Nyheder
18. apr 2015

BILLEDER 20 år siden Oklahoma-bombningen rystede USA

  • Billede fra den 27. april 1995 der viser, hvor stor en del af facaden, der blev sprængt væk. (Foto: Wim Mcnamee © Scanpix)
  • Billedet er fra den 21. april 1995. I forgrunden til venstre ses en smadret bil. Det viser, hvor mange fragmenter der fløj rundt i luften lige efter eksplosionen. (© Scanpix)
  • Redningsmandskabet mindes ofrene for angrebet under oprydningsarbejdet den 5. maj 1995. (Foto: Roberto Schmidt © Scanpix)
  • Redningsmandskab forsøger at få overblik over skaderne dagen efter bombningen, den 20. april 1995. (Foto: Paul Buck © Scanpix)
  • Redningsmandskabet på 7. og 8. etage under eftersøgningen i dagene efter bombningen. (Foto: Bob Daemrich © Scanpix)
  • Redningsmandskabet under eftersøgningen efter ofre den 24. april 1995. (Foto: Pool © Scanpix)
  • Efter ofrene var fundet og identificeret, begyndte folk at komme med blomster. (Foto: Roberto Schmidt © Scanpix)
  • Den 23. maj blev bygningen så jævnet med jorden, efter ruinen inden da var blevet finkæmmet for yderligere ofre. (Foto: Pool © Scanpix)
  • Oklahoma City National Memorial åbnede på stedet, hvor bombningen fandt sted. Det åbnede i 2001. (© Scanpix)
  • Ved mindesmærket er der opstillet 168 stole - én for hver af de døde. Billedet er fra femårsdagen for angrebet i år 2000. (© Scanpix)
  • Fra venstre til højre: Nekia, PJ, Brandon, Chris og Joseph. De var - sammen med en enkelt pige - de eneste børn, der overlevede bombeangrebet. Billedet er fra den 12. april, hvor de fem mødte hinanden for første gang siden angrebet i 1995. (© Scanpix)
  • Hovedmanden bag angrebet, Timothy McVeigh, i orange fangedragt to dage efter bombningen. Han blev anholdt halvanden time efter eksplosionen, fordi han kørte uden nummerplade og derfor blev tilfældigt stoppet. (Foto: Bob Daemrich © Scanpix)
  • Terry Nichols efter at være blevet sigtet for bombningen den 10. maj 1995. Nichols hjalp Timothy McVeigh med planlægningen af bombningen. De stjal dynamit sammen, og Terry Nichols stod for indkøb af andre ingredienser til den massive bombe. (© Scanpix)
1 / 13

Da USA blev ramt af terrorangrebene den 11. september 2001, var det ikke første gang, at det store land blev ramt af et massivt terrorangreb.

Om morgenen den 19. april 1995 parkerede den 27-årige Timothy McVeigh sin lejede lastbil foran Alfred P. Murrah Federal Building i downtown Oklahoma City.

Klokken 9:02 lokal tid detonerede bomben, der vejede over 2.200 kilo. Den dræbte 168 mennesker, sårede over 680 mennesker og ødelagde/beskadigede 324 andre bygninger.

Timothy McVeigh var tidligere soldat, fortaler for retten til våben og indædt modstander af staten. Han følte, at den amerikanske stat indskrænkede de friheder, USA burde garantere ham.

McVeigh og hans medsammensvorne, Terry Nichols, flyttede sammen ud på en gård i staten Michigan i 1993. Der begyndte de sammen at lave bomber og købe våben.

Timothy McVeigh og Terry Nichols valgte Alfred P. Murrah-bygningen, da den husede statslige institutioner såsom Secret Service og de sociale myndigheder. 550 mennesker arbejdede i bygningen, der også havde en børnehave.

Timothy McVeigh blev anholdt halvanden time efter detonationen. Han blev senere idømt dødsstraf og henrettet med dødelig indsprøjtning den 11. juni 2001.

Hans medskyldige, Terry Nichols, blev idømt fængsel på livstid.

Se tilbageblikket på den voldsomme bombning øverst.

Nyheder

  1. I dag kl. 21:07

    Texas-guvernør: Grænsebetjent skød formodet gerningsmand

    Guvernør i Texas Greg Abbott (nederst til venstre) taler på en pressekonference. (Foto: Aaron M. Sprecher © Ritzau Scanpix)

    Det var en grænsebetjent, der skød den formodede gerningsmand bag tirsdagens skoleskyderi i byen Uvalde i delstaten Texas. Det siger guvernør, Greg Abbott, på et pressemøde her til aften.

    - I samarbejde med de andre myndigheder løb grænsebetjenten efter gerningsmanden i et klasselokale, hvor han her skød og dræbte ham, siger Greg Abbott.

    Ifølge guvernøren blev tre betjente såret under skyderiet på skolen, hvor 19 børn og to voksne blev dræbt.

    Forinden havde gerningsmanden skudt sin bedstemor, der overlevede og var i stand til at ringe til politiet.

    Guvernør Greg Abbott forklarer desuden, at det indtil videre ikke tyder på, at gerningsmanden havde en kriminel historik, eller at han havde haft mentale problemer. Og der havde ikke været nogle advarsler om angrebet forinden.

  2. I dag kl. 21:02

    Kate Moss afviser i retten beskyldning om, at Johnny Depp skulle have skubbet hende ned ad en trappe

    Kate Moss var i dag med via videolink i retssagen mellem Johnny Depp og Amber Heard. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)

    Listen over kendisser, der tager plads i vidneskrænken i retssagen mellem Johnny Depp og ekskonen Amber Heard, fortsætter med at vokse.

    I dag var supermodellen Kate Moss, der var kærester med Johnny Depp mellem 1994-1998, indkaldt som vidne, skriver The Guardian.

    Via videolink afviste Kate Moss, at Johnny Depp skulle have skubbet hende ned ad en trappe under en rejse til Jamaica.

    - Han (Johnny Depp, red.) har aldrig skubbet, sparket eller kastet mig ned ad en trappe, nej, sagde hun om påstanden og tilføjede, at hun gled ned ad trappen og slog ryggen, og at Johnny Depp hjalp hende tilbage på værelset og skaffede lægehjælp.

    Kate Moss var indkaldt som vidne, da Amber Heard i retten havde påstået, at Johnny Depp netop skulle have været skyld i Kate Moss' ulykke.

    Der træffes efter planen afgørelse i retssagen på fredag.

  3. I dag kl. 20:45

    Dansk mor i Texas: Det handler ikke om våben, men om et sygt, ungt menneske

    Plejemor og ejendomsinvestor Mikkeline Hicks bor i Houston i Texas, hvor hun har tre børn og tre plejebørn. Hun er dobbelt statsborger og har været i USA i 17 år. (Foto: (privatfoto))

    Debatten om adgangen til skydevåben er igen blusset op i USA efter endnu et skoleskyderi.

    Tirsdag blev mindst 19 børn og to voksne dræbt på Robb Elementary School i Uvalde i den amerikanske delstat Texas.

    Men spørger man en dansk mor, der dagligt sender sine børn i skole i den samme stat, er problemet ikke adgangen til våben.

    - Jeg synes, at det er rigtigt, rigtigt trist, men jeg synes også, at det er rigtig trist, hvis vi gør det her politisk, siger 44-årige Mikkeline Hicks.

    Hun bor lidt uden for Houston, hvor hun til dagligt tager sig af seks børn. Tre, som hun har selv sammen med sin mand, og tre, som hun er plejemor for.

    Hun mener, at det er forkert, når debatten i USA atter kommer til at handle om, hvorvidt man skal indskrænke adgangen til våben og for eksempel indføre skærpede baggrundstjek eller forbyde visse former for automatvåben.

    - Det her har ikke noget med våben at gøre, siger hun.

    - Det handler om et barn, der har problemer, som ikke har det godt, og som gerne vil have sine 15 minutters berømmelse, siger hun.

    Den formodede gerningsmand bag tirsdagens skyderi er ifølge politiet en 18-årig, der også var elev på skolen. Han blev selv dræbt af politiet, men ikke før han var trængt ind i et klasselokale og havde dræbt mindst 21 personer.

    Ifølge guvernøren i Texas, Greg Abbott fra Republikanske parti, har myndighederne dog ikke kendskab til, at gerningsmanden skulle have psykiske problemer. Det fortæller han ifølge nyhedsbureauet Reuters på et pressemøde onsdag aften dansk tid.

    Motivet er ukendt, men ifølge politiet tyder alt på, at den 18-årige handlede alene. Ifølge Texas-senatoren Roland Gutierrez købte den formodede gerningsmand to skydevåben kort efter sin 18-års-fødselsdag.

    De her børn får det så dårligt. De kan ikke engang gå hjem og få en pause, før de igen skal hen og drilles i skolen. Det fortsætter hele tiden.
    Mikkeline Hicks, mor

    Flere amerikanere kalder derfor igen på strammere våbenlovgivning. Blandt andet Nicole Hockley, der for snart 10 år siden mistede sin søn, Dylan, i et skoleskyderi på Sandy Hook Elementary School i Connecticut.

    - På dage som disse er jeg forfærdet og rasende over, at USA ikke har stoppet disse dødelige angreb på vores børn, skriver hun i en debatindlæg i avisen USA Today.

    - Våbenvold og skoleskyderier burde ikke ske. Alle børn, der går i skole, bør komme hjem. Sammen kan vi stoppe disse tragedier, skriver Nicole Hockley.

    Hun er medstifter og direktør, for organisationen Sandy Hook Promise, der arbejder for at forbyde, at private kan købe den slags stormgeværer, som man bruger i militæret.

    Folk sørger foran Robb Elementary School i Texas, hvor mindst 19 børn og to voksne tirsdag blev dræbt. De dræbte børn var mellem syv og ti år gamle. (Foto: NURI VALLBONA © Ritzau Scanpix)

    Men Mikkeline Hicks mener ikke, at våben er problemet.

    - Det handler om det miljø, vi har skabt med alle de her ulykkelige børn og teenagere. Og alt det her med sociale medier. Man skal være på en bestemt måde, og man skal have likes, og jeg tror, at det er der, vi skal gribe fat, siger hun.

    - Jeg tror udelukkende, at det er der, problemet er, siger hun.

    - For hvis man vil have et våben, så kan man skaffe et våben. Det er jeg sikker på, at man kan i mange lande, hvis det virkeligt er det, man vil, siger hun.

    Så du tænker ikke, at det med at begrænse adgangen til skydevåben på nogen som helst måde er en del af løsningen?

    - Nej. Det er et helt andet sted, vi skal tage fat. Nu svarer jeg ikke på spørgsmålet, men alligevel... For eksempel er min datter på 13 år blevet drillet i skolen, men det stopper jo ikke i skolen, det fortsætter på sociale medier derhjemme, fortæller hun.

    - De her børn får det så dårligt. De kan ikke engang gå hjem og få en pause, før de igen skal hen og drilles i skolen. Det fortsætter hele tiden. De bliver ikke inviteret til et eller andet, mens de kan se, deres andre venner blive inviteret. Der er simpelthen så mange ulykkelige børn, siger hun.

    Hendes mand, Eric, er politibetjent, og hun kender personligt nogle af de betjente, der holder vagt på de lokale skoler. De fortæller, siger hun, om ulykkelige børn, og mangel på betjente, så den samme betjent må passe på flere skoler samtidigt.

    - Som jeg forstår det, er det også tilfældet i denne sag, at han var på den anden skole, siger hun.

    Vi opdrager vores børn til, hvordan man skal forholde sig til våben, hvordan skal man passe på og låse dem inde på den rigtige måde.
    Mikkeline Hicks, mor i Texas

    - Hvis han havde været på den skole, så var der ikke så mange, der var døde. En løsning kunne også være, at der kom flere politifolk på hver skole, siger Mikkeline Hicks.

    Hun tænker meget på de forældre, hvis børn aldrig kom hjem fra skole tirsdag.

    - Det kan jeg næsten ikke bære at tænke på. Hvor forfærdeligt det må være for de forældre. Og hvor meget jeg elsker mine børn. Tænk, hvis det var dem, der var blevet skudt i skolen, siger hun.

    Hun har talt med sine to teenagebørn om skyderiet. Hendes søn, der er 14 år, ønsker sig en pistol, næste gang han har fødselsdag.

    - Han har jo været ude på skydebanen med min mand en gang om måneden og lært at skyde og om våbensikkerhed.

    - Så vi opdrager vores børn til, hvordan man skal forholde sig til våben, hvordan skal man passe på og låse dem inde på den rigtige måde, siger hun.

    Og hvis man så bliver gal i skralden en dag, der tænker du ikke, at det er farligt at have den slags liggende?

    - Nej, ikke hvis man er … Og nu siger jeg noget, der gør danskerne gale... hvis man er mor og far hjemme med sine børn og taler med dem dagligt. Og mor går hjemme, og hun altid har tid til en snak, og hvis man er gal over noget, så ved man, at man kan komme til sin mor eller far. Så tror jeg, at det nok skal gå, siger hun.

    Opdatering: Artiklen er opdateret med oplysninger om, at myndighederne ifølge guvernøren ikke har kendskab til, at den formodede gerningsmand skulle have psykiske problemer.

  4. I dag kl. 20:44

    Længe ventet rapport om fester i Downing Street er landet: 'Jeg vil ikke sætte mine penge på, at de får væltet Johnson'

    Boris Johnson siger, at han tager det fulde ansvar, efter offentliggørelsen af den længe ventede Partygate-rapport. (Foto: Leon Neal © Ritzau Scanpix)

    - Jeg vil gerne sige, at jeg tager det fulde ansvar for alt, hvad der er foregået på min vagt.

    Sådan lød det i dag fra Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, da han talte i det britiske parlament, Underhuset.

    Kort forinden var en længe ventet rapport blevet offentliggjort. I rapporten har embedskvinden, Sue Gray, undersøgt en række fester, der er foregået i Johnsons embedsbolig, Downing Street 10, under coronanedlukningen i landet.

    Sue Grays rapport har lagt vægt på, at det er op til lederskabet i Downing Street 10 at tage det fulde ansvar, og det gør jeg naturligvis.
    Boris Johnson

    - Sue Grays rapport har lagt vægt på, at det er op til lederskabet i Downing Street 10 at tage det fulde ansvar, og det gør jeg naturligvis, sagde Boris Johnson uden at komme nærmere ind på, hvad han præcis tager ansvaret for.

    I rapporten beskrives blandt andet et miljø med en vild festkultur, der ved nogle lejligheder har indebåret både opkast og mindre slagsmål. Boris Johnson selv kobles med enkelte begivenheder, og han har da også modtaget en bøde af politiet for at bryde coronareglerne ved at deltage i en fejring af hans egen fødselsdag den 19. juni 2020.

    Overordnet set bringer den længe ventede rapport med tilnavnet ’Partygate-rapporten’ ikke meget nyt til bordet. Det vurderer Ole Helmersen, der er lektor ved CBS og ekspert i britiske forhold.

    - Der er nok nogle detaljer om særligt én af festerne i Downing Street, som måske kan siges at vise noget nyt. Der er et billede af ham, hvor han står med glas hævet og åbenbart holder en tale i et forholdsvis lille rum, hvor der er ganske mange mennesker til stede og står en hel del af, hvad der ligner vinflasker.

    Dette billede fra Sue Grays rapport viser Boris Johnson ved en fest i Downing Street 10 den 13. november 2020, hvor Storbritannien var lukket ned af corona. (Foto: SUE GRAY REPORT / GOV.UK © Ritzau Scanpix)

    - Det er i forbindelse med en afskedsreception for en af hans nære kommunikationsmedarbejdere. Han har tidligere sagt i Parlamentet, at han ikke var til stede, så der er måske noget der, siger Ole Helmersen.

    Spørgsmålet er nu, hvilke konsekvenser – hvis nogen – den vilde festkultur og de mange fester får for Boris Johnson. Det er op til de konservative parlamentarikere fra hans eget parti at afgøre.

    På den ene side af vægtskålen er han et aktiv for partiet, fordi han er god til at vinde valg.
    Ole Helmersen, lektor på CBS

    - Om det får nogen konsekvenser for ham, må tiden vise. Det er jo kun hans eget konservative parti, der kan drage nogle konklusioner og tage nogle konsekvenser af rapporten, hvis de ønsker det. Og det har de hidtil ikke ønsket, siger Ole Helmersen.

    - På den ene side af vægtskålen er han et aktiv for partiet, fordi han er god til at vinde valg. På den anden side af vægtskålen begynder nogen måske at synes, han er lidt for meget en belastning for partiet, når han bliver ved med at være rodet ind i den her skandale. Hvornår balancepunktet nås, kan jeg ikke sige noget om, men jeg er ret sikker på, at en del politikere sidder med de overvejelser i øjeblikket.

    De seneste måneder har Boris Johnson adskillige gange stået skoleret i Underhuset, hvor han hver onsdag skal svare på spørgsmål fra parlamentsmedlemmerne. I dag var ingen undtagelse, og kritikken haglede igen ned over Johnson fra oppositionen.

    Gå af før dette parlament er nødt til at fjerne dig, lød det fra den skotske socialdemokrat,
    Ian Blackford, britisk politiker

    - Denne rapport står som et monument over hybris og arrogance fra en regering, der mente, at der gjaldt nogle regler for dem, og nogle andre regler for alle andre, sagde Labour-formand, Keir Starmer, mens en anden kom med et forslag:

    - Premierminister, tiden er udløbet. Gå af, gå af. Gå af før dette parlament er nødt til at fjerne dig, lød det fra den skotske socialdemokrat, Ian Blackford, fra SNP.

    Labour-leder, Keir Starmer, har i månedsvis været bannerfører i kritikken af Boris Johnson. (Foto: JESSICA TAYLOR © Ritzau Scanpix)

    De næste dage venter formentlig en offentlig debat om Sue Grays endelige rapport, om Boris Johnsons indblanding i og ansvar for festerne, om kulturen i regeringskontorerne og om Downing Street 10.

    Jeg vil ikke sætte mine penge på, at de får væltet ham nu
    Ole Helmersen, lektor på CBS

    Ender det så med at koste Boris Johnson topjobbet i britisk politik? Sandsynligvis ikke, mener Ole Helmersen.

    - Boris Johnson har jo overlevet det mest utrolige. I denne sag har han formentlig overlevet noget, som stort set ingen andre politikere ville kunne. Så jeg vil ikke sætte mine penge på, at de får væltet ham nu. Men det ser i hvert fald ikke bedre ud for ham.

  5. I dag kl. 20:42

    Casper har padlet Danmark rundt stående på et surfbræt: Det har været det vildeste

    Casper Steinfath har siden 2. april sejlet landet rundt. Han ankommer efter planen tilbage i Klitmøller efter cirka 1.450 kilometer. (Foto: Foto: Kasper Bøttern)

    Der er langdistance, ekstrem- og ultradistancer. Og så er der, hvad Casper Steinfath selv finder på: 1.400 kilometers sejllads rundt om de danske kyster på et Stand Up Paddle-bræt - også kendt som et SUP-board. Og det hele klaret på et par og halvtreds dage, mens de vinterlige strøg knap havde sluppet landet endnu.

    - Det har været det vildeste, jeg har aldrig nogensinde prøvet noget lignende. Det har presset mig ekstremt - både fysisk men også psykisk, siger 28-årige Casper Steinfath fra sit bræt et sted ud for kysten ved Thyborøn.

    Han er onsdag i gang med den sidste del af sin Danmarks-rundsejling, og i dag er distancen 70 kilometer.

    - Det blæser noget mere fra vest, end prognoserne sagde, så det betyder, at jeg hele tiden bliver presset ind mod kysten. Så det kan godt være, jeg først er inde i aften omkring 7-8-tiden, siger han.

    Turen startede tilbage i april, hvor han satte sit bræt i vandet ud for Klitmøller, hvor han normalt bor. Normalen de seneste to måneder har dog været det telt, der er surret fast sammen med resten af oppakningen på brættet.

    - Wow, der kom lige et marsvin, udbryder han midt i et svar. De pludselige hændelser og den mentale forberedelse på, at han ikke ved, hvad der venter ved næste paddel-tag, har været en del af turens udfordringer.

    - Der er så mange perspektiver på sådan en tur. Det har virkelig presset mig ud i stadier, jeg ikke vidste, jeg kunne kapere. Jeg har padlet mellem 6 og 14 timer hver dag. Bevægelsen er ikke så hård, men når jeg er i gang i så lang tid, så føler man sig pludselig som en zombie.

    Hele turen er foregået ud for kysterne, og med undtagelse af nogle øer har de fleste landsdele og øer været inden for rækkevidde i løbet af de seneste måneders sejllads.

    En enkelt del af landet fik han også oplevet på gåben, da han valgte at krydse Sønderjylland til fods med sit bræt og oppakning på en hjemmebygget vogn. Den trak han efter sig, inden han satte brættet i Vadehavet.

    Jeg kan jo ikke finde et rationelt argument for, at jeg skal gøre det, når jeg ligger i soveposen og fryser, og kroppen er helt brugt.
    Casper Steinfath

    De mange timer alene på bølgerne har også givet plads til tankerne, fortæller Casper Steinfath.

    Særligt inden turen spekulerede han på, hvordan man psykisk motiverer sig til den forestående udfordring.

    - Svaret kom faktisk først to til tre uger inde i turen. For mig handlede det om, at jeg skulle blive tilpas med, at min krop er helt udmattet. Derfra tog min rutine over. Den ved, at jeg kan.

    - Et paddeltag, fem paddeltag, ti paddeltag og pludselig er dagen godt i gang. Jeg kan jo ikke finde et rationelt argument for, at jeg skal gøre det, når jeg ligger i soveposen og fryser, og kroppen er helt brugt.

    At fokuserere på vanen og det endelige mål har indtil videre været tilstrækkeligt til at få motivation til de tusindvis af paddeltag, og der har ikke været mange andre inputs på bølgerne. En enkelt lydbog er han dog nået igennem: 'The Subtle Art of Not Giving a F*ck'. Et budskab, han kunne relatere til, når han blev nødt til at fokusere på bølgerne omkring sig.

    - Det var vildt spændende at være i, det var et punkt, hvor jeg ikke bekymrede mig så meget og bare lyttede til kroppen, jeg reagerede på instinkter. Hey, det er okay, din krop er helt ødelagt, men du klarer det.

    De fleste kyster har haft den 28-årige verdensmester i SUP forbi. Her er det ved Møns Klint. Foto: Kasper Bøttern

    Da denne linje skulle skrives, ringer telefonen. Det er Casper Steinfath i den anden ende. Han vil sikre, at billeder og videoer, han har sendt afsted, er kommet frem. Og så vil han lige opdatere på vejret. Vinden er gået i sydvest og hjælper nu på fremdriften med middelvind på omkring ti meter i sekundet. Så Casper Steinfath retter sig selv.

    - Lige nu kører det bare, jeg er i hvert fald hjemme i aften, siger han med et grin. Den optimisme har han ikke kunnet holde under hele turen, fordi vejret også har givet ham næsten alle facetter. Fra 20 grader og sol ved Ebeltoft til en snestorm omkring Hirtshals.

    Det er vand, men det er ikke bare vand. Ikke to dage er ens. Bølger, vind, strøm, man bliver nødt til at være opmærksom på, at det ændrer sig.
    Casper Steinfath

    - Jeg tænkte på, hvordan vi danskere plejer at være glade for snevejr... de første 30 minutter, og derfra er vi trætte af det. Da jeg havde padlet i en snestorm i seks til syv timer, havde jeg ikke den samme fascination af sne, siger han og griner.

    Andre gange har vejret også direkte truet den videre færd. Eksempelvis efter gåturen mod Vadehavet.

    - Jeg blev virkelig forskrækket, da jeg var lige omkring Rømø. Jeg havde ikke holdt godt nok øje med vejrudsigten, så pludselig hørte jeg et kæmpe brag, og der var en tordencelle lige øst for mig. Men alt gik godt, jeg kom i land og fik søgt ly.

    Forårsturen er bare en af mange, som den forsvarende verdens- og europamester i Stand Up Paddle har begivet sig ud på det seneste år, men denne gang har det også været den hårdeste tur, han og brættet har overkommet. Og det har givet tanker, der vil vare ved, når han igen har et knap så gyngende underlag.

    En selfie fra Vesterhavet onsdag formiddag, hvor der stadig venter cirka 50 kilometer inden hjemstavnen Klitmøller er i sigte. - Drømmescenariet er at fange en bølge og gå i land og give min mor et kram og et kys til forlovede. Foto: Casper Steinfath

    - Jeg har helt sikkert fået en portion ydmyghed, det får man af det barske vand i Danmark, og giver respekt for vandet. Det at være tilstede, hvor det betyder noget. Hver halve time skal jeg lige kigge op og se, hvor jeg er, og hvor meget jeg er i live. Det er så lidt abstrakt, som noget kan være, siger han med knap 30 kilometer tilbage til Klitmøller. Og når han er der, vil han også tænke på lærdommen fra brættet og bølgerne.

    - Jeg vil være bedre til at opsøge de tidspunkter, hvor man føler sig fordybet. Det giver perspektiver. Jeg har fået styr på min radar og ved, at værdier som familie er noget, jeg måske har taget for givet før, og jeg vil gerne være tilstede for min forlovede, mor og far, og værdsætte nære relationer noget mere. Rejse mindre og være der (hjemme i Klitmøller, red.) mere.

    Du kan se hele Casper Steinfaths rute her.

  6. I dag kl. 20:16

    GOG tog første stik i DM-semifinale, da Mathias Gidsel gjorde comeback

    Efter fire måneders skadespause var Mathias Gidsel onsdag tilbage på håndboldbanen. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Ritzau Scanpix)

    Mathias Gidsel er blevet sin skade fra EM-bronzekampen mod Frankrig i januar kvit.

    Onsdag aften var den danske landsholdskomet tilbage i aktion, da han og GOG besejrede Skjern Håndbold med 33-23 i den første af maksimalt tre DM-semifinaler.

    På hjemmebanen i Gudme var den 23-årige dansker at finde på banen fra start, hvor han af naturlige årsager ikke var i samme vigør, som man har set på landsholdet.

    Den danske landsholdsback fik dog sat fire scoringer ind og hjalp dermed holdkammeraterne til et godt udgangspunkt.

    De to mandskaber mødes igen i Skjern om en uge, hvor GOG med en sejr eller et uafgjort resultat vil være klar til DM-finalerne.

    I den anden semifinaleduel spiller Aalborg Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg senere onsdag aften ligeledes første kamp.

  7. I dag kl. 19:57

    Claus Hjort Frederiksen: Sag om læk af statshemmeligheder fortsætter hos anklagemyndigheden

    Sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om læk af statshemmeligheder fortsætter nu hos anklagemyndigheden.

    Det oplyser Claus Hjort Frederiksen på Facebook.

    Justitsministeren har ifølge Claus Hjort Frederiksen returneret hans sag til Rigsadvokaten, da der ikke kunne samles et flertal i Folketinget for at ophæve den tidligere forsvarsministers immunitet og dermed ikke kan rejses tiltale.

    - Jeg tager det oplyste til efterretning og går fremtiden i møde med sindsro.

    - Som det er fremgået af mine hidtidige udtalelser i anledning af sagen, er det min faste overbevisning, at jeg ikke har gjort noget forkert, og da slet ikke noget, der minder om landsskadelig virksomhed, skriver Claus Hjort Frederiksen på Facebook.

    Det er uvist, om det betyder, at der kan blive rejst en tiltale mod Hjort, når han ikke længere er beskyttet af sin immunitet som folketingsmedlem.

    En række af Folketingets partier har ikke villet stemme for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet, da Folketinget ikke har kunnet få indsigt i sagens karakter.

  8. I dag kl. 19:40

    Snydt for kontanthjælp: Politisk flertal vil have minister til at undersøge sagen

    Et politisk flertal vil nu have beskæftigelsesministeren på banen i sagen om kontanthjælpsmodtagere, der ulovligt får frataget støtte.

    Enhedslisten, SF, Radikale, Dansk Folkeparti og Venstre vil have ministeren til at pålægge kommunerne at få undersøgt sagen til bunds.

    DR Nyheder kunne i går fortælle, at kommunernes it-systemer automatisk har sænket ydelsen for kontanthjælpsmodtagere, selvom de har begrænset arbejdsevne.

    - Jeg kommer til at tage fat i beskæftigelsesministeren for at høre, hvad han vil stille op, siger Samira Nawa fra de Radikale.

  9. I dag kl. 19:22

    Bevæget DR-korrespondent i Uvalde: 'Det er en by i dyb sorg'

    Et voldsomt skoleskyderi fandt i går sted i den amerikanske by, Uvalde, i den sydlige del af delstaten Texas. DR’s korrespondent i USA, Lillian Gjerulf Kretz, er i dag ankommet til den sørgende by, hvor myndighederne stadig arbejder på at identificere ofre.

    - Det er en by i dyb, dyb sorg. 19 børn og to lærere på byens lokale skole er døde. Adskillige børn er stadigvæk indlagt, og nogen af dem er stadig i kritisk tilstand. Bag mig er myndighederne i gang med at kalde forældrene ind i takt med, at man forsøger at identificere de her børn, fortæller en bevæget Lillian Gjerulf Kretz.

    - Når vi taler om, at forældre har været nødt til at levere DNA-materiale, er det, fordi der blev brugt et semiautomatisk våben ved det her forfærdelige skoleskyderi, og derfor er det den slags, der skal til, for at forældrene kan finde ud af, om det er deres barn, man nu har fundet.

    Angrebet på Robb Elementary School i Uvalde er 27. gang, der er et skyderi på en amerikansk skole alene i år.

    I videoen øverst i artiklen kan du se Lillian Gjerulf Kretz berette fra Uvalde i Texas.

  10. I dag kl. 18:46

    Ukraines udenrigsminister kritiserer Nato: 'De gør bogstaveligt talt ingenting'

    Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, siger, at Nato "bogstaveligt talt intet foretager sig på baggrund af Ruslands invasion af hans land".

    Kritikken af den vestlige alliance blev fremsat på Verdens Økonomiske Forum i alpebyen Davos i Schweiz, skriver Ritzau.

    - Nato som en alliance, som en institution, er røget helt ud på sidelinjen og gør bogstaveligt talt ingenting. Jeg er ked af at sige det, siger Kuleba.

    Modsat roser han EU for deres støtte til Kyiv.

    Ifølge udenrigsministeren har Bruxelles truffet "revolutionære, epokegørende beslutninger, som de ikke engang selv havde ventet at træffe."

  11. I dag kl. 18:22

    Mange flere kontanthjælpsmodtagere kan være blevet trukket ulovligt i kontanthjælp: Politisk flertal vil have ministeren på banen

    Sagsbehandlingssystemerne i landets kommuner er sat op til helt automatisk at tage kontanthjælp fra borgere, til trods for at de har en så begrænset arbejdsevne, at kommunerne slet ikke må fratage dem deres hjælp. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix Denmark)

    "Rystet", "Kæmpe monster" og "helt galt".

    Sådan beskriver flere partier det faktum, at kontanthjælpsmodtagere ulovligt er blevet trukket i kontanthjælp.

    - Denne her sag skal undersøges til bunds. De mennesker der ikke har fået de penge, de er berrettiget til, skal have dem, siger Karsten Hønge, der er beskæftigelsesordfører i SF.

    I går kunne DR fortælle, at sagsbehandlingssystemerne i landets kommuner er sat op til helt automatisk at tage kontanthjælp fra borgere, til trods for at de har en så begrænset arbejdsevne, at kommunerne slet ikke må fratage dem deres hjælp.

    - Vi må jo have oprydning i vores ydelsessystem og kontanthjælpssystem helt generelt, siger Samira Nawa, der er beskæftigelsesordfører i Radikale Venstre. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Og det er helt uacceptabelt, mener De Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa (RV).

    Det viser jo alt, hvad der er galt med vores beskæftigelsessystem, at vi ikke ser på mennesket som individer, men som nogen, der skal opfylde nogle forskellige krav i et system. Sådan hænger verden jo ikke sammen
    Samira Nawa, beskæftigelsesordfører i Radikale Venstre

    - Det viser jo alt, hvad der er galt med vores beskæftigelsessystem, at vi ikke ser på mennesket som individer, men som nogen, der skal opfylde nogle forskellige krav i et system. Sådan hænger verden jo ikke sammen, siger Samira Nawa.

    Det kommer også helt bag på Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Rene Christensen, at den slags kan ske i det kommunale system.

    - Jeg bliver faktisk lidt rystet over, at vi har fået sådan et system, for det er jo en rettighed, folk har, og det er jo deres forsørgelsesgrundlag, som de bliver trukket i, siger Rene Christensen.

    Allerede i 2020 fik Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) mistanke om problemet. Derfor bad styrelsen kommunerne om at undersøge udvalgte ugifte kontanthjælpsmodtagere med begrænset arbejdsevne.

    Men der kan være tale om en større gruppe end den, der er blevet undersøgt. Det mener professor i socialret ved Aalborg Universitet, John Klausen.

    - Der er utvivlsomt flere end dem, vi allerede har fået afdækket. Og der er god grund til at få afklaret, hvor mange det faktisk handler om. Der er altså en række borgere, der ikke har reageret på de her varslingsbreve og afgørelser, siger John Klausen.

    I Randers Kommune har man undersøgt problemet med it-systemet - og her bekræfter Per Damgaard Petersen, der er afdelingsleder i Jobcenter Randers, at problemet gælder for flere, end man først har undersøgt.

    Der er også nogen andre, som er blevet reduceret i deres ydelser, lyder det fra Per Damgaard Petersen, afdelingsleder i Jobcenter Randers.

    - Vi har simpelthen været inde og undersøge de borgere, som var gifte og omfattet af 225-timers-reglen for at se, om der også var sket fejlagtig reduktion af deres ydelser. Og den viste, at det var der også sket der i nogle tilfælde, siger Per Damgaard Petersen.

    Samtlige kommuner bør undersøge omfanget på samme måde, lyder det fra Rene Christensen.

    - Der skal rettes op hurtigst muligt, man skal standse ulykken, for det skal ikke fortsætte, siger Rene Christensen (DF) om, at kontanthjælpsmodtagere ulovligt er blevet trukket i kontanthjælp. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    - Kommunerne skal overholde lovgivningen, og den er fuldstændig klar. Det er en ulovlig handling, og derfor bør kommunerne gå ind og tjekke alle deres sager og se, om nogen er blevet trukket ulovligt, siger han og fortsætter.

    - Det må ikke være en sovepude, hvor kommunerne siger: "hvis der ikke er blevet klaget, så gør vi ikke noget ved det". De mennesker skal have deres penge tilbage.

    Et politisk flertal bestående af Enhedslisten, SF, Radikale, Dansk Folkeparti og Venstre vil nu bede beskæftigelsesministeren om at finde en løsning.

    Partierne vil have ministeren til at pålægge kommunerne at få undersøgt sagen til bunds.

    - Jeg kommer til at tage fat i beskæftigelsesministeren for at høre, hvad han vil stille op. Om det er den ene eller anden løsning. Men jeg synes, der er nogen, der er nødt til at tage det her op. Noget skal i hvert fald gøres, siger Samira Nawa fra de Radikale.

    I Enhedslisten kalder beskæftigelsesordføreren sagen for "et kæmpe monster".

    Hver kommune skal gennemgå de her regler og se, om de har overholdt loven. Det er jo ulovligt at tage penge fra syge borgere, og det skal kommunerne rydde op i, og det haster.
    Viktoria Velasquez, beskæftigelsesordfører i Enhedslisten

    - Hver kommune skal gennemgå de her regler og se, om de har overholdt loven. Det er jo ulovligt at tage penge fra syge borgere, og det skal kommunerne rydde op i, og det haster, siger Viktoria Velasquez.

    Men det er også vigtigt at sikre, at det ikke sker igen fremover, siger DF's Rene Christensen.

    - Jeg vil gå til ministeren og sikre mig, at der bliver lavet stikprøvekontrol på alle 98 kommuner og se, om man får betalt de her penge tilbage. Også skal der være en løsning på det her, siger han.

    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) anerkender problemet, men lover ikke en omfattende undersøgelse. Han vil først have afdækket, om der er behov for en større undersøgelse.

    Jeg er enig med det politiske flertal for der er ingen af os, der kan leve med, at de borgere har mistet rettigheder, som de har krav på, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

    - Jeg har kun én interesse som minister for området, og det er, at ingen borgere bliver trukket uretmæssigt i ydelse, og hvis det så også betyder at få afdækket det yderligere, så må vi gøre det, siger Peter Hummelgaard og fortsætter.

    - Helt grundlæggende, så er det kommunernes ansvar, at der bliver administreret efter loven, og at ingen borgere uretmæssigt bliver trukket i ydelse, siger han.

    I det omfang der er sket fejlagtige udbetalinger og ydelser, det er klart, så skal borgerne have den ydelse, de har krav på. Det behøver vi ikke at gøre kommunerne opmærksom på, for det er de opmærksomme på
    Morten Mandøe, direktør for beskæftigelses- og integrationsområdet, KL

    Ifølge direktør for beskæftigelse- og integrationsområdet i KL, Morten Mandøe, er det ikke KL's opgave at opfordre kommunerne til at foretage en undersøgelse af, hvilke borgere, der kan være omfattet af sagen.

    Vil KL opfordre kommunerne til at gennemgå alle de sager, hvor borgere uretmæssigt kan være blevet frataget kontanthjælp på grund af denne her automatik?

    - Det vi vil opfordre kommunerne til, det er at forsøge at indsætte en slutdato, der er så langt ude i fremtiden, sådan så man sikrer, at der ikke sker uretmæssig nedsætning i ydelser fremadrettet. Derudover vil vi også bede kommunerne om at foretage nogle revisioner altså kontroller af området, for netop på stikprøvevis identificere, om der er nogle borgere, der uretmæssigt har fået nedsat sine ydelser, siger Morten Mandøe.

    Så I vil ikke svare på, om I vil opfordre kommunerne til at gennemgå alle de sager, hvor borgere ulovligt kan være blevet frataget deres ydelser?

    - Det er den enkelte kommunes egen beslutning. Det er en rigtigt god idé, at man kan lave nogle kontroller, hvorvidt man kan identificere, hvorvidt der er en udfordring eller sket en fejl, siger Morten Mandøe.

    Det er den enkelte kommunes egen beslutning, om man vil lave en undersøgelse, lyder det fra Morten Mandøe, der er direktør for beskæftigelses- og integrationsområdet i KL.

    Han forventer, at kommunerne udbetaler penge til de borgere, der ulovligt er trukket i kontanthjælp, hvis kommunerne finder frem til dem.

    - I det omfang der er sket fejlagtige udbetalinger og ydelser, det er klart, så skal borgerne have den ydelse, de har krav på. Det behøver vi ikke at gøre kommunerne opmærksom på, for det er de opmærksomme på, siger Morten Mandøe.

  12. I dag kl. 18:21

    Journalist bag protest på russisk stats-tv modtager europæisk menneskerettighedspris

    Marina Ovsjannikova, der demonstrerede på russisk stats-tv, modtager i dag en menneskerettighedspris for sin demonstration. (Foto: CHANNEL ONE)

    Måske kan du huske navnet Marina Ovsjannikova. Hvis ikke, kan du måske bedre huske billederne af en kvinde, der holdt et skilt op på russisk stats-tv, hvorpå der stod ”ingen krig".

    Videoen af den russiske journalist gik verden rundt, da hun mandag den 14. marts løb ind bag nyhedsværten, der var i gang med aftenens udsendelse. På plakaten havde Marina Ovsjannikova skrevet: ”Stop krigen, tro ikke på propagandaen. De lyver for jer” på russisk.

    Knap fem sekunder nåede hun at være på, før kameraet klippede væk fra hende og viste et indslag.

    På baggrund af den episode modtog hun i dag Vaclav Havel-prisen, der er en menneskerettighedspris, der hvert år uddeles til personer, der ifølge prisuddelerne på enestående vis gør en indsats for menneskerettighederne.

    Samme aften som hendes protest på russisk tv foregik, lagde hun en video op på internettet, hvori hun forklarede sin protest. Marina Ovsjannikova er født i Odesa og har en ukrainsk far og russisk mor. Hun voksede op i Rusland og begyndte at arbejde for den russiske tv-station Kanal 1 i 2003.

    - Jeg har været med til at lave propaganda for Kreml her. Jeg skammer mig over at have været med til at sprede løgne og at have hjernevasket russerne, lød det blandt andet fra den russiske journalist i videoen, der blev lagt ud på nettet.

    - De næste ti generationer vil ikke kunne fjerne skammen fra krigen.

    Se hele videoen, som Marina Ovsjannikova lagde ud på sociale medier, herunder.

    I dag arbejder den russiske journalist for det tyske medie Welt. Her er hun korrespondent og dækker Ukraine og Rusland.

    Efter hun startede sit nye job, har hun skrevet flere klummer om sit gamle arbejde ved en af Ruslands største tv-kanaler.

    I et af dem beskriver hun, hvordan en del af hendes arbejdsopgaver bestod i at gennemsøge internettet for dårlige historier om USA og andre vestlige lande.

    - En af opgaverne var konstant at fortælle, hvor dårligt livet i USA og i Vesten generelt er - også i Ukraine. Alle skulle fremstilles dårligt. Kun i Rusland var tingene altid rosenrøde, skriver Marina Ovsjannikova i et indlæg i Welt.

    Det har blandt andet fået den ukrainske NGO Vitsche Berlin til at være skeptiske overfor Marina Ovjsannikova.

    Med base i Tysklands hovedstad, arbejder organisationen for at hjælpe ukrainske flygtninge.

    Efter det tyske medie Welt annoncerede, at de havde hyret Ovsjannikova, protesterede Vitsche Berlin foran mediet. I en udtalelse skriver NGO'en, at de er imod hendes ansættelse, fordi ”det er umuligt at finde ud af, om Marina har stoppet sit samarbejde med Rusland.”

    - Der findes sådan noget som ex-propaganda eller ex-propagandist, lyder det fra aktivisterne i deres udtalelse.

    Den russiske stat ejer 51 procent af den russiske tv-kanal Kanal 1, hvor Marina Ovsjannikova arbejdede. (Foto: Ilya Naymushin © Scanpix Denmark)

    For en af stifterne bag Vitsche Berlin, Eva Yakubovska, er det nemlig svært at tro på, at Marina Ovsjannikova nu kan leve op til journalistiske standarder, som objektivitet i sin rapportering, efter at have produceret propaganda i flere år.

    Under organisationens demonstration af Marina Ovsjannikovas ansættelse ved Welt, svarede mediets chef for udlandsredaktionen, Klaus Geiger, at han er overbevist om, at hun er oprigtig.

    Til det amerikanske medie Politico har chefredaktøren for Welt, Ulf Porschardt, udtalt, at han synes, at man burde være mere åben overfor mennesker, der ikke længere ønsker at være en del af systemet i Rusland mere.

    - Og med vores historie i Tyskland, har vi haft kolleger, som har været journalister i det tidligere DDR, og som efterfølgende blev meget dygtige journalister her.

    Alligevel jubler organisationen ikke over, at Marina Ovsjannikova bliver prismodtageren af dette års Vaclav-Havel pris. De så hellere, at prisen blev delt ud til en anden journalist eller aktivist, der har arbejdet mod det russiske regime i flere år.

    - Når vi ikke sætter fokus på dem, siger vi det samme som Putins og Ruslands imperialistiske regime: I er alene. Ingen kerer sig.

    - Vi kæmper stadig ikke for lighed og menneskerettigheder. Vi kæmper bare om rampelyset, siger Eva Yakubovska.

    Ifølge hende er støtten til Ukraine altid vigtig - og hellere sent end aldrig.

    Dog er hun bekymret for, hvordan Marina Ovsjannikova bruger sin stemme med den platform, som hun nu har fået som korrespondent for Welt.

    En af den russiske journalists opgaver har indtil videre bragt hende til Moldova, hvor hun interviewede ukrainske flygtninge. Men det er ifølge Vitsche Berlin et helt forkert sted at bruge Ovsjannikovas kræfter.

    Hvis dem, der tør at sige fra bliver mødt med had fra begge sider, fra russere og ukrainere, så er det en gave til Kremls propaganda.
    Marina Ovsjannikova

    - I stedet for at skulle interviewe ukrainske flygtninge i Moldova, burde hun fortælle alt om sit tidligere arbejde.

    - Med de historier, som hun kan fortælle, kunne vi finde ud af, hvordan propagandaen fungerer, og hvordan vi kan overvinde den. Men lige nu misser vi den vigtigste historie, siger Eva Yakubovska.

    I en anden klumme i Welt skriver Marina Ovsjannikova, at det for hende lyder som en ny form for censur, hvis ikke hun skulle få lov til at arbejde for et vestligt medie, fordi hun tidligere har lavet propaganda.

    - Hvis dem, der tør at sige fra bliver mødt med had fra begge sider, fra russere og ukrainere, så er det en gave til Kremls propaganda, skriver hun i indlægget.

    - Så kan de bare sige "se, hvad der sker med jer, hvis i går imod os. Ingen vil takke jer, de vil bare ødelægge jer."

    Ifølge udlandschefen for Welt var netop det også en del af motivationen for at ansætte den russiske journalist. Til Vitsche Berlin sagde han, at hendes materiale kunne være med til at hjælpe andre russere til at vælge protestens vej.

    Den russiske statskontrollerede tv-kanal Kanal 1 er den ældste og en af de største tv-kanaler i Rusland.

    Her arbejdede Marina Ovsjannikova i 18 år, hvor hun som redaktør var en af de få mennesker i Rusland, der havde ubegrænset adgang til nyheder fra Vesten gennem nyhedsbureauer og medier som Reuters, BBC og The New York Times.

    - Jeg arbejdede på udlandsredaktionen. Jeg så reaktionerne på den anden side, jeg så, hvad folk sagde. Jeg så, hvordan vores regering løj, og det blev et symbol på Kreml – løgne og konstant kynisme.

    - Væmmelsen voksede over årene. Gennem de sidste år voksede det så meget, at jeg blev dødtræt af det, siger Marina Ovsjannikova til det amerikanske medie, Politico.

    Marina Ovsjannikova kunne forlade den russiske domstol den 15. marts, der var dagen efter hendes protest. (Foto: Reuters Tv)

    Da krigen startede, brugte den russiske Kanal 1 ifølge Marina Ovsjannikova ikke længere billeder fra internationale medier. Kun billeder, som russiske myndigheder havde lavet eller som deres korrespondenter sendte hjem, blev strålet ud i hjemmene til russiske borgere.

    - Vi viste ikke omfanget af den humanitære krise, flygtninge i Polen. Selvom jeg kunne se det på mine skærme, viste vi det tydeligvis ikke, siger Marina Ovsjannikova til Politico.

    Flere antikrigsdemonstranter i Rusland er blevet idømt bøder og fængselsstraffe, efter at en ny lov trådte i kraft i Rusland, der gør det strafbart med op til 15 års fængsel, hvis man spreder det, der ifølge russiske myndigheder er ”falske informationer”.

    Det indebærer blandt andet, at medier ikke må bruge ordet ”krig” i deres dækning af krigen i Ukraine. I stedet skal man kalde det en "militær specialoperation".

    Derfor fik det også skeptikere til at rynke brynene, da Marina Ovsjannikova kun skulle betale 30.000 russiske rubler, på det tidspunkt svarende til omkring 2.000 kroner, i bøde for den video, som efter protestaktionen blev lagt op på internettet.

    Marina Ovsjannikova har ikke modtaget nogen straf eller bøde for selve protesten, der foregik under live-udsendelsen på russisk-tv. (Foto: Reuters Tv)

    Men ifølge Marina Ovsjannikova var det Kremls genistreg at give hende en lille bøde, da det ifølge hende selv har ført til, at hverken russere eller ukrainere stoler på hende.

    - Kreml er ret kloge. De har tænkt det igennem og har en ret god strategi: De prøver på en hvilken som helst måde at devaluere min handling, siger hun til Politico, og fortsætter:

    - Jeg er hadet på begge sider, og for Kreml er det nyttigt. Jeg tror, at de gnider sig i hænderne over, hvor godt et stykke arbejde de har gjort, for at løse deres problem.

  13. I dag kl. 18:20

    Genistreg af en film tager abort-problematikken under kærlig behandling

    Den franske film vandt den prestigefyldte hovedpris, Guldløven, under Venedig Film Festivalen, da den enstemmige jury overrakte den eftertragtede statuette til filmens instruktør, Audrey Diwan. (© Wild Bunch)

    Altså, grundlæggende er 'Hændelsen' en lille film om en ung kvinde, der kæmper for at få en abort på et tidspunkt, hvor det ikke er tilladt at abortere.

    Det er naturligvis en seriøs krise – ingen tvivl om det – men som fortælling er det temmelig meget lige ud ad landevejen.

    Når 'Hændelsen' alligevel er en halvstor genistreg, skyldes det måden, fortællingen bliver fortalt. Alt er så sindrigt konstrueret og så præcist sat i scene omkring unge Anne, at 'Hændelsen' også fremstår som et katalog over de vigtige tematikker og problematikker omkring abort.

    Anamaria Vartolomei, der spiller hovedrollen som Anne, har vundet seks priser for sin rolle i 'Hændelsen'. For eksempel prisen som EFP Shooting Star til Berlins internationale filmfestival. (© Wild Bunch)

    På et tidspunkt i filmen vil Annes veninde, Brigitte, der er særligt glad for fyre, lige vise sine veninder noget.

    Hun sætter sig på sengen med en stor pude mellem benene og gnider underlivet frem og tilbage over puden. mens hun forklarer sin teknik for veninderne. Inden længe begynder hun at stønne, højere og højere, dybere og dybere. Pointen er klar. Unge kvinder har (også) en utæmmelig lyst, som de nogle gange skal have piftet luften ud af. Men piger skal jo være pæne. Såvel i 1960'ernes Frankrig som i dag.

    I et par andre scener bliver det understreget, at både unge mænd og kvinder har sex på hjernen. Forskellen er bare, at mænd kan lufte deres hormoner frit og springe på hvad som helst. Kvinder skal derimod hele tiden være i kontrol og passe på.

    I en fjerde scene bliver Anne snydt af en læge, der foregiver at hjælpe hende. I den sammenhæng får vi at vide, at hovedparten af franske læger i 1960'erne ikke mente, at kvinder skulle råde over deres egen krop og deres fremtid. Det var kulturelle og religiøse konventioner, der bestemte – ikke et rationalt forhold til en graviditets konsekvenser. Sådan er det som bekendt stadig flere steder i verden i dag – ikke mindst i USA.

    I en femte scene opsøger Anne den unge mand, der gjorde hende gravid. Han er ked af det – han troede, han passede på. Det er ikke alle unge mænd, der gør det.

    I en sjette scene vil Annes lærer på universitet gerne vide, hvorfor hun har været så ukoncentreret i en lang periode. "Har du været syg?" spørger han. Anne kan naturligvis ikke fortælle sandheden, men svarer kort. "Ja, med den sygdom, der gør kvinder til husmødre".

    Voila! Kompleksiteten omkring abort er på begavet vis pakket sammen i en lille historie.

    Filmen er baseret på den franske stjerneforfatter Annie Ernaux' roman af samme navn. (© Wild Bunch)

    Netop sygdommen, der "gør kvinder til husmødre" er sagens kerne for Anne – og for forfatteren Annie Ernaux, der selv oplevede det samme, da hun var ung i 1960'erne, og som har skrevet den roman, der er forlæg for filmen.

    Anne har andre planer for fremtiden. Hun vil uddanne sig og skrive. Hun har ikke tænkt sig at passe et barn, der skal vokse op og opdage, at det ikke var ønsket, bare fordi dele af samfundet har fundet på et dogme.

    Unge Anamaria Vartolomei er fremragende som kvinden i midten, Anne, der sårbart, men selvsikkert, insisterer på at leve sit eget liv. Instruktøren Audrey Diwan har nærmest konstant kameraet hængende på skuldrene af Vartolomei, uanset om hun er på universitet, er til fest, i bad, diskuterer med mere ærbare veninder eller har sex (hun er jo alligevel gravid i forvejen).

    Det kan godt være begivenhederne og historien fandt sted for 60 år siden, men ingen, der ser den her lille knyttede næve af en film, kan være i tvivl om, at kravet om fri abort lever og har det rigtigt godt.

  14. I dag kl. 18:15

    Priserne stiger - men det gør lønnen også: Største lønstigning i 13 år

    For hver måned, der er gået på det seneste, er dine penge blevet mindre værd. Men flere har også fået lønstigninger. Illustration: Søren Winther Nørbæk

    Det er næppe gået nogens næse forbi, at priserne er steget gevaldigt hen over de seneste mange måneder.

    Men det er altså ikke kun priserne, der har taget en himmelflugt.

    For i første kvartal af 2022 er lønnen steget med 3,8 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år, hvilket er de største lønstigninger i 13 år på det private arbejdsmarked. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

    Helt nøjagtigt er det den gennemsnitlige timeløn på DA's område, det drejer sig om. DA har over 25.000 medlemsvirksomheder og er en hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger herunder Dansk Erhverv og Dansk Industri.

    Ifølge Anders Borup Christensen, der er cheføkonom i DA, skyldes de høje lønstigninger flere faktorer.

    - Det afspejler den mangel på arbejdskraft, der har præget det danske arbejdsmarked de seneste måneder. Og så hænger det også sammen med den stigende inflation, vi har set i den danske økonomi, siger han.

    Blandt andet har bygge- og anlægsbranchen manglet arbejdskraft. Og det er især denne branche, der får hevet gennemsnittet op. Her er lønnen steget med 4,4 procent det seneste år.

    Se lønudviklingen i grafen nedenfor.

    Man skal dog ikke glæde sig for tidligt, for tegnebogen vil stadig indeholde færre penge sidst på måneden, end den har gjort tidligere.

    For selvom lønnen er steget med 3,8 procent, steg priserne for samme periode med 4,8 procent. Altså et procentpoint mere, og det svækker købekraften.

    Siden hen er priserne steget endnu mere, hvor inflationen i april lå på 6,7 procent, hvilket er den største stigning i næsten 40 år.

    Derfor skal medarbejdere kæmpe for at få endnu mere, lyder det fra fagforeningen 3F, der har over 260.000 medlemmer.

    - Det er da ubehageligt at gå på arbejde og opleve, at købekraften af ens løn falder. Men det er jo en konsekvens af, at inflationen er steget så hurtigt og kraftigt.

    - Vores medlemmer skal selvfølgelig tage bestik at situationen ude på virksomhederne. Lige så vel som virksomhederne forsøger at sende de stigende omkostninger videre i form af højere priser, må vores medlemmer kigge på deres stigende omkostninger og dække det ind på den bedst mulige måde, siger Frederik I. Pedersen, der er cheføkonom i 3F.

    Det er ikke noget, der slå bunden ud af lønmodtagernes økonomi.
    Anders Borup Christensen, cheføkonom i DA

    Hos DA mener man dog, at de danske lønmodtagere i forvejen er godt polstret mod de stigende priser.

    - Vi har haft en otte-årig lang periode, hvor reallønnen er steget med 13 procent. Nu falder den så med en procent, og det er ikke noget, der slå bunden ud af lønmodtagernes økonomi, siger Anders Borup Christensen, der er cheføkonom i DA.

    Man skal dog huske på, at lønudviklingen kun gælder for DA's medlemmer, der er på det private arbejdsmarked - og ikke alle danskere. For de offentlige ansatte ser det nemlig noget værre ud.

    Deres overenskomster giver en lønstigning på under to procent, hvilket svækker deres købekraft betydeligt.

    Den stigende løn kan dog også blive et længerevarende problem for danskerne, selvom mere i løn lyder skønt, nu hvor priserne stiger.

    Men på sigt kan det få stor betydning for de danske virksomheder.

    - Det presser virksomhederne, der i forvejen er presset af inflationen. Oven i det kommer nu høje lønstigninger, og det presser deres konkurrenceevne, og deres muligheder for at konkurrere på vores eksportmarked, siger Anders Borup Christensen.

    Og det er ikke kun konkurrenceevnen, der kan blive påvirket. Udviklingen kan nemlig holde hånden under efterspørgslen - og dermed forlænge levetideninflationen.

    Det siger DR Nyheders erhvervskorrespondent, Jakob Ussing.

    - På den ene side er den svækkede købekraft som følge af prisstigningerne både et problem for den enkelte, hvor pengene rækker kortere, men også for økonomien, hvis det fortsætter sådan i længere tid, da forbruget kan aftage så meget, at hele økonomien går i bakgear, siger han.

    - På den anden side øger prisstigningerne presset for tilsvarende massive lønstigninger, men det vil kunne have den negative effekt, at inflationen så bare presses yderligere opad og kan risikere at komme ud af kontrol.

    Den klassiske måde at tøjle inflation på er, at centralbankerne hæver renterne, og dermed dæmper efterspørgslen.

    Mange økonomer mener, at centralbankerne er kommet meget sent i gang med at hæve renterne. Når inflationen først har nået nuværende niveau, er det vanskeligt at tøjle den uden at lande pladask på maven, fortæller Jakob Ussing.

    - Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken herhjemme håber på en blød landing på den måde, at den nuværende inflation får forbruget og økonomien til at miste lidt fart og på den måde tøjler inflationen, men uden at miste al farten, så mere normale tider dermed kan vende tilbage.

    - Vel at mærke uden en byge af massive rentestigninger. Men om det er ønsketænkning eller realistisk, vil de kommende måneder vise, siger han.

  15. I dag kl. 18:05

    Fem skoleskyderier, der rystede USA

    En af de største skoleskyderier satte gang i March for Our Lives-bevægelsen, der kæmper for nye våbenlove i USA. (Foto: Jim WATSON © Ritzau Scanpix)

    I går mistede mindst 19 børn livet i den tragiske massakre på Robb Elementary School i Uvalde i den amerikanske delstat Texas.

    I flere timer ventede bekymrede forældre på at høre, om deres børn, der skulle have nydt en af de sidste skoledage inden sommerferien, ville vende hjem igen.

    Gårsdagens skyderi står langt fra alene. Siden nytår har der været 27 skoleskyderier i USA. Her er fem skoleskyderier, der har udløst protester mod våbenlovgivningen.

    I alt blev otte studerende og to lærere dræbt under skoleskyderiet ved Santa Fe High School. (Foto: JONATHAN BACHMAN)

    Klokken halv otte fredag den 18. maj 2018 åbnede den formodede gerningsmand ild på Santa Fe High School i Santa Fe i Texas.

    Ifølge øjenvidner startede skyderiet i et af skolens billedkunstlokaler og førte til, at otte elever og to lærere mistede livet. Den formodede gerningsmand er en 17-årig elev på skolen og hedder Dimitros Pagourtzis.

    Ifølge myndighederne var det gerningsmandens plan at begå selvmord efter angrebet, men han ombestemte sig. Ifølge skolen havde der ikke været nogle tegn på, hvad den formodede gerningsmand havde planlagt.

    Den 17-årige havde tilstået i en sandsynlighedserklæring, at han skånede dem, som han kunne lide, og var gået efter at skyde dem, som han ikke kunne lide, beretter CNN.

    I alt dræbte gerningsmanden ti mennesker og sårede 14.

    Selvom det er fire år siden, at den formodede gerningsmand blev taget af politiet, har han ikke kunnet få en dom endnu, da han ifølge en klinisk undersøgelse ikke er i stand til at være i en retssag.

    Den daværende amerikanske præsident Donald Trump sagde i en tale, at "det her har stået på i alt for lang tid i vores land" og at hans "administration vil gøre alt i sin magt for at beskytte landets studerende, sikre skolerne og gøre alt, hvad de kan for at holde våbene ude af hænderne på dem, der kan gøre skade på sig selv eller andre."

    Et af hans forslag til at gøre skolerne mere sikre var blandt andet at udstyre flere lærere med våben.

    Skoleskyderiet ved Marjory Stoneman Douglas High School startede bevægelsen "March for Our Lives", der kræver strengere våbenlove. (Foto: Aaron P. Bernstein)

    Den 14. februar 2018 trådte Nikolas Cruz ind på sin skole. Han var iført en bordeauxrød T-shirt med skolens logo og havde en rygsæk hængende på skuldrene og en sort sportstaske i den ene hånd. Ingen kunne på det tidspunkt vide, at han havde fyldt sin rygsæk med magasiner til den halvautomatiske riffel, som han havde liggende i den sorte taske.

    Den 19-årige elev satte sig i en trappeopgang ved hallerne til de førsteårsstuderende på skolen. Et øjenvidne mødte ham derinde, hvor gerningsmanden advarede om, at "han hellere måtte skynde sig ud derfra, fordi det her bliver ubehageligt." Eleven løb ud og advarede nogle af skolens lærere.

    Men kort efter stod Nikolas Cruz i hallen på førstesalen og skød mod elever. På under to minutter havde han dræbt 11 mennesker og såret 13. Herefter fortsatte han op på anden sal, hvor han også skød, men ikke ramte nogen. På den tredje og sidste sal, skød og dræbte han yderligere seks mennesker og sårede fire.

    Hans angreb varede omkring fire minutter og efterlod 17 døde.

    Efter angrebet i Parkland startede en af de største demonstrationer mod den amerikanske våbenlovgivning. March for Our Lives-bevægelsen blev ledet af studerende ved Marjory Stoneman Douglas High School og omkring 1,2 til 2 millioner mennesker marcherede for en strammere våbenlovgivning i USA.

    En af bevægelsens ønsker er et universelt baggrundstjek på salg af alle våben og et andet er at hæve mindstealderen for at købe våben til 21 år.

    12 piger, otte drenge og seks voksne kvinder blev dræbt under skoleskyderiet ved Sandy Hook Elementary School i 2012. (Foto: Mike Segar © Scanpix Denmark)

    Angrebet på Sandy Hook Elementary School var et af de største skoleskyderier i USA. Skolen husede på daværende tidspunkt omkring 456 børn, der gik i børnehave og op til fjerde klassetrin.

    Den 14. december 2012 skød den 20-årige Adam Lanza sin egen mor fire gange i hjemmet med et våben, som hun havde købt. Derefter samlede han flere våben, som moren havde købt og kørte i hendes bil hen til skolen.

    Da han ankom til skolen begyndt han at skyde mod døren og blev mødt af skolens rektor og en skolepsykolog. Han dræbte begge ved at skyde dem og fortsatte videre ind i skolen.

    Her gik han ind i et klasseværelse, hvor han skød en lærer og 14 børn. Herefter fortsatte han ind i et andet klasselokale, hvor en underviser havde gemt sine elever i et skab. Hun prøvede at aflede ham ved at sige, at eleverne befandt sig et andet sted, men han skød både hende og seks børn, der prøvede at flygte fra deres gemmested.

    I alt dræbte han 26 mennesker og endte med at skyde sig selv.

    Ovenpå det massive skoleskyderi sagde den daværende amerikanske præsident Barack Obama, at han ville bruge alle sine kræfter på at forhindre yderligere masseskyderier. Inspireret af angrebet kom lovforslaget "Assault Weapons Ban of 2013" til afstemning i senatet.

    Med lovforslaget ville det blive forbudt at sælge mere end 150 skydevåben og magasiner med flere end 10 skud. Selvom der var en stor offentlig opbakning til lovforslaget, blev det nedstemt i Senatet. Det samme blev flere lignende lovforslag efterfølgende.

    Gerningsmanden havde tidligere været indlagt på psykiatrisk afdeling, fordi hans bofælle var bekymret for, om han ville begå selvmord. (Foto: CHRIS KEANE © Scanpix Denmark)

    På universitetet Virginia Tech i Blacksburg i Virginia blev i alt 33 mennesker dræbt i et skoleskyderi. Gerningsmanden Seung Hui Cho var studerende på universitetet og havde tidligere haft flere udfordringer med sin mentale sundhed ifølge skolen. I 2005 havde han været indlagt på psykiatrisk afdeling på et hospital, men havde efter 2005 ikke kontakt til nogen form for psykiatrisk behandling.

    Den 16. april 2007 omkring klokken 7.15 om morgenen skød og dræbte han to personer ved et kollegie. To timer senere sendte han en pakke med et manifest samt fotos og videoer af sig selv til det amerikanske medie NBC news.

    Heri forklarede han, at han følte sig nødsaget til at begå skyderiet.

    Kort efter det fortsatte han sit angreb på skolen, hvor han dræbte 30 mennesker. 17 blev såret og flere fik skader, da de forsøgte at flygte fra skolen - blandt andet ud ad vinduerne.

    Da politiet stormede bygningen omkring klokken 10, tog Cho sit eget liv.

    Angrebet var det dødeligste masseskyderi i moderne amerikansk historie indtil 2016, hvor 49 mennesker blev dræbt i et skyderi i en natklub i Orlando, Florida.

    Angrebet startede igen en debat om våbenloven i USA, men satte også fokus på huller i systemet for mental sundhed.

    Gerningsmændene havde placeret to propanbomber i kantinen, der ikke sprang. Hvis de var sprunget havde dødstallet været langt højere, lød det fra lokale myndigheder. (Foto: Jeff Mitchell © Scanpix Danmark)

    Omkring klokken 11.19 tirsdag den 20. april 1999 trådte to unge mænd ind på deres skole med hver deres halvautomatiske rifler og pistoler.

    De to gerningsmænd, Eric Harris på 18 år og Dylan Klebold på 17, havde placeret to propanbomber i kantinen, der var sat til at gå af klokken 11.17. De havde planlagt at stå ved udgangene og skyde dem, der flygtede ud. Men da bomberne ikke sprang, gik de ind på skolen og begyndte at skyde i kantinen og skolens bibliotek.

    På under 20 minutter dræbte de to 12 medstuderende og en lærer og sårede 21. Efter en skududveksling med politiet skød de unge elever sig selv.

    Ingen ved, hvorfor de to mænd skød flere af deres medstuderende, men drabene satte gang i en stor national debat om, hvordan man skulle stoppe skoleskyderier.

    Flere skoler i USA indførte en "nul-tolerance"-politik over for trusler om vold fra elever.

    Nogle af ofrenes familier prøvede efterfølgende at føre retssager mod skolen og politiet, men de fleste sager blev ikke godkendt til retsbehandling.

  16. I dag kl. 17:59

    Ecco regnskab viser fremgang i omsætning og indtjening

    Skofirmaet Ecco har netop offentligjort sit regnskab for 2021, og regnskabet fra Ecco Holding A/S afslører en ret markant fremgang i både omsætning og indtjening.

    Eccos omsætning stiger fra 8,6 milliarder kroner i 2020 til 10,8 milliarder kroner i 2021.

    Samtidig har Ecco formået at vende et underskud i 2020 til et trecifret millionoverskud i 2021 på 352 millioner kroner.

    Ecco har været mødt af heftig kritik, da firmaet står fast på at fortsætte sine aktiviteter i Rusland, som en række andre firmaer har valgt at trække sig fra siden Ruslands invasion af Ukraine.

    Eccos topchef, Panos Mytaros, har tidligere begrundet beslutningen med, at firmaet fastholder sine aktiviteter af hensyn til sine russiske medarbejdere.

    Det nu offentligjorte regnskab ligger forud for invasionen og kan derfor ikke aflæses i det lys.

  17. I dag kl. 17:46

    Motorring 3 er igen farbar, efter havareret lastbil spærrede vejen

    En havareret lastbil skabte i eftermiddag en massiv kø på E47 Motorring 3 mellem Lyngby og Avedøre.

    Men lastbilen er nu kommet videre, og motorvejen er igen farbar.

    Der er dog stadig kø, som nu er i gang med at blive afviklet.

  18. I dag kl. 16:47

    Politiet har siden dokumentar om forhold på Herlufsholm modtaget 36 henvendelser

    Siden TV2-dokumentaren, der afdækkede vold, mobning og seksuelle overgreb på Herlufsholm Kostskole, løb over skærmen, har politiet modtaget 36 henvendelser, der har forbindelse til kostskolen.

    Det oplyser Justitsministeriet i et svar til Folketinget, der er baseret på oplysninger fra Rigspolitiet.

    Der er på nuværende tidspunkt oprettet 25 anmeldelser på baggrund af de 36 henvendelser.

    23 af anmeldelserne er ifølge svaret indgivet af elever og ansatte på Herlufsholm, som i forlængelse af dokumentaren er blevet truet på livet.

    De øvrige to anmeldelser handler om forhold, der minder om dem, der beskrives i dokumentaren om forholdene på Herlufsholm, oplyser Rigspolitiet i svaret til Folketinget.

  19. I dag kl. 16:34

    FBI: Iraker planlagde at dræbe tidligere præsident Bush

    En irakisk mand i USA er blevet anholdt og mistænkt for at have planlagt et attentat mod den tidligere præsident George W. Bush.

    Ifølge mediet Forbes trækker sagen tråde til Danmark, fordi den anholdte iraker skulle have fortalt en informant fra forbundspolitiet, FBI, at han ville smugle fire andre irakere ind i USA for at tage del i attentatet.

    Én af de personer skulle smugles ind fra Danmark.

    Forbes skriver, at man har oplysningen fra en ransagningskendelse. Det har ikke været muligt for DR at se kendelsen.

    DR har været i kontakt med FBI, der i en mail oplyser, at en eventuel ransagningskendelse på nuværende tidspunkt ikke er offentlig tilgængelig.

    - Som sagen skrider frem, kan flere dokumenter blive tilgængelige, lyder det i mailen.

    Politiets Efterretningstjeneste oplyser, at man ikke har nogen kommentarer.

    Planen var, at gerningsmændene skulle anskaffe sig skydevåben og en varevogn til at gennemføre attentatet.

    Selve attentatet skulle angiveligt foregå i George W. Bushs hjem i Texas.

    Ifølge de amerikanske myndigheder ønskede gruppen at dræbe den tidligere præsident som hævn for de irakere, der blev dræbt under invasionen i Irak i 2003.

    Det vides ikke, hvordan den anholdte iraker forholder sig til mistanken.

  20. I dag kl. 16:28

    Havareret lastbil skaber lang kø på E47 Motorring 3

    En havareret lastbil på E47 Motorring 3 skaber i øjeblikket massiv kødannelse fra Lyngby mod Avedøre.

    Lastbilen spærrer det venstre spor i sydgående retning ved frakørsel 21 Frederikssundsvej, oplyser P4 Trafik.

    Vejdirektoratet skriver, at der er forlænget rejsetid på op til 45 minutter, og at der først forventes normal trafik først på aftenen.

  21. I dag kl. 16:19

    Efter møde om abekopper: Danmark køber flere tusinde abekopper-vacciner

    Danmark vil købe flere tusinde vacciner mod abekopper for at vaccinere nære kontakter til smittede. Der er foreløbigt to konstaterede tilfælde med abekopper herhjemme.

    Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) efter et møde med sundhedsordførerne i Sundhedsministeriet.

    - På fredag modtager vi 200 vacciner mod abekopper i et samarbejde med den hollandske regering. Derudover arbejder vi på at købe 2.000-3.000 vacciner til vores beredskab.

    - Det handler ikke om en samfundsvaccine, men målrettet de nære kontakter, siger Magnus Heunicke.

    Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, er helt rolig, når det kommer til abekopper.

    - Vi har fået at vide, at der ikke er grund til panik, siger han og fortæller, at myndighederne har fortalt, at der er lav risiko for smitte og død ved abekoppe-sygdom.

    SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, har dog en anden bekymring.

    - Jeg er rigtig bekymret for, at der kan opstå stigmatisering, fordi det øjensynligt er sådan, at det primært rammer homoseksuelle mænd, siger hun og understreger behovet for information til den gruppe.

  22. I dag kl. 15:19

    Amerikansk politi: Alle ofre var i samme klasselokale

    Skoleskyderiet fandt sted i byen Uvalde i delstaten Texas. (Foto: ALLISON DINNER © Ritzau Scanpix)

    Alle 21 ofre for det tragiske skoleskyderi i Uvalde i delstaten Texas befandt sig i det samme klasselokale, fortæller Christopher Olivarez, der er talsmand for politiet.

    Til det amerikanske nyhedsmedie CNN siger Olivarez, at drabsmanden barrikaderede et klasselokale for en 4. klasse, hvor han skød og dræbte 19 børn og to lærere.

    Den 18-årige mand bag skoleskyderiet blev selv dræbt af politiet.

    Under skyderiet smadrede politiet flere ruder til klasselokaler for at evakuere børn og ansatte. Herefter tvang de sig adgang til klasselokalet, hvor drabsmanden befandt sig, skriver CNN.

  23. I dag kl. 15:00

    Viaplay og Discovery fjerner indhold med voldtægtsdømt realitystjerne

    Det vil ikke længere være muligt at se realitydeltageren Teitur Skoubo i en række underholdningsprogrammer fra Viaplay og Discovery.

    Det bekræfter de to underholdningsvirksomheder over for Ekstra Bladet.

    De har begge fjernet al indhold, hvori den 26-årige indgår.

    Det skyldes, at han onsdag blevet idømt to år og seks måneders fængsel for at voldtage en 25-årig kvinde i Odense i november sidste år.

    Viaplay fjerner sæsonen af 'Paradise Hotel', hvor Teitur Skoubo medvirker.

    Hos Discovery fjerner man både afsnit af de sæsoner af "Ex on the Beach" og "Singletown", som han medvirker i.

    Teitur Skoubo nægter sig dog skyldig i voldtægten og har anket dommen.

  24. I dag kl. 14:47

    Amerikansk sportsstjerne berørt af skoleskyderi: 'Nu er det nok!'

    Endnu et skoleskyderi i USA kostede tirsdag aften dansk tid mindst 19 børn og to lærere livet. Den formodede gerningsmand er en 18-årig elev fra et nærliggende gymnasium i byen Uvalde i det sydlige Texas.

    Skoleskyderiet i den amerikanske by Uvalde i Texas tirsdag er ikke overraskende blevet mødt med fordømmelser og sorg over hele USA.

    Mindst 19 børn og to lærere blev dræbt, og kendte stemmer råber nu op for at få ændret den våbenlovgivning, der gør det muligt for amerikanerne at købe og mange steder bære våben.

    En af de mest markante stemmer kommer fra den verdensberømte tidligere basketball-spiller, Steve Kerr, der i dag er træner for NBA-holdet Golden State Warriors.

    På et pressemøde tirsdag talte Kerr dybt berørt om skoleskyderiet i Uvalde og krævede handling fra politikerne i Washington.

    - Hvornår gør vi noget?!

    - Jeg er træt af at sidde her og kondolere sønderknuste familier derude. Jeg er så træt… Undskyld. Beklager. Jeg er træt af øjeblikke med stilhed. Nu er det nok!

    I videoen øverst i artiklen kan du se Steve Kerrs følelsesladede pressemøde.

  25. I dag kl. 14:39

    Færre sengepladser på landets supersygehuse end planlagt

    I hele Region Hovedstaden er der forsvundet 210 senge på de nye supersygehuse i forhold til de oprindelige planer.

    I de øvrige fire regioner er der i alt forsvundet 94 senge, skriver DR København.

    Alene på det kommende supersygehus ved Bispebjerg Hospital er der 98 færre sengepladser, og det bekymrer Sisse Marie Welling, der er sundheds- og omsorgsborgmester for SF i Københavns Kommune.

    - Jeg er selvfølgelig bange for, at hvis vi får færre sengepladser på Bispebjerg Hospital, så vil vi se endnu flere, der vil blive udskrevet tidligere i endnu dårligere forfatning.

  26. I dag kl. 14:24

    Justitsministeriet tager risiko i sag om teledata: Politiet skal have adgang igen

    Der har gennem længere tid været debat om politiets brug af teledata i efterforskningen af alvorlig kriminalitet.

    Og i slutningen af april kunne blandt andre DR fortælle, at politiet ingen teledata fik til efterforskningen af alvorlig kriminalitet som vold og drab, fordi en EU-dom havde sat en stopper for det på grund af retten til privatliv.

    Nu har Justitsministeriet fundet frem til, hvordan politiet alligevel kan få adgang til noget teledata i sager om alvorlig kriminalitet.

    - I den situation, vi står i, synes jeg, vi samlet set er landet et sted, vi kan leve med, siger justitsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.

    Efter sommerferien vil der komme et lovforslag med nye regler om logning, så de danske regler kommer til at stemme overens med EU-retten.

    Samtidig arbejder ministeriet på en midlertidig løsning, som efter forventningen fungerer før sommerferien.

    Den midlertidige løsning går på, at teleselskaberne og politiet skal iværksætte det, der kaldes målrettet logning – hvor enten teleoplysninger knyttet til en bestemt mistænkt eller et bestemt område gemmes.

    Derudover arbejder Justitsministeriet på at finde ud af, om politiet kan få adgang til et bredt udsnit af teleoplysninger i sager om alvorlig kriminalitet ved at bruge de teledata, teleselskaberne gemmer for at forbedre deres ydelser til kunderne – og ikke fordi de er logget med henblik på at opklare kriminalitet.

  27. I dag kl. 13:57

    Dennis er vendt hjem efter fem år i russisk fængsel: 'Jeg skammer mig ikke over det, jeg tror på'

    Dennis Christensens søster fik et ordentlig kram i Københavns Lufthavn, da de endelig mødtes efter flere års adskillelse. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Mere end seks år.

    Så lang tid skulle der gå, før det danske Jehovas vidne Dennis Christensen igen kunne se sin familie.

    Her til formiddag landede han nemlig i Kastrup Lufthavn efter at have siddet fem år i fængsel i Rusland.

    - Jeg er super glad indvendig, og jeg er glad for, at den periode har fået en ende. Nu er der sat punktum for det, siger han, der tog rejsen til Danmark sammen med sin hustru, Irina.

    De fremmødte venner og familiemedlemmer blev mødt af en mand i mørkegrå dragt og kasket, da Dennis Christensen havde valgt at beholde sit fængselstøj på.

    - Jeg besluttede at komme hjem på den måde for at vise hele verden, at jeg intet har at skamme mig over. Jeg skammer mig ikke over, hvem jeg er, og jeg skammer mig ikke over det, som jeg tror på.

    Her er Dennis Christensen, kort efter han landede i lufthavnen:

    Det var tilbage i 2017, at det danske Jehovas vidne blev anholdt under en bibellæsning med trosfæller i Rusland. Og efterfølgende - i 2019 - blev han idømt seks års fængsel for at fremme religiøst ekstremisme.

    Jeg har en plan om at prøve at være en god ægtemand for min hustru, hun har virkelig taget et meget stort slæb i de fem år.
    Dennis Christensen, Jehovas Vidne og netop løsladt fra russisk fængsel

    Straffen var den første af sin slags mod et Jehovas vidne i Rusland. Den faldt, efter landets højesteret i 2017 erklærede trossamfundet for ekstremistisk.

    En række af dine trosfæller er enten også i fængsel, på vej i fængsel eller igennem retssager lige nu. Hvad tænker du om situationen?

    - Jeg er meget bekymret for den situation, der er i Rusland lige nu. Især når vi taler om Jehovas vidner. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det går i den retning, at almindelige fredlige borgere skal gøres til ekstremister.

    Der var kram og klapsalver, da Dennis Christensen kom hjem i dag. (Foto: Jacob Basbøl)

    For Dennis Christensen var håbet egentlig, at han kunne være blevet løsladt i sommeren 2020, da en domstol i Rusland på det tidspunkt godkendte en anmodning fra ham om at blive løsladt før tid. I det tilfælde ville resten af fængselstiden kunne blive skiftet ud med en bøde på omkring 38.000 kroner.

    Men det kom ikke til at ske, idet myndighederne ankede afgørelsen. I stedet måtte han vente to år, før han i går kunne blive løsladt.

    Det er næsten 22 år siden, at Dennis Christensen senest boede i Danmark. Nu er næste skridt dog at få skabt en tilværelse netop der.

    - Jeg har en plan om at komme hjem og være noget for min familie. Jeg har en plan om at prøve at være en god ægtemand for min hustru, hun har virkelig taget et meget stort slæb i de fem år.

  28. I dag kl. 13:56

    Boris Johnson: Jeg tager det fulde ansvar

    (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    I dag offentliggjorde embedskvinden, Sue Gray, en længe ventet rapport om fester i regeringskontorer under Storbritanniens coronanedlukning.

    I rapporten placerer Sue Gray ansvaret for festkulturen hos regeringstoppen, og i det britiske parlament tager premierminister, Boris Johnson, nu ansvaret for miseren.

    - Jeg vil gerne sige, at jeg tager det fulde ansvar for alt, hvad der er foregået på min vagt, siger Boris Johnson.

    - Sue Grays rapport har lagt vægt på, at det er op til lederskabet i Downing Street 10 at tage det fulde ansvar, og det gør jeg naturligvis.

    Johnson har hverken i dag eller tidligere givet udtryk for, at han overvejer at trække sig som premierminister som følge af sagen.

    - Jeg håber, at vi i dag kan lære af Sue Grays rapport, og at vi kan komme videre og fokusere på det britiske folks prioriteter, siger Johnson.

  29. I dag kl. 13:51

    Trods klager og trusler om Pressenævnet: DR undskylder ikke for 'Ellen Imellem'

    Astronomiprofessor Anja C. Andersen (tv.) er blandt de skarpeste kritikere af 'Ellen Imellem'. Hun medvirker i første afsnit og er siden sin kritik gået viralt på Twitter med sin konstatering: #videnerfandemeikkeetsynspunkt (Foto: (Foto: Christian Børsmose Trip © (c) DR))

    DR kommer ikke til at trække programmerne 'Ellen Imellem' tilbage eller undskylde for dem. Rent faktisk kommer der endnu et spritnyt afsnit i dag.

    Det fortæller DR's direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen, efter programmet de seneste dage har mødt heftig kritik fra blandt andet universiteter og forskere, som føler sig ført bag lyset i forbindelse med deres medvirken i programmet.

    - Programmerne bliver ikke fjernet, og vi vil ikke undskylde for dem. Men jeg vil gerne udtrykke min ærgrelse over, at diskussionen er endt, hvor den er, siger Henrik Bo Nielsen og fortsætter:

    - Sagen må køre i Pressenævnet. Det er helt fair og forståeligt, hvis man føler, at man er blevet trådt over tæerne.

    Det er fagforeningen DM (tidligere Dansk Magisterforening), som forleden har sendt en klage afsted rettet mod generaldirektør Maria Rørbye Rønn og bestyrelsesformand Marianne Bedsted.

    DM repræsenterer blandt andet astronomiprofessor fra Københavns Universitet Anja C. Andersen, som medvirker i første afsnit af 'Ellen Imellem', hvor hun - igennem journalist Ellen Kirstine Jensen - bliver interviewet af en såkaldt "flat earther", som er overbevist om, at jorden er flad.

    I klagen, som Journalisten er i besiddelse af, forlanger DM, at programmerne bliver fjernet, og at DR undskylder over for de medvirkende i programmet, som også tæller ernæringsekspert, Morten Elsøe, og folketingsmedlem og ligestillingsordfører fra Enhedslisten, Pernille Skipper.

    I klagen påpeger DM desuden, at man - ifølge fagforeningen - med 'Ellen Imellem' bryder med DR's etiske retningslinjer, når det gælder om satire.

    "Både brug af skjulte optagelser og af fiktiv identitet i satire og underholdningsprogrammer kræver direktørgodkendelse inden optagelse. Desuden kræves altid de medvirkendes samtykke før offentliggørelse. Det gælder, selv om de medvirkende sløres og anonymiseres. DR respekterer, hvis en medvirkende ikke ønsker at deltage i eller fortsætte optagelserne. DR respekterer også et eventuelt ønske om, at råmaterialet destrueres."

    Men den kritik køber Henrik Bo Nielsen ikke.

    - Retningslinjerne er taget ud af en kontekst, og vi mener selv, at vi er på fast grund i forhold til vores egne etiske regler. I denne type produktion er der desuden forudvarslet satiriske elementer, siger han.

    I en anden episode af 'Ellen Imellem' medvirker Jonathan Vigilius, der er medlem foreningen 'Retten til liv', der er modstandere af den frie abort. Gennem journalisten interviewer han folketingspolitikeren Pernille Skipper, der er aktiv forkæmper for aborten og har blandt andet kæmpet for, at polske kvinder kan komme til Danmark for at få adgang til fri abort (Foto: Christian Børsmose TripQ © (c) DR)

    Men kan man ikke tale om en fiktiv identitet, når DR-journalist Ellen Kirstine Jensen stiller spørgsmål, som i virkeligheden stammer fra konspirationsteoretikere og aktivister?

    - Nej. Ellen bakkes op af andre, men der er jo også redaktører og tilrettelæggere, som hjælper nyhedsjournalister undervejs i et interview.

    De seneste dage har programmet fået flere eksperter og forskere til at melde ud, at de ikke vil udtale sig til DR, før DR har undskyldt for programmerne, trukket dem tilbage eller behandlet klagerne vedrørende programmet.

    Det drejer sig blandt andet om Morten D.D. Hansen, forsker i biologi og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, ernæringsekspert Morten Elsøe og Peter C. Kjærgaard, der er forsker i evolution og direktør ved Statens Naturhistoriske Museum. De to sidstnævnte medvirker selv i 'Ellen Imellem'.

    Men Henrik Bo Nielsen frygter ikke for, at sagen vil betyde, at tilliden mellem forskere og medier er blevet brudt.

    - Jeg er med på og ked af, at nogle oplever, at de ikke har kunnet se præmissen for programmet. Men vi har gjort os umage, og det er jo ikke almindelig journalistik.

    - Så at lave springet, at et YouTube-format med et P3-stempel skulle have en afsmitning på hele medieverdenen, kan jeg ikke forstå.

    Flere medier har onsdag formiddag skrevet, at nyeste afsnit af 'Ellen Imellem' tilsyneladende er blevet udskudt, da det stod til at udkomme i dag, den 25. maj, men nu fremgår det slet ikke af DR's hjemmeside, hvornår næste afsnit udkommer.

    Men det vil Henrik Bo Nielsen ikke bekræfte:

    - Ét nyt program kommer i løbet af i dag, og andre er ved at blive klippet færdigt.

  30. I dag kl. 13:50

    Sille, Smilla og Ella løser konflikter i skolegården. Og nu skal de lære andre det samme

    På Herningvej Skole i Aalborg har 30 fjerdeklasseselever siden september på skift brugt fritkvarterene på at være konfliktmæglere for mindre elever. Blandt andre Sille, Smilla og Ella. (Foto: Grafik: Diede Linnet Van De Mosselaar / Foto: Emma Astrup Sørensen)

    Klokken har ringet til frikvarter, og ud ad dørene på Herningvej Skole i Aalborg myldrer de mindste elever ud i skolegården. Nogle spiller bold, andre snakker i krogene, og en lille gruppe har fundet sjippetov frem.

    Hvis der kunne komme flere konfliktmæglere, så var der ikke så mange børn, der kom hjem hver dag og bare satte sig ind på deres værelse og græd.
    Ella Leth, konfliktmægler

    Nogle vil gerne sjippe tre på én gang. Men det vil de andre ikke. Overhovedet ikke. Og nu er der pludselig optræk til et skænderi i børnestørrelse.

    Men ind fra siden kommer Ella Leth, som går i 4. klasse - et par klassetrin over de uenige elever omkring sjippetovet.

    En hurtig snak med begge parter, et forslag om at hoppe én ad gangen i stedet for og en hjælpende hånd til at svinge sjippetovet – og konflikten er pist forsvundet.

    - Nu tror jeg godt, vi kan gå videre igen. Det ser ud som om, det går meget godt nu, siger Ella Leth efter et par minutter ved sjippetovet.

    "Det er tit folk slår hinanden. Det er de konflikter, vi løser allermest," fortæller Ella Leth. (Foto: Emma Astrup Sørensen © DR Nórdjylland)

    Hun er én af de elever fra 4. klasserne på Herningvej Skole, som er blevet uddannet konfliktmæglere.

    Hver dag i de store frikvarterer går de rundt i skolegården i grupper og holder øje med alt lige fra drillerier og misforståelser blandt mindre elever til dem, der godt kunne bruge nogen at lege med.

    Erfaringen fra skolen er så gode, at ordningen nu skal bredes ud til andre skoler i Aalborg Kommune. Og undervisningen skal eleverne selv være med til.

    - Hvis der kunne komme flere konfliktmæglere, så var der ikke så mange børn, der kom hjem hver dag og bare satte sig ind på deres værelse og græd. Det har jeg før oplevet mange gange selv, og det har jeg ikke lyst til, at der er andre børn, der skal prøve, fortæller Ella Leth.

    På Herningvejen Skole har 30 elever i skolens to 4.-klasser meldt sig frivilligt som konfliktmæglere. Eleverne skiftes til at gå patruljer i frikvartererne og har hver et par vagter om ugen.

    I september blev de uddannet med et otte timer langt kursus, hvor eleverne blandt andet skal løse forskellige cases og se videoer med gode eksempler.

    De små børn siger, at det er bedre, fordi 4.-klasserne forstår dem bedre. Der er ikke så mange år imellem dem, og de små elever ser op til de store.
    Pia Poulsen, lærer Herningvej Skole

    Sammen med skolens lærere, har eleverne også fundet frem til syv gyldne regler for konfliktmæglere. De lyder blandt andet, at mæglerne ikke må vælge side i en konflikt, ikke må blive vrede og skal komme med løsningsforslag.

    Men nogle gange er der også bare brug for hjælp til at finde en legekammerat, fortæller Sille Munk Hansen.

    - Der var engang en lille pige, som snakkede engelsk. Hun kunne ikke lege med de andre, fordi hun ikke kunne forstå dansk. Og de andre børn kunne heller ikke forstå hendes sprog.

    - Men så fandt vi en anden pige, som faktisk også snakkede engelsk, og så legede de sammen. Og nu er de faktisk virkelig, virkelig gode veninder, siger Sille Munk Hansen.

    "Jeg havde selv mange konflikter, da jeg var lille, og det kunne bare være fedt, hvis der blev skruet lidt ned for det," siger Sille Munk Hansen. Derfor meldte hun sig som konfliktmægler. (Foto: Emma Astrup Sørensen © DR Nórdjylland)

    Konfliktmæglerne har ifølge kontaktlærer, Pia Poulsen, betydet, at de mindre elever er blevet gladere, og frikvartererne fungerer bedre med færre konflikter.

    Kan I mærke, at konflikterne løses bedre, end hvis det var en voksen, som gjorde det?

    - De små børn siger, at det er bedre, fordi 4.-klasserne forstår dem bedre. Der er ikke så mange år imellem dem, og de små elever ser op til de store

    Er det er en måde, så I lærere slipper for at tage jer af konflikterne?

    - Det her har ikke noget at gøre med, at lærere ikke vil tage sig af konflikterne. Lærerne bliver stadig informeret, hvis der har været noget, svarer Pia Poulsen.

    Selvom konflikterne i skolegården ofte bare handler om små uoverensstemmelser eller sure miner, så kan børnene tage erfaringerne med konfliktløsning med sig gennem hele livet.

    Det er mega godt, for så er der jo andre skoler, som også får mæglere. Det er virkelig godt, for der er virkelig mange konflikter på skoler i hele verden jo.
    Smilla Mary, konfliktmægler

    Det mener Jesper Bastholm Munk, der er konfliktmægler ved Center for Konfliktløsning.

    - Konflikter er jo faktisk en læringsmulighed. Vi kommer til at have konflikter hele livet, så det med at lære at løse dem i skolen, det er rigtig vigtigt at få med helt fra de små klasser.

    Og faktisk giver det mening, at det er børnene, som løser de konflikter, de selv kan håndtere, siger Jesper Bastholm Munk.

    - På den måde kan man møde konflikterne, som børnene har, i øjenhøjde. Eleverne møder nogle gode rollemodeller, de kender fra skolen, som kan hjælpe dem med at løse deres konflikter.

    Smilla Mary synes, det er "mega skønt" at være konfliktmægler. "For hvis man ikke gør noget ved tingene, kan det blive et stort problem." (Foto: Emma Astrup Sørensen © DR Nórdjylland)

    Lige præcis dét har konfliktmægler Smilla Mary også selv oplevet, når hun hjælper elever i de mindre klasser.

    - Når børn har et problem, kan voksne ikke altid lige løse det, fordi de jo er voksne, og vi er jo mere børn og kan bedre forstå hinanden.

    I dag skal Smilla Mary lære elever fra andre skoler, hvordan de selv kan blive konfliktmæglere.

    - Det er mega godt, for så er der jo andre skoler, som også får mæglere. Det er virkelig godt, for der er virkelig mange konflikter på skoler i hele verden jo.

  31. I dag kl. 13:50

    Zelenskyj om russerne i Donbass: 'Besætterne vil smadre alt'

    Prorussiske styrker beskyder byen Sievierodonetsk i Luhansk-regionen. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

    Situationen i Donbass-regionen i det sydøstlige Ukraine er ekstremt svær.

    Sådan lyder det ifølge Reuters fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, som sent tirsdag holdt tale.

    - Alle de styrker, den russiske hær har tilbage, er nu koncentreret i den region, lød det fra præsidenten.

    - Besætterne vil smadre alt der, siger Zelenskyj.

    I krigens seneste uger har de russiske styrker fokuseret deres kræfter i Donbass-området, der består af de to provinser Donetsk og Luhansk. Her forsøger russerne ifølge Reuters at omringe ukrainske styrker i flere områder.

    Ifølge BBC er kampene så hårde, at de bliver beskrevet som det største pres, den ukrainske hær har været udsat for, siden krigens første uger.

    Presset er blandt andet opstået, efter russiske soldater ikke længere er bundet til byen Mariupol, hvor ukrainerne nu har overgivet sig.

    Læs mere om de seneste kampe på kortet her:

    De hårde kampe rammer blandt andet byerne Sievierodonetsk og Lysychansk, der ligger på hver sin side af Donets-floden. Her nærmer russiske styrker sig fra tre retninger for at omringe byen, skriver Reuters.

    En anden by, der er under massivt angreb, er Avdiivka, lidt uden for Donetsk by. Det ukrainske parlamentsmedlem Musa Magomedov siger ifølge Reuters, at de russiske styrker opfører sig "totalt inhumant".

    - De dræber civile og ødelægger den by, vi har bygget op med så meget kærlighed, siger han.

    Eksplosion nær byen Lysychansk i den østlige del af Donbass. (Foto: Aris Messinis © Ritzau Scanpix)

    Den regionale guvernør Pavlo Kyrylenko siger, at russerne har taget kontrollen i tre byer i Donetsk-regionen. Det ukrainske militær begrunder det med, at russerne har intensiveret deres brug af landets luftvåben for at understøtte deres soldater på jorden, fordi de har mangel på højpræcisionsvåben.

    Samtidig oplyser den ukrainske hær, at den tirsdag har slået ni russiske angrebsforsøg tilbage, og at de russiske styrker har dræbt mindst 14 civile. Det har dog ikke været muligt at verificere oplysningerne.

    Selvom det siden krigens begyndelse er lykkedes ukrainerne at få presset de russiske styrker ud fra flere områder i Ukraine, så foregår krigen stadig på voldsomt blus i den sydøstlige del af landet, lyder det fra Anders Puck Nielsen.

    Han er militæranalytiker på Forsvarsakademiet og fortæller, at det vil være en stor fejl at konkludere, at krigen er gået i stå.

    - Det, der foregår i Donbass i øjeblikket, er ekstremt voldsomt og virkelig intensivt, siger Anders Puck Nielsen.

    Russiske soldater har tidligere været bundet til byen Mariupol, hvor ukrainske styrker havde barrikaderet sig på stålværket Azovstal. Efter at ukrainerne har overgivet sig, har det frigjort russiske styrker, så kampene kan intensiveres andre steder. Billedet viser en russisk soldat i Mariupol. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

    Han forklarer, at det i særdeleshed er russerne, der er voldsomme. Samtidig bliver den ukrainske hær støttet med våbenleveringer fra Vesten, og hvis landets soldater bliver ved med at opretholde kampgejsten, så er det på ingen måde afgjort, hvem der løber med sejren, lyder det fra Anders Puck Nielsen.

    - Krigen er ikke en frossen konflikt. Tværtimod er den i fuld gang, og den kommer ikke til at slutte foreløbigt. Desværre, siger militæranalytikeren.

    DR’s europakorrespondent, Anna Gaarslev, befinder sig i Odesa. Hun bekræfter, at kampene er ekstremt hårde, og at russerne sætter alt ind, mens ukrainerne kæmper tilbage med alt, hvad de har.

    Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, der over video deltog til World Economic Forums møde i Davos, anmoder igen om våben fra de vestlige lande for at kunne nedkæmpe de russiske styrker. (Foto: Laurent GILLIERON © Ritzau Scanpix)

    - Det koster meget store tab på begge sider, og ukrainerne er under stort pres. Det lykkedes dem at sinke russerne, men det lykkedes ikke den ukrainske hær at bremse russerne, siger hun.

    Zelenskyj har igen onsdag vist sig på skærmen. Denne gang var det i en videotale til World Economic Forums møde i Schweiz, skriver Ritzau. Her fortalte han, at han kun vil forhandle direkte med Ruslands præsident, Vladimir Putin – og ikke via mellemmænd.

  32. I dag kl. 13:43

    Snart bliver ordførere orienteret om abekopper: 'Jeg er helt rolig'

    Abekopper er kommet på dagsordenen, og efter foreløbig to smittetilfælde i Danmark holder sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), i dag møde med partiernes sundhedsordførere klokken 14.30.

    Men hos nogle af ordførerne er der ikke den store bekymring at spore forud for mødet.

    - Det er klart, at når der kommer sådan en virus her, begynder folk at spærre øjnene op. Men jeg er helt rolig i forhold til abekopper. Det er slet ikke i samme kaliber, som den forfærdelige covid, vi blev ramt af, siger Per Larsen (C).

    Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, er også overbevist om en langt mindre trussel.

    - Hver gang der opstår en sygdom, som ændrer sit smittebillede, er der grund til at være opmærksom. Men jeg mener nu ikke, det ser alarmerende ud det her

  33. I dag kl. 13:23

    Partygate-rapport placerer ansvar hos britisk regeringstop

    Billedet her fra Sue Grays rapport viser premierminister, Boris Johnson, ved en fest i Downing Street i november 2020 under coronanedlukningen i Storbritannien. (Foto: SUE GRAY REPORT / GOV.UK © Ritzau Scanpix)

    En længe ventet rapport om fester i regeringskontorer under Storbritanniens coronanedlukning er onsdag blevet offentliggjort.

    I rapporten, der er udarbejdet af embedskvinden Sue Gray, lyder det, at offentligheden formentlig vil blive "voldsomt skuffet" over en række brud på coronaretningslinjerne, som fandt sted på regeringsniveau.

    - De begivenheder, jeg har undersøgt, havde deltagelse af ledere fra regeringen. Mange af begivenhederne skulle ikke have være tilladt at finde sted, skriver Sue Gray i den såkaldte partygate-rapport.

    - Det øverste lederskab - både politisk og på embedsniveau - skal påtage sig ansvaret for denne kultur, lyder det i rapporten.

    Festerne, der blandt andet fandt sted ved Boris Johnsons kontor i Downing Street, har lagt hårdt pres på den britiske premierminister.

  34. I dag kl. 13:19

    Bådforlis ud for Tunesien: 75 flygtninge og migranter savnes

    En proppet båd med flygtninge og migranter er kæntret ud for Tunesien i Nordafrika i dag.

    En er omkommet, og 75 meldes savnet.

    Ifølge nyhedsbureauet Reuters melder Den Internationale Organisation for Flygtninge, at 24 personer er blevet reddet fra båden, der sejlede fra Zawara i Libyen.

    I løbet af de sidste måneder har flere og flere flygtninge forsøgt sig at krydse Middelhavet fra den tunesiske kyst for at komme til Italien.

    Ifølge tal fra FNs Højkommissariat for Flygtninge ankom mere end 123.000 migranter til Italien sidste år. I 2020 var det tal omkring 95.000.

  35. I dag kl. 13:14

    Tivoli vil undgå for vilde koncerter og fjerner flere kunstnere fra Fredagsrock-plakaten

    Koncerterne må ikke blive for vilde, mener Tivoli.

    Derfor fjerner forlystelsesparken flere kunstnere fra fredagsrock-programmet i et forsøg på at undgå tumult blandt publikum, skriver Ritzau.

    Det betyder blandt andet, at Kesi bliver droppet, og i stedet for skal Anne Linnet spille til Fredagsrock 15. juli.

    Ude Af Kontrol og Kato får heller ikke lov til at spille til Fredagsrock.

    - Nu og her er det udtryk for, at vi ikke vil have, at det bliver for vildt med den publikumsadfærd, vi har set i år, siger Frederik Wiedemann, kulturchef og underdirektør i Tivoli, til Ritzau.

    Tivoli har oplevet denne sæson, at især unge gæster har været for fulde, har startet slåskampe og har klatret over hegnet, når der har været Fredagsrock.

    Ude Af Kontrol og Kato var planlagt til 16. september, men nu er Stine Bramsen og Freja Kirk blevet hyret til at optræde, oplyser Tivoli til Ritzau.

  36. I dag kl. 12:58

    Europa-Kommissionen vil gøre det lettere at konfiskere oligarkers milliarder

    Det skal være langt lettere for EU-landene at konfiskere de aktiver, eksempelvis biler, boliger, kunstværker og luksusbåde, som russiske og belarusiske oligarker har fået indefrosset som følge af sanktionerne mod Rusland.

    Det mener Europa-Kommissionen, som blandt andet vil gøre det strafbart i hele EU at omgå EU-sanktioner.

    Hvis en russisk rigmand eksempelvis forsøger at skjule sine værdier gennem et nyoprettet skuffeselskab, skal det fremover være muligt at straffe og konfiskere aktiverne i hele unionen.

    - Vi skal sikre, at personer eller selskaber, der omgår sanktionerne, bliver holdt ansvarlige. Det er en kriminel handling og skal behandles som sådan over hele EU, siger retskommissær Didier Reynders, som også vil lukke andre smuthuller i de nuværende regler.

    Flere EU-lande har i den seneste tid talt for, at de aktiver, som lige nu er indefrosset i Europa, skal konfiskeres og bruges på at genopbygge Ukraine.

  37. I dag kl. 12:23

    Rapport om fester i Downing Street er afleveret til Boris Johnson

    Den endelige rapport om fester i Downing Street er blevet afleveret til Boris Johnson. Det siger en regeringstalsmand ifølge The Guardian.

    - Vi kan bekræfte, at Sue Gray har afleveret sin endelige rapport til premierministeren, lyder det.

    - I dag bliver hele Sue Gray-rapporten *endelig* offentliggjort. Boris Johnson kommer til at kravle undskyldende hen ad gulvet i Underhuset, fordi indholdet af den ikke kommer til at være kønt. Efterfølgende pressekonference og møde med partiet med endnu flere undskyldninger, skrev DR's Storbritannien-korrespondent, Tinne Hjersing Knudsen, tidligere på Twitter.

    Boris Johnson ventes at sige ord om rapporten senere i dag. Følg seneste nyt i sagen her på dr.dk.

  38. I dag kl. 12:08

    Dansk Jehovas vidne efter fem år i russisk fængsel: ' Jeg har ikke set min far, min søster og hendes mand i over seks år'

    Dennis Christensen ankommer i Københavns Lufthavn onsdag den 25. maj 2022. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    For kort tid siden landende det danske Jehovas Vidne Dennis Christensen i Københavns Lufthavn efter fem års fængsel i Rusland.

    Og han glæder sig over, at han nu kan se sin familie og venner igen, som også er dukket op i lufthavnen.

    - Jeg har ikke set min far, min søster og hendes mand i over seks år. Så jeg glæder mig nu til at kunne være noget for dem, siger han til DR Nyheder.

    Han er stadig iført fængselstøjet, da han lander, og netop det har et formål.

    - Jeg besluttede at komme hjem på den måde for at vise hele verden, at jeg intet har at skamme mig over. Jeg skammer mig ikke over, hvem jeg er, og jeg skammer mig ikke over det, som jeg tror på.

    I 2017 blev han anholdt under en bibellæsning med trosfæller i Rusland og i 2019 idømt seks års fængsel for at fremme religiøs ekstremisme. Men tirsdag blev han altså løsladt, og det er derfor, han nu er tilbage på dansk grund.

  39. I dag kl. 11:57

    Virksomheder skal tilbagebetale coronalån for fem milliarder

    1. juni skal knap 9000 virksomheder tilbagebetale et lån, der blev gjort tilgængeligt under coronakrisen.

    Virksomhederne skal tilsammen betale et beløb på cirka 5,3 milliarder kroner, oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

    Lånet, der skal betales tilbage, er det særlige "A-skattelån 3".

    Kan en virksomhed ikke betale her og nu, har man mulighed for at afdrage med en betalingsordning i op til 12 måneder.

    Men det kan være en god idé at undersøge andre alternativer, siger Skattestyrelsen.

    - Fra lovgivers side har det ikke været intentionen, at Skatteforvaltningen skal konkurrere med markedet, og derfor vil jeg gerne understrege, at en betalingsordning hos os typisk ikke er den billigste finansieringsløsning, udtaler fagdirektør i Skattestyrelsen David Fjord Nielsen.

  40. I dag kl. 11:43

    Festival forbyder ’tigermis’: 'Der er mange, som ikke ved, hvordan man går på festival'

    Her er det en camp, der spiller ølbowling fra Roskilde Festival i 2018. (Foto: Sofie Mathiassen © Ritzau Scanpix)

    Du har måske siddet i bagende sol på festival og nydt et spil ølbowling, der pludselig blev afbrudt af et højt "TIGERMIS", og du måtte flyve op af campingstolen og tackle en tilfældig forbipasserende i det soltørre græs.

    Efter tre års coronaaflysninger vil festivalen, hvor gæsterne ofte er mellem 14 og 21 år, sikre en god festivaldebut for nye unge gæster, siger sikkerhedschef Peter Tanghus.

    - Vi har en særlig opmærksomhed på nye tendenser altid. Særligt i år, fordi vi ikke ved, hvad de nye tendenser er. Der er mange, som ikke ved, hvordan man går på festival, så det er vi opmærksomme på, siger han til DR.

  41. I dag kl. 10:53

    Guvernør: Russerne vil udviske Sjevjerodonetsk fra Jordens overflade

    Tunge angreb med missiler og raketter regner ned over industribyen Sjevjerodonetsk i den vestlige del af den ukrainske region Luhansk, melder det franske nyhedsbureau AFP ifølge Ritzau.

    Ifølge Luhansks guvernør, Serhij Hajdaj, så er russerne nærmest ved at udviske Sjevjerodonetsk fra Jordens overflade med angrebene.

    - Situationen er enormt vanskelig, og den bliver desværre kun værre. Den forværres for hver eneste dag, der går, ja faktisk for hver eneste time, siger han.

    Sjevjerodonetsk ligger i den vestlige del af Luhansk og udgør sammen med Donetsk det område, som kaldes Donbas. Området har russerne rettet blikket mod efter en mislykket offensiv mod Kyiv.

    I går aftes sagde den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, om Sjevjerodonetsk og andre berørte byer i Donbas-regionen, at situationen er 'ekstremt svær'

    - Besætterne er ude på at ødelægge alting der, lød det fra Zelenskyj.

    • Ifølge det franske nyhedsbureau AFP bliver Sjevjerodonetsk sønderbombet af russerne. Røgen er fra et olieraffinaderi efter et angreb. (Photo by ARIS MESSINIS / AFP) (Foto: Aris Messinis © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge det franske nyhedsbureau AFP bliver Sjevjerodonetsk sønderbombet af russerne. Her er en bro, der forbinder området blevet ødelagt. (Photo by ARIS MESSINIS / AFP) (Foto: Aris Messinis © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge det franske nyhedsbureau AFP bliver Sjevjerodonetsk sønderbombet af russerne. Her er en bro, der forbinder området blevet ødelagt. (Photo by ARIS MESSINIS / AFP) (Foto: Aris Messinis © Ritzau Scanpix)
    • TOPSHOT - A Ukranian serviceman walks at an empty road outside the city of Lysychansk in the eastern Ukranian region of Donbass, on May 22, 2022, amid Russian invasion of Ukraine. (Photo by ARIS MESSINIS / AFP) (Foto: Aris Messinis © Ritzau Scanpix)
    1 / 4
  42. I dag kl. 10:50

    Jagerpilot med danske rødder skabte virkelighedens 'Topgun'

    'Topgun'.

    Filmen der er kendt og elsket af de fleste. Blandt andet på grund af Tom Cruise, der flyver jagerfly og spiller volleyball i jeans og bar overkrop.

    I denne uge har efterfølgeren til den populære actionfilm fra 1986 premiere. 'Topgun: Maverick'.

    Men Topgun findes ikke kun på det store lærred. Filmen er inspireret af virkelighedens verden, nemlig den amerikanske flådes skole for avanceret luftkamp.

    'United States Navy Fighter Weapons School'. Eller bare Topgun.

    Skolen blev grundlagt i 1969. Af Dan Pedersen, der har danske rødder, spiser medisterpølse til jul og er gift i Grundtvigskirken i København.

    - Jeg har skam masser af dansk blod i årerne. Jeg er første generation i USA. Min far blev født i Kongens Lyngby, siger Dan Pedersen, som taler via en Zoom-forbindelse fra hjemmet i San Diego, Californien.

    Den 86-årige tidligere flådepilot - med flyvernavnet 'Yank' - er i USA kendt som 'The godfather of Topgun'.

    I 60'erne fik de amerikanske fly tæsk af sovjetisk byggede Mig-jagere i himlen over Vietnam. Alt for mange blev skudt ned i luftkamp mod de adrætte Mig-fly.

    I begyndelsen af Vietnam-krigen blev mange amerikanske fly skudt ned. Her er det en F-4 Phantom, der blev ødelagt i 1968. (Foto: Bob WILDAU © AFP or licensors)

    Blandt andet fordi flåden og flyvevåbnet havde droppet luftens hundeslagsmål - hvor kampflyene i halsbrækkende manøvrer forsøgte at komme på skudhold af modstanderen.

    I stedet satsede USA på avancerede missiler, der på lang afstand kunne skyde fjenden ned. Sådan gik det bare ikke. De amerikanske missiler virkede ikke efter hensigten og i stedet blev de i stort tal ofre for maskinkanonerne på de nordvietnamesiske jagerfly.

    Det blev Dan Pedersens opgave at starte et intensivt kursus, der skulle genlære piloterne på flådens hangarskibe at slås i luften.

    - Vi skrev lærebøgerne om, testede det hele af i luften og udvidede i det hele taget kampflyenes manualer for, hvad de var i stand til.

    Dan Pedersen fløj F-4 Phantom under Vietnam-krigen. USA led store tab og derfor blev Topgun-skolen for avanceret luftkamp skabt. (Foto: Granger/Shutterstock © Copyright (c) 1970 Shutterstock. No use without permission.)

    - Fabriksmanualer duer ikke i luftkamp. Det eneste, der tæller der, er at vinde, siger Dan Pedersen, der beskriver hele historien i bestselleren 'Topgun: An american story'.

    - Efter to måneder kunne man se det på elevernes måde at flyve på. Deres entusiasme var helt anderledes, og vi begyndte at vinde luftkrigen.

    Virkelighedens Topgun foregår i grove træk, som man ser det i filmen: Et intensivt kursus med luftkampe fra tidlig morgen til sen aften.

    Med én undtagelse: Tom Cruises figur i filmen, Maverick, er alt for karikeret, han tager for mange chancer, og hans ego er for stort.

    Ellers er Dan Pedersen ret godt tilfreds med de to Topgun-film. Måske især fordi den første fik ansøgertallet til flådens pilotuddannelsen til at eksplodere i 1986.

    Dan Pedersen har varme følelser for F-14 Tomcat jagerflyet, som også bliver skildret i den første Topgun-film fra 1986. (Foto: Granger/Shutterstock © Copyright (c) 1970 Shutterstock. No use without permission.)

    Dan Pedersen har selv fløjet utallige kampmissioner over Vietnam og stoppede karrieren som chef for hangarskibet USS Ranger.

    Han mener, at nutidens digitale træning af piloter i computersimulatorer er forkert. Det er i luften, man bliver en farlig jagerpilot.

    - Jeg er af den gamle skole, min ven.

    - Der er én ting, der forsvinder i en simulator. Man har ikke frygten fra den virkelige verden med i cockpittet. Man får nogle proceduremæssige færdigheder, men ikke praktiske, og det skal man have.

    Af samme grund er Dan Pedersen ingen varm fortaler for F-35-kampflyet, som blandt andet Danmark har købt.

    Det er alt for kompliceret, for dyrt og derfor er der for få af dem.

    - Jeg er en varm fortaler for enkle løsninger i store mængder. Hvis man gav mig 100 fly, som virker fejlfrit 98 procent af tiden, og var udrustet med maskingeværer og Sidewinder-missiler, ville jeg godt tage kampen op med hvem som helst.

    - Det var det, jeg foretrak for 40 år siden. Jeg sværger til det enkle, som er nemt at vedligeholde og pålideligt, siger Dan Pedersen.

  43. I dag kl. 10:50

    Gift i gødning: Lise ville hjælpe sine tomatplanter, men slog dem i stedet ihjel

    Lise Ræder Knudsen må starte forfra med nye tomatplanter, efter rester af sprøjtemidler i den flydende gødning ødelagde nogle af de gamle. (Foto: Troels Esmarch © DR)

    Allerede i februar begynder Lise Ræder Knudsen at glæde sig til sommerens høst af saftige tomater.

    Hun starter forspiring af flere forskellige og sjældne tomatplanter i et lille drivhus på badeværelsesgulvet.

    Og da planterne er klar til at komme ud det store drivhus, får de en sjat gødning for at kunne vokse sig store.

    Toppen krøllede sig sammen, og de skud, som plejer at folde sig ud til blade, klumpede sig sammen.
    Lise Røder Knudsen, drivhusejer, Egtved

    Men så skete der noget, fortæller Lise Ræder Knudsen, der bor i Egtved ved Vejle.

    - Toppen krøllede sig sammen, og de skud, som plejer at folde sig ud til blade, klumpede sig sammen, siger Lise Ræder Knudsen.

    Hun tror først, at det er en frostskade, så hun venter et par uger og håber, at planterne retter sig.

    Men via en gruppe for drivhusejere på Facebook finder Lise Ræder Knudsen ud af, at andre har samme problem, og at det har at gøre med stoffet clopyralid, som er i nogle sprøjtemidler.

    Lise Ræder Knudsen viser sine ødelagte tomatplanter.

    Allerede sidste år fik haveejernes interesseorganisation, Haveselskabet, undersøgt et udvalg af flydende, organisk gødning, som mange bruger derhjemme til at booste agurkerne og chilien.

    Prøverne blev sendt til analyse på det norske Institut for Bioøkonomi, Nibio.

    Laboratoriet fandt clopyralid i flere typer af gødning, som er lavet af restproduktet, der opstår efter produktion af roesukker.

    Ifølge Haveselskabet er problemet er, at nogle konventionelle landmænd sprøjter roerne for at fjerne blandt andet tidsler i markerne. De sprøjtemidler kan efterfølgende findes i koncentreret form i gødningen.

    På den måde kommer haveejeren til at tilføre planterne en anelse af pesticidrester fra det konventionelle landbrug, siger Charlotte Garby.

    - Det risikerer at misdanne ens planter. Og man ender med at må opgive sin hjemmeproduktion af tomater, chili, aubergine, og hvad man ellers har, siger Charlotte Garby.

    Bladene på tomatplanterne krøller sig sammen, efter at de har fået flydende, organisk gødning med rester af sprøjtemidler. (Foto: Troels Esmarch © DR)

    Flere producenter har siden sidste år trukket gødningen tilbage og har lavet nye produkter uden rester af sprøjtemidler.

    Det gælder blandt andre Ecostyle.

    Firmaet blev opmærksomme på problemerne gennem undersøgelsen fra Haveselskabet, siger direktør Lars Bjørnsbo.

    - Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at der kunne være pesticider i et restprodukt fra sukkerproduktionen. Men vi tager det på vores kappe, vi burde have været mere mistænksomme, siger Lars Bjørnsbo.

    Direktøren for Haveselskabet, Charlotte Garby, synes det er fint, at firmaerne har ændret deres produktion.

    Men produkter med rester af clopyralid står stadig på hylderne i nogle butikker, og det er ikke godt nok, siger hun.

    Vi har brug for, at myndighederne iværksætter tiltag, hvor vi finder frem til en grænseværdi, som alle kan arbejde med i Danmark.
    Charlotte Garby, direktør, Haveselskabet

    - Er det rimeligt, at der stadig kan findes produkter på markedet, hvor der er pesticidrester i, spørger Charlotte Garby.

    Haveselskabet efterlyser, at myndighederne kigger nærmere på grænseværdierne for pesticider.

    - Vi har brug, for at myndighederne iværksætter tiltag, hvor vi finder frem til en grænseværdi, som alle kan arbejde med i Danmark, siger Charlotte Garby.

    Clopyralid er fuldt lovligt og udbredt i landbruget, oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i et skriftligt svar til DR.

    Ministeriet skriver også, at de er klar over, at der er tegn på, at de nævnte produkter har en meget negativ effektvæksten for bestemte, populære drivhusplanter.

    Derfor skal Aarhus Universitet nu finde ud af, om clopyralid er skadeligt for bestemte planter, om der bør være en grænseværdi og hvordan man bedst kan måle, om grænseværdien bliver overskredet.

    Videre lyder det i svaret:

    - Resultaterne af Aarhus Universitets tilbagemelding vil danne grundlag for, hvordan produkter der overtræder en eventuel grænseværdi skal behandles. Herunder muligheden for salgsforbud.

    Lise Ræder Knudsen er træt af, at gødningen ikke var så god, som hun regnede med.

    I Egtved har Lise Ræder Knudsen nu opgivet sine tomatplanter. Og det er hun ærgerlig over, fordi hun havde fået nogle helt specielle, gamle sorter.

    - Der var tigerstribede og nogle var nærmest sorte, og de skulle smage skønt. Og jeg havde håbet, at jeg fik nogle fine tomater ud af det, siger Lise Ræder Knudsen.

    Hun har nu investeret i nogle nye planter for at få lidt ud af arbejdet i drivhuset.

    Men hun kan ikke forstå, at det er tilladt at sælge gødningen her et år efter, at Haveselskabet fandt ud af, at der er pesticider i.

    - Det er meget mærkeligt, at man kan gøre det her. Og samtidig oven i købet sælge det til økologisk brug. Det er da tosset, siger hun.

  44. I dag kl. 10:50

    Ingen 'tigermis' på Jelling: Festival har særligt fokus på unges opførsel

    Flere festivaller har forbudt legen 'tigermis', der går ud på at tackle folk, der går ind på ølbowling-banen, fordi flere er blevet kvæstede. (Foto: (Grafik) Søren Winther Nørbæk © DR)

    Efter tre års coronashow er festivalsæsonen endelig tilbage.

    Om små fem timer åbner pladsen for 35.000 gæster til Jelling Musikfestival, der er den første af årets helt store festivaler.

    Og her kan gæsterne se frem til fire dage med live-musik, øl og forhåbentlig en masse god stemning.

    Men på grund af de seneste års coronaaflysninger er det samtidig festivaldebut for ekstra mange unge mennesker.

    Her ses en camp af venner, der spiller ølbowling på Roskilde festival i 2018. (Foto: Sofie Mathiassen © Ritzau Scanpix)

    Og det er de særligt opmærksomme på i Jelling, hvor gæsterne ofte er mellem 14 og 21 år. Det fortæller sikkerhedschef Peter Tanghus.

    - Vi har en særlig opmærksomhed på nye tendenser altid. Men særligt i år, fordi vi ikke ved, hvad de nye tendenser er. Der er mange, som ikke ved, hvordan man går på festival, så det er vi opmærksomme på.

    Tidligere i år har især Tivoli haft store udfordringer med unge koncertgæster til sine Fredagsrock-arrangementer. Flere weekender i streg var der ballade til koncerter, hvor flere unge enten var for fulde eller forsøgte at klatre over hegnet til Tivoli.

    Forlystelsesparken har tidligere meldt ud, at der både havde været voldsom masen, slagsmål og rygter om kniv blandt nogle yngre gæster.

    På Jelling Musikfestival fremhæver sikkerhedschefen "tigermis" som et eksempel på noget, man ikke vil se på dette års festival.

    Tigermis er en form for uvilkårlig tackling, du får, hvis du vader ind på en af de lovløse campingområders mange ølbowlingbaner. Det har før resulteret i brækkede lemmer.

    - For en fire-fem år siden var tigermis på sit højeste, og der kan jeg huske, at der var en, som fik brækket sit kraveben.

    - Når der pludselig ligger ti mennesker oven på en, så bliver lemmer forvredne og forslåede. Det er jo vold, og politiet takserer det også som vold, siger Peter Tanghus.

    Fænomenet tigermis begyndte altså længe før corona - og det vil festivalen have sat en stopper for, ligesom Roskilde Festival og SMUKfest har gjort.

    To personer fik eksempelvis klippet deres armbånd på Skanderborg Festivalen allerede i 2013, efter at de har deltaget i en den voldsomme tigermis-leg.

    Hvis Peter Tanghus og sikkerhedsfolkene på Jelling Festival opdager, at nogle gæster begår en tigermis, så er konsekvensen ikke mejslet i sten, selvom det er forbudt at gøre det på festivalen.

    Det kommer an på situationen, men der er to scenarier, siger sikkerhedschefen.

    - Hvis nogle kommer til at gøre noget dumt i kådhed og desuden fortryder deres handling, så har vi muligheden for at give et advarselsarmbånd. Det vil sige, at vi klipper festivalarmbåndet, og erstatter det med et advarselsarmbånd. Hvis personen laver noget dumt efterfølgende, bliver det også klippet, og så må personen forlade festivalen.

    En øldåse, som rammer en i skallen fra 10 meters afstand, kan man dø af.
    Peter Tanghus, sikkerhedschef Jelling Musikfestival

    - Men hvis de har sat nogens liv og førlighed i fare og eksempelvis dækker over hinanden eller spiller op, så bliver armbåndet klippet med det samme.

    Peter Tanghus fortæller også, at man ved tidligere festivaler har set folk kaste uåbnede dåser i vejret.

    Bliver det opdaget, er der til gengæld ingen tvivl om konsekvensen.

    - Der bliver armbåndet klippet med det samme. Det er simpelthen for farligt. En øldåse, som rammer en i skallen fra 10 meters afstand, kan man dø af.

    Sikkerhedschefen opfordrer alle gæster på Jelling Musikfestival til at passe på hinanden og nyde musikken.

    Blandt artisterne, som spiller på festivalen, finder man navne som The Minds of 99, Tobias Rahim, Duran Duran, MØ og Jada.

  45. I dag kl. 10:49

    Forældre måtte vente i timevis for at få svar på, om deres børn var levende eller døde: 'Det er som en gyserfilm'

    En kvinde trøster sine børn foran Willie de Leon Civic Center, hvor de overlevende elever fra Robb Elementary School blev kørt hen efter skoleskyderiet tirsdag. (Foto: ALLISON DINNER © Ritzau Scanpix)

    For eleverne på Robb Elementary School i Uvalde i den amerikanske delstat Texas skulle tirsdag have været en af de sidste skoledage, inden sommerferien startede.

    En dag, hvor eleverne modtog priser og æresbeviser. En dag, hvor man fejrede skoleårets kommende afslutning, endda med en dresscode, der hed "pænt tøj" og "fjollede sko".

    Men lidt efter klokken 11.30 lokal tid bragede en 18-årig mand ind gennem dørene, bevæbnet og iført skudsikker vest.

    Han trængte ind i flere klasseværelser, hvor han skød og dræbte mindst 19 af skolens børn og to voksne, inden han selv blev skudt og dræbt af politiet.

    Siden da har der udfoldet sig et levende mareridt hos forældrene til børnene fra Robb Elementary School. Ikke mindst dem, hvis børn ikke var ombord de busser, der i timerne efter skyderiet ankom til det borgercenter, som blev oprettet som krisecenter i den lille by.

    - Jeg er forvirret og bekymret. Jeg prøver bare at finde ud af, hvor min lille skat er, fortalte en far til en pige fra fjerde klasse til ABC News foran borgercenteret.

    - Det er som en gyserfilm. Hvis det ikke er vores eget barn, er det en, vi kender. Så er det vores nabos børn, fortæller Rosa Arizmenda, mor til en anden af skolens 10-årige elever, da NBC News møder hende foran borgercenteret.

    En far trøster sin datter foran Willie de Leon Civic Center, hvor de overlevende elever fra Robb Elementary School blev kørt hen efter skoleskyderiet tirsdag. (Foto: MARCO BELLO © Ritzau Scanpix)

    Roza Arizmenda og hendes mand, Roland, har fået deres datter sikkert hjem fra skolen. Andre forældre har ikke været så heldige.

    - Vi ser forældre, der kommer ud fuldstændig rædselsslagne. De kommer grædende ud, én og efter én. De har fået at vide, at deres barn er gået bort, fortalte senator Roland Guiterrez i nat til CNN.

    Da mørket faldt på tirsdag var flere forældre stadig ikke blevet genforenet med deres børn eller fået nyt om deres tilstand. I stedet måtte de afgive DNA-prøver og i timevis vente på svar på, om deres børn var blandt de dræbte eller sårede.

    - Der er stadig folk her, der ikke har fået deres børn identificeret. Lige nu laver de stadig DNA-matches, fortalte guvernøren sent tirsdag.

    I borgercenteret ventede de mange familier, nogle i stilhed, andre grædende, mens frivillige delte pizza, snacks og vand ud til de ventende familier, skriver CNN.

    - Gråden fra familierne kan stadig høres på parkeringspladsen, hvor nogle forældre fortsat venter, lød det fra New York Times’ reporter i Uvalde i morges.

    Familier i sorg foran Willie de Leon Civic Center i Uvalde natten til onsdag. (Foto: Brandon Bell © Ritzau Scanpix)

    Mindst fire børn var her til morgen blevet identificeret blandt de dræbte - tre på ti og en på kun otte år.

    På billeder, taget få timer inden børnene blev dræbt i deres klasseværelser, smiler de stolte med certifikater i hænderne - et bevis på gode karakterer eller at de har færdiggjort deres klassetrin - med balloner og glitrende lys i baggrunden.

    Et af billederne viser den 10-årige Xavier.

    Han kunne slet ikke vente med at komme videre til femte klasse.
    Felicha Martinez, mor til 10-årige Xavier, som blev dræbt i skoleskyderiet

    Billedet er taget af hans mor, Felicha Martinez, som besøgte skolen tirsdag formiddag, få timer inden hendes søn blev dræbt, for at se til, mens han fik sit bevis på, at fjerde klasse nu næsten var overstået. At han var klar til at rykke væk fra Robb Elementary School, op i femte klasse og over på en ’middle school’ i byen.

    - Han kunne slet ikke vente med at komme videre til femte klasse, fortæller hans mor til Washington Post, og beskriver sin dreng som "fuld af liv".

    - Han var sjov, aldrig alvorlig, og hans smil - det smil glemmer jeg aldrig. Det kunne gøre alle i godt humør.

    En mor og en datter trøster hinanden foran Willie de Leon Civic Center i Uvalde, hvor elever og pårørende venter på nyt om de dræbte og sårede og tilbydes krisehjælp. (Foto: ALLISON DINNER © Ritzau Scanpix)

    Også en anden af de dræbte, den 10-årige Jose, modtog et bevis for ekstra gode karakterer få timer inden skoleskyderiet. Han elskede at gå i skole, fortæller drengens onkel, som bekræfter over for Washington Post, at drengen er blandt de dræbte.

    - Han var meget kløgtig. Han var ikke et barn, der lavede ballade, fortæller drengens onkel, Christopher Salazar.

    Om den 10-årige Amerie, der fejrede sin første runde fødselsdag for blot en uge siden, er blandt de dræbte, fortæller hendes far, Angel Garza, til ABC News:

    - Hun er blevet fundet. Min lille elskede flyver nu højt med englene foroven. Please, tag ikke et eneste øjeblik for givet. Kram din familie. Fortæl dem, at du elsker dem. Jeg elsker dig, Amelie Jo, siger han til det amerikanske medie.

    En anden af de dræbte, den otteårige Uziyah, beskrives af sin bedstefar som "den sødeste lille dreng, jeg nogensinde har kendt".

    Også en 44-årig kvindelig fjerdeklasseslærer er bekræftet som værende blandt de dræbte.

    Skyderiet på Robb Elementary School er det største skoleskyderi i USA siden angrebet på Sandy Hook Elementary School i Newtown, Connecticut, i 2012. 20 børn på kun seks og syv år og seks voksne blev dræbt.

    Alene i år har der været 27 skoleskyderier i USA. 24 børn har indtil videre mistet livet, heriblandt ofrene fra skolen i Uvalde.

    At miste et barn er som at få revet et stykke af din sjæl ud.
    Præsident Joe Biden

    I en tale i nat bad den amerikanske præsident, Joe Biden, amerikanerne om at have forældrene til de dræbte børn i deres tanker og bønner.

    - Der er forældre, som aldrig kommer til at se deres børn igen. Forældre, som aldrig nogensinde igen kommer til at opleve deres børn kravle op i sengen og putte med dem, lød det fra præsidenten, som selv har mistet to børn - sin lille datter i en bilulykke i 1972 og sin voksne søn til kræft i 2015.

    - At miste et barn er som at få revet et stykke af din sjæl ud. Det kommer et tomrum i dit bryst, som du føler, at bliver suget ind i. Man bliver aldrig den samme igen, lød det fra Joe Biden.

  46. I dag kl. 10:34

    Glubske rådyr æder de bornholmske haver

    Her ses en råbuk kun få meter fra villakvarteret i Rønne Syd. (Foto: Morten Volff DR Bornholm) (Foto: Foto: Morten Volff)

    Flere rådyr forvilder sig ind i haverne i de bornholmske byer og boligkvarterer, men de er grådige havegæster.

    Derfor har næstformand i Allinge-Sandvig Byforening, Anders Koefoed Larsen, været nødt til at hegne sin have ind.

    - De havde simpelthen en rute igennem min have, og de havde jo smag for alt krokus, roser, tulipaner og andre ting, og det er jo lidt ærgerligt, siger han.

    Også i Liliendal Plantecenter i Rønne klager flere kunder over de hjorte, der spiser deres planter og blomster.

    Besøg fra de uvelkomne havegæster sker i stigende grad over hele landet, lyder det fra Naturstyrelsen Bornholm.

  47. I dag kl. 10:17

    To børn er kørt til tjek på hospitalet, efter skolebus kørte i grøften her til morgen

    Heldigvis kom ingen børn alvorligt til skade, da en skolebus i morges før klokken 08.00 kørte i grøften på vej til Spjald Skole nord for Brejning.

    To elever er dog kørt til tjek på sygehuset, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

    - I forbindelse med en overhaling af en traktor kommer bussen ud i grøften i den modsatte af side af vejen og lægger sig ned på siden, fortæller vagtchef Simon Skelkjær fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

    De pårørende er underrettet, og de resterende 18 elever, som var i bussen, er kommet hen til skolen, oplyser politiet.

    Politiet efterlyste i forbindelse med ulykken føreren af den traktor, som bussen var i færd med at overhale.

    - Han har ringet ind til os nu, så ham er vi i kontakt med, fortæller vagtchefen.

  48. I dag kl. 10:13

    Dansk Jehovas Vidne er landet i Danmark efter løsladelse fra russisk fængsel

    Dennis Christensen ankom til Københavns Lufthavn i dag. (Foto: Jacob Basbøl)

    Det danske jehovas vidne Dennis Christensen er netop landet i Kastrup Lufthavn, efter han i går blev løsladt efter fem år i fængsel i Rusland.

    I lufthavnen blev han mødt af både familiemedlemmer, venner og trosfæller.

    - Jeg har ikke set min far, min søster og hendes mand i over seks år. Så jeg glæder mig nu til at kunne være noget for dem, sagde Dennis Christensen til DR Nyheder.

    Dennis Christensen blev anholdt i 2017 under en bibellæsning sammen med andre medlemmer af Jehovas vidner og blev i 2019 idømt seks års fængsel for at fremme religiøs ekstremisme. I 2020 godkendte en domstol dog en anmodning om tidlig løsladelse.

    Den resterende fængselsstraf, som på daværende tidspunkt var på 1 år og 11 måneder, blev ifølge Ritzau skiftet ud med en bødestraf på cirka 38.000 kroner.

    Afgørelsen blev anket af myndighederne, hvilket har gjort, at Dennis Christensen har måttet vente yderligere to år på sin løsladelse.

  49. I dag kl. 09:50

    Nu kommer Abramovich af med klubben: Britiske myndigheder godkender milliardsalg af Chelsea

    Amerikanske Todd Boehly overværede Chelseas sidste ligakamp i weekenden. (Foto: GLYN KIRK © Ritzau Scanpix)

    Den britiske regering har godkendt salget af den britiske Premier League-klub Chelsea.

    Det betyder, at et konsortium med amerikanske Todd Boehly i spidsen kan gennemføre et køb og blive ny ejer i stedet for russiske Roman Abramovich, skriver Ritzau.

    Todd Boehly og resten af konsortiet køber Chelsea for 4,25 milliarder pund, hvilket svarer til cirka 36,9 milliarder kroner

    Russeren købte Chelsea i 2003, men blev tvunget til at sælge klubben, efter at Rusland invaderede Ukraine i februar, og han blev ramt af internationale sanktioner.

Mere fra dr.dk