Nyheder

Apps udnytter personlig data: Sådan beskytter du dig bedst

Overblik

  1. 25. okt 2019
    Apps udnytter personlig data: Sådan beskytter du dig bedst

    Du deler hele tiden data med de apps, du har på din telefon. Den data kan firmaet bag appen tjene penge på.

    For din data er guld værd og bliver ofte solgt videre til tredjeparter som for eksempel andre virksomheder. Og så kan det være svært at vide, hvem der egentlig har adgang til de informationer, du har delt med din app.

    Hvad kan du så gøre for at kontrollere, hvor dine personlige informationer ender?

    Eksperternes bedste råd er: Læs handelsbetingelserne. Her kan du som regel se, om du har givet lov til, at dine data bliver delt med en tredjepart. Men de fleste af os trykker nok bare 'accepter' - og selv hvis du kaster dig ud i at læse terms and conditions, kan det være ret svært at forstå, hvad du egentlig har givet tilladelse til.

    Bare rolig: Der er andre ting, du kan gøre for at beskytte din data, hvis du stadig gerne vil bruge apps til at holde styr på din træning, søvn, cyklus eller kost.

    Her er seks råd til, hvordan du får lidt mere kontrol over, hvad du deler og med hvem.

    Vær kritisk, når en app beder om adgang til dine data, funktioner og indhold i din telefon: Giver det mening, at din løbeapp skal have adgang til GPS? Ja, sandsynligvis. Men skal den også have adgang til dine SMS'er, mikrofon eller kontakter? Det er nok ikke nødvendigt. Hvis den løbeapp, du er ved at downloade, ikke kan fungere, uden du giver adgang til dine beskeder, så find en anden app. Der er ofte et alternativ - måske skal du betale for dem.

    Selvom det kan være fristende at logge ind med din Facebook-konto, når du skal bruge din nye app, så giver du dermed Facebook adgang til al den data, appen samler ind. Hvis du ikke vil have det, så brug hellere de ekstra 30 sekunder på at oprette et nyt login. Og der laver du selvfølgelig en sikker adgangskode, for eksempel med mange forkortede ord i.

    Tjek løbende op på de apps, du allerede har installeret på din telefon. Hvilke data har du givet dine apps adgang til? Nogle gange går det lidt hurtigt, når man skal bruge en app, så man får sagt ja til det hele. Og apps spørger kun én gang ved installation. Alle smartphones har funktioner, hvor du kan løbe tilladelserne igennem og ændre dem efterfølgende, hvis noget skulle være sluppet igennem.

    Apps kan også blive hacket - husk at opdatere dine apps til den seneste version for at lukke sikkerhedshuller.

    Ligesom derhjemme, kan der samler sig lidt ’støv i krogene’ på en smartphone. Afinstallér de apps, som du måske har glemt var blevet installeret, men du aldrig har brugt - eller ikke bruger længere. De kan sagtens stå og indsamle data om dig og din adfærd alligevel. Og du får jo ikke noget ud af den tjeneste, når du ikke bruger den.

    Selvom du har slettet en app, betyder det ikke, at de data, den har indsamlet om dig, er væk. Men du har faktisk ret til at få slettet de data. Det er GDPR, der giver dig ret til at få dine data med dig og til at udbyderen sletter de data, de har om dig, men du skal ofte eksplicit bede om det. Her er en skabelon, du kan sende til virksomheder og anmode dem om at slette dine data.

    Hvilke konsekvenser har det for dig og mig, at vi deler løs af vores data i bytte for gratis apps? Lyt til podcasten Den Daglige Dosis her:

    Kilder: Rådet for Digital Sikkerhed

  2. 38 min. siden

    Både EM-holdet, en OL-guldvinder og en Tour-toer kan blive Årets Sportsnavn 2021

    2021 har budt på en lang række store, danske sportspræstationer, og det kan ses på listen over nominerede til Årets Sportsnavn 2021.

    Over de seneste uger har DIF og Team Danmark løftet sløret for, hvem der kommer i betragtning til at vinde den prestigefyldte idrætspris, og nu er alle 15 navne offentliggjort.

    Blandt dem der kan vinde prisen er herrernes fodboldlandshold, der skabte EM-eufori i sommer, Viktor Axelsen, der vandt OL-guld, og Jonas Vingegaard, der blev nummer to i Tour de France.

    Vinderen findes den 8. januar ved det store show 'Sport 2021' i Herning, der vises på DR1.

  3. 43 min. siden

    Sidste efterårsdag slutter roligt

    Der er solchancer i løbet af tirsdagen, men der vil også være skyer og enkelte byger. Mod nord, som her ved Aalbækbugten, kan nedbøren senere i dag falde som sne. (Foto: Inger Nielsen © Inger Nielsen)

    Dagen inden 1. december vil vejret enkelte steder i landet træde i karakter.

    I morgentimerne er der fortsat hård til stormende kuling langs dele af Vestkysten, men det aftager i løbet af formiddagen.

    Der vil stadig være enkelte byger i Jylland i morgentimerne, men det meste af Sjælland må vente til formiddagen, inden det klarer op og holder tørt. Derfra vil der resten af dagen kun være enkelte byger.

    Temperaturen ligger mellem to og seks grader. Nogle steder køligere. I nat kan temperaturen igen kommer under frysepunktet, så du kan opleve glatte vej onsdag morgen.

  4. 55 min. siden

    Efter flere uheld advarer politiet om glatte veje i Nordjylland

    I det nordjyske har nattens politipatruljer haft travlt.

    Fire uheld er det blevet til i de sene nattetimer og tidlige morgentimer, og de var alle forårsaget af glatte veje, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen til Ritzau.

    Han fortæller videre, at der saltes på vejene, men at politiet opfordrer bilister til at køre forsigtigt i morgentrafikken og køre efter forholdene.

    Der er ingen meldinger om tilskadekomne i nogen af uheldene.

  5. I dag kl. 06:09

    Børns Vilkår forventer stigende antal samtaler med børn om svigt i julen

    Med mere end 1.200 samtaler i juletiden med børn sidste år, steg antallet af henvendelser fra ulykkelige børn betragteligt. I hvert fald var der 16 procent flere henvendelser i 2020 sammenlignet med året før, skriver Ritzau.

    Og Børns Vilkår forventer da også en stor stigning i antallet af børn og unge, som har brug for at snakke med en voksen om forskellige udfordringer med især forældrene.

    Det fortæller direktør Rasmus Kjeldahl til Ritzau.

    - Vi kan se, at den mistrivsel, der er blandt børn og unge, har været stigende gennem det sidste år. Coronanedlukningerne ser ud til at gøre det værre.

    Belært af tidligere års erfaringer vil Børnetelefonen som noget nyt have åbent hele julenat, og Rasmus Kjeldahl håber, det kan være med til at imødekomme det forventede store behov.

  6. 8 min. siden

    En ny republik er født: Barbados siger officielt farvel til Dronning Elizabeth

    Dansere optræder ved nattens ceremoni i Barbados' hovedstad, Bridgetown. (Foto: Toby Melville © Ritzau Scanpix)

    Da klokken slog tolv i nat, sagde Barbados officielt farvel til Dronning Elizabeth som østatens formelle statsoverhoved.

    I stedet træder Sandra Mason ind som den første præsident nogensinde for Barbados, der i dag overgår fra at være et konstitutionelt monarki til at være en selvstændig republik - præcis 55 år efter, at østaten blev uafhængig af Storbritannien.

    Dermed bryder Barbados de sidste koloniale bånd, der har været mellem øen og Storbritannien, siden britiske skibe ankom til dets kyster for 400 år siden.

    Begivenheden blev markeret med en storstilet ceremoni ved midnat, hvor hundredvis af mennesker var forsamlet på Chamberlain Bridge i hovedstaden, Bridgetown. Også den britiske prins Charles, som er Dronning Elizabeths tronfølger, var til stede ved ceremonien.

    Under fejringen udnævnte den nyslåede præsident, Sandra Mason, også sangerinden Rihanna som nationalhelt for øen. Rihanna, som stammer fra Barbados, accepterede ifølge Reuters æren.

    • Barbados' nye præsident, Sandra Mason, ankomme her til ceremonien, hvor hun blev indsat som øens nye statsoverhoved. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)
    • Rhianna under nattens ceremoni i Barbados's hovedstad. (Foto: Toby Melville)
    • Den britiske prins Charles var også til stede ved begivenheden. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)
    • Her blev den britiske dronnings flag fjernet af medlemmer af Barbados' kystvagt til tonerne af landets nationalhymne. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Barbados har i sin lange historie som en del af det britiske imperium lagt jorde til omfattende sukker-, tobaks- og bomuldsproduktion - hårdt fysisk arbejde, der blev udført af de mere end 600.000 afrikanske slaver, der blev ført til øen mellem 1627 og 1833.

    De engelske ejere af de plantager, der lå på øen, tjente formuer på udnyttelsen af de mange hundredetusinde slaver, der var sat i tvangsarbejde.

    Mere end 10 millioner mennesker blev ofre for den europæiske slavehandel mellem det 15. og det 19. århundrede.

    Trods afskeden med dronningen som statsoverhoved vil Barbados forblive en del af Commonwealth of Nations, som er en sammenslutning mellem Storbritannien og 53 andre stater, overvejende tidligere britiske kolonier.

    Storbritanniens Dronning Elizabeth er også stadig det formelle statsoverhoved i adskillige andre lande, der tidligere var underlagt den britiske kolonialmagt, heriblandt Australien, Jamaica og Canada.

  7. I dag kl. 05:50

    Overlæge advarer om tidspres: Syge spædbørn går glip af amning

    Tanja Thiemer med sin lille datter Flora, der er født to måneder for tidligt. Hun havde en svær start med amning på neonatal-afdelingen, men det går bedre nu.

    Ethvert forældrepar får tudet ørerne fulde: Amning er vigtigt.

    Modermælk styrker den nyfødte, og tilknytningen mellem mor og barn bliver etableret, lyder det fra sundhedspersonale igen og igen.

    Mange ved også, at det ikke er sådan lige at få amning i gang. Særligt ikke, når starten på livet er præget af, at den lille ny er syg eller for tidligt født - og de bekymringer det kan give.

    Hvis mor er et kaotisk sted i sit liv og er bekymret for sit barn, nytter det ikke, at omgivelserne også er fortravlede.
    Overlæge Jesper Padkær Petersen

    Så kan amning virke som et uoverstigeligt projekt.

    I øjeblikket kan for tidligt fødte børn og indlagte spædbørn gå glip af vigtig amning, når de er indlagt på neonatal-afdelingerne rundt omkring i landet.

    Afdelingernes egen målsætning er, at 70 procent af børn, der har været indlagt i mere end fem dage, skal være fuldt ammede ved udskrivelse. Men kun 60 procent var det sidste år, viser nye tal fra regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram.

    Tanja Thiemer fra Aarhus fik sin datter nummer to under kaotiske forhold ved et akut kejsersnit på universitetshospitalet i Skejby. Lille Flora kom til verden to måneder for tidligt.

    - Det var enormt vanskeligt at være i. Alt er forfærdeligt og trist. Der er ledninger og slanger og alt andet end god tilknytning og en god start, fortæller Tanja Thiemer, der skulle bruge al sin viljestyrke på at få gang i amningen på neonatal-afdelingen.

    Lille Flora var indlagt på en afdeling, hvor Jesper Padkær Petersen er overlæge. Han advarer om, at travlhed i øjeblikket rammer de ammende mødre og deres børn, og at ikke er alle er lige så heldige som Tanja Thiemer.

    - Vi er bekymrede for, at det offentlige sundhedssystem i dag har så travlt, at rammerne for de nyfødte børn og deres mødre, når de er indlagt, ikke kan tilbyde den tryghed og støtte, der er nødvendig for, at amning kan etableres, siger han.

    En ammerådgiver på en neonatal-afdeling er typisk sygeplejerske, og de er i øjeblikket en mangelvare, også på de nyfødtes afsnit, lyder det fra Jesper Padkær Petersen.

    - Hvis jeg skal vælge at bruge min sygeplejerske på et akut sygt barn eller ammerådgivning, så har jeg ikke noget valg. Jeg er altid nødt til at bruge dem på det sygeste barn, siger han.

    Jesper Padkær Petersen erkender, at 70 procent kan være et ambitiøst mål, men tidligere forskning har vist, at det burde kunne lade sig gøre.

    Og han mener, at afdelingen skal være der for forældre og børn i deres livs krise:

    - Hvis mor er et kaotisk sted i sit liv og er bekymret for sit barn, nytter det ikke, at omgivelserne også er fortravlede, og at der ikke er nogen faste personer med tid til hende.

    - Det er en evig sang fra alle dele af sundhedssektoren, men det er det også her. Man er nødt til at gøre det til et prioriteret mål, ellers kommer det ikke til at ske, siger Jesper Padkær Petersen.

    Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af modermælk frem for modermælkserstatning, hvis det er muligt. Men for nogle mødre kan der være forskellige grunde til, at de ikke er i stand til at amme.

    Amning kan for eksempel beskytte små børn mod alvorlige infektioner og andre sygdomme.

    Derfor er Ragnhild Måstrup, der forsker i amning af for tidligt fødte børn ved Rigshospitalet i København, ked af, at det ikke lykkes neonatal-afdelingerne at overholde deres egen målsætning om amning.

    - Vi ved, at det sker på grund af tidspres, men det er jo sørgeligt, hvis man ikke ammer, fordi man ikke fik den hjælp, man havde brug for, siger hun.

    Forskningen har vist, at amning bedst lykkes, hvis mor er medindlagt, og hun begynder at malke ud meget tidligt efter fødslen - og har daglig hud-mod-hud-kontakt med sit barn.

    Men med stor udskiftning på en fortravlet afdeling går vigtig erfaring tabt, lyder det fra Ragnhild Måstrup.

    - Det kræver, at man bevarer fokus på amningen for at bevare et godt resultat. Det er ikke nok, at man bare lærer det én gang. Det kræver, at nyt personale oplæres i, hvad der er godt for amningen, siger hun.

    Tanja Thiemer husker stadig tydeligt den kaotiske start på Floras liv.

    Det var brystpumpe otte gange i døgnet, samtidig med at familien delte stue med et andet fortvivlet par med et lille barn. Og der var slanger og bip-lyde konstant.

    - Da jeg får Flora over pakket helt ind i ledninger og slanger, fortæller en sygeplejerske, at for tidligt fødte børn er meget lette at overstimulere, så de kan ikke lide at blive aet. Det første, jeg gør, er at ae hende, og så siger sygeplejersken, om jeg kan huske, at de ikke kan lide det.

    Tanja Thiemer og Flora i hjemlige omgivelser. På neonatal-afdelingen var der knap så roligt.

    Det var ikke som sådan skældud eller skrapt sagt, men Tanja Thiemer bliver fuldstændigt slået ud:

    - Alt muligt er ikke fremmende for den umiddelbare tilknytning, og da jeg så også får at vide, at den måde, jeg rørte hende, kunne hun ikke lide. Hvad kan jeg så komme til at gøre af forkerte ting, tænkte Tanja Thiemer.

    Men Flora viste stille og roligt tegn på at ville sutte, så amningen kommer langsomt, men sikkert i gang. Hun endte altså ikke som en af dem, der udskrives uden at have etableret amning.

  8. I dag kl. 05:50

    Fejl i 'MinSundhed' gør det muligt at fremvise gyldigt coronapas – selvom man er smittet

    Appen 'MinSundhed' har fungeret som coronapas fra slutningen af marts i år. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Selvom du er testet positiv for corona, kan du - hvis du er vaccineret - alligevel fremvise et gyldigt coronapas.

    I hvert fald hvis du bruger appen 'MinSundhed'.

    Her kan du vælge enten at vise et coronapas med dine vaccinationer, coronatest eller hvis du tidligere har været smittet.

    Hvis du får en positiv coronatest, kan du nemlig stadig fremvise dit coronapas med dine vaccinationer. Helt uden at man kan se, at du faktisk er smittet.

    Ifølge coronasmitte.dk kan man fremvise sit coronapas elektronisk gennem appen 'MinSundhed' eller 'Coronapas'. I appen 'Coronapas' forsvinder coronapasset fra skærmen, hvis man er testet positiv for virussen. Men det sker altså ikke i 'MinSundhed.'

    Hvis jeg viste det her (gyldigt coronapas, red.) kunne jeg gå på restaurant og feste på en bar, som om intet var hændt. Det synes jeg, er en smule alarmerende.
    Jørgen Truckmann, coronasmittet

    Fejlen er blevet opdaget efter DR Nyheder har bedt flere personer, der både er vaccinerede og for nylig testet positiv for corona, tjekke deres coronapas i app'en 'MinSundhed'.

    Alle har kunnet fremvise et gyldigt coronapas, selvom de altså har en positiv test for corona.

    Men det skal være slut nu. Efter DR's henvendelse oplyser sundhedsministeriet, at de vil implementere en spærring, som forventes løst inden for et par dage.

    - Da antallet af vaccinerede borgere, der tester positiv er stigende som følge af den aktuelle smitteudvikling, har det givet anledning til at genoverveje coronapasløsningerne, og derfor vil der nu blive implementeret en spærring på MinSundhed, så man ikke kan hente sit coronapas efter gennemført vaccination i 14 dage efter, at man har fået en positiv PCR-test, skriver ministeriet i en mail.

    Jørgen Truckmann Petersen sidder lige nu i sit sommerhus, hvor han har isoleret sig med sin kone, da de begge for nylig er testet positive for corona. Han er chorkeret over, at han - fordi han er vaccineret - stadig kan finde et gyldigt coronapas i appen 'Min Sundhed'. (Foto: (Privat foto))

    Én af dem, som har kunnet fremvise et gyldigt coronapas trods smitte, er Jørgen Truckmann Petersen fra Esbjerg. Han opdagede i sidste uge, at han havde corona. Derfor sidder han nu isoleret i sit sommerhus med sin kone. Og han er chokeret.

    - Hvis jeg viste det her (gyldigt coronapas, red.) kunne jeg gå på restaurant og feste på en bar, som om intet var hændt. Det synes jeg, er en smule alarmerende. Det er kritisabelt. Det skal der gøres noget ved.

    Jørgen Truckmann Petersen understreger dog, at han aldrig kunne finde på at udnytte det.

    - Hvis vi skal inddæmme det her, er man nødt til at overholde, at man isolerer sig, når man er smittet. Så det kunne jeg aldrig finde på. Men jeg tror helt klart på, at nogle vil gøre det, siger han.

    • Når du åbner appen 'Min Sundhed' og klikker på 'Coronapas' i bunden, kommer du til siden her, hvor du kan vælge tre forskellige coronapas. På de næste to billeder kan du se, hvordan to af coronapassene i 'Min Sundhed' ser ud, hvis du er testet positiv for corona.
    • Sådan ser et af dine coronapas ud i 'Min Sundhed', medmindre du for nyligt er testet negativ for corona. Altså en test, der viser, at du ikke har corona. Det her screendump er taget fra Jørgen Truckmann Petersen telefon, efter han er testet positiv for corona. Coronapasset er ikke gyldigt.
    • Coronapasset her er også Jørgen Truckmann Petersens. Screendumpet er taget flere dage efter, at han er testet positiv for corona. Alligevel fremgår coronapasset gyldigt.
    1 / 3

    Og det er heller ikke utænkeligt, at den her fejl vil blive udnyttet, lyder det fra Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet, der følger danskernes adfærd under coronakrisen.

    - Der er givetvis nogen, der vil udnytte det, men vi må forvente, at det er et fåtal. Folk er overordnet set opmærksomme på at sænke smitten, og folk er bekymrede for konsekvenserne, hvis det ikke sker.

    Det er jeg ikke helt tryg ved. Jeg er rystet over det. Jeg tror, at de fleste af os har en idé om, at tingene er i orden.
    Kent Andersen, Aabenraa

    Michael Bang Petersen har også testet app'en 'MinSundhed'. Han er vaccineret og er for nylig testet positiv for corona – også han kan fremvise et gyldigt coronapas.

    Fra i går blev et gyldigt coronapas adgangsbilletten til blandt andet frisørerne. Og derfor kommer det også bag på Maria Quist, der er indehaver af frisørsalonen 'House of Fashion' i Aabenraa og Haderslev, at man kan snyde sig til en plads i frisørstolen med et gyldigt coronapas, selvom man har en positiv coronatest.

    - Jeg troede, at de (myndighederne, red.) var klogere, så det er meget overraskende. Hvorfor har de ikke styr på det?

    Også på gaden i Aabenraa chokerer nyheden.

    - Det er jeg ikke helt tryg ved. Jeg er rystet over det. Jeg tror, at de fleste af os har en idé om, at tingene er i orden, siger Ken Andersen.

  9. I dag kl. 05:46

    Barbados vinker farvel til den britiske dronning og er fra i dag en republik

    Fra i dag er Barbados en republik. Som en del af den officielle ceremoni var der optrædender og fejring i Barbados Hovedstad, Bridgetown. (Foto: Toby Melville © Ritzau Scanpix)

    Næsten 400 år efter de første skibe fra Storbritannien ankom til Barbados, vil landets første præsident Sandra Mason i dag overtage magten i landet som statsoverhoved.

    Officielt skete skiftet ved midnat, og hundredvis var samlet til fejring i hovedstaden Bridgetown. Det skriver BBC.

    Den britiske tronfølger prins Charles deltog i overdragelsesceremonien på National Heroes Square som repræsentant for dronningen. Indtil nu har det været dronning Elizabeth, som har været statsoverhoved i landet, men altså ikke længere.

    Barbados har været uafhængig fra Storbritannien siden 1966, og landet forbliver i Commonwealth.

  10. I dag kl. 05:40

    Lange ventetider til coronavaccination af børn: Region henter hjælp hos de praktiserende læger

    10-årige Leopold Nytoft Bergman får coronavaccinen på et vaccinationscenter på Amager for nyligt. Nu kan forældre og børn også gå til egen læge. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Forældre i Region Hovedstaden behøver nu ikke vente på, at de får en tid til et af de store vaccinationscentre, for at deres barn kan blive vaccineret mod corona.

    Nu har de nemlig også muligheden for at gå til egen læge.

    I hvert fald hvis lægen er blandt de lægeklinikker, der er gået med i en aftale mellem Region Hovedstaden og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Hovedstaden. Aftalen betyder, at de 5-11-årige nu også er blandt de grupper, der kan blive vaccineret mod covid-19 hos de praktiserende læger.

    - Vi har et rigtigt stort smittetryk lige nu, og vi er gået ind i en kold tid, hvor det bliver vinter, så derfor er det vigtigt, at vi får vaccineret så mange som overhovedet muligt, siger Lars Gaardhøj (S), regionsrådsformand for Region hovedstaden.

    - De praktiserende læger er vant til at vaccinere både børn og voksne. De er dygtige til det, og de ligger rigtigt mange steder rundt i regionen. Så jeg tror, at både for børnefamilierne og måske også for ældre er det nemmere at gå ned til egen læge, siger Lars Gaardhøj.

    Det kan være lidt mere nært og lidt mere trygt end at troppe op i et vaccinationscenter.
    Peder Reistad, formand, PLO-Hovedstaden

    Indtil videre har omkring 175 klinikker ud af omkring 600 i regionen, sagt ja til, at give stikket med Pfizer-vaccinen til deres patienter.

    Den samme mulighed kan være på vej til andre regioner. PLO og Danske Regioner bekræfter over for DR Nyheder, at der indgået en rammeaftale med de andre regioner, men at der ikke er overblik over, om der er lokale aftaler med de praktiserende læger på vej, men det forventer parterne.

    Formand for PLO-Hovedstaden, Peder Reistad, håber, at tilbuddet om at gå til egen læge kan få flere til at vælge vaccinen til.

    - Det kan være lidt mere nært og lidt mere trygt end at troppe op i et vaccinationscenter, siger han.

    Han understreger dog, at ordningen er frivillig og at det ikke er alle læger, der tilbyder vaccination i egen klinik. Det vil fremgå af lægens hjemmeside, fortæller han.

    - Så vi vil meget gerne opfordre til, at man orienterer sig på egen læges hjemmeside, inden man kontakter klinikken for at bestille tid til vaccination, siger han.

    - Vi er lidt bekymrede for, at der kan komme rigtigt mange henvendelser til klinikkerne med ønsker om vaccination, og at det kan forstyrre telefonkøerne hos egen læge, så de syge ikke kan komme igennem, siger Peder Reistad, der gentager opfordringen: Tjek din læges hjemmeside, inden du ringer.

    Hvis ens egen læge ikke tilbyder vaccinationen, kan man få en tid hos en læge, der gør, oplyser Peder Reistad.

    Det er alle de grupper, som Sundhedsstyrelsen har åbnet for vaccinationer til, der nu kan gå til en praktiserende læge.

    - Det vil sige, at det er 1. stik, 2. stik og 3. stik. Og nu også børn fra fem år og op, fortæller Peder Reistad.

    Og det gælder også selv om man endnu ikke har modtaget en invitation til revaccination.

    - Hvis der er gået 6 måneder efter 2. stik, og man ikke er inviteret til 3. stik endnu, er man også velkommen til at få sit 3. stik hos egen læge, siger formanden på PLO-Hovedstaden.

    Michael Bang Petersen, lederen af HOPE-projektet, der følger danskernes holdninger til corona-indsatsen, kalder det en "rigtig god ide", at de praktiserende læger også inddrages i vaccinationsindsatsen

    - Dels øger det hastigheden, hvormed vaccinerne kan udrulles, men det kan også være rigtigt vigtigt for nogle, der er mere utrygge ved vaccinerne, at de har muligheden til at tale med en, de har kendskab til, og som de stoler på, siger Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

    Lene Hinz-Berg forsøgte at få en tid til en coronavaccination af sin datter, så snart de modtog invitationen i e-boks. Men da de ikke kan få en tid til 2. stik, har det stadig ikke været muligt at gennemføre tidsbestillingen. (Foto: Alex Berg DR)

    En del forældre har oplevet, at det i øjeblikket kan være svært at få en tid til vaccination af deres barn. Det gælder således Lene Hinz-Berg i Allerød i Nordsjælland, der forgæves har forsøgt at få tid til en vaccination af sin 11-årige datter.

    Den første ledige tid var umiddelbart 21. december. Siden er hun blevet tilbudt en tid 5. december, men det er stadig ikke muligt, at få en tid til 2. stik.

    - Så jeg kan stadig ikke lave min bestilling færdig, siger hun.

    - Jeg tænker, at der er run på, og at man måske har været en postgang for tidligt ude med udmeldingen i forhold til, hvad man har på plads logistikmæssigt, siger hun.

    Flere regioner erkender over for DR, at der kan være lang ventetid til ledige tider, og de arbejder derfor på at få udvidet antallet af tider.

    Ifølge Michael Bang Petersen kan det skade vaccinationstilslutningen, hvis ventetiderne bliver for lange. Så misser man nemlig den "sneboldeffekt", som man har set, da andre faser af vaccinationsindsatsen blev rullet ud.

    - Når mange er blevet vaccineret, så får tvivlerne mulighed for at se, at det er gået godt, og så stiger villigheden til at lade sig vaccinere, siger han.

  11. I dag kl. 05:22

    Udvalg i Region Sjælland vil give sygeplejesker lønløft for millioner

    Der kan være flere penge på vej til sygeplejerskerne i Region Sjælland.

    Forretningsudvalget i regionen er blevet enige om at afsætte 30 millioner kroner til lønforbedringer til plejepersonale på sygehusene i håb om, at det kan være med til at fastholde personalet.

    Det fremgår af en pressemeddelelse fra regionen.

    Halvdelen skal gå til varige lønløft, den anden halvdel til engangstillæg i 2022.

    Regionsrådet skal vurdere forslaget, før det kan endeligt vedtages, og det sker efter planen på et møde den 6. december. Hvis regionsrådet nikker ja til forslaget, skal millionerne fordeles efter forhandlinger med de relevante faglige organisationer.

    Regionsrådet har tidligere besluttet at reservere 25 millioner kroner til de medicinske sengeafsnit og akutafdelinger. Udvalget ønsker at få hævet beløbet til 40 millioner, skriver Ritzau.

  12. I går kl. 23:31

    115.000 russiske soldater ved grænsen: Ukraine frygter invasion

    Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, er alt andet end tryg ved Ruslands udstationering af soldater tæt på grænsen mellem de to lande.

    Det siger han forud for et Nato-møde tirsdag.

    - I værste fald vil Rusland ved brug af magt forsøge at flytte grænserne i Europa, som det gjorde i Georgien i 2008 og i Ukraine i 2014, siger Dmytro Kuleba, der anslår, at i omegnen af 115.000 russiske soldater befinder sig tæt på grænsen.

    - Det, vi ser lige nu, er meget alvorligt, siger udenrigsministeren.

  13. I går kl. 23:21

    USA vil ikke indføre rejserestriktioner

    Mange lande i verden har indført diverse rejsestriktioner for at dæmme op for coronavarianten Omikron, mens andre helt har valgt at lukke grænserne.

    I USA afventer man dog i første omgang situationen.

    Det er meldingen fra både præsident Joe Biden og USA's ledende statsepidemiolog, Anthony Fauci, der til CNN siger, at man ikke regner med at indføre rejsestriktioner.

  14. I går kl. 22:05

    Kommuner hæver elevlønnen for at holde på sosu'er

    En række kommuner lokker unge med flere penge, hvis de vil uddanne sig til et job i ældreplejen.

    Man kan således få 12-13.000 kroner fra første skoledag, hvis man vil uddanne sig til sosu-assistent eller sosu-hjælper.

    Det skriver Jyllands-Posten.

    Når kommunerne giver en højere løn, slipper de kommende sosu'er for at skulle leve på SU, der er på 6300 kroner om måneden, under uddannelsen.

  15. I går kl. 22:00

    Lionel Messi vinder sin syvende Ballon d'Or

    Lionel Messi har vundet Ballon d'Or-prisen som årets mandlige fodboldspiller i 2021.

    Det blev afsløret ved en ceremoni i Paris mandag aften.

    Robert Lewandowski blev nummer to, mens midtbanespilleren Jorginho, der vandt Champions League med Chelsea og EM med Italien, blev nummer tre.

    Lewandowski kunne trøste sig med kåringen som årets angriber, der for første gang blev uddelt ved den prestigefyldte prisuddeling.

    Det er syvende gang, at Lionel Messi vinder prisen. Det er to gange mere end portugisiske Cristiano Ronaldo, der har vundet næstflest gange.

    Den argentinske troldmand vandt også Ballon d'Or i 2009, 2010, 2011, 2012, 2015 og 2019.

    Lionel Messi har i løbet af 2021 indtil videre bidraget med i alt 32 mål og 12 assist i 40 klubkampe for FC Barcelona og Paris Saint-Germain.

    Han har i 2021 været med til at vinde den spanske pokalturnering med Barcelona og Copa America med Argentina. Han blev valgt til turneringens bedste spiller i sidstnævnte.

    Messis klubkammerat fra PSG Gianluigi Donnarumma blev kåret som årets målmand, mens Pedri fra argentinerens tidligere klub Barcelona blev årets spiller under 21 år.

    /ritzau/

  16. I går kl. 21:33

    Pernille Harder bliver nummer syv ved Ballon d'Or

    Den danske landsholdsanfører Pernille Harder ender nummer syv i kvindernes Ballon d'Or-kåring.

    Det fremgår af prisuddelingen mandag aften.

    Her blev Barcelonas 27-årige offensive midtbanespiller Alexia Putellas hyldet som vinder af prisen som årets bedste.

    Den spanske Champions League-vinder besatte hele tre pladser i top-5. Putellas' holdkammerater Jennifer Hermoso og Lieke Martens blev henholdsvis nummer to og fem.

    Harders holdkammerat Sam Kerr fra Chelsea tog tredjepladsen.

    29-årige Harder blev i 2018 nummer to i afstemningen om Ballon d'Or efter norske Ada Hegerberg. Det var første gang, at der blev uddelt en Ballon d'Or til kvinderne.

    I 2019 blev Harder nummer 14, hvor amerikaneren Megan Rapinoe vandt titlen. I 2020 blev den ikke uddelt på grund af covid-19-pandemien.

    Harder er også blandt 13 nominerede spiller til Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) pris som verdens bedste spiller i 2021. Den uddeles 17. januar.

    /ritzau/

  17. I går kl. 21:03

    Hun er tiltalt for at skaffe mindreårige piger til Jeffrey Epstein. I dag kom Ghislaine Maxwell for retten

    Retssagen mod Ghislaine Maxwell begyndte i dag i New York. Det forventes, at retssagen vil tage seks uger. (Foto: JANE ROSENBERG © Ritzau Scanpix)

    - Jeg troede aldrig, at denne dag ville komme.

    Sådan lød ordene fra Sarah Ransome, da hun i dag ankom til retten i den amerikanske by New York.

    Sarah Ransome er en af de mange kvinder, der har anklaget den nu afdøde rigmand Jeffrey Epstein for seksuelle overgreb.

    Nu er det Epsteins tidligere kæreste og nære ven, Ghislaine Maxwell, der sidder på anklagebænken i en længe ventet retssag, der startede i dag.

    Maxwell er blandt andet anklaget for sextrafficking og for at hjælpe Epstein med at begå seksuelle overgreb mod fire mindreårige piger.

    - Hun har hjulpet med at normalisere seksuelt misbrug, sagde New Yorks assisterende statsanklager, Lara Elizabeth Pomerantz, under sin åbningstale i retssagen.

    Det skulle Maxwell, ifølge Lara Elizabeth Pomerantz, blandt andet have gjort ved at groome mindreårige ofre - altså skabe en relation til dem for senere at udnytte dem seksuelt.

    - Maxwell var Epsteins bedste ven og højre hånd, fortsatte anklageren.

    Maxwell er samtidig tiltalt for at lyve under ed i sine vidneudsagn i retssagen mod Jeffrey Epstein i 2016.

    En jury, der tæller 12 menensker, skal overvære retssagen, der forventes at vare seks uger.

    Ghislaine Maxwell har været varetægtsfængslet siden juli 2020, hvor hun blev arresteret i en luksuriøs landejendom i New Hampshire.

    Audray Strauss, der var fungerende statsanklager i New York, hævdede dengang at Maxwell "spillede en kritisk rolle i at hjælpe Epstein med at identificere, blive venner med og groome yngre ofre" og "i nogle tilfælde deltog i misbruget".

    Siden Maxwell blev fængslet, har hun uden succes forsøgt at blive løsladt mod at betale kaution. Hendes advokat og familie har gentagne gange klaget over forholdene i Brooklynfængslet, hvor hun sidder bag lås og slå.

    Sarah Ransome er af de kvinder, der har anklaget Jeffrey Epstein for seksuelt misbrug. Ransome skal ikke vidne mod Maxwell. (Foto: David Dee Delgado © Ritzau Scanpix)

    Før retssagen begyndte, har Maxwells advokater sagt, at det bliver umuligt for deres klient at få en retfærdig rettergang, fordi en "tsunami" af medier dækker sagen.

    Maxwells hold af advokater har også indikeret, at de vil stille spørgsmål ved vidnernes troværdighed. De mener, at vidnerne har økonomiske motiver for at lyve eller overdrive, når de stiller op ved vidneskranken. Det skriver Reuters.

    Ender Maxwell med at blive kendt skyldig i anklagerne mod hende, risikerer hun op mod 80 år bag tremmer.

    59-årige Ghislaine Maxwell nægter sig skyldig i alle anklager mod hende.

    Jeffrey Epstein var en finansmand fra New York, der omgav sig med amerikanske a-kendisser.

    I 2005 blev han efter anklager fra en 14-årig piges familie dømt for at opfordre en mindreårig til prostitution. Han blev prøveløsladt efter 13 måneder.

    Den 66-årige finansmand blev fundet død i sin fængselscelle i New York den 10. august 2019. Døsårsagen var selvmord ved hængning.

    Over en tiårig periode skulle Ghislaine Maxwell have rekrutteret og hjulpet den nu afdøde rigmand Jeffrey Epstein med at skaffe piger, som han kunne misbruge seksuelt. Sådan lyder anklagen mod Maxwell. (Foto: Johannes Eisele © Ritzau Scanpix)

    I fængslet afventede han en retssag om sexovergreb mod mindreårige og menneskehandel med piger ned til 14 år.

    De to tidligere amerikanske præsidenter Bill Clinton og Donald Trump samt den britiske prins Andrew har været en del af Epstein celebre vennekreds. Det skriver The Guardian.

    Det er blandt andet derfor, at retssagen mod Maxwell har fået stor opmærksom i både britiske og amerikanske medier.

  18. I går kl. 20:58

    EU's forhandler er positiv efter første forhandlingsdag om atomaftale siden sommer

    Enrique Mora, EU's forhandler, taler med pressen efter dagens møde. (Foto: Vladimir Simicek © Ritzau Scanpix)

    EU, Iran og Rusland mødtes i dag for første gang i fem måneder for at forhandle om at redde en kuldsejlet atomaftale fra 2015.

    Det skete i Østrigs hovedstad, Wien, og skal man tro EU's chefforhandler, så er der optimisme at spore.

    - Jeg er ekstremt positiv, i forhold til hvad jeg har set i dag, siger spanske Enrique Mora, der forhandler på EU's vegne.

    Mora tilføjer, at der ved forhandlingerne virkede til at være "en følelse af, at der er et akut behov for at genoplive atomaftalen".

    Atomaftalen fra 2015 blev indebar, at Iran skulle afvikle centrale dele af sit atomprogram - mod at omverdenen løftede en række omfattende økonomiske sanktioner mod landet.

    USA's tidligere præsident Donald Trump trak USA ud af aftalen i 2018, og i de efterfølgende år har iranerne forbrudt sig mod aftalen.

  19. I går kl. 19:02

    Nordjylland kan sparke julemåneden i gang med snestorm

    Onsdag går kalenderen fra november til december, og med sig bringer det også en række julekalendere, en overvældende koncentration af Mariah Carey og 'Wham!' i radioen og den første officielle vintermåned.

    Det afspejler vejrudsigten også - i hvert fald i Nordjylland.

    Her vil sneen højst sandsynligt dale, og lokalt kan man opleve snestorm med snefygning.

    - I Vendsyssel er der mulighed for, at en hård vind til kuling fra øst og nordøst kan give snefygning, siger Anders Brandt og fortæller, at der især i den indre del af Vendsyssel lokalt kan falde 15-20 centimeter sne eller mere i løbet af onsdagen.

    Definitionen på snestorm er, at der falder mindst 10 centimeter sne på seks timer og at det samtidig blæser mindst 10 meter i sekundet.

  20. I går kl. 18:28

    LÆS SVARENE om Omikronvarianten: 'Vi skal nok indstille os på flere mutationer'

  21. I går kl. 18:15

    Hun er valgt som statsminister for anden gang på under en uge. Hvem er Magdalena Andersson?

    Magdalena Andersson er endnu engang valgt som Sveriges nye statsminister, efter en afstemning i eftermiddags i det svenske parlament, Rigsdagen. (Foto: 10040 Anders Wiklund/TT © Ritzau Scanpix)

    Socialdemokraten Magdalena Andersson bliver Sveriges første kvindelige statsminister. Det afgjorde en afstemning i Rigsdagen i eftermiddags – for anden gang på under en uge.

    For hun blev allerede valgt som statsminister i sidste uge, men trak sig igen efter blot syv timer, da det andet regeringsparti bakkede ud.

    I eftermiddags stemte Rigsdagen så igen om, hvorvidt de ville have Andersson som statsminister – denne gang i spidsen for en socialdemokratisk etpartiregering.

    Og endnu engang lykkedes det Andersson at blive valgt. 176 stemte for eller neutralt, mens 173 stemte imod. I Sverige gælder det om ikke at have et flertal imod sig.

    - Når hun præsenterer sin regering i morgen, så vil man se en regering, der de næste ti måneder skal forsøge at holde skuden nogenlunde i vandet og styre udenom de allerstørste isbjerge, vurderer DR's Europakorrespondent, Anna Gaarslev.

    Men hvem er kvinden, der skal stå forrest i den socialdemokratiske skude?

    Hør herunder, hvordan hun bliver karakteriseret af blandt andre partifæller, politiske modstandere og af sig selv.

    I dag 'vandt' Andersson titlen som Sveriges næste statsminister. Men hun er langt fra ny i svensk politik, for Andersson har været Sveriges finansminister siden 2014.

    Da hun fik denne post i daværende statsminister Stefan Löfvens regering, deltog hun i talkshowet Skavlan. Her spurgte værten Fredrik Skavlan, om det er en myte, at hun har et stærkt vinderinstinkt. Og den påstand kunne hun ikke løbe fra.

    - Det er nok sandt. Jeg kan lide at præstere, svarede Andersson.

    Måske samme vindergen også spillede ind, da hun i sine unge dage var konkurrencesvømmer på eliteniveau. Her opnåede hun at blive sverigesmester i sin årgang, skriver Ritzau.

    Magdalena Andersson blev valgt til Sociademokraternes nye leder den 4. november. Og det var et enigt parti, der indstillede hende til at blive Stefan Löfvens arvtager den 29. september.

    Det fortalte hendes partifælle Elvy Söderström, der er formand Socialdemokratiets valgkomité.

    - Men du er også stædig, og det tror jeg, kan være en stor hjælp, sagde Söderström ved samme lejlighed.

    Det måtte Andersson give hende ret i.

    - Jeg kan være meget tydelig. Det er rigtigt. Jeg vil have ting fra hånden, svarede hun tilbage.

    - Hun er meget socialdemokratisk, kombineret med et stærkt temperament.

    Sådan beskrives Magdalena Andersson af Göran Persson, der er tidligere leder af Socialdemokraterne og svensk statsminister fra 1996 til 2006.

    Det kan sommetider påvirke stemningen, ifølge Emil Källström, der er tidligere finansordfører for det liberale parti Centerpartiet.

    - Når hun mener, at hun har ret, og at modparten tager fejl, hvilket hun i princippet altid gør, gør hun det meget klart. Der findes folk, som tager det ilde op, og så kan der opstå dårlig stemning, har Emil Källström sagt til Sveriges Television, ifølge Weekendavisen.

    - Magdalena Andersson vil deltage mere i debatten. Hendes forgænger gemte sig jo meget. Hun vil nok være mere med i debatten, og det er godt for den politiske samtale.

    Sådan beskrives Andersson af Elisabeth Svantesson, der er finansordfører for det liberalkoservative parti Moderaterne.

    At Andersson adskiller sig fra sin forgænger Stefan Löfven, mener også DR’s Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.

    - Magdalena Andersson er mindre kompromissøgende og mindre tålmodig end Löfven, som var ekstremt langmodig. Socialdemokraterne vil gerne markedsføre hende som én, der siger tingene, som de er, hvilket er et nybrud hos partiet, fortalte Anna Gaarslev i sidste uge, da Andersson første gang blev valgt til statsminister.

    I ovenstående klip kan du se, hvordan det så ud, da Andersson i dag blev godkendt som statsminister. Noget tyder på, at hun vil trives med den titel for tidligere har hun givet udtryk for, at hun ynder at være den, der tager beslutningerne.

    - Jeg har altid godt kunne lide at bestemme. Som barn drømte jeg om at blive brugsuddeler; det er også en ledelsesfunktion, sagde hun i 2017 til den svenske avis Expressen.

    Og ifølge Anna Gaarslev er det generelt karakteristisk for Socialdemokraterne, at man gerne vil bestemme i Sverige.

    - Socialdemokraterne i Sverige er et magtparti. De senere år har tydeligt vist, at de vil hellere have magten end muligheden for at føre sin egen politik. Og det har skabt stor frustration – både i dele af baglandet og hos vælgere, fortæller Gaarslev.

    Nu vil tiden vise, hvor længe hun får lov at 'bestemme', for allerede den 11. september næste år er der valg i Sverige.

  22. I går kl. 18:15

    11 kvinder står frem i dokumentar om sexisme på TV 2: 'Der er en lettelse over, at det endelig kommer ud'

    Dokumentarserien 'MeToo: Sexisme bag skærmen' tager udgangspunkt i TV 2's egen undersøgelse af deres arbejdsmiljø. 150 kilder har medvirket i dokumentaren, hvoraf 11 personer står frem med deres oplevelser af en kultur, der omtales som "stærkt seksualiseret". (© Discovery Networks)

    11 kvinder, der enten arbejder eller har arbejdet på TV 2, står i dag frem i en dokumentarserie, hvor de fortæller om oplevelser med grænseoverskridende og krænkende adfærd på tv-stationen.

    Dokumentaren 'MeToo: Sexisme bag skærmen' er lavet af produktionsselskabet Impact, mens Dagbladet Information har bidraget med research, og den er netop blevet lagt tilgængelig hos Discovery+.

    En dokumentarserie, hvor 150 kilder – heriblandt både kvinder og mænd – har bidraget med deres oplevelser af arbejdsmiljøet omkring TV 2’s nyhedsredaktion. 11 af dem medvirker i dokumentaren.

    Heriblandt tv-værterne Cecilie Beck, Karen-Helene Hjorth og Janni Pedersen, der alle fortæller om et arbejdsmiljø og en kultur, der har været præget af sexisme og en ledelse, der udøvede magtudnyttelse til blandt andet at opnå sex.

    Flere af kvinderne fortæller også, at TV 2 var en fantastisk arbejdsplads, men at der var en seksualiseret tone, at stemningen er blevet mindre sexistisk gennem årene, men at det i en årrække var kendt, at der blandt andet var upassende opførsel fra chefer rettet mod praktikanter og ansatte.

    Flere af oplevelserne kobler sig særligt til 00'erne – eller "de vanvittige 00'ere", som vært Karen-Helene Hjorth beskriver dem.

    I dokumentaren fortæller kvinderne blandt andet, at der har været tale om en lille gruppe af mandlige chefer, de såkaldte "blåskjorter" eller "den lyseblå brigade".

    Tv-vært Cecilie Beck, der har været ansat på TV 2 siden 2004, fortæller om "blåskjorterne", at de kunne være joviale og "enormt sjove", men samtidigt også kunne være "sindssygt barske".

    - Der var meget få menige medarbejdere – om nogen –, der turde sige dem imod. Den form for magtudøvelse er altid grobund for magtudnyttelse, siger Cecilie Beck i dokumentaren.

    Når man kombinerer den magt med en branche, som mange gerne vil ind i, og hvor der er mange løstansatte, så er det dømt til at gå galt, mener hun.

    - Så har du den perfekte grobund for at udøve magtmisbrug. Både seksuelt, men også i det hele taget, mener hun og henviser til både "dårlig ledelse" og en "rigtig grim tone."

    Som kvinde blev man i høj grad målt på fuckability. Det er der ingen tvivl om.
    Cecilie Beck, Journalist og tv-vært.
    Journalist og studievært Cecilie Beck er blandt de 11, der optræder på skærmen i de tre afsnit af dokumentaren. Hun fortæller blandt andet om en "stærkt seksualiseret tone i newsroom og kvinder blev målt på deres værdi som sexobjekter i høj grad", ligesom hun også fortæller om et såkaldt A-hold og B-hold, hvor førstnævnte fester med ledelsen og B-holdet aldrig inviteres. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Louise Degn var praktikant på TV 2 i starten af 00’erne, og hun fortæller i dokumentaren blandt andet om en grænseoverskridende oplevelse med en tv-vært og en chef.

    Hun vil ikke gå yderligere i detaljer med egne oplevelser, men siger til DR, at hun håber, at dokumentaren kan bidrage til debatten.

    - Vi vil gerne bidrage til en saglig debat og fjerne fokus fra de enkeltstående eksempler, tilfælde og enkeltpersoner, for det er ikke det, der er i fokus.

    - Den her dokumentar demonstrerer, hvad det vil sige med sexisme i en organisation, og hvorfor det er et problem, når der mangler ledelsesmæssige rammer, der skaber et grænseløst samfund, hvor det er svært at orientere sig – især for unge mennesker, der ikke har erfaring på forhånd fra arbejdsmarkedet.

    Ligesom flere af de andre kvinder fra dokumentaren, mener Louise Degn også, at der har været et ledelsessvigt på TV 2.

    - Hele kernen i min og de andres fortælling er, at man gik alene med det. Man vidste ikke, hvor man skulle gøre af det, og man var bange for at ikke at blive troet på. Og hvis man sagde det højt, og det involverede personer, der havde stor værdi for organisationen, så kunne man komme i problemer karrieremæssigt.

    TV 2's administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen, siger til DR, at der tydeligvis har været et ledelsessvigt fra TV 2's side, og at dokumentaren bekræfter hende i, at det var rigtigt at igangsætte en advokatundersøgelse af forholdene.

    - Det er en uacceptabel kultur, og det er utvivlsomt et ledelsessvigt, der har fundet sted. Det er uacceptabelt, at der har været en utryg kultur, og dermed også et ledelsessvigt, der har været dengang. Det er ikke rart at se og ikke rart at høre, og det må ikke ske.

    Anne Engdal Stig Christensen siger til DR, at meget har forandret sig på TV 2, og at der har været et større arbejde omkring kulturen på TV 2. Og at man i dag taler åbent om udfordringerne.

    - Vi har en åben dialog omkring det. Der bliver stillet krav til ledere i dag, og der bliver stillet krav om, at de skal tage kulturarbejdet og det at være leder og opføre sig ordentligt lige så alvorligt som de resultater, de ellers bliver bedt om at levere hver dag.

    DR har også forsøgt at få en kommentar fra Michael Dyrby, der var nyhedsdirektør fra 2002 til 2015. Han ønsker ikke at stille op til interview, men skriver i en besked:

    - Programmerne tegner et ubehageligt billede af TV 2, og det gør ondt at høre kvindernes oplevelser. TV 2's kultur blev skabt i 90'erne, hvor arbejde og fritid flød sammen. Det er tydeligt med nutidens øjne – og på flere punkter også med datidens – at det blev en kultur med for løse grænser.

    - Jeg må påtage mig min del af ansvaret for den periode mellem 2002 og 2015, hvor jeg var nyhedsdirektør. Jeg burde have set den sexisme, der bliver beskrevet, men jeg så det ikke dengang, og det undskylder jeg for, som jeg også gjorde tidligere i år.

    - Jeg - og TV 2's øvrige ledelse - burde have gjort mere. Det gjorde vi ikke, og det fortryder jeg i dag. Sexisme hører naturligvis ikke hjemme på en arbejdsplads.

    Hovedtillidsrepræsentant på TV 2, Lennart Sten, siger til DR, at der med dokumentaren nu er en følelse af, at TV 2 og de ansatte kan komme videre.

    - Inde på gangene er der en lettelse over, at det endelig kommer ud. Det er det her, vi har gået og ventet på det sidste halvandet års tid. Vi bad i sin tid selv om en ekstern undersøgelse, og vi skulle have ryddet op i alt det her, alt skulle tages ned fra hylderne, og så skulle vi have renset luften og kulturen. Det er blevet gjort nu i undersøgelsen og nu i dag i dokumentaren.

    Lennart Sten siger til DR, at han "slet ikke er i tvivl om", at TV 2's ledelse er blevet bedre til at takle lignende sager i dag.

    - Alle har lært af det her. Vi har alle været en del af det, der er sket i større eller mindre grad. Alle kunne have gjort noget andet end det, man gjorde på daværende tidspunkt.

    Forløbet forud for dokumentaren

    • 26.08.2020:

    • Sofie Linde holder tale om sine oplevelser med sexisme i mediebranchen ved Zulu Comedy Galla.

    • 10.09.2020:

    • 701 kvinder fra mediebranchen underskriver støttebrev til Linde, hvori de bekræfter, at de også har oplevet eller kender til sexisme i mediebranchen. Seks kvindelige medarbejdere på TV2 har taget initiativ til støttebrevet.

    • September 2020:

    • TV2 beder advokatfirmaet Norrbom Vinding om at lave en ekstern undersøgelse af kulturen på tv-stationen.

    • September 2020:

    • Journalister på TV2 begynder på at arbejde på en dokumentar om sexisme på danske arbejdspladser.

    • December 2020:

    • Vært på TV2 News, Jens Gaardbo, stopper efter en kulturundersøgelse på TV2. Gaardbo var nyhedschef på TV2 fra 1997 til 2003 og "fratrædelsen sker på baggrund af handlinger begået i denne periode", lyder det fra TV2, som uddyber, at fratrædelsen omhandler dårlig dømmekraft.

    • 05.01.2021:

    • TV2-vært Jes Dorph-Petersen bliver afskediget som følge af TV2's undersøgelse af kulturen på tv-stationen. Det sker efter anklager om, at han skulle have udsat to tidligere journalistpraktikanter for sexchikane i 2001 og 2003. Han kritiserer forløbet, som han kalder for en "uværdig, ensidig og uretfærdig proces" på sin Facebook-profil.

    • 13.01.2021:

    • TV2 dropper dokumentaren, fordi det ifølge TV2's nyhedschef, Jacob Kwon, er utroværdigt, at TV2 undersøger sig selv i en dokumentar.

    • 02.02.2021:

    • Produktionsselskabet Impact TV går sammen med Politiken for at arbejde videre på dokumentaren. De to parter må starte forfra med researchen, fordi TV2 af juridiske grunde ikke kan udlevere råbånd af de oprindelige optagelser. Planen er, at dokumentaren skal kunne streames på Politikens website, ligesom Politiken vil lave skreven journalistik om indholdet.

    • 22.02.2021:

    • Politiken og Impact TV stopper samarbejdet. Politiken ønskede, at man startede forfra med historien og research, men det var "ikke muligt at finde et fælles udgangspunkt for dette arbejde", lyder det fra Politikens chefredaktør, Christian Jensen.

    • Maj 2021:

    • Impact TV indgår partnerskab med Discovery Networks, som vil vise dokumentaren.

    • 04.11.2021:

    • Jes Dorph-Petersen får medhold i et af tre klagepunkter i forbindelse med TV2's advokatundersøgelse. Derfor skal advokatfirmaet Norrbom Vinding betale en bøde på 20.000 kroner for brud på god advokatskik, fastslår Advokatnævnet.

    • 29.11.2021:

    • De tre afsnit af 'MeToo: Sexisme bag skærmen' får premiere på Discovery Networks.

    • Kilder: Ekstra Bladet, TV2, Mediawatch, Journalisten, Berlingske, Politiken, Altinget.

  23. I går kl. 18:15

    1. december kan blive markeret med snestorm i Nordjylland

    I Nordjylland faldt sæsonens første sne fredag, og weekenden igennem. Her er det tøsne på Sønder Kirkegaard i Aalborg.

    De seneste fire dage har det været muligt at opleve sæsonens første snefnug.

    De er ikke dalet overalt i landet, men de kommende dage ser det ud til, at chancen forøges betragteligt - især fordi vinden vil gøre sit for at flytte sneen rundt.

    Man skal dog stadig tage kælken med nord, hvis chancerne skal være størst, siger DR Vejrets vært Anders Brandt.

    - Der kan både komme lidt sne i nat, og onsdag kan der komme mere til, siger han.

    Onsdag går kalenderen fra november til december, og derved også den første vintermåned. Det afspejler vejrudsigten også.

    Der bliver nemlig endnu mere nedbør, og det kommer med en kraftig vind. Også onsdag skal du sætte kursen mod landets nordligste landsdel, hvis du både vil opleve sne, når du ankommer, og se sneen dale.

    Der er dog grund til at pakke andet end bare kælk og vanter. I Nordjylland vil der nemlig lokalt være snestorm med snefygning, siger Anders Brandt.

    - Onsdag passerer et lavtryk lige gennem Danmark. Det giver især i Nordjylland og senere i Vestjylland meget blæsende vejr med kuling fra øst og nordøst og måske vindstød af stormstyrke.

    Og de vindforhold finder altså sted, samtidig med at vi får mere nedbør.

    - Der kan komme en del nedbør, og den ventes at falde ved temperaturer tæt på frysepunktet. Mange vil opleve sne i luften, men den tør, når den rammer jordoverfladen.

    Når det kun er på udvalgte steder i landet, man vil opleve snestorm, skyldtes det, at der mange steder i landet vil være et par plus-grader. Derved kan vinden ikke flytte den tøende sne. Undtagelsen er dog især igen mod nord.

    - I Vendsyssel er der mulighed for, at en hård vind til kuling fra øst og nordøst kan give snefygning, siger Anders Brandt og fortæller, at der især i den indre del af Vendsyssel lokalt kan falde 15-20 centimeter sne eller mere i løbet af onsdagen.

    Hele vejrsituationen med et par lavtryk, der skal passere de kommende dage kan altså give voldsomt vejr, der kan forstyrre trafikken.

    Samtidig kan den smeltede sne især give problemer i morgentimerne. Nætterne den kommende uge har nemlig nattefrost i sig.

    Men ligesom sne- og kælkechancerne, så er det igen Nordjylland, der bliver det sted, hvor vejret vil påvirke dagligdagen mest de kommende dage, siger Anders Brandt.

    - Det giver, kombineret med sne og slud ved temperaturer omkring frysepunktet, en barsk 1. december i det nordlige Jylland, siger han og fortæller, at vinteren får et solidt tag i starten af december.

    - Det vinterlige vejr med temperaturer omkring frysepunktet og nedbør som slud og sne ser ud til at fortsætte langt ind i næste uge.

    Hør Vores Vejr podcast om sne her.

  24. I går kl. 18:15

    Topdesigner hos Louis Vuitton er død: 'Hans væsen var lige så stort som hans visioner'

    Virgil Abloh blev især verdenskendt, da han i 2018 blev udnævnt som kunstnerisk direktør i modehuset Louis Vuitton. Men han har også samarbejdet med alt fra Nike til Ikea, hvor han brugte sine famøse "gåseøjne". (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk © Scanpix)

    Designer, dj, arkitekt, entreprenør og far til to.

    Selvom Virgil Abloh blot blev 41 år gammel, nåede han at sætte et kæmpemæssigt aftryk på både modeverdenen, musikindustrien og hele den kreative branche.

    Virgil Abloh har siden 2018 været kunstnerisk direktør for herrekollektionen i modehuset Louis Vuitton.

    I de seneste to år har han dog i det private også kæmpet mod en sjælden og aggressiv kræftsygdom, som søndag kostede ham livet.

    Han efterlader sig en hustru og to børn.

    Her ses Virgil Abloh i 2018, kort efter at han er blevet udnævnt som kunstnerisk direktør for Louis Vuitton. (Foto: Francois Guillot © Ritzau Scanpix)

    Hans død har fået nogle af verdens største stjerner som Kanye West, Drake, Justin Bieber og Pharrell Williams til at hylde ham på sociale medier.

    - Mit hjerte er knust. Virgil, du var et venligt, generøst og betænktsomt, kreativt geni. Dit arbejde som menneske og dit arbejde som et spirituelt væsen vil leve for evigt, skriver musikeren og designeren Pharrell Williams.

    Mads Emil Grove Møller er kreativ konsulent, stylist og tidligere moderedaktør, og han har ved flere lejligheder mødt Virgil Abloh. Ifølge ham har modeverdenen mistet en unik modeskaber.

    - Han var en enormt kreativ og i virkeligheden meget interesseret fyr, der sparkede dørene ind med en vision især i forhold til streetwear, som hans hjerte brændte for, siger Mads Emil Grove Møller.

    Mads Emil Grove Møller (t.h.) har blandt andet mødt Virgil Abloh til modeugen i København. (Foto: PRIVATFOTO)

    Virgil Abloh var egentlig uddannet arkitekt, men under et praktikforløb i modehuset Fendi fik han smag for moden.

    Det var også her, at han mødte Kanye West, der ligesom ham selv er opvokset i Chicago-området i staten Illinois.

    Og det er ingen hemmelighed, at Kanye West var med til at give Virgil Abloh et godt skub til stjernestatus i modebranchen, fortæller Mads Emil Grove Møller.

    - Der var en timing og et momentum, der gik op i en højere enhed.

    Virgil Abloh var blandt andet kunstnerisk direktør på flere af Kanye Wests albums.

    Virgil Abloh blev kendt for at blande streetwear med luksusmode. Her ses han på den røde løber til Met Gala tidligere i år. (Foto: Justin lane © Ritzau Scanpix)

    Modekarrieren begyndte for alvor med hans mærke Pyrex Vision i starten af 2010'erne, der især var kendt for sine prints på andre mærkevarer.

    - Der var mange, som tænkte, at det bare var endnu et mærke med print. Men han kom med ideer, som andre syntes var lige til højrebenet, og så gjorde han det på en ny måde, som ændrede modeverdenen for evigt.

    Hans succes med at lave streetwear tog virkelig fart, da han med store investorer i ryggen stiftede mærket Off White i 2013.

    Også her timede han lanceringen fuldstændig perfekt, fortæller Mads Emil Grove Møller.

    - På det tidspunkt var moden blevet meget kedelig, og der ramte han den bare lige i røven med sindssygt god branding.

    Off White og Virgil Abloh blev især kendt for sine "gåseøjne", som blev sat rundt om stort set alt. Når han lavede en pung, stod der for eksempel "Wallet" (pung, red.) på den.

    - Det geniale er, at det er så simpelt, siger Mads Emil Grove Møller.

    Virgil Abloh nåede at vise flere kollektioner frem for Louis Vuitton. (Foto: Charles platiau © Ritzau Scanpix)

    Gåseøjnene er lånt fra graffitikulturen, og ifølge Mads Emil Grove Møller har Virgil Abloh været helt åben over for, at han er blevet inspireret af alt fra arkitektur til japansk gademode.

    - Han lånte ting, hvor man tænkte, at det havde man set før. Men det var bare ikke gjort før, og det virkede enormt godt.

    Siden 2013 har Virgil Abloh sat sine "gåseøjne" på alt fra Nikes mest ikoniske modeller til tæpper fra Ikea. Både sko og tæpper er altid blevet revet væk og siden solgt videre til overpris.

    Det var dog for alvor i 2018, at han slog sit navn fast på den helt store scene, da han overtog titlen som kunstnerisk direktør for Louis Vuitton fra Kim Jones i 2018.

    - Der vidste man, at man havde med en designer at gøre, der vil blive husket for evigt. Så har du allerede bevist dig selv, siger Mads Emil Grove Møller.

    De tjener penge på tasker, og der gjorde han det godt. Og så skabte han en helt ny køberskare, fordi han fik fat i de unge.
    Mads Emil Grove Møller

    Selvom Virgil Abloh var en stor stjerne, var det alligevel opsigtsvækkende og overraskende, at valget faldt på ham, siger Mads Emil Grove Møller.

    - Louis Vuitton tog et kæmpe sats, for de kunne have valgt hvem som helst. Det var virkelig et statement.

    - Han mestrede krydsfeltet mellem streetwear og high end fashion. Og han har været god til at bruge alt det, han har studeret. Fra reklame, til film, musik, skate- og hip hop-kultur og rock. Han lykkedes med at smelte det hele sammen.

    Selvom hans debutshow blev godt modtaget, var hans tøj lige vildt nok til de normale Louis Vuitton-kunder, fordi han leger med både pasform og farver.

    Alligevel mener Mads Emil Grove Møller, at Virgil Abloh var en succes hos Louis Vuitton.

    - De tjener penge på tasker, og der gjorde han det godt. Og så skabte han en helt ny køberskare, fordi han fik fat i de unge.

    Her ses en af Louis Vuittons tasker, der er designet af Virgil Abloh. (Foto: GONZALO FUENTES © Ritzau Scanpix)

    Virgil Abloh skilte sig dog ikke kun ud som designer, men også som menneske i en benhård branche.

    Det amerikanske medie Highsnobiety skriver blandt andet i sin nekrolog, at man til et tidligere portræt om Virgil Abloh talte med omkring 60 personer - ingen af dem havde noget som helst dårligt at sige om ham.

    Og det indtryk sidder Mads Emil Grove Møller også tilbage med efter at have mødt ham flere gange til blandt andet modeuge i København.

    - Han var super hårdtarbejdende og mega inspirerende, men vigtigst af alt var han helt nede på jorden, siger han.

    Mads Emil Grove Møller kan blandt andet huske, at han så ham en gang i lufthavnen, efter han havde mødt ham et par gange tidligere.

    - Jeg tænkte, at jeg ville hilse, men så kom han selv over og spurgte, hvordan det gik. Han havde altså fire jobs og to børn. Han havde noget særligt, som alle ikke bærer på.

    - Hans væsen var lige så stort som hans visioner, siger Mads Emil Grove Møller.

    Virgil Abloh og Mads Emil Grove Møller. (Foto: PRIVATFOTO)
  25. I går kl. 18:08

    Simon Kjær slutter som nummer 18 i Ballon d'Or-kåring

    Herrelandsholdets anfører Simon Kjær slutter som nummer 18 i årets Ballon d'Or-kåring.

    Det meddeler France Football, der arrangerer afstemningen, på Twitter.

    Det franske magasin har valgt at tælle ned til kåringen af vinderen ved at afsløre listen af de 30 nominerede i omvendt rækkefølge i forhold til stemmeantallet.

    32-årige Simon Kjær slutter foran spillerne som Luka Modric, Harry Kane, Bruno Fernandes, Phil Foden, Pedri og europamesteren Nicolò Barella fra Italien.

    Det er første gang i 20 år, at en dansk herrespiller får stemmer i Ballon d'Or-kåringen.

    Ebbe Sand var den seneste dansker med stemmer. Han fik i 2001 to stemmer og sluttede på en delt 18.-plads.

    Vinderen af Ballon d'Or-prisen annonceres senere i aften, ligesom en række andre priser uddeles.

    Her blev både Pernille Harder og Kasper Schmeichel nummer syv i henholdsvis kvindernes Ballon d'Or-kåring og kåringen af årets målmand.

    /ritzau/

    Simon Kjær modtog tidligere på året Uefa's Presidents Award sammen med den danske lægestab for deres indsats i forbindelse med Christian Eriksens ulykke under EM. (Foto: Jonathan Nackstrand © Ritzau Scanpix)
  26. I går kl. 17:50

    Korrespondent: 'Svenskerne skal ikke regne med at se nogle store socialdemokratiske reformer'

    Sverige har fået sig en Socialdemokratisk etpartisregering med formand Magdalena Andersson i spidsen, men det bliver ikke en regering, vi kommer til at se folde sig ud i fuldt flor.

    Det vurderer DR's Europakorrespondent Anna Gaarslev.

    Regeringens flertal hviler nemlig på et spinkelt grundlag, hvorfor den nyslåede regering kan få det svært.

    - Svenskerne skal ikke regne med at se nogle store socialdemokratiske reformer, før de skal til valg i september næste år, siger Anna Gaarslev.

    - Når hun præsenterer sin regering i morgen, så vil man se en regering, der de næste ti måneder skal forsøge at holde skuden nogenlunde i vandet og styre udenom de allerstørste isbjerge.

    Allerede i sidste uge blev hun udnævnt som statsminister, men samme dag ønskede regeringspartiet Miljøpartiet ikke længere at være en del af regeringen.

  27. I går kl. 17:31

    Filippinerne vil vaccinere ni millioner borgere på tre dage

    Den asiatiske østat Filippinerne har søsat en ambitiøs plan om at vaccinere ni millioner borgere mod covid-19 på bare tre dage.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Sikkerhedsstyrker og tusindvis af frivillige skal løfte opgaven på 8.000 forskellige lokationer, hvor filippinere kan blive stukket i armen de kommende dage.

    Ifølge Carlito Galvez, der er chef for Filippinernes vaccinationsprogram, er vaccinationskampagnen endnu vigtigere, efter den nye coronavariant, Omikron, er begyndt at sprede sig.

    • Filippinerne halter efter de andre lande i regionen, når det kommer til at få vaccineret befolkningen, skriver Reuters. (Foto: PETER BLAZA © Ritzau Scanpix)
    • De næste dage kan Filippinerne blandt andet blive vaccineret i indkøbscentre. (Foto: Ted Aljibe © Ritzau Scanpix)
    1 / 2
  28. I går kl. 17:04

    Twitter-chef: Jeg har sagt op

    Twitters administrerende direktør, Jack Dorsey, siger stop. Han vil ikke længere stå i spidsen for det sociale medie. (Foto: Jim Bourg © Ritzau Scanpix)

    Twitters administrerende direktør, 45-årige Jack Dorsey, træder tilbage.

    Det skriver han til sine følgere på selvsamme sociale medie.

    'Jeg ved ikke, om nogen har hørt det, men jeg har sagt op hos Twitter,' skriver Jack Dorsey, efter der i løbet af dagen har været spekulationer og skriverier om hans mulige stop i adskillige amerikanske medier.

    Jack Dorsey blev sidste år opfordret til at træde tilbage af aktionæren Elliot Management, da Dorsey ifølge Elliot Management brugte mere energi på betalingsselskabet Square, som han også står i spidsen for.

    Twitters teknologichef Parag Agrawal overtager ifølge Jack Dorsey positionen som administrerende direktør.

  29. I går kl. 16:50

    Partier kritiserer minister for ikke at komme med forslag til lovændring efter storebæltsulykken

    Transportminister Benny Engelbrecht (S) bliver kritiseret fra flere partier på Christiansborg.

    Ingen blev straffet efter togulykken på Storebælt for snart tre år siden, hvor otte personer mistede livet, og nu bliver ministeren kritiseret for, at handlingen har haltet efter.

    - Jeg synes, der er gået for lang tid, og at regeringen burde have reageret noget før og kommet med forslag til lovændring, siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

    Ministeren forklarer, at han ikke tidligere været opmærksom på, at der skulle være problemer med lovgivningen, før en af de efterladte påpegede det i et brev til ministeren i oktober.

  30. I går kl. 16:29

    Forsøg på at brænde vaccinationscenter i Horsens ned

    En eller flere personer har forsøgt at brænde et vaccinationscenter i Horsens ned.

    Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der har fundet tegn på ildspåsættelse på bygningen på Fuglevangsvej.

    Hændelsen har formentligt fundet sted natten til søndag.

    - Vi ser med alvor på hændelsen og efterforsker nu, hvad der ligger bag, siger politiinspektør Carit Andersen fra Sydøstjyllands Politi.

    - Vaccinationscentre og deres personale har i denne tid en meget vigtig samfundsopgave og det er ikke i orden at skabe bekymring hos hverken personalet, der arbejder der, eller hos borgere, der får udsat deres vigtige vaccination.

  31. I går kl. 16:12

    Borgerdrevne dagligvarebutikker vil fremover kunne modtage tilskud fra staten

    Seks millioner kroner om året fra 2022 til 2024 bliver der sat af til lokale dagligvarebutikker drevet af borgere.

    Bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad (S) fortæller, at initiativet, der er en del af en aftale, som regeringen har indgået med alle Folketingets partier, både vil understøtte butikkerne i de mindre byer, fordi de er vigtige for lokalsamfundet, og også skal understøtte borgernes initiativ.

    Tilskuddet ydes ikke til drift, man skal finansiere 50 procent selv og der er maksimalt tale om et tilskud på 600.000 kroner. Derudover må der ikke allerede ligge en anden dagligvarebutik i byen.

    - Det er ikke sådan, at staten skal ind og konkurrere med den lokale købmand nede på hjørnet. Det er ikke meningen med det inititiv, og det er ikke en mulighed, at det kommer til at ske, siger Kaare Dybvad.

  32. I går kl. 15:34

    Sundhedsstyrelsen skærper Omikron-smitteopsporing

    Er der blot mistanke om smitte med den nye coronavariant Omikron, så igangsættes der nu en mere omfattende smitteopsporing.

    Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

    Det betyder, at både nære kontakter og de nære kontakters egne nære kontakter skal gå i selvisolation og blive PCR-testet tre gange på henholdsvis dag 1, 4 og 6.

    Det gælder også, hvis man vaccineret eller tidligere smittet.

    Får man negativt svar på alle tre PCR-test, så kan man bryde selvisolationen.

  33. I går kl. 15:05

    Statens Serum Institut undersøger ni mistænkte coronatilfælde

    Selvom der blot er to bekræftede tilfælde af den nye Omikron-variant af coronavirus i Danmark, så undersøger Statens Serum Institut (SSI) lige nu ni mistænkte coronatilfælde.

    De nye tilfælde afventer yderligere undersøgelse, før noget kan slås fast.

    - Styrelsen for Patientsikkerhed foretager intensiveret smitteopsporing for disse tilfælde, ligesom at smitteforhold afdækkes, fastslår SSI i pressemeddelelsen.

    I Danmark er der fortsat kun to bekræftede tilfælde, og begge tilfælde er fundet ved folk, der har været på rejse i Sydafrika.

    Varianten frygtes at være mere smitsom end den dominerende deltavariant.

  34. I går kl. 15:00

    Aftale skal sikre hurtigere internet og mere liv i landsbyer

    Der skal mere liv i landdistrikterne og bymidterne.

    Det er samtlige partier i Folketinget enige om, og det har nu mundet ud i en aftale, der afsætter mere end 550 millioner kroner til blandt andet at forbedre torve og gågader og skabe flere tilbud til ældre.

    Aftalen skal også understøtte lokale dagligvarebutikker i små byer, sikre en god internetforbindelse og give et bedre overblik over naturstier.

    Samtidig forlængedes nedrivningspuljen. Der er en pulje på 200 millioner kroner til nedrivning og istandsættelse.

    - Det betyder, at der er rigtig mange kommuner, der kan være med til at sørge for, at man får ryddet op de steder, hvor der er nogle gamle huse, der ikke bliver brugt, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) til Ritzau.

  35. I går kl. 14:43

    Hvem bestemmer, om børnene skal vaccineres, hvis mor og far er skilt?

    Konflikter om coronavaccine kan føre til flere kampe om forældremyndighed, advarer eksperter. Grafik: Søren Winther Nørbæk.

    For mange forældre er det en vanskelig beslutning, om ens barn skal vaccineres mod corona eller ej.

    Men for fraskilte forældre kan beslutningen i nogle tilfælde være endnu vanskeligere, for hvad nu hvis mor gerne vil have barnet vaccineret, men far ikke vil?

    Det dilemma er kun blevet mere aktuelt, efter at myndighederne i fredags meldte ud, at børn mellem 5 og 11 år nu også vil få tilbuddet om en vaccine mod covid-19.

    Hos Familieretshuset, som er den instans under Statsforvaltningen, der varetager skilsmissesager, melder man om markant flere henvendelser om netop vaccine siden i fredags.

    Og hos Foreningen Far, Landsforeningen for Børn og Forældre og Børns Vilkår oplever man ligeledes, at forældre ringer ind for at få råd og vejledning om vaccinekonflikter.

    - Vi får en del henvendelser på Forældretelefonen (rådgivningslinjerne red.) fra forældre, der er meget uenige om, hvorvidt barnet skal vaccineres eller ej. Det er et følelsesmæssigt emne for nogle, og det kan både trigge nye konflikter og være med til at puste til gamle, fortæller Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår.

    Hos Foreningen Far er meldingen den samme og formand Jesper Lohse både frygter og forudser, at det vil føre til flere kampe om forældremyndighed.

    - Vi har allerede set de første sager, og jeg er overbevist om, at vi kommer til at se flere, siger han.

    Vi opfordrer myndighederne til at tage et større ansvar, når det kommer til at undgå de her konflikter. De burde overveje, om deres system fungerer ordentligt og som minimum kræve, at begge forældre skal give samtykke via Nem-ID.
    IDA HILARIO JØNSSON, BØRNEFAGLIG KONSULENT I BØRNS VILKÅR

    Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer er det forældrene, der bestemmer, om børn under 15 år skal vaccineres, og begge forældre skal være enige og give samtykke, hvis de deler forældremyndigheden over barnet.

    Hvis den ene forælder ikke vil give samtykke, så må barnet ifølge Sundhedsstyrelsen ikke blive vaccineret.

    Men én ting er teori, og en anden er praksis. For mor eller far kan faktisk godt på egen hånd bestille tid og få barnet vaccineret, selvom den anden forælder ikke har givet samtykke. På vaccinationsstederne kræver man nemlig kun, at den ene forælder møder op sammen med barnet eller alternativt har givet en Nem-ID-bekræftelse på vacciner.dk.

    Netop den detalje kan betyde, at der skabes større mistillid mellem forældrene, fordi de kan blive nervøse for, om den anden forælder kunne finde på at få barnet vaccineret bag ryggen på dem, forklarer Ida Hilario Jønsson.

    Derfor så Børns Vilkår gerne, at myndighederne ændrede proceduren, så den i højere grad tilgodeså skilsmisseramte familier.

    - Vi opfordrer myndighederne til at tage et større ansvar, når det kommer til at undgå de her konflikter. De burde overveje, om deres system fungerer ordentligt og som minimum kræve, at begge forældre giver samtykke via Nem-ID. Der er nogle, der er så uenige, at de har svært ved overhovedet at ringe og tale sammen, og for dem ville det gøre en stor forskel, siger Ida Hilario Jønsson.

    Det er forskelsbehandling og faktisk ulovlig praksis, fordi den ene forælder på den måde ikke kan udøve sin ret i praksis om at modsætte sig vaccinen
    Jesper Lohse, formand i Foreningen Far

    Hos Foreningen Far peger man på, at det ikke er den eneste del af vaccinesystemet, der fungerer uhensigtsmæssigt for skilsmissefamilier.

    Hvis man har fælles forældremyndighed og mor for eksempel ikke vil have, at barnet skal vaccineres, så skal hun lave en skriftlig indsigelse. Men foreningens formand, Jesper Lohse, fortæller, at de har fået en del henvendelser om, at folk ikke kan finde ud af, hvor den indsigelse skal laves henne.

    - De kan ikke få lov at indgive den nogen steder, så de ved ikke, hvad de skal gøre. Det skaber selvfølgelig en masse frustration, fortæller han.

    Det har heller ikke været muligt for DR at få svar fra sundhedsmyndighederne på, hvor indsigelsens skal indgives.

    Derudover fortæller Jesper Lohse, at han kender til adskillige sager, hvor det kun er den ene forælder, der har modtaget besked i e-Boks om barnets vaccination.

    - Det er forskelsbehandling og faktisk ulovlig praksis, fordi den ene forælder på den måde ikke kan udøve sin ret i praksis om at modsætte sig vaccinen, forklarer han.

    Ida Hilario fra Børns Vilkår tilføjer, at det kan være med til at optrappe en allerede eksisterende konflikt mellem forældrene, hvis kun den ene part får besked og undlader at fortælle om det for at undgå bøvl.

    - Så kommer barnet måske hjem til far og fortæller, at det er blevet vaccineret, og så bliver far rigtig vred. På den måde er det børnene, der kommer til at stå i skudlinjen og får reaktionerne, der egentlig burde rettes mod den anden forælder, siger hun.

    Samtlige eksperter er således enige om, at vaccinekonflikterne nok er hårde for forældrene, men at de næsten altid går værst ud over børnene.

    - Det kan virkelig sætte børnene i nogle betændte situationer. Måske bliver de tvunget til selv at tage stilling, hvis mor og far ikke kan blive enige, selvom det ikke er noget, de bør forholde sig til, siger Ida Hilario Jønsson.

    Og selvom organisationerne allerede melder om mange henvendelser, så frygter Morten Secher, der er formand i Landsforeningen for Børn og Forældre, at det langt fra har toppet endnu.

    - Jeg frygter, at fordi man skal vise coronapas flere og flere steder, så kan det blive et stærkere incitament for nogle forældre til at kræve at børnene bliver vaccineret. Og i sidste ende vil det puste til ilden i sager om samvær og samarbejde, siger han og tilføjer:

    - Det vil ikke komme bag på mig, hvis det vil komme til at betyde flere konflikter om forældremyndighed.

    Sundhedsstyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview, men henviser i stedet for til Sundhedsministeriet. Ministeriet er dog ikke vendt tilbage på DR's henvendelse inden artiklens deadline.

  36. I går kl. 14:37

    Kina vil sende én milliard vaccinedoser til Afrika, siger præsident Xi Jinping

    Den kinesiske præsident, Xi Jinping, har i dag annonceret, at Kina vil donere en milliard covid-19 vaccinedoser til Afrika.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    I september lovede præsidenten at donere 100 millioner vaccinedoser til udviklingslande inden udgangen af året. Et tal han nu ganger med ti.

    Xi Jinpings udmelding kommer i kølvandet på, at den nye coronavariant, Omikrom, blev opdaget i Sydafrika.

  37. I går kl. 14:21

    Domstol i Botswana slår fast, at homoseksuel sex er lovligt

    Det er ikke ulovligt for homoseksuelle at dyrke sex i Botswana, og sådan bliver det ved med at være.

    En appeldomstol har stadfæstet en dom fra 2019, hvor landets højesteret afkriminaliserede homoseksuel sex, skriver Reuters.

    Før den dom kunne det straffes med op til syv års fængsel.

    Der var enighed blandt de fem dommere i appeldomstolen om, at forbuddet mod homoseksuel sex udgjorde et brud på landets forfatning.

    Dommen kan ikke omstødes.

  38. I går kl. 14:04

    4.326 nye coronatilfælde det seneste døgn

    4.326 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn.

    I går var tallet 4.290.

    Der er nu 446 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er 11 flere end i går. Af de indlagte er 60 på intensiv afdeling, og 34 af dem får hjælp af en respirator.

    11 personer er døde med corona det seneste døgn.

    Dagens smittetal er baseret på 157.493 PCR-test. Det svarer til, at 2,74 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  39. I går kl. 13:59

    Magdalena Andersson valgt som Sveriges statsminister - for anden gang på under en uge

    (Foto: 12080 Duygu Getiren / TT © Ritzau Scanpix)

    Socialdemokraten Magdalena Andersson bliver Sveriges næste statsminister efter en afstemning i det svenske parlament, Riksdagen. Dermed får Sverige en socialdemokratisk etpartiregering.

    173 parlamentsmedlemmer stemte imod Andersson, og 176 stemte for eller neutralt. I Sverige gælder det blot om ikke at have et flertal imod sig.

    Andersson blev ellers udnævnt til Sveriges første kvindelige statsminister allerede onsdag i sidste uge. Men efter at en blå finanspolitik blev stemt igennem samme dag, ønskede regeringspartiet Miljøpartiet ikke længere at være en del af regeringen.

    Derfor trak Magdalena Andersson sig som statsminister, blot syv timer efter hun havde fået sin titel. Men nu har dagens afstemning altså afgjort, at hun alligevel får lov at blive Sveriges næste statsminister.

  40. I går kl. 13:54

    Søren Espersen: 'Jeg kender ikke nogen, som ikke håber på Støjberg som formand'

    Søren Espersen kender ingen, der ikke håber på Inger Støjberg som formand. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix Denmark)

    Dansk Folkeparti skal have ny formand.

    Og hvis man spørger Søren Espersen, der er et fremtrædende medlem af partiet, og også sidder i Folketinget, så er der ingen tvivl:

    Alle vil gerne have Inger Støjberg som formand.

    - Jeg kender ikke nogen, som ikke håber på Støjberg som formand, siger han til DR Nyheder.

    Partiet skal finde en ny formand til deres ekstraordinære årsmøde den 23. januar næste år, efter at Kristian Thuelsen Dahl har meldt ud, at han ønsker at trække sig som formand efter partiet fik en vælgerlussing til kommunalvalget.

    Den nuværende næstformand Morten Messerschmidt har ellers i weekenden meldt sig officielt ind i formandskampen sammen med europaparlamentariker Peter Kofod, der, ifølge Messerschmidt, vil få rollen som næstformand, hvis han bliver valgt på årsmødet til januar.

    Morten Messerschmidt (DF) har meldt sig på banen som Dansk Folkepartis næste formand. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    - Vi er to forskellige personligheder, men vi vil det samme. Vi er enige om, at baglandet i Dansk Folkeparti skal meget mere på banen, og vi er enige om, at politikudviklingen ikke kun skal ske på Christiansborg. Vi vil derfor være et super stærkt formandsskab, siger han.

    Men på trods af, at Messerschmidt nu selv bejler til formandsposten, så er han villig til at vige pladsen, hvis Støjberg melder sig ind i kampen.

    Peter Kofod(DF) bliver en del af formandsteamet i Dansk Folkeparti som næstformand, hvis Morten Messerschmidt bliver formand. (Foto: Claus Fisker © Scanpix Denmark)

    - Jeg synes, Inger Støjberg er en helt fantastisk politiker, og hun har en karisma og en politisk gennemslagskraft, som er unik. Hvis Inger Støjberg kommer og siger, at hun vil være formand, så viger jeg pladsen.

    - Det her, det handler ikke om personer. Det handler om, at vi skal samle partiet og den politik og det unikke parti, som Dansk Folkeparti er. Så hvis Inger gerne vil være med, så får hun det, hun peger på, siger Morten Messerschmidt.

    Han så dog gerne, at hvis Inger Støjberg vil stille op som formand, at han og Peter Kofod blev en del af det formandsteam.

    - Det skal forståes på den måde, at hvis Inger Støjbergs betingelse for at komme ind i Dansk Folkeparti, det er, at hun skal være formand, så er det klart, at et trekløver bestående af Inger Støjberg, Peter Kofod og mig, det er bedre end et tokløver, bestående af Peter Kofod og mig, siger han.

    Det her, det handler ikke om personer. Det handler om, at vi skal samle partiet og den politik og det unikke parti, som dansk folkeparti er. Så hvis Inger gerne vil være med, så får hun det, hun peger på.
    Morten Messerschmidt, næstformand i Dansk Folkeparti

    Men sådan fungerer det ikke i Dansk Folkeparti, fortæller Søren Espersen.

    - Når Inger Støjberg, hvis Inger Støjberg, bliver valgt som formand i Dansk Folkeparti, så sætter hun holdet præcis, som hun vil. Sådan er det, når man er formand i Dansk Folkeparti. Så hvad hun vælger til den tid - hvis det sker, det håber vi alle sker - er det hendes afgørelse helt og aldeles alene.

    Han kalder derudover Morten Messerschmidts og Peter Kofods udmelding for "interessant":

    - Det lyder da interessant, at de har valgt den mulighed, men det kræver nogle vedtægtsændringer, hvis det skal kunne lade sig gøre, siger han.

    Og der er opbakning til Inger Støjberg som formand i Dansk Folkeparti fra flere fremtrædende folk i partiet.

    Den 20. november blev der afholdt hovedbestyrelsesmøde, efter Kristian Thulesen Dahl havde meldt sin afgang. Her blev de enige om, at det bliver den 23. januar, der skal afholdes årsmøde i partiet og dermed også vælges en ny formand.

    Det er en dato, der ligger inden Morten Messerschmidts retssag bliver afklaret, og efter Inger Støjbergs dom er afsagt. Der vil altså kun være afklaring på Støjbergs situation, når der afholdes årsmøde.

    Hvis Inger vælger at melde sig ind, vil det være helt utænkeligt, at hun ikke skulle have en meget fremtrædende rolle i partiet.
    Kristian Thuelsen Dahl, formand i Dansk Folkeparti

    Men Kristian Thulesen Dahl fortalte efter hovedbestyrelsesmødet, at hvis partiet skulle vente flere måneder ekstra, "var det også en situation, hvor partiet skulle leve i uklarhed om, hvem der er kaptajn på skuden."

    Adspurgt samme dag om han foretrækker Inger Støjberg, svarer han:

    - Jeg synes, at Inger Støjberg passer en til en i Dansk Folkeparti.

    - Hvis Inger vælger at melde sig ind, vil det være helt utænkeligt, at hun ikke skulle have en meget fremtrædende rolle i partiet.

    Tidligere formand Pia Kjærsgaard og nuværende formand Kristian Thuelsen Dahl vil begge ønske Inger Støjberg velkommen i partiet, hvis hun melder sig ind. (Foto: søren bidstrup © Ritzau Scanpix)

    Også tidligere formand for partiet Pia Kjærsgaard er positiv overfor Inger Støjberg på formandsposten.

    I sidste uge mødte Pia Kjærsgaard op i Rigsretten for at støtte Inger Støjberg i sagen adskillelse af asylpar, hvor den ene part var under 18 år.

    Her blev Pia Kjærsgaard også spurgt, om Inger Støjberg er den rigtige formand for Dansk Folkeparti.

    Ville du synes, hun kunne blive en god formand?

    - Det tror jeg da bestemt, hun kan. Nu ser vi, hvilke kandidater der melder sig. Det tror jeg godt hun kan, hvis hun har lyst.

    Er det hende, du helst vil have?

    - Det tror jeg slet ikke, at jeg vil tage stilling til på nuværende tidspunkt. Der er en frist, der hedder 7. januar, og så må vi se, hvem der melder sig. Jeg kan kun sige, at hun er meget velkommen.

    Inger Støjberg selv har afvist at kommentere på snakken om formandsposten, indtil der er afsagt dom i Rigsretssagen.

    Inger Støjberg vil ikke kommentere på, om hun vil stille op som formand i Dansk Folkeparti, før der er afsagt dom i Rigsretssagen. Der forventes dom før jul. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    - Nu går jeg jo klart efter en frifindelse, og jeg forventer en frifindelse. Og så tager jeg stilling til, hvad jeg skal, efterfølgende, sagde hun 25. november.

    Om hun selv ønsker posten, afviser hun også at svare på.

    - Jeg kan sige så meget, at det kommer jeg ikke til at sige noget som helst om, siger hun.

    - Jeg er utrolig glad for støtten fra Dansk Folkeparti. Og jeg kommer ikke til at forholde mig til noget i forhold til, om jeg skal være med eller ej. Men jeg har da fulgt med, og jeg ved godt, hvad der bliver snakket om.

  41. I går kl. 13:50

    Medicinalgiganter kan opdatere coronavaccine til Omikronvariant på 100 dage

    Pfizer-vaccinen kan være klar indenfor 100 dage, lyder det fra firmaerne bag. (Foto: Jeff Pachoud © Ritzau Scanpix)

    Forskere og myndigheder verden over holder lige nu godt øje med den såkaldte Omikron-variant af coronavirusset.

    Det særlige ved varianten, der er opdaget i Sydafrika, er, at den har en del mutationer. Hvad det præcist betyder for virussets evne til at smitte eller give alvorlig sygdom, ved vi ikke på nuværende tidspunkt.

    Men frygten er blandt andet, at varianten er mere smitsom end den nuværende, dominerende Deltavariant, og at den kan undvige vaccinerne.

    Den sidste del er vi heldigvis forberedt på. Vaccinerne kan nemlig opdateres relativt nemt, hvis det bliver nødvendigt.

    Det, man frygter, er, at de antistoffer, vi har fået fra den oprindelige vaccine, ikke genkender virusset i tilstrækkelig grad
    Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

    Det forklarer Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

    - Firmaerne og myndighederne er godt forberedt på sådan et scenarie. Det har man taget med i strategierne fra starten, siger hun.

    Ifølge det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er det lige nu for tidligt at svare på, om vaccinerne bør opdateres i forhold til Omikron-varianten.

    - Det vil vi få svar på indenfor de næste par uger. Indtil da er strategien at forsinke varianten så meget som muligt, siger Camilla Foged.

    Pfizer/BioNTech og Moderna har netop meldt ud, at de kan opdatere deres vacciner relativt hurtigt, hvis det bliver nødvendigt mod Omikron-varianten.

    Meldingen fra Moderna er, at de kan have en opdateret vaccine klar tidligt næste år. Pfizer/BioNTech kommer med en mere konkret melding, og de siger indenfor 100 dage.

    Det lyder ikke helt urealistisk, mener Camilla Foged.

    - Styrken ved mRNA-teknologien er, at man ret hurtigt kan tilpasse vaccinerne til de nye varianter. Det kræver ikke særligt stort arbejde, siger hun og fortsætter:

    - Når det er sagt, vil det selvfølgelig tage tid at producere doser til hele verden.

    Dermed vil der formentlig gå længere tid end 100 dage, før vi har vaccinerne ude, så de kan bruges i befolkningen.

    Vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna er bygget på mRNA-teknologi.

    Det er en teknologi, som får kroppen til at producere såkaldte spike-proteiner, som findes på coronavirusset, og som virusset bruger til at trænge ind i kroppens celler.

    Vaccinerne får dermed immunforsvaret til at lære, hvordan man bekæmper proteinerne. Bliver kroppen efterfølgende smittet med covid-19, kan immunforsvaret genkende og nemmere bekæmpe virusset.

    - De vacciner, vi har nu, er lavet ud fra en opskrift fra den oprindelige Wuhan-variant af SARS-CoV-2, siger Camilla Foged og fortsætter:

    - For at opdatere vaccinerne skifter man den opskrift, som koder for spikeproteinet, ud med opskriften, som koder for spikeproteinet i den nye variant. Alt andet i produktionsprocessen er nøjagtig det samme som tidligere.

    Selvom vaccinerne ikke skal laves fra bunden for at kunne modstå nye varianter, er det stadig vigtigt, at de bliver testet i kliniske forsøg.

    - Men man skal ikke lave nær så store forsøg, som man i sin tid skulle for at få vaccinen godkendt til at starte med, siger Camilla Foged.

    Det er immunresponset og bivirkningerne, der skal testes i de opdaterede vacciner.

    - Men jeg kan ikke forestille mig, at bivirkningsprofilen vil ændres, fordi man udskifter opskriften, siger Camilla Foged.

    Da Deltavarianten begyndte at sprede sig, gik vaccinefirmaerne også i gang med at udvikle en opdateret vaccine mod Deltavarianten. Men det viste sig ikke at være nødvendigt at tage dem i brug.

    For selvom vi nu ser smitte med Deltavarianten blandt vaccinerede, er problemet ikke stort nok til, at man vil bruge ressourcer på at udskifte vaccine-doserne rundt i verden.

    - Vi har faktisk temmelig god beskyttelse mod Deltavarianten med de nuværende vacciner. Og vi opnår høj beskyttelse med boosterne, siger Camilla Foged.

    I modsætning til Deltavarianten minder Omikron-varianten meget mindre om den oprindelige Wuhan-variant.

    - Der er mange steder på spikeproteinet, der er ændret. Det, man frygter, er, at de antistoffer, vi har fået fra den oprindelige vaccine, ikke genkender virusset i tilstrækkelig grad, siger Camilla Foged.

    - Men det er det, vi tester nu og får svar på om nogle uger, fortsætter hun.

  42. I går kl. 13:40

    Nyt ulvepar har formentlig fundet sammen i det vestlige Jylland

    Meget tyder på, at en hunulv Jylland har fundet sig en mage. Holder det stik, forventes det, at de får unger til foråret, skriver Miljøstyrelsen.

    Der er gentagne gange fundet spor af to ulve, der følges ad, og et ulvepar er også blevet fotograferet af en borger, der færdes i området ved Skjern.

    Derfor mener forskerne, der overvåger ulvebestanden i Danmark, at det kan konstateres, at et nyt par har etableret sig i Danmark.

    Siden vinteren sidste år har en hunulv levet alene i området, og forskerne er derfor heller ikke overraskede over, at hun nu formentlig har fundet sig en mage.

  43. I går kl. 13:38

    Partier til højre og venstre undrer sig: Hvorfor har transportministeren intet gjort ved togulykke?

    Otte personer mistede livet i togulykke ved Storebæltsbroen i januar 2019. Det var den mest alvorlige togulykke i Danmark i 30 år, men ingen er nogensinde blevet straffet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Transportminister Benny Engelbrecht (S) bliver kritiseret fra flere partier på Christiansborg.

    Det sker selv om han nu vil have lavet jernbaneloven om, så der bliver større mulighed for at straffe de ansvarlige, hvis der sker en ulykke på jernbanen.

    Men ministeren bliver alligevel klandret for, at det har taget for lang tid.

    - Jeg synes, der er gået for lang tid, og at regeringen burde have reageret noget før og kommet med forslag til lovændring, siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

    Ønsket kommer på baggrund af togulykken på Storebælt for snart tre år siden, hvor otte personer omkom – men hvor ingen blev holdt ansvarlig og straffet.

    I oktober afleverede Lasse Pedersen et brev til transportministeren. Han mistede sin forlovede i togulykken, og siden da har han kæmpet for at få ændret loven, så jernbaneoperatører kan blive straffet, hvis de ikke spænder deres gods forsvarligt fast.

    Hvor er vores politikere til at kigge ind i loven efter så alvorlig en ulykke? Jeg tænker det er underligt at man bare lader stå hen,
    Lasse Pedersen, pårørende

    For mens det er muligt at blive straffet, hvis man som bilist eller lastbilchauffør taber sin last på vejen, så findes der ikke en tilsvarende paragraf i jernbanelovgivningen. Og det er altså den lovgivning, som nu skal ændres.

    Ifølge Transportminister Benny Engelbrecht (S) er det udelukkende på baggrund af Lasse Pedersens arbejde, at ministeriet nu vil kigge på loven, så den kan blive lavet om.

    Et stykke arbejde som Benny Engelbrecht betegner som ekstraordinært grundigt.

    - Når man er efterladt og har oplevet så stor en sorg, så har man også mulighed for at gå i en dybde, som hverken anklagemyndighed eller mine jurister nødvendigvis har haft mulighed for at gøre, siger Benny Engelbrecht.

    Men det undrer Lasse Pedersen, at lovændringen kommer baggrund af, at en pårørendegruppe har fundet huller i loven. Han mener, at retssystemet og politikerne burde have fået øje på manglerne på baggrund af den mest alvorlige togulykke i Danmark i 30 år.

    - Hvor er vores politikere til at kigge ind i loven efter så alvorlig en ulykke? Jeg tænker, det er underligt, at man bare lader stå hen, siger Lasse Pedersen.

    DR er i besiddelse af mails, hvor anklagemyndigheden helt tilbage i 2019 forsøgte at finde en paragraf, der gav mulighed for at tiltale godstogsvirksomheden DB Cargo for ikke at sikre sit gods tilstrækkeligt.

    Men ifølge Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, burde ministeren som minimum være gået i gang med ny lovgivning sidste år, hvor anklagemyndigheden droppede at rejse tiltale i sagen, fordi ingen kunne drages til ansvar efter den gældende lovgivning.

    Det er første gang jeg bliver bevidst om, at her er noget, som er så udfordrende og så grundigt belyst, som det Lasse Pedersen har lavet, at her er der behov for at se det nærmere efter
    Benny Engelbrecht (S), Transportminister

    - Når man får en fuldstændig klar tilkendegivelse af, at der mangler strafbestemmelse, så bør man omgående tage skridtet til at få den ind i jernbanelovgivningen. Jeg synes, det er decideret kritisabelt, siger Henning Hyllested.

    Transportordførerne fra Enhedslisten, SF, DF og Venstre har nu bedt ministeren svare på, hvor længe hans departement har kendt til, at der var begrænset strafhjemmel i loven.

    - En minister har jo et departement, og der er det deres pligt at sørge for, at når der kommer nogle tvister og nogle beskrivelser af, at vi har en lovgivning, der ikke er god nok, så skal man gribe ind. Det har ministeren valgt ikke at gøre, siger Dansk Folkepartis transportordfører, Hans Kristian Skibby.

    Men ifølge Benny Engelbrecht har han ikke tidligere været opmærksom på, at der skulle være problemer med lovgivningen. Han forklarer, at der nogle gange sker ny lovgivning på baggrund af henvendelser fra befolkningen.

    - Det er første gang jeg bliver bevidst om, at her er noget, som er så udfordrende, at der er behov for at se nærmere på det. Det er meget grundigt belyst, det Lasse Pedersen har lavet, siger Benny Engelbrecht og uddyber:

    - Jeg er utrolig glad for, at Lasse har gjort det, han har gjort. Og jeg forstår også godt, at man kan sidde tilbage og være ærgerlig over, at det ikke er noget, som systemerne har fanget af sig selv, siger Benny Engelbrecht.

    DB Cargo ønsker ikke at stille op til interview med DR om sagen. Men de oplyser i en mail til DR, at man har fulgt alle regler på området, og at intet er vigtigere for dem end sikkerheden.

    - Derfor har DB Cargo undersøgt alle hændelser, ligesom der er samarbejdet med alle myndigheder om at træffe de passende sikkerhedsforanstaltninger for fremtiden, skriver jernbaneoperatøren.

  44. I går kl. 13:14

    Tysker bliver midlertidig manager for Manchester United

    Det bliver Ralf Rangnick, der i første omgang skal få Manchester United på ret kurs igen.

    Mandag er den 63-årige tysker blevet ansat som midlertidig manager i den engelske storklub frem til udgangen af sæsonen. Det skriver United på sin hjemmeside.

    Rangnick overtager posten fra Michael Carrick, der i klubbens seneste to kampe har stået i spidsen for United efter fyringen af Ole Gunnar Solskjær.

    Carrick vil dog fortsat tage sig af førsteholdet, indtil tyskerens arbejdstilladelse er på plads, lyder det. United oplyser desuden, at det er planen, at Rangnick efter indeværende sæson fortsætter i klubben i en konsulentrolle i yderligere to år.

    - Jeg er glad for at komme til Manchester United og fokuseret på at gøre denne sæson succesfuld for klubben, siger Rangnick på Uniteds hjemmeside.

    /ritzau/

  45. I går kl. 13:08

    TV 2-direktør reagerer på dokumentar om sexisme: 'Der har været et ledelsessvigt'

    I dag har dokumentaren "Metoo: Sexisme Bag Skærmen" haft premiere på discovery+.

    Den fortæller om en usund kultur med seksuelle undertoner på tv-stationen TV 2, som helt åbenlyst har været problematisk, siger TV 2's nuværende direktør, Anne Engdal Stig Christensen.

    - Det har været voldsomt, og det er indlysende, at der har været et ledelsessvigt fra TV 2's side, siger hun ifølge tv2.dk.

    Blandt andet står vært Janni Pedersen frem i dokumentaren om en oplevelse med en chef.

    - Jeg fik at vide, at jeg ville blive fastansat inden for en måned, hvis vi havde sex, fortæller hun.

    Den omtalte chef har siden fratrådt sin stilling.

    Janni Pedersen arbejder i øjeblikket på TV 2 News. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
  46. I går kl. 12:53

    13 er smittet med Omikron på portugisisk fodboldhold

    Spillerne på den Lissabon-baserede fodboldklub Belenenses SAD inden kampen mod Benfica i fredags. 13 fra holdet er nu smittet om den nye coronavariant, Omikron. (Foto: Patricia de melo Moreira © Ritzau Scanpix)

    Smitten med den nye coronavariant Omikron spreder sig verden over. I dag har de portugisiske sundhedsmyndigheder identificeret 13 tilfælde af Omikron-virussen blandt den Lissabon-baserede fodboldklub Belenenses SAD.

    En af spillerne har nemlig for nylig været i Sydafrika, hvor de første tilfælde af Omikron er rapporteret fra. Og nu er myndighederne i Portugal ved at undersøge, om der er tale om nogle af de første tilfælde af smitte med Omikron, der er sket udenfor det sydlige Afrika.

    Det skriver nyhedsbureauet AP.

    Pårørende og nærkontakter til de smittede er sendt i isolation, uanset om de er vaccinerede eller ej, og spillerne på Portugals største fodboldhold, Benfica, som spillede mod Belenenses SAD lørdag, vil også blive testet. Det oplyser landets generaldirektør for sundhed, Graça Freitas, til den lokale TSF radio.

  47. I går kl. 12:20

    Nu har tyskerne taget første spadestik til Femern-forbindelsen, der ventes klar i 2029

    Det har været mange år undervejs, men nu er anlægsarbejdet til Femern-forbindelsen begyndt på tysk jord.

    Det er flere måneder siden, at det samme skete her i Danmark, hvor forbindelsen skal gå fra Lolland til den tyske ø Femern.

    Projektet har blandt andet været forsinket af protester fra borgere, miljøorganisationer og rederier, men i begyndelsen af november sidste år blev alle klager fejet af bordet ved forvaltningsdomstolen i Leipzig.

    Oprindeligt var der planlagt en bro, der skulle være åbnet i 2018, men efter forsinkelser og en ændring af planerne, håber transportminister Benny Engelbrecht (S) nu, at den 18 kilometer lange tunnel kan åbne i 2029.

  48. I går kl. 12:05

    Australien udskyder længe ventet genåbning på grund af ny coronavariant

    Australien har besluttet at udskyde en planlagt fase af sin genåbning, fordi myndighederne er bekymrede over den nye Omikron-variant.

    Den 1. december skulle det ellers have været muligt for uddannet arbejdskraft og studerende igen at rejse ind i landet, men det får de nu tidligst lov til om 14 dage.

    Udsættelsen af åbningen er et slag mod Australiens økonomi og erhvervsliv. Arbejdsgivere har længe ventet på, at studerende og faglært arbejdskraft kunne komme til landet, da der mange steder er stor mangel på arbejdskraft, skriver Ritzau.

  49. I går kl. 11:54

    Sydafrikas håndtering af ny coronavariant har 'uden tvivl reddet mange liv', siger EU-chef

    Selvom Sydafrika igen bliver forbundet med en bekymrende variant af corona, er der god grund til at rose landet for den måde, det har håndteret sagen på.

    Det mener Ursula von der Leyen, EU's kommissionsformand.

    - Sydafrikas analytiske arbejde og gennemsigtighed ved at dele resultater har været altafgørende for at kunne reagere hurtigt globalt.

    - Det har uden tvivl reddet mange liv. Og det er en model for, hvordan internationalt samarbejde bør fungere, når der er grænseoverskridende sundhedstrusler, siger hun.

    Varianten, der har fået navnet Omikron, frygtes at være mere smitsom end den dominerende Delta-variant.

  50. I går kl. 11:12

    Anklaget for at skaffe purunge piger til Epstein - sagen mod Ghislaine Maxwell starter i dag

    Politiets billeder af Ghislaine Maxwell og Jeffrey Epstein. Sagen mod Maxwell begynder i dag. Hun er anklaget for at skaffe unge piger, som Jeffrey Epstein kunne begå seksuelle overgreb mod. (Foto: Laura Cavanaugh © Ritzau Scanpix)

    Over en tiårig periode skulle britiske Ghislaine Maxwell have rekrutteret og hjulpet den nu afdøde rigmand Jeffrey Epstein med at skaffe piger, som han kunne misbruge seksuelt.

    Sådan lyder anklagen mod 59-årige Maxwell. Blandt andet skulle hun have skaffet purunge teenagepiger, som Jeffrey Epstein kunne begå seksuelle overgreb mod.

    Hun har afvist alle anklager i det 24 sider lange anklageskrift. Kendes hun skyldig, risikerer hun op til 80 års fængsel.

    Jeffrey Epstein selv begik selvmord i sin fængselscelle i 2019.

  51. I går kl. 11:02

    Skuespilleren Matthew McConaughey dropper at stille op til guvernørvalg

    Matthew McConaugheys navn kommer ikke til at optræde på stemmesedlerne i Texas i denne omgang.

    Skuespilleren havde ellers leget med tanken om at stille op til guvernørvalget i delstaten, og meningsmålinger viste, at han stod til at klare sig bedre end både den republikanske og demokratiske kandidat.

    - Tanken om en politisk løbebane gør mig ydmyg, og den inspirerer mig, men det er også en vej, som jeg ikke vælger at gå på nuværende tidspunkt, siger den 52-årige McConaughey, der er kendt fra blandt andet tv-serien 'True Detective'.

    Han har beskrevet sig selv som 'en aggressiv centrumpolitiker', men han har ikke udtalt sig om specifikke emner, skriver Ritzau.

    Matthew McConaughey har spillet med i en lang række store hollywoodproduktioner såsom Interstellar, Dallas Buyers Club og Tropic Thunder. (Foto: VALERIE MACON © Ritzau Scanpix)

Mere fra dr.dk