Året 2006 i Politik

Året 2006, VK-regeringens femte kalenderår, var på forhånd udpeget som de store reformers år: Nu skulle der males med visionære penselstrøg, så danskerne kunne se med tryghed ind i fremtiden - og måske ind i en tredje valgperiode med Venstre og Konservative ved statsskudens ror.

2006 blev det store reformår: Statsminister Anders Fogh Rasmussen er flankeret af vicestatsminister Bendt Bendtsen og finansminister Thor Pedersen under pressemødet om regeringens velfærdsudspil. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)

Året 2006, VK-regeringens femte kalenderår, var på forhånd udpeget som de store reformers år: Nu skulle der males med visionære penselstrøg, så danskerne kunne se med tryghed ind i fremtiden - og måske ind i en tredje valgperiode med Venstre og Konservative ved statsskudens ror.

Reformerne kom. Men til tider kunne de være svære at se i røgen og flammerne fra de ildebrande, regeringen året igennem havde travlt med at slukke, eller den øvrige krudtrøg, der bølgede hen over det politiske landskab, blandt både venner og fjender.

Det blev et turbulent år i meningsmålingerne for Socialdemokratiets Helle Thorning Schmidt (Foto: DR © DR)

Og da året gik på hæld, var styrkeforholdene markant ændret: VK-regeringen gik stærkt ind i 2006, med Helle Thorning-Schmidts Socialdemokrater på rekordlavt vælgerniveau. Men året sluttede med Socialdemokraterne på suveræn førsteplads i vælgertilslutning og med en stribe meningsmålinger, der flyttede flertallet fra Fogh og Bendtsen til... ja, til hvem? Helle ? Marianne Jelved? Villy Søvndal? Det kommer vi tilbage til.

Muhammed-tegninger skabte samling - sådan da

Årets første måneder var præget af Muhammed-krisen, som Jyllands-Posten udløste med sine satiriske tegninger af profeten i september 2005.

- Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes, erklærede Venstres statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale, og den holdning blev så regeringens kampbanner, mens danske imamer rejste rundt i Mellemøsten, Arlas produkter blev boykottet og danske diplomatiske missioner brændt i Syrien og Libanon.

Vælgerne flokkedes om kampbanneret, mens Socialdemokraterne vinteren og foråret igennem kunne opleve opinionstal helt ned mellem 21 og 22 procent.

Det blev et turbulent år i meningsmålingerne for Socialdemokratiets Helle Thorning Schmidt

Men samlingen omkring regeringen og Anders Fogh Rasmussen var ikke ubetinget. Med sit stejle nej til at møde 11 arabiske ambassadører i oktober 2005 bar han et medansvar for Muhammed-krisen, sagde kritikerne. Det hjalp dog, da han i februar gik på arabisk TV og sammen med udenrigsminister Per Stig Møller mødte 76 ambassadører fra den islamiske verden.

Ballade på hjemmefronten

Men billedet ændrede sig, da balladen udenlands blev afløst af ballade på hjemmefronten: Sammen med Dansk Folkeparti og de Radikale aftalte regeringen sidst i februar en stærkt kritiseret kommunal udligningsreform, og det var en foræring til oppositionen.

Reformen ændrede det mønster, hvorefter "rige" kommuner hjælper "fattige". Pludselig kunne Ballerup og Høje-Tåstrup se sig udnævnt til "rige" kommuner, og sammen med andre udbyggerkommuner protesterede de højlydt over det nye pres på deres økonomi.

Socialdemokraterne sympatiserede med dem. Partiets næstformand, Hillerøds borgmester Nick Hækkerup, hvis kommune selv skal af med 89 millioner kr. mere hvert år "til jyderne", som han sagde, rasede:

- Det betyder ringere service hos os, for at de kan få samtalekøkkener!

Fødevarekrigen

Men mellemkommunal udligning kan ikke i længden interessere vælgerne. Det kunne derimod den Store Danske Fødevarekrig, der brød ud i marts. Her var oppositionen allieret med Dansk Folkeparti. Vistnok. Til tider bebrejdede oppositionen DF, at partiet alligevel svigtede den fælles front, når det gjaldt.

Det blev et turbulent år i meningsmålingerne for Socialdemokratiets Helle Thorning Schmidt (Foto: YaaL © stock.xchng)

Krigen var forsåvidt allerede varslet af inficerede polske hindbær, som fødevarekontrollen ikke opdagede i 2005. Men helt galt gik det, da DR Nyheders forbrugermagasin Kontant afslørede massiv svindel med gammelt kød. Forbrugerminister Lars Barfoed måtte erkende, at kontrollen var utilstrækkelig, og lovede opstramning.

Oppositionen var dog ikke tilfreds. I april krævede Dansk Folkeparti Lars Barfoed sat under administration. Statsministeren svarede nej. Så krævede oppositionen fødevareområdet fjernet fra Lars Barfoed. Fogh sagde igen nej. Men det blev aftalt, at både Rigsrevisionen og revisions-firmaet Deloitte skulle kulegrave fødevarekontrollen. Oppositionen rasede stadig, men Dansk Folkeparti var stillet tilfreds.

I virkeligheden var en bombe med knap otte måneders lunte plantet under Lars Barfoeds ministerstol.

I årets sidste måned rettede Rigsrevisionen og statsrevisorerne kritik mod familie- og forbrugerminister Lars Barfoed for hans håndtering af fødevareproblemerne. Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard erklærede, at DF ikke havde spor tillid til ham længere, og om aftenen den 13. december valgte en rasende Lars Barfoed så selv at gå af.

Den 13. december er ellers kendt som en smuk og fredfyldt dag med Lucia-sang og særligt bagværk. Men Christiansborg har sin egen kalender.

Det blev et turbulent år i meningsmålingerne for Socialdemokratiets Helle Thorning Schmidt (Foto: Folketingets hjemmeside © Scanpix)

To dage senere overtog den konservative MF'er Carina Christensen, 34-årig virksomhedsejer fra Middelfart, den varme ministerstol.

- Jeg kender hende ikke, men velkommen, sagde Pia Kjærsgaard da hun hørte om udnævnelsen. Så var der ikke sagt for meget.

Den Store Danske Fødevarekrig var forbi. Vistnok.

Forlig og reformer

Men indimellem slagsmålene om gammelt kød m.m. skulle de store linier også trækkes op. I februar spillede regeringen ud med sit forslag til en bred velfærdsaftale ovenpå velfærdskommissionens digre rapport fra januar. I marts-april handlede det om regeringens globaliserings-strategi.

Og i juni kom først medieforlig, så velfærdsforlig.

Det blev et turbulent år i meningsmålingerne for Socialdemokratiets Helle Thorning Schmidt (Foto: DR © DR)

Medieforliget skabte bl. a. to nye TV-kanaler, en privatisering af TV2 og desuden en ny type licens, der opså sigter mod computere og sågar de nyeste mobiltelefoner. Danskerne var moderat henrykte.

Samme grad af folkelig henrykkelse gjaldt Velfærdsforliget/reformen, hvis mest markante træk var at hæve efterlønsalderen fra 60 til 62 år og pensionsalderen fra 65 til 67 år. Regeringen glædede sig over, at udover Dansk Folkeparti var også Socialdemokraterne og de Radikale med i reformen. Ansvaret hvilede på flere skuldre.

En anden af årets store reformer var videnskabsminister Helge Sanders universitetsreform, der samler landets universiteter og højere læreanstalter i færre, større og mere slagkraftige enheder.

I bølgeskvulpet fra reformen forsvinder stilfærdigt Bjørn Lomborgs meget omtalte Institut for Miljøvurdering, som regeringen selv oprettede og støttede varmt. Det smeltes sammen med sekretariatet for Det Økonomiske Råd. Lomborg-instituttet nåede at blive fem år.

Kvalitetsreform - med snublestart

Årets sidste store reform-tema er "kvalitetsreformen", som regeringen gav startskuddet til midt i november. Her er grundtanken, at vi skal have bedre kvalitet i den offentlige sektor, og helst uden at bruge altfor mange flere penge.

Desværre kom reformen lidt uelegant fra start. Formuleringer i regeringens debatoplæg om reformen nævnede muligheden af "brugerbetaling" for visse velfærdsydelser i fremtiden, og så var balladen der.

Det blev et turbulent år i meningsmålingerne for Socialdemokratiets Helle Thorning Schmidt (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen medgav, at brugerbetaling kunne være en mulighed. Statsministeren afviste det blankt, men sagt var sagt, og skrevet var skrevet. De kommende måneders debat må vise, om katten kommer ind i sækken igen.

Kræftskandalen

Lars Løkke Rasmussen nåede også at spille en hovedrolle, da kræftskandalen eksploderede sidst på året. Politiken afslørede, at behandlings-garantien for kræftpatienter ikke blev overholdt, og at Sundhedsstyrelsen i flere tilfælde ikke reagerede på sygehusenes alarm-meldinger.

Indenrigs- og sundhedsministeren blev kaldt i samråd efter samråd og vakte ikke ringe opsigt, da han oplyste, at en garanti ikke var en garanti. Sådan skulle den ikke forstås, sagde han.

Enden på skandalen blev ikke ministerens afgang, men at Sundhedsstyrelsens chef Jens-Kristian Gøtrik måtte gå. Siden har regeringen aftalt med de nye regioner at give yderligere 102 millioner kr. til kræftbehandling, så alle nye kræftpatienter fra januar kan modtage strålebehandling indenfor fire uger, eventuelt i udlandet. Med garanti.

Det blev et turbulent år i meningsmålingerne for Socialdemokratiets Helle Thorning Schmidt (Foto: Bo Amstrup © Scanpix)

Statsministeren - og mennesket

Et af statsminister Anders Fogh Rasmussens problemer er, at vælgerne - ikke mindst kvinderne - lovlig meget ser statsmanden og lovlig lidt mennesket.

Det prøvede Fogh i efteråret at råde bod på ved et par lejligheder. I september tog han - uden slips - på en tredages bustur gennem Danmark for at besøge og støtte de virksomheder, der gør en indsats for integrere nydanskerne på arbejdspladsen. Han trykkede på næven, sludrede med indvandrere og spiste etnisk hjemme hos nye borgere.

Senere hentede han sine egne følelser for Danmarks natur frem, da han besøgte et ophidset borgermøde i Silkeborg for at forsvare, at regeringen ikke vil drøne en motorvejsbro henover den fredede Gudenådal. Hans egne dejlige ungdomsoplevelser i kano på Gudenåen forbød ham det, sagde han.

Så silkeborgenserne må finde sig i, at motorvejen kommer til at skære igennem deres by istedet.

Helles fremgang

Mens Foghs og regeringens vælgertilslutning er dalet henover året, kan Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt glæde sig over det modsatte. Delvis måske hjulpet af regeringens problemer.

Imidlertid hjalp det meget, da hun i april møblerede om i folketingsgruppens ledelse og hentede folk fra "Frank Jensen fløjen" ind i varmen med Henrik Sass Larsen som politisk ordfører og Carsten Hansen som gruppeformand. Det er lykkedes at overbevise baglandet om, at fløj-diskussionen er væk, og at partiet nu er helt, ikke delt.

I årets sidste måneder er Socialdemokraterne atter landets største parti i meningsmålingerne med vælgertilslutning på 29-30 procent mod Venstres omkring 27 procent. Flere målinger har givet flertal til en regering baseret på S-R-SF-EL, men ved juletid gav dog både Gallup og Catinet et spinkelt flertal til regeringen, støttet af DF.

Radikal selv(mis)forståelse

Det Radikale Venstre kan imidlertid vise sig at blive Helle Thorning-Schmidts problem. For hvem vil partiet støtte - og hvad er prisen?

Det blev et turbulent år i meningsmålingerne for Socialdemokratiets Helle Thorning Schmidt (Foto: DR © DR)

Ovenpå 2005-valgsejren med 17 mandater svulmede den Radikale selv-forståelse. Partiet udstedte et "frihedsbrev" til sig selv og løsgjorde sig fra den gamle partner Socialdemokraterne. Partiet ville gå sin egen vej - en anden vej - med ufravigelige krav og med Marianne Jelved som krystalklar og eneste mulige statsministerkandidat.

Imidlertid var der murren i geledderne. Flere mente - Naser Khader var en af dem - at ufravigelighed og kategoriske krav måske ikke lige er sagen for et midterparti i dansk politik, og efterhånden nåede mumlerierne et sådant lydniveau, at Marianne Jelved valgte at bløde retorikken op. Nu vil partiet vente og se, hvordan mulighederne er. Og prisen. Hvem partiet vil støtte som statsminister, taler vi om senere...

Den skarpe selvforståelse var måske en selv(mis)forståelse.

DF: Direkte og frontalt

Tværs gennem året, fra de første ophidsede dage under Muhammed-krisen til de allersidste dage, har Dansk Folkeparti levet op til sine forbogstaver: Direkte og Frontalt. Hvad enten det har gjaldt måske suspekte evakuerede fra Libanons heksekedel eller lukningen af Danmarks grænse mod syd.

Det blev et turbulent år i meningsmålingerne for Socialdemokratiets Helle Thorning Schmidt (© Dansk Folkeparti)

I sommer krævede partiets udenrigsordfører Søren Espersen, at myndighederne skulle undersøge, om der blandt de evakuerede fra Libanons krigszone var personer, der modtog dagpenge fra det offentlige. Hvad gjorde de i så fald der? Og var der i virkeligheden terrorist-sympatisører iblandt? Kravet vakte en del forargelse, men DF stod fast: En undersøgelse var bare ret og rimeligt.

Flere gange i årets løb har partiet krævet, at Danmark suspenderer Schengen-aftalen og genindfører kontrollen ved Danmarks sydgrænse. Senest for at hindre unge sympatisører sydfra i at komme aktivisterne omkring Ungdomshuset i København til hjælp.

Direkte og frontalt gjaldt det også minister Lars Barfoed, i hvert fald til sidst, og ligeså i august og oktober de 18 medlemmer, der luftede deres utilfredshed med partiet offentligt. De blev ekskluderet på stedet. Også selv om det gav dårlig medieomtale.

Årets sidste direkte og frontale fremstød var et krav til Udenrigsministeriet: "Genindfør Julen!". Ministeriet har nemlig i sine julehilsner udskiftet det gamle Merry Christmas (Glædelig Jul) med det mere tros-neutrale Season's Greetings (Årstidens hilsner). Og det er fuldstændig utilstedeligt i et kristent land, mener Dansk Folkeparti.

I årets første måneder, under Muhammed-krisen, toppede Dansk Folkeparti med vælgertilslutninger på 16-17 procent. Partiet slutter året med mellem 11 og 13 procent mod 13,2 procent ved valget i februar 2005, og de sidste decimaler kan nemt blive afgørende, når der næste gang skal dannes regering.

Vi er på vej ind i et spændende 2007.

Facebook
Twitter