Året der gik i kongehuset

Den altoverskyggende begivenhed i kongehuset 2005 var prinsefødslen. Alle holdt et vågent øje med Marys graviditet. Og på turen til Færøerne stjal hun al opmærksomhed.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary præsenterer deres nyfødte søn på Rigshospitalet i København. (Foto: Kristian Juul Pedersen © Scanpix)

Den altoverskyggende begivenhed i kongehuset 2005 var prinsefødslen. Alle holdt et vågent øje med kronprinsesse Marys graviditet. Og hendes popularitet overskyggede selv regentparret under besøget på Færøerne.

Der var dramatik, da kronprinsessen blev indlagt seks uger før termin med sammentrækninger i livmoderen.

Lilleprinsen sov trygt i sin mors arme, da kronprinseparret forlod Rigshospitalet. (Foto: Thomas Sand © DR)

Så endelig blev spændingen udløst midt i oktober. På Rigshospitalet fødte Mary i løbet af natten lilleprinsen, som han blev kaldt i medierne.

Og kronprins Frederik kunne morgenen efter lykkeligt med to hænder udmåle, at den nye tronarving var sååååå stor. Helt præcist 51 centimeter, og han vejede 3.500 gram. Alt om prinsefødslen er at finde på vort tema.

Tsunami-ofre mindes

Året begyndte dog langt mere alvorligt. Dronning Margrethe mindedes tsunami-ofrene i Sydøstasien i sin nytårstale. Dronningen var dybt berørt af katastrofen, og det traditionelle nytårstaffel og de to nytårskure blev aflyst.

Lilleprinsen sov trygt i sin mors arme, da kronprinseparret forlod Rigshospitalet. (Foto: Niels Meilvang © Scanpix)

2. januar var hele den kongelige familie samlet for at mindes ofrene i Vor Frue Kirke. Senere på året, i april, rejste kronprinseparret til Khao Lak i Thailand, hvor de sammen med et par hundrede danskere mindedes ofrene for flodbølgen.

Fødselsdag og skilsmisse

På grund af rejsen var kronprins Frederik og kronprinsesse Mary heller ikke med til at fejre dronning Margrethes fødselsdag 16. april. Til gengæld var flere tusinde danskere mødt op for at hylde dronningen og ønske tillykke med de 65 år.

April bød også på en anden mærkedag i kongehuset - blot lidt mere trist. Her blev skilsmissen mellem prins Joachim og prinsesse Alexandra officiel.

Besøg på Færøerne - Bush besøg

I juni tog regentparret og kronprinseparret Færøerne med storm. Ja, vel nok mest kronprinsesse Mary, som færingerne stod på hælene for at se, hilse på og snakke med.

Lilleprinsen sov trygt i sin mors arme, da kronprinseparret forlod Rigshospitalet. (Foto: Claus Bech Andersen © Scanpix)

Årets gæst i kongehuset var uden tvivl USA's præsident Bush, der ankom med fruen Laura og datteren Jenna. Dronning Margrethe og prins Henrik bød velkommen på Fredensborg. Dagen efter fejrede regentparret præsidentens fødselsdag - og en lille overraskelse blev bragt ind: Fødselsdagslagkage med 59 lys i.

Alexandras kæreste

Ved den traditionelle presse-sammenkomst på vinslottet Caix i august måtte dronning Margrethe igen svare på spørgsmål om det kommende barnebarn. Pige eller dreng, det vidste dronningen ikke.

Lilleprinsen sov trygt i sin mors arme, da kronprinseparret forlod Rigshospitalet. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

Der blev også tid til et nærgående spørgsmål om prinsesse Alexandra. Jo, dronningen kunne bekræfte formiddagsbladenes rygter. Alexandra havde fået en ny kæreste, den 27-årige portrætfotograf Martin Jørgensen.

Tronfølgeloven

I løbet af året bliver kronprinsesse Marys graviditet også et politisk tema. Skal tronfølgeloven ikke ændres, så barnet kan blive regent uanset om det bliver en dreng eller pige?

Jo, siger partierne, men da det det nogle måneder senere blev en dreng, så gik hele diskussionen lidt i sig selv igen.

Danskerne fejrer lilleprinsen

Den 15. oktober kl. 01.57 kom den nye prins til verden. Og han blev fejret med maner. Om morgenen blev der affyret 21 skud blev affyret fra batteriet Sixtus på Holmen i København og fra Kronborg i Helsingør i anledning af den lille tronarving. Om aftenen strømmede danskerne til bavnebål, som lyste op landet over.

Lilleprinsen sov trygt i sin mors arme, da kronprinseparret forlod Rigshospitalet. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)

De følgende dage strømmer gaverne ind fra danskerne. Også fra udlandet, hvor giverlysten var stor og meget kreativ. Især fra Marys hjemland Tasmanien, hvor to eksemplarer af det sjældne rovdyr, den tasmanske pungdjævel, blev skænket til Zoologisk Have i København.

Den 18. oktober kunne et storsmilende kronprinsepar så vise lilleprinsen frem. Uden blitzlys, men fotograferet blev han. Og midt i al virakken viste den lykkelige nybagte far realitetssans idet han udbrød:

- Vi skal nok hjem og skifte ble!

Facebook
Twitter