Nyheder

Årets pressefoto 2006/07

  • Årets pressefoto 2006/07
    • Brystkræft er i voldsom vækst over hele verden. Hver niende danske kvinde får brystkræft. For de ramte kvinder er det en ofte starten på en ensom tur gennem angst, smerter og svære behandlinger. (Foto: Sigrid Nygaard © Scanpix)
    • Christiania fylder 35 år og fejrer fødselsdagen i højt solskin med massivt besøg og alternativ pool. (Foto: Linda Henriksen © Scanpix)
    • Muhammeds indtog i Vesten, Europa og Danmark er lige så meget hverdag og fest som krig. Muslimerne er der, ved busstoppestedet, på stranden og blandt studenter på havnerundfart. De arbejder på deres eget og dermed nationens og alles liv dagligt. (Foto: Linda Henriksen © Scanpix)
    • Lørdag d. 8. oktober 2005 om morgenen blev Kashmir ramt af et jordskælv så kraftigt, at de kunne mærkes fra Delhi i Nord-Indien til Afghanistans hovedstad Kabul og langt ned i Pakistan. Over 86.000 mennesker mistede livet i den pakistanske del af Kashmir. (Foto: Charlotte Oestervang © Scanpix)
    • Selvom man spiller i anden bedste række er fodbold stadig ikke for sjov. Peter Sand, fra AGF, fortæller Lyngbys Dalibor Gotovac, hvad han mener om hans sene tackling... (Foto: Morten Flarup © Scanpix)
    • I udkanten af Bangkok ligger bokseskolen Petchsiri Gym, her bor 28 børn og unge i alderen 11 til 19 år. Alle drømmer de om at bokse sig ud af fattigdommen. Mange af thaibokserne har boet på Petchsiri Gym fra otte års alderen. (Foto: André Thorup © Scanpix)
    • Dave Gahan optræder med Depeche Mode i en fyldt Parken foran tusindvis af dedikerede fans. I et splitsekund fanges han mellem to lys og af fotojournaliststuderende Kaare Smith. (Foto: Kaare Smith © Scanpix)
    • Alt for mange mennesker. Alt for lidt plads. Sekund for sekund bliver vi flere og flere mennesker på jorden. Fra at være 6,5 milliarder i dag forventes vi at blive ni milliarder mennesker inden 2050. Fødeafdeling på Dr. Jose Fabella Memorial Hospital i Manila. Uvidenhed om prævention er hovedårsagen til Filippinernes overbefolkning. (Foto: Mads Nissen © Scanpix)
    • Gadekampe hærgede Nørrebro. Flere hundrede maskerede demonstranter bragede lørdag eftermiddag d. 16. december sammen med politiet i protest mod salget af Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København. (Foto: Carsten Sjejberg © Scanpix)
    1 / 9

    Seneste Nyt

  • Tjekker tændte knap 30.000 lys for coronaofre

    Efter et minuts stilhed tændte Tjekkiets præsident Milos Zeman det første af knap 30.000 lys til ære for de døde med coronavirus i Tjekkiet.

    I sin korte tale takkede præsidenten sundhedspersonale og andre, der har været med til at bekæmpe coronavirusset.

    Samtidig erkendte han, at nogle borgere er døde, fordi man faldt for fristelsen til at lempe på restriktionerne for tidligt.

    Mindehøjtideligheden fandt sted på dagen, hvor Tjekkiet atter lempede på restriktionerne, efter at antallet af nye infektioner er faldet til niveauerne, som man så i august sidste år.

    Det var her, regeringen ikke reagerede hurtigt nok, hvilket senere resulterede i rekordhøje dødstal.

    A woman lights a candle to commemorate all Czech victims of the coronavirus disease (COVID-19) pandemic at Prague Castle in Prague, Czech Republic, May 10, 2021. REUTERS/David W Cerny (Foto: David W Cerny © Scanpix)
  • Over 40 lig skyllet op på flodbred i Indien

    Ligene af mindst 40 personer er fundet langs Gangesfloden i det nordlige Indien, oplyser lokale myndigheder ifølge BBC.

    Fundet blev gjort i et område nær grænsen mellem delstaterne Bihar og Uttar Pradesh.

    Det er uklart, hvordan ligene er endt der, men ifølge lokale medier kan der være tale om coronaofre.

    Ligene menes at have været i vandet i dagevis og var opsvulmede og delvis brændte. Det sidste kan tyde på, at de har indgået i de mange kremeringer langs Gangesfloden.

    Indien er i øjeblikket hårdt ramt af en anden bølge af coronavirus. Under pandemien er der registreret mere end 22,6 millioner smittetilfælde og 246.116 coronarelaterede dødsfald.

    Eksperter vurderer dog, at det reelle dødstal formentlig er langt højere.

  • Fødevarestyrelsen advarer naboer til minkgrave mod lugt og larm

    Når millioner af mink i maj og juni bliver gravet op og destrueret, så må de vestjyske naboer forberede sig på, at det kommer til at lugte og larme.

    Det var beskeden fra Fødevarestyrelsen på et digitalt møde med borgerne i Nørre Felding ved Holstebro her til aften. Helt konkret begynder arbejdet 13. maj med en prøveopgravning.

    Et politisk flertal blev i december enige om at fjerne de nedgravede mink, som man med folkesundheden som øverste hensyn var nødsaget til at grave ned i november.

    Ifølge en risikovurdering fra Dansk Veterinær Konsortium smitter minkene ikke med coronavirus efter seks måneder. Derfor kan opgravningen gå i gang nu.

  • Dødstallet stiger efter iraelsk luftangreb

    Mindst 20 palæstinensere - deriblandt ni børn - har mistet livet efter et israelsk luftangreb mod Gazastriben mandag aften.

    Yderligere 65 personer er såret.

    Det oplyser sundhedsministeriet i den palæstinensiske enklave ifølge den israelske avis Haaretz. Tidligere oplyste sundhedsministeriet, at der var mindst var ni døde.

    Det israelske luftangreb er en reaktion på et raketangreb mod Jerusalem, som Hamas har taget ansvaret for.

  • Johannes Møllehaves sidste ord: Imens I kigger på mig, er jeg blevet væk. Jeg findes ikke

    DR har bedt Johannes Møllehave fortælle om sit liv og tankerne om døden til denne video, der efter aftale først måtte offentliggøres, når han var død.

    Og i dag blev dagen, hvor præsten og forfatteren Johannes Møllehave gik bort i en alder af 84 år.

    - Han havde haft et godt liv, og vi er afklaret med det. Jeg var hos ham, da han døde. Han døde på plejehjemmet klokken 9.20 i morges, og solen bragede ind. Det var smukt, siger hans søn, Tomas Møllehave.

    Johannes Møllehave var først og fremmest kendt som forfatter og præst, men når han selv bliver bedt om at huske tilbage på sit liv, er det især hans rolle som underviser, der fremhæves.

    - Jeg håber, at jeg har sat et spor. At mine elever har fået øjnene op for noget, man skal være fire øjne for at se. Jeg elsker at undervise, det er noget af det sjoveste, jeg ved, siger han i videoen.

    Kristendommen var helt grundlæggende og afgørende i Johannes Møllehaves liv. Og hans livs motto er hentet fra Prædikernes bog fra Det gamle testamente.

    Smid et brød på vandet, og det kommer tilbage til dig.

    - Man smider noget ud, og så kommer det samme tilbage. Det har jeg oplevet hele mit liv, siger Johannes Møllehave.

    I videoen kan du se og høre Johannes Møllehave fortælle mere om sit og tankerne om døden.

    Rettelse: Det fremgik af den første video, at Johannes Møllehave levede fra 1937-2020. Det er rettet til 1937-2021.

  • Hvis vi spiser efter kostrådene, kan 40 procent landbrugsjord sløjfes

    I starten af året kom de nye kostråd, som anbefaler flere grøntsager.

    En dansker spiser i gennemsnit et kilo kød om ugen.

    Men blev det skåret ned til 350 gram, som det anbefales i de nye kostråd, ville det frigive en masse landbrugsjord. Faktisk kunne man reducere antallet af dyrkede marker med knap 40 procent, der hvor maden produceres. Altså delvist i Danmark og de lande, vi importerer foder og fødevarer fra.

    Det fremgår af et folketingssvar, som Aarhus Universitet har lavet.

    Her har de sammenlignet, hvor meget landbrugsjord der skal bruges til at lave mad til en dansker, der spiser som gennemsnittet i dag. Og hvor meget der skal bruges, hvis vi spiser efter kostrådene.

    - Det kommer ikke bag på mig, for de fleste internationale undersøgelser viser de samme resultater, siger Marie Trydeman Knudsen, der er seniorforsker på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

    - Det skyldes jo, at når man skal producere et kilo kød eller en liter mælk, så skal man jo først have noget areal til at producere foderet, som skal gennem dyrene. Det er en mere arealforbrugende proces end at producere nogle ærter eller bønner, som kan spises direkte, siger hun.

    Ifølge Marie Trydeman Knudsen, der også er medlem af Klimarådet, er kostændringen i en grønnere retning en af de måder, hvor man kan reducere udledningerne fra landbruget mest.

    - Der er forskellige muligheder for at reducere klimapåvirkningen fra vores system. Man kan gøre det i produktionen ved at prøve at finde på forskellige ting, der kan reducere klimapåvirkningen ude i landbrugene, siger hun.

    - Men det store potentiale for at reducere er i at lave en ændret kostsammensætning. Derfor har man meget brug for forbrugerne til at hjælpe med det her.

    Det samme siger landbrugsminister Rasmus Prehn.

    - Det fortæller jo noget om, hvor stort et potentiale, der er både sundhedsmæssigt men nu også klimamæssigt, hvis man spiser efter kostrådene, siger han.

    Det har tidligere været fremme, at man kunne spare halvdelen af sit klimaaftryk ved at spise efter kostrådene.

    Det danske landbrug udleder i dag omkring 16 millioner ton CO2, hvoraf de 11 millioner ton kommer fra dyrenes fordøjelse og gylle. Kigger man på landbrugsjorden bliver halvdelen af Danmarks areal brugt til at dyrke foder de 1,5 millioner kvæg og 13 millioner grise, vi har i landet, og produktionen af kød og mejeriprodukter er så stor, at vi også importerer foder.

    Selv om landbrugsministeren er positiv over for en grønnere kost, mener han ikke, at vi herhjemme kan lave store dele af vores landbrugsjord om til skov eller natur.

    - Det at tage 40 procent landbrugsjord ud er nok svært at se for sig lige rundt om hjørnet. Men det, at der er muligheden er kun godt. Og vi er med på, at vi skal have mere natur, og vi vil også gerne have mere oversvømmet lavbundsjord, siger han.

    Flere grønne organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening har tidligere foreslået, at antallet af husdyr i Danmark blev reduceret, så der bliver plads til mere skov og natur. Men den tankegang kan landbrugsministeren ikke følge.

    - Det er lagt op til at sætte turbo på det plantebaserede, men at skrue ned for den animalske produktion, når vi er blandt dem i verden, der er bedst til at lave kød og mælk på en klimaeffektiv måde, det synes jeg ville være forkert, siger han.

    Gør I nok for at få danskerne til at spise mere grønt?

    - Man kan altid gøre endnu mere. Men jeg synes, at vi gør utrolig meget. Vi har rigtig mange organisationer med på banen i forhold til at tale kostråd. Lige fra patientorganisationer som Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen til klimaorganisationerne, som er meget aktive, siger landbrugsministeren og understreger, at der det næste stykke tid også vil komme en række arrangementer med fokus på de nye kostråd.

    I landbrugets interesseorganisation Landbrug og Fødevarer mener man ligesom landbrugsministeren heller ikke, at der skal skæres ned på antallet af dyr i Danmark.

    - Virkeligheden er den, at der er stigende efterspørgsel efter både animalske og plantebaserede fødevarer globalt set. Her er det bedst for klimaet, hvis Danmark - som er blandt de mest klimavenlige i deres produktion - står for produktionen af fødevarer, siger klimadirektør Niels Peter Nørring.

    Men er det godt nok at indrette sig efter efterspørgslen, hvis man kan se, at det vil belaste klimaet mere, end det kan holde til i fremtiden?

    - Vi skal gøre to ting. Vi skal som forbrugere flytte os over til at følge kostrådene, så vi spiser mindre kød og mere plantebaseret. Og så skal vi sikre, at vi producerer på den mest klimavenlige måde, siger Niels Peter Nørring.

    - Der er det de danske producenter, som er blandt de bedste i verden til at producere klimavenligt, siger han.

    I den kommende tid forhandler Folketingets partier om en plan for, hvordan dansk landbrug kan reducere sine udledninger. Landbruget står i dag for omkring en tredjedel af Danmarks samlede udledninger.

  • Militærfolk advarer igen Macron om lurende borgerkrig: 'Det er en ekstrem situation'

    Præsident Macron modtager endnu engang en offentlig advarsel fra flere militærfolk. (Foto: CHRISTOPHE ENA © Scanpix)

    - Vi taler ikke om, hvordan det vil gå ved det næste valg for Dem eller andre. Vi taler om vort lands overlevelse, om Deres lands overlevelse.

    Sådan lyder den dystre advarsel i et brev til den franske præsident, Emmanuel Macron.

    Brevet blev offentliggjort i det konservative magasin Valeurs Actuelles sent i går og kommer fra en gruppe af soldater i Frankrigs væbnede styrker.

    Her advarer de præsident Macron om, at Frankrigs overlevelse er på spil, efter han - i deres øjne - har givet "indrømmelser" til islamisme.

    Det vides ikke, hvor mange personer, som står bag det seneste brev, eller hvad deres rang er. Dermed adskiller det sig en fra et lignende brev fra den 21. april, hvor omkring 1.000 franske militærfolk kom med en lignende advarsel om, at Frankrig risikerer borgerkrig.

    - Situationen er alvorlig. Frankrig er i fare, lød det i brevet, hvor underskriverne advarede mod terror og islamisme i de franske storbyers forstæder.

    Det skaber enorm opsigt i Frankrig, at højtstående militærfolk to gange på mindre end tre uger offentligt henvender sig til præsidenten og advarer ham om borgerkrig, fortæller DR's internationale korrespondent Stéphanie Surrugue.

    - Det er noget, der trækker store overskrifter i Frankrig, og det har både mediernes, men i den grad også regeringens opmærksomhed, siger hun.

    - Det er en ekstrem situation, at der er firestjernede generaler, der skriver under på protester mod præsidenten, slår hun fast.

    Det første brev blev offentliggjort i Valeurs Actuelles den 21. april på 60-årsdagen for et forfejlet militærkup mod den daværende præsident, Charles De Gaulle.

    - Symbolikken er til at tage og føle på, når der kommer et brev med en advarsel om en mulig borgerkrig i Frankrig på årsdagen for et mislykket militærkup, siger Stéphanie Surrugue.

    Brevet var underskrevet af over 1.000 militærfolk, herunder flere end 100 officerer og sågar både aktive og pensionerede generaler fra det franske forsvar.

    Her gav de blandt andet udtryk for, at dele af Frankrig, som er det land i Europa med det største muslimske mindretal, har udviklet sig til områder, hvor man ikke kan vide sig sikker, og franske værdier er blevet presset ud af "islamisme" og forstædernes "horder".

    - Hvem havde troet for 10 år siden, at en lærer en dag ville blive halshugget på vej hjem fra arbejde, lød det blandt andet i brevet med henvisning den franske skolelærer Samuel Paty, der blev slået ihjel af en ung radikaliseret mand sidste efterår.

    - De mener simpelthen, at Macrons regering ikke passer godt nok på Frankrig, siger Stéphanie Surrugue om kritikken fra de franske militærfolk.

    Drabet på Samuel Paty fik tusinder af franskmænd på gaden på tværs af landet. (Foto: Charles platiau © Scanpix)

    Brevet skabte stor opmærksomhed og blev mødt af heftig kritik fra den franske militære top og regeringen.

    Her truede stabschefen for de væbnede styrker, François Lecointre, med at sanktionere underskriverne og sagde, at det kunne betyde, at soldater ville blive taget ud af tjeneste, "eller sendt på øjeblikkelig pension".

    Også flere franske ministre tog kraftig afstand til brevet - herunder premierminister Jean Castex, der kaldte det en "uacceptabel indblanding".

    Kritikken går på, at de ikke holder sig de to kerneværdier, som regeringen mener, at det franske forsvar skal have: Nemlig neutralitet og loyalitet, fortæller Stéphanie Surrugue.

    - Så regeringen forsøgte at banke kritikken ned, samtidig med at forsvaret undersøgte, om man kan gennemføre disciplinærsager mod underskriverne.

    Gérald Darmanin er langt fra tilfreds med militærfolkenes ageren (arkivfoto). (Foto: CLEMENT MAHOUDEAU © Scanpix)

    Men det har været med til at skabe en anden bølge af protester og sympatierklæringer. Blandt andet i form af gårsdagens brev, som denne gang er underskrevet anonymt.

    Det har fået blandt andre den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, til at rase, siger Stéphanie Surrugue.

    - Han forholder sig sådan set ikke til indholdet i brevet, fordi han siger, at der ikke er et budskab, når der ikke er en underskriver. Men det interessante er, at brevene begge gange har fået respons fra regeringen med det samme, siger hun.

    - Det viser bare, at selv om regeringen siger, at man ikke kan tage den slags alvorligt, så tager man det dødsens alvorligt, siger korrespondenten.

    Det seneste brev adskiller sig ved, at det kan underskrives af almene franskmænd, hvis de sympatiserer med indholdet. Her til aften har over 160.000 skrevet under inde på Valeurs Actuelles' hjemmeside.

    Frygten for en reel borgerkrig har sin baggrund i de seneste års mange terrorhandlinger på fransk jord og en frygt for voksende islamisering i Frankrig, påpeger Stéphanie Surrugue.

    Efter drabet på Samuel Paty sidste efterår varslede præsident Macron blandt andet et opgør med såkaldt islamisk separatisme. Det skete med henvisning til lukkede parallelsamfund, hvor sharialov eller egne regler sættes over republikkens love.

    Her sagde Macron, at hans regering gjorde klar til at smide 200 formodede religiøse ekstremister ud af landet og ville lukke yderliggående islamiske foreninger.

    - Det var netop for at forsøge at punktere højrefløjen, men det er ikke desto mindre den dagsorden, som de kritiserer ham for ikke at være stærk nok på, siger Stéphanie Surrugue.

    29 procent af franskmændene siger i en ny meningsmåling, at de bakker op om Marine Le Pen og hendes parti. (Foto: Francois lo Presti © Scanpix)

    Advarslen fra militærfolkene skal derfor ses i forlængelse af dette, men man skal også holde sig for øje, at der er præsidentvalg i Frankrig om mindre end et år, lyder det fra korrespondenten.

    Her er der udsigt til, at centrum-præsidenten Macron skal kæmpe mod Marine Le Pen, som står i spidsen for højrefløjspartiet National Samling.

    Og sagen er da også blevet grebet af Le Pen, som har vist sin opbakning til militærfolkene og har opfordret dem til at støtte hendes parti.

    - Så det er umuligt ikke at se det her som en del af den kommende valg, og det er derfor, regeringen forsøger at slå det ned, mens Marine Le Pen forsøger at gribe det.

  • Uroen i Jerusalem eskalerer: 'Der er risiko for en reel krig'

    Det israelske anti-missilsystem Iron Dome nedskyder raketter affyret fra Gaza over Ashkelon i det sydlige Israel. (Foto: AMIR COHEN © Scanpix)

    Den seneste tids sammenstød mellem israelere og palæstinensere ser langt fra ud til at være slut.

    I løbet af i dag er over 300 mennesker blevet såret under sammenstød mellem israelske sikkerhedsstyrker og palæstinensiske demonstranter udenfor al-Aqsa moskéen i Jerusalem, skriver Ritzau.

    Samtidig oplyser israelsk politi, at 21 betjente er såret i forbindelse med urolighederne.

    Her til aften blev konflikten eskaleret yderligere, da Hamas affyrede mindst 30 raketter fra Gazastriben mod israelske områder, mens Israel svarede igen med et luftangreb mod Gaza.

    De palæstinensiske sundhedsmyndigheder i Gaza melder ifølge den israelske avis Haaretz, at mindst 20 palæstinensere har mistet livet ved det israelske luftangreb - herunder ni børn.

    De seneste dage har budt på de værste uroligheder i Jerusalem i adskillige år.

    Efter flere dage med voldsomme sammenstød var der i dag lagt op til yderligere konfrontationer, da mange israelere i dag fejrer "Jerusalemdagen", der markerer Israels erobring af byen under krigen i 1967, med en flag-parade gennem den omstridte by.

    Israelske sikkerhedsstyrker har de seneste dage været i kamp mod palæstinensere ved al-Aqsa moskéen i Østjerusalem, som er en af de vigtigste helligdomme i islam.

    Her har vrede palæstinensere kastet med sten, mens de israelske styrker har svaret igen med tåregas, chokgranater og gummikugler samt trængt ind i al-Aqsa moskéen.

    Disse optagelser fra israelsk politi viser nogle af dagens kampe ved moskéen:

    Den militante Hamas-bevægelse, der sidder på magten i Gazastriben, truede med at optrappe konflikten, hvis israelsk politi ikke trak sig væk fra moskéen senest klokken 18 i dag lokal tid.

    Det har Israel afvist, og kort efter Hamas' deadline hylede sirenerne i blandt andet Jerusalem, da Hamas sendte flere raketter afsted fra Gaza mod Jerusalem og det sydlige Israel. Ingen meldes dræbt ved angrebene, men ifølge israelske medier er en person blevet såret.

    Men det samme kan altså ikke siges om situationen i Gaza, hvor der i skrivende stund meldes om mindst 20 døde og 65 sårede ved det israelske gengældelsesangreb.

    Personer søger i sikkerhed i Jerusalem:

    Dagens begivenheder udgør en alvorlig optrapning, lyder det fra Allan Sørensen, som er mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad og befinder sig i Jerusalem.

    - Der har været en voldsom eskalering på den måde, at man er gået fra dage med sammenstød i Jerusalem til en situation, hvor der nu er risiko for reel krig mellem Israel og Hamas-bevægelsen i Gaza, siger Allan Sørensen.

    Hvad der sker nu, er svært at spå om, lyder det fra korrespondenten, der peger på, at konflikten kan bevæge sig i to vidt forskellige veje.

    - Der er blevet krydset nogle grænser i dag, hvilket får parterne til at opføre sig hårdere i øjeblikket, siger Allan Sørensen, der peger på, at den seneste eskalering minder om optakten til tidligere tiders nærmest reelle krige, der har været mellem Israel og Hamas i Gaza.

    - På den anden side tror jeg, at vi vil se en øget diplomatisk indsats fra både USA og nogle af de arabiske lande for at forsøge at presse parterne til at dæmpe gemytterne. Så det er også en mulighed, vi kan få at se i løbet af de næste par dage, siger han.

    Lyden af hylende sirener og eksplosioner uden for Jerusalem:

    Israels militær valgte tidligere i dag at suspendere en stor militærøvelse. Det sker med henblik på at kunne fokusere på begivenhederne i Jerusalem og stå klar, hvis situationen eskalerer, lyder det fra den israelske hær ifølge Ritzau.

    Den seneste tids kampe er brudt ud på grund af en konflikt om området Sheikh Jarrah, der ligger tæt på Jerusalems gamle bydel. Her står omkring 70 palæstinenere til at få konfiskeret deres ejendomme.

    En domstol har nemlig beordret familierne, hvoraf mange ifølge Times of Israel har boet der i flere generationer, til at forlade deres hjem, som efterfølgende vil blive overdraget til jødiske bosættere.

    Jorden, som bygningerne er bygget på, har nemlig tidligere været ejet af en religiøs, jødisk forening. Og da det ifølge en israelsk lov fra 1970 er tilladt for israelere at kræve at få jord i det østlige Jerusalem igen, hvis de har ejet det, før området kom på jordanske hænder i 1948, har man altså retsligt grundlag til at udsætte de nuværende beboere.

    Der findes ifølge Times of Israel ingen tilsvarende lov for palæstinensere.

    Beslutningen om at udsætte de palæstinensiske indbyggere har udløst natlige demonstrationer i bydelen.

    Disse optagelser viser nogle af sammenstødene ved gårsdagens sene demonstrationer i området:

    De seneste dages uro har vakt international bekymring om udviklingen i Østjerusalem, hvor blandt andet Sheikh Jarrah ligger. Israel betragter området som israelsk, mens palæstinenserne og det internationale samfund ser det som en ulovlig israelsk besættelse.

    Situationen i Jerusalem blev blandt andet drøftet på et møde mellem EU's udenrigsministre i Bruxelles tidligere i dag. Her deltog blandt andet den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), som opfordrer til en fredelig løsning på konflikten.

    - Bosættelserne er folkeretligt stridige. Det er klart og tydeligt, og det er også slået fast i FN-resolutioner. Dermed er den bosættelsespolitik ikke lovlig. Når alt det er sagt, så er det vigtigt, at parterne sætter sig sammen og finder en fredelig løsning på konflikten, og det vil jeg kraftigt opfordre til, siger han ifølge Ritzau.

    Opdatering: Opdateret med seneste melding om dødstal

  • Efter ophold i dansk containerlejr er Diosdado vendt tilbage til Filippinerne: ’Vi blev behandlet som dyr'

    (Foto: Jayson Pajarillo)

    Madlavning på et beskidt entregulv, et privatliv der indskrænker sig til en køjeseng og vintermåneder uden hverken overtøj, tandpasta eller shampoo udgør Diadado Tors erfaringer med det danske arbejdsmarked.

    Den 56-årige lastbilchauffør fra Filippinerne sidder vred, flov og desillusioneret tilbage. Europa har skuffet ham, og hans drøm er bristet.

    I 2018 fik Diosdado Tor kontakt til en dansk rekrutteringsmanager, som repræsenterede det polske vognmandsfirma HBT Internationale Transporte, som er et datterselskab til det danske selskab Kurt Beier Transport.

    Han underskrev en kontrakt på arbejde til en månedsløn på omkring 7.000 kroner, og i februar 2018 fløj han sammen med en gruppe andre håbefulde filippinere til Polen, for at blive certificeret som europæisk lastbilchauffør.

    I videoen nedenfor fortæller Diosdado Tor om de forhold, han senere kom til at bo under i Kurt Beir Transports lejr i Padborg. Videomaterialet, som vises på computerskærmen, er Fagbladet 3F's afsløringer af lejren.

    - Jeg drømte om at kunne renovere mit hus og skabe et godt liv for min familie. Det koster mange penge, og derfor var jeg nødt til at søge arbejde i Europa, fortæller Diosdado Tor til DR Nyheder, som møder ham i Filippinernes hovedstad Manila.

    Hurtigt begyndte planen om en bedre fremtid for ikke bare ham, men også hans familie dog at skride.

    Diosdado Tor dumpede en afgørende test i Polen ifølge ham selv med begrundelse om, at han reaktionsevne ikke var god nok. Alligevel valgte han at køre med en bus til Padborg i Danmark for at stå til rådighed for Kurt Beier Transports datterselskab.

    - Jeg kørte med, fordi de sagde, at de havde et andet job til mig, siger Diosdado Tor, som samtidigt fortæller, at han havde svært ved at forstå de instrukser og beskeder, der kom fra hans arbejdsgiver, da de primært blev givet på polsk.

    Diosdado Tor kom aldrig til at køre lastbil i Europa.

    I stedet opholdt han sig flere uger i en containerlejr i Padborg, som i oktober 2018 blev afsløret af Fagbladet 3F, og som nu er omdrejningspunktet i en strafferetssag mod Kurt Beier Transport og fire ledende medarbejdere, som er tiltalt for åger af særlig grov beskaffenhed.

    I videoen nedenfor viser Diosdado Tor billeder fra sin tid i Padborg.

    - Europa er i en god situation, men de behandlede os filippinere som dyr. Vi skulle bo i en trailer og blev hverken tilbudt dyne eller pude at sove med. Heldigvis havde jeg taget en jakke med fra Filippinerne – ellers havde jeg ikke overlevet, siger Diosdado Tor og tilføjer

    - Det føltes ikke som at arbejde i Europa.

    DR Nyheder har forelagt kritikken for Kurt Beier Transport, som ikke har ønsket at kommentere på kritikken.

    I april fik Diosdado Tor besked om, at han var fyret.

    - Jeg blev ked af det og var dybt chokeret og forstod ingenting. Jeg havde ikke tjent en eneste euro, siger han.

    Hans hjemrejse blev betalt af det polske datterselskab, og i lufthavnen tilbage i Manila solgte Disdado Tor sin mobiltelefon, så han havde penge til at købe chokolade og bringe hjem til sin familie som gaver.

    • Diosdado Tor bor i dag i en bydel i Filippinernes hovedstad Manila sammen med sin hustru. Sammen har de tre voksne børn. (Foto: Jayson Pajarillo)
    • Diosdado Tor har en drøm om at renovere sit hus. Hans dagsløn i Manila ligger på omkring 100-125 kroner, så det er svært for ham at spare op. (Foto: Jayson Pajarillo)
    • Diosdado Tor har tidligere arbejdet som mekaniker i Australien og kørt lastbiler i Angola, hvor lønningerne er højere end i Filippinerne. (Foto: Jayson Pajarillo)
    1 / 3

    Tilbage i Filippinerne har Diosdado Tor taget arbejde både som chauffør, mekaniker og som sælger af forskellige motordele.

    Han har henvendt sig på det kontor, hvor han første gang kom i kontakt med det polske vognmandsfirma ffor at klage over, at han aldrig blev udbetalt løn eller madpenge. Hans krav er blevet afvist, og han har aldrig hørt fra hverken Kurt Beier Transport eller datterselskabet.

    Drømmen om europæisk arbejde og europæisk løn lever stadig i Diosdado Tor, men han er afklaret med, at det aldrig igen skal være for danske Kurt Beier Transport eller nogle af koncernens datterselskaber.

  • Viborg og Silkeborg rykker op i Superligaen

    Viborg og Silkeborg rykker op i Superligaen, efter Esbjerg her til aften tabte til Fredericia og ikke længere kan nå de to øverste pladser.

    Esbjergs håb om en retur til landets bedste fodboldrække var i forvejen sparsomt, og vestjyderne skulle have maksimumpoint i de resterende fire kampe for at bevare det spinkle håb.

    Men det punkterede altså allerede mandag aften mod Fredericia, der vandt i Esbjerg med 2-1.

    Silkeborg og Viborg erstatter Lyngby og Horsens i Superligaen i næste sæson.

  • 55.000 danske AstraZeneca-doser er ankommet til Tyskland

    - Nu er øjeblikket kommet. Overførslen sker lige nu, og det er en glædens dag for os i Slesvig-Holsten.

    Sådan lød det tidligere i dag fra Daniel Günther, ministerpræsident i den nordtyske delstat, da 55.000 doser af AstraZeneca-vaccinen havde krydset grænsen.

    For tre uger siden besluttede den danske regering af de overskydende doser af vaccinen til Slesvig-Holsten, der havde anmodet om det.

    Det skete, efter at Sundhedsstyrelsen havde valgt at droppe AstraZeneca i det danske vaccineprogram.

    I Tyskland tilbydes AstraZeneca til alle voksne - og kansler Angela Merkel er selv blev vaccineret med den.

    Ifølge aftalen med Slesvig-Holsten skal de 55.000 doser på et tidspunkt leveres tilbage til Danmark.

    FILE PHOTO: A medical worker prepares a dose of Oxford/AstraZeneca's COVID-19 vaccine at a vaccination centre in Antwerp, Belgium March 18, 2021. REUTERS/Yves Herman/File Photo (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)
  • Dansk Folkeparti vil gøre undervisning i Muhammedtegninger til et krav

    Dansk Folkeparti vil gøre det til et lovkrav, at der undervises i Muhammedtegningerne og Muhammedkrisen i samfundsundervisning på alle uddannelsesniveauer. Det vil gøre det lettere for undervisere, hvis de ikke skal stå med beslutningen, mener retsorfører Peter Skaarup.

    Når klokken ringer ind til historieundervisning, så skal det være et krav, at eleverne bliver undervist i Muhammedkrisen og Muhammedtegningerne. Sådan lyder et forslag fra Dansk Folkeparti.

    - Det er forfærdeligt, at vi har en situation, hvor en lærer ikke tør bruge Muhammedtegningerne. Derfor er der brug for, at vi siger til vores undervisere, at det er en pligt - et krav - sådan, at der ikke er nogen mulighed for at undslå sig, siger partiets retsordfører Peter Skaarup.

    Forslaget kommer på baggrund af DR's historie om en underviser på Københavns Professionshøjskole, der sidste år modtog trusler, efter hun på sin private Facebookside havde tilkendegivet, at hun ville begynde at bruge Muhammedtegningerne i sin undervisning, der blev bragt i Jyllands-Posten i 2005. Trusler, der har medført, at hun i dag har hemmelig adresse og fast kontaktperson hos PET og ikke længere har intentioner om at bruge tegningerne.

    Dansk Folkeparti mener, at den slags trusler kan undgås, hvis man fjerner beslutningen og overvejelsen om at undervise i krisen fra den enkelte underviser, til i stedet at gøre det til et lovkrav fra politisk hold, at alle skal undervise i den.

    Det kan være jo være ubehageligt for den enkelte lærer at stå igennem. Risikerer I ikke, at det ender med at skade langt flere lærere, når det er dem, der skal ud at tage den enkelte kamp i undervisningen, fordi de bliver tvunget til at indføre det her i undervisningen?

    - På den måde står vi alle sammen sammen og dermed står stærkere over for dem, der måtte true ens ytringsfrihed. Hvis man indfører på skrift, at Muhammedtegningerne altså er en del af undervisningen, så stiller vi lærerne stærkere over for elever eller andre, fordi de kan sige, det er ovenfra, de har fået at vide, de skal gøre det, og 'ikke noget jeg selv kan vurdere', siger han.

    Pligten til at undervise i Muhammedkrisen og Muhammedtegningerne skal gælde i historieundervisning og eventuelt danskundervisning på flere niveauer mener Dansk Folkeparti; både i grundskolen, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. For emnerne siger noget om dansk ytringsfrihed, mener Peter Skaarup.

    - Det er jo en del af Danmarkshistorien. Det er en del af vores historie, vores grundlag, at vi står fast på ytringsfriheden, uanset om det er i tale eller i tegning, siger han.

    I dag er der op til de enkelte undervisere, om de vil undervise i emnet. Og det er vigtigt, at man rent faktisk viser Jyllands-Postens tegninger i undervisningen for at forholde sig til dem, siger Peter Skaarup.

    - Det er ikke for meget forlangt, at elever kan se, hvad er det, det handler om, siger han.

    Er det her ikke en provokation fra jeres side?

    - Nej det er det bestemt ikke. Det er en beskyttelse over for de lærerne, der i dag er truede, fordi de gerne vil vise, hvad Muhammedtegningerne handler om, men det kan de ikke få lov til, fordi der er nogen, der kommer og truer dem, siger han.

    Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kalder det "helt uacceptabelt", at det har haft så store konsekvenser for underviseren fra Københavns Professionshøjskole, som i DR's dækning har fået det fiktive navn 'Charlotte', at have vist Muhammedtegningerne. Men ministeren tror ikke på, at "detailstyring fra Christiansborg løser de store problemer", siger hun.

    - Samtidig har jeg ikke et billede af, om det vil fjerne truslen, og om det reelt vil ændre Charlottes situation. Jeg kan godt forstå, hvor forslaget kommer fra. Jeg kan godt forstå, at det er en tanke, man får, at hvis vi bare alle sammen gør det, så kan det være, at det ændrer billedet, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

    Hun nævner hårdere straffe til dem, der truer andre til tavshed, men derudover nævner ministeren ikke andre konkrete løsninger på problemet her og nu.

    - Jeg er ikke glad for, at jeg ikke kan fikse det her med et fingerknips for Charlotte og kollegaerne derude – der er ikke noget, jeg hellere ville, siger hun.

    Hos Det Konservative Folkeparti vil man ikke beslutte på lærernes vegne, om de skal undevise i Muhammedtegninger eller Muhammedkrisen. Ligesom Ane Halsboe-Jørgensen mener undervisningsordfører Mai Mercado ikke, at det skal være op til politikerne at 'detailregulere'.

    Den konservative Mai Mercado mener, der fra politisk hold skal udarbejdes undervisningsmateriale til de undervisere, der har lyst til at undervise i Muhammedtegningerne og -krisen. Det 'vil sikre en rygdækning' af underviserne, der så ikke selv formulere materialet, siger hun. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    I stedet vil partiet have ministerierne til at udarbejde konkret undervisningsmateriale om Muhammedkrisen og Muhammedtegningerne, så undervisere, der har lyst, kan undervise i emnerne uden at stå med ansvaret for at lave materiale selv.

    - Der vil vi kunne give en bedre rygdækning, hvis man fra politiske hold og statens side fik lavet noget undervisningsmateriale, alle kunne bruge, hvis de havde lyst. Det ville sende det klare signal, at det er legitimt og relevant, hvis man vil undervise i Muhammedkrisen og -tegninger, siger hun.

    Står det til De Konservative, så er ansvaret på lærerne alt for stort.

    - Det er ganske forfærdeligt, at lærere der går på arbejde hver dag skal lægge bånd på sig selv og skal overveje, at der er ting, de kan undervise i og ting de ikke kan undervise i. Sådan burde det ikke være i et demokrati og et retssamfund, siger Mai Mercado.

    Det er ikke politikernes rolle at beslutte, om undervisere skal inkludere Muhammedkrisen og -tegningerne i deres undervisning. Det kan de godt selv finde ud af, siger Rosa Lund (EL). (Foto: Philip Davali © Scanpix)

    Men det er slet ikke politikernes rolle at tage flere beslutninger om, hvad den enkelte underviser skal undervise i, mener Enhedslistens demokratiordfører Rosa Lund.

    - Jeg synes, det sidste, vores undervisere har brug for, er flere lovkrav til, hvad de skal undervise i. Selvfølgelig er det en vigtigt del af vores historie, men det ka de godt selv finde ud af - det skal vi som politikere ikke sidde og pille i, siger hun.

  • Præsten, tænkeren og taleren Johannes Møllehave er død

    Præst, forfatter og foredrags holder Johannes Møllehave var en stor læser og kunne nærmest huske hele forfatterskaber ord for ord.

    Præsten, tænkeren og taleren Johannes Møllehave var en mand af ufatteligt mange ord.

    Det væltede ud af ham. Både det, han selv formulerede om livet og kærligheden, mørket og fællesskabet.

    Men også ord han lånte fra andre store forfattere lige fra H. C. Andersen, Shakespeare og Dostojevskij over Storm P. til Tove Ditlevsen. Og Biblen selvfølgelig.

    Johannes Møllehave var en stor læser og kunne nærmest huske hele forfatterskaber ord for ord.

    Det foldede han senest ud i dokumentarfilmen 'Møllehave. Hellere forrykt end forgæves' af Peter Klitgaard.

    Filmen havde premiere i 2018 og viser en 79-årig Møllehave med hat og stok i sit kvarter Frederiksberg, sprudlende af citater fra Benny Andersen og Halfdan Rasmussen og betragtninger om meningen med det hele.

    Johannes Møllehave nåede at blive 84 år. Han døde mandag morgen efter længere tids sygdom, bekræfter hans søn Tomas Møllehave over for DR.

    - Han talte og talte og var simpelt hen så fuld af anekdoter. Det løb ud af ham med begejstring, siger Nils Thorsen, der er journalist på Politiken.

    Han mødte Johannes Møllehave i Brighton i det sydøstlige England, da han skrev et portræt af ham til Politiken.

    - Han blev tit beskyldt for at være overfladisk i litterære kredse. Men til det var hans modsvar, som i virkeligheden var så typisk ham, at 'min overfladiskhed stikker ikke så dybt', siger Nils Thorsen.

    • Johannes Møllehave med sin store bogsamling. (Foto: Maj-Brit Larsen © Scanpix)
    • Johannes Møllehave med sin datter Katrine Møllehave. (Foto: Vagn Hansen © Scanpix)
    • Forfatter og præst Johannes Møllehave præsenterer Tryg-Balticas bog "Det handler om resten af dit liv". (Foto: BJARKE ØRSTED © Scanpix)
    • Johannes Møllehave efter sin sidste prædiken i Virum Kirke, hvor han var præst fra 1973 til 1987. (Foto: CLAUS BJØRN LARSEN © Scanpix)
    1 / 4

    Selv er Johannes Møllehave registreret med hele 135 bogtitler.

    Det store folkelige gennembrud fik han med 'På myrens fodsti' i 1975.

    Her blandede han barndomserindringer med livsklogskab ud fra devisen 'man kan få noget spændende ud af at se tingene fra myrens fodsti, skråt nedefra i barnets perspektiv.'

    Bøgerne skrev han ved siden af sit arbejde som præst.

    Han nåede blandt andet at være fængselspræst i Vridsløselille, præst ved den danske kirke i Bruxelles og sognepræst i Virum.

    - Han var mest interessant i sin evne som denne her teolog med den store, folkelige gennemslagskraft. Der skal man nærmest tilbage til Grundtvig for at finde noget lignende, siger litteraturredaktør på Berlingske, Søren Jacobsen Damm.

    Møllehave havde en skarp sans for humor og satire.

    Det kom til udtryk i tekster til viser og revynumre. Men også andre genrer mestrede han.

    I 1989 var han leverandør af teksterne til Anne Linnets album 'Min sang'. Albummet blev voldsomt populært, solgte i over 200.000 eksemplarer, ikke mindst på grund af sangene 'Time, dag og uge' og 'Mild, Lattermild og Gavmild'.

    - Han havde en afvæbnende facon og en dyb indsigt, som han alligevel forstod at formidle på en måde, så folk kunne forstå det, siger Søren Jacobsen Damm.

    "Han havde en afvæbnende facon og en dyb indsigt, som han alligevel forstod at formidle på en måde, så folk kunne forstå det." (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)

    Johannes Møllehave var i mange år landets måske flittigste foredragsholder. Han rejste fra den ene sognegård, kirke og kulturhus til det næste.

    Mange har mødt Møllehave på vej mod sin destination, i toget, på færgen, snakkende og energisk eller træt og lidt krøllet efter at have mødt sit publikum.

    Men da han blev ramt af to blodpropper i hjernen i 2008, var det slut. Derefter stoppede han med den foredragsvirksomhed, der havde sendt ham ud til publikum op til 30 gange om måneden.

    Johannes Møllehave har også tidligere oplevet døden banke på.

    Han fik en blodprop i hjertet, fulgt af en firedobbelt bypass-operation i 1997.

    Det kom han sig fra, og han fik selvfølgelig også en samtalebog ud af sit venskab med hjertelægen som opererede, Gösta Petterson.

    I 1958 blev den unge teologistuderende gift med Herdis Møllehave. De fik tre børn sammen, en datter og to sønner.

    Herdis Møllehave var socialrådgiver, men skrev også flere romaner, hvor blandt andet parrets åbne ægteskab blev lagt frem for læserne.

    Senere kom det frem, at den tidligere statsminister Jens Otto Krag havde en affære med Herdis Møllehave.

    Herdis Møllehave døde i 2001 efter 42 års ægteskab med Johannes Møllehave, og han fortalte ofte om den sorg, det var at miste hende.

    I bogen 'Det ender godt' fortæller Johannes Møllehave om, hvordan han gerne vil have sin begravelse til at foregå.

    Der skal synges Grundtvigs salme 'At sige verden ret farvel', 'Tunge, mørke natteskyer', og 'Se, nu stiger solen'. Og så skal han lægges i gravstedet ved siden af hustruen Herdis.

  • En af Frankrigs mest kendte seriemordere er død

    Michel Fourniret, en af Frankrigs mest berygtede seriemordere, er død i en alder af 79 år på en sikret afdeling af et hospital i Paris. Det skriver AP.

    Han blev anholdt i 2003 i Belgien og idømt fængsel på livstid i 2008 for mord, voldtægt og forsøg på voldtægt mod otte unge kvinder.

    Forbrydelserne havde han begået i Frankrig og Belgien i årene mellem 1987 og 2001.

    Ti år senere blev han endnu engang idømt fængsel på livstid for drabet på en tidligere cellekammerat, der forsvandt i 1988.

    Fourniret har desuden indrømmet to andre drab - det ene på den 20-årige brite Joanna Parrish i 1990.

    I 2019 skal han have indrømmet drabet på den kun niårige Estelle Mouzin i 2003.

    Founirets kone, Monique Olivier, er idømt fængsel på livstid som medsammensvorn i flere af sagerne.

  • Han havde ordet i sin magt: Her er 11 af de bedste citater fra afdøde Johannes Møllehave

    Præst og forfatter Johannes Møllehave. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

    Danmark har mistet en af sine store stemmer i dag. Forfatter, præst og foredragsholder Johannes Møllehave er død, 84 år gammel.

    Det bekræfter hans søn, Tomas Møllehave, over for DR.

    - Han havde haft et godt liv, og vi er afklaret med det. Jeg var hos ham, da han døde. Han døde på plejehjemmet klokken 9.20 i morges, og solen bragede ind. Det var smukt, siger Tomas Møllehave.

    I løbet af sit liv nåede Johannes Møllehave, udover at arbejde som præst, blandt andet at sætte sit navn på hele 135 bogtitler og vinde flere priser - blandt andet De Gyldne Laurbær i 1979.

    Og den nu afdøde præst, forfatter og foredragsholder har gavmildt delt ud af sine betragtninger om livet og døden i bøger, på prædikestolen og også som en del af DR's satirikerhold i 60'erne.

    Vi har samlet nogle af de bedste citater, han er kommet med i bøger og interviews herunder.

    - Jeg gør mig ikke så mange tanker om Paradis. Det eneste, jeg håber, er, at der er et bibliotek, for det kan jeg ikke undvære.

    Kristeligt Dagblad, 2008

    - Jeg har ikke noget imod, hvis folk siger, at "han var skør". Det synes jeg også selv, jeg er. Men jeg har noget imod, hvis de siger, at "han levede forgæves".

    Kristeligt Dagblad, 2016

    - Det er det, der sker undervejs, der er livets mening. Livet handler ikke om at blive salig eller vinde eller nå et bestemt mål. Gaven til os er, at vi lever. Opgaven er at leve hver dag. (...) Vi skal være på vej.

    Bogen 'Det ender godt', 2009

    Johannes Møllehave var i 42 år gift med Herdis Møllehave, som var socialrådgiver og forfatter. Hun døde i 2001. (Foto: Ulf Nilsen © Ritzau Scanpix)

    - For mig at se er livet lidelsen værd. Til enhver tid.

    Bogen 'Det ender godt', 2009

    - Det eneste, jeg har fortrudt, er de kys, jeg ikke gav.

    Kristeligt Dagblad, 2013

    - Jeg har lært af min yndlingslærer i skolen, at den første reaktion altid er forkert. Og jeg blev helt flov, for jeg har haft masser af første reaktioner. Det har vi alle.

    Bogen 'Det skal mærkes, at vi lever', 2003

    - Hvis du siger, at der ikke er forbindelser mellem mennesker, at de sejler forbi hinanden som skibe, kipper med flaget og er væk, så ved du det ikke. For dér, hvor vi elsker, dér griber vi dybt ind i hinandens liv.

    Bogen 'Du har rørt ved mit hjerte', 2005

    - Der er altid nogen, der kalder, og det vigtige er, at man kommer, når der bliver kaldt.

    Kristeligt Dagblad, 2000

    Johannes Møllehave fik sit folkelige gennembrud med bogen 'På myrens fodsti' fra 1975. (Foto: Andreas Beck © Ritzau Scanpix)

    - Man skal ikke prøve at efterligne Jesus. Det bliver man sindssyg af.

    Politiken, 1999

    - Du må ikke være så bange for at sige og gøre det forkerte, så kommer du aldrig til at gøre det rigtige.

    Bogen 'Engle og dæmoner', 1999

    - For mig går vi ikke fra de levendes hjem til dødsriget. Det er omvendt. Vi er på vej til de levendes land. Hele tiden. Det levende ligger foran os. Og hvordan det former sig, kan jeg ikke beskrive, men døden er noget rigt, noget stort og noget godt.

    Programmet 'Når jeg stiller træskoene', 2003

  • Sikke et uvejr: Er det skybrudsæson?

    Søndag aften og indtil mandag morgen var der kraftige tordenbyger med regn og lyn i store dele af Østjylland. Her er det lyn, der lyser Åbyhøj op kort inden midnat.

    Det danske forår har vist sig fra alle sider i år, og de seneste 24 timer har givet endnu en facet til, hvor mange sider af det, der findes. Kraftige regnbyger, der i øvrigt også gav torden og mere end 2200 lyn, har siden søndag aften passeret over store dele af Jylland og Fyn.

    Det fik søndag DMI til at varsle om, at der var risiko for skybrud lokalt. Sådan et har vi dog ikke registreret på de officielle målestationer ved DMI. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der ikke har været ét, siger vejrvært Morten Lynge fra DR Vejret.

    - Skybrud er en lokal hændelse, så det kan sagtens give skybrud ét sted, mens der ikke har været konstateret noget bare et par kilometer derfra.

    Og selvom maj normalt er en af de tørreste måneder på året, så har den også allerede vist, at den sagtens kan rumme en del vand.

    Danmark ligger i foråret mellem kold og varm luft, og selvom klimanormalen for de seneste 30 år viser, at der i gennemsnit falder 47,3 millimeter regn, så har vi på månedens første 10 dage allerede fået 43,6 millimeter.

    - Maj er den anden tørreste måned på året, men den kan sagtens give skybrud. Det kræver, at sol, måner og stjerner rammer rigtigt. Vi skal bruge varme, luften skal være instabil, og så har vi varme og kulde tæt på hinanden, så vi ligger lige i grænselandet for det.

    Står tingene rigtigt, får det DMI til at varsle om risikoen for et skybrud. Da det skete i weekenden, gjaldt det for det meste af landet. Og det kan netop være tæt på umuligt at sige, hvor henne det falder, siger Morten Lynge.

    - Hvor intense og hvor svært det er at forudsige, er 2. juli 2011 et godt eksempel på. Her tog intensiteten jo fusen på både prognoser og derved også meteorologer, siger han.

    Han refererer til et af de kraftigste skybrud, vi har registeret de seneste år. I sommerdag tilbage i 2011 havde DMI meldt om risiko for, at der kunne komme vand. Det gjorde der også, i København blev det til 135,4 millimeter.

    - Her målte man en hidtil uset intensitet på 3,1 millimeter pr. minut over en 10 minutters periode. I det døgn faldet der i øvrigt 135,2 millimeter nedbør i hovedstaden. Det svarer altså til, hvad vi normalt får på en hel måned.

    Skybruddet over København 2. juli gav den højeste døgnnedbørsmængde i Hovedstadsområdet registreret siden de systematiske målinger begyndte i 1955.

    - Døgnnedbør på over 100 millimeter er meget, det er en måneds nedbør, man får på et enkelt døgn, siger Morten Lynge til sammenligning.

    Årets vådeste måned er oktober, hvor der normalt falder 83,2 millimeter nedbør.

  • VR-briller dulmer fødselssmerter: 'Pludselig stod jeg på en sandstrand'

    Veerne bankede gennem 33-årige Nanna Johansens krop på fødeafdelingen i Viborg, da hun i november skulle føde sit fjerde barn.

    Men mentalt var hun et andet sted.

    Blå bølger skyllede op på en lys sandstrand. Et bål knitrede midt på stranden, mens fugle kvidrede oppe fra den solbeskinnede himmel.

    - Det gjorde, at jeg var et helt andet sted i mit hoved og havde fokus på mig selv, min krop, min vejrtrækning og det landskab, jeg var i, forklarer Nanna Johansen.

    Hun er én af flere kvinder, som har været med til at teste VR-briller som smertelindring hos Hospitalsenhed Midt i Viborg og Skive.

    - Tiden føltes meget kortere i hele processen fra aktiv fødsel, til jeg faktisk lå på fødelejet og skulle have min pige ud. Det var kun positivt, slår hun fast.

    "VR-briller gjorde, at jeg lidt glemte smerterne fra veerne. Jeg kunne selvfølgelig godt mærke dem, for det gør ondt at føde og at have veer, det vil jeg ikke lyve mig fra. Men brillerne gjorde, at jeg var et helt andet sted i mit hoved," siger Nanna Johansen. (Foto: PRIVATFOTO)

    Hen over tre måneder i efteråret prøvede 35 gravide og fødende VR-brillerne på fødeafdelingen i Viborg. I samme periode havde 15 kvinder på fertilitetsklinikken i Skive brillerne på i den smertefulde proces, det er at få taget æg ud.

    Erfaringerne er overordnet set gode, viser en spørgeskemaundersøgelse og interviews med kvinderne, forklarer chefjordemoder Katrine Corfitz Kildedal fra Regionshospitalet Midt.

    - Der er dog en del af dem, som var i fødsel, som siger, at det ikke gjorde den helt store ændring for dem. Det gjorde hverken situationen værre eller bedre. Men en del sagde, at det hjalp dem til at håndtere deres veer og tackle smerten og lidt hurtigere komme ud af veen.

    På fertilitetsklinikken var tilbagemeldingerne positive i endnu højere grad.

    - De syntes, det kunne hjælpe rigtig godt til at slappe bedre af i situationen og blive mere rolig og tryg, fortæller Katrine Corfitz Kildedal.

    • Brugerne af VR-briller kan vælge forskellige miljøer, for eksempel denne strand. (Foto: Test- og UdviklingsCenter for Velfærdsteknologi)
    • Nanna Johansen har før prøvet VR-briller til spil, så hun syntes, det lød spændende, da en jordemoder tilbød hende brillerne som smertelindring, da hun skulle føde sit fjerde barn. Hendes mor, der var med til fødslen, tog video og billeder af hende med VR-brillerne. Nanna Johansen bar VR-brillerne under veerne, indtil den lille var helt klar til at komme ud. (Foto: PRIVATFOTO)
    1 / 2

    Det er efterhånden velkendt inden for forskning, at distraktion kan gøre smertefulde oplevelser mindre ubehagelige.

    - I og med at man blive distraheret, lukker hjernen ned for nogle af smerteimpulserne og lukker mere op for det, man fokuserer på. På den måde kan man faktisk distrahere sig ud af smerten, forklarer Lars Arendt-Nielsen, der er professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

    Man kender det for eksempel fra børnevaccinationer. Hvis barnet bliver distraheret i forbindelse med stikket, mærker det stort set ikke noget.

    VR-briller er udviklet meget de seneste år, og de er blevet både hurtigere og billigere.

    - Mange studier har vist, at de også har en effekt på smerter, og sådan set også på angst og frygt i forbindelse med sådan nogle smertefulde indgreb, siger han.

    Jo flere sanseindtryk, desto bedre bliver hjernen til at fjerne fokus fra smerten og fokusere mere på det, man ser og hører. Det er bare vigtigt, at det er en eller anden form for god oplevelse, man gennemlever i VR-brillerne.

    Det kommer ikke bag på professoren, at erfaringer med VR-brillerne er mere positive på fertilitetsklinikken end på fødeafdelingen.

    - Vi ved godt fra studier, at der er forskellig effekt af VR-oplevelser. Ved en kort smerteproces som ægudtagning har den type distraktion en bedre effekt end på mere længerevarende smerter. En fødsel kan jo strække sig over lang tid, og derfor er det sværere at anvende virtual reality gennem hele processen, fortæller Lars Arendt-Nielsen.

    • Personale fra fødeafdelingen på regionshospitalet i Viborg demonstrerer VR-brillerne. Bæreren får mulighed for at træde ind i et virtuelt rum, for eksempel en strand eller skov. (Foto: Agata Lenczewska-Madsen)
    • Man kan også få en vejrtrækningsguide og forskellige mindfulnes-øvelser. (Foto: Agata Lenczewska-Madsen)
    • Bæreren af VR-briller styrer sin virtuelle oplevelse via en controller i hånden. (Foto: Agata Lenczewska-Madsen)
    1 / 3

    Efter sin egen oplevelse med VR-brillerne tøver Nanna Johansen ikke med at anbefale det til andre gravide og fødende.

    - Det er så anbefalelsesværdigt! Også som en førstegangsfødende, selvom man ikke ved, hvordan det vil være at have veer. Det er så nemt at bruge det her VR-sæt, og det er en helt unik og fantastisk oplevelse, som jeg synes, man skal benytte sig af, hvis man får mulighed for det, siger hun.

    Eneste ulempe er ifølge hende, at brillerne kan blive tunge og varme at have på, når man som hun har dem på i et par timer.

    Alligevel spørger man i dag forgæves efter VR-brillerne på fødeafdelingen i Viborg. For projektet med VR-briller er afsluttet, forklarer chefjordemoder Katrine Corfitz Kildedal.

    - Det her er noget vi skal blive ved med at være nysgerrige på, for der er muligvis et uudnyttet potentiale her, som vi bør undersøge endnu nærmere, siger hun.

    VR-briller er måske ikke præcis den form for virtual reality, der fungerer bedst.

    - Der findes jo utroligt mange former for virtuel reality, og det går stærkt med at udvikle nye metoider og nye redskaber, siger Katrine Corfitz Kildedal.

    - Men jeg tænker, der er et kæmpe uudnyttet potentiale, og nogle udviklingsgrader, som vi måske slet ikke kan forestille os endnu. Jeg er ret overbevist om, at det får en plads.

  • 26 grader målt på Bornholm - dermed fik vi årets første meteorologiske sommerdag

    En meteorologisk sommerdag er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) defineret ved at temperaturen når op på over 25 grader eller mere.

    Og en sådan dag har det været i dag, da temperaturen ved Hammerodde på det nordlige Bornholm kravlede op på 26 grader.

    - Det siger som sådan ikke noget om, hvordan dagen har været i hele Danmark, men det betyder altså, at i dag er årets første meteorologiske sommerdag, siger DR-vejrvært Søren Jacobsen.

    Dagen i dag har ellers været en blandet dag med gevaldige tordenvejr i dele af Østjylland i morgentimerne.

    Det højeste temperaturer er målt i de østlige egne af landet - og sådan bliver det også i morgen tirsdag.

  • LÆS SVARENE 'Jo flere gange vaccine-kalenderen bliver rykket, jo mere utroværdig bliver den'

    Pressemøde Eigtveds Pakhus i København den 10. maj 2021. Sundhedsministeriet giver status på covid-19-situationen sammen med Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed (Foto: Emil Helms)
  • WHO: Den indiske variant af coronavirus er bekymrende på et globalt plan

    Verdenssundhedsorganisationen (WHO) siger på et pressemøde, at den indiske variant af coronavirus bør vække bekymring på globalt plan.

    - Der er information, der antyder, at der er en øget smitterisiko, siger epidemiolog i WHO Maria Van Kerkhove om den indiske variant, der også er kendt som B1617.

    - Vi klassificerer den som en variant, der vækker bekymring på et globalt plan, siger Maria Van Kerkhov ifølge nyhedbureauet Reuters.

    Den indiske variant er ikke på listen over de coronavarianter, som myndighederne i Danmark er ekstra på vagt overfor.

  • Kinesisk dyrepark undskylder efter tavshed om undslupne leoparder

    Hangzhou Safari Park i kinesiske Fuyang underskylder nu offentligt efter at have undladt at oplyse om, at tre leoparder i ugevis har været væk fra parken.

    Det skriver NBC.

    Leoparderne forsvandt 19. april, men parken indrømmer nu at have holdt tæt af frygt for, at det ville få negativ indflydelse på den bølge af turister, der besøger parken i forbindelse med helligdagene i starten af maj.

    Politiet har anholdt fem personer med ledelsesansvar i parken, inklusive den administrerende direktør.

    En eftersøgning med droner og hunde har ført til fundet af to af leoparderne, mens den tredje stadig er på fri pote.

  • Russisk spion i Danmark idømt tre års fængsel

    En herboende russisk statsborger er mandag idømt tre års fængsel ved Retten i Aalborg.

    Han er fundet skyldig i at have spioneret mod en nordjysk teknologivirksomhed og Danmarks Tekniske Universitet.

    Oplysningerne er efterfølgende blevet udleveret til en russisk efterretningstjeneste mod betaling.

    Sagen har været ført bag lukkede døre, og derfor har detaljerne om sagen været meget sparsomme.

    Manden har nægtet sig skyldig. Han er ikke til stede ved domsafsigelsen.

  • Raketter slår ned i Jerusalem-området

    Her til aften er der meldinger om flere eksplosioner efter raketangreb i et område omkring Jerusalem i Israel.

    Det oplyser den israelske tv-station Kanal 13 ifølge Reuters.

    Den palæstinensiske organisation Hamas har taget ansvaret for angrebet, som kaldes for et svar på Israels 'forbrydelser og agression'.

    Ifølge Reuters gik alarmerne om raketangreb blot få minutter efter, tidsfristen i et ultimatum fra Hamas var udløbet klokken 17 dansk tid.

    Hamas havde krævet, at israelske sikkerhedsstyrker trækker sig ud af to områder i Jerusalem.

  • 15 procent af den russiske befolkning er færdigvaccineret

    Ruslands præsident Vladimir Putin oplyser i dag, at 21,5 millioner russere er blevet coronavaccineret.

    Det skriver Reuters.

    På Kremls hjemmeside opfordrer Putin samtidig til, at borgerne fortsat lader sig teste og vaccinere, hvilket skal ses i sammenhæng med daglige smittetal, der fortsætter på samme niveau.

    I det seneste døgn er der registreret 8.465 nye smittetilfælde i Rusland, hvilket bringer det samlede antal smittede i Rusland under pandemien op på 4.888.727.

    Andelen af befolkningen, der nu er færdigvaccineret, ligger på 15 procent, hvilket er det samme som i Danmark.

  • Digterpræsten Johannes Møllehave er død

    Forfatteren Johannes Møllehave er død efter længere tids sygdom. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix) (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

    Den 84-årige forfatter, digter og præst Johannes Møllehave er død efter længere tids sygdom.

    Det bekræfter Johannes Mølleshaves søn Tomas Møllehave overfor DR.

    Den produktive kulturpersonlighed boede i sin sidste tid på plejehjemmet Ingeborggården på Frederiksberg.

    Johannes Møllehave efterlader sig børnene Tomas, Mikkel og Katrine.

  • Nye kameraer sat op: Politiet øger overvågningen i København

    Københavns Politi har nu mulighed for at følge med på kamera flere steder i hovedstaden, hvor der er sat 14 kameraer op rundt om i byen.

    Kameraerne er en del af regeringens udspil ”Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum”.

    Kameraerne er sat op på Rådhuspladsen, Nørreport Station, Kgs. Nytorv, Nyhavn og Den Røde Plads og Den Sorte Plads (de to sidstnævnte er legepladser/offentlige rum på Nørrebro).

    Stederne er udvalgt på baggrund af politifaglige vurderinger, og fordi det er steder, hvor Københavns Politi ofte modtager anmeldelser om forskellige hændelser eller kriminalitet.

    I løbet af 2021 forventer Københavns Politi at opsætte yderligere kameraer. Det bliver i Nørrebroparken og på Christianshavn.

  • Snart kan du se prins Harry og Oprahs dokumentar

    Jo, du læste rigtigt. Den britiske prins Harry og den amerikanske talkshow-dronning og mediemogul Oprah Winfrey har lavet en dokumentar sammen.

    Den handler om mental sundhed, og nu er det kommet frem, at dokumentaren får premiere på streamingtjenesten Apple TV+ senere i denne måned, skriver Vanity Fair. De har arbejdet på dokumentaren i to år sammen med psykiateren Bruce D. Perry.

  • 25 procent af befolkningen har nu fået mindst et skud vaccine

    Der er indtil videre vaccineret 1.505.134 personer, hvilket svarer til 25,7 procent af befolkningen. De 1.505.134 personer har som minimum fået ét stik med vaccine.

    867.037 personer er helt færdigvaccinerede og har altså fået to skud vaccine. Det gælder for 14,8 procent af befolkningen.

    Før hed prognosen 22. august, men nu er datoen 29. august.

    932 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. Ingen personer er døde. Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.

    Dagens smittetal er baseret på 169.245 pcr-test. Det svarer til, at 0,55 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Der er nu 153 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er tre flere end i går. Af de indlagte er 27 på intensiv afdeling og 17 er i respirator.

  • Tingbjerg Sogn ved København lukkes ned på grund af mange coronasmittede

    Tingbjerg Sogn i København med cirka 6.700 indbyggere bliver lukket ned, fordi smitten i sognet har overskredet myndighedernes grænseniveauer, viser en opgørelse fra Statens Serum Institut.

    Det betyder blandt andet, at skoler og fritidsinstitutioner samt kultur- og fritidsliv bliver lukket ned.

    Samtidig er den generelle smitte i Københavns Kommune steget til 153 smittede per 100.000 indbyggere den seneste. Hvis tallet overskrider 250, vil hele kommunen blive lukket ned.

    Også Holstebro Kommune og Brøndby Kommune er tæt på en nedlukning med henholdsvis 166 og 168 smittede pr. 100.000 indbyggere.

  • Transportdirektør tiltalt for at udnytte filippinske chauffører i containerlejr: 'Der var tale om midlertidige forhold'

    Direktør for Kurt Beier Transport - Karsten Beier - kræver frifindelse i alle forhold i sagen. Det samme gør de øvrige tiltalte. (Foto: DR Nyheder)

    Anklageskriftet forud for den strafferetssag, der begyndte i byretten i Sønderborg i dag, tegner et efter danske standarder usædvanligt forhold mellem en arbejdstager og arbejdsgiver:

    Karsten Beier, der er direktør for transportvirksomheden Kurt Beier Transport - som han har overtaget efter sin far - har sammen med tre andre tilegnet sig økonomisk vinding på knap 4,2 millioner kroner ved at have en række filippinske og srilankanske chauffører ansat til meget lave lønninger og boende i, hvad der af fagforeningen 3F er blevet beskrevet som en slumlejr.

    Sagen blev bragt frem i oktober 2018, da Fagbladet 3F afslørede, at der på skift boede op til 200 filippinske og srilankanske lastbilchauffører i Kurt Beier Transports lejr ved Padborg nær grænsen til Tyskland.

    Videoen nedenfor er filmet af Fagbladet 3F og afslører de forhold, som Kurt Beier Transports udenlandske chauffører boede under.

    Afsløringerne førte til en strafferetssag, som blev indledt i dag ved byretten i Sønderborg.

    Ifølge anklageskriftet blev de udenlandske chauffører rekrutteret af en ansat hos Kurt Beier Transport, som også er medtiltalt. De blev ansat på polske kontrakter og blev lovet gratis indkvartering.

    Men i virkeligheden endte chaufførerne med at bo i, hvad sagens anklager Mads Bjerg Olesen kalder uhumske containere, hvor madlavning måtte foregå udendørs eller på gangarealer.

    Karsten Beier selv var mødt op i retten nytrimmet og velplejet iført sort t-shirt og jakke. Retten nåede ikke afhøring af hans forklaring på første retsdag, men hans forsvarsadvokat Anders Nemeth meddelte, at direktøren kræver frifindelse i alle forhold.

    Vi mener ikke, der har været tale om uhumske, men trange og midlertidige forhold.
    Anders Nemeth, forsvarsadvokat

    Det samme gør de øvrige tiltalte i sagen.

    - Vi mener ikke, der har været tale om uhumske, men trange og midlertidige forhold, sagde forsvarsadvokat Anders Nemeth.

    Han lagde i øvrigt vægt på, at de udenlandske chauffører formentligt har tilhørt middelklassen i deres hjemland, men har søgt lykken og en bedre løn i Europa.

    Karsten Beier har tidligere beklaget forholdene, men har ikke ønsket at udtale sig til DR Nyheder i denne omgang.

    Ifølge anklageskriftet skulle chaufførerne også opholde sig ulønnet i lastbilerne i deres fritid, mens en kollega kørte.

    For indsatsen fik de filippinske chauffører omkring 7.280 kroner om måneden, mens de srilankanske chauffører måtte nøjes med 3.278 kroner i månedsløn.

    Dette kunne lade sig gøre, fordi chaufførerne var ansat ikke på danske, men polske kontrakter.

    - Jeg vil personligt gerne have, at chauffører på det europæiske transportmarked havde bedre vikår. Men skal løn- og ansættelsesvilkår forbedres, så er det ikke et dansk men et europæisk ansvar, sagde Anders Nemeth til sin klients forsvar.

    Skulle Kurt Beier Transport have betalt de fillippinske og srilankanske chauffører, hvad der svarer til en almindelig dansk chaufførløn, skulle de have betalt omkring 5,4 millioner kroner i lønninger i 2018.

    Af bevismateriale fra retten fremgår det dog, at transportvirksomheden det år blot havde lønudgifter for godt 1,2 millioner kroner.

    Desuden modtog chaufførerne ifølge anklageskriftet ingen lønsedler, og deres hjemrejse var dikteret af fortsat arbejdsydelse.

    De kommende retsdage bliver det anklagerens opgave at forsøge at bevise, at chaufførerne reelt var ansat i hos Kurt Beier Transport i Danmark, selvom de arbejdede på polske kontrakter.

    Åger af særlig grov beskaffenhed, som det hedder i anklageskriftet, kan straffes med fængsel indtil seks år.

    Derudover kræver anklagemyndigheden 4,2 millioner kroner konfiskeret, som er det beløb, politiet vurderer, de udenlandske chauffører er blevet snydt for.

    Kurt Beier Transport er også tiltalt for at have overtrådt bygningsreglementet. Der var nemlig hverken flugtveje eller brandtekniske installationer i chaufførernes lejr, ligesom der heller ikke var sørget for tilstrækkelig ventilation.

    I retten blev en liste med 30 udenlandsk klingende navne møjsommeligt læst op.

    Det er de chauffører fra Filippinerne og Sri Lanka, som politiet i deres efterforskning er nået frem til, har boet i lejren i Padborg til en meget lav løn.

    Chaufførerne er repræsenteret af to bistandsadvokater, som overfor DR Nyheder bekræfter, at de kommer til at stille et erstatningskrav på vegne af chaufførerne.

    Bistandsadvokaterne kan endnu ikke angive præcis, hvor stort erstatningskravet bliver, men det kan være større end konfiskationskravet, som primært handler om den løn, som chaufførerne ifølge anklagemyndigheden er blevet snydt for.

    Ender sagen med, at Kurt Beier Transport kendes skyldig, kan der dermed være udsigt til erstatning for nogle af de udenlandske chauffører.

    Forsvaret for de tiltalte kræver, at de filippinske og srilankanske chauffører afhøres i retten. Hvordan dette praktisk skal lade sig gøre er stadig uafklaret, da størstedelen af chaufførerne ikke længere er i Danmark og ikke besvarer deres e-mail.

    Der er i alt afsat 15 retsdage, og sagen forventes afgjort i august 2021.

  • Volden eskalerer før jødisk flagparade: Politi affyrer tåregas og chokgranater ved muslimsk helligdom

    Israelsk politi forsøger at anholde palæstinensiske demonstranter i Jerusalem. (Foto: Emmanuel Dunand © Scanpix)

    Israelsk politi har skudt med tåregas, gummikugler og chokgranater mod palæstinensiske demonstranter foran Al-Aqsa-moskeen i den gamle del af Jerusalem i løbet af formiddagen.

    På videoklip på Twitter kan man tilsyneladende se chokgrantater helt inde i Al-Aqsa, der er Islams tredjehelligste moske, der placeret på Tempelbjerget eller Haram al-Sharif, som den betegnes af muslimer.

    Mindst 215 palæstinensere er sårede, og 153 er indlagt på hospitalet, skriver nyhedsbureauet AP. Flere end 20 betjente er blevet såret.

    Det er fjerde dag med kampe mellem politi og palæstinensiske demonstranter, der protesterer mod israelske bosætteres forsøg på at overtage arabiske hjem i et boligkvarter i den østlige del af i byen.

    - Det er en klar eskalering i forhold til de andre dage, forklarer Allan Sørensen, mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad.

    Dagens kampe opstod, da en gruppe israelere forsøgte at trænge igennem en politiafspærring foran Tempelbjerget, som på grund af weekendens uroligheder er afspærret for israelere. Gruppen og politifolk blev derefter mødt af stenkast fra palæstinensere, fortæller Allan Sørensen.

    - Det er heldigt, at der ikke har været dødsfald endnu de seneste dages omfattende uroligheder taget i betragting. Lige nu venter begge parter på det første dødsfald, og så eskalerer konflikten.

    I dag fejrer mange israelere "Jerusalemdagen", der markerer Israels erobring af byen under krigen i 1967, med en flag-parade gennem byen.

    Paraden vil blandt andet gå gennem det muslimske kvarter og ende ved Tempelbjerget, der også huser den jødiske helligdom Grædemuren. I år falder paraden sammen med den muslimske højtid ramadanen, og mange frygter, at paraden vil føre til yderligere uro i byen i løbet af dagen.

    En palæstinensisk mand hjælper en anden foran Al Aqsa-moskeen med Klippehelligdommen i baggrunden. Begge er placeret på Tempelbjerget i den gamle del af Jerusalem. (Foto: Ahmad gharabli © Scanpix)

    - Der er massivt politiopbud, og alle bliver tjekket ved indgangen til den gamle bydel, forklarer mellemøstkorrespondent Allan Sørensen.

    FN's sikkerhedsråd vil diskutere situationen senere i dag. Samtidig har FN's generalsekretær, António Guterres, opfordret til besindighed:

    - Generalsekretæren udtrykker dyb bekymring for den fortsatte vold i det besatte Østjerusalem og muligheden for, at palæstinensiske familier kan blive sat ud af deres hjem. Han opfordrer Israel til at indstille nedrivninger og udsættelser, lyder det i udtalelsen fra FN-chefens talsperson.

    I dag skulle Israels højesteret have taget stilling, om det er lovligt at sætte palæstinensiske familier på gaden. Afgørelsen er blevet udskudt, efter urolighederne brød ud fredag.

    En af dem, der har oplevet de voldelige sammenstød på nærmeste hold, er Mads Frilander, som er landechef i Palæstina for Folkekirkens Nødhjælp.

    Han bor og arbejder i den omstridte arabiske bydel Sheikh Jarrah, som den seneste uro tager udgangspunkt i.

    Han mener, at frustrationen blandt palæstinenserne koger over, fordi de i længere tid har oplevet, at der hersker straffrihed for "ekstremistiske voldelige jødiske grupper", mens der omvendt er store konsekvenser for mange palæstinensere, der tager del i demonstrationer i området.

    - Det er tydeligt, at Israel ikke længere lever op til de alle gængse kriterier for en retsstat. Jødiske grupper med køller og skydebåden går rundt Jerusalem og udøver vold, uden vi har set nogen konsekvenser for dem, lyder det fra landechefen i en presseudtalelse.

    - Samtidig bliver voldsparate palæstinensere anholdt i hobetal, imens ikke-voldelige demonstrationer bliver opløst ved, at de israelske styrker oversprøjter demonstranterne med det ildelugtende skunkspray, lyder det fra Mads Frilander.

    Folkekirkens Nødhjælp pointerer, at de som organisation mener, at de israelske forsøg på at overtage palæstinensiske områder i Østjerusalem "skal ses som et led i en omfattende tvangsfjernelsesproces, der sigter mod at marginalisere palæstinenserne så meget som muligt".

    Rettelse: Artiklens underrubrik er opdateret. Her er israelske demonstranter udskiftet med palæstinensiske demonstranter. Vi beklager fejlen.

  • Udsigt til 25 grader: I dag kan blive årets første sommerdag

    Mandag kommer varmen op over Danmark. Det giver over 20 grader mange steder. Det bliver køligst ved kysterne. Her er det Gammel Løgten Strand mandag formiddag.

    Vi fik den første forsmag på varmen søndag, hvor termometeret kravlede op på 22,4 grader i Horsens. Men allerede inden middag mandag har vi passeret gårdsdagens højdespringer, og kigger man i prognoserne, så er der håb om, at temperaturen kan stige et par grader endnu.

    Hele den sydlige halvdel af landet har mulighed for at komme op omkring 25 grader, stedvist kan man godt komme lidt derover. Og så er det, vi har årets første sommerdag.
    Anders Brandt, vejrvært, DR Vejret

    Det fortæller vejrvært Anders Brandt fra DR Vejret.

    - Hele den sydlige halvdel af landet har mulighed for at komme op omkring 25 grader, stedvist kan man godt komme lidt derover. Og så er det, vi har årets første sommerdag.

    Maj kan sagtens give os de meget varme dage, men ifølge Anders Brandt er det relativt usædvanligt, at de falder så tidligt på måneden.

    - Normalt oplever vi den første sommerdag små 14 dage senere end nu. De to seneste år har vi skullet helt hen i juni måned, før vi havde en sommerdag.

    Varmen er også kommet til resten af Europa, og de sydlige egne har nydt godt af det i et par dage. Men på grund af Danmarks nordlige placering kan vi dog ikke forvente at opleve helt så varmt vejr som naboerne fra syd, forklarer Anders Brandt.

    - Det er stort lavtryk ude over Atlanterhavet, der pumper varm luft op over store dele af Europa. I går var det for eksempel 31 grader i Tyskland, og det er noget af den varme, vi mærker heroppe i dag.

    Nogen rekorder bliver det ikke til, hvis vi passerer 25,0 grader mandag. Tidligere år har der nemlig været god grund til at klippe buksebenene af ved knæene tidligere endnu, fortæller Anders Brandt efter et kig i vejrarkivet.

    - Den første meteorologiske sommerdag kan godt komme tidligere, og den tidligste sommerdag var 17. april. Den skal man også være et par år for at kunne huske, det var i 1964. Alletiders seneste sommerdag fik vi i 2004, hvor vi måtte vente helt til 30. juli før temperaturen nåede over 25 grader.

    Hvornår vi næste gang har mulighed for at komme over 25 grader siger prognoserne ikke noget om. De siger dog, at det ikke bliver i den nærmeste fremtid, fortæller Anders Brandt.

    - Det er en enlig svale, som man skal nyde, for det ser ud, som om at vi de kommende dage kan kigge langt efter sommervarme, siger han og tilføjer et men, der sikkert vil lune én gruppe af øboer.

    - Bornholm kan godt redde sig en sommerdag i morgen.

  • Satirisk serie om den britiske royale familie er udskudt

    I starten af april meldte streamingtjenesten HBO Max ud, at en ny animeret serie om den britiske kongefamilie var lige på trapperne.

    Men få dage senere døde prins Philip – 99 år gammel – og det har nu fået skaberne af ’The Prince’ til at udskyde premieren, skriver The Hollywood Reporter.

    Serien følger den royale familie, hvor prins William, hertuginde Kate og deres søn George er de mest fremtrædende. Men også dronningen og prins Philip bliver portrætteret, og her bliver især prins Philip fremstillet som en slidt, ældre mand.

    Det er endnu uvist, hvornår ’The Prince’ får premiere på HBO Max.

  • Det bliver de unge, der bærer epidemien: 'Man har stadig et ansvar for at forebygge smitten'

    Pressemøde Eigtveds Pakhus i København den 10. maj 2021. Sundhedsministeriet giver status på covid-19-situationen sammen med Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed (Foto: Emil Helms © Scanpix)

    I dag holdt landets sundhedsminister og myndighederne pressemøde i Eigtveds Pakhus. Et pressemøde med et overordnet budskab, og det var, 'Vi har fortsat styr på coronaepidemien i Danmark.

    Det skyldes ikke mindst, at andelen af vaccinerede danskere vokser.

    Smitten er størst hos unge og yngre voksne.
    Henrik Ullum, Statens Serum Institut

    - Blandt danskere over 16 år har 31 procent fået første stik og 17,9 procent er færdigvaccinerede, lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke til pressemødet.

    Magnus Heunicke ønskede under dagens pressemøde ikke at sætte en konkret dato på, hvornår det bliver muligt for danskerne at blive vaccineret med Johnson & Johnson eller AstraZeneca gennem en frivillig ordning. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

    Her fortalte Heunicke også, at alle over 70 år har påbegyndt vaccinationen eller er færdigvaccineret. Og dermed ændrer epidemien karakter.

    - Lige nu er der flere indlagt i aldersgruppen 30-39 år end over 80 år. Og det er godt, da de yngre grupper også har markant bedre mulighed for at komme sig, sagde Magnus Heunicke (S).

    Og det er de unge, der lever et liv, hvor smitterisikoen er høj, sagde Henrik Ullum fra Statens Serum Institut.

    - Smitten er størst hos unge og yngre voksne. Det er grupper, der ser hinanden meget, og smitten afspejler altså også de åbninger, vi har lavet på uddannelsesinstitutionerne.

    Og man har stadig et ansvar for at forebygge smitten. Man kan også blive alvorligt syg som ung, og man kan få meget generende senfølger
    Søren Brostrøm

    Og selvom vi ser en lille smittestigning i samfundet, så registrerer vi i Danmark ikke en overdødelighed, lød det også fra Henrik Ullum.

    Men det betyder ikke, at der ikke er grund til at tage sygdommen seriøst, hvis man er ung, fortalte direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

    - I den kommende tid vil overvægten af unge smittede helt naturligt stige - i og med at de ikke er blevet vaccinerede.

    - Og man har stadig et ansvar for at forebygge smitten. Man kan også blive alvorligt syg som ung, og man kan få meget generende senfølger, sagde Søren Brostrøm.

    Samtidig fik Søren Brostrøm anledning til at kommentere på den ændring i slutdatoen for, hvornår danskerne forventes færdigvaccineret, der blev præsenteret i vaccinekalenderen ved pressemødets start.

    - Datoen for, hvornår vi forventer at være færdigvaccinerede er rykket til den 29.august.

    Opdateringen kommer efter, at vaccinen fra Johnson & Johnson blev taget ud af det officielle vaccinationsprogram. Det er dog en nedjustering af forventningerne til den tyske CureVac-vaccine, der bærer skylden for, at slutdatoen skubbes.

    - Vi kører nu videre med vacciner fra Pfizer, Moderna, og så vil vi også tage CureVac i brug, når den bliver godkendt.

    Hidtil har forventningen været, at CureVac kunne tages i brug i juni, men nu lyder det, at "vaccinen forventes først at blive en del af det danske vaccinationsprogram i løbet af sommeren, såfremt den godkendes til brug".

    Godkendelsen af CureVac sker af Det Europæiske lægemiddelagentur.

    Tilbage står vi med voldsomme mængder af vaccine fra både AstraZeneca og Johnson & Johnson. En del af dem skal indgå i den frivillig-ordning, hvor danskere, der gerne vil have deres vaccine tidligere end planlagt i vaccinationskalenderen, kan få et stik med en af de "droppede" vacciner.

    - Bekendtgørelse er sendt i høring, når den er overstået, er det lovmæssige grundlag på plads, sagde Magnus Heunicke.

    Man regner med, at ordningen er på plads den 20. maj, men det ser ikke ud til, at der er nogle private udbydere, der er klar til at tage opgaven til den dato. Til spørgsmålet om, om en velfungerende ordning overhovedet er realistisk, lød det fra sundhedsministeren:

    - Det mener jeg klart. Men hvornår den første dansker, der får et stik i tilvalgsordningen, kan jeg ikke svare på. Men det er op til de private virksomheder at kunne levere.

    pressemødet lovede Søren Brostrøm også, at man i løbet af den kommende uge præsenterer en vejledning til de læger, der skal ordinere vaccinerne gennem fritvalgsordningen.

    En række retningslinjer, der længe har været efterspurgt af lægerne.

  • 55.000 doser af AstraZeneca-vaccinen er på vej fra Danmark til Slesvig-Holsten

    - De 55.000 doser med AstraZeneca-vaccine, som vi har besluttet at udlåne til Slesvig-Holsten, ankommer netop nu til Lübeck. De bliver overdraget af de danske myndigheder til de tyske præcis nu her. De indgår i den tyske delstats vaccinationsindsats, lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke til dagens pressemøde om coronasituationen.

    Doserne fra AstraZeneca blev for tre uger siden stillet til rådighed for regionen, efter at delstatens ministerpræsident havde sendt en anmodning til Danmark.

    Det skete efter, at man i Danmark besluttede sig for at pille vaccinen ud af det danske vaccinationsprogram.

  • Hollywood-stjerner og streamingtjenester boykotter Golden Globes: 'Det kommer til at få konsekvenser'

    Scarlett Johansson er én af de Hollywood-stjerner, der ikke længere vil have noget at gøre med Hollywood Foreign Press Association, der står bag Golden Globes-prisuddelingen. (Foto: Mike Blake © Scanpix)

    Det burde være en glædelig begivenhed, når der skal uddeles glitrende filmpriser.

    Men sådan er det ikke for tiden. I hvert fald ikke i Hollywood Foreign Press Association (HFPA), der uddeler de eftertragtede Golden Globe-priser.

    I den seneste uges tid er en månedlang, ulmende konflikt nemlig blevet til en regulær ildebrand.

    Det kniber nemlig gevaldigt med diversiteten i HFPA, mener mange i Hollywood. Det får nu blandt andet den konsekvens, at én af de helt store prisvindere til Golden Globes, streaminggiganten Netflix, ikke længere vil have noget med organisationen at gøre.

    Torsdag den 6. maj vedtog omkring 75 af HFPA's 87 medlemmer ellers en storstilet reformplan, der tillader organisationens bestyrelse at hyre et rekrutteringsbureau.

    Dét bureau skal blandt andet finde en ny administrerende direktør samt en direktør for diversitet, lighed og inklusion til HFPA. Det skriver Deadline.

    Herudover betød resultatet af afstemningen også, at organisationen skal til at udbygge medlemsskaren med det samme. Man har nu som erklæret mål at finde 20 nye medlemmer i løbet af det næste år, mens antallet af HFPA-medlemmer skal være øget med i alt 50 procent inden for de næste to år.

    Tiltagene ser dog ikke ud til at have formildet de dele af Hollywood, der allerede i marts kritiserede HFPA for ikke at have et eneste sort medlem blandt organisationens 87 medlemmer.

    Nu har den ene af Netflix' to administrerende direktører, Ted Sarandos, proklameret, at streaminggiganten ikke vil samarbejde med HPFA, før man kan se tydelige forandringer.

    - Som mange andre i branchen har vi imødeset dagens melding i håbet om, at I ville erkende bredden i de problemer, I står overfor i HFPA, og vise en klar vej mod forandringer, skrev Ted Sarandos torsdag i et brev til HFPA, som nyhedsmediet Deadline er kommet i besiddelse af.

    - Dagens (torsdagens) afstemning er et vigtigt første skridt. Men vi tror ikke på, at de foreslåede nye politikker – særligt vedrørende størrelsen og hastigheden af en større medlemsskare – vil tackle HFPA's systemiske diversitets- og inklusionsproblematikker eller manglen på klare standarder for, hvordan jeres medlemmer skal gebærde sig.

    - Derfor stopper vi alle aktiviteter med jeres organisation, indtil der sker mere meningsfulde forandringer.

    Aktiviter såsom Golden Globe-uddelingen og pressekonferencer bliver altså fremadrettet uden deltagelse af Netflix.

    Amazon Studios, der står bag streamingtjenesten Amazon Prime, bakker op om Netflix' kritik.

    - Vi har ikke arbejdet med HFPA, siden der blev gjort opmærksom på problemerne. Ligesom resten af branchen afventer vi en oprigtig og væsentlig løsning, inden vi kan komme videre, lyder det i en udtalelse fra Amazon Studios ifølge Deadline.

    Værterne Tina Fey (til venstre) og Amy Poehler (til højre) var i henholdsvis New York City og Los Angeles, da Golden Globe-priserne tidligere i år blev uddelt virtuelt på grund af corona. (Foto: NBC © 2021 NBCUniversal Media)

    Og mens det endnu er umuligt at spå om, hvordan krigen i Hollywood ender, så er der ingen tvivl om, at den får konsekvenser.

    Det mener serieekspert og anmelder Frederik Dirks Gottlieb:

    - Det kommer til at få konsekvenser. Det kan både være, at HFPA får igangsat ændringerne og kommer helskindet i mål. Og det er i alles interesse, at Golden Globes fortsætter, for det er et succesfuldt show, som er ved at hale ind på Oscar-uddelingen, siger han og uddyber:

    - Men det kan også være, vi ender med nogle fattigere Golden Globe-shows, hvor de store produktionsselskaber ikke gider medvirke, og hvor vi ser skuespillere og kreative folk blackliste showet. Det vil ikke være komplet usandsynligt.

    Der har været nogle strukturer, der har gjort, at det har været svært for især kvinder og sorte at komme frem i rampelyset og blive anerkendt.
    Frederik Dirks Gottlieb, serieekspert og anmelder

    Og det er ikke da heller ikke kun streamingiganterne, der fortsat forholder sig kritisk til HFPA, efter det i marts kom frem, at det kneb med diversiteten i organisationen.

    Tidligere har over 100 pr-bureauer, der repræsenterer de store filmstjerner, truet med, at skuespillere og filmfolk ikke vil give interviews eller medvirke i arrangementer.

    Én af dem er den Oscar-nominerede skuespiller Scarlett Johansson, der også har fundet grovfilen frem i kølvandet på torsdagens afstemning i HFPA. I en udtalelse lørdag lyder det ifølge Deadline:

    - Som en skuespiller, der promoverer en film, forventes det, at man deltager i awards season ved at være med til pressekonferencer såvel som prisshows.

    - Førhen har det ofte betydet, at man blev mødt med sexistiske spørgsmål og bemærkninger fra visse HFPA-medlemmer, der grænsede til seksuelle krænkelser. Det er netop grunden til, at jeg i mange år ikke har deltaget i deres pressekonferencer.

    Scarlett Johansson opfordrer nu til, at man tager afstand fra HFPA og fokuserer på vigtigheden af at stå sammen på tværs af branchen. Hun bakkes blandt andet op af skuespiller Mark Ruffalo og instruktør Ava DuVernay.

    Scarlett Johansson er én af de skuespillere, der ikke længere vil have noget med HFPA at gøre. Her ses hun til Bafta-uddelingen sidste år. (Foto: HENRY NICHOLLS © Scanpix)

    Er det en fair kritik, som store dele af Hollywood kommer med?

    - Det er ikke urimelige krav, der bliver stillet, siger Frederik Dirks Gottlieb.

    - Der har været nogle strukturer, der har gjort, at det har været svært for især kvinder og sorte at komme frem i rampelyset og blive anerkendt. Set fra et kvalitetsmæssigt synspunkt er det kun godt, hvis der kommer mere diversitet, fordi der nu bliver plads til flere forskellige slags historier.

    HFPA's præsident, Ali Sar, har forholdt sig til kritikken ved at invitere Netflix til et møde for at tale om de "meget specifikke initiativer, der allerede er undervejs" for at afhjælpe organisationens diversitetsudfordringer.

    - Vi har hørt jeres bekymringer angående de forandringer, vores organisation er nødt til at foretage. Vi vil gerne forsikre jer om, at vi arbejder intenst på dem, lyder det blandt andet i Ali Sars brev til Netflix-direktør Ted Sarandos, skriver Variety.

    Frederik Dirks Gottlieb understreger i den forbindelse, at løfter om forandringer og øget diversitet hænger tæt sammen med benhård økonomisk interessevaretagelse.

    - Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle, der sidder og får kvalme. Det er så bundkommercielt, når man for eksempel vil hyre en inklusionsdirektør. Det gør man i høj grad for ikke at tabe penge. Til syvende og sidst handler det om at kunne fremvise grønne tal på bundlinjen.

    HFPA består af journalister og skribenter, som dækker den amerikanske filmbranche i USA, og organisationen har siden 1944 uddelt filmpriserne The Golden Globes.

  • SSI gør status: Smitteudviklingen er gået godt

    Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut, sagde på dagens pressemøde, at smitteudviklingen siden oktober er gået godt, og at sundhedsvæsenet ikke har været belaset.

    - På trods af en moderat stigning i antallet af smittetilfælde så ser vi ikke en stigning i antallet af indlæggelser. Det skyldes ene og alene vaccinerne, sagde han.

    Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke er der nu flere i gruppen 30- til 39-årige, der bliver indlagt, end borgere over 80 år.

    Henrik Ullum siger også, at det har været muligt at håndtere de mange varianter, og at kendskabet til den mere smitsomme coronavariant B117 efterhånden er stort.

  • Det er stadig uvist, hvornår første borger kan få en af de skrottede vacciner

    Det skal være muligt for alle, der ønsker det, at få en af de vacciner, som er taget ud af det nationale vaccinationsprogram.

    Men hvornår den første person får prikket nålen i skulderen, ved sundhedsminister Magnus Heunicke stadig ikke.

    Det fortalte han på et pressemøde i dag om coronasituationen.

    - Vi vil helst have en landsdækkende ordning, men det kan være, at vi skal starte med lokale ordninger, siger Magnus Heunicke.

    Han mener ikke, at tilvalgsordningen er en succes, hvis der går mange uger, før det hele er på plads.

    Et høringssvar om ordningen bliver i øjeblikket behandlet.

  • Vaccinationskalenderen rykkes en uge, så alle er vaccineret 29. august

    Før hed prognosen 22. august, men nu er datoen 29. august.

    Årsagen til justeringen er blandt andet nye prognoser om levering af den tyske vaccine Curevac, der endnu ikke er godkendt til brug i Danmark.

    Forventningen har hidtil været, at vaccinen kunne tages i brug i juni, men nu ventes det først at blive i løbet af sommeren.

    De 60-64-årige er ved at blive vaccineret, og nu inviteres de 55-59-årige også til at booke tid til en vaccination, oplyser Sundhedsstyrelsen.

  • 932 nye smittetilfælde er registreret i Danmark, oplyser sundhedsministeren

    Sundhedsminister Magnus Heunicke holder i øjeblikket pressemøde, hvor han giver en status på coronasituationen i Danmark.

    Han oplyste, at der er registreret 932 nye smittede i Danmark. 153 er indlagt. Det er tre flere end i går. Af de indlagte er 27 på intensive sengeafsnit.

    Der er nu konstateret 259.056 smittetilfælde og 2.497 coronarelaterede dødsfald i Danmark, siden covid-19 kom indenfor landets grænser.

  • MINUT FOR MINUT: Sundhedsministeren holdt pressemøde om coronasituationen

    Sundhedsministeren gav en status på covid-19-situationen. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

    Hvad? Der blev afholdt pressemøde, hvor blandt andre sundhedsminister Magnus Heunicke (S) orienterede om coronasituationen.

  • Smukfest aflyser 180 artister: Vi må tage ja-hatten på

    I dag går Smukfest i gang med at kontakte alle de kunstnere, som ikke får lov til at troppe op på Bøgescenerne i år.

    Hele 180 artister skal kontaktes og aflyses.

    Det gør især ondt på de nye up-coming kunstnere, fordi mange af dem ikke har været ude og spille før, fortæller festivalens booker Mikkel Xavier.

    Selvom det er svært at holde modet oppe, så kigger han alligevel fremad.

    -Nu må vi tage nej-hatten af og ja-hatten på og glæde os over, at vi faktisk kan lave en festival til næste år, for der står en branche og råber og skriger på at komme ud og spille, siger han.

  • Transportdirektør nægter sig skyldig i sag om 'slumlejr'

    Karsten Beier, der er direktør for transportvirksomheden Kurt Beier Transport, er tiltalt for, sammen med tre andre, at have tjent knap 4,2 millioner kroner på at have en række filippinske og srilankanske chauffører ansat til usle lønninger og boende i, hvad der tidligere er blevet beskrevet som en slumlejr.

    Forholdene blev afsløret af Fagbladet 3F i 2018, og i dag starter straffesagen ved byretten i Sønderborg. Her nægter de fire ledende medarbejdere sig skyldige.

    - Jeg mener ikke, der har været tale om uhumske, men trange og midlertidige forhold, siger forsvarsadvokat Anders Nemeth.

    Sagen forventes afsluttet til august.

  • 'Charlotte' ville vise Muhammed-tegninger i sin undervisning, men så begyndte truslerne. Nu har hun fast kontaktperson hos PET

    - Det gør mig trist, at det skal være sådan. Dem, der har sendt beskederne, har jo fået deres vilje, fordi jeg har fjernet billederne, siger Charlotte, der sidder med ryggen til.

    Da en underviser på Københavns Professionshøjskole i oktober sidste år skrev på sin private facebookside, at hun ville begynde at bruge Jyllands-Postens Muhammed-tegninger i undervisningen, fik hun en storm af vrede og trusler som reaktion.

    Nogle skrev på dansk. Andre på engelsk eller arabisk.

    I dag har hun hemmelig adresse og en fast kontaktperson hos Politiets Efterretningstjeneste, PET. Hun hedder derfor 'Charlotte' i denne artikel.

    Da skolelæreren Samuel Paty fredag den 16. oktober 2020 blev dræbt på bestialsk vis på åben gaden i en forstad til Paris, satte det tanker i gang hos Charlotte. Ikke fordi hun kendte Samuel Paty eller den skole, hvor han arbejdede.

    Men han var underviser ligesom hende, og han blev dræbt som underviser. Derfor føltes det hele meget tæt på, fortæller hun til DR Nyheder her syv måneder senere.

    - Det gjorde stort indtryk på mig, og jeg tænkte meget på det i tiden efter. Jeg så ham som en kollega, selv om han var fra et andet land, siger hun.

    Jeg var bange for, at det ville begrænse min og mine kollegers muligheder for at undervise i lige præcis det, vi fandt relevant.
    'Charlotte'

    Samuel Paty blev dræbt og fik skåret halsen over, da en ung islamist reagerede på at have hørt, at Paty brugte Muhammed-tegninger i sin undervisning.

    Charlotte havde indtil da aldrig selv brugt tegninger i sin undervisning, selv om hun underviser i et fag, hvor det faktisk nogle gange ville give god mening at inddrage dem. Det var ikke et egentlig fravalg - hun havde bare aldrig tænkt over det.

    Men det gjorde hun nu, da den franske kollega var død.

    - Jeg var bange for, at det ville begrænse min og mine kollegers muligheder for at undervise i lige præcis det, vi fandt relevant, af frygt for at vi kunne lide samme skæbne.

    • Folk samles på Place de la Republique i Paris for at hylde Samuel Paty den 18. oktober. På plakaten står der 'Jeg er lærer'. (Foto: Charles platiau © Scanpix)
    • Folk samles på Place de la Republique i Paris for at hylde Samuel Paty den 18. oktober. På plakaten står der 'Jeg er Samuel'. (Foto: Charles platiau © Scanpix)
    • Folk er samlet ved det prestigefyldte universitet La Sorbonne for at hylde Samuel Paty, som blev halshugget på gaden i Paris-forstaden Conflans-Sainte-Honorine den 16. oktober 2020. (Foto: GONZALO FUENTES © Scanpix)
    • Her er der tændt stearinlys ved et mindemærke i Nice den 21. oktober 2020. (Foto: Eric Gaillard © Scanpix)
    • Kisten med den dræbte underviser Samuel Paty føres bort i gården ved Sorbonne Universitetet under en national mindeceremoni den 21. oktober. (Foto: pool © Scanpix)
    1 / 5

    Charlotte plejer ikke at kaste sig ind i store debatter online. Det er kun nogle få år siden, hun oprettede en profil på det sociale medie i forbindelse med sit job.

    Men den her lørdag formiddag dagen efter drabet gjorde hun en undtagelse, for det var vigtigt, syntes hun.

    Hun lavede et opslag på sin profil, hvor hun skrev følgende:

    'Fremover vil Muhammed-tegningerne indgå som en del af min undervisning. Jeg opfordrer andre undervisere til det samme i respekt for vores modige kollega i Paris og for at sikre grundlaget for vores arbejde: Ytringsfriheden.'

    Opslaget supplerede hun med de 12 satiriske tegninger, der skabte røre og en større udenrigspolitisk krise for Danmark efter offentliggørelsen i avisen den 30. september 2005.

    Tanken var, at hvis der var mange, der gjorde det - altså viste tegningerne - så ville det være sværere for ligesindede med den mand, der dræbte Paty, at gøre det samme.

    - Der gik cirka to timer - så kom de første negative reaktioner på opslaget. Det var som en storm af skældsord, fortæller hun, og så begyndte truslerne at komme sammen med en masse delinger. Også i udenlandske grupper.

    Det var trusler om, at hun skulle fjerne opslaget nu, for ellers... og trusler om, at '...Islamisk Stat og al-Qaeda har gode efterretningstjenester, der kan finde folk.'

    Én skrev, at han eller hun '...håbede at høre dårlige nyheder om dig.'

    Nogle sendte hende små film på arabisk, som hun ikke forstod.

    Andre involverede hendes familie.

    Budskabet var klart: Fjern de billeder med det samme! De er krænkende over for muslimer.

    Charlotte anmeldte de groveste kommentarer til politiet, og Politiets Efterretningstjeneste blev involveret. Politiet opfordrede hende til at fjerne opslaget, og det gjorde hun straks.

    De sagde også, at hun fremover burde tage forskellige ruter til og fra arbejde, at hun skulle få hemmelig adresse og i det hele taget leve en anonym tilværelse.

    Tegningerne ligger frit tilgængeligt på nettet, så de er nemme at finde. Derfor vurderede jeg, at der ikke var nogen risiko ved det her.
    'Charlotte'

    Charlotte havde ikke drøftet med nogen, hvilke konsekvenser det kunne få at lave opslaget, men hun havde tænkt over risikoen ved det.

    - Men tegningerne ligger frit tilgængeligt på nettet, så de er nemme at finde. Jeg vurderede, at der ikke var nogen risiko ved det, siger hun.

    Hun blev slået omkuld af kommentarerne. Det handlede om ordlyden, det tempo, kommentarerne kom i, og antallet af delinger. Det fik en enormt stor rækkevidde.

    Hun blev bange, for ville der pludselig være nogen, der fulgte efter hende på gaden?

    - Min intention var jo at vise, at vi har undervisnings- og ytringsfrihed, som man kan bruge uden at frygte for sit liv. Det, at jeg ikke længere kunne ytre mig med navn og ansigt åbent, syntes jeg var virkelig bedrøveligt for vores stand som undervisere.

    Hun tog på arbejde om mandagen, for hun insisterede på at leve et normalt liv. Ingen skulle have lov til at bestemme over hende, tænkte hun.

    Flere gange om ugen snakkede hun med PET-folk, og frygten sad i hende hele tiden, selv om hun prøvede at ignorere den.

    - Det var et chok at opleve, at det, jeg så som en naturlighed - undervisningsfriheden - ikke var der længere. Det gør mig trist, at det skal være sådan. Dem, der har sendt beskederne, har jo fået deres vilje, fordi jeg har fjernet billederne, siger Charlotte.

    Hun har ikke modtaget trusler, efter at opslaget med billederne er fjernet.

    - Kunne du finde på at bruge Muhammed-tegningerne i din undervisning i dag?

    - Nej. Ikke med de erfaringer, jeg har fået nu. De viser jo, at der er en risiko ved at bruge dem. At der sidder nogen, for hvem det ikke er acceptabelt. Og som vi så med Samuel Paty, er der også nogen, som vil bruge voldelige midler til at forhindre det.

    Hør Charlotte fortælle mere her:

    Charlotte har fra starten mødt opbakning fra Stefan Hermann, der er rektor på Københavns Professionshøjskole.

    Tilbage i oktober skrev han på Twitter, at det er "vanvittigt, at man skal modtage trusler for at vise en satireregning".

    I P1 Morgen fortæller han i dag, at det har været vigtigt for skolens ledelse at slå fast, at underviserne har deres "ufravigelige og urokkelige støtte".

    - Man skal holde sig for øje, at man underviser og uddanner for at danne. Vi gør det ikke for at behage nogen. Vi gør det heller ikke for at håne eller spotte nogen, men for at vise virkeligheden og sandheden, og det her er en del af det. Der findes nærmest ikke noget rum, som faktisk er mere velegnet til at håndtere ubehag, provokation og anstødelighed end et undervisningsrum.

    Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    Stefan Hermann kalder et undervisningsmiljø et "afgrænset rum, hvor hele verden ikke ser med".

    Omvendt medgiver han, at helt lukket er rummet jo aldrig i en tid med mobiltelefoner og sociale medier.

    - Det er nye vilkår, og det skal vi kunne håndtere. Det er derfor, det er vigtigt at forklare, at når en underviser vælger at bruge de her tegninger, så gør de det ud fra faglige og pædagogiske grunde. De gør det ikke ud fra politiske grunde. De gør det for at behandle alle studerende og elever som lige præcis det, de er: studerende og elever.

    Forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kalder det "helt uacceptabelt", hvad Charlotte har været udsat for.

    - Jeg synes, det er helt forrykt, at en underviser som Charlotte, der er engageret i sit arbejde og som gerne vil lære sine studerende om ytringsfrihed, skal igennem en tur som den her.

    Ministeren vil ikke gøre sig til dommer over, om det var rigtigt af Charlotte, at hun ville bruge materialet i sin undervisning.

    - Selvfølgelig må man bruge dem. Jeg vil give rygdækning til alle de undervisere, som har lyst til det, hvis de vurderer, at det er det, deres undervisning bliver god af. Derfor siger jeg fra det inderste af mit hjerte, at vi skal være et land, hvor man kan det. Derfor gør det også ondt at høre, at vi i det her tilfælde ikke har været det land, fordi truslerne mod Charlotte og hendes familie blev for hårde.

    Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

    Ane Halsboe-Jørgensen understreger, at hun ikke mener, at der er et grundlæggende problem med undervisningsfriheden i Danmark.

    - Men jeg underkender på ingen måde det eksempel her. Jeg underkender heller ikke, at der er en grundlæggende problematik, når det kommer til Muhammed-tegningerne, og når det kommer til ytringsfrihed i den her sammenhæng. Vi har gjort meget for at lægge arm med den her problematik. Men den er her fortsat, og det er gået ud over Charlotte, og det er jeg frygtelig ked af, siger ministeren.

  • Dansk bjergbestiger trodser coronaudbrud i Everests base camp: Jeg går mod toppen om seks dage

    I base campen på Mount Everest er man begyndt at registrere smitte med coronavirus.

    Lyden af snurrende rotorblade fra helikoptere er ganske almindelig i den såkaldte base camp-lejr, der med sin placering i 5.350 meters højde markerer et stop på vejen, inden håbefulde bjergbestigere tager turen mod toppen af Mount Everest.

    Jeg er jo ikke sundhedsekspert, men jeg vil kraftigt opfordre til at overveje det en ekstra gang.
    Rasmus Kragh, dansk bjergbestiger

    Bjerget sender nemlig med sin højde på næsten 9.000 meter ofte bjergbestigere ned i helikopter med skader og højdesyge på grund af den manglende ilt. Nu har helikopterne fået endnu en grund til at starte motoren.

    17 personer er nemlig blevet smittet med corona i lejren. Det bekræfter et hospital i Nepals hovedstad, Kathmandu, overfor BBC.

    (© Katrine Holst)

    I base campen sidder den danske bjergbestiger Carsten Lillelund Pedersen og venter. Venter på, at forholdene bliver gode nok til, at han kan påbegynde rejsen mod den eftertragtede top af bjerget.

    Og ventetiden er blevet lang på grund af smitten i lejren.

    - Normalt plejer man jo at gå rundt blandt de andre bjergbestigere og socialisere. Nu holder man sig for sig selv for ikke at blive smittet, siger Carsten Lillelund Pedersen, der håber på at bevæge sig mod toppen om seks dage, hvis vejret holder.

    Og da vejrtrækningsproblemer langt fra er et særsyn, når man er så højt oppe, så er det svært at vurdere, om der er tale om højdesyge eller en smitsom coronainfektion.

    - Hvis man oplever, at man hoster, har lav iltoptagelse eller er på vej i koma, så ved man ikke, om det er på grund af corona eller højdesyge, fortæller den danske bjergbestiger.

    Carsten Lillelund Pedersen viser sin del af base campen frem.

    Heldigvis gør sammenfaldet i symptomer også, at bjergbestigerne er godt forberedt, hvis de bliver ramt af corona.

    - Medicinen minder enormt meget om hinanden. For eksempel har vi bjergbestigere haft Dexamethason, som var det, man behandlede Donald Trump med, med i tasken de sidste 10-20 år.

    Selvom Carsten Lillelund Pedersen ikke lader sit forsøg stoppe af coronaudbruddet, så er der ingen tvivl om, at sygdommens ankomst kan få katastrofale følger.

    Det mener bjergbestiger Rasmus Kragh, der som den første dansker nogensinde nåede toppen af Mount Everest uden medbragt ilt i 2019.

    Rasmus Kragh nåede som den første dansker toppen af Mount Everest uden ilt. Om han havde gjort det med corona i lejren, ved han dog ikke. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

    - Hvis du ved, at det er i base camp, så skal du simpelthen testes negativ, inden du fortsætter opad bjerget.

    - Hvis symptomer bryder ud på bjerget, kan det være en dødsdom.

    For allerede i base campen mærker din krop tydeligt presset fra de 5.350 meters højde, fortæller Rasmus Kragh.

    - Ved base camp er iltoptagelsen på halvtreds procent af det normale, så du får kvalme, hovedpine, føler dig svag, og din hvilepuls er dobbelt så høj.

    Der er lige nu godt 1.000 telte i lejren, der strækker sig over omkring tre kvadratkilometer. Når du forlader base campen er næste stop en række markant mindre lejre, inden du når toppen. (Foto: Prakash MATHEMA © Scanpix)

    Og selvom man i den grad må siges at være udendørs, så præsenterer klimaet på Everest en yderligere udfordring i forhold til corona, vurderer Rasmus Kragh.

    - Luften er så tør, at det er meget nemmere for virus og andre infektioner at sætte sig i dine slimhinder. Og det er jo skidt i forhold til corona.

    Vil du fraråde, at man bestiger bjerget, så længe der er corona i lejren?

    - Jeg er jo ikke sundhedsekspert, men jeg vil kraftigt opfordre til at overveje det en ekstra gang.

    I Nepal stiger smittetallene lige nu som følge af den voldsomme opblomstring af epidemien i nabolandet Indien, og sidste uge var 44 procent af landets testsvar i følge CNN positive.

    Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til landet.

    Rettelse: En illustration har tidligere vist ruten til toppen af Everest fra Tibet-siden. Carsten Lillelund Pedersen bestiger bjerget fra Nepal-siden.

  • Ny ungdomsserie vil gøre op med fordomme om provinsen: 'Det er andet end markræs og energidrik'

    'Nylon' er Jonas Risvigs nyeste serie, der udkommer på TV2 Østjyllands YouTube-kanal. (Foto: Søren Lynggaard © pressebillede)

    Mokai, Nike Shox og tunede knallerter. Fordommene om provinsen er mange.

    Det vil filminstruktør Jonas Risvig gerne gøre op med i sin nye ungdomsserie 'Nylon', der skal give et mere retvisende billede af provinsen, hvor de unge er lige så farverige og drømmer lige så stort som dem i byerne.

    I serien følger vi 17-årige Nova, der er startet i 2.g.

    Et år forinden mistede hun sin bror, der døde i en drukneulykke. Mens hun prøver at finde ud af, hvad der skete den dag, kæmper hun med sorgen, samtidig med at hun prøver at følge med i gymnasielivet med fester, venner og kæresteproblemer.

    Ifølge Jonas Risvig er der en tendens til, at danske film og serier altid foretrækker at skildre ungdomslivet i København med børnene fra Vesterbro og Nørrebro.

    Men selvom man ikke er barn af byen – men i stedet er vokset op med marker og natur omkring sig – er det de samme problemer og dilemmaer, man går igennem.

    - Fortællingen skulle gerne være universel, og forhåbentlig spiller det ingen rolle, om den foregår i Silkeborg eller på Vesterbro, siger Jonas Risvig i et interview med Kulturen på P1.

    - Herude er der lige så store følelser og kærlighedsdramaer, som dér hvor det måske ser lidt sejere ud at opholde sig.

    - Unge laver jo det samme, uanset om de befinder sig på Mors eller i København – de sidder på en sportsplads, drikker øl og snakker om livet.

    Ungdomslivet er noget, Jonas Risvig har beskæftiget sig en del med.

    Alle de medvirkende er lokale, der går på samme gymnasium og er venner og kærester på kryds og tværs. (Foto: Søren Lynggaard © pressebillede)

    Først i fiktionsserien 'Centrum', der blev til under første coronanedlukning og udkom to gange hver uge på Jonas Risvigs egen YouTube-kanal, og senere 'Grænser', der fulgte den 17-årige gymnasieelev Palma i en periode af hendes liv.

    I sine serier har Jonas Risvig ikke kun forsøgt at kloge sig på unge, men han har rent faktisk involveret dem i projektet for at gøre det mere troværdigt.

    I 'Centrum' havde han for eksempel selv de overordnede idéer for hovedkarakterernes rejse, men hver gang beslutninger undervejs skulle tages, lod han sine Instagram-følgere påvirke handlingen.

    'Nylon' er filmet i Silkeborg, hvor Jonas Risvig selv er vokset op, og scenerne udspiller sig der, hvor han selv som ung fik sit første kys eller badede nøgen som nyudklækket student.

    - Jeg har fået masser af ros for min evne til at portrættere, hvordan det er at vokse op i København. Det har altid skingret lidt i mit hoved, da jeg er fra Silkeborg og ikke ved noget om at være ung i København.

    Derfor har han altid drømt om at komme tilbage og lave en fortælling fra provinsen, der hylder det at være helt almindelig.

    Måske netop fordi han selv har slået sig på at være for almindelig.

    Som 16-årig tog han håbefuldt til København for at blive optaget på filmskolen, men fik at vide, hans liv var for banalt, og han derfor ikke kunne lave noget, der ville være interessant for andre at se på.

    Så det glæder ham, at så mange unge mennesker kan spejle sig i det, han laver, da det må betyde, at de i dag har det på samme måde, som han havde dengang.

    - Det ærgrer mig, at mange unge bliver fravalgt, fordi de ikke er spændende nok.

    - Når unge i provinsen bliver frataget deres drømme, fordi deres liv er for kedeligt, så er der altså ikke mange døre at banke på.

    - Jeg prøver altid at alliere mig med folk, der ved mindre om at lave film end jeg selv gør. Det er godt at arbejde med folk, der ikke kan gennemskue, når man er ved at ryste i bukserne, fordi man ikke ved, hvad man har gang i. (Foto: Kasper Krupsdahl © Kasper Krupsdahl)

    Og han mener, det kan være svært at bryde igennem til mulighedernes land, da der er en skarp opdeling mellem land og by, og dem der sidder med nøglerne til ens drømme ofte befinder sig i København eller Aarhus.

    - Vi bor der, hvor folk ikke vil på hyttetur eller til blå mandag. Der, hvor de københavnske børn ikke vil på efterskole, fordi det er for langt fra Strøget.

    Jonas Risvig håber, at han med serien kan give folk en bredere og mere nuanceret forståelse for det unge provinsliv.

    - Jeg vil gerne vise, at vi har det godt i provinsen, og at de unge er lige så fede som i København og Aarhus. Det er meget andet end bare markræs og energidrik.

    Serien havde premiere den 2. maj og vil kunne ses på TV2 Østjyllands YouTube-kanal, hvor et nyt afsnit vil blive vist hver onsdag og søndag klokken 20.00.

    Hør Kulturen på P1:

  • Grøn 2021 aflyser på grund af coronarestriktioner

    En maksimal kapacitet på 2.000 tilskuere frem til afslutningen af juli gør det umuligt at afvikle koncertrækken Grøn til sommer. Derfor bliver den aflyst, oplyser arrangøren.

    - Det er enormt ærgerligt at trække stikket på en helt utroligt gennemarbejdet idé og model, som jeg til enhver tid vil stå på mål for, siger Theis Petersen, der er indsamlingschef i Muskelsvindfonden, i en pressemeddelelse.

    Arrangørerne lover dog, at Grøn-koncerterne vender tilbage i 2022.

  • Johns historie skal ikke gentages: Partier vil undgå ’absurde’ sager om danskere, der skal bevise, at de er danske

    John Ville Rasmussen håber, det snart er slut med, at andre skal gå det samme igennem for at få deres indfødsretsbevis, som han har gjort. (Foto: Tore Bønke Jeppesen © DR)

    70-årige John Ville Rasmussen har levet et helt liv i Danmark med dansk pas, skolegang og stemmeret. Alligevel skulle det sent i livet tage ham tre år at få bevis på sin statsborgerret, fordi han er født i Venezuela.

    Men den slags sager skal undgås i fremtiden, lyder det fra flere partier i den kreds, der for få uger siden vedtog en ny indfødsretsaftale.

    Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har hidtil tøvet med at gøre noget for de danskere, der trods danske forældre og dansk pas har været nødt til at føre bevis deres danske indfødsret.

    Efter tre år er lykkedes det John Ville Rasmussen at få et indfødsretsbevis. (Foto: Tore Bønke Jeppesen // Grafik: Lærke Kromann © DR)

    Men regeringspartiets indfødsretsordfører, Lars Aslan Rasmussen, erklærer sig nu klar til at se på sagsbehandlingen.

    - Vi har haft nogle få sager, hvor etniske danskere skal søge om bevis for deres statsborgerskab og har været igennem en meget besværlig proces. Og det jo ikke det, der er meningen med en stram udlændingepolitik, siger han.

    Han kan dog ikke se, hvad det præcis er for sager, der er absurde nok til at opnå mere smidig sagsbehandling.

    - Men det handler om, at hvis man let kan bevise, at man faktisk er dansker, så skal man ikke igennem en lang proces, siger Lars Aslan Rasmussen.

    Venstres har længe efterspurgt en løsning for personer som John Ville Rasmussen, der trods solide beviser for sit tilhørsforhold har skullet igennem en langstrakt proces med anskaffelse af originale dokumenter fra et fremmed land, han ikke har noget at gøre med, ud over at han blev født der.

    Ifølge Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, har det været et krav i forhandlingerne om indfødsretsaftalen.

    - Det har vi fået forhandlet igennem, og det er vi godt tilfredse med. Vi mener, at der skal være strenge krav til at blive dansk statsborger, men hvis man så er dansk statsborger, skal man ikke mødes af et bureaukratisk helvede for at bevise det, siger han.

    John Ville Rasmussen fik sit såkaldte statsborgerretsbevis i januar, men har fastholdt, at reglerne bør laves om, så andre ikke lider samme skæbne.

    - Det var det, der var målet. At der kommer en mere smidig og mindre rigid embedsførelse, end jeg har oplevet det, siger han.

    I kølvandet på omtalen af John Ville Rasmussens sag dukkede flere andre sager op. Heriblandt to unge kvinder, der begge er født i Singapore, fordi deres forældre var udstationerede.

    21-årige Camilla Larsen har bortset fra de første år af sit liv levet i Danmark, har dansk pas, haft dansk skolegang og har stemt ved folketingsvalg.

    21-årige Camilla Larsen søger om dansk indfødsret, fordi hun er født i Singapore. Men hun har danske forældre og levet hele sit liv i Danmark. (Foto: Tore Bønke Jeppesen © Scanpix)

    Alligevel føler hun sig nødsaget til at søge om et statsborgerretsbevis, fordi hun kan blive bedt om at fremvise det i fremtiden, hvis hun eksempelvis skal bestride visse typer af job i Staten eller selv søger udenlands for at arbejde og får børn i udlandet.

    - Det er den uvished, der gør, at jeg gerne vil sikre mig ved at få det her bevis, siger hun.

    Om de kommende ændringer så også ville have hjulpet hende står fortsat hen i det uvisse, men Camilla Larsen glæder sig over, at politikerne har lyttet.

    Også selv om det ikke fremskynder afgørelsen på den ansøgning om statsborgerretsbevis, som hun er i gang med.

    - Jeg håber, at andre i fremtiden undgår, at det skal tage så lang tid og være så besværligt, siger hun.

  • Taylor Swift modtager fornem pris som første kvinde

    Taylor Swift bliver hyldet til Brit Awards i morgen. (Foto: Danny Moloshok © Scanpix)

    Den amerikanske popstjerne Taylor Swift ved allerede nu, at hun vil modtage en pris til Brit Awards, der finder sted i morgen, tirsdag.

    Her vil hun modtage global icon-prisen, og dermed er hun både den første ikke-brite og første kvindelige artist til at modtage den prestigefyldte pris, som tidligere kun er blevet uddelt til Elton John (2014), David Bowie (2016) og Robbie Williams (2017).

    ’Folklore’-stjernen bliver anerkendt med prisen ”for sin store indflydelse på musik over hele verden, for hendes store repertoire og bedrifter indtil nu”, skriver Billboard.

    Taylor Swift kan få endnu en pris, da hun også er nomineret i kategorien ’Bedste kvindelige soloartist’, hvor hun skal kæmpe mod Ariana Grande, Billie Eilish, Cardi B og Miley Cyrus.

Mere fra dr.dk