Australien har i de senere år kunnet mærke, at klimaet har ændret sig. Ikke mindst tørken i delstaten Victoria omkring storbyen Melbourne.

Tørken begyndte i forbindelse med den kraftige El Niño i 1997-98. Det er velkendt, at varmt havvand i den sydlige del af Stillehavet medfører tørke i Australien, men desværre er klimaet ikke vendt tilbage til mere normale tilstande.

MediaLinks: Video

Selv i 2008, hvor havvandet var koldere end normalt, kom der tilstrækkeligt med regn. Det var ellers ventet, da koldt havvand øger nedbøren i Sydaustralien.

Den sydlige del af landet har i efterhånden i 12 år lidt under en tørke, som gør det meget vanskeligt at få et landbrug til at fungere.

Stort afsaltningsanlæg

Tørken betyder også, at der bliver mangel på drikkevand. Det ses især tydeligt omkring Melbourne, hvor de tilgængelige vandreservoirs i begyndelsen af 2009 kun indeholder en tredjedel af deres kapacitet.

For at løse drikkevandsproblemet er man begyndt at bygge den sydlige halvkugles største afsaltningsanlæg syd for Melbourne. Det skal løse vandproblemet en gang for alle.MediaLinks: Video

Det er dog faldet miljøorganisationerne for brystet, at man ikke har inddraget andre muligheder for at øge tilførslen af vand.

Great Barrier Reef

Ud for Nordøstaustraliens kyst ligger verdens største koralrev. Koraller er levende organismer, som ikke bryder sig om højere havtemperaturer. De dør, hvis temperaturen bliver for høj.

Men derudover vil et højere CO2-indhold i atmosfæren betyde af mere CO2 optages i havet. Det vil danne kulsyre, som korallerne heller ikke kan tåle. Korallerne dør, og kalkskallerne bliver porøse.MediaLinks: Video

Great Barrier Reef er vigtig for både turistindustrien, og som den beskyttelse revet udøver i forhold til Australiens nordøstkyst. Revet oevrvåges fra hovedkvarteret i Townsville, og her er forskerne er meget bekymrede for udviklingen.

Bekymret klimaguru

Men også Australiens klimaguru Tim Flannery er bekymret for den klimatiske udvikling i Australien.