Nyheder
19. okt 2020

Angrende Frank Jensen får opbakning til at fortsætte som overborgmester

Frank Jensen siger, han har drøftet sagen med Mette Frederiksen.

Frank Jensen er fortsat overborgmester i København.

Og spidskandidat til kommunalvalget næste år.

Og næstformand i Socialdemokratiet.

Det står klart efter et næste fire timer langt krisemøde blandt københavnske socialdemokrater.

- Jeg har fået opbakning fra partifæller her i København, siger han.

Opbakningen kom til udtryk ved en håndsoprækning. Ganske få, blandt andet de unge socialdemokrater i DSU, udtrykte mistillid.

Efter mødet stillede Frank Jensen sig frem. Her erkendte han, at han havde været en krænker. Og gennem mange år opført sig krænkender over kvinder.

Han sagde undskyld til Maria Gudme, som han krænkede på et værtshus i Nyhavn i 2012. Og han sagde undskyld til de kvinder, han han krænkede under en julefrokost i 2011.

Video: Frank Jensen kommenterer sin undskyldning til Maria Gudme:

Alligevel mener Frank Jensen, at han er den rette til at være overborgmester og til at være med til at skabe en kulturforandring i forhold til sexisme og krænkelser.

Overborgmesteren siger, at det først for nylig gik op for ham, at han havde været en krænker.

- Den erkendelse er jeg kommet til i den proces, jeg har været inde i. Jeg heppede på Sofie Linde, da hun holdt sin tale. Jeg er farfar til fem børnebørn, fire piger - de skal ikke vokse i et samfund med krænkelser.

- Men det var først, da Maria Gudme skrev om den gamle sag, at jeg begyndte at reflektere over, at den følelse af at blive krænket, som Sofie Linde talte om, det var den samme følelse, som Maria sad med, siger Frank Jensen.

Allerede inden mødet har Frank Jensen i et facebookopslag sagt undskyld - helt uforbeholdent - til de kvinder, der har følt sig krænket af ham.

Maria Gudme og en anden kvinde, der var anonym, fortalte deres historie til Jyllands-Posten allerede i fredags, men siden da er er flere kvinder og piger gået til partiets advokat med flere dårlige oplevelser med Frank Jensen.

Sagerne ligger efter de episoder, der i 2011 bragte Frank Jensen i en mediestorm om netop seksuelle krænkelser.

Den seneste anklage er fra sidste år, og Frank Jensen har selv fortalt, at den handler om formanden for Socialdemokratiets ungdomsparti, DSU, i København, Cecilie Sværke Priess.

- Jeg fik den forlagt umiddelbart i 2019 i Fælledparken, at der skulle jeg have givet et kys til DSU's formand. Jeg ved, og har også lige talt med min kone om det, at vi gik sammen i optog ud til Fælledparken. Vi havde vores treårige barnebarn med, så det er ikke en historie, jeg på nogen måde kan genkende, sagde Frank Jensen tidligere på dagen til TV2.

Den udtalelse har imidlertid fået Cecilie Sværke Priess til at anklage Frank Jensen for at bryde hendes anonymitet.

Hun holder efter mødet også fast i, at hun ikke har tillid til Frank Jensen, og hun siger, at mødet efter heneds mening kun er det første af mange i partiet.

- Fordi jeg mener ikke, at denne sag på nogen måde er afsluttet endnu. Den er ikke afsluttet for mig. Den er ikke afsluttet for de kvinder, der har kontaktet mig og de kvinder, der har stået frem. Derfor er dette her møde i dag begyndelsen, siger hun til DR.

- Jeg har præcis samme holdning til Frank Jensens rolle som næstformand i partiet, som overborgmester og som spidskandidat: Jeg mener, at han burde trække sig, og jeg mener, at han burde havde trukket sig i aften, siger Cecilie Sværke Priess.

Socialdemokratiets gruppeformand på rådhuset, Lars Weiss, kunne efter mødet bekræfte, at der på mødet blev "udtrykt tillid" til overbogmesteren.

- Der var en diskussion af de sager, der tilsyneladende nu er indleveret til Norrbom Vinding (advokatfirmaet, som partiet har hyret til at undersøge sagen, red.). Der var ingen af os, der kendte dem, og det er vanskeligt at træffe en afgørelse på baggrund af nogle sager, vi ikke kender, sagde Lars Weiss, da han forlod rådhuset.

Video: Formand for DSU København, Cecilie Sværke Priess, efter mødet:

Frank Jensen siger, at han vil være med at løse de problemer, som han selv gennem 30 år har været en del af.

- Jeg har været en del af problemet, der gør, at vi har anden bølge af MeToo. Jeg vil gerne gå til at være en del af løsningen.

- Nogle vil spørge, hvordan jeg kan være med i en proces, når jeg selv har krænket. Men hvis vi kommer frem til, at de eneste, der kan være med, er dem, der ikke har begået fejl, så får vi et samfund uden tilgivelse, siger han.

Nyheder

  1. 4 min. siden

    Messerschmidt bliver i Dansk Folkeparti uanset udfald af formandskamp

    Næstformanden vil meget gerne være formand.

    Og om det er muligt, bliver vi klogere på i eftermiddag. Morten Messerschmidt (DF) kæmper mod to andre formandskandidater, Merete Dea Larsen og Martin Henriksen, om at blive den næste formand i Dansk Folkeparti.

    Henriksen og Messerschmidt har bekriget hinanden, men selv hvis det skulle glippe at blive formand, forsikrer Messerschmidt, at han bliver i partiet. Også hvis formanden hedder Henriksen til efternavn.

    - Jeg har været medlem af DF i 25 år, og jeg skal bæres ud. Jeg kommer ikke til at forlade DF. Heller ikke, selv om de delegerede vælger en anden formand, siger Messerschmidt til Ritzau.

    Henriksen har allerede udtalt, at Messerschmidt ikke får en plads i DF's ledelse, hvis Henriksen bliver formand.

  2. 19 min. siden

    Udtalelsen kostede ham stillingen: Nu må chefen for den tyske flåde finde et andet job

    Chefen for den tyske flåde, Kay-Achim Schönbach, har skabt en mindre diplomatisk krise mellem Tyskland og Ukraine, og det koster ham jobbet.

    Det skyldes en udtalelse om Rusland.

    Under et besøg i Indien gav han i et foredrag sit syn på det store land mod øst og dets leder, Vladimir Putin. Her sagde han, at Putin fortjener mere respekt.

    Situationen på Krim-halvøen, som Rusland har annekteret, omtalte han også i en bramfri tone.

    - Den er tabt. Den kommer aldrig tilbage til Ukraine. Det er et faktum, sagde han i følge Reuters.

    Det skabte vrede i Ukraine, og det går stik imod den officielle tyske holdning. Kay-Achim Schönbach har efterfølgende undskyldt.

    Det skulle vise sig ikke at være nok, og han har nu bedt forsvarsministeren om fjerne ham fra posten, skriver Reuters.

  3. 35 min. siden

    New Zealands premierminister aflyser sit eget bryllup efter nye coronarestriktioner

    Det er så yndigt at følges ad.

    Men på grund af en bølge af omikronsmitte i New Zealand må landets premierminister Jacinda Ardern vente lidt endnu.

    Meldingen kom på et coronapressemøde tidligere i dag, hvor premierministeren kunne fortælle, at der var blevet registreret ni tilfælde af omikronvarianten blandt en familie, der var rejst fra Nordøen til Sydøen i New Zealand for at deltage i et bryllup. Det skriver CNN.

    Det fik landets regering til at indføre nye restriktioner fra midnat søndag om blandt andet øget krav til brug af mundbind og begrænsninger på forsamlinger.

    "Sådan er livet," sagde premierministeren som svar på, hvordan hun havde det med aflysningen af brylluppet.

    - Mit bryllup vil ikke blive gennemført, men jeg slutter mig bare til mange andre newzealændere, der har haft en sådan oplevelse som følge af pandemien.

  4. 49 min. siden

    Rygeafvænning til slemt syge går op i røg

    Det med at lægge smøgerne på hylden for altid, er for mange svært - måske næsten umuligt.

    For patienter med blodprop i hjertet eller åreforkalkning er det dog lige så effektivt at kvitte cigaretterne, som det er få behandling.

    - Rygning er den faktor, som har allerstørst positiv effekt på overlevelse ud af alle de risikofaktorer, man kan ændre på. Rygestop er mere effektivt end behandling af forhøjet blodtryk eller kolesterol, siger Ann Bovin, formand for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, RKKP.

    De seneste fem år har tre ud af fire af patienterne med alvorlige diagnoser som blodprop i hjertet og åreforkalkning af hjertets kranspulsårer valgt at ryge videre, viser nye tal fra RKKP.

    Mere præcist faldt antallet af rygere, der valgte at stoppe i forbindelse med behandlingen fra 50 procent til 26,9 procent. Det er det laveste niveau i alle de år, patienternes rygestop er blevet målt.

  5. I dag kl. 06:52

    ANALYSE DFs historie er fyldt med fremgang og indflydelse – men den nye formand skal begynde helt forfra

    Kristian Thulesen Dahl taler til Dansk Folkeparti's årsmøde i MCH Herning Kongrescenter lørdag den 18. september 2021. To måneder senere bebudede han, at han stopper som formand for partiet. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Lad os lige skruen tiden tilbage til et par interessante steder i Dansk Folkepartis historie, med hver sin partiformand i centrum.

    Vi møder først Pia Kjærsgaard, partiets stifter og leder i det indflydelsesrige årti fra 2000 til 2010. Det er natten efter valget i november 2001, der gjorde Venstre til landets største parti. Og fik DF til at vokse fra 13 til 22 mandater – lige dem Venstres Anders Fogh Rasmussen havde brug for, så han kunne danne en borgerlig regering.

    Kjærsgaard er i præsidiemedlem Poul Nødgaards lejlighed på Christiansborg, da telefonen ringer. Det er Fogh Rasmussen. Da samtalen er forbi, er Fogh klar til at blive statsminister. Og Dansk Folkeparti stod foran mange år med enorm politisk indflydelse i rollen som støtteparti.

    Dansk Folkeparti spiste kirsebær med de store. Med Pia Kjærsgaard i spidsen kendte DF'erne kun til fremgang.

    Hurtigt videre til Kristian Thulesen Dahl, der overtog formandsposten i DF i 2012. I 2015 var det ham, der førte drøftelser med en Venstre-statsminister oven på et folketingsvalg. Denne gang med Venstres formand Lars Løkke Rasmussen. DF var blevet endnu større – 21,1 procent af stemmerne og 37 mandater gav valget i 2015.

    Alligevel meddelte Kristian Thulesen Dahl Lars Løkke Rasmussen at DF afstod fra det, mange syntes var oplagt. Nemlig at kræve ministerposter.

    I stedet gik dansk politik sin skæve gang med Lars Løkke Rasmussen i spidsen for skiftende regeringer. Og med DF i stadig tættere dialog med kvinden, der skulle blive Løkkes afløser som statsminister. Socialdemokraten Mette Frederiksen. Og på DFs årsmøde i september 2018 var Kristian Thulesen Dahl stadig optimistisk – der var store muligheder for at DF stadig ville spille en central rolle i dansk politik.

    - Mette Frederiksen, du kender mit telefonnummer, lød det fra talerstolen i Herning Kongrescenter.

    Dét var sådan set seneste gang danskerne for alvor har oplevet en DF-formand være ovenpå og udstråle politisk selvsikkerhed i den høje ende af skalaen.

    Søndag mødes DF'erne i Herning igen. De skal vælge Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahls afløser – den blot tredje partiformand siden partiet blev stiftet i 1995. Af blandt andet Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl.

    Den ny formand – Morten Messerschmidt, Martin Henriksen eller Merete Dea Larsen – bliver ikke bare den første, som ikke har været med siden partiets begyndelse. Den første som vælges ved kampvalg.

    Den ny formand overtager også et parti, der ligger lavt. Og en formandspost, der måske aldrig kommer i nærheden af den fremgang, styrke og indflydelse, som Kjærsgaard har oplevet. Eller de stemmetal, Thulesen Dahl har oplevet.

    Siden rekordvalget i 2015 er opbakningen til Dansk Folkeparti faldet drastisk. Se udviklingen herunder. Artiklen fortsætter efter grafen.

    Den, der vinder formandsposten, får ikke bare overrakt en stor buket blomster på scenen i Herning Kongrescenter. Han eller hun overtager også en håndfuld problemer, der vil kunne tage pusten fra de fleste.

    Lad os se på nogle af dem:

    • Formandsvalget kommer efter en meget lang periode med uro og intern splittelse i Dansk Folkeparti – skabt af et ubehageligt miks af dyb vælgerkrise, personlige modsætninger og en sag om EU-svindel.

    Valget i 2019 blev en bragende fiasko, partiet styrtdykkede til 8,7 procent af stemmerne, og Mette Frederiksen fik på ingen måde brug for Kristian Thulesen Dahls telefonnummer, da hun skulle være statsminister. Tilbage sad Thulesen, uden at være tæt på magten – men ramt af en hel del borgerlige vælgeres vrede.

    Dertil kommer den langtrukne og trælse sag om svindel med EU-penge, Meld og Feld-sagen. Som tog sin begyndelse i 2016 og endnu ikke er afsluttet. Sagen ville være skadeligt for ethvert parti – og da særligt for et parti som Dansk Folkeparti, der i lang tid har stået forrest for den danske EU-skepsis og beskyldt EU-kasserne for at være åbne for svindel og misbrug.

    Alt sammen har det fået store vælgergrupper til at tage benene på nakken, hver gang de er blevet kaldt til stemmeurnerne. Senest ved det kommunalvalg i november 2016, der blev Thulesen Dahls sidste i spidsen for Dansk Folkeparti. Hans autoritet var væk. Det samme var tilliden fra en række stærke DF'ere, med Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt i spidsen.

    • Formandsvalget kommer til at trække spor i Dansk Folkeparti.

    Valgkampen mellem Martin Henriksen, Morten Messerschmidt, Merete Dea Larsen og de frafaldne Erik Høgh-Sørensen blev præget af hårde udfald og personlige angreb. Folketingsgruppen endte delt. Skjulte og åbne trusler om at forlade DF kom til at hænge i luften.

    Det er med andre ord svært at forestille sig to ting: For det første at freden sænker sig i Dansk Folkeparti efter valget af ny formand. For det andet at alle nuværende DF'ere er tilbage i Dansk Folkeparti, når en ny person sætter sig i formandsstolen. Hvor mange og hvor højtstående DF'ere, der forsvinder, kan ingen vide i dag.

    • Meld/Feld-sagen er stadig ikke afgjort – og dermed en trussel

    Morten Messerschmidt vandt en vigtig delsejr, da Østre Landsret gav ham medhold i at dommeren fra Lyngby Ret var inhabil da Messerschmidt i byretten blev idømt seks måneders betinget fængsel. Men sagen kommer for byretten igen, måske også for landsretten – og Messerschmidt risikerer at blive fundet skyldig på ny, og at blive idømt samme, mildere, eller hårdere, straf.

    Dét vil ikke blot ramme Morten Messerschmidt hårdt – især hvis han til den tid er partiformand. Det vil også være skadeligt for hans parti.

    • DF har generelt langt sværere ved at tiltrække vælgere end i Pia Kjærsgaards og Kristian Thulesen Dahls storhedstider.

    Årsagerne er mangfoldige og handler dels om partiets egne problemer med sager og uro. Men det spiller også ind at udlændingepolitikken er blevet mindre afgørende – og at Nye Borgerlige har meldt sig som en hård konkurrent til det noget ældre Dansk Folkeparti.

    Med andre ord – meget at tage fat på.

    Søndag sidst på eftermiddagen ved vi, hvem der bliver Dansk Folkepartis tredje partiformand. Men vi ved allerede at den nye formand kommer på en særdeles hård rejse. I modvind og op ad bakke.

  6. I dag kl. 06:51

    Medlem af Taliban-delegation kobles til norsk journalists død

    I går landede en delegation af medlemmer fra den militante bevægelse Taliban i Norge. I dag mødes de så med den norske regering.

    Et af medlemmerne bliver koblet til et dødeligt angreb på et hotel i 2008, hvor en norsk journalist mistede livet.

    Medlemmet er bror til lederen af Haqqani-netværket, som stod bag angrebet på hotellet Serena i den afghanske hovedstad, Kabul, i 2008.

    Ifølge NRK er manden, Anas Haqqani, på USA's sorte liste for at have forbindelse til terroraktiviteter.

    Også en embedsmand fra det norske udenrigsministerium blev såret under angrebet, mens fem andre blev dræbt.

    Taliban skal efter planen tale om blandt andet nødhjælp og menneskerettigheder med de vestlige repræsentanter.

  7. I dag kl. 06:47

    Dansk politiker kalder norsk taliban-besøg for et granatchok: 'En hån mod de faldne soldater'

    Repræsentanter fra taliban-regimet ankom i går aftes til Norges hovedstad, Oslo. Her vil de mødes med norske, amerikanske, franske og britiske repræsentanter. (Foto: TERJE BENDIKSBY © Ritzau Scanpix)

    15 højtstående taliban-medlemmer landede lørdag aften i Oslo. Med sig i hånden havde den en invitation fra den norske udenrigsminister Anniken Huitfeldt fra det norske Arbeiderpartiet.

    De 15 taliban-folk er blandt andre Amir Khan Muttaqi, udenrigsminister i Afghanistan. Desuden var Anas Haqqani, der tidligere har været sortlistet af USA for terrorvirksomhed, også med på flyet. Han er bror til en af verdens mest eftersøgte terrorister, Sirajuddin Haqqani, der nu er indenrigsminister i Afghanistan.

    Den norske udenrigsminister understreger, at besøget hverken er en legitimering eller anerkendelse af taliban-regimet. I stedet vil de tale om menneskerettigheder og den voldsomme humanitære krise, Afghanistan netop nu står i. Men derfor kritiseres den norske invitation alligevel med hårde ord fra Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

    Med i flyet til Norge var Anas Haqqani (i midten). Har er bror til Sirajuddin Haqqani, der er blandt verdens mest eftersøgte terrorister. Det såkaldte Haqqani-netværk, som Sirajuddin Haqqani tidligere ledede, har stået bag flere voldsomme terrorangreb i Afghanistan de seneste 20 år. Sirajuddin Haqqani er nu indenrigsminister i Afghanistan. (© Det norske udenrigsdepartement)

    Han kalder det helt forkert og et kæmpe granatchok, at taliban-folkene er bragt til den norske hovedstad med et privatfly, der er sendt af den norske regering.

    - Det sender det værste signal overhovedet. Det er en kæmpe pr-sejr for Taliban, der ønsker anerkendelse fra forskellige lande.

    - Indtil videre har vi kunnet holde fast i, at vi selvfølgelig ikke anerkender et terrorregime, som nu har taget magten, og som undertrykker sin egen befolkning. Norge bryder den musketered, der er i en lang række lande, siger Michael Aastrup Jensen.

    Han peger på, at Norge er et Nato-land, og at den norske regering bryder Natos linje om ikke at samarbejde med et terrorregime.

    Ifølge ham håner den norske udenrigsminister forsvarssamarbejdet, men også de mange ofre, krigen i Afghanistan har ført med sig.

    Michael Aastrup Jensen (V) anerkender, at man afghanere er hårdt ramt. Men det skyldes blandt andet, at Taliban er kommet til magten. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    - Det er en direkte hån, at et Nato-land går ind og forhandler med dem, der har dræbt så mange afghanske civile og ikke mindst er årsag til de mange faldne Nato-soldater. Regeringen håner de mange ofre og faldne, der har været i denne konflikt.

    Han afviser derfor, at Danmark på nogen som helst måde skal samarbejde med taliban-regimet.

    Samme vurdering kom fra den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i torsdags, hvor han var med i Orientering på P1. For ifølge norsk TV2 var Norges ambassadør og to andre diplomater allerede i mandags i Kabul for at have samtaler med Taliban.

    - Det vedkommer ikke mig at kommentere på eventuelle norske bestræbelser med Taliban. Det må den norske regering tage sig af. Det, der er vigtigt for Danmark er, at vi gør vores kritik klar for Taliban. Men vi har fra dansk side på ingen måde planer om at anerkende taliban-regimet, og vi ønsker heller ikke at mødes bilateralt med Taliban, sagde ministeren i torsdag.

    Afghanernes situation er voldsomt forværret, siden talibanerne overtog magten sidste sommer, og FN beretter at store dele af befolkningen sulter. Men de to politikere mener i stedet, at Danmark skal hjælpe via de internationale organisationer og nødhjælpsorganisationerne.

    Enhedslistens Eva Flyvholm, der er partiets udenrigsordfører, er derimod mere positiv over for nordmændenes besøg. Hun understreger, at regimet er dybt undertrykkende, men det er ifølge hende afgørende at hjælpe befolkningen.

    - Situationen i Afghanistan er nu så desperat - så mange millioner mennesker sulter - og derfor er det desværre også nødvendigt at have en kontakt med Taliban, så nødhjælp kan komme ind i landet, siger hun.

    Fattige afghanere modtager her gratis brød, som bliver delt ud i det vestlige Kabul. Stort set hele befolkningen anslås at lide af underernæring, og omkring ni millioner menes at leve på grænsen til hungersnød, vurderer FN. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Til gengæld mener Mona Kanwal Sheikh, der er seniorforsker ved DIIS og ekspert i taliban-bevægelsen, ikke, at der lige nu er andre muligheder, end det Norge gør. Det skyldes netop den dybe humanitære krise, som Afghanistan er havnet i.

    - Selvom Talebans magtovertagelse selvfølgelig ikke er ønskescenariet for liberalt tænkende mennesker, er der på nuværende tidspunkt ikke mange alternativer end at gå i dialog med dem, der de facto sidder på magten. Det er situationen i Afghanistan for akut til, siger Mona Kanwal Sheikh.

    Hun siger, at Taliban bliver nødt til at gøre noget ved krisen, hvis de vil beholde magten i Afghanistan. Og det er i sidste ende bedre, at taliban-regimet gør sig afhængige af vestlige lande i stedet for autoritære styrer, der ikke stiller krav om respekt om menneskerettigheder.

    Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, roste i går både Norge og taliban-delegationen - også selvom turen til Oslo ville blive brugt som taliban-propaganda.

    - Det er ikke i nogens interesse, at folk dør af sult, også selvom det kan ses som en hjælp for regimet, sagde Peter Viggo Jakobsen.

    Det er ifølge norske medier planen, at den talibanske delegation skal være i Norge frem til tirsdag.

  8. I dag kl. 06:40

    DF vælger ny formand: På forhånd ved vi, at det bliver en EU-modstander med forbogstavet ’M’

    Tre gange M: Martin Henriksen, Morten Messerschmidt og Merete Dea Larsen håber alle at blive ny formand for Dansk Folkeparti. Kun én af dem bliver det. (© Asger Ladefoged - Søren Bidstrup - Philip Davali/Ritzau Scanpix Collage: DR Nyheder)

    Uanset hvilken af de tre formandskandidater de delegerede for Dansk Folkeparti vælger senere i dag, så er det givet på forhånd.

    Dansk Folkepartis nye formand vil have Danmark ud af EU og søge et borgerligt samarbejde efter valget. Men vejen dertil er de ikke helt enige om.

    Og så står det klart, at formandens navn skal udtales med bogstavet 'M' som det første.

    Op til 957 delegerede skal lægge deres lod i en af de tre formandskurve. Forud for valget har vi spurgt dem, hvad de vil med partiet. Svarene kan du læse lidt længere nede.

    Jeg tror, at de fleste ved, at jeg har en relativt markant profil, når det kommer til værdispørgsmål som udlændingepolitik, EU-politik, identitetspolitik osv. Men jeg vil også gøre endnu mere ud af det, som nogle kalder de bløde områder: sundhedspolitik, socialpolitik og handicappolitik. Og så vil jeg bruge rigtigt, rigtigt meget tid i folketingssalen. Dér har jeg det som en ål i mudder, og jeg vil deltage i alle de debatter, jeg overhovedet kan for at profilere vores politik.

    Jeg vil anlægge en ledelsesstil, som er mere konsekvent end den, vi har haft igennem et stykke tid. Jeg vil prøve at håndtere problemerne, mens de er små, så de ikke når at vokse sig store og dermed bliver mere uoverskuelige. Jeg tror, at en af årsagerne til, at partiet står, hvor det står, er, at der er for mange møgsager, som har fået lov at fylde for meget og skygge for de politiske budskaber.

    Og så vil jeg også vove den påstand, at jeg vil være i stand til at levere noget af den kant og skarphed, som Dansk Folkeparti har manglet i blandt andet de værdipolitiske spørgsmål.

    Hvis jeg bliver valgt som formand, så vil medlemmerne igen opleve et parti, der går i samme retning. Et parti, der i højere grad omfavner de forskellige personligheder, som vi har i partiet. Derudover vil jeg udvikle nye politikere og nogle af de talenter, vi har ude omkring, og give dem en bedre basis.

    Vi kan altid blive skarpere, men det er jo ikke i sig selv et mål at skulle være skarp. Det er derimod et mål, at folk ved præcis, hvad de får. Og det er jo netop en hård og kontant udlændingepolitik, men samtidig et parti, der kan levere resultater.

    Jeg synes godt, vi kunne blive klarere. Der er flere årsager til, vi står i den situation, som vi står i nu, men en del af årsagen, det er, at vi har tilladt andre partier at løbe med den udlændingepolitiske dagsorden.

    Derfor er der mange vælgere, der har den opfattelse, at hvis de vil have en stram udlændingepolitik, så kan de lige så godt stemme på Socialdemokratiet, Venstre eller Konservative.

    Det er blevet sådan, fordi vi ikke har været klare nok. Vi skal blive bedre til at tale lige ud af posen, så folk kan forstå det.

    Det, synes jeg, vi er, men vi skal selvfølgelig hele tiden udvikle vores politik. Jeg synes, at vi skal holde fast i "DF-classic", hvad det angår.

    Den måde, EU udvikler sig på i disse år, betragter jeg som utroligt farligt for enhver form for national selvstændighed. Der er jo efterhånden nærmest ingen områder, EU ikke blander sig i. Nu har vi også set det på familiepolitikken med barselsreglerne, og vi ser det på lønpolitikken osv. Og jeg mener, at vi skal melde os ud for selvfølgelig at melde os ind i et andet frihandelssamarbejde, som forhåbentlig kan bygges op omkring Storbritannien, Norge og Schweiz – nogle af de andre lande, der ikke er med i EU.

    Jeg vil gerne have, at vi beslutter os for at holde en folkeafstemning, ligesom man gjorde i Storbritannien, og at vi så igennem et halvt eller et helt år har en dybdegående diskussion om, hvorvidt vi skal blive, eller vi ikke skal blive, og så skal danskerne træffe den afgørelse. Jeg har ved tidligere folkeafstemninger set, hvordan danskerne i løbet af en valgkamp godt kan mobiliseres til at stemme for dansk selvstændighed.

    Jeg ser gerne, at Danmark en dag melder sig ud af EU.

    Det er ikke noget, der kommer til at foregå lige nu og her. Det er et spørgsmål om, at man kører nogle kampagner og et spørgsmål om, at man får brugt en masse tid på at argumentere for, hvorfor det er bedst at være herre i eget hus. Det er svært at lave en tidsplan, men jo før, jeg bliver formand, jo hurtigere kommer det til at gå.

    Det skal vi på længere sigt, men vi skal gøre det, når det er klogt, og når vi kan få opbakning til det.

    Ja, der er helt klart nogle internationale konventioner, som Danmark ville stå bedre uden for. Det gælder dels menneskerettighedskonventionen, som jo især i artikel 8 er en daglig hindring for, at vi kan føre en stram udlændingepolitik. Men det gælder også statsborgerskab- og statsborgerretskonventionerne, som i øjeblikket bliver brugt til at give folk dansk statsborgerskab, når de egentlig slet ikke burde have det.

    Jeg mener, vi skal træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er det vigtigste og det er en stor opgave at træde ud af den. Men det er den konvention der lægger de største begrænsninger på Danmark i forhold til at bestemme vores rets- og udlændingepolitik.

    Så er der også nogle andre konventioner, jeg har i tankerne – statsløsekonventionen som et eksempel.

    Jeg mener, at vi er med i nogle konventioner, der tolkes helt galt i forhold til, hvad der er rimeligt. Vi skal sikre opbakning til at få ændret dem, tage forbehold for enkeltelementer eller i sidste ende helt ud.

    Det er et godt spørgsmål. Det lidt kedelige, men sande svar er, at det jo er den, der fører mest DF-politik igennem. Jeg har opfordret de andre partier til, at vi mødes og fremlægger en plan for, hvad det egentlig er, vi kan gøre i det borgerlige Danmark i fællesskab, og hvor vi også bliver ærlige omkring, hvad det er, vi så er uenige om.

    Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Danske Folkeparti i forhold til Venstre og Konservative ser forskelligt på flere ting. Og hvis der for eksempel i en ny mandatperiode med et borgerligt flertal kommer en ny Marrakesherklæringen, er det vigtigt, at vi gør det klart fra Dansk Folkepartis side, at vi ikke vil acceptere det. Så må befolkningen spørges. Hvis ikke Venstre og Konservative vil være med til det, så må man have et nyvalg.

    Det skal være den borgerlige statsministerkandidat, som vil give Dansk Folkeparti størst mulig indflydelse. Vi har tidligere sagt, at vi pegede på Anders Fogh Rasmussen før valget, da det var Lars Løkke Rasmussen, sagde vi, at vi pegede på ham inden valget. Jeg vil gerne gøre det anderledes, så vi siger, at vi mener, der skal være et borgerligt flertal og det arbejder vi for. Så vil vi pege på den, der vil give os de største indrømmelser.

    Jeg kan ikke sætte navn på, men mit udgangspunkt er, at det bliver én fra blå blok.

    Ja, hvis man har en borgerlig regering, hvor for eksempel Venstre og Konservative insisterer på, at EU skal have mere magt, eller at FN skal have mere indflydelse på udlændingepolitikken. Så er det klart, så er man nødt til at spørge vælgerne. Og det gør man jo ved at sige, at så må man have et folketingsvalg.

    Ja, i yderste konsekvens skal man være parat til at vælte en statsminister, hvis tingene kører helt af sporet. Det skal man.

    Ja, ultimativt kunne jeg godt finde på det.

  9. I dag kl. 06:40

    Splittelse blandt DF-vælgere: Mere skade end gavn eller en stor sejr

    Michael Udsen fra Strøby følger Dansk Folkeparti nøje, og ifølge ham skal det under ingen omstændigheder være Martin Henriksen. (Foto: Anders Friis)

    Det skal i dag afgøres, hvem der overtager styringen i Danmarks tredjestørste parti Dansk Folkeparti.

    Blandt de tre DF'ere, der er tilbage i slutspillet om at blive den næste formand, er Martin Henriksen, der er byrådsmedlem i Stevns Kommune, Morten Messerschmidt fra Frederikssund og Merete Dea Larsen, som er byrådsmedlem i Roskilde Kommune.

    Partiet har på det seneste være præget af konflikter og intern splittelse, men den splittelse mærkes også blandt dem, der stemte på Dansk Folkeparti ved det seneste kommunalvalg.

    Michael Udsen fra Strøby følger partiet nøje, og ifølge ham skal det under ingen omstændigheder være Martin Henriksen.

    - Martin Henriksen har tabt terræn i partiet, synes jeg. Morten Messerschmidt og Peter Kofoed har lagt et godt program, som jeg støtter fuldstændig. De tager de unge med ind i partiet. Det kan jeg godt lide, siger han.

    Stod det til Michael Udsen så ville det være katastrofalt for partiet, hvis Martin Henriksen skulle ende med at blive formand.

    - Det ville være til mere skade end gavn. Hvis han bliver formand, så vil fløjkrigene starte op igen, og det har partiet ikke behov for. Partiet skal samles. Det er vigtigst.

    Martin Henriksen kom i kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune ved seneste kommunalvalg, og der synes Michael Udsen, han skal gøre karriere.

    - Så kan han gøre noget godt for Stevns Kommune. Det kunne være en god idé for ham og lade de gamle drenge inde på Christiansborg tage over, så vi får fred i partiet og genoprettet de gode ting, vi havde førhen.

    Står det til Jimmy Wancke fra Store Heddinge, så er det Martin Henriksen, der skal være ny formand af Dansk Folkeparti. (Foto: Anders Friis)

    Står det til Jimmy Wancke fra Store Heddinge, så er det Martin Henriksen, der er den rette mand til at tage tøjlerne i Dansk Folkeparti.

    Det er fordi, Martin Henriksen gør op imod de siddende DF-veteraner, og det er Jimmy Wancke tilhænger af.

    - Der er ikke noget, der hedder, at fordi en har stiftet partiet, så skal man bukke under for det og holde sin mund og passe på med, hvad man siger, siger han.

    Hvis Martin Henriksen skulle ende med at blive formand for partiet, så vil det for Jimmy Wancke være en stor sejr.

    - En stor sejr for det, jeg står inde for. Vi almindelige danskere ved, hvad vi får af Martin Henriksen. Det vil sige, når der bliver sagt noget, så er det også det, der bliver taget hånd om.

    Jimmy Wancke har dog lige været med til at stemme Martin Henriksen ind i kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune, og han ser det som en fordel, hvis formandsposten ender der, hvor han ønsker. Også selvom det går ud over Martin Henriksens arbejde i kommunen.

    - Lokalt ser jeg ikke en fordel i det, men jeg ser en fordel i det store billede. Politikerne skal have lov til at sige deres ting, der er ikke politikere, der er højere stående, som bestemmer. Det kan jeg godt lide ved hele situation. Det er ikke Martin Henriksens politik som sådan. Det er mere for at statuere et eksempel om, at alle politikere skal have lov til at sige deres mening. Det er derfor, vi har demokrati, siger han.

    Og Jimmy Wancke frygter ikke for en intern konflikt i partiet, hvis Martin Henriksen bliver formand.

    - Splittelsen gør ikke noget, så længe det fælles budskab bare kommer ud.

  10. I dag kl. 06:40

    Elbæk erkender svigt som bidrog til Alternativets fald i ny bog

    I 2015 stormede Alternativet ind på Christiansborg, året efter dansede partileder Uffe Elbæk til 'Love is in the air', men til sidst blev det en dramatisk og brat afslutning for stifter og formand i Alternativet, Uffe Elbæk.

    Flere gange har Uffe Elbæk været konfliktsky og sat sig selv skakmat i betændte politiske situationer. Det erkender han i en ny bog om sit liv i og udenfor politik.

    I bogen "Et liv" beskriver han blandt andet, at han skulle have konfronteret Josephine Fock lang tidligere fremfor at lade konflikten vokse.

    Derudover italesætter han, at det var 'naivt', at partiet lavede et valg, hvor alle kunne stille op som formandskandidat, selv om de internt var klar over beskyldninger mod Josephine Fock om krænkende adfærd over for ansatte.

    Bogen udgives af forlaget Ti Vilde Heste og udkommer på fredag.

  11. I dag kl. 06:19

    Tyrkisk journalist anholdt for at fornærme præsident Erdogan

    En tyrkisk domstol har fængslet en kendte journalist Sedef Kabas for angiveligt at have fornærmet landets præsident.

    Sedef Kabas blev anholdt i går i Istanbul, og en domstol har besluttet at fængsle hende forud for en retssag. Det skriver Ritzau.

    Hun bliver beskyldt for at rette skytset mod præsident Recep Tayyip Erdogan med et ordsprog, som hun citerede på direkte tv og senere gentog på Twitter, skriver BBC.

    Anklagen kan give en fængselsstraf på mellem et og fire år, men Kabas nægter sig skyldig.

    På Twitter fordømmer Erdogans talskvinde, Fahrettin Altun, journalisten.

    Ifølge Tyrkiets journalistforbund er anholdelsen "et alvorligt angreb på ytringsfriheden".

    Tusindvis af mennesker er blevet anklaget for at fornærme Erdogan, siden han blev præsident. I 2020 blev der indgivet mere end 31.000 lignende sager, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

  12. I dag kl. 00:00

    Storbritannien: Putin har planer om at indsætte en pro-russisk leder i Ukraine

    Rusland har planer om at gennemføre et kup i Ukraine, der skal føre til, at en person med sympati for Rusland overtager regeringsmagten.

    Sådan lyder den opsigtsvækkende anklage fra den britiske regering, skriver BBC.

    Briterne peger endda på Jevgenij Murajev, der sidder i det ukrainske parlament, som en potentiel kandidat.

    - Den information, der offentliggøres i dag, viser omfanget af de russiske aktiviteter, der skal være med til at træde Ukraine under fode, og den giver indsigt i den måde, som Kreml (den russiske regering, red.) tænker på, siger udenrigsminister Liz Truss i en meddelelse.

    Rusland har opmarcheret 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine, men afviser, at målet skulle være en invasion af nabolandet.

  13. I går kl. 23:16

    Edward Snowden om dansk spionsag: 'Det handler ikke om at beskytte staten eller folket'

    Den verdenskendte aktivist og whistleblower Edward Snowden er ikke imponeret over den sag, der udspiller sig med Forsvarets Efterretningstjeneste i en hovedrolle.

    Snowden lækkede i 2013 utallige efterretningsoplysninger, som blandt andet blotlagde global overvågning af den amerikanske efterretningstjeneste NSA, som også menes at være en del af den danske sag.

    - Idéen om, at de her programmer skal holdes hemmelige, handler i virkeligheden om at undgå, at magthaverne kan holdes ansvarlige. Det handler ikke om at beskytte staten eller folket, siger Edward Snowden til Politiken.

    Justitsminister Nick Hækkerup (S) afviser kritikken fra Edward Snowden, skriver Politiken.

    Edward Snowden mener ikke, at det kan betegnes som en hemmelighed, at NSA og FE har et samarbejde om at aflytte internetkabler. (Arkivfoto fra 2015) (Foto: The Guardian © Scanpix Denmark)
  14. I går kl. 22:01

    Tysklands flådechef trækker sig efter kommentarer om Putin og Krim-halvøen

    Chefen for den tyske flåde, Kay-Achim Schönbach, har skabt en mindre diplomatisk krise mellem Tyskland og Ukraine med udtalelser om Rusland, og det koster ham jobbet.

    Under et besøg i Indien gav han i et foredrag sit syn på det store land mod øst og dets leder, Vladimir Putin, som han mener fortjener mere respekt, end han får.

    Situationen på Krim-halvøen, som Rusland har annekteret, omtalte han også i en bramfri tone.

    - Den er tabt. Den kommer aldrig tilbage (til Ukraine, red.). Det er et faktum, sagde han.

    Det skabte vrede i Ukraine, og det går stik imod den officielle tyske holdning. Kay-Achim Schönbach har efterfølgende undskyldt.

    Det skulle vise sig ikke at være nok, og han har nu bedt forsvarsministeren om fjerne ham fra posten, skriver Reuters.

  15. I går kl. 21:59

    Kroaterne kæmpede for EM-livet, men Danmark vinder for femte gang i træk

    Mathias Gidsel scorede fem gange mod Kroatien. (Foto: BERNADETT SZABO © Ritzau Scanpix)

    For den neutrale seer var mellemrundeopgøret ved EM mellem Danmark og Kroatien en sand fornøjelse.

    Selvom kroaterne under slutrunden har været hårdt ramt af coronasmitte og senest tabte med seks mål til Montenegro, viste de lørdag aften, hvorfor man aldrig kan afskrive dem i vigtige kampe.

    Ubejsrede Danmark var ganske vist foran igennem hele opgøret, men det lykkedes aldrig at slå det afgørende hul, og derfor lå overraskelsen til det sidste og lurede.

    Men Nikolaj Jacobsens tropper holdt hovedet koldt og sikrede med sejren på 27-25 et fantastisk udgangspunkt til de sidste to mellemrundekampe.

    Mandag venter Holland, og onsdag spiller Danmark mod Frankrig, inden der i weekenden er eventuel semifinale.

    Mikkel Hansen blev dansk topscorer med otte mål.

  16. I går kl. 21:08

    Ungdomsformand: Den tidligere DF-ledelse har forsømt at udvikle nye talenter

    Kristian Thulesen Dahl har ikke i tilstrækkelig grad sikret, at partiet fortsat har dygtige og trænede politiske talenter, lyder kritikken fra ungdomspartiets formand. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    I Dansk Folkepartis Ungdom er man ikke i tvivl om, at den kandidat, som søndag bør blive valgt som formand for Dansk Folkeparti, hedder Morten Messerschmidt - og så er det lige meget, hvad MELD og FELD-sagen ender ud i.

    Det slår formand for DFU, Tobias Weische, fast endnu en gang inden det ekstraordinære årsmøde i Herning, der søndag kommer til at afgøre, om partiets næste formand hedder Messerschmidt, Henriksen eller Larsen.

    Tobias Weische mener også, at Morten Messerschmidt er mest ambitiøs, når det kommer til udvikling af ny politik. (Foto: Claus Fisker © Scanpix Denmark)

    Han retter i forbindelse med sin støtte til Morten Messerschmidt en kritik af den afgående ledelses evne til at styrke partiet langsigtet.

    - Vi støtter Morten, fordi han tager godt hånd om DFU, og han tager godt hånd om talentudviklingen, siger Tobias Weische.

    Og kan jeg deri lægge, at samspillet har været for dårligt under Thulesen Dahl?

    - Der har ikke været nok fokus på talentudvikling, og det er også noget, jeg mener, at man har negligeret i fortiden, siger ungdomsformanden.

    Er det i en erkendelse af, at der skal nye kræfter til, hvis Dansk Folkeparti skal genrejse sig?

    - Det er en erkendelse af, at vi trænger til nye kræfter, og at vi har enormt mange dygtige medlemmer, der bare ikke har fået den træning, som de skulle have for at komme ud over rampen, siger Tobias Weische, der fremhæver, at Morten Messerschmidt sammen med DFU har søsat et talentprogram for unge DF’ere under 30 år.

    Hænger jeres vælgerlussing til kommunalvalget sammen med, at der ikke er blevet udviklet tilstrækkeligt stærke profiler lokalt?

    - Ja, det mener jeg. Vi har længe været ramt af, at der ikke er blevet udviklet nok talenter. Vi kan også se, at den folketingsgruppe, der sidder nu, har siddet i 10, 15 og 20 år, og selvom vi har kæmpe respekt for dem, så trænger vi til at få nogle nye kræfter ind.

    Men selvom det er mange rosende ord om både Morten Messerschmidt og næstformandskandidat Peter Kofod, der finder vej gennem telefonforbindelsen til DR Byen lørdag aften, så er man i ungdomsafdelingen klar på, at udfaldet kan blive et andet. Og det vil man respektere.

    - Vi er et demokratisk parti, og derfor skal vi også acceptere, at hvis Martin eller Dea bliver valgt, så bakker vi selvfølgelig op, siger Tobias Weische.

    Indtil afgørelsen er truffet i morgen, hedder ungdomspartiets kandidat dog fortsat Morten Messerschmidt, og det gør han også, selvom sagen om kandidatens svindel med EU-midler endnu ikke er afgjort, efter sagen måtte gå om, da der kunne sås tvivl om dommerens habilitet.

    - Det mest skandaløse ved den sag er, at den har taget så længe, og vi har ikke fået den afklaret. Og når den så endelig kommer for en dommer, så ender den med at skulle gå om, afslutter Tobias Weische.

  17. I går kl. 20:47

    Thomas er nyuddannet og har uden held søgt 53 job: Den nye reform vil kun give økonomisk utryghed

    Thomas Bæk Kristensen tror, at flere studerende vil tage SU-lån i slutningen af uddannelsen for at sikre sig økonomisk, hvis aftalen bliver gennemført. (© DR)

    Arbejdsløsheden er rekordlav, og virksomhederne hungrer efter flere hænder.

    Derfor lavede regeringen fredag aften en aftale med sine to støttepartier SF og De Radikale samt Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti, som blandt andet sænker dagpengesatsen for de nyuddannede.

    Aktuelt ligger dimittendsatsen for en ikke-forsøger på 13.836 om måneden, men planen er, at den skal sættes ned til 9.514 kroner efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden.

    Planen vil dog ikke skaffe synderlig mange flere i arbejde. Det mener i hvert fald Thomas Bæk Kristensen, der i december afleverede sit speciale på Københavns Universitet.

    - Det vil ikke gøre noget for min motivation for at søge job, fordi jeg gør alt, hvad regeringen egentlig vil have, siger Thomas Bæk Kristensen, der i øvrigt også er afgående bestyrelsesmedlem i Danske Studerendes Fællesråd.

    Han har i de seneste seks og et halvt år læst filosofi. Her har han modtaget SU og haft studiejob, så han har haft en indtægt, der ligger tæt på det niveau, dagpengesatsen for nyuddannede er i dag. Derfor vil han gå omkring 4.000 kroner ned i indtægt hver måned, hvis det lykkes at få aftalen gennemført.

    I det seneste job, jeg var til samtale på, ville jeg næsten tredoble min indkomst i forhold til dagpengene. Det er jo motiverende nok i sig selv.
    Thomas Bæk Kristensen, nyuddannet

    - Det vil bare forværre min økonomiske situation og give en økonomisk utryghed. Det vil ikke gøre noget for min motivation for at søge job. Jeg gør allerede alt, hvad regeringen vil have mig til. Jeg søger en hel masse i mange forskellige brancher, og jeg søgte længe før, jeg blev færdig med mit speciale, siger han.

    Han forklarer, at flere udgifter stiger, når man ikke længere har adgang til studierabatter, og når ens fagforening og a-kasse ikke længere tilbyder studievenlige priser. Samtidig fortæller han, at mange vil stå i en situation, hvor de skal flytte til noget dyrere, fordi de ikke længere har adgang til et billigt kollegieværelse, hvor det kræves, at man er studerende.

    Blandt andet af den grund er motivationen allerede i top hos de nyuddannede, mener han.

    - I det seneste job, jeg var til samtale på, ville jeg næsten tredoble min indkomst i forhold til dagpengene. Det er jo motiverende nok i sig selv. Jeg har levet over seks år på SU og med et studiejob. Jeg vil gerne have en hverdag med et 9 til 17-job, men også få den økonomiske frihed, det ville give, siger han.

    Aftalen skal blandt andet også få de jobsøgende til at søge mere bredt – både geografisk og blandt de forskellige brancher. Men det mener Thomas Bæk Kristensen allerede, at han gør i tilstrækkelig grad.

    - Jeg har søgt i det offentlige og i det private, og jeg har søgt job i Holbæk. Men jeg har ikke søgt ufaglærte job endnu. Jeg synes, jeg søger bredt, men man kan altid søge bredere.

    - Problemet er så, at man kommer længere væk fra ens kompetenceområde – og jeg tror, det er til alles fordel, at jeg får et job, som er inden for mit kompetenceområde, siger han, men afviser ikke, at han på sigt godt kan søge et job som ufaglært.

    Thomas Bæk Kristensen har læst filosofi og statskundskabsfag. Selvom den uddannelse ikke er blandt erhvervslivets favoritter, så ville han ikke vælge om. Hør hvorfor i videoen nedenfor.

    Selvom man på Christiansborg har fået lavet en politisk aftale med et flertal bag sig, så kan regeringen og de andre partier ikke bare vedtage at sænke dimittendsatsen her og nu.

    For der eksisterer allerede et såkaldt forlig på det område. Det er en aftale, som der også er andre partier med i, og de bakker ikke op om den nye aftale. De interne spilleregler på Christiansborg er sådan, at man ikke bare kan bryde et forlig midt i en valgperiode.

    Derfor vil man først kunne indføre den lavere dagpengesats efter næste valg, medmindre alle partier i det eksisterende forlig vil være med til at indføre det nu.

    Indtil videre er Thomas Bæk Kristensen også optimist i forhold til sin fremtid.

    - Jeg er stadig fortrøstningsfuld, og når jeg har mit eksamenspapir inden for en uges tid, så giver det nok lidt ekstra. Jeg håber i hvert fald snart, der lander noget, siger han.

  18. I går kl. 20:47

    Norges regering har inviteret Taliban-delegation til Oslo: 'Det er en fjer i hatten for Norge'

    Her er Afghanistans udenrigsminister og resten af delegationen på vej ud af flyet. (Foto: NTB © Ritzau Scanpix)

    Den ene er Amir Khan Muttaqi, udenrigsminister i Afghanistan. Den anden er Anas Haqqani, som tidligere har været sortlistet af USA for terrorvirksomhed – og så er hans bror, Sirajuddin Haqqani, i øvrigt en af verdens mest eftersøgte terrorister.

    Delegationen på i alt 15 mand er på vej i et privatfly, sendt af Norge, der her til aften er landet i Oslo, skriver blandt andre NRK.

    Her skal repræsentanterne være frem til tirsdag, hvor de skal mødes med den norske udenrigsminister, efter ministeriet har inviteret dem til den norske hovedstad.

    Gæsterne fra Afghanistan skal mødes med de norske myndigheder, repræsentanter fra det internationale samfund og andre afghanere fra det civile samfund, skriver det norske udenrigsministerium.

    Det er ikke i nogens interesse, at folk dør af sult, også selvom det kan ses som en hjælp for et regime.
    Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet

    - Dette er ikke en legitimering eller anerkendelse af Taliban. Men vi må snakke med dem, som i praksis styrer landet i dag. Vi kan ikke lade den politiske situation føre til en endnu værre humanitær krise, siger den norske udenrigsminister Anniken Huitfeldt ifølge norsk TV2.

    Med i flyet til Norge er Anas Haqqani (i midten). Har er bror til Sirajuddin Haqqani, der er blandt verdens mest eftersøgte terrorister. Det såkaldte Haqqani-netværk, som Sirajuddin Haqqani tidligere ledede, har stået bag flere voldsomme terrorangreb i Afghanistan de seneste 20 år. Sirajuddin Haqqani er nu indenrigsminister i Afghanistan. (© Det norske udenrigsdepartement)

    Invitationen kommer, efter FN gennem længere tid har advaret om en humanitær krise i landet, hvor befolkningen dør af sult. I denne uge kunne 21 Søndag vise voldsomme billeder fra et fængsel i Kabul, hvor fængslede narkomaner må spise græs for at overleve.

    Selvom invitationen vil give en form for anerkendelse til Taliban-regeringen i Afghanistan, så mener Peter Viggo Jakobsen, at besøget er en god idé. Han er lektor ved Institut for strategi og krigsstudier ved Forsvarsakademiet.

    For ifølge ham er besøget nødvendigt netop nu på grund af den humanitære situation i det krigshærgede land.

    - Det er en win-win for begge parter. Vi ser narkomaner, der spiser græs, og FN beder om millioner af dollars til nødhjælp. Det er ikke i nogens interesse, at folk dør af sult, også selvom det kan ses som en hjælp for regimet, siger Peter Viggo Jakobsen.

    Det her er endnu en fjer i hatten for Norge. Det er en naturlig del af landets identitet om at være foregangsland.
    Peter Viggo Jakobsen, lektor, Forsvarsakademiet

    Men grænsen er hårfin, siger han. For så længe nordmændene holder sig på den rigtige linje og kun taler om nødhjælp og ikke giver Taliban-regeringen diplomatisk anerkendelse og egentlig støtte, ser han ikke besøget som et problem. Og det er ikke tilfældet, sådan som den norske regering præsenterer det.

    Men kan Taliban ikke udnytte invitationen til at øge deres legitimitet?

    - Der er ingen tvivl om, at Talibans propagandamaskine vil udnytte det, når en vestlig regering inviterer dem. Deres langsigtede mål er at blive meldt ind i de internationale organisationer og blandt andet få adgang til lån i Verdensbanken på grund af den økonomiske situation, landet står i.

    - Men Norges mål er at redde liv, og når FN siger, det er den største humanitære katastrofe i verden lige nu, så kan den norske regering retfærdiggøre besøget, siger Peter Viggo Jakobsen.

    Sådan så det ud, inden taliban-delegationen hoppede på flyet for at tage den lange tur til Norge. (© Det norske udenrigsdepartement)

    Norge har nemlig en lang tradition for det humanitære, som ifølge ham er større, end den er i Danmark.

    Han fortæller, at mens vi herhjemme har draget i krig sammen med amerikanerne fra midten af 90'erne, så har nordmændene i flere årtier mere markeret sig som fredsmæglere og som en mere humanitær nation. Det er til trods for, at norske soldater også er draget i krig.

    Blandt andet var Norge vært for Oslo-forhandlingerne mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre i 90'erne.

    Jeg er vældig glad for, at vi gennem vores udenrigspolitik er i færd med at etablere gode relationer til verdenssamfundet.
    Anas Haqqani, udenrigsminister i Afghanistan

    - Så det her er endnu en fjer i hatten for Norge. Det er en naturlig del af landets identitet om at være foregangsland ved at bruge ressourcer på at være internationale fredsmæglere, siger Peter Viggo Jakobsen.

    Selvom den norske udenrigsminister også vil tale om kvinders skolegang, deltagelse i samfundet og menneskerettigheder, så er der kritik af besøget i Norge.

    Christian Tybring Gjedde fra Fremskrittspartiet siger, han ikke er overrasket og mener, at propagandaen har virket.

    - Regeringen hvidvasker Taliban. Taliban har intet at gøre i Norge. At forhandle med dem er at anerkende, at de er et legitimt styre, siger han ifølge norsk TV2.

    Afghanistans udenrigsminister, Amir Khan Muttaqi, har da også allerede takket Norge for invitationen. Han fortæller ifølge NRK, at det er regeringens første tur til Europa, og at de håber på, at det er en døråbner for gode relationer.

    - Jeg er meget glad for, at vi gennem vores udenrigspolitik er i færd med at etablere gode relationer til verdenssamfundet. Afghanistan skal ikke længere være på kollitionskurs med verden. Vi vil gøre vores land til et centrum for sammenhold og økonomisk udvikling i regionen – i tråd med vores afghanske og islamiske traditioner, siger han.

    Ingen lande har endnu anerkendt Taliban-styret i Afghanistan. Taliban overtog ledelsen af landet, efter den sidste amerikanske soldat forlod landet i august 2021.

  19. I går kl. 20:40

    Taliban-delegation er ankommet til Oslo

    Den afghanske delegation er landet i Oslo. (Foto: TERJE BENDIKSBY © Ritzau Scanpix)

    Et fly med højtstående medlemmer af Talibans regering i Afghanistan er landet i Gardermoen Lufthavn i Oslo.

    Delegationen ledes af udenrigsminister Amir Khan Muttaqi, men med om bord var også Anas Haqqani, der tidligere blev anset for at være terrorist af USA.

    De er inviteret af den norske regering, der håber at kunne bidrage til at afværge den humanitære katastrofe, der udspiller sig i Afghanistan i øjeblikket.

    - Jeg vil takke Norge for invitationen, og for at de har sendt et privatfly for at hente os. Vi skal møde norske myndigheder, amerikanske og europæiske diplomater. Vi skal også møde afghanere, sagde udenrigsminister Muttaqi, lige inden flyet lettede fra Kabul.

  20. I går kl. 19:37

    Fransk vovehals er druknet i forsøget på at krydse Atlanterhavet i robåd

    Jean-Jaques Savin sidste år i sin robåd. (Foto: PHILIPPE LOPEZ © Ritzau Scanpix)

    Jean-Jaques Savin var tilsyneladende ikke en mand, der lod sig mærke af sin alder.

    Ved nytår indledte den 75-årige franskmand et forsøg på at krydse Atlanterhavet i en robåd, men desværre endte eventyret med at koste ham livet.

    Portugals kystvagt fandt fredag Jean-Jacques Savins robåd med bunden i vejret ud for øgruppen Azorerne, skriver Ritzau.

    I dag lykkedes det så portugisiske dykkere at lokalisere den franske eventyrer, der lå død i kahytten på den lille båd.

    I 2019 krydsede Jean-Jaques Savin Atlanterhavet i en tøndeformet kapsel, som blev drevet frem udelukkende af havstrømme.

  21. I går kl. 18:55

    Voldsomme kampe mellem kurdiske styrker og Islamisk Stat i Syrien

    Kampene har sendt tusindvis af indbyggere på flugt fra Hasakeh og omegn. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    For tredje dag i træk er der lørdag voldsomme kampe mellem Islamisk Stat (IS) og kurdiske styrker i det nordlige Syrien.

    Mindst 89 mennesker er dræbt, oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr), der følger situationen i landet.

    - Mindst 28 medlemmer af de kurdiske sikkerhedsstyrker, fem civile og 56 medlemmer af IS er dræbt, siger Rami Abdel Rahman, der er leder af Sohr.

    Kampene begyndte torsdag, efter at Islamisk Stat havde angrebet et fængsel i byen Hasakeh, hvor 3.500 formodede IS-medlemmer sad indsat. En del flygtede og er stadig på fri fod.

    Kurdiske styrker har efterfølgende omringet fængslet med hjælp fra amerikanske fly, skriver Ritzau.

  22. I går kl. 18:32

    Den første sending af militær nødhjælp fra USA er landet i Ukraine

    Den første sending fra USA til Ukraine er landet. (Foto: Fra Twitter © USA's ambassade i Kijev)

    90 ton militær nødhjælp er ankommet til Ukraine.

    Det er den første sending af militær nødhjælp, som USA's præsident, Joe Biden, for nylig godkendte. Med i lasten er blandt andet ammunition til de ukrainske tropper, der er opmarcheret ved grænsen til Rusland.

    Ifølge den amerikanske ambassade i Kijev viser hjælpen USA's faste støtte til Ukraines ret til at beskytte sig selv.

    - USA vil fortsætte med at levere lignende støtte til Ukraines militæt i dets igangværende indsats for at beskytte Ukraines suverænitet og territoriale integritet imod russisk aggression, lyder det på Facebook ifølge BBC.

    Rusland har afvist, at en invasion af Ukraine skulle være forestående.

  23. I går kl. 17:49

    Demonstrationer mod vaccinepas i Göteborg og Stockholm

    Nej til vaccinepas var budskabet fra demonstranterne. (Foto: 1081 Fredrik Persson/TT © Ritzau Scanpix)

    Store menneskemængder var i dag samlet i centrum af Stockholm og Göteborg for at demonstrere mod det svenske vaccinepas.

    Demonstranterne i Stockholm råbte blandt andet "Ja til frihed, nej til vaccinepas", og der blev tændt nødblus undervejs, skriver SVT.

    Det vides ikke, hvor mange der deltog i demonstrationen i Stockholm, men svensk politi oplyser til SVT, at der var givet tilladelse til at samles 3.000 mennesker. I Göteborg dukkede mellem 800 og 1.000 demonstranter op.

    Ifølge politiet foregik det hele i ro og orden uden anholdelser.

    Sverige indførte vaccinepasset den 1. december sidste år.

    • Arrangør af demonstrationen var "Frihetsrörelsen" - Frihedsbevægelsen. (Foto: 1081 Fredrik Persson/TT © Ritzau Scanpix)
    • Demonstranterne i Stockholm gik igennem byen. (Foto: 1081 Fredrik Persson/TT © Ritzau Scanpix)
    • De medbragte skilte viste tydeligt, hvad de fremmødte tænker om pandemien og den svenske regerings ageren. (Foto: BJÖRN LARSSON ROSVALL © Ritzau Scanpix)
    • Der blev tændt nødblus, men ikke foretaget anholdelser. (Foto: TT News Agency © Ritzau Scanpix)
    1 / 4
  24. I går kl. 17:47

    Brøndby accepterer bud på topscoreren

    Mikael Uhre har scoret 11 gange i Superligaen i denne sæson. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Superligatopscorer Mikael Uhre ser ud til at være meget tæt på at vinke farvel til Brøndby IF.

    Brøndby oplyser således på sin hjemmeside, at man har accepteret et bud på angriberen.

    Det oplyses ligeledes, at Mikael Uhre har forhandlet sine personlige vilkår på plads med den unavngivne udenlandske klub. Brøndby forventer, at handlens sidste detaljer falder på plads i den kommende uge.

    Mikael Uhre blev topscorer i den forgangne Superliga-sæson, hvor Brøndby vandt mesterskabet. Her lavede angriberen 19 mål. Også i denne sæson er Uhre topscorer i Superligaen, hvor han indtil nu står noteret for 11 scoringer.

  25. I går kl. 17:14

    Ingen tiltale for racisme efter overfusning af Siddique og forældre

    - Jeg er utroligt ked af, at mine forældre skal opleve sådan noget her på grund af mig, lød det dengang fra Sikandar Siddique.

    Det gik ikke stille for sig, da en mand i oktober sidste år verbalt overfusede politiker Sikandar Siddique og hans forældre, da de forlod Christiansborg.

    - Jeg synes, at du skal pakke dit lort og skride hjem, og du kan tage dine forældre med, lød det blandt andet, da Toke Utzen Lorenzen iført en "fuck islam"-T-shirt også fulgte efter politikeren, der forsøgte at skærme sin 82-årige far.

    Det fik politikeren til at anmelde manden for blandt andet racisme. I dag meddelte Rigsadvokaten så Sikandar Siddique, at man har besluttet at opgive sigtelse efter paragraf 266 b, stk. 1 - populært kaldet racismeparagraffen.

    På Twitter efterlyser Frie Grønne-profilen nu en strammere racismelovgivning. (© Sikandar Siddique)

    Københavns politi har dog indstillet, at manden tiltales for chikane af person i offentlig tjeneste.

    Det viser brevet fra Rigsadvokaten, som Sikandar Siddique selv har offentliggjort på Twitter.

    Dengang forklarede Toke Utzen Lorenzen, at han var mødt op for at skabe opmærksomhed om sit nye parti, Danske Patrioter.

    - Vi var taget til Folketingets åbningsdag for at konfrontere folkevalgte politikere med deres politik, lød hans forklaring på, hvorfor de befandt sig på Christiansborg.

    Efter episoden gik en lang række af de folkevalgte dog ud og fordømte episoden. Statsminister Mette Frederiksen kaldte blandt andet episoden for "et helt uhørt racistisk angreb lige udenfor Christiansborg".

    Sikandar Siddique bruger i dag udmeldingen fra Rigsadvokaten til at agitere for en strammere racisme-lovgivning. Men hvad skulle der til for, at episoden kunne have ført til en tiltale?

    Ifølge juraprofessor med speciale i menneskerettigheder Jens Elo Rytter er der tre forskellige parametre, der har skullet vurderes. Og samtidig har grovheden i episoden været under lup.

    - I 266b står der, at man ikke må true, forhåne eller nedværdige nogen på grund af religion og race, og der skal være tale om en vis grovhed. Det giver i praksis en gråzone, hvor det ikke er helt nemt at sige, præcis hvornår er det groft nok, siger Jens Elo Rytter.

    Kigger man på trusselsdelen af det verbale overfald, så er den dog af en ret markant grovhed, vurderer professoren.

    - Jeg synes, at han er ret truende i sin adfærd, men der har man kigget på et ”grovhedskriterie” og vurderet, at det simpelthen ikke er groft nok. Men der bliver jo så indstillet til, at han tiltales for chikane.

    Statsminister Mette Frederiksen gik på Facebook ud og kaldte episoden, der skete i forbindelse med Folketingets åbning, for "et helt uhørt racistisk angreb lige udenfor Christiansborg".

    Hvordan skulle truslerne have været formuleret, hvis man sort på hvidt skulle kunne sige, at det her var en overtrædelse af 266b?

    - Det er altid svært at sige med 100 procents sikkerhed, men hvis han nu havde råbt "skrid hjem, ellers skal vi fandme nok hjælpe med at smide dig ud af landet”, så havde han eksplicit truet Sikandars sikkerhed.

    Racismeparagraffen omhandler som nævnt ikke kun trusler, men også forhånelse og nedværdigende adfærd. Og her kommer de hellige skrifter og noget så banalt som snor til kæledyr ind i billedet.

    Der blev under optrinnet nemlig også kastet en koran i en hundesnor frem foran Siddiques familie.

    "Det forhold, at xxxx havde spændt en koran fast i en hundesnor, som han kastede ind foran dig og dine forældre, er efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at han derved har sammenlignet muslimer med for eksempel hunde", står der i brevet fra Rigsadvokaten.

    Og retter man jurabrillen mod det nedværdigende element fremfor trusselselementet, så får den melding Jens Elo Rytter til at løfte øjenbrynet.

    - Jeg mener godt, at man kunne have vurderet det forhold anderledes. Hvad er det ellers, at man signalerer med det? Det skal jo oversættes til en eller anden holdning, siger han.

    Og havde lige præcis den vurdering været anderledes, så havde sagen, ifølge Jens Elo Rytter, stået anderledes.

    - Så hvis Rigsadvokaten havde vurderet, at en koran i en hundesnor var det samme som at sige ”du er en hund, som alle muslimer” så ville det efter min opfattelse være en sag, der lå indenfor racismeparagraffen.

    - Man må ikke komme med en meget nedværdigende, generaliserende udmelding om for eksempel muslimer, siger han.

    Så hvis der var blevet råbt ”Smut hjem til dit hjemland, og tag din familie med, fordi I alle sammen er terrorister”, så havde sagen stået anderledes?

    - Ja, men ikke på grund af truslerne, men på grund af det nedværdigende element i det, siger Jens Elo Rytter.

    På sin twitter-profil skriver Sikandar Siddique, at "han tager beslutningen til efterretning", men han mener også, at den peger på et lovgivningsmæssigt problem i Danmark.

    - Det understreger, at det stort set er umuligt at blive dømt eller overhovedet tiltalt for racisme i Danmark.

    - Der er helt tydeligt brug for en strammere racisme-lovgivning, skriver den politiske leder fra Frie Grønne på Twitter.

    Den diskussion ønsker Jens Elo Rytter dog ikke at være en del af.

    - Det er jo en politisk beslutning. Nogle vil jo gerne have den afskaffet helt, men man har altså besluttet at beholde den, men sætter tærsklen ret højt af hensyn til ytringsfriheden. Og det er nok også det, den her udtalelse er udtryk for, siger han.

  26. I går kl. 17:11

    Nyuddannede skal være med til at inddrive gæld for Skattestyrelsen

    I disse dage bliver de allerførste professionsbachelorer i skat færdiguddannet fra Københavns Professionshøjskole.

    Og de behøver ikke gå længe og lede efter arbejde, for de er nemlig resultatet af en uddannelse med et meget specifikt formål.

    Det var daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), som tilbage i 2017 godkendte den nye professionsbacheloruddannelse, der skulle være med til at skræddersy dimittender til alle de arbejdsopgaver, som hober sig op i skattevæsenet - hvoraf en af de mere presserende som bekendt er gældsinddrivelse.

    Flere af de nyuddannede er allerede blevet ansat i Skattestyrelsen, oplyser professionshøjskolen.

    Skatteminister Morten Bødskov (S) har lovet at ansætte 1.000 nye medarbejdere i skattevæsenet frem mod 2023.

  27. I går kl. 16:52

    Premier League-kamp afbrudt af drone

    Premier League-kampen mellem Brentford og Wolverhampton blev afbrudt efter lidt mere end 30 minutters spil lørdag eftermiddag.

    En drone fløj ind over stadion, og det fik kampens dommer, Peter Bankes, til at afbryde kampen midlertidigt.

    På det tidspunkt stod der 0-0 mellem de to hold.

    Mathias Jensen startede inde for Brentford, men han måtte forlade banen, efter han stødte hovedet sammen med holdkammerat Rico Henry, der ligeledes måtte lade sig udskifte. Mathias Jensen blødte fra en flænge i ansigtet.

    Efter tæt på 20 minutters ophold i kampen, hvor de to hold var gået i omklædningsrummene, blev spillet på banen genoptaget efter en kort opvarmning.

    Kampen blev genoptaget med 19 minutters tillægstid til første halvleg.

    Dronen fløj rundt over Brentford Community Stadium og afbrød kampen mellem Brentford og Wolverhampton. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)
  28. I går kl. 16:50

    Tæt på grænsen og klar til at rykke: Sådan kan Ruslands militær true Nato

    Omkring 100.000 russiske soldater, tusindvis af kampvogne og artilleri står stadig opmarcheret langs Ruslands naboland, Ukraines, grænse.

    Ukraine og USA frygter, at en invasion kan ske ''hvert øjeblik.''

    Det afviser den russiske præsident, Vladimir Putin.

    Uanset hvad, så er stemningen mellem Rusland og den vestlige forsvarsalliance Nato anspændt.

    For Nato støtter Ukraine.

    Så når Ruslands hær ruller op ved Ukraines grænse, ser Nato det som en trussel.

    Med USA i spidsen er Nato med sine 30 medlemslande den stærkeste militæralliance i verdenshistorien.

    Alligevel står Rusland altså med soldater og våben og truer Ukraine, et Nato-støttet land.

    Og stiller krav til Nato.

    Men hvad er det, der gør, at den russiske hær kan true verdens mægtigste forsvarsalliance?

    Det kan du blive klogere på i videoen over artiklen.

  29. I går kl. 16:40

    Detektor: Partier støtter borgerforslag om regnbuefamilier, uden at vide hvad de egentlig støtter

    Søren Juliussen og Søren Kristensen, der står i spidsen for nyt borgerforslag om medfaderskab i regnbuefamilier. Foto: Privat.

    Et nyt borgerforslag vil have anerkendt medfaderskab i regnbuefamilier. Og forslaget har rekordhurtigt fået langt over de 50.000 underskrifter, der tvinger Folketinget til at tage det op.

    Christiansborg har politikerne taget godt imod borgerforslaget. Alle partier har sagt, at de enten bakker op om forslaget eller ser positivt på det.

    Langt de fleste af partierne mangler dog at tage stilling til, præcist hvem en lovændring skal gælde for. Det viser Detektors rundringning til partiernes ordførere på området.

    Der er nemlig forskel på, om en ny lov kun skal gælde i de sager, hvor en kvinde har været rugemor uden at få betaling for det, eller om loven også skal gælde for homoseksuelle par, der har gjort brug af en betalt rugemor i udlandet.

    - Jeg har slet ikke fået drøftet det i så detaljeret grad, som du beder om lige nu, siger for eksempel Det Konservative Folkepartis ligestillingsordfører, Birgitte Bergman.

    De eneste tre partier, der har taget stilling er Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristendemokraterne.

    Radikale Venstre ønsker at inkludere par, der har betalt deres rugemødre. Det ønsker Enhedslisten og Kristendemokraterne ikke.

    Borgerforslaget er stillet af Søren Juliussen, der selv kæmper for at få juridiske rettigheder over sin otte uger gamle datter, Charlie.

    Søren Juliussen siger til Detektor, at han bevidst har formuleret forslaget bredt, så det er op til politikerne at tage stilling til, hvem en ny lov præcist skal gælde for.

    Søren Juliussen og hans mand, Søren Kristensen, har selv gjort brug af altruistisk surrogati, hvilket vil sige, der ikke har været penge mellem dem og deres rugemor.

    Det gør sig gældende for de færreste danske par, der får børn ved hjælp af rugemødre.

    Louise Traberg Smidt, der er advokat med speciale i familieret og rugmoderskab, siger til Detektor, at hendes bud er, at det vil gælde for fem til ti familier om året i Danmark.

    Inkluderer man også de par, der gør brug af betalte rugemødre, rammer man en del flere familier, siger Louise Traberg Smidt.

    - Så gør det sig gældende for op mod 100 familier om året, vil mit forsigtige bud være.

    Enhedslisten og Kristendemokraterne har indtil videre begge meldt ud, at de ikke ønsker, at loven skal gælde for betalte rugemødre. Det vil sige, at det er et fåtal af parrene, der bruger rugemødre, der i så fald vil kunne få gavn af en ny lov.

    Søren Juliussen og Søren Kristensen har de sidste par uger fortalt landets medier, at motivationen for deres borgerforslag er de udfordringer, de selv møder som familie.

    - Jeg kan ikke kan få lov at hente medicin til vores datter, Charlie, eller skrive hende op i en institution, fortæller Søren Juliussen til DR.

    Detektor har undersøgt sagen, og det viser sig, at Søren Juliussen allerede i dag har mulighed for at opnå samme rettigheder, som en lov om mederfaderskab vil give ham.

    Han kan søge om dispensation for stedbarnsadoption, da Søren Juliussen og Søren Kristensens datter er kommet til verden uden betaling af en rugemor.

    - Jeg har selv overvejet at ringe til Søren og Søren og fortælle dem det, siger advokat Louise Traberg Smidt til Detektor og fortsætter:

    - Med forbehold for, at jeg ikke kender deres sag personligt, vurderer jeg, at de vil kunne få tildelt stedbarnsadoption.

    Søren Juliussen reagerer på nyheden i Detektor-podcast, som du kan høre her.

  30. I går kl. 16:40

    Kommune opkrævede i årevis ulovlige kørepenge fra de allersvageste

    138 beboere får nu tilbagebetalt i alt 1,7 mio. kroner af Bornholms Regionskommune, fordi kommunen har opkrævet betaling, når beboerne skulle køres til eksempelvis til lægen. En praksis der er ulovlig, og som først blev stoppet i denne måned. (Foto: DR: Grafik Signe Heiredal)

    Beboere på de bornholmske botilbud har i årevis betalt penge til Bornholms Regionskommune, når de eksempelvis skulle køres i bil eller bus til læge, på besøg hos familien eller få klippet lokkerne hos frisøren.

    Det er sket i strid med loven, og det burde kommunen have vidst tilbage i 2017, da Ankestyrelsen i en principafgørelse afgjorde, at beboere ikke skal betale for privat kørsel i bosteders busser og biler.

    I marts 2021 orienterede en sagsbehandler sin chef om fejlen, men alligevel fortsatte den ulovlige praksis helt frem til i sidste uge, hvor Bornholms Regionskommune meldte ud, at man nu vil tilbagebetale knap 1,7 mio. kroner til 138 borgere, hvilket i gennemsnit svarer til mellem 15.000 - 20.000 kroner per borger.

    28-årige Rasmus Holm bor på Klintebo i Aakirkeby på Bornholm. Han og botilbuddets øvrige beboere er blevet opkrævet penge, når de skulle køres til læge eller til frisør. Men det er ulovligt afgjorde Ankestyrelsen tilbage i 2017. Alligevel fortsatte Bornholms Regionskommune med at kræve kørepenge fra beboerne frem til denne måned. (Foto: (Privat foto))

    At kommunen fortsatte den ulovlige praksis er LEV Bornholm, der repræsenterer de udviklingshæmmede på øens botilbud, stærkt utilfredse med. Per Holm er kasserer i foreningen og har selv en søn på botilbuddet Klintebo i Aakirkeby:

    - Beboerne er jo blevet snydt for penge i en årrække, og jeg kan undre mig over, at det har taget så lang tid, siger han, og understreger, at hans søn ikke har favnen fuld af penge i forvejen.

    Og hos Danske Handicaporganisationer Bornholm er man ikke bange for at bruge hårde ord imod Regionskommunen, der har til opgave at hjælpe de borgere, der ikke er i stand til at passe på sig selv.

    - Jeg synes, at det er en skandale, at kommunen i så lang tid er blevet ved med at bryde loven, når de har vidst, at det er ulovligt. Det er et kæmpe problem, siger Kim Jakobsen, der er formand for DH Bornholm.

    Det er en skandale
    Kim Jakobsen, formand for DH Bornholm

    Ligesom Per Holm fra LEV Bornholm mener formanden ikke, at beboerne ejer kongens mønt, og derfor er de igennem årene blevet nødt til at sortere nogle ting fra, når pengene har skullet gå op.

    - De her borgere er ikke ligefrem dem med den højeste indkomst, så de er måske blevet tvunget til at prioritere noget andet fra i budgettet for at kunne bruge den her ordning. Derfor er det jo så også et problem, når nogle pålægger dem den ekstra udgift, siger han.

    Men det er ikke kun de pårørende og organisationerne rundt om beboerne, der retter skytset mod Bornholms Regionskommune. Det gør professor ved Aalborg Universitet Sten Bønsing også.

    Han forsker til dagligt i forvaltningsret og har derfor dybdegående viden om, hvordan kommunerne bør forvalte principielle afgørelser, som den Ankestyrelsen kom med tilbage i 2017:

    - Det er helt mystisk og kritisabelt. Dels har man administreret ulovligt, og det kan jo ske, men det, at man ikke får sat proppen i, så snart det bliver opdaget, er dybt kritisabelt, siger han.

    Sten Bønsing vurderer derudover, at det er særligt grelt, når det handler om borgernes penge:

    - Man opkræver borgerne nogle penge, som der ikke er lovligt grundlag for, og det har man ellers en pligt til at sørge for stopper hurtigst muligt.

    Netop spørgsmålet om, hvorfor Regionskommunen fortsatte den ulovlige praksis, forsøger en intern redegørelse, som politikerne i kommunens social- og sundhedsudvalg er blevet præsenteret for, at besvare.

    I redegørelsen fremgår det, at kommunens Center for Psykiatri og Handicap har haft skiftende ledere, og at der i den forbindelse ikke er givet en ordentlig overlevering til den chef, der sidder i dag.

    Den nuværende chef for Psykiatri og Handicap i Bornholms Regionskommune, Margrethe Vogt Thuesen, tiltrådte sin stilling i 2020, og hun kan ikke redegøre for, hvorfor hendes forgængere ikke handlede på Ankestyrelsens afgørelse.

    Selv blev hun præsenteret for opkrævningerne i marts måned sidste år, hvilket er ni måneder inden kommunen stoppede med at opkræve betaling fra beboerne. Men hvorfor den ulovlige praksis ikke stoppede på daværende tidspunkt, skyldes flere ting, siger hun:

    - I den tid var vi hårdt presset af mange andre sager, og når vi er hårdt presset, så kigger vi på, hvordan kan vi navigere i det, og vi havde en anden sag i pressen, som havde stor politisk bevågenhed. Derfor krævede det rigtig mange administrative kræfter at kunne håndtere det, siger hun med henvisning til en sag om aflastningstilbud for handicappede, der fyldte en del i de bornholmske medier sidste år.

    Derudover påpeger Margrethe Vogt Thuesen, at man sidste år også forsøgte at finde ud af, hvor stort et omfang den ulovlige opkrævning havde, og hvordan man skulle strikke økonomien sammen, når nu borgerne ikke skulle betale for kørslen mere.

    Der er intet, der undskylder, at loven ikke har været overholdt
    Margrethe Vogt Thuesen, centerchef for Psykiatri og Handicap i Bornholms Regionskommune

    Hun vurderede, at de ting skulle på plads, inden beboere, pårørende og kommunens social-og sundhedsudvalg skulle orienteres og ordningen stoppes, men i dag fortryder hun, at der ikke blev grebet ind noget før:

    - Der er intet, der undskylder, at loven ikke har været overholdt, og det er dybt beklageligt og kritisk. Jeg fralægger mig intet ansvar for den tid, hvor jeg har haft mulighed for at gøre det på en anden måde.

    En redegørelse fra kommunen giver ikke noget klart svar på, om de tidligere chefer for psykiatri og handicap har kendt til den ulovlige praksis. Michael Bager, der var chef for forvaltningen frem til 2020, vil ikke udtale sig til DR.

    Det vil daværende formand for social- og sundhedsudvalget, Bjarne Hartung Kirkegaard (KD) heller ikke, og det er på trods af, at redegørelsen viser, at han allerede i maj måned blev orienteret om lovbruddet.

    Her i januar måned beder den nytiltrådte formand for social- og sundhedsudvalget, Rene Danielsson (DF), forvaltningen om at kigge sig selv i sømmene, og det er i den forbindelse, at kommunen melder ud, at den ulovlige opkrævning stoppes.

    Rene Danielsson glæder sig over, at kommunen nu stopper den ulovlige praksis, men han ærgrer sig over, at sagen ikke nåede politikernes bord allerede sidste år, da den nuværende chef blev bekendt med de ulovlige kørepenge.

    - Jeg kan forstå på administrationen, at man ville vente, indtil man havde et klart overblik og løsning på sagen, men der må jeg bare sige til embedsværket, at den går altså ikke i byretten. Når vi får sådan nogle ting at vide, så kan det kun gå for langsomt, siger han.

    Den nye udvalgsformand vil også bede administrationen i Bornholms Regionskommune om at stramme op, når der skiftes ud i ledelseslaget i embedsværket.

    - Vi skal være sikre på, at hvis der er ledelsesskift, så skal der være en bedre overdragelse end i dag, siger René Danielsson, der forsat har tillid til både chefen for Psykiatri og Handicap og servicechefen i Bornholms Regionskommune efter at have læst den interne redegørelse.

    Bornholmerlistens Kirstine van Sabben, der også er medlem af social- og sundhedsudvalget, har også læst redegørelsen over sagsforløbet, og hun savner svar på, hvad der helt konkret er foregået mellem 2017 og 2021.

    - Det er alligevel et par år, hvor der ikke er sket noget i den her sag, så der er noget viden, der er gået tabt og en opgave, som ikke er blevet løst. Det mangler jeg selvfølgelig svar på, hvordan kunne ske, så vi kan gøre det ordentligt en anden gang, siger hun.

    Et svar, Kirstine van Sabben håber, at komme nærmere, når social- og sundhedsudvalget sætter sig sammen i februar måned.

  31. I går kl. 16:29

    Tyrkiet vil ændre navn for at slippe for uheldige associationer til kalkuner og fiasko

    På engelsk deler Tyrkiet navn med kalkunen - turkey.

    Og googler man det ord, får man derfor et miskmask af referencer til landet og fuglen. Og for at gøre ondt værre bruges turkey på engelsk også om noget, der er en fiasko eller en dum person.

    Derfor har man fra tyrkisk side besluttet at forsøge en rebranding af sit navn, så landet i stedet for Turkey fremover skal være kendt som Türkiye.

    - Ordet Türkiye repræsenterer og udtrykker kulturen, civilisationen og værdierne i den tyrkiske nation på bedst mulige måde, står der i meddelelsen, der blev udsendt i december med præsident Recep Erdogan som afsender.

    Navneændringen medfører blandt andet, at der fremover vil stå Made in Türkiye på produkter fra Tyrkiet.

  32. I går kl. 15:52

    Taliban-minister og hans følge er på vej til Norge

    Rejseselskabet fra Kabul har retning mod Norge. Det bliver Talibans første officielle besøg i Vesten efter magtovertagelsen i Afghanistan. (Foto: Norges udenrigsdepartement i Kabul © Norges udenrigsdepartement i Kabul)

    Et fly fyldt med Taliban-folk fra Afghanistan er på vej mod Norge.

    Blandt de rejsende er udenrigsminister Amir Khan Muttaqi, og med sig har han 10-12 personer, skriver NRK.

    I Norge skal de mødes med en række vestlige repræsentanter for at tale menneskerettigheder og nødhjælp.

    Delegationen er inviteret af de norske udenrigsministerium, der dog har understreget, at der ikke er tale om en legitimering eller anerkendelse af Talibans regering.

    Med i flyet er også Anas Haqqani, der indtil for nylig var sortlistet af USA for terrorvirksomhed. I dag er hans navn strøget fra listen, og han er med i Talibans politiske ledelse. Han er også bror til en af verdens mest eftersøgte terrorister, Sirajuddin Haqqani.

  33. I går kl. 14:01

    Der er registreret 36.120 smittetilfælde det seneste døgn

    36.120 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. Der er 25 nye dødsfald.

    Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i sin daglige opgørelse

    I går var tallet 46.831.

    2.285 af de nye tilfælde har tidligere været smittet.

    Dagens smittetal er baseret på 250.592 pcr-test. Det svarer til, at 15 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Der er samtidig foretaget 261.348 hurtigtest de sidste 24 timer. Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

    Der er nu 781 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er 32 færre end i går.

    Af de indlagte er 45 på intensiv afdeling, og 28 af dem får hjælp af en respirator.

  34. I går kl. 13:34

    Højesteretsdommer vil have færre dommere i Rigsretten

    Jens Peter Christensen er højesteretsdommer, og han var også dommer, da tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skulle for Rigsretten.

    Og ifølge Jens Peter Christensen bør Rigsretten laves om.

    Til Politiken siger højesteretdommeren, at Rigsretten bør udgøres af færre dommere, end tilfældet er i dag. Det vil i hans øjne gøre den mindre sårbar.

    Som reglerne ser ud, så skal alle 30 dommere være til stede ved alle afhøringer.

    - Der er større sandsynlighed for, at 1 ud af 30 dommere er syg, end at 1 ud af 20 dommere er syg, så man kan godt skalere ned, siger han.

    Samtidig tømmer man næsten Højsteret for dommere under en rigsretssag.

    Grundloven siger, at Rigsretten skal have 15 juridiske dommere fra start. Der er 18 dommere i Højesteret. Desuden skal 15 politisk udpegede være med til at afgøre en rigsretssag.

  35. I går kl. 13:19

    Unikt indblik i kontroversiel LSD-behandling: Vibekes liv blev fyldt med hallucinationer af orme og øgler

  36. I går kl. 13:12

    Røde Kors sender en halv million til tsunamiramte Tonga

    Ødelæggelserne er betragtelige efter vulkanudbruddet ved Tonga, som sidste weekend resulterede i tsunamibølger og en 19 kilometer høj askesky med efterfølgende nedfald.

    Røde Kors i Danmark sender 520.000 kroner til Tonga til uddeling af nødhjælp.

    Det oplyser Røde Kors i en pressemeddelelse.

    Hjælpen, der er støttet af Ole Kirks Fond, skal i første omgang hjælpe 10.000 mennesker med presenninger, køkkensæt, hygiejnepakker samt vand.

    - Brønde og vandforsyning er ødelagt af saltvand fra tsunamien og nedfalden aske, og derfor er det helt afgørende at nå frem til befolkningen med drikkevand, siger katastrofechef i Røde Kors, Bjarke Skaanning.

    Tonga er en nation med 105.000 indbyggere på 36 beboede øer, og særligt på de mindre øer og langs den vestlige kyststrækning er der massive ødelæggelser.

    Røde Kors oplyser, at hele Tonga er dækket af et askelag på minimum to centimeter. Det er stadig kun muligt at bevæge sig sikkert rundt i Tonga med ansigtsmaske, da asken indeholder mikroskopiske glaslignede partikler, der kan give kroniske lidelser ved indånding.

  37. I går kl. 12:42

    CDU godkender ny formand

    Det konservative tyske parti CDU har ved en partikongres godkendt Friedrich Merz som ny formand. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

    Angela Merkel sad på posten i 18 år, Annegret Kramp-Karrenbauer var formand i lidt over to år, Armin Laschet bestred posten i knap ét år, og nu er det så Friedrich Merz, der skal være formand for det konservative tyske parti CDU.

    Partiet har på en partikongres godkendt ham som ny formand, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

    Merz blev valgt som eneste kandidat allerede i december, men er først lørdag blevet endeligt godkendt. Det skete med et overvældende flertal.

    915 ud af 983 delegerede fra partiet stemte således for Merz som ny leder.

    Den nyvalgte partileder siger i en video på Twitter, at han er dybt berørt over at være valgt til posten.

  38. I går kl. 12:19

    Akademikerne kritiserer, at nyuddannede 'betaler' for reformaftale

    Et af elementerne i den reformpakke, som regeringen indgik aftale om i går er, at man vil sænke dagpengene for nyuddannede - det, man kalder dimittendsatsen.

    Det møder nu kritik fra Akademikerne, der er hovedorganisation for 28 forskellige fagforeninger, der samler personer med akademiske uddannelser.

    - Det er rigtig ærgerligt, at vi nu ser på en aftale, hvor man har ladet Danmarks fremtid - nemlig de unge - betale gildet, siger formand Lisbeth Lintz.

    Med den nye aftale sænkes dagpengene for nyuddannede efter tre måneders arbejdsløshed.

    I stedet hæves dagpengene for andre, der bliver arbejdsløse efter at have været i arbejde. Her bliver dagpengene hævet fra det nuværende niveau de første tre måneder.

  39. I går kl. 12:15

    Se billederne: Seks lande kæmper om at kalde sig verdensmester i sneskulpturer

    • Canada stiller med holdet 'Snow Art'. Selvom sne kan føles koldt, vil de gerne lave noget, der varmer. Nemlig et stort bamsekram. De laver en bamse og to børn, der krammer den. (Foto: KEREM YUCEL © Ritzau Scanpix)
    • Franziska Agrawal stiller op for Tyskland på holdet 'Subzero'. De laver en geometrisk figur og har hentet inspiration fra yogisk videnskab og filosofi, oplyser de. (Foto: KEREM YUCEL © Ritzau Scanpix)
    • For USA stiller hold 'Snow Cowboy' op. De laver en snehyldest til en ven, der for nylig gik bort. Han havde et firma ved navn 'TrashGenie'. På virksomhedens logo kommer en lampeånd ud af en skraldespand, og det er det, Snow Cowboy forsøger at kreere. (Foto: KEREM YUCEL © Ritzau Scanpix)
    • Her kan Snow Cowboys 'TrashGenie' ses lidt tættere på. (Foto: KEREM YUCEL © Ritzau Scanpix)
    • Ecuadors eneste hold hedder 'Ecuador', så de det er meget nemt. Holdet håber at kunne vinde førstepladsen med en abstrakt figur, der skal afbillede bevægelse - og hvordan ting forandrer sig. (Foto: KEREM YUCEL © Ritzau Scanpix)
    • USA stiller med flere hold - et andet er 'Wisconsin Sculptora Borealis'. De vil gerne lave titanen Atlas, der i græsk mytologi, bærer himlen på sine skuldre. (Foto: KEREM YUCEL © Ritzau Scanpix)
    • Tyrkiet stiller også med et hold - det hedder Turkish. De har også hentet inspiration fra græsk mytologi. Europa var kongedatter og blev kidnappet af Zeus, der havde forvandlet sig til en hvid tyr. De har vendt tyren på hovedet, så den balancerer på hornene. (Foto: KEREM YUCEL © Ritzau Scanpix)
    • Endnu et amerikansk hold stiller op - House of Thune. De har hentet inspiration fra en 80'er-klassiker, nemlig 'Repo Man', som de hylder i deres skulptur. (Foto: KEREM YUCEL © Ritzau Scanpix)
    1 / 8

    Snemand Frost og eventuelt Frøken Tø kunne være oplagte inspirationskilder til det danske hold, hvis vi stillede med et hold til det allerførste verdensmesterskab i snesskulpturer, der i øjeblikket finder sted i Minnesota.

    Det er et meget lille verdensmesterskab, da kun seks lande kæmper om at lave de flotteste skulpturer ud af sne. Nemlig Tyskland, USA, Tyrkiet, Canda, Argentina og Ecuador.

    Holdene har i alt 68 timer til at lave den vildste skulptur, og i morgen bliver et af de 12 hold fra de seks forskellige lande kåret som vinder.

    Og hvad kan man så vinde? I første omgang æren og praleretten i et helt år. Dernæst følger en pengepræmie på op imod 1.200 dollar til de tre bedste hold.

    Dommerne ved verdensmesterskabet er folket, så deltagere bliver opfordret til at blive og se hele skulpturprocessen.

    Verdensmesterskabet startede 18. januar og der bliver kåret en vinder i morgen.

    Stillwater, som afholder mesterskabet, regner med at 30.000 vil besøge konkurrencen.

  40. I går kl. 11:54

    Ukrainske Aina frygter en russisk invasion - så nu har hun pakket sit liv ned i plastikposer

    Ukrainske Aina Verenitsjeva bor i det østlige Ukraine og frygter for en russisk invasion. (Foto: Alex Berg © DR)

    - Vi har pakket alting. Det hele ligger i plastikposer, så vi er klar. Jeg har også fundet papirene frem.

    Sådan lyder ordene fra Aina Verenitsjeva, der bor i Bakhmut i det østlige Ukraine. Hun er parat til at flygte, hvis Rusland skulle invadere hendes land.

    I takt med at Rusland har opjusteret deres militære tilstedeværelse ved Ukraines nordøstlige grænse, er flere vestlige lande og Ukraine begyndt at frygte en egentlig invasion af den tidligere sovjetiske stat.

    Fredag mødtes Ruslands og USA’s udenrigsministre ved et topmøde i Genève for at finde en diplomatisk løsning på den højspændte situation.

    Ifølge Ukraine befinder en stor del af de russiske tropper sig på halvøen Krim, mens en del også er at finde langs grænsen til den østlige Donbas-region.

    Efterfølgende fortalte USA's udenrigsminister Antony Blinken, at parterne lyttede til hinanden, men at der ikke var tale om reelle forhandlinger. Til gengæld blev man enige om at fortsætte den diplomatiske dialog i næste uge

    Imens lever den ukrainske befolkning videre under truslen af en invasion.

    Aina Verenitsjeva viser hvordan, hun har pakket ting ned i plastikposer under sengen, så hun er klar til at flygte

    Det er ikke første gang, at Aina Verenitsjeva har pakket sit liv ned i plastikposer og gjort klar til at flygte.

    For otte år siden flygtede hun højgravid og med sin 7-årige datter, da det område i det østlige Ukraine, hvor hun boede, blev indtaget af russisk-støttede oprørere.

    Her startede den konfilkt, der bliver kaldt 'Krigen i Donbas' mellem Ukraines hær og de russisk-støttede oprørere i 2014. Konfilkten er stadig i gang og har indtil videre sendt 1.5 million ukrainere på flugt.

    - I juli 2014, da det startede, tog jeg afsted. De begyndte at skyde, og da jeg rejste, skød de allerede alle steder, fortæller Aina Verenitsjeva.

    Aina Verenitsjeva følte sig ikke længere tryg i Donbas-regionen, og derfor tog hun sin datter under armen og flygtede. Tilbage blev hendes mand, der valgte at tilslutte sig de russisk-støttede oprørere.

    - Det var jo skræmmende at være der, og jeg var nødt til at rejse væk og redde min pige - og mig selv, for jeg var jo gravid. Men nu er jeg så alene, fortæller Aina Verenitsjeva.

    Nyheden om, at de to udenrigsministre fra USA og Rusland har tænkt sig at forsætte den diplomatiske dialog i næste uge, har ikke fået ukrainerne til at sænke skuldrene.

    - Det er ikke min opfattelse, at der er ret mange i Ukraine, som ånder lettet op ved udsigten til flere møder mellem Rusland og USA. Det, man er opmærksom på her, er, hvordan Rusland agerer lige ovre på den anden side af grænsen, fortæller Matilde Kimer, der er DR's korrespondent i Rusland og Ukraine.

    - Dagen igennem har vi hørt flere foruroligende meldinger om at der kun kommer flere soldater og mere materiel til.

    - Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare den her angst. Den er inde i din sjæl. Det er så skræmmende. Det kan ikke sammenlignes med noget.
    Aina Verenitsjeva, ukrainer

    Vesten og Ukraine har flere gange meldt om, at mere end 100.000 russiske styrker er opmarcheret langs den russisk-ukrainske grænse.

    I klippet fortæller Aina Verenistjeva, at hun engang har oplevet at stå tæt på en bus, der eksploderede:

    Aina Verenistjeva har i dag fået arbejde på en tandklinik og kan forsøge sine to døtre. Men kun 20 kilometer derfra ligger frontlinjen. Og hun frygter et angreb fra Rusland.

    - Det er meget skræmmende, det, der sker nu – man hører jo så mange rygter om invasion, siger Aina Verenitsjeva.

    - Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare den her angst. Den er inde i din sjæl. Det er så skræmmende. Det kan ikke sammenlignes med noget, siger Aina Verenitsjeva.

  41. I går kl. 11:51

    Mindre i dagpenge til nyuddannede: 'Unge betaler gildet'

    Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede i går aftes en ny reformaftale med SF, De Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    I går landede regeringen en aftale om nye reformer med SF, De Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

    En reformpakke, der som udgangspunkt havde som formål at skaffe flere hænder til dansk erhvervsliv, der kalder på mere arbejdskraft.

    Et af elementerne i den nye reformpakke er, at man vil sænke dagpengene for nyuddannede - det, man kalder dimittendsatsen.

    Det møder nu kritik fra Akademikerne, der er hovedorganisation for 28 forskellige fagforeninger, der samler personer med akademiske uddannelser.

    - Det er rigtig ærgerligt, at vi nu ser på en aftale, hvor man har ladet Danmarks fremtid - nemlig de unge - betale gildet, siger formand Lisbeth Lintz.

    Med den nye aftale sænkes dagpengene for nyuddannede efter tre måneders arbejdsløshed.

    I dag er satsen for nyuddannede uden børn på 13.836 kroner om måneden. Det vil den med den nye aftale også være de første tre måneder, efter man er blevet færdig med sin uddannelse - men derefter falder den til 9.514 kroner om måneden.

    For nyuddannede over 30 år uden børn sænkes den til 12.018 kroner.

    Samtidig har man besluttet, at nyuddannede kun kan få dagpenge i et år. Tidligere var perioden på to år.

    Lisbeth Lintz er bange for, at ændringen vil betyde, at færre melder sig ind i a-kasserne, mens de er under uddannelse, og dermed ikke bliver en del af ordningen.

    - Problemet er, at det her jo er en forsikringsordning. Og hvis balancen mellem, hvad man får ud af systemet, og hvad det koster at være med i ordningen, tipper, så risikerer vi, at folk slet ikke melder sig ind, siger hun.

    Jeg er ikke i tvivl om, at de så kommer hurtigere i gang med at arbejde med den her aftale.
    Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv

    I erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv er man ikke specielt begejstrede for den samlede aftale, fordi man ikke mener, den skaffer arbejdskraft nok til virksomhederne.

    Men tanken om at sænke dagpengene for nyuddannede er der opbakning til.

    - Jeg er ikke i tvivl om, at de så kommer hurtigere i gang med at arbejde med den her aftale, siger Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør i Dansk Ehverv.

    Men det argument køber hverken Akademikerne eller Danske Studerendes Fællesråd, der er en organisation for studerende på videregående uddannelser.

    - Det er en helt vildt ærgerlig diskurs, der bliver ved med at være om, at de unge er særligt dovne, og at man derfor er nødt til at indføre økonomiske konsekvenser for at få de unge i arbejde.

    - Men det er jo ikke sandt. Dimittenderne vil rigtig gerne i arbejde. Selvfølgelig vil man ud og bruge den uddannelse, som man lige har brugt helt vildt langt tid på at tilegne sig, siger Julie Lindmann, der er tiltrædende forperson i Danske Studerendes Fællesråd, til Ritzau.

    I aftalen har regeringen sammen med andre partier altså valgt at sænke dagpengene for de nyuddannede, mens man i stedet hæver dagpengene for andre, der bliver arbejdsløse efter at have været i arbejde. Her bliver dagpengene hævet fra det nuværende niveau de første tre måneder.

    Der er dog et problem - for selvom man har fået lavet en politisk aftale med et flertal bag sig, så kan regeringen og de andre partier ikke bare vedtage at sænke dimittendsatsen her og nu.

    For der eksisterer allerede et såkaldt forlig på det område. Det er en aftale, som der også er andre partier med i, og de bakker ikke op om den nye aftale. De interne spilleregler på Christiansborg er sådan, at man ikke bare kan bryde et forlig midt i en valgperiode.

    Derfor vil man først kunne indføre den lavere dagpengesats efter næste valg, medmindre alle partier i det eksisterende forlig vil være med til at indføre det nu. Det vil kræve, at man kan få Venstre, De Konservative og Liberal Alliance - der altså lige nu ikke er med i aftalen - til at stemme for det.

    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sagde i går, at han regnede med, at man kunne få dem med, fordi de tre partier alle går ind for en lavere dimittendsats.

    Men noget kunne tyde på, at regeringen må skyde en hvid pind efter den forhåbning. De Konservatives Rasmus Jarlov skriver i hvert fald på Twitter, at man ikke vil være med til at sænke dimittendsatsen, når det samtidig betyder, at dagpengene hæves andre steder.

    Opslag på Twitter fra De konservatives Rasmus Jarlov.
  42. I går kl. 11:50

    Selvangivelse, samtykke og sociale medier: Her er bud på fremtidens skoleskema

    Dansk, matematik og historie er klassiske fag i Folkeskolen. Nu vil Skattestyrelsen have 'SKAT' på skoleskemaet. (© Grafik: Nathalie Nystad)

    Hvad skal jeg egentlig bruge det her til?

    Sådan er der måske mange unge, der tænker, når de sidder i en dansk- eller matematiktime og lærer om prosa og pytagoras. Men det vil Skattestyrelsen gøre op med.

    Vores interesse er, at unge forstår, hvordan man betaler skat.
    Jan Møller Mikkelsen, underdirektør, Skattestyrelsen

    De vil nemlig gerne have skat på skoleskemaet og derfor har de fået lavet materiale, som lærere kan bruge til at undervise elever i skatteregler og lønindkomst.

    - Vores interesse er, at unge, når de engang skal ud på arbejdsmarkedet, forstår, hvordan man betaler skat og forstår noget så simpelt som, hvad det vil sige at have et frikort, siger Jan Møller Mikkelsen, der er underdirektør i Skattestyrelsen.

    Det er en rigtig god ide, at unge mennesker får en indsigt i, hvordan financieringen af velfærdssamfundet fungerer, siger han.

    Han opfordrer alle lærere til at sætte skat på skoleskemaet, da det er noget, som eleverne kan bruge til noget.

    Men hvordan vil fremtidens skoleskema se ud, hvis andre organisationer fik lov til at bestemme over undervisningen? Og hvilken viden mangler, som masser af os kan bruge?

    - Seksualundervisning skal tænkes ind i alle fag, lyder det fra Pernille Ane Egebæk, der er projektleder hos Sex & Samfund. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

    - Der er rigtig mange unge, der ringer ind og klager over, at de ikke har fået seksualundervisning, siger Pernille Ane Egebæk, der er projektleder i Sex & Samfund.

    'Seksualundervisning' kan blive et nyt fag i skemaet, hvor man skal diskutere kønsroller og kropsidealer og identitet og lære, hvad #metoo og samtykkelov er. Selvom mange nok har hørt om det før, så mener Pernille Ane Egebæk, at efterspørgslen efter sådan et fag er stor.

    For selvom seksualundervisning er et obligatorisk emne i folkeskolen, er det ikke en del af skoleskemaet. Derfor er det op til ledelsen på skolerne at få det integreret i undervisningen.

    - Og det sker desværre sjældent, siger hun.

    - Mange af de problematikker som unge støder på, når de bliver ældre, er for eksempel kropsidealer, kønsroller, pubertet og menstruation. Det er der rigtig mange, der ikke har styr på, fordi de ikke lærer det, siger hun.

    Der er rigtig mange unge, der ringer ind og klager over, at de ikke har fået seksualundervisning.
    Pernille Ane Egebæk, projektleder i Sex & Samfund

    Sex & Samfund har i flere år kørt en undervisningskampagne kaldet 'Uge Sex'. Her har de forsøgt at få skoler i hele landet til at sætte hele uge seks af til at undervise elever i seksualundervisning. Pernille Ane Egebæk er glad for, at mange skoler har taget konceptet til sig, men hun mener også, at det langt fra er nok med en uge om året.

    - Det vil gøre en kæmpe forskel, hvis det kom på skoleskemaet, siger hun og tilføjer, at rigtig mange lærere glemmer det, når det ikke på forhånd er skemalagt i hverdagen.

    Hun mener, at med alle de ting, som der sker i samfundet i dag med #metoo og samtykkelov, er behovet for seksualundervisning større end nogensinde.

    - Vi vil gerne have, at skoleledelsen tager det her ansvar på sig, siger Pernille Ane Egebæk.

    - Penge gør ikke en gladere, men det gør livet nemmere, siger Susanne Arvad, der direktør i Arvad Finanshus. (Foto: Kristian Djurhuus © Ritzau Scanpix)

    'Økonomi' kan blive det nye fag skoleskemaet, hvor man lærer om både at have styr på selvangivelsen - men også om rådighedsbeløb, budgetter og at kunne betale sine regninger.

    - Det skal fylde meget mere på skoleskemaet. En uge om året er ikke nok, lyder det fra Susanne Arvad, der er direktør i Arvad Finanshus.

    At have styr på sin økonomi, uanset hvilket ophav man kommer fra, er afgørende for, hvor godt et liv, man får.
    Susanne Arvad, direktør, Arvad Finanshus

    - Unge mangler en generel forståelse for at lægge et budget, og det giver store udfordringer, siger hun.

    - Vi ser alt for mange unge, der går ud og gældsætter sig. Så inden de bliver 18 år, bør de have en forståelse for dagligdagsøkonomi, siger hun og understreger, at det i høj grad vil klæde dem bedre på, når de skal ud på arbejdsmarkedet.

    Det er ikke kun unge, der ikke forstår sig på økonomi. Rigtig mange voksne, forstår heller ikke, hvad en sund økomomi er, siger hun.

    - At have styr på sin økonomi, uanset hvilket ophav man kommer fra, er afgørende for, hvor godt et liv, man får, siger hun.

    Hun understreger, at hvis man sætter privatøkonomien på skoleskemaet, vil det give en bedre forståelse for penge og også et bedre voksenliv.

    Der er mange unge, der bruger det sociale medie Snapchat, men de er ikke nødvendigvis klar over, at Snapchat bruger lokationsdeling, og hvad det indebærer, lyder det fra Jonas Ravn, der er seniorrådgiver hos Center for Digital Pædagogik. (Foto: Kacper Pempel © Ritzau Scanpix)

    'Digital dannelse' kan blive det nye fag, hvor man blandt andet får indsigt i, hvordan apps kan udnytte ens lokation, eller hvordan man spotter en utroværdig hjemmeside, når man handler på nettet.

    De fleste unge er i dag på sociale medier som Snapchat, Tiktok og Instagram. Men det er de færreste, der ved, hvilke tilladelser de giver til appsne, når de bliver downloadet.

    Det er ikke det samme som at undervise i dansk eller matematik.
    Jonas Ravn, serniorrådgiver, Center for Digital Pædagogik

    - Jeg tror, at rigtig mange unge har en intuition i forhold til sociale medier, der er rigtig god. De er hurtige til at sætte sig ind i det, hvis de kan se en interesse i det. Men det er sjældent, at de sætter sig ind i de ting, man accepterer, når man får et nyt socialt medie, siger Jonas Ravn, der er seniorrådgiver hos Center for Digital Pædagogik.

    Ifølge Jonas Ravn er det vigtigt, at børn og unge får en stærkere kritisk sans, når de begår sig på nettet. Derfor synes han, at de vil være en god idé at få digital dannelse på skoleskemaet.

    - Det er ikke det samme som at undervise i dansk eller matematik. Det stiller nogle helt andre krav til lærerne, siger Jonas.

    Han tror, at nogle lærere måske kan være bange for at tabe ansigt overfor eleverne, da de i nogle tilfælde måske ved mere om teknologi end læren selv, fordi eleverne er "digitalt indfødte".

    - Selvom emner som persondata og datasikkerhed kan virke kedeligt, er de samtidige utrolige vigtige at have en forståelse af, siger han.

  43. I går kl. 11:48

    Udskiftning i håndboldherrernes trup og endnu et smittetilfælde

    I går måtte håndboldherrernes fløjspiller Hans Lindberg gå i isolation, da han testede positiv for coronavirus.

    Nu er landsholdets EM-lejr ramt af endnu et smittetilfælde.

    Fredag aften blev alle i den danske delegation PCR-testet, og her har landsholdets SoMe-ansvarlig modtaget et positivt testsvar. Det meddeler Dansk Håndbold Forbund (DHF red.) på sin hjemmeside.

    - Vi har ved seneste PCR-test fået et positivt testvar for en person i ledergruppen. Prøvens svar ligger – i forhold til grænseværdier – lige på vippen til en positivt test, men vi tager ingen chancer og behandler det selvfølgelig som en positiv, hvorfor vedkommende er blevet isoleret, siger sportschef Morten Henriksen til DHF's hjemmeside.

    Efter Hans Lindberg blev testet positiv i går, har landstræner Nikolaj Jacobsen desuden foretaget en udskiftning i truppen. Fløjspilleren Johan Hansen skiftes ind, mens Hans Lindberg udgår.

  44. I går kl. 11:40

    LSD skulle kurere pubertetsvanskeligheder og homoseksualitet: Gamle kasser giver nyt indblik i 1960’ernes behandling

  45. I går kl. 11:40

    Blodtransfusion for Højesteret: Læger ender i dilemma, når patienter hellere vil dø end behandles

    - Det kan godt være hårdt at se, at patienten vælger døden fremfor blodtransfusionen, siger Klaus Peder Klausen, der er formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen. (© Grafik: Nathalie Nystad)

    I september 2014 falder en mand ned fra et tag på Ærø og bliver bevidstløs. Han kommer på hospitalet, og her vurderer sundhedspersonalet, at han er i stor fare for at dø, hvis ikke han får en blodtransfusion. Personalet vælger at give ham blod. Men det valg er forbundet med et etisk dilemma.

    For manden, der ligger på briksen, er Jehovas Vidne. Han er medlem af et trossamfund, hvor det er strengt forbudt at modtage blod.

    Da manden ikke er ved bevidsthed, har han ikke mulighed for hverken at afslå eller samtykke til blodtransfusionen. Men han bærer et såkaldt blodkort i lommen, hvorpå der står, at han ikke ønsker at modtage blod.

    Vi står med nogle sundhedspersoner, der er sat i verden for at helbrede.
    Kent Kristensen, lektor i sundhedsret

    Han har også ved en tidligere indlæggelse i 2010 givet udtryk for, at han ikke ønskede en blodtransfusion både mundtligt og skriftligt. Manden overlever, men han når aldrig at komme til bevidsthed, inden han dør fire uger senere af en anden årsag end blodtransfusionen.

    En læges handlepligt viger fra patientens ret til selvbestemmelse, fortæller Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet. (© (Privatfoto))

    Mandens hustru lægger sag an mod hospitalet, og Østre Landsret vurderer i december 2020, at transfusionen er i strid med mandens ret til selvbestemmelse og religionsfrihed efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Styrelsen for Patientsikkerhed anker sagen, og i tirsdags begyndte sagen i Højesteret.

    Det her er en sag, der er ”sprængfyldt med etiske dilemmaer", mener lektor i sundhedsret, Kent Kristensen, der godt kan forstå, at disse situationer kan give problemer.

    - Man skal jo huske på, at vi står med nogle sundhedspersoner, der er sat i verden for at helbrede, siger Kent Kristensen.

    - Helbredelse er hele lægens DNA. Det betyder, at de bliver fanget i et etisk dilemma imellem at gøre det, som er det rigtige ud fra et lægefagligt synspunkt og respekten for patientens ret til at fravælge en behandling, siger han.

    Som læge har man pligt til at yde den første fornødne hjælp, hvis man vurderer, at en person er i livsfare. Det fremgår tydeligt i både autorisationslovens §42 stk. 1 og straffelovens §253. Det er strafbart, hvis en læge bryder sin hjælpepligt.

    Her er det vigtigt at understrege, at der er en undtagelse.

    Fordi patientens ret til selvbestemmelse går forud for lægens pligt til at bevare patientens liv og førlighed.

    Det er ulovlig tvang, hvis lægen vælger at gennemføre behandlingen mod patientens vilje.
    Kent Kristensen, lektor i sundhedsret

    Derfor kan man som patient nægte at modtage behandling, også selvom beslutningen er taget ud fra en religiøs overbevisning.

    Det er lægen og sundhedspersonalets ansvar at respektere og acceptere patientens rettighed til at fravælge blodtransfusion, selvom de er bevidste om, at det er med døden til følge.

    - Det er ulovlig tvang, hvis lægen vælger at gennemføre behandlingen mod patientens vilje, siger Kent Kristensen.

    Men hvordan kan det være, at Jehovas Vidner vælger døden fremfor at få foretaget en blodtransfusion, der kan redde deres liv?

    Det har ikke været muligt at få et interview med Jehovas Vidner, men i en mail henviser de til en artikel på deres hjemmeside, hvor de skriver, at der både i Det Gamle og Det Nye Testamente står, at man skal holde sig fra blod. Her står der blandt andet i Mosebøgerne:

    ”Blodet er nemlig livet - i alt kød, for livet - er i blodet. Derfor siger jeg til israelitterne: ’I må ikke spise blodet fra noget som helst kød, for blodet er livet - i alt kød. Enhver der spiser det, skal udryddes.’”

    De pointerer, at de afviser at modtage blod af lydighed og respekt for Jehova, som er navnet på den Gud, de tilbeder, fordi han har givet dem livet.

    Det vil sige, at hvis man som Jehovas Vidne vælger at modtage blod, vælger man samtidig Jehova fra, og det betyder, at man vil blive udstødt fra trossamfundet.

    Klaus Peder Klausen, der er formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen, mener, at der ligger et stort pres på lægerne i situationer, hvor Jehovas Vidner har brug for blodtransfusioner, fordi der kan være svære omstændigheder.

    Det kan nogle gange være vanskeligt at tage højde for patientens holdning, hvis vedkommende er bevidstløs og ikke kan svare.
    Klaus Peder Klausen, formand for Etisk Udvalg, Lægeforeningen

    - Det kan nogle gange være vanskeligt at tage højde for patientens holdning, hvis vedkommende er bevidstløs og ikke kan svare. Man kan ikke bare sige, at fordi patienten for fem år siden ikke ville have blod, at så gælder det stadig i dag, siger Klaus Peder Klausen.

    Der kan også ligge et pres hos patienten, når vedkommende skal træffe beslutningen om at fravælge blodtransfusion, mener han.

    - Man kan sige meget, når man ikke er syg, men den dag man bliver syg, og det kan koste én livet, kan man godt skifte mening, siger han.

    Der har været sager, hvor medlemmer af Jehovas Vidner har følt sig tvunget til at sige nej til blod, men har givet udtryk for noget andet, mens de pårørende eller repræsentanten fra Jehovas Vidner ikke var til stede, fortæller han.

    Han tror, at mange læger frygter, at de ikke har et sikkert fravalg eller samtykke fra patienten. Måske handler de i god tro og lader patienten dø, og så viser det sig senere, at det alligevel ikke var så klart, som de havde troet.

    Det er en form for selvmord, der er lovlig acceptabelt.
    Klaus Peder Klausen, formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen

    - I de situationer er det jo bare for sent at gøre noget om. Der er ikke en returret, siger Klaus Peder Klausen.

    Kent Kristensen anerkender, at man kan have svært ved at forstå, at nogle patienter fravælger livet ud fra en religiøs overbevisning. Der er i lovgivningen taget en afvejning mellem livets ukrænkelighed og respekten for det liv, den enkelte ønsker at leve, hvor selvbestemmelsesretten går forud for pligten til bevarelse af liv, forklarer han.

    Her er Klaus Peder Klausen enig og fremhæver, at det kan være hårdt at være vidne til, at en patient vælger døden fremfor blodtransfusionen.

    - Det er en form for selvmord, der er lovlig acceptabelt, siger Klaus Peder Klausen.

    I sager som disse er det ifølge loven vigtigt, at der er givet informeret samtykke til blodtransfusion. Et samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes og skal forstås som et mundtligt, skriftligt eller stiltiende samtykke, der skal være givet i den aktuelle sygdomssituation. Men i akutte situationer kan lægen gå ind og udføre den nødvendige behandling uden samtykke fra patienten.

    I den konkrete sag mener hospitalet, at de har handlet ud fra, at manden befandt sig i en akut situation. Men manden bar også et blodkort et såkaldt forhåndsdirektiv i lommen, som indikerer, at han ikke ønsker at modtage blod. Det er Højesteret, der nu skal tage stilling til sagen og vurdere om transfusionen, der er blevet foretaget, er i strid med mandens ret til selvbestemmelse, og om det er en krænkelse af mandens religionsfrihed.

    Jehovas Vidner har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en kommentar, at de er sikre på, at Højesteret vil stadfæste den dom Østre Landsret afgav, som beskytter alle danske statsborgeres grundlæggende ret til at træffe velinformerede personlige valg angående lægebehandling.

    De skriver, at de sætter pris på den indsats dygtige læger gør for at yde lægebehandling af højeste standard samtidig med, at de respekterer retten til selv at vælge lægebehandling og at bestemme over sin egen krop.

    Der forventes at falde dom i sagen 1. februar.

  46. I går kl. 11:40

    Mirakelhunden Apo fra Herning overlevede 15 dage i snefyldte norske fjelde

    - Det er et mirakel, at Apo stadig er i live.

    Sådan siger Matilde Rosendal om sin hund, en ti-årig bearded collie, der har overlevet hele 15 dage i de snefyldte norske fjelde med temperaturer ned til minus 15-17 grader.

    Jeg fik en nat klokken 02.22 et billede af fire mand med pandelygter, der kiggede under verandaer og i skure efter min hund
    Matilde Rosendal, Herning, Apo's ejer

    Nytårsaften løb hunden væk fra Herning-familiens feriehytte i Geilo i de norske fjelde. Skræmt af et brag fra fyrværkeri. Og trods ihærdig eftersøgning måtte familien få dage inde i det nye år rejse hjem til Danmark uden hund.

    Men nu har historien fået en happy ending. 15 dage efter Apo forsvandt, blev hunden fundet og genforenet med sin familie. Takket været en ihærdig redningsaktion fra frivillige i Norge.

    - Det er absolut fantastisk. Jeg var helt overbevist om, at han var død, siger Matilde Rosendal, der er imponeret over de mange, som involverede sig i at finde hendes hund.

    - Flere hundrede lokale ledte. Der blev ledt med drone og sporhunde. En lille kerne på 29 personer tog teten og ledte – også om natten. Jeg fik en nat klokken 02.22 et billede af fire mand med pandelygter, der kiggede under verandaer og i skure efter min hund. Jeg er evig taknemmelig.

    Så langt væk fra familiens hytte blev Apo fundet:

    Det er enhver hundeejers mareridt, at hunden bliver væk. Mathilde Rosendal har også haft det forfærdeligt og bebrejdet sig selv.

    - Jeg var ude med skrald nytårsaften omkring klokken 22. Der havde ikke været noget særligt fyrværkeri, men pludselig kom der et brag. Så løb Apo væk. Og han løb stærkt. 20 minutter senere så en taxachauffør ham omkring fire kilometer væk, men derefter var der ingen spor af ham, husker Matilde Rosendal.

    Det var især tanken om, at hunden var ude i minus 15-17 grader på fjeldet, der plagede hende.

    - Han kunne ligge med et brækket ben og fryse ihjel. Det var helt forfærdeligt.

    • Matilde Rosendal og hendes 6-årige søn Hjalte bliver her genforenet med Apo.
    • Apo måtte bæres ind i bilen, for 15 dage i vinterkolde norske fjelde havde kostet på kræfterne hos den ti år gamle hund.
    • Apo fotograferet med sine redningsfolk. Fra venstre: Hanna Kristine Mylius (koordinerede eftersøgningen), Trine Lise Johnsen (hundefører), Bente Karin Samuelsen (hundesporer), Kristian Bruslette Kjærholt (koordinerede eftersøgningen). (Foto: (privatfoto))
    • Apo var træt og afkræftet, da han blev fundet - og har også fået forfrysninger i ører og poter. Men er i bedring, melder familien. (Foto: (privatfoto))
    1 / 4

    Hun slog en efterlysning op på Facebook og udloddede en dusør på 10.000 kroner. Efterlysningen blev også delt på et norsk community, der bliver brugt, når hunde er blevet væk. Dagen efter begyndte folk at tilbyde deres hjælp.

    - Gode folk, der ville hjælpe. Langt over hundrede har skrevet til mig ”håber I finder ham”. Og jeg har siden fået at vide, at man aldrig før har set så mange lede efter en hund.

    Matilde Rosendals far, Bjarne Rosendal, som var med på ferieturen til Norge, er også dybt imponeret over nordmændene.

    - Det var som om hele lokalsamfundet var bevidste om, at her var en hund, der var forsvundet. Vi har aldrig været ude for noget lignende, siger han.

    I forbindelse med den storstilede eftersøgning af Apo har private personer i Norge startet to pengeindsamlinger, som foregår på den norske tjeneste Splejs.

    Målet med den ene indsamling er en varmesøgende drone, som kan bruges i forbindelse med eftersøgning i fjeldene. Her er der indtil nu indsamlet 208.000 norske kroner. Det er omkring 155.000 danske kroner.

    Den anden indsamling er til Apo, som har givet 36.000 norske kroner. Det er knap 27.000 danske kroner.

    Matilde Rosendal fra Herning har dog valgt at give pengene videre til to frivillige med sporhunde, som rejste fra Bergen til Geilo for at søge efter Apo.

    - De arbejdede gratis, så pengene er gået til de omkostninger, som hundeførerne havde i de 12 dage, hvor de frivilligt ledte efter Apo. Jeg har fået at vide, at der var cirka 10.000 norske kroner i overskud. De penge har jeg valgt at give til indsamlingen til dronen. Mine egne omkostninger har jeg selv betalt.

    Den ti-årige bearded collie Apo er nu ved at komme til kræfter hjemme hos sin ejer, Matilde Rosendal. Med på billedet er også Matilde Rosendals far, Bjarne Rosendal, som var med på turen til Norge, da Apo forsvandt. (Foto: Peter Brøndsted - DR)

    15 dage i bidende vinterkulde i Norge har selvfølgelig sat sig spor hos den ti-årige Apo.

    - Apo har tabt 8 kilo og er noget svækket. Men han er i overraskende god stand, fortæller Matilde Rosendal.

    Dyrlægen har konstateret, at Apo har fået forfrysninger på ører og poter samt nogle skrammer på næsen. Nyrerne kan muligvis også have taget skade, men indtil videre ser Apo ud til at komme sig.

    - Han har sovet meget og drikker meget. Alt går i slow motion. Han skal hjælpes op i sofaen, men for hver dag kommer der mere liv i ham, siger den lettede hundeejer fra Herning.

  47. I går kl. 11:34

    Erhvervsliv ser ikke reformaftale løse manglen på arbejdskraft

    Den reformaftale, som regeringen i går præsenterede, dækker ikke "tilnærmelsesvist" Danmarks største udfordring: mangel på medarbejdere.

    Sådan lyder meldingen fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA. Det skriver Ritzau.

    - Det er aldeles skuffende, at regeringen og aftalepartierne ikke er i stand til at indgå en mere ambitiøs aftale på Danmarks største udfordring.

    - Vi står i en situation, hvor manglen på medarbejdere koster arbejdspladser og velstand i hele Danmark, siger administrerende direktør i DA, Jacob Holbraad, i en pressemeddelelse.

    Den kritik står DA ikke alene med.

    Ifølge Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør for Dansk Erhverv, udgør aftalen "stort set status quo" i forhold til udbud af arbejdskraft.

    Aftalen om arbejdskraft er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne.

  48. I går kl. 11:17

    Manden, der råbte af Sikandar Siddique og hans forældre, undgår tiltale

    Sikandar Siddique fra partiet Frie Grønne blev i oktober sammen med sine forældre overfuset af en mand foran Christiansborg. Manden undgår en sigtelse for brud på straffeloven, skriver Rigsadvokaten nu i en meddelelse til Sikandar Siddique, der nu efterlyser en strammere racisme-lovgivning. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    "Sikandar, din arabiske kultur hører ikke hjemme i Danmark."

    Sådan lød det blandt andet, da en mand tilbage i oktober råbte af folketingsmedlemmet Sikandar Siddique og hans forældre foran Christiansborg.

    Manden undgår dog en tiltale for brud på racismeparagraffen, da Rigsadvokaten har besluttet at opgive sigtelsen af manden for overtrædelse af straffelovens § 266 b.

    Det fremgår af en meddelelse til Siddique, som har offentliggjort brevet på sin Twitter-profil.

    Folketingsmedlemmet tager beslutningen "til efterretning", skriver han i sit tweet, men han mener, at beslutningen viser, at "det er stort set umuligt at blive dømt eller tiltalt for racisme i Danmark".

    (© Sikandar Siddique)
  49. I går kl. 10:20

    Favoritter cruiser videre i Australian Open

    Tennisspillerne Daniil Medvedev, Stefanos Tsitsipas og Aryna Sabalenka er alle videre til fjerde runde i Australian Open.

    Fælles for dem alle er, at de er blandt favoritterne ved grand slam-turneringen i Melbourne, og natten til lørdag og tidlig lørdag levede de altså op til den rolle.

    Størst problemer med at gå videre havde den andenseedede damesinglespiller Aryna Sabalenka, der tabte første sæt til tjekken Marketa Vondrousova 4-6. Alligevel fik hun vendt kampen og vandt også til sidst.

    Natten til lørdag røg både danske Clara Tauson og Frederik Løchte ud af turneringen. Der er dermed ikke flere danskere med i Australian Open.

  50. I går kl. 10:18

    Nu skal skat på skoleskemaet

    Hvordan skifter man en sikring? Hvordan betaler man et girokort? Hvordan er det nu lige med skat - og hvordan udfylder man sig forskudsopgørelse?

    Og hvorfor render de egentlig med mine penge?

    Det er blot eksempler på projekter og spørgsmål, der kan være helt uoverskuelige som ung. Men der kan være hjælp at hente til nogle af spørgsmålene på skolebænken.

    Skat skal nemlig på skoleskemaet for at gøre elever i folkeskolen, på gymnasier og erhvervsuddannelser klogere på, hvad skat er for en størrelse, og hvilken rolle skat spiller i samfundsøkonomien.

    Behovet for at gøre landets unge klogere på skattesystemet bakkes op af en ny undersøgelse fra Trygfonden og Forbrugerådet Tænk.

    Her har det vist sig, at godt hver femte ung aldrig har fået hverken introduktion, rådgivning eller hjælp til at holde styr på privatøkonomien, hvor skat selvsagt spiller en stor rolle.

Mere fra dr.dk