Nyheder

Afghanistan - efter 10 år og 313 milliarder

Overblik

  1. Afghanistan - efter 10 år og 313 milliarder
    Puk Damsgård Andersen, DR Nyheders korrespondent i Kabul (Foto: Kristin Solberg © DR)

    Afghanistan-krigen er blevet den længste krig som konsekvens af terrorangrebet 11. september 2001. Men på trods af milliarder af kroner og ti års velvilje har krigen hverken skabt sikkerhed, bæredygtig udvikling eller bedre levevilkår for afghanerne.

    DR Nyheders korrespondent i Afghanistans hovedstad Kabul, Puk Damsgård Andersen, tegner et portræt af landet i anledning af ti-året for terrorangrebet mod USA den 11. september.

    Hver dag distribuerer sikkerhedsfirmaer fortrolige rapporter til organisationer og vesterlændinge, der arbejder i Afghanistan. Her er listet konkrete trusler mod restauranter, den afghanske hær og politiet, ambassader og supermarkeder - opsnappet via et fintmasket efterretningsnetværk.

    Ud over at truslerne op mod ti-året for terrorangrebet 11. september 2001 er mange og spektakulære, faldt jeg over følgende, da jeg kort før 11. september i år læste endnu én af de fortrolige rapporter:

    "ISI's (efterretningstjenesten i Pakistan, red) 160 ansatte folk til terror- og selvmordsangreb planlægger at angribe de afghanske sikkerhedsstyrkers hovedkvarter, regeringsfaciliteter og private organisationer for at destabilisere situationen i Afghanistan. Truslen gælder alle Afghanistans provinser."

    Siden 2001 har den pakistanske efterretningstjeneste nægtet at være ude på at destabilisere Afghanistan. Ikke desto mindre var det for næsen af det pakistanske militær, at verdens mest eftersøgte mand, Osama bin Laden, blev skudt af amerikanske specialstyrker den 2. maj - manden der startede det hele den 11. september 2001.

    Og det er tilsyneladende også fra pakistansk grund, at efterretningstjenesten gennem militante netværk fortsætter sit forsøg på at ødelægge Vestens og afghanernes mulighed for at skabe et sikkert Afghanistan. En indsats, der siden 2001 har kostet over 300 milliarder kroner bare i udviklingshjælp.

    Læg dertil krigens pris i form af milliarder af dollars hvert år samt tusindvis af menneskeliv.

    Men meget lidt har ændret sig trods de milliarder af dollars, som amerikanerne har givet til Pakistan. Spørgsmålet er, om Vesten kæmper den forkerte krig. For i virkeligheden kæmper man mod pakistanske interesser på afghansk grund.

    Der er heller ikke meget, der har ændret sig i Afghanistan gennem de seneste ti år - ud over at Taleban ikke sidder på centralmagten. Sådan mener mange af de, der bor og arbejder i Kabul, hvad end de beskæftiger sig med udvikling, stabilisering eller træning af de afghanske sikkerhedsstyrker, der skal overtage ansvaret for sikkerheden, når NATO forlader Afghanistan i 2014.

    Konklusionen i en ny rapport fra International Crisis Group taler med store bogstaver. Vesten har med milliarder og atter milliarder fejlet på alle tænkelige fronter.

    "Efter et årti med massiv sikkerheds-, udviklings- og humanitær assistance har det internationale samfund ikke opnået hverken et politisk stabilt eller et økonomisk levedygtigt Afghanistan", lyder det blandt andet i rapportens konklusion.

    Og de, der træner de afghanske sikkerhedsstyrker, som Vesten nu beror hele sin tilbagetrækningsstrategi på, tør ikke sige det højt, men til baggrund lyder deres konklusion:

    "De afghanske rekrutter er værre end ubrugelige".

    De færreste tør i det hele taget lægge navn til den hårde kritik af krigen, som findes i kulissen. For nu er Vestens strategi udadtil at erklære Afghanistan-krigen for en succes, så det ser pænt ud, når man tager hjem fra krigen, der ifølge mange europæiske befolkninger allerede har varet alt for længe.

    Men det ser alt andet end pænt ud. Forleden sad jeg med en ansvarlig for et af de mange amerikansk støttede projekter, der søger at stabilisere nogle af de mest urolige afghanske provinser.

    Faktum ti år efter krigen begyndte, er, at det amerikansk støttede projekt ikke længere kan vise sig i provinserne. Så selv de lokalt ansatte tror, de er ansat af en afghansk NGO og ikke af den amerikanske regering.

    Derfor kan man med rette spørge, hvor man er nået hen i krigen, hvis udviklingsarbejde skal foregå ved at føre de lokalt ansatte bag lyset for at beskytte dem selv og projektet.

    Da jeg første gang besøgte Afghanistan i 2004 så det anderledes lysere ud. I Kabuls snørklede basarer smilede afghanerne, de troede på fremtiden, de håbede på endelig fred, og de så et NATO, som kunne give dem et bedre liv.

    Nu spørger de sig selv, hvor freden blev af, mens de ser mistænksomt mod de dyre armerede biler, der kører rundt med FN-ansatte, som kigger ud på samfundet og en befolkning, de for længst har opgivet at bevæge sig rundt iblandt.

    Uden for Kabul, der efterhånden er som en ø i landskabet af usikre provinser, er kvinders fremtid i skoler og arbejde stadig til debat. Flere steder i provinsen Wardak, 40 minutters kørsel fra Kabul, skal kvinder have tilladelse fra Taleban, før de begynder en uddannelse.

    Så udviklingen afhænger af den enkelte Taleban-leders humør. På mange måder ligner siutationen i Afghanistan situationen for over tyve år siden, da Sovjetunionen trak sig ud af landet. Til sidst kontrollerede de kun de store byer, resten var overladt til lokale krigsherrer.

    Og de afghanere, der kan, skynder sig til udlandet. Om de så skal smugles ud til et nyt liv, ser de det som en bedre mulighed end at blive tilbage frem mod 2014.

    - Der bliver jo borgerkrig, siger Farhad Zakel på 23 år, der netop har betalt 4500 amerikanske dollars for et visum til Tyrkiet. Derfra skal han smugles til Tyskland.

    Og hvad så i forhold til det Vesten oprindeligt kom til Afghanistan efter - bin Laden og Al Qaeda-netværket?

    Bin Laden er tilsyneladende blevet smidt i havet - men det er hans tankesæt ikke. I hvert fald ikke i grænselandet mellem Afghanistan og Pakistan og også dybt inde i magtens korridorer i den pakistanske hær og efterretningstjeneste.

    Man kan dræbe en mand - men ikke hans drøm, som blot er flyttet længere ind i bjergene - fysisk er al-Qaeda bosiddende i Pakistan. Blandt de pashtunske stammer lever martyrdrømmene og viljen til at gå i kamp, hvis deres territorium er besat.

    På bin Ladens dødsdag besøgte jeg en skole i Kabul, hvor de unge mænd fra de urolige provinser, der grænser op til Pakistan, bliver uddannet - et særligt tilbud til de, der ellers er født med en Kalashnikov i hånden - uddannelse er som bekendt vejen frem.

    Jeg blev hurtigt gennet fra gården ind i et lokale, hvor ni unge mænd blev sat foran mig.

    - Jeg hørte om Osama i tv, men det er bare løgn. Jeg har ingen holdning til ham. Det er et politisk spørgsmål, sagde Nakibullah fra en landsby få kilometer fra Pakistan.

    Men er du - personligt - glad eller ked af, hvis han er død?- Jeg har ingen mening om ham, sagde han og grinede fjoget.

    Da jeg drejede emnet ind på Vestens krig mod terror og de internationale styrker, forduftede sensitiviteten for de "politiske spørgsmål".

    - Hvis NATO trak sig ud af Afghanistan, ville sikkerhedssituationen blive god igen. Vi har kun problemer med NATO. Ikke med Taleban. De er muslimer, der jo blot kæmper mod besættelsesmagten. Vi er fredelige folk, fremførte Nakibullah.

  2. Mindst 112 personer har mistet livet i jordskred og oversvømmelser i Indien

    • Redningspersonale hjælper landsbyboere i Ambewadi. Byen ligger lavt og er derfor blevet oversvømmet efter monsunregnen. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    • Sæsonbestemt monsunregn fra juni til september forårsager hvert år dødsfald og masseflytning i Sydasien. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    • Landsbyer i lavtliggende områder i Maharashtra er blevet oversvømmet efter det kraftige regnvejr. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    • I byen Taliye mistede mindst 38 personer livet efter et jordskred..  (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Det vestlige Indien har på 24 timer fået 594 millimeter regn, og det har resulteret i store oversvømmelser og jordskred.

    I delstaten Maharashtra har flere end 112 personer mistet livet, oplyser myndighederne ifølge Reuters.

    - Diger og floder er gået over deres bredder. Vi er tvunget til at frigive vand fra dæmninger, og derfor flytter vi mennesker, der bor i nærheden af flodbredderne, til mere sikre områder, siger Uddhav Thackeray, der leder regeringen i Maharashtra.

    Mindst 38 personer har mistet livet i et jordskred i byen Taliye, som ligger cirka 180 kilometer fra Mumbai.

    Monsun er et vejrfænomen, som især finder sted i Syd- og Østasien. I nogle måneder om året er landene ramt af monsunvejr, der blandt kan medføre meget regn.

  3. Knivstik, slagsmål og skud: Kriminelle grupper kæmper på åben gade om hash-markedet i Aalborg

    Sidst i maj 2020 skete den episode, der formentlig markerede starten på en konflikt, der har varet indtil nu. Den seneste episode i Aalborg skete i denne uge. (Foto: Grafik: Sandra Bertelsen © DR Nyheder)

    Normalt er havnefronten i Aalborg lig med børn på rulleskøjter, unge der drikker øl på kajkanten og badende der springer i vandet ved havnebadet.

    Men sidste sommer blev en episode på havnefronten formentlig startskuddet til en konflikt mellem to kriminelle grupperinger, der har stået på lige siden.

    Den 26. maj sidste år blev to unge mænd på 19 og 17 år overfaldet af en gruppe, der formentlig bestod af op mod 10 andre unge mænd. Den 19-årige blev stukket i ballen med en kniv, mens den 17-årige blev skubbet omkuld og sparket.

    Og siden forårsdagen sidste år har Aalborg været ramt af en række knivstik, slagsmål og andre voldelige sammenstød mellem de to grupper.

    Senest onsdag i denne uge, hvor en person ifølge politiet formentligt blev forsøgt kørt ned centralt i byen – og herefter blev der kastet sten mod den bil, der forsøgte at påkøre personen.

    Rune Erik Sørensen bor tæt på det område i byen, hvor der i foråret har været en enkelt skudepisode.

    - Det er super mærkeligt - og ikke helt vildt behageligt. Man kommer i tanke om, at det måske alligevel ikke er så sikkert at bo der.

    • Benjamin Beck-Olsen bor i Aalborg og arbejder i Jomfru Ane Gade. Han har ikke selv oplevet nogle af de voldelige episoder. Men alligevel sætter det gang i tankerne, når han læser om dem. ”Man kan godt gå hen og blive lidt bange for at gå ud i løbet af natten og generelt bare færdes i nattelivet. Jeg vil helst bare kaste det væk og være ligeglad – men det kan man jo ikke rigtig være i sidste ende.” (Foto: Josefine Sønderup Rasmussen © DR Nórdjylland)
    • Nina Fredbord (til højre) med sin veninde på havnefronten i Aalborg. Hun kalder episoderne i Aalborg for 'ubehagelige'. ”Når jeg læser om det, tænker jeg for eksempel, at på nogle af stederne har jeg været i byen et par timer inden. Jeg synes godt, det kan være ubehageligt at tænke på, at det kommer så tæt på.” (Foto: undefined © DR Nórdjylland)
    • Rune Erik Sørensen på 23 år bor tæt på det område i Aalborg, hvor der har været en skudepisode. ”Det er super mærkeligt og ikke helt vildt behageligt. Man kommer i tanke om, at det måske alligevel ikke er så sikkert at bo der.” (Foto: Josefine Sønderup Rasmussen © DR Nórdjylland)
    1 / 3

    Hos Nordjyllands Politi er der ikke nogen tvivl om, at mange af de episoder, der har ramt Aalborg gennem mere end et år, har en sammenhæng.

    - Episoderne hænger helt klart sammen. Vi har to grupperinger, som strides om det narkomarked, vi har omkring Aalborg. Det er primært hash-markedet, vi taler om, fortæller vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi Niels Kronborg.

    - Det er efterhånden blevet mikset op med en masse personligt fjendskab mellem nogle af de her mennesker, fordi der er noget, der skal betales tilbage.

    Onsdag rykkede politiet massivt ud i Aalborg Centrum efter det seneste opgør mellem de stridende grupper. Pludselig var gaderne, der normalt kendes fra det årlige karnevals enorme parader, fulde af patruljevogne, politihunde og betjente klædt i veste og enkelte bærende på skjolde.

    Vicepolitiinspektør Niels Kronborg forstår sagtens, hvis episoder som denne kan skabe utryghed hos borgerne.

    - Det ser rigtig voldsomt ud, når vi tropper op med så store nogle styrker. Men omvendt kan man også vende det rundt og sige til befolkningen, at det er et signal om, at vi rent faktisk er der, og at vi har styr på situationen, siger han.

    Efter onsdagens episode meldte politiet som flere gange tidligere ud, at der var tale om et internt opgør i kriminelle kredse, og derfor har almindelige borgere ikke noget at være bekymrede for.

    Den udmelding holder Niels Kronborg fast i.

    - De her personer går målrettet efter hinanden. Der er selvfølgelig altid en risiko for, at man kan komme lidt i klemme i det her, men risikoen er forsvindende lille, siger vicepolitiinspektøren og sender samtidig en ros til borgerne i byen.

    - Aalborgenserne har været rigtig gode vidner i den her sammenhæng og taget billeder og videosekvenser, og det er guld værd for os.

    Artiklen fortsætter under billedet.

    Politiet afspærrede onsdag et større område i Aalborg, der blandt andet blev undersøgt med politihunde. Torsdag blev tre mænd i alderen 17-24 år varetægtsfængslet i forbindelse med sagen. (Foto: Trine Dam © DR Nórdjylland)

    Spørger man politiet, er det forkert at kalde de to grupperinger i Aalborg for bander. Det er de i øjeblikket ikke organiserede nok til at kunne betegnes som.

    - Det er nogle grupperinger, som har personlige relationer og fælles økonomiske interesser. Så slutter man sig sammen ligesom en vennegruppe – som bare i den her sammenhæng har et kriminelt formål. Nogle er centrale personer, og andre kommer og går, siger Niels Kronborg.

    Men grænsen mellem gruppering og bande er politiet ifølge ham opmærksomme på.

    - Vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå, at de bliver til etablerede bander.

    Selvom grupperne ikke er organiserede, består de af mange personer spredt ud over hele byen – og det er med til at gøre det svært, hurtigt at få hevet problemet op med roden.

    - Der mangler ikke rekrutter – når vi tager nogle af dem, som vi mener er hovedpersonerne, står der andre klar i kulissen, siger Niels Kronborg.

    Politiet brugte onsdag flere timer på at eftersøge områderne omkring episoderne. Inden dagen var omme, var de første seks personer anholdt – tre blev efterfølgende løsladt, men er stadig sigtede. De sidste tre sidder nu varetægtsfængslet.

    Dermed er i alt 15 mænd med tilknytning til de kriminelle grupperinger i Aalborg lige nu varetægtsfængslet.

    - Det er rigtig, rigtig mange, fortæller Niels Kronborg, der mener, at antallet er et udtryk for politiets indsats.

    - Det fortæller mig, at den meget massive efterforskning og opmærksomhed, vi har givet de her to grupperinger, har båret frugt. Og vores indsats virker, som den skal, siger han.

    - Vi er godt klar over, at det er en lang proces, og at vi ikke løser problemet på længere sigt på den måde. Men vi har en forebyggelsesindsats, som vi forsøger at køre i spil også, så vi også forebygger at konflikten fortsætter på den lange bane.

    I samarbejde med Aalborg Kommune forsøger politiet at undgå, at flere slutter sig til grupperne.

    - Sammen med kommunen taler vi især med de lidt mindre brødre og familierne for at se, om man kan forhindre fødekæden. Vi taler også med imamer og forsøger at påvirke fædre- og mødregrupper til at tale med deres unge mennesker.

  4. Deltavarianten farver mere af Europa gult: Her er dagens opdaterede rejsevejledninger

    Afslapnining på Middelhavsøen Lampedusa. (Foto: Guglielmo Mangiapane © Ritzau Scanpix)

    Lad os bare være ærlige: Du har ikke klikket på nærværende artikel for at modtage en buket af skribentens pænt bundtede sprogblomster. Du vil vide, om ferien er i fare. Så lad os komme til sagen.

    De væsenligste forskelle fra sidste uge er, at:

    • I Frankrig skifter en række regioner - navnlig Île-de-France, Provence-Alpes-Côte d'Azur, Korsika, Occitanie - fra grøn til gul. De berørte regioner inkluderer yndede feriemål på den franske Riviera, Camarguedeltaet, hovedstaden, Paris, og provence.

    • Regionerne Flandern og Bruxelles i Belgien bliver ligeledes gule.

    • I Grækenland er der yderligere seks regioner, der bliver gule, i tillæg til de fem, der allerede var det.

    • Og så bliver fyrstendømmerne Liechtenstein og Monaco og republikken San Marino også gule.

    • Derudover ændres Saudi Arabien til skaveret orange grundet betydelige indrejserestriktioner for danske rejsende.

    • Finland bliver farvet grøn. Landet har været skraveret gul på grund af betydelige indrejserestriktioner for danskere - altså ikke på grund af høj smitte.

    Når et land er gult i rejsevejledningen, betyder det, der er krav om at lade sig teste ved hjemkomst inden for 24 timer, hvis man ikke er færdigvaccineret eller tidligere smittet med Covid-19. Rejser man til til en grøn region i det gule lande, skal man imidlertid ikke testes.

    - Det er ren mekanik; smitten stiger, og når de kommer over en eller anden grænseværdi, vi holder øje med, så farver vi dem (lande eller regionerne, red.) gule i stedet for grønne. Det er for at signalere, at her skal man være ekstra opmærksom, siger Erik Brøgger Rasmussen, direktør for Udenrigsministeriets Borgerservice.

    I røde lande frarådes alle rejser, fordi Statens Serum Institut har vurderet, at nye virusmutationer gør det ekstra risikabelt at rejse dertil.

    Og ikke-nødvendige rejser frarådes til orange lande, fordi smittetallene vurderes til at være høje, eller fordi landet kræver, at danske turister går i isolation i en længere periode efter ankomst.

    Nedenstående kort viser smittetal og myndighedernes anbefalinger for de enkelte lande og regioner:

    OBS. Kortet er endnu ikke opdateret med ændringerne i dagens skærpede rejsevejledninger.

    Reglerne i de enkelte lande ændres ofte med kort varsel, så det anbefales at undersøge regler for indrejse og ophold grundigt, kort tid inden du tager afsted. På samme måde er det også vigtigt at sikre sig en rejseforsikring, der dækker i tilfælde af sygdom eller andre problemer på rejsen.

    Skulle du blive syg eller smittet med COVID-19 i udlandet, skal du følge de lokale myndigheders anvisninger. Det gælder også, selvom du skal i isolation, og derfor måske må forlænge dit ophold. Kontakt læge, hospital eller privatklinik hvis relevant.

    Erik Brøgger Rasmussen, direktør for Udenrigsministeriets Borgerservice. (Foto: DR Nyheder)

    - Man er jo ikke immun for smitte, fordi man tager på ferie. Man kan løbe ind i det derude. Alt andet lige er det mere besværligt at være smittet i udlandet, end det er at være smittet herhjemme, og det skal man tænke over, når der er mere smitte derude helt generelt, siger Erik Brøgger Rasmussen.

    - Man skal holde ferie på samme måde, som man opfører sig i Danmark. Man skal undgå at blive smittet. Det vil sige, at man skal huske de goder vaner med afstand, mundbind og håndsprit - dem skal man tage med sig på ferie, fortsætter han.

    Hvis du er smittet, skal du ifølge Udenrigsministeriet undlade at rejse retur til Danmark, selv hvis du er i bil, da du risikerer at smitte andre.

    Udenrigsministeriet giver fra den 26. juni lande en af fire forskellige farvekoder. Grønne og gule lande kan du i udgangspunktet rejse til, i orange og røde lande frarådes turistrejser.

    Herunder kan de se, hvordan du skal forholde dig ved udrejse og hjemkomst alt efter, om du er vaccineret eller tidligere smittet.

  5. Se billederne: Fans markerer tiåret for Amy Winehouses død

    • Fans havde lagt blomster og hilsner ved et midlertidigt alter nær Amy Winehouse's lejlighed i det nordlige London. (Foto: TOLGA AKMEN © AFP or licensors)
    • 'Ti år Amy, vi elsker dig' stod der blandt andet på et rød hjerte, der var hængt op på tiårsdagen for sangerindes død. (Foto: TOLGA AKMEN © AFP or licensors)
    • Mange var mødt op for at vise deres kærlighed til den afdøde sangerinde. (Foto: TOLGA AKMEN © AFP or licensors)
    • Flere fans havde smurt læberne godt og efterlod kyssemærke ved indgangen til Amy Winehouse's boligblok. (Foto: TOLGA AKMEN © AFP or licensors)
    • Her er nogle af de efterlade mærker. (Foto: TOLGA AKMEN © AFP or licensors)
    • Amy Winehouse blev 27 år gammel. Hun var plaget af et stof- og alkoholmisbrug, der endte med at slå hende ihjel. (Foto: SHAUN CURRY © AFP or licensors)
    1 / 6

    'Back to black', 'Tears dry on their own', 'Rehab' er måske sangtitler, du så småt kan nynne med på.

    Hvis de ikke får en klokke til at ringe, kan jeg oplyse, at det blot er nogle af de sange, Amy Winehouse hittede med for næsten femten år siden.

    Den kun 27-årige sangerinde med den soulede stemme, touperede, mørke hår og markante eyeliner døde 23. juli 2011 i sin lejlighed i London.

    Winehouse var plaget af et stof- og alkoholmisbrug, der endte med at slå hende ihjel.

    Fans har i dag lagt blomster og hilsner tæt på sangerindens bolig for at markere tiårsdagens for hendes død.

  6. EU-Kommissionen indleder undersøgelse af statsstøtte til PostNord

    EU-Kommissionen indleder en undersøgelse af statsstøtte til PostNord.

    Det drejer sig om 225 millioner kroner, som den danske stat sidste år gav i tilskud til PostNord for at levere breve i hele landet - den såkaldte befordringspligt.

    Beløbet skal dække, at det er en underskudsgivende forretning at levere post, da der ikke bliver sendt så mange breve som tidligere.

    PostNord leverer dog også pakker rundt i landet, og er her i konkurrence med andre virksomheder.

    EU-Kommissionen vil undersøge, om statsstøtten også er gået til at støtte PostNord på det område.

  7. Dårlig vejr fremskynder kvartfinalerne i roning

    Færøske Sverri Nielsen efter han var kommet i mål. (Foto: LISE ASERUD © Ritzau Scanpix)

    På mandag skulle der have været afholdt kvartfinaler i roning ved OL i Tokyo. Men dårlige vejrprognoser betyder at kvartfinalerne nu bliver rykket frem til søndag.

    Det bekræfter Jacob Andersen, presseansvarlig i Danmarks Idrætsforbund:

    - Roning er aflyst på mandag, og Sverri Nielsen rykkes derfor til søndag, skriver Jacob Andersen i en sms til DR Sporten.

    Sverri Nielsen fik en sikker start på OL, da han tidligt fredag morgen vandt sit indledende heat og kvalificerede sig til kvartfinalen i herrernes singlesculler.

  8. Europakortet bliver mere gult: Flere franske og græske regioner skifter farve

    Deltavarianten har fået fat flere steder i Sydeuropa, og det får igen betydning for de nye rejsevejledninger, som Udenrigsministeriet netop har offentliggjort.

    Hele Frankrig og Belgien farves gult, men i Belgien er regionen Vallonien grøn, mens flere regioner i det nordlige Frankrig også er grønne. Paris og store dele af Sydfrankrig er dog nu gule.

    I Grækenland skifter flere regioner fra grøn til gul. Det gælder blandt andet feriedestinationerne Peloponnes i det sydlige Grækenland og De Ioniske Øer, der ligger vest for hovedlandet.

    Når et land er gult i rejsevejledningen, betyder det, der er krav om at lade sig teste ved hjemkomst inden for 24 timer, hvis man ikke er færdigvaccineret eller tidligere smittet med Covid-19. Rejser man til til en grøn region i det gule lande, skal man dog ikke testes.

    Ændringerne er gældende fra lørdag den 24. juli klokken 16.

  9. Glyngøre er klar til fejring: I dag vender Jonas Vingegaard hjem

    I dag vender Jonas Vingegaard tilbage til Glyngøre, hvor han bor til dagligt. Og her kan den danske Tour-toer se frem til at blive fejret af hele byen.

    - Det, vi gerne vil fejre, er, at han har formået at trænge igennem. At han i det hele taget har kunnet få lov til at stille op i Tour de France. Den kæmpestore præstation og indsats, der ligger bag – det er dét, vi gerne vil fejre, fortæller Susan Aaen, der udover at være primus motor bag fejringen også er provst i Glyngøre Kirke.

    I morgen skal Jonas Vingegaard igen fejres ved et arrangement, som Skive Kommune står bag.

  10. Det Europæiske Lægemiddelagentur godkender Moderna-vaccine til børn mellem 12 og 17 år

    Modernas coronavaccine er blevet godkendt til 12-17-årige af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

    Det oplyser EMA i en pressemeddelelse.

    Beslutningen er blandt andet taget på baggrund af et studie med 3.732 børn i aldersgruppen.

    De potentielle bivirkninger ved vaccinen er ifølge studiet de samme som hos voksne - hovedsageligt influenzalignende symptomer og smerte på det sted, hvor man har fået vaccinationen.

    Modernas vaccine er en del af det danske vaccinationsprogram.

    Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at vaccinen nu gives til børn ned til 12 år.

    Tidligere har vaccinen fra Pfizer-BioNtech været den eneste, der var godkendt til personer under 18 år.

  11. Se billederne: De danske OL-deltagere træder ind på det olympiske stadion

    • Som noget nyt har hvert land ved dette års OL kunne udpege to fanebærere - en af hvert køn. For Danmark er det sejleren Jonas Warrer og hækkeløberen Sara Slott Petersen. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
    • Danmark stiller med 111 atleter ved OL i Tokyo. Ikke alle de danske atleter er til stede i den danske delegation under åbningsceremonien, fordi de skal i konkurrence inden for de nærmeste dage. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
    • Danmark er et ud af 205 lande, der deltager ved De Olympiske Lege i år. Nordkorea har meldt afbud. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
    • Den ene danske fanebærer Sara Slott Petersen vandt sølv i 2016, mens den anden Jonas Warrer vandt guld i 2008. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Med Dannebrog forrest er de danske OL-atleter netop trådt ind på det olympiske stadion i Tokyo.

    Fanebærerne for Danmark er hækkeløberen Sara Slott Petersen og sejleren Jonas Warrer. De to ledte holdet ind på stadion, mens de sammen bar den danske fane.

    Danmark stiller med 111 atleter.

    Åbningsceremonien startede klokken 13 og er en lidt usædvanlig en af slagsen, fordi den på grund af pandemien bliver afholdt på et stort set tomt olympisk stadion.

  12. 707 personer er testet positive for coronavirus det seneste døgn

    Siden i går er 707 personer testet positive for coronavirus.

    Det viser den seneste opgørelse fra Statens Seruminstitut.

    Antallet af indlagte på de danske hospitaler falder til 55 - det er to færre end i går. Ingen smittede er døde det seneste døgn.

    Der er foretaget 73.870 PCR-prøver siden i går og dermed er positivprocenten 0,96.

    Der er indtil videre vaccineret 4.042.804 personer, hvilket svarer til 69,1 procent af befolkningen. 2.872.380 personer er færdigvaccinerede, hvilket er 49,1 procent af befolkningen.

  13. Foreløbige tal peger på beskedent omfang af corona-senfølger i Danmark: Men eksperter er uenige

    Statens Serum Institut vil nu lave en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle de 300.000 danskere, der har været smittet med covid-19, skal svare på, om de har haft senfølger. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Udenlandske undersøgelser har peget på, at over halvdelen af dem, der har været syge med coronavirus, bliver ramt af senfølger som åndenød, træthed eller mistet lugtesans.

    Men tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at det kun er relativt få borgere i Danmark, der bliver henvist til senfølgeklinikkerne. Det skriver Berlingske i dag.

    - De danske sundhedsdata viser, når der sker en økonomisk transaktion, eller når nogen bliver henvist fra et sted til et andet. Det tyder på, at det i dansk kontekst er en halv til en hel procent af samtlige covid-cases, der bliver henvist til senfølgeklinikkerne, siger direktør for SSI Henrik Ullum til avisen.

    Vi risikerer, at det bliver et samfundsproblem. Vi risikerer, at mennesker ryger ud af arbejdsmarkedet. Og vi risikerer at bruge mange ressourcer på det i sundhedsvæsenet.
    Ejvind Frausing, overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital

    Helt anderledes resultater er man blandt andet nået frem til i nogle af vores nærmeste nabolande.

    (ARKIV) De danske tal er baseret på henvisninger fra de praktiserende læger til senfølgeklinikker, mens udenlandske studier i højere grad bygger på patienter, der har været indlagt. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)

    Ifølge undersøgelser fra Storbritannien og Sverige er det 15 til 20 procent af de smittede, som oplever senfølger efter en coronainfektion.

    Og ifølge en norsk undersøgelse fik 60 procent langtidsskader med symptomer som for eksempel udmattelse, lugt- og smagsgener og hukommelsestab.

    Ifølge Henrik Nielsen, professor ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, så er der dog afgørende forskelle på SSI's tal og de udenlandske undersøgelser.

    - Af naturlige grunde har en række af de første undersøgelser fra udlandet omhandlet de patienter, der har været indlagt på sygehuset, og måske endda dem, der har været på intensivafdeling i lang tid.

    - Og så når man op på meget høje tal, fordi det er den tungeste del af sygdomsspektrum, man har undersøgt. Og jeg er ret sikker på, at hvis man udvider undersøgelsen til patienter, der har haft milde forløb, så vil man finde meget lavere procentsatser.

    Overlæge Henrik Nielsen fra Aalborg Universitetshospital mener ikke, at senfølger er et samfundsproblem i Danmark. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Henrik Nielsen vil dog godt vove så meget som at sige, at SSI's tal tyder på, at senfølger ikke er et et decideret samfundsproblem i Danmark.

    - Der kan måske være et mørketal (af patienter, red.), der ikke er henvist endnu, men holder det sig nede i det omfang, så er det for den enkelte alvorligt, og et problem vi skal se på og hjælpe med, men for samfundet er det ikke et stort tal, der vil være et uoverstigeligt problem for sundhedsvæsenet.

    På lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital i København er man dog ikke enig i, at senfølger ikke er et samfundsproblem i Danmark.

    Her modtager overlæge Ejvind Frausing nu mange tilfælde af patienter, der ikke har været indlagt med covid-19, og som har været hjemme med milde symptomer på sygdommen.

    - Der ser vi, at på trods af, at de har milde tilfælde af akut covid, har de ret udtalte senfølger, dem der bliver henvist til os, siger han og beskriver senfølgerne.

    - Det er specielt den ekstreme udmattelse, det er åndenød, brystsmerter og kognitive symptomer som koncentrationsbesvær.

    (ARKIV) På Hvidovre Hospital ser man nu flere patienter med senfølger, som har haft milde symptomer på covid-19 og ikke har været i kontakt med sygehuset på den baggrund før. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Han mener ikke, at SSI's sundhedsdata giver et retvisende billede af problemet med senfølger efter coronainfektioner i Danmark.

    - Det er jo sådan, at Sundhedstyrelsen har en plan for, hvordan man følger op for senfølger. Og den fortæller, at de praktiserende læger skal stå for hovedparten af opfølgningen, så hvis det er almindelige, forventelige senfølger, som godt kan være generende for patienten, så vil de jo ikke blive henvist til en sygehusafdeling.

    - Det, vi ser, er komplekse senføger, det er store senfølger, der rammer flere organsystemer, og hvor det kræver en udredning for at finde ud af, om der er noget alvorligt på færde, siger han.

    Hvis samfundet ikke tager senfølger alvorligt nok, så ender det netop med at være mere end et problem for den enkelte, mener Ejvind Frausing.

    - Vi risikerer, at det bliver et samfundsproblem. Vi risikerer, at mennesker ryger ud af arbejdsmarkedet. Og vi risikerer at bruge mange ressourcer på det i sundhedsvæsenet.

    Statens Serum Institut vil nu lave en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle de 300.000 danskere, der har været smittet med covid-19, skal svare på, om de har haft senfølger.

    69,1 procent af den danske befolkning har nu mindst ét stik med en coronavaccine, viser dagens tal fra Statens Serum Institut. 49,1 procent er færdigvaccineret. (Foto: JUAN MEDINA © Ritzau Scanpix)

    Desuden vil 300.000, der ikke har været testet positive, modtage det samme spørgeskema.

    Undersøgelsen bliver lavet, når alle herhjemme har fået tilbudt vaccinen.

    Henrik Nielsen ser frem til at få resultatet af spørgskemaundersøgelsen til efteråret.

    - Det er en meget vigtigt undersøgelse, som kan bidrage med noget andet end det, vi hidtil har vidst. For det, man gjorde i foråret, var at se i sundhedsregistre, men jo uden at have kontakt til den enkelte dansker med infektionen.

    - Nu spørger man den enkelte dansker om en lang række symptomer og helbredsforhold. Og det belyser det på en ny måde, som supplerer. Og derfor får vi et mere præcist billede af, hvad vi egentlig diskuterer, siger han.

    DR Nyheder forsøger at få et interview med direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum. Det har indtil videre ikke været muligt.

  14. Børnevaccination: Blot en tredjedel har foreløbig takket ja til corona-vaccine

    En 13-årig dreng bliver vaccineret med Pfizer-BioNTech i Hyde Park i New York City, USA. (Foto: Shannon Stapleton © Ritzau Scanpix)

    Et opkøb af Pfizer/BioNTech vacciner fra Rumænien har sat skub i vaccinationerne i Danmark.

    Især har købet haft betydning for børn mellem 12 og 15 år, som har taget et stort spring frem i vaccinekøen, og nu alle har fået en invitation til det første stik.

    Vi kan se, at omkring totredjedele af forældre til børn i den her aldersgruppe er villige til at lade deres børn vaccinere.
    Michael Bang Pedersen, professor ved Aarhus Universitet.

    Beslutningen om først at lade børn vaccinere og dernæst fremrykke vaccine-planerne har været kritiseret af børnelæger, lægefaglige og forældre. De har ment, at Sundhedsstyrelsens beslutning om at vaccinere børn har været forceret.

    Nu ligger de første data så klar for, hvor mange forældre der har takket ja til vaccinetilbuddet. Tallene viser, at blot en tredjedel af de børn, der er blevet inviteret til at få vaccinen, foreløbig har sagt ja.

    - Det er et relativt lavt niveau, men det er også min klare forventning, at vi kommer højere op. Vi kan se, at omkring totredjedele af forældre til børn i den her aldersgruppe er villige til at lade deres børn vaccinere. Så det må vi forvente, vi kommer nærmere på, på den anden side af sommerferien, siger adfærdsforsker Michael Bang Pedersen, professor ved Aarhus Universitet.

    Samlet har 132.603 i aldersgruppen fordelt på regionerne Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark takket ja til en Pfizer-vaccine. Det er præcis en tredjedel af gruppen.

    Lidt lavere er andelen i Region Sjælland, hvor 11.400 har fået mindst et stik eller booket tid til et svarende til cirka 30 procent af børnene i aldersgruppen.

    Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og formanden for børnelægerne i Danmark, Klaus Birkelund Johansen, var ikke helt enige på et pressemøde om børnevaccination mod Covid-19 den 17. juni. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    For befolkningen generelt har antallet af personer, der har modtaget det første stik, nu rundet fire millioner borgere. Det svarer til en vaccinedækning på knap 70 procent.

    - International forskning viser, at man er mere villig til at lade sig selv vaccinere, end man er villig til at lade sine børn vaccinere. Det er lidt nemmere at gøre en god gerning for samfundet og de sårbares skyld, når det er på egne vegne, end det er at sige til sine børn, at de nu skal lide de her bivirkninger for samfundets skyld, siger Michael Bang Pedersen.

    Men timingen med sommerferie og uklar kommunikation gør dog, at han forventer en større tilslutning i løbet af den næste måned.

    - Der er i høj grad en vaccinevillighed i forhold til at lade sine børn vaccinere. Så det her handler dels om sommerferie, og så handler det også om, at man blev taget på sengen, fordi man i bund og grund forventede, at man først skulle tage stilling til det her en gang i september.

    - Nu står man så pludselig og har vaccinerne til det. Men Sundhedsstyrelsen har ikke formået at kommunikere ud omkring, hvad dataene er nok også besværligggjort af sommerferien. Tidspunktet har været uheldigt både logistisk og kommunikationsmæssigt, siger Michael Bang Pedersen, adfærdsforsker Michael Bang Pedersen, professor ved Aarhus Universitet.

    FAKTA: Flere vacciner rykker børn frem i køen

    • Da Sundhedsstyrelsen 17. juni på et pressemøde oplyste, at børn fra 12 til 15 år som de næste skulle med i programmet, var det planen, at de skulle vaccineres i september, når alle over 16 år var færdigvaccineret.

    • Siden er der indkøbt 1,17 millioner doser fra Rumænien, og det har rykket børnene længere frem i køen.

    • Er børnene under 15 år, sendes invitationen til forældrene.

    • I slutningen af maj blev vaccinen fra Pfizer/BioNTech som den første og foreløbig eneste godkendt til børn af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

    • Godkendelsen skete på baggrund af et studie med 2200 vaccinerede børn mellem 12 og 15 år. Halvdelen fik vaccine, de øvrige saltvand. Børnelæger har kritiseret studiet for at være for lille.

    • USA og Canada vaccinerer allerede børn i alderen 12 til 15 år.

    • Ifølge professor i vacciner Camilla Foged viser data fra den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention (CDC), at børn ikke er i øget risiko for bivirkninger.

    • I Danmark er der 273.165 personer i aldersgruppen 12-15 år - de udgør 4,7 procent af befolkningen.

    • Kilder: Sundhedsstyrelsen, Camilla Foged, Danmarks Statistik, Pfizer, Reuters og Ritzau.

    • /ritzau/

  15. Den har været på Mount Everest og i rummet: Nu sætter den olympiske ild gang i legene

    Den olympiske ild har været tændt siden 2020, og sætter i dag gang i De Olympiske Lege ved åbningscermonien. (Foto: Zuma / SplashNews.com © www.SplashNews.com 2021)

    I dag ankommer den olympiske ild til Japans nationalstadion efter sin mere end 10.000 kilometer lange rejse fra Olympia i Grækenland til OL-værtsbyen, Tokyo.

    Faklen skyder den overdådige åbningsceremoni i gang i dag, som på traditionel vis indleder De Olympiske Lege.

    - Fakkelløbet og åbningsceremonien er nogle af de ritualer, der er med til at gøre De Olympiske Lege til noget helt særligt. Den olympiske ild refererer tilbage til de antikke lege i Grækenland, hvor grækerne eftersigende stjal ilden fra guderne. Den historie skaber en særlig prestigefyldt aura omkring legene, siger Jørn Hansen, der er professor emeritus i idrætshistorie fra Syddansk Universitet.

    Under de moderne lege bliver den olympiske ild tændt nogle måneder før De Olympiske Lege starter og fragtet af fakkelbærer til værtsbyen.

    Selvom den mest traditionelle måde at fragte den olympiske ild på er i løb på landjorden, har værtsnationer gennem tiden lavet flere hæsblæsende forsøg på at fragte ilden på mange vilde måder.

    Vi har samlet nogle af de mest opsigtsvækkende måder her.

    De her vilde påfund er med til at lave en 'hype' omkring OL, som adskiller sig fra alle andre mesterskaber.
    Jørn Hansen, professor emeritus i idrætshistorie fra Syddansk Universitet.
    • Klatrer står med den olympiske flamme på verdens højeste bjerg, Mount Everest, på grænsen til Kina. (Foto: XINHUA)
    • Klatrer viser OL-ringene. (Foto: XINHUA)
    1 / 2

    I 2008 var millionbyen Beijing i Kina værtsby for De Olympiske Lege.

    Kineserne havde tænkt ud af boksen, da de planlagde ruten fra Grækenland til Kina, og valgte, at ruten skulle gå gennem seks af verdens syv kontinenter.

    På grænsen mellem Nepal og Kina kom faklen forbi Mount Everest, hvor et hold af klatrere også bragte den olympiske ild med op på verdens højeste bjerg.

    Reaktionerne på fakkeloptoget fra andre lande var dog langt fra dét, kineserne havde håbet på.

    - På flere kontinenter mødte kineserne aktivistiske begivenheder og demonstrationer mod Kina, siger Jørn Hansen.

    Et eksempel var, da en fakkelbærer blev overfaldet i London i af en kina-kritisk aktivist. Der var også konflikt i Istanbul - og i Paris blev faklen slukket fem gange. Det skete, ifølge det franske politi, fordi man måtte evakuere fakkelbærerne fra optøjer.

    • Den russiske astronaut Oleg Kotov holder den olympiske fakkel under rumvandringen udenfor Den Internationale Rumstation. Billedet er taget fra livesendingen af NASA TV, den 9 november 2013. (Foto: Nasa)
    • Rusland havde i 2013 medbragt den olympiske fakkel på 'Expedition 37' til Den Internationale Rumstation. (Foto: NASA TV)
    • Den russiske astronaut Fyodor Yurchikhin holder den olympiske fakkel lige efter landingen på Jorden. (Foto: Shamil Zhumatov)
    1 / 3

    Den hidtil længste rute, som faklen har haft, var under de olympiske vinterlege i 2014. Her var destinationen Sochi i Rusland, men faklen tog ikke ligefrem ruten fra Grækenland til Rusland i fugleflugt.

    I stedet besluttede russerne at sende faklen op med en rumraket til Den Internationale Rumstation.

    Tre russiske astronauter bragte den til rummet, hvor faklen også kom med uden for rumstationen på en 50 minutters rumvandring.

    - De her vilde påfund er med til at lave en 'hype' omkring OL, som adskiller sig fra alle andre mesterskaber, siger Jørn Hansen.

    Selvom ilden ikke holder til en tur i rummet uden ilt, var det netop dén fakkel, der blev antændt igen og brugt til at tænde den olympiske ild i Sochi.

    Til dette OL har faklen været tændt siden 20. marts 2020 og har været strandet på ruten i et år. Rejsen har ikke kun budt på turen fra Grækenland til Japan - men også været rundt på 47 destinationer i Japan under mottoet ‘Hope Lights Our Way’.

    På ruten ligger områder som Fukushima, Iwate og Miyagi, der er nogle af de byer, der blev hårdest ramt af jordskælv og tsunami i 2011, hvor mere end 18.000 mennesker mistede livet eller forsvandt.

    Nu er den olympiske ild nået frem til Tokyo - dog et år forsinket. For coronapandemien satte sidste år en stopper for at afholde OL i Tokyo 2020. I stedet blev det udskudt til i år.

    Atleterne kan derfor afholde De Olympiske Lege, men med nogle drastiske ændringer.

    Der vil nemlig ikke være tilskuere på stadion, når atleterne skal hive medaljerne hjem. Også fakkeloptoget i Tokyos gader er i år blevet aflyst og erstattet af officielle ceremonier, der er blevet streamet online.

    Og selvom ændringerne er påtvunget af coronakrisen, er det typisk, at vi ser ændringer i de ellers grundlæggende traditionelle lege. Det gør landene for at markere og brande sig, fortæller Jørn Hansen.

    - Man prøver hele tiden at forny sig som OL-vært. I år har der været stort fokus på at gøre brug af genbrug, som tapper ind i tidens trend om at passe på miljøet, siger Jørn Hansen.

    I år kan du altså se podier lavet af genbrugsplast, mens medaljerne er smeltet om fra eksisterende metaller fra brugte mobiler, computere og kameraer.

  16. Spilfans står sammen i protest: 'Jeg væmmes over, hvad mine penge er gået til gennem alle de år'

    Spilvirksomheden bag 'World of Warcraft' rammes af grove anklager om chikane og forskelsbehandling. Nu samles fans verden over i protest. (© Activision Blizzard)

    Den fysiske verden hænger efterhånden uløseligt sammen med den virtuelle.

    Og nu har en 29-siders lang anklage fået orker og elver til at sænke sværdet og samle sig i det populære computerspil 'World of Warcraft'.

    En retssag i USA har nemlig fået fans til at boykotte spillet.

    Spilgiganten bag 'World of Warcraft', Activision Blizzard, rammes lige nu af grove anklager om sexchikane og grænseoverskridende adfærd.

    I tirsdags kom det frem, at den amerikanske stat Californien har valgt at sagsøge virksomheden for at have en kultur med "konstant seksuel chikane" og kønsbaseret forskelsbehandling.

    Efter sagen blev offentliggjort, er flere kvinder stået frem, som uddyber anklagerne og løfter sløret for en endnu voldsommere kultur, end først antaget.

    Drukspil på kontoret, uønsket fysisk berøring, vittigheder om voldtægt, fravælgelse af kvinder på grund af deres køn og opfordringer til køb af prostituerede er blot nogle af de beskyldninger, de kvindelige ansatte nu står frem med.

    De vidnesbyrd har sat sine tydelige spor i gamingverdenen. Og det er nået helt ind i den virtuelle verden i 'World of Warcraft'.

    Twitter-brugeren Fence Macabre opfordrede torsdag alle spillere til at samles og protestere og skrev, at "som bruger og medlem af 'World of Warcraft'-fællesskabet står vi sammen med ofrene og de overlevende af Activisions Blizzards racisme og overgreb".

    Det fik fans fra hele verden til at gå sammen og deltage i protesten mod spilgiganten. Orker og elver i hundredvis mødtes i spillet og satte sig ned for at støtte ofrene og vende spilvirksomheden ryggen.

    Spiljournalist Cass Marshal var til protesten og fortæller, hvordan flere og flere ansigter dukkede op på skærmen og viste deres opbakning.

    - Jeg sad ned sammen med de andre spillere og hørte på samtalerne, der flød. Nogen kom for at sige farvel og ønske deres medspillere held og lykke. Andre brugte protesten til at komme ud med vrede og frustration for Activision Blizzards ansatte, der blev nævnt i anklagen, skriver han i mediet Polygon.

    Det her spil har haft en kæmpe indflydelse på mit liv og har hjulpet mig igennem svære tider. Det er svært at skulle have en fritid uden 'World of Warcraft'
    SpiritGrocer, Reddit-bruger

    En medstifter af protesten fortæller, at hun har oplevet en kæmpe opbakning fra mange i miljøet.

    - Det har været overvældende at se den form for solidaritet og støtte til ofrene af Activision Blizzards overgreb, siger Hinahina Gray til spilmediet PC Gamer.

    Hun fortæller dog også, at nogle af spillerne stadig ikke har besluttet sig, om de vil forlade spillet i protest.

    - Det er aldrig en nem beslutning at forlade en så stor følelsesmæssig investering, siger hun, og derfor forstår hun også godt, at den endelige afgørelse kan være svær.

    - Det er et stort tab mange i miljøet oplever lige nu. Især folk som har oplevet at være marginaliseret og som har fundet folk i 'Warcraft'-miljøet, der ligner en selv og føler, at det er der, de hører til, fortæller Hinahina Gray, der forstår den følelse, da hun selv er født som queer, og hvor miljøet altid har haft en særlig betydning for hende.

    Men det slutter ikke her.

    Udover protesten er der også startet en fundraising, der støtter Black Girls CODE, en organisation der skal lære piger i alderen 7-17 år om computerprogrammering og digital teknologi for at fremme ligestilling i tech-verdenen. De har på kort tid allerede indsamlet 8.000 dollars, som svarer til lidt over 50.000 danske kroner.

    Én af donorerne har sammen med 50 dollars sendt en besked til organisationen:

    - Jeg har spillet 'World of Warcraft' 15 år i træk, indtil jeg afmeldte det i går. Jeg væmmes over, hvad mine penge er gået til gennem alle de år. Jeg er beæret over nu at kunne støtte en god sag, skriver brugeren Taruun.

    Også på sociale medier står gamere og fans frem og udtrykker deres vrede og frustration overfor spilvirksomheden.

    En tråd med over seks tusind kommentarer trender lige nu på hjemmesiden Reddit, hvor spillere fra hele verden deler mange års minder og oplevelser med hinanden. Men også hvordan de skal komme videre herfra.

    En bruger ved navn SpiritGrocer skriver:

    - Det her spil har haft en kæmpe indflydelse på mit liv og har hjulpet mig igennem svære tider. Det er svært at skulle have en fritid uden 'World of Warcraft', skriver brugeren i en Reddit-tråd.

  17. Se billederne: Åbningsceremonien ved OL er i gang

    • Fyrværkeri skyder åbningsceremonien i gang. (Foto: kim Kyung-Hoon © Ritzau Scanpix)
    • Det japanske flag bæres ind for at blive hejst på stadion akkompagneret af den japanske nationalsang, sunget af sangerinden Misia. (Foto: Jeff Pachoud © Ritzau Scanpix)
    • Åbningsceremonien foregår på det olympiske stadion i Tokyo. (Foto: Jonathan Nackstrand © Ritzau Scanpix)
    • Traditionen tro er åbningsceremonien et stort show - i år dog uden fyldte tribuner. (Foto: Jewel SAMAD © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Med et års forsinkelse er De Olympiske Lege officielt ved at blive skudt i gang med åbningsceremonien i Tokyo.

    Pandemien gør det til en mere afdæmpet åbningsceremoni, end vi er vant til, men de store traditioner skal stadig holdes i hævd.

    Den olympiske ild skal tændes, det olympiske flag hejses og fredsduerne slippes fri.

    Det hele sendes live på DR1.

  18. DF: Statsministeren bør afbryde sin ferie og gribe ind i sygeplejerskernes strejke

    Det er tid til, at statsministeren dropper sommerferien og griber ind i sygeplejerskernes strejke. Sådan lyder meldingen fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

    Lige nu strejker 5.000 sygeplejersker, fordi de vil have mere i løn og forbedrede arbejdsforhold. Og Dansk Sygeplejeråd har varslet, at fagforeningen trækker yderligere 1.000 sygeplejersker ud til strejke i næste uge.

    Konflikten er af en karakter, der kun kan løses ved, at politikerne griber ind, siger Kristian Thulesen Dahl.

    - Der er ikke noget, der tyder på, at denne her konflikt kan løses medmindre politikerne kommer i arbejdstøjet. Derfor kan vi lige så godt komme i gang nu i stedet for at vente en måned eller to, så endnu flere danskere får udskudt deres behandling.

    Samme opfordring kommer tidligere på ugen fra Enhedslisten.

    Hverken statsministeren eller beskæftigelsesministeren har ønsket at kommentere på de to partiers ønske.

  19. Danmarks seneste fanebærer sender hilsen til de kommende OL-danskere

    Caroline Wozniacki, der var fanebærer ved de seneste olympiske lege, i Rio de Janeiro i 2016, har sendt en hilsen til både de danske OL-atleter, men også de to danske fanebærere, Sara Slott Petersen og Jonas Warrer.

    - Vi hepper med hjemmefra og håber, I gør det rigtig godt og får nogle medaljer med hjem til Danmark.

    - Jonas og Sara, tillykke med at I skal bære den danske fane. Det er et kæmpe øjeblik. Nyd det, siger Caroline Wozniacki.

  20. Fødevarerminister Rasmus Prehn bliver Danmarks repræsentant ved OL

    Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) rejser til OL i Tokyo som repræsentant for Danmark.

    Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

    - Jeg er virkelig glad for at kunne repræsentere regeringen og overvære De Olympiske Lege i Tokyo i år. Det er en opgave, jeg påtager mig med stor ære, udtaler Rasmus Prehn i meddelelsen.

    - Jeg holder ekstra øje med de danske håndboldherrer, sejlads og skateboard, der i år er med på OL-programmet for første gang, og hvor vi har en 46-årig repræsentant med i form af ikonet Rune Glifberg. Det er så stærkt, lyder det fra fødevarerministeren.

    Prehn erstatter kulturminister Joy Mogensen (S), som har måtte melde fra, fordi hun er gravid.

  21. Oversvømmelser i Tyskland har smadret tog og jernbaner for 10 milliarder kroner

    • Der er sket skade på 600 kilometer jernbanespor i Tyskland. (Foto: Christof Stache © Ritzau Scanpix)
    • Blandt andet er stationen Dernau ødelagt. (Foto: Christof Stache © Ritzau Scanpix)
    • Også togbroer er smadret af vandmasserne. (Foto: Christof Stache © Ritzau Scanpix)
    • Der er også sket indvendige skader i nogle toge. Blandt andet i toget her i Kreuzberg i Tyskland. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Regningen for skader på tog og jernbaner efter oversvømmelserne i Tyskland i sidste uge løber op i omkring 10 milliarder danske kroner.

    Det skriver Ritzau med henvisning til det tyske nyhedsbureau DPA.

    Beløbets størrelse er et estimat fra det statsejede jernbaneselskab Deutsche Bahn, som er i dialog med den føderale regering om finansieringen.

    Inden årets udgang forventer jernbaneselskabet at have bragt skaderne i orden igen, så togtrafikken kan genoptages stort set som normalt.

    Oversvømmelserne har kostet over 170 mennesker livet i Tyskland, og særligt delstaterne Rheinland-Pfalz og Nordrhein-Westfalen er blevet hårdt ramt af ødelæggelser.

  22. Smittestigningen bremser op i Spanien

    Det begynder at gå den rigtige vej med smitten i Spanien. I hvert fald er landet begyndt at se et fald i stigningen af smittetilfælde.

    Det siger Spaniens sundhedsminister, Carolina Darias.

    Generelt har der været en del smitte i Spanien det seneste stykke tid. Antallet af smittetilfælde blev femdoblet i perioden fra midten af juni til midten af juli.

    Det fik tidligere på ugen myndighederne på Mallorca til at overveje at stramme reglerne for nattelivet i weekenden.

    Siden 10. juli har Udenrigsministeriet i Danmark opfordret til at være ekstra forsigtig på rejser til og fra Mallorca, som er blandt danskernes foretrukne rejsemål.

  23. OL-svømmers forældre rørt til tårer: ’Det er et privilegie at følge dig’

    Inden OL-svømmeren Signe Bro pakkede kufferten og rejste mod de olympiske lege i Tokyo, tog hun vejen forbi sine forældre med Bevægelsesstafetten i hånden. Uden dem havde det nemlig ikke været muligt at opnå OL-drømmen, lyder det fra den rørte og forhåbningsfulde OL-svømmer:

    - Siden barnsben har de kørt mig til træning i de tidlige morgentimer, smurt mine madpakker og de står altid klar på tribunerne, uanset hvor i verden, jeg svømmer.

    Det bliver derfor også en noget anderledes oplevelse i Tokyo, når forældrene grundet corona-restriktioner ikke kan heppe på forreste række, som de plejer. Det skal dog ikke begrænse støtten fra forældrene, som trofast vil følge med hjemmefra, når Signe svømmer efter medaljerne.

    - Det er et privilegie at følge dig og vi er utrolig kede af, at vi ikke kan få lov til at se dig i Japan – det havde vi sådan ønsket. Men vi er der for dig nu og fremover, så giv den gas, lyder opmuntringen fra Signes mor, som med tårer i øjnene modtager Bevægelsesstafetten.

  24. Mere end en halv million briter ramt af "pingdemic" på en uge: Flere personalegrupper undtaget krav om isolation

    Manglende medarbejdere og tomme hylder i supermarkeder rundt om i Storbritannien har nu bevirket, at kravet til isolation i ti dage bliver lempet.

    Tomme hylder i supermarkedet og barer, der ikke kan åbne, fordi der simpelthen ikke er personale nok.

    Mere end 600.000 briter måtte nemlig i ugen op til den 14. juli gå i isolation, efter at have fået en besked fra covid 19-app'en, som det britiske svar på Sundhedsstyrelsen, NHS, står bag. App'en fortæller, når man har været i nærheden af nogen, som er testet positiv for coronavirus, og bliver man "pinget", skal man gå i ti dages isolation.

    Det har fået rekordmange til at isolere sig, men den store stigning af tilfælde i den såkaldte "pingdemic" får nu konsekvenser.

    For det duer ikke, at der ikke er personale nok til eksempelvis at fragte varer til butikkerne, og derfor har den britiske regering besluttet at undtage en række grupper fra isolationskravet.

    Det gælder blandt andet i sundheds-, transport- og energisektoren, hvor udvalgte medarbejdergrupper ikke længere skal isolere sig, selvom de er blevet “pinget” af covid-19 app’en, skriver The Guardian.

    I stedet har regeringen fremlagt en slags pilotprojekt, hvor medarbejdere i stedet skal testes dagligt og kan fortsætte arbejdet, hvis de tester negativ for coronavirus - også selvom de ifølge app'en har været i nærheden af nogen, som er testet positiv.

    I forvejen er medarbejdere i visse områder, der er betegnet som "kritiske", fritaget for isolationskravet.

    Det er ikke, fordi folk hamstrer, at der pludselig ser sådan her ud i flere britiske supermarkeder, men simpelthen fordi der ikke er hænder nok til at sikre, at varerne havner på hylderne:

    Den seneste uges høje antal af personer, der er gået i isolation har været til stor debat i Storbritannien, og manglen på hænder har været har fået nogle virksomheder til at begrænse deres åbningstider eller helt holde lukket.

    Billederne af de mange tomme butikshylder har da også givet anledning til bekymring hos handelsminister Kwasi Kwarteng, der i går samtidig understregede:

    - Jeg vil ikke have, at folk får indtryk af, at alle hylder i alle supermarkeder er tomme. Det er ikke tilfældet, men vi er bekymrede over tilfælde af manglende varer og kigger på forsyningskæden i de kritiske industrier og tager bestik af situationen.

    • Der er ikke meget på hylderne her i et supermarked i London. (Foto: Andy rain)
    • I ugen op til den 14. juli steg antallet af covid-19-tilfælde i Storbritannien til det højeste, det har været siden midten af januar, med mange tusinder, der sidder i isolation. (Foto: Andy rain)
    • Billederne som dette fik i går handelsminister Kwarteng til at sige, at regeringen var "bekymret" over udviklingen. (Foto: Facundo Arrizabalaga)
    1 / 3

    Kendte kæder som eksempelvis Sainsbury's har da også forsøgt at nedtone omfanget af problemet, selvom man her erkender, at man ikke altid kan levere de produkter, kunderne efterspørger.

    Bekymringen over de mange isolationstilfælde har spredt sig og affødt kritik fra blandt andet den tidligere sundhedsminister Jeremy Hunt, efter meldinger om at folk er begyndt at slette den pågældende app for at undgå at blive “pinget”.

    App'en fra den britiske sundhedsstyrelse, NHS, sendte alene fra den 8. den 14. juli besked ud til 607.486 personer i England og Wales. (Foto: Jason Cairnduff)

    Hunt advarede mod en stigende skepsis i brugen af app'en og har opfordret til, at man skrotter det ti dage lange isolationskrav for folk, der har modtaget to vaccinationsstik mod, at man i stedet isolerer sig, indtil man tester negativ.

    - Ellers risikerer vi at miste opbakning til det her meget, meget vigtige våben mod virusset, lød det i går fra den tidligere sundhedsminister.

    Det er ikke et krav at downloade den pågældende app, som mere end 10,4 millioner allerede har downloadet. Den fungerer via bluetooth-teknologi, men har blandt andet fået kritik for at være for følsom ved eksempelvis gennem en væg at identificere en nabo som nærkontakt.

    I alt har app'en ifølge NHS' egen data udsendt omkring fire millioner notifikationer ud siden december.

    Først den 16. august frafalder isolationskravet til personer, der har modtaget to vaccinationsstik.

  25. Nedlukninger har kostet fattige familier dyrt: Rekord mange søger sommerferiehjælp

    Martin Jensen er en af de 7.700 familier der i år har søgt Dansk Folkehjælps feriehjælp. Han har fået feriehjælp til en uge i Lalandia med Oliver på 10 år og sine to andre børn. (Foto: Mathilde Nordenlund © (c) DR)

    På bowlingbanen i Lalandia i Rødbyhavn får Martin Jensen fra Slagelse en tiltrængt feriepause med sine tre børn.

    - Det er rart at se dem slå sig løs. De får noget frihed og en masse sociale interaktioner med nogen, de ikke kender, siger han.

    Martin Jensen er en af de 7.700 familier der har søgt feriehjælp fra Dansk Folkehjælp i år for at kunne komme på sommerferie.

    - Når man skal hjemmeskole tre børn, skal man også have bærbare pc'er til tre børn. Når børnene ikke går i dagpleje, vuggestue eller børnehave, skal man pludselig give både morgenmad, frokost og eftermiddagsmad.
    Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen

    Han er uddannet indenfor restaurantbranchen, men har været på kontanthjælp siden begyndelsen af coronakrisen.

    - Og så har pengene bare ikke været til det. Når man har tre børn, kommer der hurtigt uforudsete udgifter. Jeg har for eksempel en søn på ti år, der slider sine sko op som jeg ved ikke hvad, siger Martin Jensen.

    Han er langt fra den eneste, der har svært ved at hive penge ud af budgettet til oplevelser i sommerferien i år.

    Dansk Folkehjælp har fået 33 procent flere ansøgninger om feriehjælp i år end sidste år – der ellers også slog negativ rekord.

    Også organisationer som Mødrehjælpen og Husmoderferie, der uddeler feriehjælp og arrangerer udflugter og ferier for fattige familier, får ekstra mange ansøgninger og henvendelser fra familier, der trænger til et pusterum, i år.

    Forklaringen på den ekstra søgning er den samme hos alle organisationerne: coronakrisen.

    - I år har vi haft mulighed for at spørge vores ansøgere, og der kan vi entydigt se, at nedlukningerne i Danmark har været en stor del af forklaringen på, hvorfor vi ser de her historiske stigninger, siger Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp.

    For selvom nedlukningerne generelt ikke har betydet flere arbejdsløse i Danmark, har de presset de i forvejen fattige familier på økonomien.

    - Når man skal hjemmeskole tre børn, skal man også have bærbare pc'er til tre børn. Når børnene ikke går i dagpleje, vuggestue eller børnehave, skal man pludselig give både morgenmad, frokost og eftermiddagsmad, og der er bleudgifter, siger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.

    Den store efterspørgsel betyder også, at hjælpeorganisationerne må sige nej til ekstra mange familier i år.

    - Efterspørgslen har været massiv i forhold til de seneste år, så vi har 50-60 familier på venteliste til ferier lige nu, siger Leo Rasmussen, der er aktivitetsleder i Husmoderferie.

    Børnene får nogle gode oplevelser, der holder længe
    Martin Jensen, far til tre og modtager af feriehjælp i år

    Hos Dansk Folkehjælp er det i år 19 procent af de godkendte ansøgere, som det er muligt at give feriehjælp til.

    Klaus Nørlem håber, at de resterende kan få hjælp af en af de store hjælpepakker, hvor der er afsat 22 mio. kr. til oplevelser for udsatte familier.

    - Det er et arbejde, vi sætter i gang efter sommerferien, og der vil vi have fokus på nogle af de familier, som har fået afslag på deres feriehjælp, siger han.

    Tilbage i Lalandia oplever Martin Jensen, at oplevelser væk hjemmefra giver overskud.

    - Børnene får nogle gode oplevelser, der holder længe. Oliver har blandt andet fundet en ven, der bor i Ringsted, som ikke er så langt fra Slagelse, så de vil gerne blive ved at lege sammen, når vi kommer hjem igen, siger han.

  26. Sten griller op til 275 dage om året: 'Folk bør tage nogle flere chancer, når de griller'

    Danskerne elsker at grille. I 2009 brugte tre ud af fem en kuglegrill. I dag har flere fået øjnene op for gasgrillene. Grillentusiast Sten Hisselholm griller på både gas og kul. Faktisk ejer han 13 forskellige grill. (Foto: Oliver Seppo © DR)

    Vi danskere er et storgrillende folkefærd – i hvert fald om sommeren, hvor vi lystigt finder grillstarteren frem, så snart temperaturen sniger sig op over de 16 grader.

    Men der findes faktisk mennesker i dette land, som griller året rundt. De griller nærmest hvad som helst og hvor som helst. En af dem er Sten Hisselholm fra Horsens.

    Ude foran den 37-åriges elektrikers hus står der intet mindre end 13 forskellige grill.

    Der er små kuglegrill. Store kuglegrill. Gasgrill. Pillegrill. Og når Sten Hisselholm tager på ferie, tager han også gerne en grill eller to med. Bare lige for at være på den sikre side.

    - Inden jeg fik børn, stillede jeg dem faktisk på bagsædet, og så fik de sikkerhedsseler på, så de ikke rutchede rundt, siger Sten Hisselholm med et grin.

    Det største øjeblik i Sten Hisselholms grillkarriere var, da han vandt DM i spareribs. - Man kalder spareribs for kongekategorien, så det var stort at vinde det. Jeg blev helt ekstatisk og vil nærmest sammenligne det med, når seksårige drenge vinder deres første fodboldstævne, fortæller Sten Hisselholm. (Foto: (privatfoto))

    Kærligheden til grilldisciplinen begyndte allerede i Sten Hisselholms barndom.

    - Jeg er vokset op som så mange andre med grill i haven. Det var én, min far selv havde bygget af mursten, og det var ved den grill, at grundstenen til min hobby blev lagt. Senere fik min forældre en kuglegrill, og da de pensionerede den, var det mig, der overtog den.

    På det tidspunkt var Sten Hisselholm i midten af 20'erne.

    I begyndelsen var det bare de sædvanlige grillretter, som han smed på sin arvede kuglegrill: Pølser, koteletter – og bøffer, når det skulle være lidt ekstra lækkert. Men passionen for at grille voksede hurtigt.

    Sten Hisselholm opdagede nemlig, hvor fedt det var bare at stå under åben himmel og tilberede sin aftensmad.

    - Det her med at stå uden for og lave mad, det er bare noget helt særligt for mig. Det dufter godt, det er hyggeligt, og så slipper du for svineriet i køkkenet.

    I årene efter blev Sten Hisselholm mere og mere bidt af at grille.

    Flere kuglegrill flyttede ind på terrassen. Selv datteren på fem år fik sin egen lille kuglegrill, så hun også kunne lære at tænde op.

    Sten Hisselholm tilmeldte sig grillkurser, fik en masse nye grillvenner, begyndte at stille op i grillkonkurrencer og tog til events landet rundt.

    I dag griller Sten Hisselholm mellem 200 og 275 dage om året. Når det er jul, smider han gerne flæskestegen på grillristen. Et grillet peberkagehus er det faktisk også blevet til. Og når det er påske, laver han hjemmelavede påskeæg på grillen:

    Først puster han blomme og æggehvide ud af almindelige hønseæg. Så fylder han chokoladekagedej ind i æggene med en sprøjte. Derefter griller han æggene, så dejen inde i æggene bliver til chokoladekage.

    Man kan sagtens bage i en grill. Sten Hisselholm laver gerne morgenboller og rugbrød på grillen.

    For Sten Hisselholm er der nemlig ingen grænser for, hvad man kan tilberede på en grill.

    - Jeg har faktisk kogt pasta på grillen engang til en konkurrence. Det er godt nok ikke noget, jeg gør ofte, men generelt synes jeg, at folk burde tage lidt flere chancer, når de griller. Vi har det jo med at vælge de sikre ting til grillen som kød og pølser, men der er så mange muligheder for at grille desserter, fisk, skaldyr og grøntsager.

    En anden fordel ved at grille grøntsager er klimaet.

    For nej, det er bestemt ikke særlig klimavenligt at fyre op for sin grill over 200 gange om året. Men når det nu skal være, så kan man stadig godt gøre en indsats for at minimere CO2-udslippet, mener Sten Hisselholm.

    Det er ikke bare cykelryttere og fodboldspillere, der har sponsorer. Griller du til konkurrencer i Danmark, skal du helst have sponsorer på. Ellers bliver det hurtigt alt for dyrt, forklarer Sten Hisselholm. (Foto: (privatfoto))

    - Jeg vil godt indrømme, at når det kommer til at grille, så er det da ikke de helt store klimatanker, jeg gør mig. Men det er nok noget, jeg er begyndt at tænke mere over de seneste år. Når jeg køber kul, så går jeg efter de klimaneutrale kul. Samtidig går jeg op i at bruge kullene fornuftigt, så de ikke bare ligger og futter af til ingen verdens nytte.

    Hvis du har købt en pose grillkul for nylig, sidder du måske og spekulerer på, hvad Sten Hisselholms indædte passion egentlig koster. Og det er ikke så lidt.

    - Jeg bruger nok 5.000 kroner alene på kul, gas og træpiller, og skal jeg have en ny grill, bliver det hurtigt mellem 10.000 og 15.000 kroner, siger Sten Hisselholm, der både griller på kulgrill og gasgrill.

    Regner han udgifter til konkurrencer med, ville beløbet blive endnu højere, men det er ikke rigtig noget, han tænker så meget over, for lysten til at grille handler ikke bare om madeksperimenter, men om fællesskab.

    - Hvis du interesserer dig for grill i Danmark, er det nemt at blive en del af et ekstremt stort fællesskab. Det er lige meget, hvad man griller på, og om man er professionel eller amatør, men jeg har virkelig haft mange gode oplevelser, som rakte langt ud over maden, og det kan jo ikke rigtig gøres op i penge.

  27. I Jylland og på Fyn har hver tredje ung mellem 12-15 år sagt ja til coronavaccination

    Hver tredje af de jyske og fynske 12-15-årige har sagt ja tak til et stik med en coronavaccine.

    Det viser tal fra Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark, skriver Ritzau.

    Der er samlet set 132.603 i aldersgruppen fordelt på de tre regioner, og heraf har 44.187 torsdag takket ja til tilbuddet. Det svarer til 33,3 procent af gruppen.

    Nogle har allerede fået første stik, mens andre har bestilt tid.

    De 12-15-årige skulle egentlig først være blevet vaccinerede i september, men fordi Danmark fik mulighed for at købe mere end 1 million coronavacciner fra Rumænien, har det været muligt at vaccinere den yngste målgruppe tidligere.

  28. Færinger og grønlændere får nu fuld adgang til vaccination i Danmark

    Nu kan alle færinger og grønlændere blive vaccineret for coronavirus i Danmark.

    Tidligere har det krævet, at man som færing eller grønlænder har opholdt sig i Danmark i længere tid, men det krav bliver nu fjernet, skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

    Det eneste krav er nu, at man har bopæl inden for Rigsfællesskabet.

    Ændringen sker, fordi styrelsen har vurderet, at der nu er kapacitet til at tilbyde flere covid-19-vaccine i Danmark.

    Ifølge Sundhedsstyrelsen vil den nye mulighed være relevant for cirka 5.500 personer. For at booke en tid skal borgerne ringe til den region, hvor de gerne vil vaccineres for at bestille tid.

  29. Fra 2. august er en tur med Molslinjen gratis for gående og cyklister alle hverdage

    Fra den 2. august kan du på alle hverdage komme gratis med Moslinjen, hvis du er cyklist eller på gåben.

    Molslinjen har valgt at udvide det tilbud, de har haft henover sommeren som en del af regeringens sommerpakke, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

    Indtil nu har der været gratis færgeture henover sommeren tirsdag-torsdag.

    De gratis ture på alle hverdage gælder på ruten mellem Aarhus og Sjællands Odde og på Bornholmslinjen, Samsølinjen, Alslinjen og Langelandslinjen. På færgeruten mellem Esbjerg og Fanø bliver de gratis ture først udbudt efter skolernes sommerferie.

    Også folk med handicapparkeringskort kan komme gratis ombord. Billetterne skal bestilles og betales online, og så får man pengene betalt tilbage efter færgeoverfarten.

    Ordningen gælder til og med september.

  30. Danmark er et af de lande i verden med flest OL-medaljer per indbygger

    Det er ikke kun et udtryk for jubeloptimisme, når vi sidder hjemme i stuerne og tror på, at de danske atleter kan slæbe medaljer med hjem fra OL, selvom Danmark kun er et lille land.

    Danmark er nemlig et af de lande i verden, som har vundet flest medaljer ved OL per million indbyggere.

    Vi er helt præcist nummer fem på listen, kun overgået af Finland, Ungarn, Sverige og Bahamas.

    Danmark er altså et af de bedste lande at være født i, hvis du vil vinde en OL-medalje, og årsagen er blandt andet en stærk kultur for at dyrke foreningsidræt og en høj sundhedstilstand, forklarer Rasmus Klarskov Storm, der er analyse- og forskningschef hos Idrættens Analyseinstitut.

  31. Rekordmange familier efterspørger penge til at holde ferie for

    Endnu flere familier end normalt har svært ved at finde plads i budgettet til at holde sommerferie eller bare tage på en lille sommerudflugt.

    Organisationer som Husmoderferie, Dansk Folkehjælp, Blå Kors og Mødrehjælpen, der alle uddeler feriehjælp eller arrangerer ferielejre for børn eller fattige familier, fortæller om rekordstor søgning denne sommer.

    Hos Husmoderferie, der tager familier med på ferie i Rødby på Lolland, står 50 familier på venteliste i år, fortæller aktivitetsleder Leo Rasmussen.

    Alle organisationerne er enige om, at det især skyldes coronakrisen, som, de mener, har ramt den fattigste del af befolkningen hårdt.

  32. Danskere griber oftere ud efter alkoholfri øl i supermarkedet: Salget er fordoblet siden 2013

    Når danskere skal nyde en kold øl i sommervarmen, er flere og flere tilbøjelige til at knappe en alkoholfri en op.

    Salget af alkoholfrie øl er fordoblet hos supermarkedskoncernen Coop i perioden fra 2013-2020.

    Det fortæller Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør hos supermarkedskoncernen, der blandt andet står bag Irma, SuperBrugsen-, Fakta- og Kvickly-butikkerne, til Ritzau.

    - Der er en klar tendens i salget af alkoholfri øl på landsplan. Vi har set den med stadigt større styrke fra 2013 og frem, og i 2020, der var et usædvanligt år, var den alkoholfri øl blandt de syv varegrupper, der steg mest markant, siger han.

    Jens Juul Nielsen mener, at stigningen skyldes, at udvalget af alkoholfrie øl er blevet bedre og større, samtidig med at befolkningen er blevet mere sundhedsbevidst.

  33. Fængselsoprør i Ecuador: Mindst 21 indsatte er døde

    I Ecuador har mindst 21 indsatte mistet livet, og flere betjente er blevet såret efter fangeoprør i to af det sydamerikanske lands største fængsler.

    Det oplyser myndighederne ifølge Ritzau, dagen efter at det lykkedes specialenheder i politiet at genvinde kontrollen i de to fængsler, der ligger i henholdsvis den sydvestlige del og den centrale del af Ecuador.

    Det er anden gang i år, at fængselsvæsnet i landet bliver ramt af dødelige optøjer.

    I februar døde mindst 79 indsatte i løbet af et døgn i et opgør mellem rivaliserende bander i tre fængsler - heriblandt de to hvor der igen har været fangeoprør.

    • I fængslet i Cotopaxi døde 13 indsatte, mens 35 andre indsatte og seks betjente blev såret under urolighederne. (Foto: JOHANNA ALARCON © Ritzau Scanpix)
    • Udenfor fængslet venter pårørende på information. (Foto: RODRIGO BUENDIA © Ritzau Scanpix)
    • En pårørende til en indsat taler med politiet foran et fængsel i Ecuador. (Foto: RODRIGO BUENDIA © Ritzau Scanpix)
    • Soldater ankommer til fængslet Cotopaxi, efter flere indsatte har mistet livet. (Foto: JOHANNA ALARCON © Ritzau Scanpix)
    1 / 4
  34. Perfekt grill- og strandvejr første halvdel af weekenden - men nyd det, så længe det varer

    Første halvdel af weekenden byder på flot på vejr.

    Selvom det starter skyet flere steder i landet, så klarer det op i løbet af dagen de fleste steder. Temperaturerne fredag vil ligge på mellem 17 og 25 grader.

    Lørdag lover DMI til gengæld sol hele dagen og op til 27 grader.

    Sommervejr, der nærmest bare kalder på grillaftener og dage på stranden. Det siger vagthavende meteorolog ved DMI Mette Zhang.

    - Det kunne måske opfordre til, at man tog til stranden eller holdt en grillfest hjemme i haven, for det bliver tørt med en del sol de fleste steder og med temperaturer mellem 20 og 25 grader.

    Men det er om at sætte pris på det gode vejr, så længe det er her.

    Det ser nemlig ud til, at vi søndag morgen står op til et skyet vejr og byger.

  35. Nu skal italienerne have "grønt lys" for at gå på bar og restaurant

    Udenfor går den stadig, men vil italienerne sidde indenfor og nyde en aperitif og en pizza skal de fremvise et gyldigt coronapas. (Foto: FLAVIO LO SCALZO © Ritzau Scanpix)

    Vil du i fitness-centeret, biografen, teatret, på stadion eller sidde indenfor på barer og restauranter, er der ingen vej udenom: Frem med coronapasset og vis, at du enten er vaccineret mod covid-19, tidligere har været smittet eller for ganske nylig er blevet testet negativ.

    Og fra 6. august gælder de helt samme regler for italienerne, der fremover altså skal kunne fremvise et såkaldt grønt bevis - certificazione verde", hvis de eksempelvis vil nyde en aperitif indendørs.

    Det meddeler landets regering med sundhedsminister Roberto Speranza i spidsen.

    De nye restriktioner er et forsøg på at dæmme op for smittespredningen og kommer som reaktion på en hastig stigning i antallet af smittetilfælde - særligt blandt de yngre italienere.

    Samtidig oplyser ministerrådet, at den nuværende nødretstilstand i Italien som følge af pandemien vil blive forlænget til slutningen af december. Det gør det muligt for regeringen fortsat at indføre restriktioner med meget kort varsel.

    - Delta-varianten er truende, fordi den spreder sig hurtigt, siger den italienske premierminister Mario Draghi.

    Det er de forretningsdrivende, som skal opretholde reglerne, og den italienske regering har varslet en bøde på mellem 400-1000 euros, altså op til omkring 7.500 kroner, hvis reglerne bliver brudt.

    Derfor er opfordringen fra sundhedsminister Roberto Speranza også klar: Bliv vaccineret.

    Den italienske udgave af det corona-pas, som er taget i brug i EU-landene, har fungeret siden 17. juni, men har hidtil kun været anvendt i forbindelse med internationale rejser indenfor EU, hvis man skulle deltage i større forsamlinger som store koncerter, til fodboldkamp eller endda til bryllupsreceptioner.

    I august vil der desuden gælde nye regler for, hvordan Italien klassificerer sine risikozoner, der går fra hvid, gul og orange til rød.

    I stedet for at basere sig på antallet af nye smittetilfælde, skal risikovurderingen fremover baseres på antal indlagte på sygehuse og covid-19-afdelinger samt intensivafdelinger. Torsdag registrerede de italienske sundhedsmyndigheder 5050 nye smittetilfælde og 15 coronarelaterede dødsfald.

    Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University har Italien under pandemien registreret godt 4,3 millioner smittetilfælde og 127.920 coronarelaterede dødsfald.

    Der bor godt 60 millioner mennesker i Italien.

    Mere end 53 procent af befolkningen over 12 år er indtil videre blevet fuldt vaccineret.

    DR Nyheder/ritzau/dpa

  36. Skal du på ferie til Italien? Landet strammer coronareglerne

    Har du planlagt en ferie til Italien efter den 6. august, skal du være opmærksom på de nye coronarestriktioner, som Italiens ministerråd lige har meldt ud.

    Fra den 6. kræver det, at man er vaccineret, tidligere har været smittet eller kan fremvise en negativ test, hvis man vil en tur i fitnesscenter, på restaurant eller på museum.

    De kommende regler er indført for at forsøge at bremse coronasmitten, der har været stigende på det seneste - især blandt unge.

    Torsdag registrerede de italienske sundhedsmyndigheder 5050 nye smittetilfælde og 15 coronarelaterede dødsfald.

  37. Camilla vil købe sin lokale skov: 'Da jeg opdagede, den skulle fældes, fik jeg et kæmpe chok'

    Camilla Nihøj lægger hånden på bøgetræets gråbrune bark og sukker.

    - Det ville jo være dybt tragisk, hvis det her træ skulle forsvinde, siger hun og peger på et hjerte, der er ridset ind i barken den 24. august 1996. ”L+R” står der i hjerteridsningen.

    - Der er bare så mange minder i den her skov.

    Camilla Nihøj bor i Herfølge og går tur i Præsteskoven hver eneste dag.

    - Jeg elsker det, jeg har det fantastisk, når jeg går her i skoven. Jeg nyder naturen og dyrelydene, jeg kan høre. Man kan også være så heldig at møde en lille bambi eller se en ugle, fortæller Camilla Nihøj smilende.

    Men snart kan det være slut med de daglige skovture. Den 130 år gamle skov er nemlig en såkaldt driftsskov, og ejeren – godset Vallø Stift - kan fælde den, når de vil. Og netop dét er der planer om.

    Men lokale borgere er gået sammen om at redde skoven fra motorsavene og rydning.

    - Da jeg opdagede at skoven skulle fældes, fik jeg et kæmpe chok. Der var så mange tanker, der løb igennem mit hoved. Så fik jeg ideen; hvorfor ikke lave en folkeskov?

    Camilla Nihøj og hendes naboer skriver sig ind i en tendens, hvor folk i stigende grad bruger tid på at redde og bevare deres lokale naturperler. Det vurderer Danmarks Naturfredningsforening, som får et stigende antal henvendelser fra borgere, der vil gøre en forskel for deres lokale natur.

    - Vi mærker virkelig et større og stærkere engagement for at passe på den natur, der er tæt på folk, siger Maria Reumert Gerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

    Danmarks Naturfredningsforening har blandt andet registreret over 1.000 forskellige lokale naturplejeinitiativer, hvor borgerne engagerer sig i kogræsser laug og genopdyrkning af naturområder.

    For at skoven i Herfølge kan blive en folkeskov, er Camilla Nihøj og en flok lokale Herfølge-borgere gået i gang med lave en forening, der kan købe skoven, som koster tre millioner kroner. Foreningen 'Herfølge Folkeskov' har derfor kastet sig ind i en kamp med tiden for at samle nok penge inden fældningen bliver en realitet.

    - Vi sælger skovbeviser, vi modtager donationer, vi har fået mobilepay. Det er nu, vi skal vise Vallø Stift, at vi kan skrabe de her penge sammen. Så det skal gå hurtigt. Længere er den ikke. Ellers fælder de skoven, siger Camilla Nihøj.

    I Vallø Stift, som ejer skoven har man ikke ønsket at stille op til interview om skovrydningen. Men stiftsforvalter Søren Boas oplyser til DR, at man er positiv overfor foreningens tanker om køb af skoven.

    En af de lokale, der har givet doneret 50.000 kroner til Præsteskovens overlevelse er filmproducer fra Zentropa, Peter Aalbæk, der bor i lokalområdet.

    - Jeg synes jo, at vi borgere vi må indse, at har vi en holdning, så må vi i yderste konsekvens komme til lommerne, siger Peter Aalbæk.

    Peter Aalbæk er en af donorerne, der støtter folkeskoven. (Foto: (C) DR)

    I Køge kommune har de også lagt mærke til de driftige borgere.

    - Jeg synes jo, at det er helt fantastisk, at vi har sådan nogle engagerede borgere, som er gået 'all in' på den her opgave at bevare præsteskoven, siger Mette Jorsø (B) 2. viceborgmester i Køge Kommune.

    Derfor har et flertal i Køge kommunes økonomiudvalg nu vedtaget at de vil betale for halvdelen af skoven – 1,5 millioner, som foreningen dog kun kan få, hvis de når at samle samme 1,5 million ind.

    - Hvorfor skal en kommune bruge penge på det her?

    - Fordi det er så vigtigt at alle vores borgere kan komme ud i naturen, Derfor bliver vi nødt til at støtte op om de steder, hvor der måske er lidt mangel på gode skove, og det er der her i Herfølge, siger Mette Hjorsø.

    Tilbage i Præsteskoven tjekker Camilla Nihøj de seneste indbetalinger, der er kommet på mobile-pay. Indtil videre har de samlet over en halv million kroner ind, men de har travlt, for foreningen har 1. august som en skæringsdato.

    - Det betyder rigtig meget, at der er så mange mennesker, der bakker op omkring det, siger Camilla Nihøj.

    Hun stopper ved en pæl, hvor fire laminerede børnetegninger er hængt op for at støtte bevarelsen af skoven. Blandt andet har lille Sagi på to år tegnet en skovtur i grønne, gule og røde farver.

    - Da jeg så det, fik jeg tårer i øjnene. Det indrømmer jeg gerne. For skoven betyder virkelig noget for børnene, og de skal da også have lov til at vokse op med den her skov og have alle de minder som vi andre har haft, siger Camilla Nihøj.

    Siden DR talte med Camilla Nihøj er der blevet indsamlet endnu flere penge, så de lokale ildsjæle nu i alt har rejst 732.000 kr.

    (Foto: (C) DR)
  38. Noma er ikke nok: Simon høster havets grøntsager, og de skal også på din tallerken

    Simon Weber Marcussen er 26 år gammel. De sidste fem år har han arbejdet med tang. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

    Den sorte balje vugger afsted i de små bølger, men med et reb i bæltet har 26-årige Simon Weber Marcussen hele tiden baljen inden for rækkevidde.

    Det er heldigt, for der er mange lækre sager at putte i den.

    I starten var det et hobbyprojekt for ham at trække i vaders og at tage ud og høste.

    - Men en dag ringede Noma og spurgte, om vi ville levere tang til dem, og så kunne jeg godt se, at det kunne blive seriøst, fortæller han.

    Nu er der otte medarbejdere - halvdelen på fuldtid - i det lille firma "Dansk Tang", som han er medstifter af, og han har store ambitioner med havets fremmeste grøntsag.

    Den smager godt, er fuld af vitaminer og mineraler og kan endda give mere liv og flere fisk i havene, hvis vi satser på den og giver den mulighed for at udfolde sig flere steder.

    Men hvad er der egentlig at komme efter sådan en julidag i en dansk fjord?

    Ganske meget viser det sig, da DR Vejret møder ham til tanghøst ved Isefjord i Nordsjælland.

    Simon Weber Marcussen er kun trådt nogle få meter ud i vandet, før han får øje på den første lækkerbisken.

    - Det her er helt almindeligt blæretang, som er lige til at spise, siger han.

    Han plukker en buket, tager en smagsprøve op til munden, tygger lidt på den, inden han med tilfreds mine smider resten i baljen.

    Simon viser her, hvordan man høster tangen på den rigtige måde.

    På land ved enhver, at godt vejr er helt afgørende for en god høst. Sådan er det også i vandet.

    I 2018 gik en del tang tabt, fordi det blev lidt for varmt i vandoverfladen, hvor tangen ellers primært lever og nyder godt af solens lys.

    Tang er ikke en plante, men en stor alge. Den har ikke rod i havbunden, men hæfter sig fast på sten eller andre faste elementer i vandet og skyder afsted mod overfladen derfra.

    I år har vi haft et koldt forår, og det har betydet, at nogle af Simon Weber Marcussens kunder har måttet vente halvanden måned ekstra på den tang, de havde bestilt.

    Simon Weber Marcussen har fundet en strengetang - også kaldet spaghettitang. Det er ikke svært at se hvorfor. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

    Sådan er naturen, og det, der er dårligt vejr for en type af tang, vil ofte være godt vejr for en anden. Selvom vi kun bevæger os rundt i et ganske lille område, er der mange forskellige slags her.

    En af de tangtyper, der har det godt her i sidste halvdel af sommeren, er søsalat, og det får Simon Weber Marcussen også øje på.

    - Den kan man finde i alle danske fjorde, siger han og fortæller, at han senere i dag skal høste omkring hundrede kilo søsalat, som i tørret tilstand bliver til omkring syv til otte kilo tang, som kan sælges videre.

    Tang kan både tørres, koges, steges og spises frisk.

    En af restauranternes favoritter lige nu er gracilaria. Den dukker også op, og Simon Weber Marcussen uddeler smagsprøver.

    Den ligner til forveksling en tot vådt, vissent græs, men i munden virker den dejligt frisk med et godt bid for tænderne og en mild smag af salt.

    En lille håndfuld gracilaria. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

    Når mange nok er skeptiske over for at spise tang, kan det skyldes, at vi ikke er vant til det, og at vi forbinder tangen med den rådne lugt fra tang på stranden.

    Det er ikke noget godt førstehåndsindtryk, men at finde tang der, svarer til at finde faldne og efterladte æbler under et æbletræ.

    - De begynder også at lugte på et tidspunkt, siger Simon Weber Marcussen.

    Så længe man holder sig til tang i vandet, er tang for det meste en god oplevelse, og den er svær at forveksle med andre ting.

    Som med alle andre former for sankning, er der dog et par ting, man skal holde øje med.

    Først og fremmest skal man sikre sig, at vandet er rent og klart der, hvor man høster det. Så er tangen det også.

    Derudover skal man undgå at plukke tang, hvor der sidder fremmedlegemer på, men tage det, der ser friskt og lyst ud. Man kan også smage på det, som Simon Weber Marcussen gør, når han plukker.

    - Hvis det smager godt, så spis det. Hvis det ikke gør, så lad det ligge, siger han.

    Simon Weber Marcussen skal ikke længere ud end til knæene for at finde tang i mange former og farver. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

    Der er ikke problemer med giftig tang i danske farvande, men det er en god ide at plukke tang, som du kan genkende, og man skal ikke spise tang hver dag, da den har et højt indhold af jod.

    Men ellers er det bare at gå i gang.

    Efter 30 minutter i vandet har vi fundet syv forskellige slags tang ud af de omkring 20 slags, som byder sig til hen over et år.

    Det er vel meget godt gået, og det virkede ærligt talt ikke særligt vanskeligt, selvom det selvfølgelig var Simon Weber Marcussen, der gjorde hele arbejdet.

    Ledtang, savtang, lav klørtang, strengetang, søsalat, blæretang og gracelaria. I baljen ligger også lidt ålegræs (det grønne), men det skal man ikke spise. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

    Udover den tang, man allerede kan finde ved kysterne, håber Simon Weber Marcussen, at han og andre iværksætter inden for få år kan få lov til at dyrke deres egen tang ved at sætte det ud på line i vandet.

    Hvis man gør det og samtidig finder ud af, hvor tangen har de bedste levebetingelser, så vil det virkelig sætte skub i udviklingen.

    Det vil også være godt for havets fisk, der ikke kan finde meget føde på en bar sandbund.

    Hvis det lykkes, tror han, at tangen vil havne på mange tallerkener og middagsborde. Også hos dem, der er lidt for dovne til selv at gå ud i vandet og hente det.

    - Om fem til ti år kan du købe tang i supermarkedet, ligesom du kan købe grøntsager nu. Så ligger det i fiskeafdelingen, og så kan du købe det friskt der. Det er jeg helt sikker på, siger han.

  39. Endnu et nedbrud har ramt: Store virksomheders hjemmesider og apps lagt ned - igen

    Den 8. juni 2021 ramte et nedbrud hjemmesiderne hos store medier og virksomheder, og fredag den 22. juli skete noget lignende. (© Sandra Bertelsen)

    Det er godt halvanden måned siden, at man ikke kunne få lov til at tilgå flere store medier og virksomheders hjemmesider efter et omfattende nedbrud.

    Og i går var den så gal igen.

    Her kunne du i nogle timer nemlig heller ikke få lov til at logge på både apps og hjemmesider hos en lang række større virksomheder, hvilket skyldtes en fejl hos virksomheden Akamai.

    På Downdetector, der beretter om fejl hos hjemmesider, kunne man eksempelvis se, at flere af verdens største virksomheder som Amazon, UPS og McDonalds havde problemer. Også danske Yousee og Nordea var ramt.

    Selv om de to nedbrud ligner hinanden og er sket med kort mellemrum, ser de ikke umiddelbart ud til at hænge sammen. Derudover ligner det heller ikke, at der ligger en kriminel handling bag, vurderer Henrik Larsen, der er chef for it-sikkerhedsorganisationen DKCert.

    - Jeg tror i begge tilfælde, at der er sket tekniske nedbrud. Men der er ikke kommet så meget frem, så jeg kan ikke vide det helt endnu, siger han.

    Mens nedbruddet i juni skyldtes en fejl hos den amerikanske virksomhed Fastly, skyldes det denne gang en fejl hos firmaet Akamai. De to har det tilfælles, at de er store infrastrukturfirmaer, som mange virksomheder er afhængige af, fordi de tilbyder den såkaldte DNS-service (en forkortelse for Domain Name System, red.).

    - For at man rent faktisk kommer ind på dr.dk, når man søger på det, skal der bruges en DNS-service, der kan omsætte det til en ip-adresse, forklarer Henrik Larsen.

    Nu er det her et nedbrud på et par timer, som de fleste overlever, men de længerevarende kan få forretningsmæssige konsekvenser.
    Henrik Larsen, chef for it-sikkerhedsorganisationen DKCert

    Ifølge Henrik Larsen sker den slags nedbrud med jævne mellemrum, fordi vi bruger internettet hele tiden.

    - Trafikken er blevet så enorm på nettet. Men nettet er slet ikke bygget til den form for trafik og måde at slå op på, så hvis der sker et nedbrud på en af de her store DSN-services som Fastly og Akamai, så vil det virke som om, hjemmesiderne er nede, siger Henrik Larsen.

    Han sammenligner det med motorvejen, hvor der bliver skabt kø, idet der kører flere biler, end vejene kan tage.

    - Det er lidt det samme her - infrastrukturen kan ikke følge med, og DNS er en meget vigtig del af infrastrukturen, der fordeler trafikken. Hvis det bryder ned, bliver der kaos, forklarer han.

    For mange virksomheder er det altafgørende, at man kan komme ind på hjemmesiden.

    - Hvis man ikke kan tilgå de services, kan det have ret stor økonomisk betydning. Nu er det her et nedbrud på et par timer, som de fleste overlever, men de længervarende kan få forretningsmæssige konsekvenser.

    Fejlen, der skete i går, er dog ifølge Akamai blevet løst.

  40. Bueskytten Maja Jager får indonesisk modstand i første knockout-runde

    Den danske bueskytte Maja Jager var i nat for første gang i konkurrence ved OL. I sin kvalifikationsskydning sluttede hun på 25.-pladsen ud af 64 deltagere.

    Det betyder, at hun den 29. juli skal møde indoneseren Diananda Choirunisa, der sluttede som nummer 40. Vinderen af den dyst går videre til 1/16-finalerne, mens taberen ryger hjem.

    Ved kvalifikationsskydningen var niveauet tårnhøjt i toppen, og sydkoreaneren An San satte olympisk rekord med 680 point. To af hendes landsmænd og mexicaneren på fjerdepladsen scorede også alle point nok til at slå den gamle OL-rekord.

  41. Færøsk roer tager hul på det danske OL med sikker sejr

    Sverri Nielsen på vandet i Japan. (Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW © Ritzau Scanpix)

    Så har de første danskere været i aktion ved OL i Tokyo.

    Roeren Sverri Nielsen fra Færøerne er sikkert videre til kvartfinalerne i singlesculler ved OL, efter det danske medaljehåb snuppede en sikker førsteplads i det indledende heat 3 i nat.

    Det var på forhånd ventet, at europamesteren fra 2020 ville ro sig videre til kvartfinalen, og Sverri Nielsen førte da også komfortabelt det meste af løbet.

    Mændenes kvartfinaler i singlesculler afvikles natten til mandag 26. juli dansk tid.

  42. Twitter og Snapchat nyder godt af reklamemarked i vækst

    Twitters aktiekurs er torsdag steget med helt op til ni procent, efter at selskabet har annonceret en højere indtjening end forventet i andet kvartal, skriver mediet CNBC ifølge Ritzau.

    Selskabet melder således om en profit på 65,6 millioner dollar i kvartalet. Det svarer til knap 415 millioner kroner og er en markant forbedring i forhold til samme kvartal sidste år, hvor Twitter meldte om et tab på 8,7 milliarder kroner.

    Samlet er Twitters omsætning steget med 74 procent i forhold til sidste år til 1,19 milliarder dollar eller godt 7,5 milliarder kroner.

    Torsdag er den sociale medievirksomhed Snap, der står bag appen Snapchat, også kommet med regnskab for andet kvartal.

    Det viser ifølge Reuters en omsætning, der er steget med 116 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år til 982 millioner dollar svarende til 6,2 milliarder kroner.

  43. Bagagemedarbejdere genoptager arbejdet

    Bagagemedarbejderne fra SGH i Københavns Lufthavn genoptager arbejdet efter at have strejket i dag, oplyser Københavns Lufthavn ifølge Ritzau.

    Strejken betød, at en række flyafgange blev forsinkede i Københavns Lufthavn.

    SGH er et af flere firmaer i lufthavnen, som sørger for at håndtere den bagage, som passagerer bringer med på deres flyvninger.

    Ifølge Fagbladet 3F begyndte strejken klokken 8.45 torsdag morgen, hvor de ansatte fra SGH nedlagde arbejdet.

    Det gjorde de ifølge Fagbladet 3F blandt andet grundet utilfredshed med, at der ikke er mulighed for at planlægge sin arbejdstid og masser af weekend- og nattearbejde.

  44. AGF taber til hold fra Nordirland i Conference League

    AGF tabte overraskende med 2-1 til Larne fra Nordirland i kvalifikationen til den europæiske turnering Conference League.

    Allerede efter tre minutter kom de nordirske værter foran, og efter en halv time fordoblede de føringen.

    Den stilling holdt indtil kort før tid, hvor AGF fik en livline før næste uges returkamp i Aarhus, da et besynderligt selvmål endte med at give en reducering til aarhusianerne.

  45. Få danske atleter med til åbningsceremoni

    Kun 22 ud af de 111 danske atleter, der er rejst til Tokyo for at deltage i OL, skal følge fanen ind til åbningsceremonien fredag.

    Selvom åbningsceremonien er spektakulær, og der er mange traditioner forbundet med ceremonien, så har mange danske atleter valgt at takke nej. Ifølge flere af dem skyldes det blandt andet, at man til åbningsceremonien skal stå op i meget lang tid.

    - Jeg er kommet til OL for at præstere bedst muligt. Til en åbningsceremoni er der en del ventetid, hvor du skal stå op, mens du venter på at gå ind. Det er jeg ikke så interesseret i, når jeg skal spille lørdag, forklarer den danske badmintonspiller Viktor Axelsen.

  46. FCK vinder sikkert i Conference League

    FC København vandt sikkert 4-1 over Torpedo Belaz Zhodino fra Hviderusland i kvalfikationen til Conference League.

    Københavnerne fik derfor et glimrende udgangspunkt før returkampen, der skal spilles i Kazan om en uge.

    Målene blev scoret af Rasmus Falk, Jonas Wind Kamil Wilczek. Sidstnævnte scorede to mål.

  47. På ti-årsdagen for Utøya: 'Vi er mere udsatte for truslen fra højreorienterede ekstremister i dag end i 2011'

    (fra venstre) Leder i AUF, Astrid Hoem, kronprins Haakon, Ingrid Alexandra, statsminister Erna Solberg, kronprinsesse Mette Marit under ceremonien på Utøya 10 år efter terrorangrebet 22. Juli 2011. (Foto: Beate Oma Dahle © Ritzau Scanpix)

    Nordahl Grieg skrev digtet "Til ungdommen" som en reaktion på den voksende fascisme og nazisme, han så i Europa, i midten af 30'erne. Siden 2011 har digtet været fligtigt brugt i forbindelse med mindehøjtideligheder for ofrene for terrorangrebene i Norge den 22. juli.

    Kringsatt av fiender, gå inn i din tid! Under en blodig storm - vi dig til strid! Kanske du spør i angst, udekket, åpen: hvad skal jeg kjempe med, hvad er mitt våpen?
    Til Ungdommen, første vers

    77 personer blev dræbt i terrorangrebene i Oslo og på Utøya for i dag ti år siden, og som dagen igennem bliver mindet ved mindehøjtidelighed af blandt andet norske politikere, kongehuset, overlevende og pårørende.

    Vi skal turde at snakke om det, der er sket, selv om det er ubehageligt.
    Norges kronprins Haakon

    Men midt i minderne og sorgen spørger den norske offentlighed og de norske beslutningstagere nu hinanden, om man har taget et opgør med den højreekstremisme, der drev Breivik.

    Kong Harald gjorde det også klart, at Norge som nation har et fælles ansvar for at lære fremtidige generationer om, hvad der skete 22. juli 2011.

    - Vi har som samfund ikke gjort nok for at se, for at hjælpe, for at bære byrden sammen - og for at modarbejde de mørke kræfter. Det er jeg ked af, siger kong Harald.

    - Alligevel har jeg stor tro på det norske folk, for vi har vist gennem mange slags prøvelser, hvor meget vi kan klare, når vi står sammen for at værne om vores grundværdier.

    Den danske komponist Otto Mortensen satte musik til, og i dag var Griegs 'Til Ungdommen' aktuel som sjældent før - her trompeteret på havnen i Utøya:

    Erik Kursetgjerde, der er overlevende fra Utøya, talte i dag ved en mindehøjtidelighed på øen. Han sagde, at det norske samfund bør tage et opgør mod det tankegods, der lå bag terrorhandlingen.

    - Opgøret skal være ærligt og selvransagende. Opgøret skal mærkes med mere end bare fine ord. Jeg udfordrer ikke bare Stortinget til at tage dette opgør. Jeg forventer det, sagde han fra talerstolen.

    Formand for Arbeidernes Ungdomfylkning - den organisation, der var samlet til landsmøde og politisk debat på Utøya for ti år siden i dag - Astrid Hoem sagde, at de døde lever videre "i vore hjerter", men at man skylder dem at tage et opgør med højreekstremismen.

    - Det er tid til at tale sandt. Vi håbede på et Norge uden racisme. Det fik vi ikke. Terroristen var en af os. Men han definerer ikke, hvem vi er. Det gør vi, sagde Astrid Hoem.

    Kronprins Haakon sagde, at terrorangrebene var et angreb på vores grundlæggende fællesværdier. Han sagde videre, at han er bange for, at samfundet ikke har været godt nok til at give plads til alle følelserne.

    - Vi skal turde at snakke om det, der er sket, selv om det er ubehageligt, siger kronprinsen fra talerstolen og fortsætter, at han håber, at tiårsmarkeringen kan hjælpe med at finde de rette ord, så man sammen kan komme videre.

    Jens Stoltenberg er NATOs generalsekretær og var norsk statsminister for 10 år siden, da angrebene ramte Norge.

    - Selvom vi har opnået meget og vil fortsætte med arbejdet, tror jeg det er næsten umuligt at fjerne truslen (for terror, red.). Vi skal derfor skabe politik og skabe samfund, der kan modstå, når terror rammer, siger Stoltenberg.

    Terrorangrebene skete ved, at den højreekstreme Anders Behring Breivik først detonerede en bombe i Oslos regeringskvarter og dræbte otte, og efterfølgende, forklædt som politimand, skød og henrettede 69 deltagere i en socialdemokratisk ungdomssommerlejr på øen Utøya.

    Under retssagen i Oslo byret for snart to år siden brød flere ud i tårer, da Breivik begrundede sin groteske rædselsgerning. Han fortalte, at målet var at dræbe samtlige personer på Utøya, da han gik i land på øen den skæbnesvangre julidag for ti år siden.

    Grafik: Katrine Holst Nielsen, Søren Winther Nørbæk & Morten Fogde efter et billede af Helge Mikalsen

    - Målet var ikke at dræbe 69, målet var at dræbe alle ved at bruge vandet som et masseødelæggelsesvåben. Jeg tænkte, at folk slet og ret ville drukne. Det er vanskeligt at svømme med dødsangst, sagde han dengang forud for sin dom på 21 års fængsel.

    Arbejderpartiets leder Jonas Gahr Støre siger, at Norge er mere udsatte for truslen fra højreorienterede ekstremister i dag end i 2011 - og beder højrefløjen om at tage et særligt ansvar.

    - Som samfund er vi mere udsat for denne trussel i dag end i 2011, siger Støre:

    - Politikere til højre skal nu hæve deres stemme og trække klarere grænser op til det yderste højre. Luk ikke øjnene. Og religiøse ledere i religiøse samfund skal tage deres ledelsesansvar over for dem, der lytter mere til dem, fortsætter Arbejderparti-lederen til mediet VG.

    Norges nuværende statsminister, Erna Solberg, fra partiet Høyre indrømmer, man ikke er lykkedes med at bekæmpe højreradikalismen siden angrebet.

    - Det ville være forkert at sige, at vi er lykkedes. Det gik godt i mange år. Men så kom terroren i Europa og flygtningestrømmen. Det skabte aggression og had. Vi har arbejdet for at bekæmpe højreradikalt had. Men vi er ikke lykkedes fuldt ud, siger statsministeren.

    Herunder kan du høre en række øjenvidneberetninger fra den skæbnesvangre dag 22. juli 2011. Vær opmærksom på, at der er tale om meget barske beretninger:

    I 2019 konkludere en rapport fra PST, den norske pendant til PET, at der er sket en stigning i den registrerede højreekstremistiske radikalisering i forhold til tidligere. En rapport, der udkom, fire måneder inden en 19-årig norsk gerningsperson skød og dræbte sin adoptivsøster fra Kina, og angreb en moske. Han erkendte i retten at være inspireret Anders Behring Breivik.

    I sin trusselsvurdering for 2011, der udkom kort før terrorangrebene 22. juli, vurderede PST, at "de højre- og venstreekstremistiske miljøer vil heller ikke i 2011 udgøre en alvorlig trussel mod det norske samfund."

    Det er ikke mere end blot dage siden, at den norske efterretningstjeneste PST pågreb tre mænd forskellige steder i Norge og beslaglagde store mængder og ammunition, der inkluderer seks maskingeværer, ti rifler og 31 maskingeværbælter. De anholdte kobles ifølge politiet til højreradikale grupperinger, skriver det norske medie NRK.

    I tirsdags blev et mindesmærke for den 15-årige Benjamin Hermansen, der blev dræbt i 2001 af racistiske nynazister, udsat for hærværk med påskriften "Breivik fik rett".

    Hermansens far er fra Ghana.

    Politiet i Oslo oplyser til det norske nyhedsbureau NTB, at det indtil videre har gået roligt for sig på markeringen af tiårsdagen for terrorangrebet mod Norge.

    - Indtil videre er det gået efter planen, vi har ikke haft nogle uønskede hændelser, oplyser operationsleder Gjermund Stokkli til NTB her til eftermiddag.

    Operationslederen fortæller, at politiet har afsat rigelige ressourcer til dagen.

  48. Kong Harald på ti-årsdagen: Troen på friheden er større end frygten

    - Ti år er gået, siden Norge blev mørkelagt. Men mange lyser.

    Sådan lyder det fra Norges kong Harald under et mindearrangement på ti-årsdagen for terrorangrebene i Oslo og på Utøya.

    - Jeg holder fast i det, jeg sagde dengang. Troen på friheden er større end frygten, siger han.

    Kong Harald gjorde det også klart, at Norge som nation har et fælles ansvar for at lære fremtidige generationer om, hvad der skete 22. juli 2011.

    - Vi har som samfund ikke gjort nok for at se, for at hjælpe, for at bære byrden sammen - og for at modarbejde de mørke kræfter. Det er jeg ked af, siger kong Harald.

    - Alligevel har jeg stor tro på det norske folk, for vi har vist gennem mange slags prøvelser, hvor meget vi kan klare, når vi står sammen for at værne om vores grundværdier.

    Du kan læse hele kong Haralds tale her.

  49. Corona betyder stort underskud: Givskud Zoo beder gæsterne om penge

    Brillebjørne-ungen Uno er nuttet, og mange har været i Givskud Zoo for at hilse på ham. Men slet ikke nok til at parken kan få indtægter og udgifter til at gå op i år. (Foto: Morten H ANDERSEN © Givskud Zoo)

    Billetter, is, mad og måske et tøjdyr fra butikken. Pungen skal op mange gange, når sommerturen går til zoo.

    Men der skal mere til, hvis Givskud Zoo skal klare 2021 uden store økonomiske skrammer efter halvandet år med corona.

    Derfor har Givskud Zoo den seneste måned bedt sine facebook-følgere om økonomisk støtte.

    Indtil videre har lidt over 1.300 givere sendt over 300.000 kroner i kassen. Det er direktøren for Givskud Zoo, Richard Østerballe, glad for. Men trods de mange bidrag, kommer 2021 til at ende med et underskud på op mod ti millioner kroner.

    Parken er ikke truet af lukning, alligevel er det nødvendigt at få penge på kontoen.

    - Vi er ret håbløst bagude, siger Richard Østerballe, for han og personalet mangler 50.000 gæster i forhold til budgettet.

    - Men vi tror og føler, at folk kan se Givskud Zoo som et fællesprojekt, og som et sted i udvikling, siger han.

    En af dem, der har grebet telefonen og sendt et bidrag, er Hanne Bredahl fra Vejle. Hun er kommet i parken i Givskud i mange år, og stedet er vigtigt for hende.

    - Givskud Zoo har betydet så meget for os i lokalområdet, så vi skylder at støtte og hjælpe dem, når de har brug for det, fortæller hun.

    Det er ikke kun Givskud Zoo, der kæmper med økonomien i år. Også Københavns Zoo og akvariet Den Blå Planet har hen over sommeren bedt om økonomisk hjælp fra gæsterne.

    - Når stederne vælger at bede danskerne om penge, er det fordi deres situation er alvorlig, siger formanden for akvariernes og de zoologiske havers sammenslutning (DAZA), Bjarne Klausen, der er direktør i Odense Zoo.

    Initiativet kan vise sig at være en fordel for Givskud Zoo på længere sigt.

    Det mener Jasmina Pless, chef for iværksætterpolitik i arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv. Hun har beskæftiget sig meget med crowd-funding, som det kaldes, når man beder andre støtte sin virksomhed.

    Virksomheden kan få den fordel, at man får en tættere relation til kunderne i fremtiden. Men man er også med til at redde job, og sikre at tilbuddet stadig er i lokalsamfundet.
    Jasmina Pless, chef for iværksætterpolitik i Dansk Erhverv

    - Det er modigt, at man rækker ud til kunderne. Og virksomheden kan få den fordel, at man får en tættere relation til kunderne i fremtiden. Men man er også med til at redde job, og sikre at tilbuddet stadig er i lokalsamfundet, siger Jasmina Pless.

    I Givskud glæder Richard Østerballe sig over, at åbenhed og efterlysning af penge, gav pote.

    - Der er ingen tvivl om, at den måde at annoncere en ulykkelig situation på virker. Folk bliver pludseligt opmærksomme på, at at vi er i knibe, og at de faktisk gerne vil hjælpe, siger Richard Østerballe.

    Og hjælpe - det vil Hanne Bredahl gerne, også mere end denne ene gang. Hun er klar til at sende flere penge, hvis Givskud Zoo beder om mere hjælp.

  50. Lisa har skabt 'skide usympatisk' hovedperson i sin første spillefilm: 'Hun er bygget virkelig meget på mig selv'

    (Foto: Dennis Morton © Pressefoto)

    Lugten af gødning. Traktorer og halmballer. Firlængede gårde. Hurtige knallerter. Og en time til næste afgang med lokalbanen.

    Bogreception. En flat white med havremælk. Døgnåbne supermarkeder. Neonlys. Larm fra overboerne i opgangen.

    Kontrasterne mellem land og by – og ikke mindst de mennesker, der bor hvert sted – er hovedelementerne i det humoristiske drama 'Hvor kragerne vender', Lisa Jespersens debutfilm, som har premiere i biograferne i denne uge.

    Rosalinde Mynster spiller hovedrollen som Laura, der har taget navneforandring til Irina. Hun er forfatter, færdes i det kreative kunstmiljø i København og er ekstremt woke.

    I sit forfatterskab og over for sin politisk korrekte omgangskreds spidder hun derfor sin familie og bekendte fra landet, hvor hun er vokset op, da hun groft sagt anser dem for at være ubegavede og ikke at have fulgt med tiden.

    Der opstår derfor stribevis af konflikter og akavede situationer, da Laura/Irina for en stund vender hjem til landsbyen for at hjælpe familien med at forberede sin brors forestående bryllup.

    Der opstår en temmelig akavet stemning, da familien skal se et tv-interview med Laura/Irina, hvor hun taler nedladende om sin opvækst på landet. (© Nordisk Film)

    Den 33-årige instruktør Lisa Jespersen kommer selv fra landsbyen Karlstrup på Sjælland og flyttede som 20-årig til København "for det skulle man bare", som hun selv formulerer det.

    Derfor er hendes første spillefilm også inspireret af hendes eget liv og de refleksioner, hun har gjort sig om sin opvækst på landet efter 13 år i hovedstaden.

    Da jeg møder Lisa Jespersen i hendes lejlighed midt på Østerbro i København, er det oplagte spørgsmål derfor: Hvor meget af dig er der i hovedpersonen?

    - Det er sjovt, for jeg får hele tiden at vide, at hun er skide usympatisk. Og så har jeg tænkt: Damn it, for hun er jo bygget virkelig meget på mig selv, siger hun med et grin.

    Lisa Jespersen understreger dog, at filmen ikke er selvbiografisk, og at hun eksempelvis har et meget bedre forhold til sine forældre, end Laura/Irina har.

    Lisa Jespersens opvækst på landet var præget af meget alenetid.

    Faren var landmand, moren blomsterbinder (stort set de samme job som hovedrollens forældre i filmen), og sammen havde de en stor gårdbutik med 25-30 ansatte, der blandt andet solgte afgrøder, frugt, grønt og blomster.

    Forældrene havde med andre ord meget travlt, og gårdbutikken havde åbent hver dag året rundt med undtagelse af juledag og 1. januar.

    - Jeg var meget med mig selv og mine dyr. Så der var et ekstremt behov for fantasi som barn, som jeg helt klart tror har medvirket til, at jeg kom til at lave film, siger hun.

    Til trods for en opvækst på en gård lærte hendes far hende aldrig at køre traktor. Noget, hun som barn var ærgerlig over.

    - Jeg ville rigtig gerne være landmand, da jeg var barn. Jeg hjalp meget og var meget ude i markerne, men min far var aldrig interesseret i, at jeg skulle være landmand eller overtage gården, og det undrede mig meget. Senere har han så fortalt mig, at han bare vidste, at jeg ikke var lavet af det der stof. Det var noget andet, jeg var lavet af, siger Lisa Jespersen.

    Rosalinde Mynster, der fik sit gennembrud i filmen 'To verdener', spiller hovedrollen som Laura/Irina i 'Hvor kragerne vender'. Ifølge Lisa Jespersen har de to kunnet mødes i begge at have en stor portion selvironi. (© Nordisk Film)

    Det "andet" begyndte langsomt at vise sig, da Lisa Jespersen flyttede til København.

    Her oplevede hun, at der pludselig var "alle mulige slags mennesker", at verden åbnede sig, og at hun sugede til sig af det hele. Og netop det med at observere mennesker er for Lisa Jespersen en grundsten i at skabe film.

    Et af de første kulturchok, hun fik i mødet med København, var, da hun på sin efterskole blev veninder med Sallie Fupz Aakeson, der er datter af forfatter og manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson, som kommer fra hovedstaden.

    - Sallie er vokset op på Christiania, så hun og hendes venner var nogle heeelt andre mennesker end dem, jeg kendte hjemmefra. Det var et helt andet miljø. De voksne var ungdommelige og gik i byen. Den der generationskløft var der slet ikke på samme måde som der, hvor jeg kommer fra, siger Lisa Jespersen.

    Netop generationskløften mellem ung og ældre fylder meget i 'Hvor kragerne vender', hvor hovedkarakteren Laura/Irina for eksempel vrisser af sin politisk ukorrekte mor (spillet af Bodil Jørgensen) allerede på køreturen hjem til forældrenes gård i filmens begyndelse.

    - Hvor er jeg glad for, at jeg har dig til at fortælle mig, hvordan det hele hænger sammen, snerrer moren på et senere tidspunkt sarkastisk til sin bedrevidende datter, der konstant belærer sine forældre, bror og de andre fra landet om klimakrise og andre emner, der optager hende.

    Bodil Jørgensen og Rosalinde Mynster, der tidligere har spillet over for hinanden i TV2-serien 'Badehotellet', spiller mor og datter i Lisa Jespersens debutfilm. (© Nordisk Film)

    Omvendt møder Laura/Irina et landsbysamfund, der hele tiden kommenterer på hendes vegetarmad, korthårsfrisure (øgenavnet "Lebbe-Laura" fra folkeskolen bliver for eksempel fundet frem igen) og stilbevidste tøj, mens de storspiser hamburgerryg og skyder med luftgevær.

    Laura/Irina bliver desuden ekstremt skuffet, da hun finder ud af, at hendes familie aldrig har læst den bog, hun har skrevet, og som hun er i finkulturelle programmer på tv for at tale om.

    - Ja, hun er irriterende mange gange, medgiver Lisa Jespersen om filmens hovedperson.

    - Men det har jeg prøvet at balancere ved, at man også forstår den smerte, der er i hende, ved ikke at høre til eller blive anerkendt. Så er det, som om hun kan få lov at være lidt irriterende, fordi man også føler med hende og har sympati for hendes situation, tilføjer hun.

    Laura/Irina har - naturligvis - taget hvidt tøj på til sin bror (Adam Ild Rohweder) og svigerindes (Anne Sofie Wanstrup) bryllup. (© Nordisk Film)

    Generelt har Lisa Jespersen i udviklingen af filmens karakterer gjort meget ud af, at man forstår dem alle sammen.

    'Hvor kragerne vender' gør med andre ord lige så meget grin med de "primitive" landsbyboere som de "woke" storbysnobber.

    Alligevel håber Lisa Jespersen, at filmen kan være med til at skabe sammenhold mellem de to "lejre".

    - Jeg håber, at filmen kan være med til at skabe en lillebitte bro eller få folk til at ryste lidt mindre på hovedet ad hinanden. For jeg synes, det generelt bliver mere og mere polariseret, siger hun med henvisning til samtalen om by vs. land.

    Selv er hun i tvivl om, hvor hun egentlig hører hjemme i dag.

    Hun og hendes mand er lige flyttet ind i en lejlighed midt på Østerbro, men samtidig drømmer de om, at deres børn skal vokse op på landet med dyr, som Lisa og hendes mand selv gjorde.

    - Det er det, der er så sjovt. Man prøver at flygte fra sine rødder, men alligevel betyder de mega meget for én. Det er meget identitetsskabende, hvor man kommer fra.

    'Hvor kragerne vender' kan ses i biografen nu.

  51. Lystfiskere får lov til at fange tun i danske farvande

    Danske lystfiskere får lov til at fange 15-20 tun, som skal stilles til rådighed for forskere på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), skriver Ritzau.

    Det er normalt ulovligt at fange tun i Danmark uden at sætte dem tilbage i havet. Men Danmark har lavet en byttehandel med fiskekvoter med Spanien.

    - Vi laver det her projekt for at blive klogere på tun i de danske farvande, siger Rasmus Prehn (S), der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

    Ifølge aftalen får Spanien kvoter på at fange 35 ton makrel, og Danmark får fem ton tunkvoter.

    DTU Aqua har allerede gang i et projekt, hvor tun i danske farvande bliver mærket. Men med det nye projekt skal de blive endnu klogere på fiskene.

Mere fra dr.dk