Nyheder

ARKIVBILLEDER Færgebranden der kostede 159 mennesker livet

Overblik

  1. ARKIVBILLEDER Færgebranden der kostede 159 mennesker livet
    • Tirsdag mindes de 159 personer, der omkom i ulykken på færgen Scandinavian Star, der brød i brand for 25 år siden. Det var fredag før palmesøndag i 1990, at færgen lagde ud fra Oslo med kurs mod Frederikshavn. Mindehøjtidelighederne finder sted i Frederikshavn og Oslo. (Foto: Joakim Roos © Scanpix)
    • Tirsdag mindes de 159 personer, der omkom i ulykken på færgen Scandinavian Star, der brød i brand for 25 år siden. Det var fredag før palmesøndag i 1990, at færgen lagde ud fra Oslo med kurs mod Frederikshavn. Mindehøjtidelighederne finder sted i Frederikshavn og Oslo. (Foto: Joakim Roos © Scanpix)
    • Tirsdag mindes de 159 personer, der omkom i ulykken på færgen Scandinavian Star, der brød i brand for 25 år siden. Det var fredag før palmesøndag i 1990, at færgen lagde ud fra Oslo med kurs mod Frederikshavn. Mindehøjtidelighederne finder sted i Frederikshavn og Oslo. (Foto: Per Lochen © Scanpix)
    • Tirsdag mindes de 159 personer, der omkom i ulykken på færgen Scandinavian Star, der brød i brand for 25 år siden. Det var fredag før palmesøndag i 1990, at færgen lagde ud fra Oslo med kurs mod Frederikshavn. Mindehøjtidelighederne finder sted i Frederikshavn og Oslo. (Foto: Per Lochen © Scanpix)
    • Tirsdag mindes de 159 personer, der omkom i ulykken på færgen Scandinavian Star, der brød i brand for 25 år siden. Det var fredag før palmesøndag i 1990, at færgen lagde ud fra Oslo med kurs mod Frederikshavn. Mindehøjtidelighederne finder sted i Frederikshavn og Oslo. (© Scanpix)
    • Tirsdag mindes de 159 personer, der omkom i ulykken på færgen Scandinavian Star, der brød i brand for 25 år siden. Det var fredag før palmesøndag i 1990, at færgen lagde ud fra Oslo med kurs mod Frederikshavn. Mindehøjtidelighederne finder sted i Frederikshavn og Oslo. (© Scanpix)
    • Tirsdag mindes de 159 personer, der omkom i ulykken på færgen Scandinavian Star, der brød i brand for 25 år siden. Det var fredag før palmesøndag i 1990, at færgen lagde ud fra Oslo med kurs mod Frederikshavn. Mindehøjtidelighederne finder sted i Frederikshavn og Oslo. (© Scanpix)
    • Tirsdag mindes de 159 personer, der omkom i ulykken på færgen Scandinavian Star, der brød i brand for 25 år siden. Det var fredag før palmesøndag i 1990, at færgen lagde ud fra Oslo med kurs mod Frederikshavn. Mindehøjtidelighederne finder sted i Frederikshavn og Oslo. (Foto: Claus Bjørn Larsen © Scanpix)
    1 / 8

    Tirsdag er det 25 år siden, at færgen Scandinavian Star brød i brand.

    Færgen lagde ud fra Oslo med kurs mod Frederikshavn med 383 passagerer og 99 besætningsmedlemmer ombord. I løbet af natten mellem den 6. og 7. april 1990 opstår først en brand ud for kahyt 416 på dæk 4.

    Branden slukkes hurtigt, men bare 20 minutter efter opstår endnu en brand. Denne gang på dæk 3. Ild og giftig røg spreder sig hurtigt på dækkene. På det tidspunkt befinder færgen sig ved mundingen af Oslofjorden.

    Hen over natten udvikler situationen sig, og branden ender med at tage livet af 159 personer. De omkomne mindes på 25-årsdagen for ulykken i dag, tirsdag, i Frederikshavn og Oslo. Til efteråret bliver der sat en en granitsten med plade på havnen i Frederikshavn til minde om de omkomne.

    Se arkivbillederne af branden på Scandinavian Star i billedserien ovenfor.

  2. Radio Loud vil skifte navn til 24syv

    Radio Loud skifter navn til 24syv fra 3. januar næste år. Det bekræfter Berlingske Media over for Weekendavisen.

    Hvis Radio- og tv-nævnet godkender det, køber Berlingske Media desuden 91 procent af aktierne i selskabet bag stationen, så de får fuld kontrol med kanalen. De ejer lige nu 40 procent.

    Med navneskiftet lægger man sig tæt op ad det tidligere Radio24syv, der sendte for sidste gang den 31. oktober 2019, efter at Radio Loud vandt et udbud om en dab-kanal foran Radio24syv.

    Og det er da også ambitionen at genskabe en lige så populær radiokanal som Radio24Syv, siger Berlingske Medias koncernchef og udgiver, Anders Krab-Johansen.

    - Radio24syv var den eneste gang i nyere historie, hvor nogen med succes skabte en anden virkelighed på lyd end DR's, og jeg begræder virkelig, at det blev henrettet af politikerne ved højlys dag. Nu sætter vi alt ind på at finde ud af, om vi med afsæt i et nyt 24syv kan fastholde det alternativ, siger han til Weekendavisen.

  3. Kaptajn er sigtet for spritsejlads efter grundstødning

    Politiet på Bornholm har sigtet kaptajnen på et grundstødt fragtskib for spritsejlads.

    Det hollandsk indregistrerede skib kom natten til mandag helt ud af kurs, da det var på vej mod Estland med en last gødning.

    Det 88 meter lange skib gik på grund ud for Sorthat Muleby på Bornholm.

    I dag er politiet færdig med afhøringerne af de syv søfolk på skibet, og der er fortsat kun én, der er sigtet, oplyser politiet på Twitter.

    Ifølge en blodprøve var kaptajnens promille 0,8.

    I går kom skibet fri af grunden, hvorefter det blev bragt ind i Rønne Havn til nærmere undersøgelser.

  4. Tyske partier sætter deadline for sig selv: Vil danne regering i begyndelsen af december

    25 dage efter tyskerne gik til valg, har socialdemokraterne i SPD, de liberale i FDP og miljøpartiet De Grønne i dag indledt målrettede regeringsforhandlinger med hinanden.

    De tre partier har en klar plan: Inden udgangen af november vil de fremlægge en koalitionsaftale, og så vil de i begyndelsen af december danne en regering med socialdemokraten Olaf Scholz som kansler.

    Det fortæller de tre partiers generalsekretærer på et pressemøde i Berlin. Den stramme tidsplan er "mere produktiv", siger FDP-generalsekretær Volker Wissing:

    - Hvis man taler for længe om tingene, bliver problemerne ikke mindre.

    Partierne er blandt andet enige om at sætte turbo på omstillingen til vedvarende energi og digitaliseringen i Tyskland.

  5. Lang ventetid: Apple lancerer pudseklud til 179 kroner

    Den amerikanske techgigant har sendt et nyt, men på ingen måde revolutionerende produkt på markedet i form af en pudseklud.

    Apple lover, at pudsekluden er lavet af et blødt materiale, der ikke ridser. Til gengæld kradser prisen lidt.

    179 kroner tager Apple for pudsekluden, der dog er så populær, at man lige nu først kan forvente at få den eftertragtede pudseklud i hænderne om ti til tolv uger.

    Apple oplyser på sin hjemmeside, at pudsekluden blandt andet er kompatibel med alle iPhone-, iPad- og Mac-modeller.

    Kan man klare sig med en lidt mindre eksklusiv pudseklud, så sælges de for alt mellem 5 og 20 kroner i diverse supermarkeder.

  6. Påsatte naturbrande: 24 personer henrettet i Syrien

    Den syriske regering har slået særdeles hårdt ned på 24 personer, der er blevet dømt for med fuldt overlæg at have påsat flere naturbrande i sommer.

    De dømte er blevet henrettet.

    Det skriver statslige medier i Damaskus ifølge nyhedsbureauet AFP.

    De henrettede er dømt for med 'terrorhandlinger at forårsage død, ødelæggelse af statslig infrastruktur og ødelæggelse af privat og offentlig ejendom ved hjælp af brandfarligt materiale'.

  7. Ingen togtrafik mellem Danmark og Sverige

    Der er i øjeblikket fuldt stop for al togtrafik mellem Danmark og Sverige.

    Det skyldes en nedfalden køreledning ved Hyllie.

    Det vides ikke, hvornår der igen kan åbnes op for tog på strækningen.

  8. Første nye ejendomsvurderinger er sendt til boligejere

    De første nye ejendomsvurderinger er torsdag sendt ud, oplyser Vurderingsstyrelsen i en pressemeddelelse.

    De har været længe ventet, da de seneste ejendomsvurderinger kom i 2011.

    I alt vil omkring 50.000 boligejere de kommende måneder modtage nye ejendomsvurderinger.

    Efter at boligejerne får vurderingen, følger en besked om, hvorvidt de skal have penge retur eller ej for ejendomsskatter betalt i perioden 2011-2020.

    Er du én af dem, der har fået en ny ejendomsvurdering, så vil vi gerne tale med dig. Send en mail til journalist Emil Ingvorsen på emii@dr.dk, så kontakter vi dig.

  9. Mette Frederiksen: Polen udfordrer EU på grundlæggende værdier

    Statsminister Mette Frederiksen (S) er i dag til EU-topmøde i Bruxelles, og listen med emner, der skal diskuteres, er rigtig lang. Det helt store fokuspunkt er dog retsstatsprincipper, og Polens udfordring af disse.

    - Det her er jo endnu et element i Polen, som på nogle ret grundlæggende værdier udfordrer vores europæiske fællesskab og samarbejde. Derfor kommer vi selvfølgelig til at have en diskussion om det her spørgsmål, siger Mette Frederiksen kort efter ankomsten til Belgien.

    Debatten er startet, efter en afgørelse hos den øverste domstol i Polen sår tvivl om, hvorvidt EU-lov altid har forrang over national lov. Som der ellers står i EU's traktater, at den skal have.

    Mette Frederiksen er endnu ikke klar til at sige, at udbetalingen af EU-midler til Polen skal stoppes. Hun mener dog, at man skal følge reglerne.

    - Helt grundlæggende mener vi fra dansk side, at der skal være en sammenhæng mellem udbetaling af midler og så det, at man overholder de grundlæggende værdier, siger statsministeren.

  10. Sundhedsklinikudrejsecenter skal indstille al håndtering af medicin

    Styrelsen for Patientsikkerhed har mundtligt påbudt sundhedsklinikken Kærshovedgård, Røde Kors Asylafdeling, at indstille al medicinhåndtering på stedet.

    Styrelsen kunne under et tilsyn på behandlingsstedet konstatere, at der var fejl og mangler i medicinhåndteringen.

    Det skriver styrelsen selv i en afgørelse.

    - I alle fem stikprøver konstaterede styrelsen, at der var fejl i medicinbeholdningerne og de dertilhørende medicinlister, og i flere tilfælde var fejlene gennemgående i alle fem stikprøver.

    - Styrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at fejl og mangler i medicinhåndteringen generelt rummer en alvorlig fare for patientsikkerheden, herunder risiko for fejlmedicinering eller manglende medicinering.

    Sundhedsklinikken Kærshovedgård ligger på Udrejsecenter Kærshovedgård og drives af Røde Kors.

    Klinikken tilbyder normalt sundhedsydelser til patienter på stedet. Der blev på tidspunktet for tilsynet håndteret medicin for mindst 65 patienter, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed.

  11. Tauson taber på Tenerife

    Clara Tauson leverede torsdag et meget langt drama i tre sæt, da hun som favorit tabte til Saisai Zheng fra Kina med 6-7, 6-2, 4-6.

    Det skete i WTA-turneringen på Tenerife, hvor Tauson tirsdag i første runde slog den rutinerede brite Heather Watson i tre sæt i løbet af 2 timer og 38 minutter.

    Torsdag var 18-årige Tauson ude i varmen i 2 timer og 49 minutter, inden Zheng, der er nummer 86 i verden, snuppede sejren efter en omskiftelig og opslidende kamp.

    /ritzau/

  12. Jyske Bank følger efter Nordea: Dyrere at have opsparinger over 100.000 kroner

    Tirsdag gjorde Nordea det dyrere for kunder at have opsparing over 100.000 kroner stående.

    I dag følger Jyske Bank efter med den samme nedsættelse af renten for indlån til minus 0,7 procent fra før minus 0,6 procent.

    Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

    Har man 250.000 kroner stående, koster det nu 1.050 kroner om året. Tidligere ville det have kostet 900 kroner.

    Ændringen træder i kraft 25. oktober.

  13. Bramsen efter møde med USA's forsvarsminister: Vil styrke militært samarbejde

    Den danske forsvarsminister og den amerikanske forsvarsminister har i dag holdt et bilateralt møde forud for et Nato-møde i Bruxelles. Trine Bramsen kunne fortælle, at hun har snakket med Lloyd Austin om det militære samarbejde.

    De har blandt andet snakket om en stadig mere "aggressiv opførsel fra Rusland og Kina" samt håndteringen af evakueringen i Afghanstan. Det skriver Ritzau.

    Omkring Rusland og Kina blev hun ikke konkret om, hvad man har tænkt sig at gøre.

    - Det vedrører jo også det danske nærområde og det amerikanske nærområde. Derfor er der både fra dansk og amerikansk side et ønske om at styrke vores militære og forsvarspolitiske samarbejde, siger Trine Bramsen.

    Hun oplyste også, at hun har en stående invitation til at besøge den amerikanske forsvarsminister i USA, som hun har tænkt sig at benytte.

  14. Video: Se Sydkorea affyre landets første rumraket med blandet succes

    Der er både store smil og trise miner i Sydkorea i dag, efter landet har affyret deres første rumraket nogensinde.

    Affyringen gik nemlig planmæssigt, men raketten formåede ikke at sende en testsatellit i kredsløb.

    Rumraketten, der kaldes for 'Nuri' - eller 'Verden' på dansk - blev sendt afsted fra Sydkoreas sydkyst. Et af vidnerne var landets præsident med det passende navn Moon Jae-in.

    - Lande, der går forrest inden for rumteknologi, vil føre an i fremtiden. Det er ikke for sent, at vi også gør det, siger Moon Jae-in ifølge AFP.

    Raketten blev sendt op i 700 kilometers højde. Der er planer om et forsøg igen i maj næste år.

  15. 1.247 nye coronasmittede det seneste døgn

    1.247 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. To personer er døde.

    Der er nu 132 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er seks flere end i går.

    Dagens smittetal fra Statens Serum Institut er baseret på 66.275 PCR-test.

    Det svarer til, at 1,88 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  16. Læk af dokumenter afslører, at store lande presser FN's klimapanel

    Australien, Japan og Saudi-Arabien er blandt en række lande, som har forsøgt at påvirke FN’s klimapanel, IPCC, til at nedtone sine budskaber i forbindelse med de store klimarapporter, som panelet udgiver hvert 6.-7. år.

    Det viser et læk af dokumenter til Greenpeace-mediet 'Unearthed', som også BBC har fået indblik i.

    Blandt andet har Australien og Saudi-Arabien - ligesom de olieeksporterende landes organisation, Opec, - forsøgt at få IPCC til at nedtone eller helt fjerne en af sine hovedkonklusioner om, at verden hurtigt er nødt til at udfase olie, kul og gas, hvis ikke klimaforandringerne skal løbe løbsk.

    Forbrænding af olie, kul og gas er ubetinget den største årsag til menneskeskabte klimaforandringer.

    Lækket kommer op til FN's store klimakonference, COP26, som starter 31. oktober.

  17. 3 danske serier er blandt de 100 bedste i verden. Er du enig?

    Sidse Babett Knudsen (til venstre), Sofie Gråbøl (i midten) og Sofia Helin er kommet i fornemt selskab for deres roller i serierne 'Borgen', 'Forbrydelsen' og 'Broen'. De tre serier er nemlig alle med i top-100 over de bedste serier siden år 2000. (© DR)

    Indrømmet, det er farefuldt territorium at begive sig ud i en diskussion om, hvad der er verdens bedste serier. For nogle mennesker er mest til komedie, mens andre vil have storslået drama og masser af intriger.

    Britiske BBC har ikke desto mindre sat sig for at finde ud af, hvad der er de 100 bedste serier overhovedet på denne side af årtusindskiftet. Hvis du er utålmodig, kan du se top-100 i bunden af denne artikel, men hæng alligevel lige på et øjeblik.

    For tager man et nærmere kig på listen, er der god grund til at kippe med dannebrogsflaget. Der har nemlig sneget sig hele tre danske serier med på BBC's liste. Det drejer sig om 'Forbrydelsen', 'Borgen' og 'Broen', der alle er blevet sendt på DR.

    Det siger virkelig noget om, at dansk tv-drama har bidt sig fast internationalt de sidste 10-15 år.
    Lise Ulrich, filmanmelder og journalist, Soundvenue

    Det bliver hilst velkomment af Lise Ulrich, som er filmanmelder og journalist hos Soundvenue, og som har været med til at vælge serierne på listen.

    - Det siger virkelig noget om, at dansk tv-drama har bidt sig fast internationalt de sidste 10-15 år. Det er virkelig flot, og det er noget, vi godt kan tillade os at være stolte af herhjemme, lyder det fra Lise Ulrich.

    Det er jo nogle relativt gamle danske serier, der er med. Er vi faldet af på den i Danmark?

    - Det vil jeg ikke sige, og 'Arvingerne' opnåede også megen ros i udlandet. Men hverken den eller andre nyere, danske serier er blevet eksponeret så bredt internationalt som de to fyrtårne for Nordic Noir, 'Forbrydelsen' og 'Broen', der red på en tendensbølge af stor interessere for alting skandinavisk.

    - Og så kunne 'Borgen' noget helt særligt med at fortælle om dansk politik ud fra et kvindeligt perspektiv, som var meget eksotisk for udlandet, da den kom ud i 2010.

    Mens 'Forbrydelsen', 'Borgen' og 'Broen' placerer sig som henholdsvis nummer 78, 40 og 34 på BBC's liste, så udgøres førstepladsen af HBO-serien 'The Wire', der blev sendt fra 2002-2008. Dét overrasker ikke just Lise Ulrich:

    - Jeg er ikke overrasket over, at 'The Wire' ender på en førsteplads. Den er bredt anerkendt som et af de største serieværker i det 21. århundrede. Jeg tror ikke, der er nogen, der ser den her liste, der undrer sig over, at den er med.

    Dramaserien, der handler om narko- og mordefterforskning i den amerikanske by Baltimore, er dog ikke med på hendes personlige top-10.

    - Jeg synes, der har været mere interessante serieværker siden.

    Det er imidlertid ikke Lise Ulrichs top-10 alene, der har haft indflydelse på den samlede top-100. BBC har nemlig allieret sig med i alt 206 tv-eksperter fra 43 lande for at få fremtryllet den samlede liste.

    Panelet består både af anmeldere, journalister, akademikere og folk fra tv-industrien. 100 af dem er kvinder, 104 er mænd og to identificerer sig som ikke-binære. Fire af de 206 panelister er danske: nemlig Lise Ulrich, filmkritiker Jacob Wendt Jensen, freelance tv-journalist Freja Dam samt journalist, filmkritiker og radiovært Ida Rud Nielsen.

    Konkret har hvert panelmedlem listet deres personlige top-10 over serier, der er lavet efter år 2000, og de har så dannet udgangspunkt for den samlede top-100.

    Lise Ulrich bider især mærke i de nyere serier, der har sneget sig med helt i toppen af listen:

    - Top-10 er især interessant ved, at nyere serier som 'Fleabag' og 'I May Destroy You' er kommet med. De har fået masser af ros af anmelderne, men det her vidner om, at de virkelig har fået bredt fat, og at serielandskabet er ved at rykke sig.

    - Det er nogle relativt små serier, der har kønsidentitet som omdrejningspunktet og virkelig engagerer sig i deres samtid på en helt anden måde end mange af store dramaserier fra starten af århundredet.

    Her kan du se hele top-100:

    • 1. 'The Wire' (2002-2008)

    • 2. 'Mad Men' (2007-2015)

    • 3. 'Breaking Bad' (2008-2013)

    • 4. 'Fleabag' (2016-2019)

    • 5.'Game of Thrones' (2011-2019)

    • 6. 'I May Destroy You' (2020)

    • 7. 'The Leftovers' (2014-2017)

    • 8. 'The Americans' (2013-2018)

    • 9. 'The Office' (UK) (2001-2003)

    • 10. 'Succession' (2018-)

    • 11. 'BoJack Horseman' (2014-2020)

    • 12. 'Six Feet Under' (2001-2005)

    • 13. 'Twin Peaks: The Return' (2017)

    • 14. 'Atlanta' (2016-)

    • 15. 'Chernobyl' (2019)

    • 16. 'The Crown' (2016-)

    • 17. '30 Rock' (2006-2013)

    • 18. 'Deadwood' (2004-2006)

    • 19. 'Lost' (2004-2010)

    • 20. 'The Thick of It' (2005-2012)

    • 21. 'Curb Your Enthusiasm' (2000-)

    • 22. 'Black Mirror' (2011-)

    • 23. 'Better Call Saul' (2015-2022)

    • 24. 'Veep' (2012-2019)

    • 25. 'Sherlock' (2010-2017)

    • 26. 'Watchmen' (2019)

    • 27. 'Line of Duty' (2012-2021)

    • 28. 'Friday Night Lights' (2006-2011)

    • 29. 'Parks and Recreation' (2009-2015)

    • 30. 'Girls' (2012-2017)

    • 31. 'True Detective' (2014-2019)

    • 32. 'Arrested Development' (2003-2019)

    • 33. 'The Good Wife' (2009-2016)

    • 34. 'Broen' (2011-2018)

    • 35. 'Fargo' (2014-)

    • 36. (delt) 'Downton Abbey' (2010-2015)

    • 36. (delt) 'Band of Brothers' (2001)

    • 38. 'The Handmaid's Tale' (2017-)

    • 39. 'The Office' (amerikansk udgave) (2005-2013)

    • 40. 'Borgen' (2010-2022)

    • 41. 'Schitt's Creek' (2015-2020)

    • 42. 'Peep Show' (2003-2015)

    • 43. 'Money Heist' (2017-2021)

    • 44. 'Community' (2009-2015)

    • 45. 'The Good Fight' (2017-)

    • 46. 'Homeland' (2011-2020)

    • 47. 'Grey's Anatomy' (2005-)

    • 48. 'Inside No 9' (2014-)

    • 49. 'The Bureau' (2015-)

    • 50. 'Halt and Catch Fire' (2014-2017)

    • 51. 'Small Axe' (2020)

    • 52. 'This is England 86, 88 and 90' (2010-2015)

    • 53. 'Call My Agent!' (2015-2020)

    • 54. 'Happy Valley' (2014-)

    • 55. 'The Shield' (2002-2008)

    • 56. 'The Big Bang Theory' (2007-2019)

    • 57. 'The Young Pope (2016)

    • 58. 'Dark' (2017-2020)

    • 59. 'The Underground Railroad' (2021)

    • 60. 'House of Cards' (2013-2018)

    • 61. 'Avatar: The Last Airbender' (2005-2008)

    • 62. (delt) 'The Good Place' (2016-2020)

    • 62. (delt) 'Pose' (2018-2021)

    • 64. 'Detectorists' (2014-2017)

    • 65. 'Orange is the New Black' (2013-2019)

    • 66. 'Mare of Easttown' (2021)

    • 67. 'RuPaul's Drag Race' (2009-)

    • 68. 'Stranger Things' (2016-)

    • 69. '24' (2001-2010)

    • 70. 'Battlestar Galactica' (2004-2009)

    • 71. 'Enlightened' (2011-2013)

    • 72. 'Gilmore Girls' (2000-2007)

    • 73. 'Planet Earth' (2006)

    • 74. 'Utopia' (2013-2014)

    • 75. 'Babylon Berlin' (2017-)

    • 76. 'Rick and Morty' (2013-)

    • 77. 'American Crime Story' (2016-)

    • 78. 'Forbrydelsen' (2007-2012)

    • 79. 'Mindhunter' (2017-2019)

    • 80. 'House' (2004-2012)

    • 81. 'OJ: Made in America' (2016)

    • 82. 'Big Little Lies' (2017-2019)

    • 83. 'Insecure' (2016-2021)

    • 84. (delt) 'Normal People' (2020)

    • 84. (delt) 'Narcos' (2015-2017)

    • 86. 'How I Met Your Mother' (2005-2014)

    • 87. 'The Comeback' (2005-2014)

    • 88. 'The OA' (2016-2019)

    • 89. 'Dexter' (2006-2013)

    • 90. 'It's Always Sunny in Philadelphia' (2005-)

    • 91. 'Westworld' (2016-)

    • 92. 'Show Me a Hero' (2015)

    • 93. 'Treme' (2010-2013)

    • 94. 'Louie' (2010-2015)

    • 95. 'Luther' (2010-2019)

    • 96. 'Catastrophe' (2015-2019)

    • 97. 'Hannibal' (2013-2015)

    • 98. 'Crazy Ex-Girlfriend' (2015-2019)

    • 99. 'Steven Universe' (2013-2020)

    • 100. 'The Queen's Gambit' (2020)

  18. Kommunerne halter efter, og det får sommerhusfølelserne i kog

    Sommerhuse som det her skaber ofte utilfredshed hos naboerne. (Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix)

    Pool, spa og sauna.

    Der er plads til mange ting, når et nyt stort sommerhus bliver bygget. Også mennesker, for der kan ofte sove op mod 20 personer under samme tag. Men det går langt fra fredeligt for sig, når kommunerne giver tilladelse til at bygge sommerhuse, der er over 200 kvadratmeter.

    Kæmpesommerhuse, som nogle kalder dem, har skabt overskrifter og højt blodtryk flere steder i landet de seneste år.

    Marielyst på Falster, Klitmøller i Thy og Mommark på Sydals for at nævne nogle stykker.

    Der er faktisk ret mange udviklingsmuligheder. Men det kræver, at kommunerne tager stilling til, hvor de gerne vil have den slags sommerhuse.
    Anne Mette Hjalager, turismeforsker Syddansk Universitet.

    På den ene side af debatten står naboerne, eksemplificeret ved Poul Fedders, der er talsmand for alle syv grundejerforeninger i sommerhusområdet på Als. Han frygter endnu mere larm og masser af trafik, hvis der kommer flere store huse.

    - Vi kan se, at husene benyttes til fester. Vi har oplevet at kunne høre en kæmpe bas klokken 22 om aftenen, når vi står på vores terrasse. Det vil være en katastrofe, hvis hele området bliver til et stort partyland, siger han.

    Modsat er det oftest byrådspolitikere, der ser mulighed for vækst og flere turister. Specielt i de perioder, der ikke er højsæson. For husene er lige attraktive hele året rundt.

    Fælles for alle diskussionerne er, at lokalplanerne har været og stadig er en central del af debatten.

    Og lokalplanen er også det, som Anne Mette Hjalager, der er professor på Syddansk Universitet og forsker i turisme, ser spille ind i hele landet.

    - Lige nu er det kun cirka halvdelen af sommerhusene, der er dækket af en lokalplan, og det giver vide handlemuligheder. Så hvis grunden er stor nok, kan man umiddelbart bygge relativt store huse. Så der er et planlægningsmæssigt efterslæb, hvis man gerne vil regulere det her, siger hun.

    Det vil være en katastrofe, hvis hele området bliver til et stort partyland.
    Poul Fedders, talsmand for sommerhusejere på Sydals.

    Sammen med kollegaer på Aalborg Universitet er hun i gang med et forskningsprojekt om sommerhusene i Danmark. Hun fortæller, at der er 220.000 sommerhuse, og at det lige nu kun er 1.065 af dem, der er over 200 kvadratmeter.

    Men hun er ikke overrasket over, at de alligevel skaber så stor debat.

    - Udviklingen på det her område er gået hurtigt i nogle sommerhusområder, hvor de eksisterende ejere ikke har forventet det. Så der er kommet en overraskelseseffekt ud af det. Det har skabt en meget stor debat – og nok også mere, end selve antallet af store sommerhuse har berettiget til, siger hun.

    Sommerhusene i Marielyst er på over 200 kvadratmeter. (Foto: (C) DR Nyheder)

    Hvis vi ser bort fra stridigheder om lokalplaner, så er de store sommerhuse en god case, hvis vi bare kigger på det ud fra et økonomisk udlejningsperspektiv. Der er nemlig rift om dem, fortæller flere turistdestinationer.

    Blandt andre Peter Krusborg Pedersen, der er administrerende direktør i Destination Nordvestkysten, der dækker kommunerne fra Hjørring i nord til Holstebro i syd.

    - Vores ferieudlejningsbureauer siger til os, at der er kæmpe efterspørgsel på de her huse. Dels har folk fået flere penge i lommerne, og dels er det blevet mere populært af tage af sted på ferie i større grupper, siger han.

    Lige nu er det kun cirka halvdelen af sommerhusene, der er dækket af en lokalplan, og det giver vide handlemuligheder.
    Anne Mette Hjalager, turismeforsker Syddansk Universitet.

    Derfor er der også plads til at have flere af de her store feriehuse, for de skal nok blive lejet ud. Det samme mener Feriehusudlejernes Brancheforening.

    Ingen af dem, er dog interesseret i at gentage historien om de lokalt udskældte byggeprojekter.

    - Helt lavpraktisk handler det om, at vi arbejder tæt sammen med kommunerne, så vi på bedst mulig vis sikrer, at det er på en bæredygtig måde, vi får de her huse integreret i vores turisme, siger Peter Krusborg Pedersen.

    Og en stor del af dét ansvar hviler også på kommunernes lokalplaner, siger næstformand i feriehusudlejernes Brancheforening, Per Dam.

    - Når der skal bygges flere større sommerhuse, skal det ske i respekt for naturen. Og dernæst på basis af nogle vellavede lokalplaner, hvor man har taget højde for, hvor man kan placere de store huse i sameksistens med de øvrige feriehuse, siger han.

    Store luksuriøse sommerhuse med plads til store familier i Asserbo ved Frederiksværk. (Foto: Jens Dresling)

    Der er intet i de ord, der møder modstand fra forskningsprojektet. Tværtimod er Anne Mette Hjalager enig i de betragtninger.

    - Der er faktisk ret mange udviklingsmuligheder. Men det kræver, at kommunerne tager stilling til, hvor de gerne vil have den slags sommerhuse, siger hun.

    Som en del af forskningen har de et samarbejde med Hjørring Kommune i Nordjylland. Her prøver kommunen at gennemgå alle deres sommerhusområder for at finde ud af, om der er områder, som er oplagte til at give byggetilladelser til store sommerhuse med plads til mange mennesker.

    Men hvordan ser sådan et område ud fra et forskningsmæssigt perspektiv?

    - Det er typisk nogle mere robuste områder. De ligger måske tæt på en campingplads eller forlystelser, hvor der i forvejen er noget larm. Måske er der beplantningsbælter rundt om. Og så er der gode indfaldsveje, så det ikke skaber mere trafik på små grusveje, siger hun.

    Der er et planlægningsmæssigt efterslæb, hvis man gerne vil regulere det her.
    Anne Mette Hjalager, turismeforsker Syddansk Universitet.

    Og det i høj grad, fordi kommunerne ikke har gjort som i Hjørring, at der opstår de betændte situationer, siger Anne Mette Hjalager.

    Kommunerne skal med andre ord til at være mere proaktive, hvis de gerne vil have en udvikling med flere store sommerhuse i harmoni med de eksisterende ejere.

    - Det betyder, at de skal tage fat på at få lukket det planlægningsvakuum, som de har efterladt i mange år, siger hun.

    Du kan se meget mere om én af de betændte sommerhussager i aften klokken 21:25 på DR1 i programmet 'Frisk & Pind'. Du kan også streame det allerede nu på DR TV.

  19. Politikere vil give Banedanmark ret til at støje om natten, i weekender og på helligdage

    Yvonne Bloch fra Brabrand kan se frem til støj om natten og i weekenderne, når jernbanen skal elektrificeres af Banedanmark. Det er hendes gule hus i baggrunden. (Foto: Jesper Ottosen - DR Østjylland)

    Der er udsigt til søvnløse nætter for folk, der bor langs de danske jernbaner.

    Et nyt lovforslag vil lade Banedanmark slippe udenom kommunernes støjgrænser, når jernbanerne skal elektrificeres i den kommende tid.

    Det kan ramme Yvonne Bloch i Aarhus-forstaden Brabrand, der bor lige ved siden af en bro, som skal rives ned og erstattes af en ny i forbindelse med elektrificeringen.

    Vi synes simpelthen, at det bliver for indgribende for naboerne
    Carsten Ryum, Aarhus Kommune

    - Det er rigtig træls. Det betyder jo helt lavpraktisk, at vi ikke vil kunne sove, når det larmer. Vi bor 20 meter fra broen, siger hun.

    Yvonne Bloch forventer at være plaget af støj i et helt år. Hun kan godt forstå, at det kan være nødvendigt at arbejde effektivt på flere tidspunkter af døgnet for togdriftens skyld, men efterlyser bedre planlægning.

    - Jeg tænker ikke, at det er os, der skal betale prisen. For hvis man planlægger i god tid, kan man godt tage hensyn til de mange mennesker, der bor langs den her bane, siger Yvonne Bloch.

    Hvis lovforslaget bliver vedtaget, kan transportminister Benny Engelbrecht (S) fra 1. januar tilsidesætte støjkrav i kommunerne, hvis de betyder, at elektrificeringen af jernbanen bliver væsentligt forsinket eller dyrere. Til gengæld kan naboerne få kompensation.

    I Aarhus Kommune er de meget utilfredse med det nye lovforslag. Støjgenerne kan nemlig ramme flere tusinde borgere i Aarhus-området.

    Ved Gammel Viborgvej i Tilst er det op mod 1.000 boliger, som kan blive ramt i perioder næste år. Og i Brabrand er det op mod 130 boliger. Det fremgår af Banedanmarks egne beskrivelser af arbejdet.

    Civilingeniør Carsten Ryum fra Aarhus Kommunes teknik- og miljøforvaltning undrer sig over den model, der er lagt op til i lovforslaget.

    - Banedanmark vil kunne diktere sine egne støjgrænser. De vil også selv skulle vurdere, hvornår borgerne skal have kompensation, siger han.

    Carsten Ryum synes ikke, det er urimeligt, at det er kommunen, der sætter støjgrænser.

    - Banedanmark har ønsket at arbejde om natten, i weekender og på helligdage. Vi synes simpelthen, at det bliver for indgribende for naboerne.

    - Det er mange dage i træk, hvor borgerne må forventes at opholde sig i deres egen bolig og søge hvile. Det er ikke foreneligt med den måde, Banedanmark har valgt at tilrettelægge arbejdet på, siger Carsten Ryum.

    Aarhus Kommune og Banedanmark har forhandlet om støjgrænser længe, og i øjeblikket ligger sagen i Miljøklagenævnet, fordi Banedanmark er utilfreds med kommunens krav.

    DR Østjylland har bedt Banedanmark om en kommentar, men det har virksomheden ikke ønsket, fordi lovforslaget i øjeblikket behandles i Folketinget.

    Kortet herunder giver en status på elektrificeringen af jernbanenettet fra marts 2020.

    Carten Ryum oplyser, at han har fået denne forklaring fra Banedanmark:

    - Banedanmark henviser til, at togtrafikken er vigtig og væsentlig for samfundet. Det er simpelthen vigtigere end folks ret til at sove og opholde sig i egen bolig. Det er deres udlægning, siger han.

    Det har ikke været muligt at få en kommentar fra transportminister Benny Engelbrecht (S), der er på ferie.

    Både Venstre og Dansk Folkeparti bakker op om lovforslaget.

    Det er fornuftigt at give mulighed for i særlige tilfælde at se stort på støjgrænser, når der for eksempel skal bygges jernbanebroer, mener transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V).

    - Vi oplever ind imellem nogle jernbaneprojekter, hvor det er meget, meget vigtigt for ikke mindst togdriften, at det bliver færdiggjort hurtigt i stedet for, at trækker ud i flere uger, siger han.

    For Dansk Folkepartis transportordfører, Hans Kristian Skibby, er det afgørende, at støjramte naboer med den nye lov kan få kompensation.

    - Det skal folk have krav på, når der er gener og ulemper forbundet med arbejdet. En genhusning kan jo også blive nødvendig for nogle, siger han.

    Carsten Ryum er enig i, at Banedanmark også skal tage hensyn til togpassagererne.

    - Egentlig kan jeg godt forstå, at de vil planlægge at arbejde om natten, for det giver færre gener for pendlere og DSB, men det er usædvanligt, at de forsøger at sætte miljømyndigheden ud af kraft, fordi det er for besværligt at leve op til miljøvilkår, siger han.

    • Sådan kommer DSBs nye eltogsæt til at se ud. (Foto: DSB / Coradia Stream)
    • Togene kommer til at køre med en maks-hastighed på 200 kilometer i timen. Det svarer til 7950 hestekræfter. (Foto: DSB / Coradia Stream)
    • I de nye toge skal man ved påstigningen ikke tre trin op, som man skal i IC3-togene i dag. Det gør det lettere for kørestole, ældre, barnevogne og cykler. (Foto: DSB / Coradia Stream)
    • Foruden siddepladser og toiletter kommer togene til at have to fleksrum samt plads til 12 cykler. (Foto: DSB / Coradia Stream)
    • Ifølge transportminister Benny Engelbrecht skal det være muligt at købe både mad og drikke i de nye tog. (Foto: DSB / Coradia Stream)
    1 / 5

    På lidt længere sigt skal hovedbanegården i Aarhus også gøres klar til eltog. Derfor har den kommende lov også stor betydning for beboerne omkring banegården, mener Carsten Ryum

    - Det er Aarhus Kommune, der er miljømyndighed på den ombygning, men hvis Banedanmark mener, at vi er for restriktive, så kan de også sætte vores miljømyndighed ud af kraft og gøre det, som de synes her, siger han.

  20. Advarsel fra WHO: Coronapandemien kommer til at vare længere end nødvendigt

    Kenya er bare et af de lande, som stadig kæmper med at få vaccineret sin befolkning. Mindre end fem procent er færdigvaccineret, og fordi der stadig er så mange uvaccinerede, vil pandemien fortsætte langt ind i 2022, vurderer WHO. (Foto: BAZ RATNER)

    Coronapandemien kommer til at vare langt ind i 2022, advarer Verdenssunhedsorganisationen WHO nu om.

    Det er et helt år længere end nødvendigt, vurderer organisationen.

    WHO har flere gange kritiseret verdens rigeste lande for at hamstre vacciner til sig selv og lade de fattige lande i stikken.

    I juni lovede verdens rigeste lande, at de ville donere en milliard vaccinedoser til verdens fattigste lande.

    Men på det afrikanske kontinent, hvor vaccineraterne er lave, er der flere udfordringer, fortæller DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen.

    - Det internationale vaccinesamarbejde, Covax, der skulle sikre, at de fattigste lande også fik vaccine, er håbløst bagefter, siger han og tilføjer:

    - Samtidig går det lidt trægt med de overskudsvacciner, som lande i EU, USA, Storbritannien og Canada har lovet at dele ud af.

    På det afrikanske kontient er under fem procent af befolkningen blevet vaccineret.

    Det får først først og fremmest konsekvenser for de lande, der ikke får den beskyttelse, vaccinerne giver.

    I lande, hvor vaccinerne bliver rullet langsomt ud, er myndighederne nødt til at bruge flere ressourcer på coronakontrol, og det det går ud over andre dele af sundhedsvæsnet.

    Hvis pandemien ikke er under kontrol i alle dele af verden, vil der være en øget risiko for, at der udvikles nye varianter, der kan sprede sig regionalt og globalt
    Flemming Konradsen, professor i global miljøsundhed

    Det fortæller Flemming Konradsen, professor i global miljøsundhed på Københavns Universitet.

    - Når deres (lande med lave vaccinationsrater, red.) sundhedspersonale og befolkning - særligt de mest sårbare - ikke er beskyttet, rammer det landene på sundhed, økonomi, turisme og alt muligt andet.

    Men det kan også komme til at påvirke resten af verdens vaccinationsprogram - inklusiv det danske.

    - Hvis pandemien ikke er under kontrol i alle dele af verden, vil der være en øget risiko for, at der udvikles nye varianter, der kan sprede sig regionalt og globalt. Det vil udfordre vores sundhed alle steder, inklusiv effekten af vores vacciner, siger Flemming Konradsen.

    Der er også modstand mod vaccinerne i Afrika. Her er det demonstranter i Cape Town i Sydafrika i begyndelsen af oktober. (Foto: MIKE HUTCHINGS)

    Men selv hvis der pludselig skulle blive sendt vacciner nok afsted til lande på det afrikanske kontinent, vil det dog være vanskeligt at distribuere dem og sikre, at befolkningen får de nødvendige stik.

    Det vurderer Søren Bendixen.

    - På grund af den store usikkerhed, der har været, har man ikke et apparat, der er i stand til at rulle vaccinerne lynhurtigt ud. Man skal huske, at vaccinerne bliver rullet ud i nogle lande, der har nogle ekstremt svage sundhedssystemer.

    I lande med skrøbelige sundhedssystemer er der lange udsigter til, at man får vaccineret hele befolkningen:

    - Det er en utrolig vanskelig opgave, hvis man virkelig vil ud at stikke hele den afrikanske befolkning - selv ude i de mest fjerntliggende egne, siger Afrika-korrespondenten.

  21. Hotelgæsterne er tilbage i hovedstaden: Oktober tegner til at være bedste måned i halvandet år

    Der bliver redt senge og fyldt morgenmadsbuffeter op på hovedstadens hoteller i disse dage.

    For en stor del af gæsterne er tilbage. I oktober er der checket gæster ind på 6 ud af 10 værelser på hoteller i hovedstadsområdet. Det viser månedens foreløbige tal fra Dansk Erhverv.

    Det er på vej mod det højest registrerede tal i år, men er stadig langt fra niveauet fra før corona.

    - Nu er vi stort set alle vaccinerede, og landende omkring os er også langt med vaccinationer, så det var det, vi havde håbet på, siger Karen Nedergaard, der er formand for Horesta Hovedstaden om tallene.

    Et af de hoteller der har mærket stigningen, er Hotel Mayfair på Vesterbro i København.

    - Det betyder alt. Vi står overfor en stor renovering af vores hotel, som vi nu kan budgettere med, siger Joachim Nordby, der er hotellets salgsdirektør.

  22. Yderligere 500 personer er blevet evakueret, mens lavaen sprutter videre på La Palma

    Indbyggere i Tazacorte rømmer deres hjem for ejendele, som bliver opmagasineret i en sportshal, inden de lader sig evakuere. (Foto: Susana Vera © Ritzau Scanpix)

    Over en måned efter at vulkanen Cumbre Vieja gik i udbrud på den spanske ø La Palma, strømmer lavaen stadigvæk ned ad bjergsiderne.

    Mere end 500 personer er i løbet af natten blevet evakueret fra deres hjem i kystbyen Tazacorte, oplyser byens borgmester ifølge AP.

    Siden vulkanen gik i udbrud er over 7.500 personer blevet evakueret.

    Ifølge AP spår en række forskere, at udbruddet kan vare i tre måneder.

  23. Danmarks bedste damesingle taber stort til verdens nummer 56 i Denmark Open

    Danmarks bedste rangerede singlespiller, Mia Blichfeldt, er ude af badmintonturneringen Denmark Open i Odense.

    Det står klart, efter at hun allerede i anden runde torsdag tabte til spanske Clara Azurmendi, der er nummer 56 i verden.

    Mia Blichfeldt er selv nummer 12 i verden, så der var tale om en overraskelse, da den spanske modstander efter bare en halv time havde nedlagt danskeren med 21-12, 21-18.

    /ritzau/

  24. Bedrageri på sygehus udløser tre domme

    To mænd er blevet dømt i en sag fra Sygehus Lillebælt, hvor der er blevet svindlet for omkring to millioner kroner.

    Begge er blevet idømt fængsel i et år og ni måneder. Men de kan nøjes med at afsone tre måneder af straffen, hvis de udfører samfundstjeneste i 250 timer.

    De to personer, der er leverandør og privatansat, har mulighed for at anke til Vestre Landsret.

    Den tredje person, der er tale om, er tidligere indkøbschef ved Sygehus Lillebælt.

    Han blev allerede dømt i maj i år, og hans straf lyder på det samme som de to, der nu er blevet dømt.

    Bedrageriet er foregået fra november 2015 til september 2019.

  25. RV, K og V vil have ændret epidemiloven: Den skal være mere gennemsigtig

    (Foto: (Illustration) Morten Fogde Christensen © (c) DR)

    Det var med epidemiloven i hånden, at regeringen i 2020 flere gange sendte børnene hjem fra skole, lukkede butikkerne og vores mulighed for at spise på restaurant på grund af coronavirus.

    Og i foråret i år blev den revideret, så en epidemikommission bestående af 11 medlemmer skal stå for at orientere og rådgive Folketingets Epidemiudvalg i beslutninger i forbindelse med en epidemi.

    Men nu skal den revurderes igen. På mandag mødes Folketingets partier for at drøfte, om den nye udgave af epidemiloven fungerer som den skal.

    Man skal huske, at når man er i en epidemisituation, så har der været tale om ret voldsomme indskrænkninger i folks frihed.
    Martin Geertsen, sundhedsordfører Venstre

    Allerede nu peger tre partier på, at der er ting, der bør ændres.

    Både Venstre og Konservative vil have ændret i sammensætningen af Epidemikommissionen.

    De mener ikke, at den er tilstrækkeligt uafhængig og objektiv.

    Problemet er ifølge de to partier, at lige nu er fem af de 11 medlemmer fra ministerier. De resterende seks medlemmer er fra blandt andet Statens Serum Institut, Rigspolitiet og Sundhedsstyrelsen. Alle er de udpeget af sundhedsministeren.

    Og det er ikke godt nok, siger Venstres Sundhedsordfører Martin Geertsen.

    - Når vi har en epidemikommission, hvor formanden består af selveste departementschefen i sundhedsministeriet, som er nær allieret med ministeren, så tror jeg, det er en lille smule svært for alle at finde ud af, hvad der er regeringens politik, og hvad der er rådgivning fra Epidemikommissionen.

    Der er brug for flere uvildige eksperter i epidemikommissionen, påpeger Martin Geertsen (V). (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Der skal flere uvildige ind i kommissionen, mener han.

    - Vi synes simpelthen, at den epidemikommission er for snævert sammensat. Der er behov for, at der kommer nogen folk udefra ind. Som giver et andet perspektiv på, hvad det er for nogle restriktioner og initiativer, man skal foretage sig.

    Og det bakkes op af Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

    Det handler meget om dokumentationen og at få præsenteret alle argumenterne. Og nogen gange har de fremstillinger, vi har fået forelagt i vores udvalg, været relativt kortfattede.
    Stinus Lindgeen, sundhedsordfører Radikale Venstre

    - Vi vil gerne have, at Epidemikommissionen er fuldstændig neutral, uafhængig og totalt objektiv i sin vurdering af de sager, der bliver forelagt.

    Selvom Stinud Lingreen, sundhedsordfører for Radikale Venstre, mener, at det er værd at diskutere, så er han ikke sikker på, at man skal fjerne medlemmerne fra ministerierne.

    - Det her er jo beslutninger, der ikke kun handler om sundhed. Det handler også om lov og orden. Det handler om økonomi og erhvervsliv. Så derfor er det vigtigt, at der er de relevante ministerier og departementer med i kommissionen, siger han.

    Stinus Lindgreen mener også, at der er behov for nogle ændringer.

    Og der skal være mere gennemsigtighed i forhold til hvem i kommissionen, der mener hvad, hvilke argumenter der er blevet fremlagt, og om der er fuldstændig enighed i kommissionen.

    - Det handler meget om dokumentationen og at få præsenteret alle argumenterne. Og nogen gange har de fremstillinger, vi har fået forelagt i vores udvalg, været relativt kortfattede, siger han.

    Og netop gennemsigtighed vil både Konservative og Venstre også have mere af.

    - Hvis man lukker samfundet ned, så skal det selvfølgelig hvile på et fagligt grundlag. Så kan det ikke nytte noget, at man siger, at det er sundhedsmyndighedernes anbefalinger, hvis der kan drages tvivl om, hvorvidt det er rigtigt, siger Per Larsen (K), og peger på, at man tydeligt skal kunne se, på hvilken baggrund en beslutning er truffet.

    Det er noget, der ikke har været helt let under denne epidemihåndtering, påpeger Martin Geertsen (V):

    - Folk skal kunne finde ud af, hvad der er politik, og hvad der er baseret på en sundhedsfaglig rådgivning. Og det synes jeg har været svært at finde ud af i den her epidemihåndtering.

    Stinus Lindgreen (RV) mener at det er helt afgørende, at alle argumenter og uenigheder fra epidemikommissionen fremlægges mere åbent fremover. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Epidemiloven giver altså sundhedsministeren en række beføjelser, der kan få stor indflydelse på danskernes hverdag. For eksempel når fitnesscentre lukkes ned eller når man ikke længere kan få studset hårlokkerne.

    Og derfor er det også vigtigt, at man som politiker sikrer, at der laves den bedst mulige lovgivning, inden en epidemi igen buldrer derudaf, siger Martin Geertsen (V).

    - Man skal huske, at når man er i en epidemisituation, så har der været tale om ret voldsomme indskrænkninger i folks frihed.

    - Og når der er voldsomme indskrænkninger i folks frihed, så synes jeg, at den til enhver tid siddende regering skal kvittere med så meget åbenhed som muligt. Og den måde som epidemiloven er skruet sammen på, er ikke tilstrækkeligt åben og pluralistisk til, hvad jeg synes er rimeligt.

    Det er også en af grundene til, at alle tre partier peger på større brug af eksterne eksperter. Det kunne blandt andet være med et såkaldt 'Second Opinion'-panel, siger Per Larsen (K).

    - Altså et andet panel, som kan gå ind og give sit besyv med. Det er jo væsentligt, at når sundhedsmyndighederne, og her jo så Epidemikommissionen, kommer med anbefalinger, at der så også er bred konsensus om rent fagligt, at den anbefaling er korrekt.

    Det er afgørende at man kan afgøre, på hvilken baggrund en beslutning er truffet, siger Per Larsen (K) (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    For ifølge Per Larsen har der flere gange været eksempler på, at der har været tvivl om, hvorvidt det var regeringens politik eller Epidemikommissionens anbefalinger:

    - Der har jo sommetider været eksempler på, at nogen af de øvrige virologer har været ude med en anden holdning. Og det, synes vi, er uhensigtsmæssigt.

    Hvornår mener du, at det har været tilfældet?

    - Statsministeren gav klart udtryk for, at det var på sundhedsmyndighedernes anbefalinger, at man lavede så markant en nedlukning i marts 2020. Og det har efterfølgende vist sig, at Sundhedsstyrelsen var uenig i den beslutning. Og det, synes jeg, er uhensigtsmæssigt, at det først kommer frem efterfølgende.

    Hvis man lukker samfundet ned, så skal det selvfølgelig hvile på et fagligt grundlag. Så kan det ikke nytte noget, at man siger, at det er sundhedsmyndighedernes anbefalinger, hvis der kan drages tvivl om, hvorvidt det er rigtigt.
    Per Larsen, sundhedsordfører Konservative

    Også Stinus Lindgren mener, at flere eksterne eksperter er en god ide.

    - Det er noget af det, jeg selvfølgelig vil gå videre med nu, for brugen af eksterne eksperter er vigtig, siger han.

    Foreløbig skal partierne udelukkende evaluere loven. Hvis evalueringen viser, at flere partier ønsker at ændre noget i den, vil det kunne blive fremsat som et lov- eller beslutningsforslag.

  26. Herrelandsholdet er fortsat i verdens top ti

    Joakim Mæhle efter VM-kvalifikationskampen mellem Danmark-Østrig i Parken, tirsdag den 12. oktober 2021.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Det danske fodboldlandshold for herrer er med deroppe, hvor det er rigtig sjovt på Fifas verdensrangliste. Efter de seneste to runder i VM-kvalifikationen, hvor VM-billetten også kom i hus, holder Danmark fast i 10. pladsen på listen.

    Danskerne henter dog ind på både Mexico og Portugal, som ligger lige foran på 9. og 8. pladsen. Målet er at komme op blandt de syv bedste før VM-lodtrækningen. Det vil nemlig give en plads i det øverste seedningslag, når grupper skal fordeles.

    Først og fremmest kræver det, at Danmark vinder mod både Færøerne og Skotland i november, og så skal lande som Mexico, Portugal og specielt Spanien også dumme sig med nederlag eller eventuelt en misset kvalifikation.

    Belgien ligger atter nummer et på verdensranglisten foran Brasilien og Frankrig.

  27. Nu starter de tyske regeringsforhandlinger: Målet er hurtigere internet, obligatoriske solceller og lønstigninger for millioner

    Socialdemokraten Olaf Scholz ligner mere og mere Tysklands næste kansler. I dag indleder han regeringsforhandlinger med partierne FDP og De Grønne. (Foto: Grafik: Morten Fogde)

    Hele 25 dage er der gået, siden tyskerne gik til valg. Alligevel er det først i dag, valgets vinder, socialdemokraten Olaf Scholz fra SPD, indleder forhandlinger om at danne en regering sammen med det liberale parti, FDP, og miljøpartiet De Grønne.

    Hidtil har de tre partier kun haft sonderingsmøder. Nu forhandler de målrettet om at danne en regering.

    På høje tid, kan man mene. Men for tyske politikere er det noget nær en spurt. Især når man ser på, hvor umage partier der nu sætter sig til rette om forhandlingsbordet: Lige fra liberale, der vil sænke skatterne - til socialdemokrater, der vil hæve skatterne.

    Alligevel tror alle tre partier på, at de før jul kan præsentere en såkaldt Trafiklys-regering, der har navn efter partiernes farver: De røde socialdemokrater, de gule liberale og De Grønne.

    De har nemlig én stor fælles ambition: At modernisere Tyskland efter 16 år med Angela Merkel som kansler. På hendes vagt er landet sakket alvorligt bagud på store dagsordener som digitalisering og klima, lyder analysen.

    I fredags kunne de tre Trafiklys-partier præsentere et 12 sider langt dokument, der skal danne ramme for regeringsforhandlingerne. Dokumentet er resultatet af ugevis med såkaldte sonderinger, og det udstikker den retning, partierne gerne vil flytte Tyskland i.

    Det indeholder flere helt konkrete forslag. Eksempelvis at sænke valgsretsalderen fra 18 til 16 år, at bygge 400.000 nye boliger hvert år og skrive børns rettigheder ind i grundloven.

    De tre første afsnit i dokumentet sætter kursen for hver af de tre mulige regeringspartiers største mærkesager: Digitalisering, klima og mindsteløn.

    Læs her, hvad partierne vil gøre på de tre største dagsordener:

    En mulig Trafiklys-regering er en unik mulighed for at modernisere Tyskland - ikke mindst med digitalisering, sagde FDP-leder Christian Lindner på pressemødet i fredags, hvor de tre partier fremlagde det dokument, der danner ramme for regeringsforhandlingerne. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)

    Det allerførste punkt i partiernes fælles dokument er en omfattende digitalisering af hele landet - og ikke mindst den offentlige administration samt udrulning af hurtigt internet i hele landet.

    En mærkesag, alle tre partier gik til valg på, og som især FDP høstede stor opbakning til blandt yngre vælgere.

    - Der har i lang tid ikke været en lignende mulighed for at modernisere vores land, som vi har nu, sagde Christian Lindner på et pressemøde i sidste uge.

    Coronapandemien har blotlagt, hvor langt bagud Tyskland er på den digitale front: I sundhedsvæsenet har man sendt corona-resultater via fax, uddannelsessystemet har ikke været gearet til hjemmeskoling og mange steder har internetforbindelsen været alt for dårlig til at arbejde fra hjemmekontor.

    Hvis man skal være lidt grov, kan man sige, at den tyske stat skal gå fra at være en tung, bureaukratisk papir-sluger til at være en smidig digital stat, der "arbejder proaktivt for sine borgere", som det hedder i partiernes forhandlingsdokument:

    - Det handler om at gøre livet lettere, fastslår de i dokumentet.

    Det peger også på problemet med et tungt bureaukrati, hvor administrative planlægnings- og godkendelsesprocesser trækker ud og spænder ben for udvikling og investeringer.

    Partierne vil derfor i løbet af regeringens første år træffe de nødvendige beslutninger for at kunne halvere den tid, processerne tager.

    De Grønnes to partiformænd, Annalena Baerbock og Robert Habeck, var glade, da de i weekenden fik grønt lys fra partiet til at indlede regeringsforhandlinger med SPD og FDP. (Foto: Christof Stache © Ritzau Scanpix)

    Tyskland skal være klimaneutralt. Hvordan og hvor hurtigt var partierne meget uenige om i valgkampen. De Grønne og SPD ville i vidt omfang regulere sig ud af klimakrisen, mens FDP ville lade markedskræfterne og den teknologiske udvikling vende udviklingen.

    Men i forhandlingsdokumentet har partierne fundet hinanden i nogle kompromiser på en række konkrete punkter.

    En mulig Trafiklys-regering vil i løbet af sit første år opdatere Tysklands klimalov med en handlingsplan, hvor alle sektorer - blandt andet transport, byggeri, energi og landbrug - skal bidrage.

    Samtidig vil partierne "idéelt set" udfase de tyske kulkraftværker i 2030 i stedet for i 2038, som den nuværende regering har planlagt.

    Det vil kræve en massiv udvidelse af vedvarende energikilder for at kunne dække tyskernes energibehov. Derfor skal blandt andet to procent af Tysklands landareal og "betydeligt mere" til søs øremærkes til vindkraft.

    Samtidig bliver det obligatorisk for nye kommercielle bygninger at have solceller på taget - og det bør også være reglen for nye private bygninger.

    Klimapolitikken er langt fra færdigforhandlet med dokumentet, men den har allerede mødt kritik fra klimaaktivisterne i Fridays for Future.

    Selvom alle tre gik til valg på en grøn dagsorden, er der ingen tvivl om, at det er De Grønnes altdominerende mærkesag. Og formand Annalena Baerbock er godt tilfreds med de foreløbige resultater.

    - Alle har måttet give noget, sagde hun på et pressemøde i sidste uge.

    Den socialdemokratiske kanslerkandidat, Olaf Scholz, havde et tilfreds smil om læben, da han på et pressemøde i fredags kunne fortælle, at en Trafiklys-regering vil hæve mindstelønnen. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)

    Når man arbejder fuldtid, skal man også kunne leve for sin løn. Det budskab rejste kanslerkandidat Olaf Scholz Tyskland tyndt med i månederne op til valget.

    Han lovede derfor at hæve den lovbestemte mindsteløn fra de nuværende 9,6 euro til 12 euro i timen i løbet af det første år som kansler. Trods modstand fra de liberale i FDP er lønstigningen nu nedfældet i partiernes forhandlingsdokument.

    FDP mente ikke, at politikerne skal blande sig i mindstelønnen. De ville hellere overlade spørgsmålet til den kommission, der i dag fastsætter den lovbestemte mindsteløn.

    Kompromiset er blevet, at mindstelønnen næste år hæves i en "engangsregulering" til 12 euro i timen.

    - Mindstelønkommissionen vil derefter beslutte eventuelle yderligere stigningstrin, lyder det i dokumentet.

    Lønstigningen vil gavne cirka ti millioner lønmodtagere. Sidste år var alene husleje- og varmeregningerne mange steder i Tyskland højere, end hvad en fuldtidsbeskæftiget tjener på mindstelønnen, viste en opgørelse fra Arbejdsministeriet.

    En lønstigning vil ikke kun gavne de lavest lønnede tyskere, men kan også øge dansk eksport til Tyskland og danske virksomheders konkurrenceevne over for tyske virksomheder, lød vurderingen fra Dansk Industri under valgkampen.

    Under sonderingsmøderne blev de tre toppolitikere - Annalena Baerbock, Olaf Scholz og Christian Lindner - mødt af klimaaktivister, der var iført store masker med deres ansigter for at tilskynde dem til et hurtigere klimatempo. (Foto: Christof Stache © Ritzau Scanpix)

    Selvom partierne har fundet kompromiser på mange uenigheder i det 12 sider lange forhandlingsdokument, venter der stadig svære forhandlinger.

    Nu skal partierne blandt andet finde ud af, hvordan de vil finde pengene til alle deres idéer. I dokumentet lyder det, at pengene skal findes "inden for rammerne af den forfatningsmæssige gældsbremse", der sætter grænser for, hvor stor en gæld Tyskland må have. Det var en rød linje for de liberale.

    Samtidig er partierne blevet enige om ikke at sætte skatterne op for at finde finansiering dér. Det var en anden rød linje for de liberale.

    Der er behov for 50 milliarder euro årligt i de kommende år for "grundlæggende at modernisere landet", vurderer De Grønnes Annalena Baerbock. De Grønne og SPD vil finansiere milliarderne gennem lån. Det er der plads til inden for gældsbremsen, mener de.

    Efter det første forhandlingsmøde i dag bliver regeringsforhandlingerne splittet op i 22 dele, så 22 arbejdsgrupper forhandler videre ned i detaljen på 22 områder fra børnepenge til pension.

    96 politikere fra hvert parti - 288 i alt - vil deltage i arbejdsgrupperne, der forventes at indlede forhandlingerne på mandag.

    Herunder kan du læse mere om nogle af de tre partiers mærkesager:

  28. Vaccineskepsis og snyd med coronapas: Et coronatæppe har lagt sig over Østeuropa

    I Ruslands hovedstad, Moskva, bliver gaderne desinfencieret mod coronavirus. (Foto: KIRILL Kudryavtsev © Ritzau Scanpix)

    I Rumænien er bedemænd ved at løbe tør for kister, mens stationer i Rusland bliver desinfinceret mod coronavirus af personer i gule beskyttelsesdragter.

    Letland lukker butikker, skoler, restauranter og kulturinstitutioner de næste fire uger, og Ukraine kæmper mod falske coronapas.

    Smittetallene stiger i Europa og coronavirusset spreder sig i de østeuropæiske lande, hvor vaccinetilslutningen er lavere end resten af Europa.

    Få overblikket her.

    Gader og stationer i Rusland bliver desinficeret, for at fjerne coronavirus. (Foto: KIRILL Kudryavtsev © Ritzau Scanpix)

    Rusland har de seneste uger slået rekorder for daglige smittetal og coronarelaterede dødsfald.

    Alligevel har Kreml tøvet med at indføre en lockdown i hele landet og ladet det være op til de enkelte regioner at få nedbragt smitte - og dødstallene.

    Men da det daglige antal coronarelaterede dødsfald i denne uge oversteg 1.000 personer blev der foreslået nye restriktioner.

    Onsdag annoncerede præsident Vladimir Putin en ny lockdown - eller ikke-arbejdsdage, som de kaldes - fra 30. oktober til 7. november.

    De russiske smittetal skyldes blandt andet en udbredt vaccineskepsis blandt befolkningen. 45 procent er vaccineret mod coronavirus eller er tidligere smittet.

    Medlemmer af den ukrainsk-ortodokse kirke har tidligere i oktober demonstreret mod coronavaccinerne. (Foto: sergei supinsky © Ritzau Scanpix)

    Ukraine er ved at nærme sig de smitterekorder, som landet slog i april.

    I gennemsnit er der dagligt registreret flere end 14.000 nye smittede den seneste uge.

    Ud over en udbredt vaccineskepsis kæmper ukrainske myndigheder også med falske coronacertifikater, som folk bruger til at omgå coronarestriktionerne.

    Problemet med de falske coronapas er så stort, at præsident Volodymyr Zelensky i denne uge diskuterede det med regeringens minstre på et møde.

    Ifølge det lettiske sundhedsministerium er 1.286 af landets i alt 8.810 sengepladser på landets hospitaler øremærket til covid-19 patienter. (Foto: JANIS LAIZANS © Ritzau Scanpix)

    I Letland er sundhedsvæsnet under så hårdt pres, at regeringen har indført en ny lockdown, der træder i kraft i dag.

    Det betyder blandt andet, at skoler, butikker, restauranter og kulturinstitutioner skal holde lukket de næste fire uger. Kun essentielle butikker som apoteker og dagligvarebutikker får lov til at holde åbent.

    Letterne må ikke samle sig i større forsamlinger, og så bliver der indført udgangsforbud fra klokken 20 til klokken 5.

    Intensivafdelingerne i Rumænien er fyldt med coronapatienter. (Foto: INQUAM PHOTOS © Ritzau Scanpix)

    Hvert femte minut dør en person med coronavirus, og landet har i denne uge haft det højeste antal coronarelaterede dødsfald i Europa.

    I juni var det Rumænien, som Danmark købte flere end én million doser fra, fordi landet ikke selv fik dem brugt.

    Der skyldes blandt andet en udbredt skepsis mod vaccinerne, og i dag er kun 30 procent af Rumæniens voksne færdigvaccinerede, mens 4,5 procent har fået første stik.

    - Jeg anbefaler, at alle bliver vaccineret. Ellers ender de i vores hænder, siger bedemanden Sebastian Cocos til Reuters.

    De seneste uger er smittetallene steget i Serbien. (Foto: OLIVER BUNIC © Ritzau Scanpix)

    Hvis man fremover vil på cafe, restaurant eller bar om aftenen skal man nu fremvise et coronapas, hvor der står, at man enten er vaccineret, har en gyldig coronatest, eller at man er blevet rask efter at være smittet med virusset.

    De seneste uger er smittetallene steget, mens der er blevet givet færre vacciner.

    Den serbiske premierminister, Ana Brnabic, håber, at det nye coronapas vil få flere til at lade sig vaccinere.

    I Serbien er 42 procent af befolkningen færdigvaccineret.

    Færre har de seneste måneder takket ja til en coronavaccine i Polen. (Foto: DAREK DELMANOWICZ © Ritzau Scanpix)

    Også i Polen overvejer regeringen, hvilke skridt de skal tage for at mindske coronasmitten i landet.

    For første gang siden maj har Polen registreret mere end 5.000 nye smittetilfælde på én dag.

    Der er blevet givet færre vaccinedoser ud de seneste måneder, og samtidig har lave smittetal fået folk til at tage lettere på restriktionerne.

    Men i går advarede den polske sundheddminister, Adam Niedzielski, om, at landet var blevet ramt af en 'eksplosion i pandiemen' de seneste to dage.

  29. Netflix-ansatte udvandrer i protest efter stormvejr om kontroversielt standup-show

    • (Foto: Al Seib/Shutterstock © Scanpix)
    • Stjernekomikeren Dave Chappelle er kommet i modvind, efter han har joket med transpersoner i sit nye show 'The Closer'. Om Caitlyn Jenner, som i 2015 offentliggjorde sin transition, siger han blandt andet: - Caitlyn Jenner blev valgt som 'Årets kvinde', det første år hun var en kvinde. Hun har aldrig haft menstruation. Dér kan man bare se. (Foto: RINGO CHIU © Scanpix)
    • Eureka O'Hara (venstre), som du måske kender fra realityshowet 'RuPaul's Drag Race', og skuespilleren Blossom C. Brown (højre) var også mødt op. (Foto: Al Seib © Scanpix)
    • Ansatte hos Netflix og aktivister fremviste skilte som "Sorte transpersoners liv betyder noget" og "Transfobi er ikke en joke" under demonstrationen. (Foto: Al Seib/Shutterstock © Scanpix)
    • Netflix er via en talperson kommet med en udtalelse efter demonstrationen: - Vi sætter pris på vores trans-kollegaer og allierede, og vi forstår, at de er blevet såret dybt. Vi respekterer alle medarbejdere, der har valgt at udvandre, og vi anerkender, at vi har meget mere arbejde foran os i Netflix. (Foto: Al Seib/Shutterstock © Scanpix)
    • Demonstranterne jublede, da den tidligere Netflix-ansatte B. Pagels-Minor tog mikrofonen foran forsamlingen. B. Pagels-Minor blev fyret fra Netflix i sidste uge for angiveligt at have lækket følsomme og interne informationer til pressen om Dave Chappelle-sagen. B. Pagels-Minor nægter alle anklager. (Foto: Al Seib/Shutterstock © Scanpix)
    • Der var også mødt enkelte moddemonstranter op, som støttede komikeren Dave Chappelle. De havde medbragt skilte som "Vi elsker jokes" og "Jokes er sjove". Moddemonstanterne var dog i markant undertal. (Foto: Mario Anzuoni © Scanpix)
    • Skaberen af hitserien 'Transparent', Joey Soloway, var også en del af demonstrationen, og hun opfordrede Netflix til at indsætte en transperson i sin bestyrelse i "denne fucking uge". Det skriver Los Angeles Times. (Foto: Zuma / SplashNews.com © Scanpix)
    1 / 8

    Den efterhånden langvarige strid mellem streaminggiganten Netflix og flere af deres ansatte har fået tilføjet endnu et kapitel.

    Onsdag amerikansk tid udvandrede flere Netflix-ansatte nemlig i en planlagt protest på grund af komikeren Dave Chappelles nye standup-show 'The Closer', samt hvordan platformens topledelse efterfølgende har forsvaret komikeren.

    Showet – og Dave Chappelle – har siden premieren tidligere på måneden fået massiv kritik for at fyre jokes af, som nogle mener er homofobiske, transfobiske og sågar antisemitiske.

    Ifølge medier som Los Angeles Times og Variety samledes mellem 100-200 ansatte, aktivister og modaktivister foran Netflix' kontor i Los Angeles.

    Her var størstedelen mødt frem med skilte, hvor der stod: "Sorte transpersoners liv betyder noget" og "Transfobi er ikke sjovt". Der var dog også mødt enkelte moddemonstranter op, som var kommet for at støtte op om Dave Chappelle og retten til at udtrykke sig frit.

    Demonstranterne var også mødt op med en række krav til Netflix. Blandt andet kræver de, at streamingplatformen sætter penge til side til at støtte op om trans- og nonbinære talenter.

    De kræver også, at Netflix sætter en advarsel på 'The Closer', som beskriver, at "showet indeholder transfobisk sprog, misogyni, homofobi og hadtale".

    Det krav har Netflix' ene topchef, Ted Sarandos, dog allerede afvist.

    - Indholdet er allerede blevet aldersbegrænset på grund af sproget, og Dave Chappelle kommer med en meget eksplicit advarsel i starten af showet, så jeg tror ikke, det vil være passende i denne sag, har han tidligere udtalt.

    Herunder kan du se flere billeder fra demonstrationen foran Netflix' kontor i Los Angeles.

  30. Så meget er denne bil steget på et år: Derfor sætter brugtbilspriserne rekord

    Prisen på en bil som denne er steget med mere end 10.000 kroner det seneste år, viser tal fra Bilbasen.

    Hvis du ikke har lyst eller råd til at betale det fulde beløb for en ny bil, så har du mulighed for at købe en, der har et par år på bagen og hermed betale mange tusinde kroner mindre.

    Men nu ser det ud til, at du ikke bare kan nøjes med at tømme din tegnedreng halvt, men at du er nødt til at lede i alle hjørner efter hver en femkrone, også hvis du vil ud og købe en brugt bil.

    Det kan være 10 procent, men det kan også være 15 procent-stigninger, vi ser.
    Bjarne Pape, bilforhandler

    For priserne på brugtbilsmarkedet er på himmelflugt, og alene den seneste måned har man set en stigning på tre procent, hvilket er den største stigning nogensinde, viser dugfriske tal Bilbasen har lavet for DR Nyheder.

    - Markedet er overophedet. Der er simpelthen så stor efterspørgsel efter brugte biler. Når man kombinerer det med, at udbuddet er faldende, så ser vi de massivt stigende priser, siger Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM - en organisation, der varetager danske bilisters interesser.

    Stigningen kommer oven på et år, hvor brugte biler gradvist er blevet dyrere og dyrere.

    Hvis man for eksempel ser på en Volkswagen Up, som er afbilledet i toppen af artiklen, så illustrerer den tydeligt, hvad vi lige nu ser på markedet.

    Når den er det, man kalder 'pænt brugt', så vil man i dag kunne få den for mellem 82.000 og 85.000 kroner.

    Hvis man derimod fik fingrene i den for et år siden, så ville prisen ligge mellem 65.000 og 68.000 kroner, viser tallene fra Bilbasen.

    Et andet eksempel er en fire år gammel Skoda Octavia med benzinmotor. Den kostede i august sidste år omkring 200.000 kroner, og er på et år steget til omkring 260.000 kroner - altså en stigning på 30 procent, viser tallene fra Bilbasen.

    Et sted, hvor de mærker, at der er rift om de brugte biler, er hos Bjarne Pape, som er direktør hos Honda-Hyundai på Amager i København.

    Han sælger både nye og brugte biler, og under normale omstændigheder så har han cirka 25 til 30 brugte til salg.

    Sådan er situationen langt fra lige nu. Sølle tre brugte biler har 'til salg-skiltet' på, og det har fået priserne til at stige eksplosivt.

    - Det kan være 10 procent, men det kan også være 15 procent-stigninger, vi ser, siger Bjarne Pape.

    Bjarne Pape med en af de sjældne brugte biler i hans forretning.

    Når man ser på det lave udbud af brugte biler, så hænger det også sammen med, at der er meget lange ventetider på nye biler.

    Blandt andet har Skoda netop delvist indstillet deres produktion af biler i to uger, fordi man mangler mikrochips.

    Det er en lille elektronisk chip på cirka en centimeter i højde, som er på størrelse med en vingummibamse.

    Dem er der lige nu global mangel på, og det rammer også bilindustrien, da mikrochipsene bruges i alle nye biler.

    Hos Skoda i Silkeborg fortæller direktør Heine Skøtt, at der normalt er leveringstid på tre-fire måneder.

    - Vi ser ind i måske omkring det dobbelte i leveringstid i øjeblikket.

    Hos FDM har de også bidt mærke i, at ventetiderne på nye biler er lange lige nu.

    - Vi ser nogle sideeffekter af corona-nedlukningerne, hvor der har været stor efterspørgsel efter mikrochips og diverse komponenter, og så har der været leveringsproblemer og havnenedlukninger, siger Ilyas Dogru fra FDM.

    Så hvis du regner med, at du i morgen kan tage ud og se på en ny Hyundai eller Honda og ræse hjem i den samme dag, så bliver du med al sandsynlighed pænt skuffet.

    Og det til trods for, at der er godt fyldt op hos bilforhandler Bjarne Pape på Amager.

    - De biler, vi har stående, er solgt og venter på levering. Hvis vi tog alle de biler ud og leverede dem på samme dag, så havde vi ikke ret mange biler herinde, siger han.

  31. Biltræf overtrådte forsamlingsforbud: Dom får nu betydning for lignende sager

    Forsamlingsforbuddet blev overtrådt, da mange var samlet til biltræf i Holsted i juni sidste år under corona, hvor kun 50 måtte være forsamlet.

    Det har Vestre Landsret netop afsagt dom om.

    Landsretten stadfæstede byrettens dom i to af sagerne, mens to andres domme blev skærpet.

    Kvinden fik ingen bøde i byretten, men i landsretten blev hun idømt en bøde på 2.500 kroner, og den straf blev også stadfæstet for de to af mændene.

    Den tredje mand fik forhøjet sin bøde til 5.000 kroner, oplyser forsvareren Allan Nejbjerg til DR Nyheder.

    Sagen i landsretten får betydning for bedømmelsen af et stort antal andre sager fra samme begivenhed, hvor 206 andre også blev sigtet.

  32. Nej til kæmpesommerhuse: ’Katastrofe, hvis området bliver til et stort party-land’

    Ikke flere kæmpesommerhuse, tak!

    Sådan lyder opråbet fra syv lokale grundejerforeninger i sommerhusområdet Mommark på Sydals.

    Her er 15 store sommerhuse opført i strid med den gældende lokalplan. Alligevel har Sønderborg Kommune besluttet at lade sommerhusene stå, mens en ny lokalplan er på trapperne for, at sommerhusene bliver lovlige.

    Vedtagelsen af en ny lokalplan kan måske også betyde, at der bliver givet tilladelse til at bygge yderligere otte kæmpesommerhuse i området.

    Nu frygter grundejerne for larm og masser af trafik, lyder det fra Poul Fedders, der er talsmand for alle syv grundejerforeninger i sommerhusområdet.

    - Vi kan se, at husene benyttes til fester. Vi har oplevet at kunne høre kæmpe bas klokken 22 om aftenen, når vi står på vores terrasse. Det vil være en katastrofe, hvis hele området bliver til et stort party-land, siger han.

    Se mere på DR1 i aften kl. 21:25, når programmet Frisk og Pind: Sommerhusstriden tager fat på konflikten med kæmpesommerhuse.

  33. Politiet advarer om store mængder regnvand på motorveje

    (Arkivbillede) Regnvejr påvirker torsdag trafikken over hele landet. Specielt på motorvejene. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Det er vigtigt at være ekstra opmærksom, hvis du sætter dig ind i bilen i dag. Den store mængde nedbør over hele landet giver nemlig udfordringer.

    Fyns Politi advarer om masser af vand på den Fynske Motorvej, og derfor har man i en periode nedsat hastigheden til 60 km/t i østgående retning fra afkørsel 53 Blommenslyst.

    Vestegnens Politi kommer med en lignende opfordring om at køre roligt.

    - Vores indsatsleder melder om store mængder regnvand. Særligt på motorvejene giver det, formentlig på grund af hastigheden, problemer. Så kør efter forholdene, og pas på hinanden, skriver vagtchefen på Twitter.

    DMI har meldt, at der kan komme lokale skybrud i løbet af dagen.

  34. Verdens største kendte skelet af en triceratops skal på auktion i dag

    Dinosaurskeletten "Big John* skal senere i dag under hammeren i Paris. (Foto: SARAH MEYSSONNIER © Ritzau Scanpix)

    Har du en solid mængde uudnyttet plads og en velpolstret pengepung? Og vil du gerne imponere dine palæontolog-venner, eller står du bare og mangler en god samtalestarter?

    Så er det nu, du skal slå til.

    Det største kendte skelet af en triceratops skal nemlig under hammeren i dag på auktionshuset Giquello i Paris.

    Dinosaurskelettet, der grundet sin størrelse har fået navnet "Big John", er omtrent otte meter langt samt to meter bredt omkring kraniet - og 66 millioner år gammelt.

    Ifølge auktionshuset er det vurderet til omkring 1,5 millioner euro eller knap 10 millioner kroner.

    • Kraniet på "Big John" måler omtrent to meter. (Foto: SARAH MEYSSONNIER © Ritzau Scanpix)
    • Triceratops-skelettet er det største kendte af sin slags. (Foto: SARAH MEYSSONNIER © Ritzau Scanpix)
    1 / 2
  35. Stor mangel på chauffører over hele landet

    Transportbranchen har en stor mangel på chauffører. Cirka 1500 taxachauffører, 1500 buschauffører og endnu flere lastbilchauffører. Det skriver Jyllands-Posten.

    Flere steder i landet kan det eksempelvis tage timer at få en taxa. Branchedirektør i Dansk Industri, Michael Svane, siger til Ritzau, at det blandt andet skyldes det høje aktivitetsniveau i dansk økonomi samt en stor afvandring af chauffører på grund af alder eller jobskifte.

    Han peger på, at man skal gøre det mere attraktivt at blive chauffør, hvis man vil have flere ind i branchen.

    - Den ene ting, der kan gøres, er at gøre det attraktivt og få fortalt, hvorfor det er godt at være chauffør, hvad end det er bus-, taxa- eller godschauffører, og hvad det indeholder at være chauffør.

    Venstres trafikordfører, Kristian Phil Lorentzen, har kaldt trafikminister Benny Engelbrecht (S) i samråd om sagen.

  36. Frederiksen i appel til verdens store økonomier: Vi skal gøre mere for at bekæmpe klimaforandringerne

    Hvis klimaforandringerne ikke skal spinne helt ud af kontrol, bliver verdens store økonomier nødt til at tage sig gevaldigt sammen og vise endnu mere lederskab, end de gør i dag.

    Samtidig skal de leve op til løftet om årligt at give de fattigste lande godt 641 milliarder kroner til både grøn energi og klimatilpasning.

    Det er budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) og otte af hendes kollegaer, heriblandt lederne af Belgien, Costa Rica og Irland, inden FN’s klimatopmøde i Glasgow, der begynder i slutningen af måneden.

    Brevet er stilet til G20-landene, der blandt andet tæller USA, Kina, Storbritannien samt EU, som skal mødes i næste uge.

    - Vi bliver nødt til at sende et klart signal til dem, der står i klimakrisens frontlinje, om, at det internationale samfund står sammen med dem, lyder det i brevet.

  37. Verdens længste nedlukning slutter i dag

    Den australske storby Melbourne har samlet set været lukket ned i 262 dage siden marts sidste år. Det er verdens længste nedlukning. Men det slutter i dag, skriver Reuters.

    Det betyder, at restauranter og barer åbner i aften klokken 23:59 australsk tid. Der vil dog være et krav om, at man skal være fuldt vaccineret for at komme ind.

    Det er også stadig et krav, at borgerne skal bære maske indendørs, mens kapaciteten på serveringssteder vil være begrænset.

    Myndighederne havde lovet at stoppe nedlukningen lige så snart, at mindst 70 procent af befolkningen i staten Victoria, hvor Melbourne ligger, var blevet vaccineret. Man laver yderligere lempelser af restriktioner, når tallet rammer 80 procent.

    Verdens næstlængste nedlukning er i den argentinske hovedstad Buenos Aires.

  38. Den rekordhøje beskæftigelse udbygges: Yderligere 15.000 i job i august

    Der er godt gang i hjulene lige nu.

    Sådan har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tidligere beskrevet den nuværende situation på arbejdsmarkedet, hvor der er rekordmange i arbejde.

    Og udviklingen lader til at fortsætte. I august er antallet af lønmodtagere steget for syvende måned i træk, og dermed er den i forvejen rekordhøje beskæftigelse udbygget yderligere.

    I august måned kom endnu 15.000 borgere i arbejde, hvilket betyder, at der i alt var 2.869.000 lønmodtagere i Danmark.

    Peter Hummelgaards udmelding dengang var dog også akkompagneret af en advarsel om, at flere brancher mangler arbejdskraft til at besætte det stigende antal af stillinger. Og den advarsel gentages nu af cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen, som også fremhæver en slagside ved den ellers positive udvikling.

    - Bagsiden af medaljen er dog, at dansk økonomi nu trues voldsomt af mangel på arbejdskraft, siger han til Ritzau.

  39. Video: Mindst tre døde og 30 sårede efter voldsom gaseksplosion på restaurant i Kina

    Mens 25 brandbiler og mere end 100 redningsfolk er i gang med oprydningsarbejdet i den kinesiske storby Shenyan, har man estimeret det foreløbige dødstal til mindst tre efter en voldsom gaseksplosion. Det skriver CNN.

    Samtidig er der flere end 33 sårede. Eksplosionen skete på en restaurant, og videoer fra borgere i nærheden af eksplosionen viser store ødelæggelser på bygninger og biler i nærheden af restauranten.

    Årsagen til den kæmpe gaseksplosion er stadig ukendt. Shenyang er med omkring seks millioner indbyggere den 14. største by i Kina.

    Se video af den voldsomme eksplosion her:

  40. Milliardoverskud i Nordea efter genåbning

    Det tredje kvartal i 2021 har været en stor succes for Nordea. Banken har nemlig tjent 7,4 milliarder kroner. Det er 1,2 milliarder mere end samme kvartal sidste år.

    Resultaterne fremgår af bankens regnskab, der blev offentliggjort torsdag morgen.

    - Nordiske lande er blevet genåbnet, hvilket har gjort, at millioner af mennesker har kunnet vende tilbage til et mere normalt liv. Vi er nu trådt ind i en ny fase af genopretningen, og som bank har vi gjort det fra en stærk position, siger Nordeas administrerende direktør, Frank Vang-Jensen, i en kommentar til regnskabet.

    Bankens samlede indtægter har også oplevet en stigning sammenlignet med sidste år. Fra 16 milliarder kroner til 17,4 milliarder.

  41. Taliban er klar til samarbejde med Rusland for at stoppe IS

    Et samarbejde mellem blandt andre Taliban, Rusland, Kina og Iran er i støbeskeen. Målet er at stoppe Islamisk Stat, der bliver betragtet som en trussel for sikkerheden. Det oplyser AFP ifølge Ritzau.

    Samarbejdet er kommet i stand efter et møde i Moskva, som den russiske præsident, Vladimir Putin, havde inviteret til. Han har udtrykt bekymring for sikkerheden. Man frygter angreb fra IS, mens smugling af narkotika over grænserne fra Afghanistan også er et problem.

    Sergej Lavrov, der er udenrigsminister i Rusland, benyttede også lejligheden til at komme med kritik mod USA for ikke at deltage i mødet og dermed holde sig ude af samarbejdet.

    Der var også et ønske på mødet for, at de vestlige lande, som har trukket sig ud af Afghanistan, heriblandt Danmark, skal finansiere genopbygningen af Afghanistan.

  42. Moskvas metrostationer bliver desinficeret mod coronavirus

    De seneste dage er metrostationerne i den russiske hovedstad, Moskva, blevet desinficeret mod coronavirus.

    Det viser billeder fra nyhedsbureaet AFP.

    Coronasmittetal og coronarelaterede dødsfald har slået rekorder de seneste uger, og i går døde flere end 1000 mennesker med corona i Rusland.

    Nu har den russiske regeringen foreslået nye restriktioner i form af såkaldte ikke-arbejdsdage fra 30.oktober til 7. november.

    Kun omkring 45 procent af den russiske befolkning er vaccineret eller tidligere smittet.

    Kirill KUDRYAVTSEV / AFP (Foto: KIRILL Kudryavtsev © Ritzau Scanpix)
    Kirill KUDRYAVTSEV / AFP (Foto: KIRILL Kudryavtsev © Ritzau Scanpix)
    KUDRYAVTSEV / AFP (Foto: KIRILL Kudryavtsev © Ritzau Scanpix)
  43. USA giver grønt lys til nye boostervacciner og tillader krydsvaccination

    Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har nu givet grønt lyst til, at coronavaccinerne fra Moderna og Johnson & Johnson kan gives som tredje stik - en såkaldt boostervaccine.

    Endvidere har FDA besluttet at tillade krydsvaccination, så amerikanske borgere nu kan få tredje stik med en anden vaccine, end de oprindeligt er vaccineret med.

    Det skriver Reuters.

    Indtil nu har det kun været vaccinen fra Pfizer/BioNTech, der har været brugt som boostervaccine i USA.

  44. Er Polen ved at rive tæppet væk under hele EU-samarbejdet? Højspændt strid stjæler opmærksomheden ved topmøde i dag

    Striden om det polske retsvæsens uafhængighed skal her til eftermiddag diskuteres af EU's stats- og regeringschefer. (Foto: Wojtek Radwanski © Ritzau Scanpix)

    Det var egentlig ikke planen, at EU-landenes ledere skulle vende den ømtålelige strid om Polens domstole på dagens topmøde i Bruxelles.

    Men i de seneste uger er den årelange debat om, hvorvidt de polske dommere er uafhængige eller ej, taget til i styrke. Senest i tirsdags, hvor premierminister Mateusz Morawiecki tørnede sammen med en række stærkt kritiske europaparlamentarikere i Strasbourg.

    Derfor har rådsformand Charles Michel i 11. time besluttet at sætte punktet på dagsordenen, som ellers var tætpakket nok i forvejen med emner som de stigende energipriser, handelspolitik og covid-19.

    Selvom statsminister Mette Frederiksen (S) og kollegaerne ikke skal beslutte noget i dag, er der udsigt til en både alvorlig og følsom diskussion om Polen. For ifølge flere af dem er det ligefrem EU's fremtid, der nu er på spil.

    Her er fem svar på, hvorfor Polen er blevet et særdeles hedt emne på dagens topmøde:

    Flere tusinde polakkere gik tidligere på måneden på gaden for at demonstrere mod den polske regerings EU-kurs. (Foto: ART SERVICE 2 © Ritzau Scanpix)

    Polens regering bliver endnu engang beskyldt for at se stort på de helt basale spilleregler, som alle EU-landene ellers har skrevet under på, at de vil overholde.

    For at være med i samarbejdet skal man være et demokratisk land med frie og uafhængige domstole, og politikerne må ikke blande sig i dommernes arbejde og tvinge dem til at træffe bestemte afgørelser. Det er det, der kaldes ’retsstatsprincippet’, og det står som noget af det allerførste i det fælles værdisæt, at samarbejdet netop bygger på respekten for retsstaten.

    Men i de senere år har Polens højreorienterede regering reformeret landets retsvæsen, og ifølge både EU-domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har det ført til, at de polske dommere ikke længere er hverken frie eller uafhængige.

    Regeringen har blandt andet sat sig tungt på det system, der udnævner, forfremmer og ikke mindst straffer dommerne, hvis de træder ved siden af. Og reformerne har mødt hård kritik fra både EU-toppen og en række medlemslande, heriblandt Danmark, som mener, at polakkerne nu er ved at rive tæppet væk under hele det europæiske samarbejde.

    Derfor kræver de, at det polske retssystem bliver ændret igen.

    Polens regering har løbende afvist kritikken og henvist til, at det gamle retssystem var både langsomt og fyldt med dommere fra den tid, hvor Polen var et kommunistisk diktatur. Og regeringen understreger trods de mange bekymrede og kritiske røster, at den bakker fuldt og helt op om retsstatsprincippet.

    I tirsdags blev den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, grillet i flere timer i Europa-Parlamentet. (Foto: Ronald Wittek © Ritzau Scanpix)

    Den drejer sig om en kontroversiel afgørelse fra den polske forfatningsdomstol, som kort fortalt lyder, at polakkerne ikke altid behøver at følge EU-Domstolens afgørelser.

    Medlemslandene skal ellers følge EU's love og afgørelser, for EU-retten har forrang over for landenes egne love, har EU-Domstolen besluttet. Men ifølge forfatningsdomstolen - som ifølge kritikere er alt andet end politisk uafhængig - trumfer den polske forfatning EU-traktaterne, og EU skal derfor blande sig helt uden om, hvordan de polske politikere vælger at indrette retssystemet.

    Det pointerede den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, også selv, da han i tirsdags var på visit i Europa-Parlamentet. Men det mødte hård kritik fra flere europaparlamentarikere, der beskyldte premierministeren for at skabe splid og sprede løgn.

    Og kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde ligefrem, at EU’s fremtid er truet af den polske kurs.

    - Jeg er alvorligt bekymret, for det er første gang, at et land sætter spørgsmålstegn ved hele fundamentet under EU, sagde hun.

    Sidste år blev der eksporteret levende dyr og næringsmidler for knap otte milliarder kroner til Polen, viser tal fra DI. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Danmark)

    Når medlemslandene vedtager fælles love, er det altafgørende, at de bliver implementeret og håndhævet ens i alle landene. Ellers fungerer samarbejdet ikke. Så hvis der er problemer med domstolene i et land, går det også ud over alle de andre.

    Derudover er Polen blevet et stort eksportmarked for Danmark, og i de her år investerer danske virksomheder mange penge i landet. Derfor er det vigtigt for virksomhederne, at de polske domstole kan handle frit og uafhængigt og ikke er underlagt noget politisk pres, hvis der skulle opstå konflikter.

    Det samme vil gøre sig gældende, hvis det er en dansk statsborger, som kommer for en dommer i Polen.

    Ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen er retsstatssituationen i Polen særdeles alvorlig. (Foto: FREDERICK FLORIN / POOL © Ritzau Scanpix)

    Det er Europa-Kommissionen, der skal sikre, at landene overholder de fælles regler, og Ursula von der Leyen har allerede sagt, at der vil blive handlet. Bare ikke hvornår – eller hvordan.

    Lige nu er en række embedsmænd i gang med at nærlæse domstolens afgørelse, og før den analyse er færdig, sker der ikke noget. Det er stats- og regeringscheferne indforstået med.

    Men EU-Kommissionen har i ugens løb peget på, at den har en håndfuld redskaber til rådighed i værktøjskassen – heriblandt at trække Polen for EU-Domstolen, hvilket kan munde ud i store strafbøder, eller at indlede en såkaldt artikel 7-procedure, som kan føre til, at den polske regering mister sin stemmeret.

    Derudover har Europa-Kommissionen som noget nyt også fået mulighed for at stoppe pengestrømmen til lande, der har problemer med retsstaten.

    Selvom stats- og regeringscheferne ikke skal beslutte noget i dag, kan debatten meget vel gå hen og blive intens. Det er nemlig første gang siden den omstridte afgørelse fra forfatningsdomstolen, at de skal mødes med den polske premierminister, som også får mulighed for at forklare sig.

    Danmark er blandt de medlemslande, som kræver, at der nu "bliver handlet konsekvent fra kommissionens side", som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) udtrykte det tidligere på ugen. Lignende meldinger er kommet fra blandt andet Belgien, Holland og Luxembourg, der har presset på for at få striden på topmødedagsordenen.

    Andre lande, heriblandt Tyskland, mener dog, at man fortsat skal forsøge at påvirke polakkerne via dialogens vej og ikke eskalere konflikten yderligere. Rådsformand Charles Michel har da også selv lagt op til, at debatten i dag skal være forholdsvis kort og ikke overskygge de andre emner.

    Og spørger man eksempelvis Ungarn, der ifølge iagttagere selv har alvorlige retsstatsproblemer, bør EU blande sig helt udenom det polske retsvæsen.

    Omkring 80 procent af polakkerne ønsker fortsat at være en del af EU. (Foto: Wojtek Radwanski © Ritzau Scanpix)

    Der er flere både politikere og iagttagere, der har spekuleret i, om krisen kan føre til et såkaldt ’Polexit’ – altså et polsk farvel til EU, som man så det med det britiske brexit. Det er nemlig ene og alene medlemslandene selv, der kan beslutte, om de vil forlade unionen.

    Men det afviste den polske premierminister selv under debatten med Europa-Parlamentet. Omkring 80 procent af polakkerne bakker ifølge målinger op om landets EU-medlemskab, og ifølge den polske premierminister handler det grundlæggende om at forhindre, at EU kommer til at fylde for meget.

    - EU er ikke en stat. Vi er 27 selvstændige medlemslande, som selv bestemmer, hvilke kompetencer vi vil overlade til EU, sagde Mateusz Morawiecki og understregede, at han ikke vil lade sig "afpresse af EU-politikere" til at makke ret.

    - Vi forventer dialog, men det kræver, at der kommer ændringer på bordet.

    Hos EU-toppen og blandt medlemslandene er der heller ikke noget udpræget ønske om, at polakkerne forlader unionen – selvom tålmodigheden med den polske regering flere steder er ved at godt tyndslidt. Flere spørger sig selv om, hvorvidt man fortsat kan forsvare at sende milliarder af EU-kroner afsted til Polen, når de ikke overholder de fælles regler.

    Omvendt er der ikke den store lyst til, at endnu et land forlader unionen efter Storbritannien. Og flere er også nervøse for, at det kan skade EU's egne interesser, og at Polen eksempelvis begynder at spænde ben for andre politiske emner, hvis krisen ender i ultimative krav.

    Derfor er den udbredte forhåbning også fortsat, at de kan presse den polske regering til ad frivillighedens vej at ændre kurs, inden det kommer så vidt.

    EU-topmødet fortsætter fredag, hvor migration blandt andet er på programmet.

  45. Brutal og blodig Netflix-serie har nu nået de mindste skoleklasser: 'Grænsen mellem fiktion og virkelighed er svær at gennemskue'

    'Squid Game' er blevet set flere end 130 millioner gange på Netflix, og den har ligget i top på listen over mest sete serier i flere end 80 lande. (Foto: Kim Hong-Ji © Ritzau Scanpix)

    Koreanske børnelege, millioner af kroner i en stor pengegris og en masse blod.

    Den sydkoreanske Netflix-serie 'Squid Game' har taget verden med storm og er nu den mest sete serie nogensinde på streaming-tjenesten.

    På trods af at serien i korte træk handler om at lege, så er den langt fra for børn, hvilket aldersgrænsen på 16 år også indikerer. Deltagerne i legen bliver, uden at sige for meget, i hvert fald slået ihjel til højre og venstre.

    Den populære serie har dog alligevel fundet vej til skolegården og de mindste klasser. Blandt andet på Frederiksbjerg Skole i Aarhus.

    Grænsen mellem fiktion og virkelighed er svær at gennemskue.
    Jette Bjørn, skoleleder

    Den seneste tid er der nemlig dukket små sedler op på skolen, som minder om nogle visitkort fra serien, fortæller skoleleder Jette Bjørn.

    - Når man ringer op, så får man en besked om, hvor man skal møde op, og så kan man risikere at blive slået ihjel.

    Sedlerne betød, at nogle af børnene fra 3.-4. klasse kom hen til klasselæreren og var bange. Og selvom de altså i princippet ikke burde kende til serien, så vidste de udmærket, hvad sedlerne hentydede til, siger Jette Bjørn.

    - I hvert fald så vidste de, at det går ud på, at man kan blive slået ihjel, og det som så sker for lidt små børn er, at grænsen mellem fiktion og virkelighed er svær at gennemskue.

    I 'Squid Game' har en masse frivilligt meldt sig til at være med i flere lege, hvor de kan vinde en masse penge. Prisen for at være med er dog også høj. (Foto: YOUNGKYU PARK © Ritzau Scanpix)

    11-årige Viggo Søndergaard Vester har set 'Squid Game', selvom aldersgrænsen altså er på 16 år. Det samme har mange fra hans klasse, siger han.

    Også selvom serien godt kan være blodig og voldsom.

    - De fleste ting, der er uhyggelige, er også meget spændende.

    Hans mor Line Søndergaard Vinther ved godt, at aldersgrænsen er på 16 år, men ifølge hende er der forskel på børn.

    - Jeg har set første afsnit sammen med ham for at se, hvad det var for noget. Jeg vurderede ud fra det, at det kunne han godt holde til at se, fortæller hun.

    Jette Bjørn er skoleleder på Frederiksberg Skole i Aarhus. (© DR)

    Derfor har skolelederen også en klar opfordring til forældrene.

    - Hvis man lader sine børn se noget, de ikke er gamle nok til, så synes jeg som minimum, man burde være der sammen med dem.

    Hvis ens barn enten har set serien eller set indhold om den på sociale medier som Youtube, Instagram eller TikTok, så handler det for forældre om ikke at virke bekymret eller ligefrem panisk.

    Det kan nemlig bare gøre, at barnet tænker, at det rent faktisk er farligt, siger Andreas Lieberoth, der er lektor i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet.

    - Find ud af hvad de egentligt har lagt i det, og så prøv at få dem til at forstå, at det her, det er bare voksenfjernsyn.

    Det handler i sidste ende om at gøre det klart for barnet, at der er tale om fiktion, forklarer han.

    - Så giver det en lille knude i maven, men så er den hurtigt glemt igen, siger Andreas Lieberoth.

  46. Donald Trump løfter sløret for sit eget sociale medie 'Truth Social'

    Donald Trump har annonceret, at han åbner sit eget sociale medie "Truth Social". Efter planen åbnes mediet for de første brugere i løbet af november. (Foto: CHRIS DELMAS © Ritzau Scanpix)

    Hvad stiller man op, hvis man rigtig godt kan lide de sociale medier, men de sociale medier ikke er så vilde med en?

    Det spørgsmål lader den tidligere amerikanske præsident Donald Trump til at have stillet sig selv, og nu står svaret klart.

    Man starter selvfølgelig sit eget.

    Donald Trumps selskab Trump Media & Technology Group (TMTG) har således løftet sløret for et nyt socialt medie med navnet "Truth Social", der ifølge selskabets pressemeddelelse åbnes for de første brugere i løbet af november.

    Det er endnu småt med informationer omkring, hvad Truth Social præcist er for en størrelse. Men ifølge Donald Trump er hans sociale medie en aktivistisk kamp mod det, han kalder ”de tyranniske store tech-virksomheder”.

    Donald Trump har fået suspenderet sin konto på Twitter permanent. Det skete få dage efter, at tilhængere af ham stormede Kongressen i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C. Han er desuden midlertidigt udelukket fra at bruge sin konto på Facebook.

  47. Det kunne have været verdens bedste film… men selv en stjerneparade kan ikke redde mesterinstruktørs nye trip

    Wes Anderson har samlet et sjældent set stjernecast i 'The French Dispatch'. Her ses eksempelvis Elisabeth Moss, Owen Wilson, Tilda Swinton, Fisher Stevens og Griffin Dunne. (© 20th Century Fox)

    Det er altid fantastisk, når en filmmager får en sjov og vild og original idé – sådan én som ingen andre i hele verdenshistorien har fået.

    Den slags får amerikaneren Wes Anderson mange af. Faktisk består hele hans karriere af sjove, vilde og originale ideer.

    'Fantastic Mr. Fox' var en pudseløjerlig animationsfilm om en storbyræv, der vender hjem til sin gamle gård og hjælper de andre dyr i kampen mod gårdejertyranen.

    'Moonrise Kingdom' var en mindst lige så hjemmehæklet beretning om to 12-årige, der indgår en pagt og stikker af sammen på en lille nordamerikansk ø i 1965.

    Og så var der 'The Grand Budapest Hotel', der beskrev livet på et fint og gammelt mellemeuropæisk hotel. Virkelig kringlet idé, som kun Wes Anderson kan få.

    Sådan er det i særdeleshed også med Andersons nye film, 'The French Dispatch'. Og denne gang er det tæt på at være et decideret problem, at kun Anderson kan få den skøre og skæve idé.

    Filmen er en hyldest til et selvopfundet journalistisk magasin, The French Dispatch, og til den type grundig, gennemresearchet journalistik, som det amerikanske tidsskrift The New Yorker altid har stået for.

    'The French Dispatch' - med blandt andre Bill Murray her på rollelisten - havde premiere på filmfestivalen i Cannes tidligere i år, hvor den var i spil til Guldpalmen. Her måtte den dog se sig slået af den franske film 'Titane'. (© 20th Century Fox)

    Det er modsætningen til et lille, snollet og hurtigt sammenflikket stykke skrift som den her anmeldelse – nemlig lange artikler, hvor en journalist i uge-, endda månedsvis, er dykket ned i et område med samme grundighed, som en forfatter skriver en bog, eller en skuespiller lever sig ind i en rolle.

    The French Dispatch er et amerikansk magasin placeret i Frankrig – og i ærke-fransk kultur – i slutningen af 1960'erne.

    Filmen er optaget i Angoulême, en by så fransk, at man får croissantsmag i munden af bare at kigge på fotos af den. Og gennem hele filmen drøner amerikanske korrespondenter rundt og skriver artikler om fransk kultur med en besættelse, som gjaldt det deres liv.

    Det gælder for eksempel cykelreporteren Herbsaint Sazerac (Owen Wilson) og kunstkritikeren J. K. L. Berensen (Tilda Swinton) – og så er der magasinets stifter, Arthur Howitzer Jr. (Bill Murray), der bliver fundet død af et hjerteslag i begyndelsen af filmen, hvorefter resten af 'The French Dispatch' består af hans hold af journalister, der diskuterer udformningen af hans nekrolog.

    Det vælter frem med vidunderlige og originale idéer i den her hyldest til fransk kultur, til seriøs journalistik, til film og billeder og til excentrikere, der har for travlt med at leve deres liv til at opdage, at de er excentrikere.

    Fantastiske billeder, der alle kunne have været opslag i et kunstmagasin, vælter oveni hinanden, så det er en fryd for øjet.

    Det bobler og syder så vildt i Wes Andersons hjerne, at 'The French Dispatch' kunne have været verdens bedste film.

    Blandt de mange store skuespillere i filmen er også franske Léa Seydoux, der lige nu også kan opleves i James Bond-filmen 'No Time to Die'. (© 20th Century Fox)

    Bare det, at byen, som The French Dispatch er placeret i, hedder Ennui-sur-Blasé – hvilket betyder kedsomhed-ved-floden-blasert – understreger Wes Andersons kreative overskud.

    Listen over store skuespillere med små roller i 'The French Dispatch' fejler ej heller noget: Benicio del Toro, Saoirse Ronan, Adrien Brody, Tilda Swinton, Elisabeth Moss, Christoph Waltz, Léa Seydoux, Frances McDormand, Timothée Chalamet, Jeffrey Wright, Mathieu Amalric, Willem Dafoe, Edward Norton, Bill Murray, Liev Schreiber og Owen Wilson.

    Men der mangler helt afgjort noget i Wes Andersons nostalgiske hyldest til en verden, der aldrig har eksisteret. Der mangler en historie, en udvikling, en pointe – noget, der bevæger én, og som ikke bare er virkelig godt og kreativt fundet på.

    'The French Dispatch' er så optaget af sin egen verden, at den glemmer at kommunikere. Strømmen af overdådigt overskud bliver – sjovt nok – kedelig.

    Verden lider af en mangel på instruktører som Wes Anderson – historiefortællere, der skaber deres egne verdener, og excentrikere, der har for travlt med skabe til at opdage, at de er excentrikere.

    Men med 'The French Dispatch' er Anderson simpelthen blevet væk i sig selv.

    (© 20th Century Fox)
  48. 200.000 containere strandet ved Los Angeles: Forsyningskæderne er pressede

    Store containerskibe må vente længe på at give containerne fast grund under fødderne. (Foto: PATRICK T. FALLON © Ritzau Scanpix)

    Har man været i god tid med julegaver, så kan de lige nu være strandet ud for Port of Los Angeles, Nordamerikas største containerhavn.

    Havnen oplever nemlig lige nu, at alle deres containerpladser er fulde og rekordmange skibe må tålmodigt vente på at kunne læsse deres last af, skriver amerikanske ABC News.

    På skibene er der anslået 200.000 containere fyldt med varer.

    Ifølge havnen selv er det de pressede forsyningskæder, der er problemet. Havnen har i virkeligheden mandskab nok til at bugsere containerne videre, men en mangel på lastbilchauffører gør det svært at få dem afsat.

    Se en video af den pressede navn hér:

  49. Cristiano Ronaldo header Manchester United til sejr mod Joakim Mæhles Atalanta

    Cristiano Ronaldo scorede Manchester Uniteds sejrsmål. (Foto: Phil noble © Ritzau Scanpix)

    Cristiano Ronaldo blev matchvinder, da Manchester United onsdag aften vandt 3-2 i Champions League over Joakim Mæhle og Atalanta.

    Atalanta så ellers ud til at være i total kontrol med en pauseføring på 2-0, men det fik United vendt rundt på i anden halvleg.

    Cristiano Ronaldo scorede sejrsmålet på et hovedstød med små ti minutter tilbage af kampen. Mæhle spillede hele kampen for Atalanta.

    Andreas Christensen var også på måltavlen, da han scorede Chelseas første mål i 4-0-sejren over Malmø.

    Bayern München vandt 4-0 over Benfica, mens Thomas Delaney fik fuld spilletid, da Sevilla og Lille spillede 0-0.

  50. Efterår for fuld hammer: Kraftig regn og blæst fortsætter

    Der er ingen grund til at pakke regntøjet væk.

    I dag er der nogle steder faldet 50 milimeter regn. Det svarer til den mænge regn, som der plejer at falde på tre uger.

    Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har her til aften udsendt et varsel om vindstød af stormstyrke på Bornholm fra klokken 11 til 16. Det får blandt andet betydning for færgeafgangene, skriver Bornholmslinjen.

  51. Kun halvdelen kommer igennem til Livslinien

    Rådgiverne hos Livslinien får langt flere opkald, end de kan besvare.

    I 2020 modtog Livslinien 165.732 opkald. 14.328 af disse blev besvaret. Når man tager højde for, at mange ringer ind flere gange, fordi de ikke kommer igennem første gang, svarer det ifølge Livslinien til, at knap halvdelen kommer igennem.

    Han efterlyser samtidig en national handlingsplan for selvmordsforebyggelse.

    - Vi skal have løsninger, som mindsker behovet for at kontakte Livslinien. Der skal være hjælp, før man kommer så langt ud, at der er behov for at ringe til Livslinien, siger han.

    Det hjælper at få sat ord på de svære tanker, og du kan gøre det anonymt

    Du kan kontakte Livslinien på 70 201 201, chatte på livslinien.dk eller få netrådgivning på skrivdet.dk.

    Udover Livslinien kan du også få rådgivning hos Startlinjen, Psykiatrifonden, Sct. Nicolai Tjenesten og Børns Vilkår.

    Ellers kan du også:

    • Ringe 112 - eller 1813 i Region Hovedstaden

    • Ringe til din læge inden klokken 16, og derefter lægevagten

    • Henvende dig på en af landets 15 psykiatriske skadestuer

    • Kontakte en af regionernes selvmordsforebyggende klinikker

    • selvmordsforebyggelse.dk kan du læse mere om, hvor du kan få hjælp.

Mere fra dr.dk