspirationsteori går ud på, hvordan Tupac har betalt sig til at fake sin egen død og stadig lever den dag i dag.

  • Månelandingen var fake: Den 20. juli 1969 blev det amerikanske flag plantet i måneoverfladen, da rumfartøjet The Eagle landede på månen. Eller gjorde det? Ifølge konspirationsteorierne så er optagelserne fra månelandingen foretaget i et studie. Optagelserne viser et blafrende Stars and Stripes, og det bliver blandt andet brugt som argument for, at månelandingen skulle være fake.

Facebook
Twitter