34 års fængsel: Dansk teenager hjalp amerikansk politi med at fælde mexicansk serieforbryder

Den mexicanske mand er netop dømt i USA for at producere overgrebsmateriale med børn.

Mexicansk politi har frigivet en video med den mexicanske gerningsmand fra 2019. Billedet er klippet fra videoen.

Hun blev presset til at skrive luder på sin mave, stikke hårbørster op i sig selv og til at gentage ord som ”jeg er din". Hun var 15 år, da det skete.

Den mand, der afpressede hende, tvang hende også til at dele 880 nøgenbilleder af sig selv og til at skrive mandens dæknavn hen over sine bryster.

Pigen er offer i en amerikansk kriminalsag, hvor en gymnasieelev fra Danmark ifølge dansk politi har spillet en afgørende rolle i at fælde den 27-årige gerningsmand. En sag, DR tidligere har dækket.

Den mexicanske gerningsmand blev i denne uge idømt 34 års fængsel for cyberstalking mod børn og kvinder og for at producere tusindvis af pornografiske billeder og videoer af børn gennem flere år. Dommen faldt i byen Phoenix i den amerikanske delstat Arizona.

- Det er rart, at der er kommet en afklaring i sagen. At man har fundet fældende beviser til at kunne få dømt en gerningsmand, siger Flemming Kjærside, politikommissær hos Nationalt Cyper Crime Center (NC3), der er en del af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i Danmark.

Af retssagens dokumenter fremgår det, at der er mindst 80 ofre. Og det fremgår, at pigerne og kvinderne blandt andet er blevet afpresset af gerningsmanden til at skade sig selv med barberblade og til at stikke genstande op i sig selv, mens de filmede det.

Vidne til grusomheder

Den danske gymnasieelev blev involveret i sagen tilbage i 2018, hvor han i lukkede grupper på internettet stødte på grusomme billeder og videoer af kvinder og piger ned til 12-årsalderen.

En stor del af de ofre, han så, blev udsat for fænomenet hurtcore, hvor gerningsmænd afpresser ofre til at nedgøre, ydmyge og torturere sig selv mod deres vilje.

Ofrene kommer hovedsageligt fra USA og Storbritannien, og mange af dem blev presset til at optage grænseoverskridende videoer med sig selv over videotjenesten Skype.

Gymnasieeleven, der ønsker at være anonym, har tidligere beskrevet det sådan her til DR:

- Piger, der skærer i sig selv, slår sig selv, kvæler sig selv og som helt tydeligt græder.

Sådan foregik afpresningen

Den afpresning, gymnasieeleven så, startede med, at gerningsmændene i en chat udgav sig for at være en jævnaldrende flirt. Når ofrene så i god tro havde delt et intimt foto af sig selv, skiftede gerningsmændene karakter og begyndte at afpresse pigerne.

Hvis pigerne ikke gjorde, som gerningsmændene sagde, truede mændene med at dele de intime billeder.

Undervejs i afpresningen og efterfølgende solgte og delte gerningsmændene billeder og videoer af afpresningen på internettet. Og der var ifølge gymnasieeleven også danskere blandt kunderne.

En hemmelighed blev delt

Efter nogen tid i de lukkede grupper besluttede gymnasieeleven, at han ville gøre noget for at stoppe den grusomme afpresning, han var vidne til. Han gik derfor i gang med at dokumentere, hvad det var, der blev delt i de lukkede grupper.

Han downloadede prislister med navnene på ofrene, gemte såkaldte kataloger med screenshots og videoer af pigerne i afpresningssituationer og korrespondancer mellem ofre og gerningsmænd.

I alt gemte han materiale med 145 forskellige ofre. Han har selv vurderet, at den mexicanske mand stod bag afpresning af mere end halvdelen af ofrene i det omfattende materiale.

I slutningen af 2018 henvendte gymnasieeleven sig så til DR, fordi han ville fortælle om det krænkende materiale, han havde samlet sammen. Han ville være anonym, da han ikke ønskede, at hans venner eller familie skulle kende til det liv, han havde levet i lukkede, lyssky grupper på internettet.

Dansk politi ind i sagen

DR valgte tidligt i researchen – efter aftale med gymnasieeleven - at gøre politiet opmærksom på sagen. Det gjorde vi, fordi materialet var så stort, indholdet så groft, og fordi overgrebene tilsyneladende stadig fandt sted.

Det var politikommissær Flemming Kjærsides afdeling hos Nationalt Cyber Crime Center, der så filerne igennem. Og politiet bekræftede, hvad gymnasieeleven havde fortalt om afpresningen.

- Det er så grænseoverskridende, som noget kan være, sagde Flemming Kjærside tilbage i 2019.

Flemming Kjærside sørgede dengang for, at gymnasieelevens dokumentation af de mange overgreb kom videre til amerikansk politi gennem det internationale politisamarbejde Interpol.

I materialet fra gymnasieeleven var blandt andet en video, hvor den mexicanske gerningsmand kom til at vise sit ansigt i et skypeopkald med et af ofrene. Og det hjalp ifølge Flemming Kjærside amerikansk politi med at identificere, hvem gerningsmanden var.

Den mexicanske mand skjulte nemlig ellers typisk sit ansigt og brugte dæknavne, når han afpressede sine ofre.

- Det gav jo en brik i puslespillet, som fik noget til at falde på plads, så man kunne sige, hov nu ved vi lige pludselig, hvem gerningsmanden er, siger Flemming Kjærside i dag.

Han vurderer, at internationalt samarbejde er afgørende i sager som denne om grov kriminalitet på internettet:

- Hvis vi ved, at nogen er udsat for et misbrug, er prioritet nummer et at få det stoppet. Der er vi så heldige, at vi har et rigtig godt netværk, der er verdensomspændende, som vi kan trække på, når den her slags sager opstår.

”Jeg kæmper med det dagligt”

I slutningen af 2019 førte den amerikanske efterforskning til, at den mexicanske mand blev anholdt af Interpol og mexicansk politi i Mexico.

Den mexicanske gerningsmand, der netop er blevet dømt. (Foto: Mexicansk Politi)

Senere blev gerningsmanden udleveret til USA, hvor han efter dommen skal sidde fængslet.

DR har ikke længere kontakt med gymnasieeleven. Men da gerningsmanden blev anholdt, sagde gymnasieeleven til DR:

- Det glæder mig, at ofrene kan få hjælp, og at gerningsmanden er fanget, og at det forhåbentlig er en, der kommer til at sidde i rigtig mange år.

- Det giver mig en følelse af, at det gav mening. Det var ikke ligegyldigt, at jeg stak næsen ud.

Forud for dommen i USA havde anklagemyndigheden indsamlet erklæringer fra flere af sagens ofre. Ofrene skulle blandt andet svare på, hvor lang en straf gerningsmanden skulle have, hvis det stod til dem. Et af ofrene – en amerikansk kvinde - svarede sådan her på skrift:

- Så længe som muligt, for han har taget en masse fra mange piger, og jeg kæmper med det dagligt. Jeg ønsker ikke, at han skal få mulighed for at gøre det igen.

Hør podcastserien og afsløringerne der var med til at føre til anholdelsen af manden. Den hedder ”Mænd der ødelægger kvinder” og findes i DR Lyd eller via linket her.