Nyheder
13. mar 2015

BILLEDER Kvinden der levede i udstillingsvinduet

  • På vinduet har folk skrevet spørgsmål til kunstneren. (Foto: Bax Lindhardt © Scanpix)
  • Hver dag får hun besøg af en gæst, første besøg er Bjørn Nørgaard. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)
  • "A body is a body is a body..." står der med tusch på Nana Francisca Schottländers arm. (Foto: Bax Lindhardt © Scanpix)
  • "Hvordan går du på toilettet?" er der en nysgerrig tilskuer, der gerne vil vide. (Foto: Bax Lindhardt © Scanpix)
  • Kunstneren vågnede allerede klokken 7 fredag morgen, efter hendes første nat i vinduet. (Foto: Bax Lindhardt © Scanpix)
  • Her går Nana Francisca Schottländer gennem Strøget. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)
  • En tilskuer fanger et billede på mobilen af performance-installationen. (Foto: Bax Lindhardt © Scanpix)
1 / 7

Fredag morgen vågner hun allerede klokken lidt over 7. Hun kigger ud af udstillingsvinduet som noget af det første.

Der er blevet skrevet "a body is a body is a body..." med en sort tusch på den venstre arm. Ordene drager tankerne mod Gertrud Steins digt om rosen, der blot er en rose.

Kunstneren, Nana Francisca Schottländer, opfører lige nu en performance-installation kaldet "Please be here now", hvor hun i tre dage bor i butikken Nørgaard på Strøgets facadevindue.

Her skal hun sove, vågne, spise, læse og leve, mens folk på den anden side af ruden kigger på. Ideen med værket er at sætte fokus på kroppen som et privat og offentligt objekt.

Ifølge designer, Mads Nørgaard, skal installationen både vise, hvordan forbrugeren iscenesætter sig selv gennem deres tøjvalg og belyse skønheden ved langsommelighed i en modeverden, hvor folk haster gennem hverdagen.

Nana Francisca Schottländer vil være til at finde i Nørgaard på Strøgets udstillingsvindue indtil lørdag morgen. Se billeder fra de seneste dage foroven.

Nyheder

  1. 1 min. siden

    Britisk forsvarsministerium: Sanktioner er sandsynligvis årsag til russernes mangel på nye droner

    Siden krigen i Ukraine brød ud, har russerne mistet militære køretøjer og luftfartøjer i hobetal.

    Nu mener det britiske forsvarsministerium, at russerne også i høj grad mangler ubemandede såkaldte rekognosceringsdroner, som de kan bruge til at udpege ukrainske bombemål.

    Det skriver Reuters.

    Manglen skyldes højst sandsynligt de mange sanktioner, der er blevet pålagt Rusland fra EU og resten af vesten, lyder det.

    Og hvis tabet af russiske luftfartøjer fortsætter, kommer Ruslands evne til at udpege strategiske mål i Ukraine under yderligere pres, slår det britiske forsvarsministerium fast.

  2. 32 min. siden

    Påskeøen åbnes op for besøgende efter to års turiststop

    Påskeøen, der er kendt for sine over tusind hoveder skåret i sten, genåbner 1. august for turister. (Foto: MARION GIRALDO © Ritzau Scanpix)

    Den er en af verdens mest isolerede øer.

    3.200 kilometer ud for Chiles kyst, midt ude i Stillehavet, ligger Påskeøen med sine massive stenstatuetter, der blev udhugget af øens lokalbefolkning for flere hundrede år siden.

    Før coronapandemien havde Påskeøen cirka 100.000 turister om året, men siden begyndelsen af 2020 har det tal ligget på et stabilt 0.

    Men nu åbner Chiles regering op for turister på øen igen fra den 1. august. Det skriver Ritzau.

    Forud for genåbningen har der været intense forhandlinger med øens lokalbefolkning, der har været stærkt imod at tillade turister på øen under coronapandemien.

  3. 51 min. siden

    Danskers dødsdom i Nigeria er blevet en 'celeber sag' i det afrikanske land

    Den 56-årige dansker Peter Nielsen blev i går idømt dødsstraf i Nigeria for drabet på sin kone og deres barn.

    Og ifølge Sine Plambech, der er seniorforsker ved DIIS, så tiltrækker sagen sig stor opmærksomhed i det afrikanske land.

    - Det er en celeber sag, fordi den dræbte er en sangerinde, der var populær og på vej til at blive endnu mere populær, fortæller hun.

    - Og så er han jo en hvid, dansk mand, og der er også et barn, der er blevet dræbt. Så det her har fyldt meget i nigerianske medier.

    Peter Nielsens forsvarer oplyser til TV 2, at danskeren nægter sig skyldig.

  4. I dag kl. 07:51

    Kulturministeren holder doorstep om ny medieaftale klokken 10.30

    Kulturminister Ane Halsboe (S) forventer at kunne præsentere en ny medieaftale her til formiddag på et kort pressemøde i Kulturministeriet cirka klokken 10.30.

    Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

    Du kan følge med i pressemødet på DRTV og dr.dk.

  5. I dag kl. 07:41

    Nu er der helt lukket for russisk naturgas i Finland

    Nu flyder der ikke længere russisk naturgas igennem gasledningen til nabolandet Finland. Det bekræfter det finske gasselskab Gasum her til morgen.

    - Tilførslen af naturgas til Finland med Gasums leveringskontrakt er nu lukket, udtaler selskabet til Reuters.

    - Fra i dag og igennem hele sommersæsonen kommer Gasum til at levere naturgas til sine kunder fra andre kilder - blandt andet igennem Balticconnector-ledningen.

    Balticconnector-ledningen forbinder Finland med Estlands gasforsyning.

    Gasum udtaler desuden, at de var helt klar på, at der ville blive lukket for naturgas fra Rusland i stykke tid i forvejen, og at de derfor havde planlagt alternativer.

  6. I dag kl. 07:06

    Tidligere amerikansk marinesoldat fangeudvekslet med Rusland: ´Blod og afføring overalt’

    Trevor Reed tilbragte over to år i russernes varetægt, indtil han blev løsladt som del af en fangeudveksling med den russiske narkosmugler Konstantin Jarosjenko. REUTERS/Tatyana Makeyeva/File Photo (Foto: TATYANA MAKEYEVA © Ritzau Scanpix)

    I over to år sad 30-årige amerikanske Trevor Reed fanget i Rusland efter at være blevet idømt en fængselsdom på ni år for at bringe to russiske betjentes liv i fare på et besøg i landet.

    - Der var blod på alle væggene fra fanger, der havde taget deres eget liv eller dræbt andre fanger, siger 30-årig Trevor Reed til amerikanske CNN.

    - Toilettet var bare et hul i jorden, og der var lort over det hele, siger han.

    Derudover tilbragte Trevor Reed en del af afsoningstiden på et psykiatrisk hospital. Ifølge ham selv var det, fordi han blev ved med at appellere sin straf – noget, der irriterede russerne.

    Trevor Reed blev fangeudvekslet med den russiske narkosmugler Konstantin Jarosjenko og kom tilbage til USA den 28. april. Det har ikke været muligt for DR at verificere hans skildringer.

  7. I dag kl. 06:50

    Ja eller nej? Forstå hvad forsvarsforbeholdet går ud på

  8. I dag kl. 06:50

    Ja-partierne vil sende danske soldater afsted med EU, men forsvaret mangler mandskab

    Hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet, kan Danmark deltage i EU's udrykningsstyrke. Her er det danske soldater på Adazi militærbasen, som er Natos divisionshovedkvarter i Letland. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Hvis det bliver et farvel til forsvarsforbeholdet 1. juni, skal danske soldater være klar til at hjælpe i EU.

    DR har spurgt de fem folketingspartier, som har igangsat folkeafstemningen og anbefaler et 'ja', og de er alle positive for, at Danmark deltager i den udrykningsstyrke på 5.000 mand, som EU vil oprette.

    Men det danske forsvar er i massiv mandskabsmangel.

    Ifølge de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering blev mere end hvert tredje stillingsopslag i forsvaret ikke besat i perioden juni til november 2021.

    Samtdig viser de seneste tal fra Rigsrevisionen, at der i 2018 manglede 134 officerer i forhold til Forsvarsministeriets mål.

    Vi har jo kun de samme soldater, de samme fly og de samme skibe.
    Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet

    Derfor er der allerede nok at se til, siger Jesper Korsgaard Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel, der en fagforening, som repræsenterer 9.000 ansatte i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.

    - De har fået en hel del mere at lave ude på tjenestestederne. Der mangler simpelthen kollegaer til at løse de opgaver, Forsvaret har.

    Skal danske soldater stå klar til at rykke ud med EU, så kan det betyde, at Danmark må nedprioritere andre operationer, siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på Forsvarsakademiet:

    -Hvis det bliver sådan, at man skal afsætte soldater, der i en periode skal stå klar til at sendes afsted med kort varsel, så betyder det jo, at soldaterne ikke kan bruges andre steder.

    - Vi har jo kun de samme soldater, de samme fly og de samme skibe. Så har vi sagt 'ja' til at sende nogen ud i EU-tjeneste, så kan vi ikke sende dem i Nato-tjeneste eller FN-tjeneste eller til at støtte amerikanerne eller franskmændene, siger han.

    Det vil være virkelig problematisk for ikke at sige farligt, at Danmark lige pludselig ikke kan engagere sig så meget i NATO, som vi hidtil har gjort.
    Morten Messerschmidt, formand Dansk Folkeparti

    Sådan er vilkårene, og den opgave må Folketinget tage på sig, siger forsvarsminister Morten Bødskov.

    - Folketinget prioriterer hele tiden, hvor danske soldater skal hen. Der er ønsker fra FN, der er ønsker fra Nato, men det er klart, at vi har de soldater, vi har. Det skal Folketinget selvfølgelig have for øje, når man vælger, hvor danske soldater sendes hen.

    Mere bekymret er Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som anbefaler danskerne at stemme 'nej' til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

    - Det vil være virkelig problematisk for ikke at sige farligt, at Danmark lige pludselig ikke kan engagere sig så meget i Nato, som vi hidtil har gjort.

    - Nato har være fundamentet for hele vestens frihed og sikkerhed siden anden verdenskrigs afvikling, og jeg synes, at det har fungeret rigtig, rigtig godt, siger Morten Messerschmidt.

    I marts indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om at bruge flere penge på forsvaret.

    18 milliarder kroner bliver budgettet øget med hvert år, så Danmark i 2033 opnår målet om at bruge to procent af BNP på forsvar, som Nato har sat.

    Men manglen på mandskab kan ikke blot løses med penge, mener Jesper Korsgaard Hansen. Ifølge ham er den største udfordring, at for mange smider uniformen efter kort tid.

    - Der er et stort forfald på de yngre i forsvaret, som simpelthen melder fra og siger, at det er ikke noget for mig.

    - Der skal en kæmpe indsats til for at få de folk, der skal bruges i forsvaret. Det bliver en kamp fra hus til hus, siger Jesper Korsgaard Hansen.

    Her kan du blive klogere på, hvad forsvarsforbeholdet går ud på - og få historien bag.

  9. I dag kl. 06:40

    Dansk revystjerne står foran sit internationale gennembrud i mesterinstruktørs nye film

    (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Det passede hende egentlig dårligt.

    Danske Vicki Berlin var netop ved at gøre klar til endnu en travl sæson som revyskuespiller, da hun fik tilsendt tre sider med engelske replikker.

    Dem skulle hun lære udenad inden en snarlig casting på en international film af "en eller anden svensk instruktør".

    Derfor begyndte Vicki Berlin at tvivle på, om hun overhovedet skulle tage af sted til casting. Det hele virkede pludselig så uoverskueligt.

    - Så jeg spørger min mand, der er instruktør, om han kender den her instruktør, og om jeg skulle tage til castingen, og han svarer: "Are you kidding me?! Ja, du skal tage til den! Du skal rigtig meget tage til den", genfortæller Vicki Berlin og griner.

    Det var godt, at hun tog afsted, for ham den svenske instruktør var ingen ringere end Ruben Östlund, der står bag de prisvindende og anmelderroste film 'Force Majeure' og 'The Square'.

    Sidstnævnte sikrede ham endda Guldpalmen ved Cannes Filmfestival i 2017 og satte i øvrigt fut i danske Claes Bangs internationale karriere – han havde hovedrollen i filmen.

    Og du har jo nok gættet det: Instruktøren kunne heldigvis godt se lyset i Vicki Berlin, der fik rollen som en regelret overstewardesse på et luksuriøst krydstogtskib.

    - Det var lidt et long shot, for da jeg læste rollen, stod der, at hun var 25 år, og det er jeg jo ikke. Men Ruben går ikke så meget op i sådan noget – han vil bare gerne have de rigtige typer, og så faldt jeg åbenbart i hans smag, siger hun.

    Derfor er det nu Vicki Berlins tur til at posere på den røde løber i Sydfrankrig foran verdenspressen side om side med Ruben Östlund. I dag får hans længeventede film 'Triangle of Sadness' nemlig verdenspremiere på netop Cannes Filmfestival – og Vicki Berlin har én af filmens absolut største roller.

    Dermed står Vicki Berlin foran sit store Cannes-gennembrud med bare én bærende filmrolle på cv'et. Faktisk er hendes eneste øvrige filmrolle i en gammel 'Anja og Viktor'-film.

    Filmen foregår blandt andet på en luksusyacht, hvor en række mennesker kommer tæt på hinanden. Fra venstre ses Vicki Berlin, Henrik Dorsin, Zlatko Buric, instruktør Ruben Östlund, Charlbi Dean, Harrison Dickinson og Carolina Gynning. (Foto: Tobias Henriksson © SF film)

    Herhjemme er hun mest af alt kendt for sine mange revyroller, 00'er-satireprogrammet 'Tjenesten', sin tid som standup-komiker og deltagelse i 'Vild med dans'. Men faktisk har hun drømt om at lave film, lige siden hun var barn. Det er bare ikke lykkedes før nu.

    - For mig er det en drøm, der er gået i opfyldelse, at jeg har fået lov til at få den her rolle og blive en del af det her. Det er så få forundt, så jeg føler mig egentlig bare sindssygt glad og privilegeret, siger hun.

    Det er ikke, fordi hun trænger voldsomt til en klipning, men når Vicki Berlin nu skal til Cannes for at møde verdenspressen, vil hun naturligvis gerne se helt skarp ud. Den "tunge nakke" kræver en frisk studsning.

    Derfor møder DR Nyheder skuespilleren på Frederiksberg hos hendes gode ven og faste frisør, Peter Aagaard, få dage før, hun skal afsted til Cannes.

    - Jeg er helt nervøs på dine vegne, lyder det fra frisøren, mens han svinger saks og kam gennem sin venindens lyse nakkehår.

    Nervøs? Det er Vicki Berlin mildt sagt også. Det er uvirkeligt, synes hun. Og hvad skal hun overhovedet sige, hvis hun render på sit "kæmpestore idol" Tom Hanks, der også er på Cannes Filmfestival i år? "Goddag, Tom"?

    - Det ville være vanvittigt, konstaterer Vicki Berlin.

    Vicki Berlin kan andet end at være sjov. Det er bare svært at få lov til at vise det, synes hun. - Man bliver sat så meget i bås herhjemme. Derfor er det også typisk, at det er én, der slet ikke kender mig, der vælger mig. Ruben valgte mig udelukkende på grund af castingen, fortæller hun. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Der er så meget, der fylder i hendes hoved op til afrejsen. Også bare sådan noget som logistikken.

    - Selvfølgelig er jeg nervøs, for det er et stort cirkus at komme ind i, og du ved ikke, hvad der skal ske. Kommer bilen og henter mig på det rigtige tidspunkt? Og bare kufferten ikke bliver forsinket med min kjole. Alt sådan noget, uddyber hun.

    Hun beslutter derfor på stedet at pakke kjolen i sin håndbagage. Så er der da én ting mindre at tænke på.

    På væggene i frisørsalonen hænger der billeder af kendte danskere, som hendes ven har klippet – især mange revystjerner toner frem på de billeder, der hænger tæt rundt om spejlene.

    Der er også et portræt af Vicki Berlin med lilla, kort plysset hår. Og et andet, hvor hun står sammen med holdet fra Cirkusrevyen.

    Vicki Berlin drømte om at få hul igennem til de danske revyer, men det var svært. Lige indtil Martin Miehe-Renard, der var ny instruktør på Bornholmerrevyen, kontaktede hende. - Han havde set mig i ’Tjenesten’ og spurgte, om jeg havde lyst til at lave revy – og dét havde jeg, siger Vicki Berlin. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    Vicki Berlins hjerte banker da også for revy. Det har i hvert fald været hendes primære genre som skuespiller i snart 15 år nu, og i disse uger pendler hun fra København til Fyn for at spille med i Odense Sommerrevy. Altså, når hun ikke lige skal afløses, fordi hun skal til Cannes.

    Jeg har jo fået en agent i London, der kan pushe mig til udlandet, når filmen her kommer ud.
    Vicki Berlin, skuespiller

    Men nu har hun taget de første solide skridt ind i en ny verden med 'Triangle of Sadness'. En verden, der på mange måder er noget helt andet end parodier, revyviser og sjove sketches.

    - En filminstruktør som Ruben går meget op i, at det skal være troværdigt. Han kunne finde på at stoppe én midt i en optagelse og sige: "No, now I don't believe you!". Han stopper dig, så snart han ikke tror på det, du laver, så det er benhårdt.

    - Det er en kæmpe forskel fra revy, hvor der er mange roller, og hvor man skal spille stort, mens det her er én rolle, man skal dykke ned i, og som skal være troværdig. Det er virkelig to forskellige muskler, man bruger, fortæller Vicki Berlin.

    - Hold nu kæft, hvor er den flot!

    Frisøren Peter er begejstret, da Vicki Berlin finder sin mobiltelefon frem og viser ham billeder af den gallakjole, hun skal hente om lidt.

    Det er den, hun skal have på til premieren i Cannes lørdag. Kjolen er i øvrigt designet af Jesper Høvring, der også har designet kjoler for kronprinsesse Mary, så der er dømt glamour. Hun skal også låne nogle dyre smykker til den røde løber.

    - Jeg glæder mig virkelig meget til at se dem alle sammen – og til at få den der rød løber-oplevelse. Det er de ting, der fylder mest, fortæller Vicki Berlin efter sin klipning.

    Hvad siger man til Tom Hanks, hvis man nu render på ham? Vicki Berlin og hendes frisør Peter Aagaard griner ved tanken om, at hun rent faktisk kan være heldig at rende på sit store idol under Cannes Filmfestival. (Foto: Ina Stæhr © DR)

    Holdet, som hun glæder sig til at se, er både dem foran og bagved kameraet. For eksempel glæder hun sig til at se sin medspiller, den amerikanske filmstjerne Woody Harrelson.

    Vicki Berlin blev ligefrem venner med flere af sine udenlandske kollegaer. Hun har også haft nogle fra det svenske filmhold på besøg for nylig til middag.

    - Jeg skriver sammen med flere fra holdet på WhatsApp. Når jeg skal besøge min nye agent i London, skal jeg også mødes med Harris (Dickinson), der spiller den unge modelfyr. Vi har aftalt, at vi skal ud og spise.

    - Vi fik et helt særligt bånd på optagelserne. Svenske Henrik Dorsin havde jeg det også sindssygt godt med. Han laver meget humor ligesom mig, så det var klart, at vi fandt en form for symbiose dér.

    Vicki Berlin har generelt let til smil og grin – det er jo også meget det, vi kender hende for herhjemme. Men hun er vild med, at hun endelig har fået lidt alvor ind i sin karriere takket være 'Triangle of Sadness'.

    - Jeg ved godt, jeg er kendt meget for humor og satire, og det elsker jeg også at lave, men jeg synes jo også, at der er noget alvor i humor, og dén alvor vil jeg rigtig gerne arbejde noget mere med.

    Vicki Berlin har lavet meget komik – også standup. - Men det er et hårdt miljø. Det der med at folk sidder og råber til én – det synes jeg aldrig var fedt, siger hun. Her ses hun med sin revykollega Thomas Mørk under et pressemøde for Odense Sommerrevy. (Foto: Bo Nymann © Scanpix)

    Hvad håber du på nu – er det her første skridt i en ny retning for dig?

    - Jeg vil da mega meget håbe, at det måske kunne være en vej til at lave noget mere seriøst og nogle flere film. Jeg har jo fået en agent i London, der kan pushe mig til udlandet, når filmen her kommer ud, så det bliver interessant, om der kommer mere den vej, siger Vicki Berlin.

    I første omgang er hun i hvert fald nyklippet og klar til sit Cannes-eventyr, der kulminerer til verdenspremieren i dag lørdag.

    Da hun krammer sin frisørven Peter på gensyn med et: "Jeg skriver til dig dernedefra", kvitterer han med et hjerteligt: "Jeg er så stolt af dig!".

    Nu skal revystjernen Vicki Berlin ud i verden.

  10. I dag kl. 06:40

    Sikandar Siddique har en 'enorm tiltro til, at Frie Grønne kommer i Folketinget' - også uden at slå sig sammen med de andre små grønne partier

    Sikandar Siddique tror på, at Frie Grønne nok skal komme i Folketinget ved næste valg. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

    Tre partier. Nogenlunde de samme vælgere. Og overlappende dagsordener.

    Sådan ser det ud på venstrefløjen i dansk politik for tiden, hvor der er lige godt et år til at næste folketingsvalg senest skal være afholdt.

    Men der kan ikke blive tale om, at Frie Grønne, Alternativet og Veganerpartiet, der alle ligger og kæmper under spærregrænsen, finder sammen for at øge chancerne for en plads i folketingssalen.

    I hvert fald ikke hvis man spørger Sikandar Siddique, der er politisk leder for Frie Grønne.

    - Jeg tror ikke på, at det er nok at være enige om det grønne. Det handler også om at være enig om det økonomiske og det ideologiske. Og der er vi meget langt fra hinanden.

    Lige nu ligger Frie Grønne til 0,8 procent af stemmerne i en meningsmåling fra Epinion, der er lavet for DR fra 19. maj. Alternativet ligger til 1,5 procent af stemmerne, mens Veganerpartiet ligger til 0,4 procent af stemmerne.

    Ingen af dem er altså spået en plads i Folketinget efter næste valg.

    Folk fra Alternativet og Veganerpartiet er dog velkommen til at melde sig under Frie Grønnes faner, hvis de har lyst, siger Sikandar Siddique også.

    - Jeg vil gerne bruge det her interview til at invitere mine venner fra Veganerpartiet og Alternativet til at komme og være med i Frie Grønne.

    Samtidig udelukker han ikke, at der kan blive tale om at slå sig sammen. Men han vurderer det ikke realistisk på denne side af et valg.

    Frie Grønne har da også en historie, hvor de er stiftet af afhoppere fra Alternativet, der sammen med Veganerpartiet udgør konkurrencen for partiet.

    Og i dag skal det forholdvis nye parti så holde sit første fysiske landsmøde - men formentlig også det sidste inden et folketingsvalg.

    - Landsmødet er et startskud på valgkampen, fordi vi skal i Folketinget. Det går fremad, der er fremdrift, vi bliver flere og flere, og vi kommer rundt om i landet og spreder budskabet, siger Sikandar Siddique.

    Han har en "enorm tiltro til, at Frie Grønne kommer i Folketinget," når han ser på "den fremdrift, partiet har lige nu".

    Men vejen i Folketinget er altså ikke baseret på en fusion mellem de tre små partier. Siddique regner med, at det bliver noget helt andet, der skal få partiet over spærregrænsen.

    - Vi håber på, at vi kan være stemmen for de mange minoriteter, som ikke stemmer i forvejen. Men også mange af de minoriteters som stemte sidste gang, men er total skuffede over Enhedslisten og De Radikales leflen for Mette Frederiksen, og det at der ikke kom et paradigmeskifte i udlændingepolitiken, siger Sikandar Siddique.

    - Jeg håber også, at vi kan blive en stemme for de mange klimaaktivister, som i 2019 stemte grønt og håbede på at få en regering, der ville levere på klima, men stadig lænker sig fast derude, fordi der ikke er nok klimahandling herinde (på Christiansborg, red.).

    Behovet for Frie Grønne er ifølge Siddique opstået, fordi SF og Enhedslisten "har taget et gaveldigt ryk til højre og ind mod Christiansborg-logikken, hvor man rykker kommaer og går så meget på kompromis, at der til sidst ikke er noget nyskabende politik tilbage".

    - Der er brug for et parti på venstrefløjen, der står fast på klimaet, der står fast omkring den antiracistiske kamp. Der vil kæmpe benhårdt for at skabe et lige samfund, og som står fast på sine principper. Og forhåbentlig kan trække venstrefløjen til venstre, siger han.

    Han vil have et opgør med partier, der lover ét inden et valg og gør noget andet efter et valg.

    - Jeg tror på, at det er vigtigt, at vi ikke kun tænker Christiansborgpolitik og meningsmålinger. Men at vi rent faktisk etablerer politiske partier, som står fast på dets principper, siger Sikandar Siddique.

    - Så må vælgerne jo vælge, om de så vil stemme på os.

  11. I dag kl. 06:22

    Zelenskyj vil beslaglægge russiske aktiver og bruge dem til at genopbygge Ukraine

    Russiske midler og ejendomme skal beslaglægges - og pengene herfra skal sendes til Ukraine.

    Sådan lyder den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyjs, bud på, hvordan landet skal kompenseres for de skader, Rusland har forårsaget under krigen.

    - Det ville være fair. På den måde ville Rusland mærke byrden fra hvert eneste missil, hver bombe og hver granat, som de har affyret mod os, siger Zelenskyj ifølge Ritzau.

    Hel konkret foreslår han en formel aftale mellem Ukraine og dets allierede, hvori lande skal beslaglægge og bruge russiske midler og aktiver til at genopbygge Ukraine.

    EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde torsdag, at EU allerede er i gang med at undersøge, om man kan bruge russiske oligarkers indefrosne aktiver til genopbygningen af Ukraine.

  12. I går kl. 23:05

    Pollensæsonen er blevet længere og værre de sidste ti år

    Nys, kløe og lidt problemer med vejrtrækningen. En stor del af den danske befolkning har de samme problemer i denne periode, og det kan være, at du føler problemerne længere end normalt.

    Det er der nemlig en god grund til. Den udfordrende pollensæson er nemlig længere, end den tidligere har været. Det viser nye tal fra Astma-Allergi Danmarks pollenkalender ifølge Politiken.

    De sidste ti år er pollensæsonen blevet længere og værre, end den tidligere har været. Og det gælder ikke bare for græs eller birk. Det gælder for alle typer af pollen.

    Eksempelvis for hassel begynder sæsonen 25 dage før og varer 21 dage længere, end tallene viste fra perioden 1985-2009. Der er 66 procent mere hasselpollen, mens der er 82 procent mere ellepollen.

    Udviklingen betyder formentligt, at flere reagerer på deres allergi.

    - Det går kun den forkerte vej for pollenallergikerne. Vi ved ikke, præcis hvorfor folk får pollenallergi, men ved, at det er arveligt, og at man for at blive allergisk skal udsættes for det, man er disponeret for. Så jo mere pollen og jo længere, jo flere vil få symptomer, siger Lene Heise Garvey, næstformand i Dansk Selskab for Allergologi.

  13. I går kl. 22:24

    Se billederne: Kvinde protesterer på rød løber i Cannes med det ukrainske flag malet på kroppen

    Sikkerhedsfolk måtte stoppe kvinden, der løb ind på den røde løber til filmfestivalen i Cannes. (Foto: VALERY Hache © Ritzau Scanpix)

    "Stop med at voldtage os!"

    Det var teksten, der stod skrevet på kvindens krop, da hun i dag løb delvist nøgen ind på den røde løber ved filmfestivalen i Cannes.

    Udover teksten havde hun også malet det ukrainske flag på sin krop. Hun havde også malet rødt på sine lår, der skal ses som blod efter en voldtægt.

    Hun kom råbende ind på den røde løber blandt filmstjernerne, før hun blev fanget af sikkerhedsfolk, der placerede en jakke over hende.

    Kvinden er ukendt. Se billederne fra episoden her:

    • Filmstjernerne på den røde løber i Cannes blev overrasket, da en kvinde pludselig løb ind blandt dem. (Foto: Patricia de melo Moreira © Ritzau Scanpix)
    • Sikkerhedsfolk var hurtigt over hende og tildækkede kvinden med en jakke. (Foto: VALERY Hache © Ritzau Scanpix)
    • Hun havde malet rødt på sig, der skulle ligne, at hun var blevet udsat for voldtægt. (Foto: Antonin Thuillier © Ritzau Scanpix)
    • "Stop med at voldtage os!" Det var teksten, hun havde malet på sin krop sammen med det ukrainske flag. (Foto: VALERY Hache © Ritzau Scanpix)
    • Det er uvist, hvem kvinden var, og hvorfor hun valgte at bruge den røde løber i Cannes til at protestere. (Foto: VALERY Hache © Ritzau Scanpix)
    1 / 5
  14. I går kl. 21:18

    Rusland påstår, at stålværk i Mariupol er 'blevet fuldstændigt befriet'

    Ifølge det russiske forsvarsministerium har de sidste ukrainske soldater, der havde forskanset sig på Azovstal-værket, overgivet sig.

    Området er 'blevet fuldstændigt befriet', lyder det fra ministeriet, skriver Reuters. Angiveligt har 531 ukrainske soldater overgivet sig.

    Ukraine har ikke bekræftet udmeldingen fra russerne, men den ukrainske præsident er her til aften citeret for at sige, at de sidste ukrainske styrker på stålværket i havnebyen Mariupol har fået besked på, at de må forlade værket og forsøge at redde deres liv.

    Ukraine meddelte i mandags, at soldaternes kampmission på stålværket var overstået, og de første soldater blev evakueret til russisk kontrollerede områder.

    Soldaterne bliver hyldet, fordi de i over 80 dage holdt stand på værket i den ellers belejrede havneby.

    Russerne derimod ser det som en sejr, at man reelt har kontrol over den strategisk vigtige by ved Sortehavet.

    Mange af soldaternes skæbne er nu uvis.Ifølge Røde Kors er der noteret 'hundredvis' af krigsfanger fra Azovstal-værket, skriver Ritzau.

    Denis Pusjilin, der er separatistleder for den selvudråbte republik Donetsk i det østlige Ukraine, har tidligere ifølge Ritzau sagt, at de ukrainske styrker skal for en domstol.

  15. I går kl. 21:02

    To tornadoer i det vestlige Tyskland kvæster 40 personer

    To tornadoer har ramt det vestlige Tyskland, og de har sat et stort aftryk. Blandt andet er der 40 personer, som er kvæstet i byen Paderborn. Det skriver tyske Bildzeitung ifølge Ritzau.

    Ti personer af de 40 er alvorligt sårede.

    Politiet i Paderborn opfordrer borgere til at blive hjemme. Den offentlige transport er hårdt ramt.

    Byen Lippstadt er også blandt de mærkede byer, hvor en tornador ruskede i husene. Det oplyser tornadoekspert Andreas Friedrich fra den tyske vejrtjeneste Deutschen Wetterdienstesmelder til Bildzeitung.

    Lippstadt er cirka en times kørsel fra Dortmund.

    Se en privat optagelse fra Lippstadt her:

  16. I går kl. 20:52

    Studiejob kan være nøglen til et rigtigt job: Forskel overrasker forsker

    Flittige studerende gør muligvis klogt i at tage et studiejob, hvis de vil hurtigt i arbejde, når de er færdige. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix Denmark)

    Et tidskrævende studiejob ved siden af studiet gør det nok ikke lettere at slæbe sig igennem eksamenerne her i maj og juni.

    Men det gør det måske lettere at finde et job, når man er færdig.

    En ny analyse, der bygger på data indsamlet blandt tidligere studerende på Aalborg Universitet, viser, at der er markante forskelle på de studerendes jobsituation, hvis man ser på, om de har haft et studiejob undervejs.

    Blandt de studerende, der ikke havde et studiejob, var det kun 5,4 procent, der havde et job fem uger efter, at champagnepropperne var fløjet af flaskerne til dimissionen.

    Havde man under uddannelsen et studiejob af kortere varighed, fra en til fem måneder, var det 15,4 procent.

    Men havde man et studiejob i mindst 24 måneder, inden afslutningen af studiet, så var det 69,4 procent, der var i job fem uger efter.

    Selv for en garvet arbejdsmarkedsforsker vækker tallene opsigt.

    - Tallene overrasker også mig. Jeg synes, det er en meget, meget stor forskel, lyder det fra lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet Laust Høgedahl.

    - Når det så er sagt, så er det en tendens, vi har set i andre undersøgelser førhen. Det er faktisk meget velkendt, at det at have et studiejob er en rigtig god vej til at få et arbejde, når man er færdig på universitetet.

    I analysen er der ikke skelnet mellem, om man har haft et såkaldt studierelevant job, eller om man har haft et almindeligt fritidsjob.

    Men det kan godt tænkes, at det gør en forskel, siger Laust Høgedahl.

    - Hvis man sondrede mellem et almindeligt job, et job i Netto eller på en restaurant - ikke at der er noget galt i det - og så det vi kalder et studierelevant arbejde, så tror jeg stadig, man ville se en større effekt ved at have et studierelevant arbejde, siger han.

    Det kunne da egentlig godt være, at man skulle til at tænke lidt over det.
    Caroline Wagner Thiesen, studerende på Aalborg Universitet

    Der er gode erfaringer at hente ved de fleste jobs, understreger han. Man lærer for eksempel at tage fat, når det kræves af en, og at begå sig i forhold til chefen og andre kolleger.

    - Men hvis man har et studierelevant arbejde, så giver det oven i det også et netværk. Og det er noget, der er meget vigtigt, når man er færdig. Man kan få foden inden for på en arbejdsplads, der kan ansætte en bagefter, eller komme til at kende nogen, der kender nogen.

    Mens Laust Høgedahl har været under udannelse, har han selv haft flere almindelige fritidsjobs, før han blev sat til at lave analyser for et fagforbund og senere ansat som studentermedhjælper på universitet.

    De studierelevante jobs har nok været godt givet ud i forhold til at blive forsker, men han er ikke i tvivl om, hvad han nød mest.

    - Det var, da jeg i 12 år parkerede både i Skagen Havn. Det var jeg rigtig, rigtig glad for.

    Blandt studerende i Aalborg får analysens resultater nogle til at overveje, om de skulle følge trenden og nuppe nogle ekstra arbejdstimer uden for universitetet.

    - Det kunne da egentlig godt være, at man skulle til at tænke lidt over det, siger Caroline Wagner Thiesen, der læser medicin på Aalborg Universitet.

    - Det kunne være en god grund til at søge et studiejob, men det kræver jo, at man får prioriteret og planlagt sin tid, hvis man skal have tid til et job også, siger hun.

    Nikoline Munk læser landinspektørvidenskab og er medlem af Studentersamfundet på Aalborg Universitet. Hun har også set resultaterne.

    Selvom det i mere end en forstand kan ligne en god investering at anskaffe sig et studiejob, mener hun, at det er vigtigt, at hver enkelt studerende gør op med sig selv, om det er en god ide eller ej.

    - Det er meget forskelligt fra person til person, om man magter at have et studiejob ved siden af. Der er også stor forskel på, hvor hårde studierne er, siger hun.

    Hos Aalborg Universitet er prorektor Anne-Marie Kanstrup glad for at kunne konstatere, at en god tilknytning til erhvervslivet kan hjælpe en videre mod et job, når man er færdiguddannet.

    Det er i forvejen en del af strategien og vigtigt for universitetet, siger hun:

    - På den ene side så er det jo vores hovedopgave at uddanne de studerende og give dem en uddannelse i verdensklasse. På den anden side er et universitet jo heller ikke en ø, der svæver rundt for sig selv.

    Det er dog væsentligt, at studiejobbet ikke tager overhånd.

    - Det skal jo helst være et job, der supplerer studielivet, og ikke et job, der overtager studielivet. Et universitetsstudie er et fuldtidsjob. Det siger vi til alle vores studerende, og det ved de godt, siger Anne-Marie Kanstrup.

    Analysen giver ikke svar på, om det er gode jobforudsætninger hos de studerende, der giver adgang til et studiejob, eller om det er et studiejob, der giver gode forudsætinger for at søge et "rigtigt" job bagefter.

    Det er nok lidt af begge dele, konkluderes det i analysen.

  17. I går kl. 20:47

    Se 50 års EU-valgkamp i plakater: 'Det ville gå helt galt, hvis man hang den her op igen'

    Frygt og fællesskab har været gennemgående argumenter i samtlige afstemninger om rammerne for EU-samarbejdet. (Foto: DR Nyheder © Plakatmuseet)

    Det er svært at sælge et ja eller nej til forsvarsforbeholdet, når vi den 1. juni skal til folkeafstemning.

    Valget er abstrakt og langt fra vores hverdag, og det er svært at få vælgerne op af sofaen og til at føle noget, lyder det fra indehaver af The Brand Agency Carsten Herholdt.

    DR Nyheder har slæbt ham og Derek Beach, der er professor i statskundskab med speciale i EU-folkeafstemninger og vælgeradfærd, med på Plakatmuseet i Den Gamle By i Aarhus.

    Her er der nemlig netop nu en særudstilling om EU-valgplakater de seneste 50 år.

    - Udstillingen giver anledning til at reflektere over EU og til at se nutiden - og det aktuelle valg - i et historisk perspektiv, siger direktør for Den Gamle By Thomas Bloch Ravn og byder velkommen.

    (Foto: DR Nyheder © Plakatmuseet)

    - Plakaten her er fra 1972, som var en tid, hvor man godt kunne tillade sig ikke at styre budskabet på plakaten helt så hårdt, siger reklamemand Carsten Herholdt og tilføjer:

    - Vi ser ikke et tydeligt ja eller nej, vi ser bare noget rart - piger i sommerkjoler, der cykler - og så kræver det, at beskueren selv tolker og binder tingene sammen. I dag går alting meget hurtigere, og valgplakaterne er derfor også typisk mere direkte i deres kommunikation: Enten bliver et stort ja eller et stort nej fremhævet med fed skrift.

    (Foto: DR Nyheder © Plakatmuseet)

    - Det her argument - om, at hvis vi giver noget af vores selvforståelse og selvbestemmelse til EU, så mister vi det - bruger partierne stadig i dag, siger Derek Beach, der har forsket i vælgeradfærd omkring EU-valg ved de seneste afstemninger.

    - Nationalisme fyldte ellers ikke ret meget på det her tidspunkt i 1972 for modstanden mod EU, så det er faktisk lidt sjovt at se plakaten i dag, fordi den næsten fremstår som en DF-kampagne, tilføjer han.

    (Foto: DR Nyheder © Plakatmuseet)

    - Den her plakat er fra afstemningen i 1992, så den er præget af euforien omkring fodbold-EM, og rimet eller sloganet er blevet ikonisk, fortæller Derek Beach.

    Afstemningen handlede om ja eller nej til Maastrict-traktaten, og Holger refererer til Holger K. Nielsen, som på det tidspunkt netop var tiltrådt som ny formand for SF.

    - Holger fungerer som brand endorser, altså én, der accepteres af målgruppen - og som måske også fanger en ny og yngre målgruppe - og som kan bygge bro til produktet, supplerer Carsten Herholdt.

    (Foto: DR Nyheder © Plakatmuseet)

    På udstillingen i Den Gamle By er der en overvægt af plakater med argumenter imod EU. Det skyldes ifølge museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, at der ofte "er mere saft og kraft" i modstandsfortællingerne.

    - Nej-plakaterne formår virkelig at ramme en i hjertet og at gå ind i følelserne. Det må vi nok indrømme, siger han.

    Det synspunkt bakker Derek Beach op med sin forskning, som tyder på, at det alt andet lige er nemmere at overbevise tvivlere om at stemme imod.

    Dog mener branding-ekspert Carsten Herholdt ikke, at plakaten med den lyshårede pige ville fungere i dag.

    - Selvom budskabet er dejligt provokerende, tror jeg ikke, det vil bide an, for forbrugerne i dag er enormt kritiske og gode til at se bagom de her skræmmeteknikker, siger han.

    (Foto: DR Nyheder © Plakatmuseet)

    - Puha, man bliver næsten helt bange for den her mareridtsplakat, siger Carsten Herholdt og suppleres af Derek Beach:

    - Frem til midten af 1980'erne var et af venstrefløjens hovedargumenter imod EU, at det var storkapitalismens projekt: At unionen var til for at understøtte de allerstørste virksomheder, så de kunne brede sig ud over hele EU. Det argument finder man ikke længere - det døde simpelthen med murens fald.

    (Foto: DR Nyheder © Plakatmuseet)

    - Den her plakat clasher fuldtstændigt med de værdier om kønsidentitet, kropsidealer og MeToo, som vi diskuterer i dag, siger Carsten Herholdt om plakaten fra 1998 og tilføjer

    - Jeg ville næsten ønske, der var nogen, der satte den op i dag - de ville blive slagtet på det hellige alter, det er helt sikkert.

    Til gengæld mener reklamemanden, at de nutidige plakater kunne lære af at målrette sig de unge vælgere - det er nemlig her en stor del af tvivlerne findes.

    (Foto: DR Nyheder © Plakatmuseet)

    - Det er den her plakat med de ultraviolette farver, der virkelig løber med opmærksomheden. Den popper helt ud i hovedet på dig, siger Carsten Herholdt, der vurderer, at den er trykt med Pantone-farve, som er en langt mere kostbar trykketeknik, end de plakater vi ellers er vant til at se.

    - Neonfarverne bruges oftest til at understrege, at man er moderne, visionær og imødekommende, og det er bestemt et greb, som vi også ser anvendt i dag, tilføjer han.

    (Foto: DR Nyheder © Plakatmuseet)

    Hverken Carsten Herholdt eller Derek Beach ved, hvem afsenderen af denne plakat er, men de er enige om, at den i sin stille provokation er blandt tidens bedste.

    - Den er meget grafisk, farverne er appellerende, og når man så læser sig igennem teksten, falder der en overraskende pointe til sidst. Den kræver tilpas meget af beskueren til, at man får en oplevelse, og dermed er der større sandsynlighed for, at man husker budskabet, siger Carsten Herholdt.

    (Foto: Claus Bech / Scanpix)

    Tilbage i nutiden konkluderer de to eksperter, at fællesskab og frygt er de to grundfølelser, der går igen - både gennem historiens plakater og også på dem, der ses i lygtepælene i disse uger.

    - Det kan godt være, at Enhedslistens farver er moderne, men indholdet er en god gammel klassisker - den kunne lige så godt have været fra 1972, mener Derek Beach, der i sin forskning ikke kan se den store effekt af valgplakaterne i forbindelse med EU-afstemninger.

    - Valgplakaterne fungerer faktisk bedst som en slags huskeseddel til vælgerne om, at de skal til at forberede sig på, at vi skal til valg lige om lidt. Men det er også et vigtigt budskab, siger han.

    I grafikken nedenfor kan du blive klogere på den aktuelle EU-afstemning om ja eller nej til at bevare forsvarsforbeholdet.

  18. I går kl. 20:45

    Eksperter om udvidelse af Esbjerg Havn: 'Der vil altid ske skader, der hvor man ændrer på havbunden'

    Forsvarsminister Morten Bødskov besøgte fredag Esbjerg Havn. Det er planen, at havnen skal være knudepunkt for Nato allerede ved udgangen af 2023. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)

    Esbjerg Havn skal have knudepunkt for Nato-styrker til Østersøområdet og Baltikum. Derfor skal sejlrenden ind til havnen i Esbjerg graves to meter dybere end de nuværende 10,5 meter.

    Det kom frem, da forsvarsminister Morten Bødskov (S) i dag besøgte Esbjerg Havn. I en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet står der, at man forventer, at forbedringerne af havnen allerede vil stå klar ved udgangen af 2023.

    For at gøre sejlrenden til Esbjerg klar, skal der fjernes omkring seks millioner ton sand, som angiveligt skal dumpes et andet sted i havet omkring Esbjerg.

    Men arbejdet med at undersøge miljøkonsekvenserne og udvide sejlrenden kan dog blive svær at nå inden udgangen af 2023.

    Det vurderer to eksperter, som DR har talt med.

    - Det afhænger af den konkrete sag, men med det kendskab til tidligere klapninger, så har jeg lidt svært ved at se det for mig, siger Jens Kjerulf Petersen, der forsker i havmiljø og er professor ved DTU Aqua.

    Sådan en forandring vil altid have en effekt, og der vil altid ske skader, der hvor man ændrer på havbunden.
    Katherine Richardson, professor, Københavns Universitet

    Samme vurdering har Katherine Richardson, der er professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet.

    - Umiddelbart lyder det meget optimistisk. Det kan være, at der i forvejen ligger en del data om området allerede, men det ville imponere mig, hvis der gør, siger hun.

    pressemødet tidligere i dag i Esbjerg fortalte forsvarsminister Morten Bødskov ellers, at miljøundersøgelser var helt centrale og lovede, at der ikke ville gås på kompromis med nogen undersøgelser.

    - Men det betyder jo ikke, at man ikke bør kunne nå det indenfor det her tidsperspektiv. Så nu sætter myndighederne sig sammen med det signal myndigheder har givet herom, at vi mener, det her projekt skal blive til noget, sagde Morten Bødskov blandt andet.

    Formanden for Esbjerg Havn, Søren Gade (forrest), og forsvarsminister Morten Bødskov holdt pressemøde tidligere fredag i Esbjerg. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)

    Både Jens Kjerulf Petersen og Katherine Richardson understreger, at de ikke kender til, hvad bunden af sejlrenden i Esbjerg konkret indeholder. Desuden er det også svært at sige, hvilke konsekvenser dumpningen har, når man ikke kender dumpningsstedet endnu. Men de siger begge, at der er flere risici.

    - Sådan en forandring vil altid have en effekt, og der vil altid ske skader, der hvor man ændrer på havbunden. Jeg ved ikke, hvordan bunden ser ud. Men man må forvente, at der vil være tungmetaller og en del TBT, siger Katherine Richardson.

    TBT er bundmaling på skibe, som forhindrer blandt andet alger i at gå på bunden, hvilket sænker skibets fart. Men ifølge Katherine Richardson ødelægger det fertiliteten hos nogle snegle, hvor hunnerne udvikler penisser, der blokerer deres æggeledere. Og det stof kan hvirvles op i sejlrenden, men også havne på dumpningsarealet.

    I flere af de miljøundersøgelser om dumpning, som Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua har kendskab til, har der været væsentlige mangler, hvilket man også så med dumpningen ved Lynetteholm.

    Her kom det frem, at vurderingen byggede på en 40 år gammel rapport, som ikke kunne sammenlignes med forholdene omkring Lynetteholm.

    I sagen om udvidelsen af Esbjerg Havn kan et eventuelt tidspres betyde endnu større risiko for mangler.

    - Vi så med Lynetteholm, at der var problemer med konsekvensvurderingen, fordi man havde brugt supergamle referencer. Og i sager fra Esbjerg Havn har man tidligere brugt referencer, som i sidste ende ikke kunne verificeres. Man hopper for ofte over, hvor gærdet er lavest, siger Jens Kjerulf Petersen.

    Desuden mener han, at undersøgelserne foregår for meget ved skrivebordet, hvor man bygger konklusionerne på tidligere rapporter. Og så mangler man at verificere, at konklusionerne var korrekte, mens arbejdet er i gang, og når det er overstået.

    - Når der er blevet tildelt en klapplads (godkendt areal for dumpning, red.), så er der ingen, der ved, hvor stor en del af pladsen, der rent faktisk bliver brugt. Det kan være, at der i godkendelsen står, at arealet i gennemsnit bliver dækket med to centimeter på hele pladsen. Men hvis man dumper alt på et lille hjørne, så er resultatet et helt andet. Og det er der slet ingen kontrol af, siger Jens Kjerulf Petersen.

    Amerikanske soldater har tidligere brugt havnen i Esbjerg. Billedet stammer fra 6. april 2022. (Foto: John Randeris © Ritzau Scanpix)

    Katherine Richardson fra Københavns Universitet er enig i, at grundlaget for miljøundersøgelserne ofte ikke er godt nok, som sagen om Lynetteholm også viser.

    - Man skal ikke gå på kompromis med vidensgrundlaget, og så er problemet også, at man som regel vælger den billigste løsning, som oftest ikke er det bedste for miljøet. I bund og grund er en udvidelse af havnen positivt, men politikerne skal være villige til at betale for den mest miljøvenlige løsning, siger Katherine Richardson.

    Det forventes nu, at der skal laves konsekvensanalyser af udvidelsen af sejlrenden samt et høringsforløb, inden Miljøstyrelsen skal godkende projektet.

  19. I går kl. 20:24

    Tennisforbund reagerer på russisk udelukkelse: Ingen ranglistepoint ved Wimbledon

    Den prestigefyldte grand slam-turnering løber fra den 27. juni til og med den 10. juli. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Der bliver ingen point til verdensranglisten til mandlige deltagere ved årets Wimbledon.

    Det meddeler Det Internationale Tennisforbund (ATP) på sin hjemmeside fredag.

    Beslutningen skyldes Wimbledons udelukkelse af russiske og belarusiske spillere, som ATP erklærede sig meget uenig i, da beslutningen blev offentliggjort i april.

    Ifølge nyhedsbureauet AFP underminerer Wimbledon med sin beslutning principperne og integriteten bag ATP's verdensrangliste.

    - Det er også et brud på vores aftale om ranglisten. Hvis ikke forholdene ændrer sig, er det med stor fortrydelse og modvilje, at vi ikke ser andre udveje, end at fjerne ATP-point fra Wimbledon i 2022, skriver ATP på sin hjemmeside.

    /ritzau/

    OPDATERING: Kvindernes forbund, WTA, har siden fulgt trop og fjerner også pointene ved det forestående Wimbledon.

  20. I går kl. 20:14

    Dansker dømt til hængning for dobbeltdrab i Nigeria - men få dødsdomme føres ud i livet

    En 56-årig dansk mand er i Nigeria blevet idømt dødsstraf ved hængning for drabet på sin nigerianske kone og deres datter.

    Ifølge DR Nyheders Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, er dødsdomme ikke noget sjældent syn i det afrikanske land. Det er til gengæld eksekveringen af de mange dødsdomme, som gennem tiden er blevet dømt, fortæller han.

    - Hvert eneste år er der folk, der bliver dømt til døden i Nigeria. Det, der til gengæld er lidt særligt, er, at det ikke er noget, man udfører særligt ofte, man skal faktisk flere år tilbage for at støde på sager, hvor folk rent faktisk er blevet hængt, som det er traditionen i Nigeria.

    Ifølge Søren Bendixen vurderes der lige nu til at sidde omkring 3.000 fanger, der venter på at få deres dødsdomme eksekveret i Nigeria:

    - Det betyder, at det nok ikke er specielt sandsynligt, at den her sag vil resultere i, at man rent faktisk udfører den dødsstraf, som nu er givet, siger han og tilføjer, at den dømte tilsyneladende også har mulighed for at appellere dommen til en højere domstol.

    - Og det vil man højst sandsynligt gøre. Man kan sige, at der er jo ikke særligt meget at tabe ved at forsøge at få omgjort den her straf.

    Udenrigsministeriet vil ikke kommentere på den konkrete sag, men fortæller til DR Nyheder, at man har ydet konsulær bistand til den danske statsborger, som er dømt i sagen, siden varetægtsfængslingen begyndte, og at den bistand vil fortsætte - også under eventuelle ankesager.

  21. I går kl. 20:01

    Dansker idømt dødsstraf i Nigeria

    Udenrigsministeriet har bekræftet, at en dansk statsborger i dag er blevet idømt dødsstraf i Nigeria (Foto: Jørgen Skytte/Udenrigsministeriet)

    En dansk statsborger er i dag blevet idømt dødsstraf ved en domstol i Nigeria. Det bekræfter det danske udenrigsministerium her til aften.

    - Vi har i dag modtaget meddelelse om, at en dansk statsborger er idømt dødsstraf i Nigeria, lyder det i en skriftig udtalelse til DR Nyheder.

    Udenrigsministeriet vil ikke kommentere på den konkrete sag, men fortæller, at man har ydet konsulær bistand til den danske statsborger, som er dømt i sagen, siden varetægtsfængslingen begyndte, og at den bistand vil fortsætte - også under eventuelle ankesager.

    Samtidig lyder meldingen fra Udenrigsministeriet, at Danmark sammen med andre EU-lande tager "stærkt afstand for alle former for dødsstraf og arbejder konstant for afskaffelse af dødsstraf og indførelse af moratorium for eksekvering af dødsstraf."

    - Danmark har gjort de nigerianske myndigheder bekendt med Danmarks og EU's holdning til dødsstraf, og vi har noteret os, at Nigeria ikke har eksekveret dødsstraf i flere år, lyder det i udtalelsen.

    Meldingen fra Udenrigsministeriet kommer efter TV2 tidligere på aftenen kunne skrive, at en 56-årig dansk mand var blevet idømt dødsstraf ved hængning for drabet på sin nigerianske kone og deres datter.

    Man skal faktisk flere år tilbage for at støde på sager, hvor folk rent faktisk er blevet hængt, som det er traditionen i Nigeria.
    Søren Bendixen, DR's korrespondent i Afrika

    Oplysningerne, som DR ikke har kunnet bekræfte, kommer fra en retsreporter ved Nigerias nationale nyhedsbureau, som ifølge TV2 var til stede i retten, da dommen blev afsagt.

    Nigerianske medier skriver, at danskeren er kendt skyldig i begge drab og idømt døden ved hængning for begge. Ifølge anklagen skulle han have dræbt sin kone og datter ved kvælning i deres fælles hjem i Lagos april 2018. Han nægter sig skyldig.

    Ifølge DR Nyheders Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, er dødsdomme ikke noget sjældent syn i det afrikanske land. Det er til gengæld eksekveringen af de mange dødsdomme, som gennem tiden er blevet dømt, fortæller han.

    - Hvert eneste år er der folk, der bliver dømt til døden i Nigeria. Det, der til gengæld er lidt særligt, er, at det ikke er noget, man udfører særligt ofte, man skal faktisk flere år tilbage for at støde på sager, hvor folk rent faktisk er blevet hængt, som det er traditionen i Nigeria.

    Ifølge Søren Bendixen vurderes der lige nu til at sidde omkring 3.000 fanger, der venter på at få deres dødsdomme eksekveret i Nigeria:

    - Det betyder, at det nok ikke er specielt sandsynligt, at den her sag vil resultere i, at man rent faktisk udfører den dødsstraf, som nu er givet, siger han og tilføjer, at den dømte tilsyneladende også har mulighed for at appellere dommen til en højere domstol.

    - Og det vil man højst sandsynligt gøre. Man kan sige, at der er jo ikke særligt meget at tabe ved at forsøge at få omgjort den her straf.

  22. I går kl. 19:38

    WHO indkalder til hastemøde om verdensomspændende udbrud af abekopper

    Sverige, Tyskland, Belgien, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal og Storbritannien.

    I disse otte europæiske lande er der indtil videre konstateret mere end 100 tilfælde af virussen abekopper, og et sådan udbrud er meget sjældent og udsædvanligt.

    Derfor indkalder Verdenssundhedsorganisationen (WHO) nu til et hastemøde om situationen, skriver Ritzau.

    Tidligere i dag sagde WHO's europæiske chef, Hans Kluge, at han er bekymret for, at virussen kan sprede sig yderligere i løbet af sommeren, når folk samles til fester og festivaler.

    Ifølge WHO er udbrudet blandt andet usædvanligt, fordi de smittede ikke har rejst i central- og vestafrikanske lande, hvor abekoppeudbrud normalt ses.

    Og så peger WHO også på, at spredningen i Europa og andre lande kan tyde på, at smitten har været til stede i noget tid.

    USA, Canada og Australien har også konstateret flere tilfælde.

    Abekopper opstår ofte efter rejser til Afrika. Sygdommen viser sig typisk i form af feber, kulderystelser og et udslæt med blærer, som kan give sår, når de heler.

    Sygdommen er ikke farlig for mennesker og varer ifølge Sundhedsstyrelsen normalt to til fire uger og går i de fleste tilfælde over af sig selv.

  23. I går kl. 18:56

    Holger Rune kæmper forgæves mod verdens nummer 11

    Holger Rune slog godt tilbage i semifinalen, men formåede ikke at spille sig i finalen i Lyon. (Foto: Patrick Cannaux/DPPI / ipa-agenc © Ritzau Scanpix)

    Den danske tennisstjerne Holger Rune er ude af ATP-turneringen i Lyon.

    I fredagens semifinale tabte den unge dansker til briten Cameron Norrie med cifrene 6-2, 5-7, 6-4 i den franske grusturnering.

    Dermed formår danskeren ikke at spille sig i sin anden ATP-finale på tre uger.

    På maj måneds første dag gik 19-årige Rune hele vejen i München, der ligesom turneringen i Lyon er en ATP 250-turnering.

    Holger Rune, der er nummer 40 på verdensranglisten, kan nu se frem til grand slam-turneringen French Open, hvor han møder verdens nummer 15, canadieren Denis Shapovalov.

    French Open spilles i Paris fra på søndag og to uger frem.

  24. I går kl. 18:43

    To af Bidens sikkerhedsfolk er sendt hjem fra Sydkorea efter anklager om overfald og druk

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, er ankommet til Sydkorea, hvor han de næste dage besøger landet samt Japan.

    Men turen bliver uden to af sine folk fra Secret Service, da to agenter er blevt sendt hjem på orlov.

    De var rejst forud for præsidenten for at planlægge besøget, og den ene er ifølge Reuters under mistanke for at have været beruset og have overfaldet en lokal dagen før præsidentens ankomst.

    Reuters citerer det lokale politi for, at det mulige overfald skulle være sket på grund af et skænderi om en taxa, men de oplysninger er ikke bekræftet af amerikanerne.

    - Secret Service kender til en hændelse uden for arbejdstiden, hvor to ansatte er involveret, og som muligvis har at gøre med overtrædelse af retningslinjerne, siger Anthony Guglielmi, talsperson fra Secret Service.

  25. I går kl. 18:42

    Dansker dømt til døden ved hængning i Nigeria

    En dansk mand er blevet dømt til døden i Nigeria. Det skal foregå ved hængning. Det bekræfter Udenrigsministeriet.

    - Vi har i dag modtaget meddelelse om, at en dansk statsborger er idømt dødsstraf i Nigeria, oplyser Udenrigsministeriet i en mail til DR Nyheder.

    - Danmark og øvrige EU-lande tager i alle fora stærkt afstand fra alle former for dødsstraf og arbejder konstant for afskaffelse af dødsstraf og indførelse af moratorium for eksekvering af dødsstraf. Vi vil igen i stærke vendinger gøre nigerianske myndigheder opmærksom på Danmarks afstandtagen til dødsstraf.

    Udenrigsministeriet skriver desuden, at Nigeria ikke har eksekveret dødsstraf i flere år.

    - Danmark har gjort de nigerianske myndigheder bekendt med Danmarks og EU’s holdning til dødsstraf, og vi har noteret os, at Nigeria ikke har eksekveret dødsstraf i flere år.

    Udenrigsministeriet har siden varetægtsfængslingen af danskeren ydet konsulær bistand i sagen.

  26. I går kl. 18:30

    Russisk soldat indrømmer mulig krigsforbrydelse: 'Jeg forstår godt, hvis du aldrig kan tilgive mig'

    En russisk soldat står anklaget for drab og krigsforbrydelser begået i krigens første dage. (Foto: sergei supinsky © Ritzau Scanpix)

    Det er svært at forestille sig, hvor intenst et øjeblik det må have været. En 21-årig russisk soldat stod i retten i Kyiv ansigt til ansigt med konen til den mand, soldaten står anklaget for at have likvideret.

    - Fortryder du dine handlinger? spurgte kvinden, hvis 62-årige mand døde, kort efter Rusland invaderede Ukraine.

    - Jeg anerkender min skyld. Jeg beder dig om at tilgive mig, lød det fra den 21-årige soldat i retssalen i går.

    Men han forventede ikke hendes tilgivelse, fik han også sagt.

    Den russiske soldat står anklaget for at have likvideret den 62-årige mand i en landsby i det nordøstlige Ukraine den 28. februar. Han er anklaget for at have skudt mod den ubevæbnede mand flere gange fra en bil.

    Hvis retten finder ham skyldig, hvilket er ganske realistisk, eftersom den anklagede har tilstået, så bliver han dømt for krigsforbrydelser og risikerer en livstidsdom.

    Sagen mod den unge soldat er den første af sin slags, siden russerne invaderede Ukraine i slutningen af februar.

    Ukraine har identificeret over 10.000 sager, som de vil have undersøgt for, om det eventuelt er krigsforbrydelser, der har fundet sted. Mindst tre andre sager mod russiske soldater er allerede på vej til domstolen, oplyste Ukraines statsanklager i sidste uge.

    Drabet fandt sted i landsbyen Chupakhivka i Sumy-regionen i det nordøstlige Ukraine, kun fire dage efter den russiske invasion af Ukraine var gået i gang.

    Her havde en gruppe russiske soldater, heriblandt den anklagede, stjålet en civil bil, som de forsøgte at køre ud af landsbyen i. Fra bilen skød den unge soldat ifølge anklagerne den 62-årige, der talte i telefon, mens han kørte på cykel nær sit hjem, for at undgå, at han alarmerede de ukrainske styrker i byen.

    Soldaten selv og vidner i retten fortæller, at en af de andre soldater i bilen beordrede den anklagede til at skyde den 62-årige ukrainer - noget han nægtede flere gange. Til sidst affyrede han dog tre eller fire skud mod den ubevæbnede mand, skriver blandt andre BBC.

    - Han sagde, at hvis jeg ikke gjorde det, satte jeg os alle i fare. Jeg skød ham på kort afstand. Det dræbte ham, fortalte soldaten torsdag til retten.

    Kateryna Shelipova fortalte om drabet på sin mand, Oleksandr, da hun torsdag vidnede mod den anklagede russiske soldat. (Foto: sergei supinsky © Ritzau Scanpix)

    Enken til den dræbte hørte skuddene falde og så den unge russiske soldat med et våben i hånden. Fem minutter senere fandt hun sin mand død på gaden, fortalte hun torsdag i retten i Kyiv.

    - Han var død, skudt i hovedet. Jeg begyndte at skrige meget højt, fortalte kvinden, som flere gange henvendte sig direkte til den anklagede:

    - Fortæl mig, hvorfor er I (russerne, red.) kommet her? For at beskytte os? Beskytte os mod hvem? Beskyttede du mig mod min mand, som du slog ihjel? spurgte hun soldaten, som ikke kom med et svar.

    Hun fortalte også i retten, at hun havde ondt af ham, men at hun ikke kunne tilgive ham for hans forbrydelse.

    Bliver den unge soldat kendt skyldig, kan det som sagt udløse en livstidsdom. Og den anklagede vil tage den straf, han får, sagde han i dag på sagens sidste retsdag:

    - Jeg er dybt og oprigtigt ked af det. Jeg ville ikke have, at det skulle ske. Jeg ville ikke være der, men det skete. Jeg vil gerne undskylde igen. Og jeg vil acceptere enhver straf, som jeg bliver idømt, lød det fra den russiske soldat.

    Hans forsvarsadvokat har dog bedt de ukrainske dommere om at frikende den russiske soldat, som ifølge sin forsvarer ikke er skyldig i overlagt mord og krigsforbrydelser. Fordi soldaten handlede efter ordre, bør drabet ikke anses som et bevidst brud på krigens regler, siger han.

    Han udførte ordren, ikke med håb om at dræbe den civile, men med håb om, at skuddene ikke ville ramme.
    Forsvarsadvokat Viktor Ovsiannikov

    - Han havde ikke til hensigt at dræbe den civile, og han udførte ordren, ikke med håb om at dræbe den civile, men med håb om, at skuddene ikke ville ramme, siger advokat Viktor Ovsiannikov ifølge Reuters.

    Men den påstand bliver afvist af de ukrainske anklagere. De mener, at instruktionerne om at skyde den civile ikke kan betragtes som en militær ordre, og derfor ikke undtager soldaten for ansvar.

    - Den person, som gav "ordren" var ikke den anklagedes overordnede. Det var den anklagede klar over. Den person, der gav instruktionen, var klar over det. Før de steg ind i bilen, kendte de ikke hinanden, siger anklager Andriyj Syniuk til The Guardian.

    Fra Kreml lyder meldingen, at man ikke har nogen informationer om sagen mod soldaten og grundet fraværet af en russisk diplomatisk delegation i Ukraine har man heller ikke kunnet yde soldaten juridisk støtte i sagen. Han har i stedet fået beskikket en ukrainsk forsvarer.

    Sagen mod den russiske soldat bliver genoptaget mandag, hvor der også ventes at falde dom.

  27. I går kl. 18:19

    Det kan blive svært for regeringen at finde et flertal for et forbud mod salg af cigaretter og alkohol i kommende forhandlinger

    (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk)

    En 16-årig skal ikke længere kunne købe en øl, og det skal aldrig være en mulighed at købe cigaretter og snus for personer født efter 2010.

    Det var, hvad der blev foreslået, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i marts præsenterede regeringens udspil til en ny sundhedsreform.

    I dag har ministeren så præsenteret første del af sundhedsreformen, som han har fået bred opbakning til blandt Folketingets partier.

    Men forbud mod salg af cigaretter og alkohol til unge mangler.

    Magnus Heunicke har nemlig valgt at dele forhandlingerne om sundhedsreformen op i to dele, hvoraf første del er blevet præsenteret i dag.

    Anden del kommer til at handle om forebyggelse på blandt andet tobaksområdet, og i næste uge vil ministeren derfor indkalde til forhandlinger på dette område.

    For på et pressemøde tidligere i dag lagde Magnus Heunicke ikke skjul på, at regeringens ambition er den samme - nemlig at forbyde salg af nikotinprodukter helt for årgang 2010 og frem samt at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol fra 16 til 18 år.

    - Jeg synes, der skal gøres noget markant indenfor forebyggelse. Vores holdning er den samme som i udspillet, sagde han.

    Flere af Folketingets partier er dog kritiske overfor at indføre forbud, når det kommer til salg af alkohol og tobak til unge.

    Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, siger, at partiet gerne vil forhandle med regeringen om at gøre noget på tobaks- og alkoholområdet.

    Men Venstre støtter fortsat ikke Socialdemokratiets forslag om at lave forbud.

    - Vi har sagt, at hvis man vil gøre noget på tobaksområdet, så vil vi gerne være med til at kigge på at sætte afgifterne op, siger han og tilføjer:

    - Vi vil ikke forbyde unge mellem 16 og 18 år at købe en øl, men vi kan godt kigge på promillegrænserne for, hvor stærk alkohol man kan købe.

    SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, vil også gerne sidde med ved forhandlingsbordet i den kommende tid, men ser heller ikke et forbud som den bedste løsning.

    - Det er vigtigt, at vi lykkes med at forebygge, at alt for mange unge begynder at ryge, og at vi undgår, at unge drikker alt for meget.

    - Men det er lidt et paradoks, at forbud er det eneste redskab, vi har i værktøjskassen, når det handler om unge, siger hun.

    Hun påpeger, at man aldrig ville indføre den slags forbud mod voksne.

    SF ønsker i stedet at sikre håndhævelsen af de eksisterende regler for salg af alkohol og kigge på adgangen til alkohol.

    - Altså, skal man kunne købe Bacardi Breezer i Netto på strøget klokken tre om natten? Der kunne man godt få et lidt mere begrænset udbud af alkohol, siger hun.

    SF vil også gerne skabe en ny kultur omkring alkohol og tobak blandt unge og se på mistrivslen først.

    DR's politiske korrespondent, Christine Cordsen, vurderer, at der lige nu ikke er flertal for de forslag, regeringen har lagt frem på alkohol- og tobaksområdet.

    Og det bliver kun sværere at finde et flertal, hvis regeringen ønsker en lige så bred aftale, som de har fået i første del af aftalen om sundhedsreformen, der er kommet i dag.

    - Jeg tror på, at Magnus Heunicke vil prøve, om det kan lade sig gøre at lave noget med støttepartierne i rød blok. Men det ser også svært ud, fordi der ikke er enighed om, hvordan man skal gøre det, siger hun.

    Desuden peger Christine Cordsen på, at der er nogle udfordringer i regeringens forslag, fordi det lige nu ikke kan lade sig gøre i henhold til EU-reglerne.

    - Men det kan være, at der kan være enighed om en anden model, som skal forebygge alkoholforbrug og rygning blandt unge.

    Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker, ærgede sig allerede inden dagens pressemøde over beskeden om, at alkohol og tobak ikke ville indgå i aftalen.

    - Danmark har været fodslæbende på de her områder gennem mange år.

    - Så kom rygeinitiativerne sidste år, hvor priserne steg lidt, og med det her forslag ville vi have taget et tigerspring fremad til den internationale elite på det her område.

    Han kalder det "exceptionelt ærgerligt", at det er røget ud i den første del af forhandlingerne.

    - Så må vi satse på, at politikerne er opgaven voksen, når de tager fat i drøftelserne på forebyggelsesområdet senere, siger Jesper Fisker.

    Den nuværende lovgivning giver fra 16 år unge mulighed for at købe drikkevarer med en alkoholprocent på under 16,5 procent. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    Lægeforeningen er overvejende positiv overfor den nye aftale, men formand Camilla Rathcke håber snart at se ambitiøse tiltag på området for forebyggelse.

    - Det er tydeligt, at der ikke har været et bredt flertal bag de tiltag, regeringen var kommet med, men det håber jeg, de kan få.

    - De her forebyggelsestiltag er virkeligt vigtige. Både i forhold til den enkeltes sundhed, men også fordi vi i sundhedsvæsnet skal skåne os for at lave behandlinger, vi ikke behøver at lave, siger hun.

    Den fulde aftale om sundhedsreformen, der blev præsenteret i dag, kan du læse her.

  28. I går kl. 18:17

    Nu kan du igen prøve at bo i en landsby: Tilflytterhusene er ikke længere ulovlige

    Anne-Marie Dyhr i bosætningshuset i Bregninge på Ærø sammen med sit barnebarn i 2016. Et halvt år efter sit ophold flyttede hun permanent til Ærø. (Foto: PRIVATFOTO)

    I 2016 tog Anne-Marie Dyhr færgen til Ærø.

    Hun havde været på ferie på øen et par gange før, men ville gerne prøve at bo der lidt i længere tid. Hun havde egentlig ikke tænkt, at hun ville flytte permanent til den sydfynske ø, men to måneder i Ærø Kommunes bosætningshus fik hende på andre tanker.

    Blandt andet på grund af den modtagelse, hun fik i landsbyen Bregninge, hvor huset ligger.

    - Inden jeg så mig om, havde jeg en vennekreds og et fritidsjob. Og så mødte jeg en, der forfærdeligt gerne ville sælge sit hus, der lå smukt og dejligt i Bregninge. Jeg har aldrig gjort noget så impulsivt i mit liv, men så købte jeg det, og så var det det, husker hun.

    Et halvt år efter opholdet i bosætningshuset flyttede den pensionerede gymnasielærer derfor fra København til Ærø. Og opholdet i bosætningshuset var "altafgørende" for den beslutning, fortæller hun.

    Jeg troede bare, jeg skulle prøve, og når jeg så prøvede, opdagede jeg, at det var da det, jeg ville.
    Anne-Marie Dyhr, tilflytter til Ærø

    - Dels fordi jeg bare troede, jeg skulle prøve, og når jeg så prøvede, opdagede jeg, at det var da det, jeg ville. Dels også fordi jeg ligesom de fleste turister troede, jeg skulle bo i Ærøskøbing. Der er jo så fint og historisk og dejligt. Men så kom jeg til at bo ude på landet, og så opdagede jeg, at det var det, jeg ville.

    Fra 1. januar 2012 til 30. april 2021 har Ærøs bosætningshus været udlejet 26 gange. Af de lejere er de 17 flyttet fast til Ærø, viser tal fra Ærø Kommune.

    Her ses Ærøskøbing. Ærøs mest kendte by, som ligger lidt øst for Bregninge. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Ritzau Scanpix)

    Der findes bosætningshuse i stort set hele landet. Blandt andet i Sæd-Udbjerg, Trekroner, Tarm og på Møn, Orø, Anholt, Samsø og Bornholm. Men i en lang periode har husene været lukket. Boligministeriet fandt nemlig i december 2020, at de var ulovlige, for kommuner må ikke drive udlejningsvirksomhed ifølge den gældende lovgivning.

    Og det er også en god fortælling, et godt signal og en god service for folk, der søger mod Ærø, at de kan mærke, at vi gerne vil dem.
    Peter Hansted, borgmester på Ærø

    Men stort set alle var enige om, at det var en uheldig bivirkning ved loven, og nu er en lovændring så på vej, og den ventes at træde i kraft 1. juli.

    Det glæder borgmester på Ærø Peter Hansted (S).

    - Når vi har bosætningshuset, er det jo, fordi vi har gavn af det, fordi det skaber tilflytning, så derfor er det utrolig ærgerligt, at der har været en periode, hvor vi ikke har kunnet bruge det. Også fordi der faktisk er fuldt booket langt ind i 2023, siger han.

    Der bor typisk fire familier i huset om året, men selv om der umiddelbart er tale om få ekstra borgere, er det en vigtig del af bosætningsstrategien, mener han.

    - Og det er også en god fortælling, et godt signal og en god service for folk, der søger mod Ærø, at de kan mærke, at vi gerne vil dem.

    Vagn Rottbøll er formand for lokalrådet i Bregninge, hvor Ærøs bosætningshus ligger. Han fortæller, at lokalrådet gør meget for at byde nye borgere velkommen og invitere dem med til aktiviteter.

    Han glæder sig over, at huset nu igen bliver fyldt med nye borgere i landsbyen.

    - Det er til gavn for alle, både for kommunen og for dem, der gerne vil flytte til øen, at man træffer beslutningen på et bredere grundlag. Det er jo ærgerligt at flytte herover og så fortryde det. Det er der jo desværre nogen, der gør.

    For landsbyen Bregninge gør det også en forskel at have et bosætningshus, mener Vagn Rottbøll.

    - Det betyder, at man kan lære nogle nye mennesker at kende, og at man føler, at man kan gøre noget godt for andre mennesker. Og vi kan hjælpe til, at vi får nogle flere, der flytter til Ærø, så vi kan vedligeholde antallet af beboere på Ærø. Så på den måde er det ret vigtigt.

    Det mener også indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen. Bosætningshusene får nemlig flere til at bosætte sig i yderområderne, og det er en god ting, mener han.

    - Reglerne har stået i vejen for en rigtig fornuftig ordning. Når regler og gode ideer ikke passer sammen, så er det en god idé at ændre reglerne, siger han til DR, og forklarer, at selvom man gerne ville have ændret regler tidligere, så var det ikke muligt.

    - Det lovgivningsarbejde som man skal lave, det skal jo også være ordentligt, så den hjemmel, man tilvejebringer, også bliver lavet på et ordentligt grundlag. Det kan nogle gange godt være lidt langsommeligt, men jeg er glad for, at vi nu er nået derhen, siger ministeren.

    Undersøgelser viser da også, at bosætningshuse virker, fortæller seniorforsker Helle Nørgaard, Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet. Men flertallet af kommunerne vil nok alligevel holde fast i mere traditionel markedsføring, mener hun.

    - Men måske vil nogle kaste sig over den her mulighed, og for de kommuner, for hvem det giver mening, er det godt, at det nu igen bliver lovligt, siger hun.

    Spørger man Anne-Marie Dyhr, er hun glad for, at andre nu igen får muligheden for at få den oplevelse, hun fik i 2016.

    - Det er bare så godt. Vi har gået og grædt over, at det hus bare stod tomt. For det har da skaffet en del permanente tilflyttere til Ærø. Så det har været rigtig synd, at det har skullet stå til ingen verdens nytte, fordi det er et udtryk for en rigtig god idé, som jeg tror, mange steder, der kæmper lidt med befolkningstallet, ville have glæde af at prøve.

  29. I går kl. 18:17

    Se billederne: Dronning Margrethe og prinsesse Beatrix markerer 500-året for hollandsk indvandring i Dragør

    Dronning Margrethe og den hollandske prinsesse Beatrix var i dag på besøg i Dragør Kommune. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    2021 var 500-året for, at Christian den anden indgik en aftale, hvor 184 hollandske bønder fik brugs- og ejendomsret til hele Amager og Saltholm.

    Specielt Store Magleby i Dragør Kommune fik et hollandsk præg.

    Det blev fejret i dag, da området fik royalt besøg af dronning Margrethe og den tidligere hollandske dronning, der i dag hedder prinsesse Beatrix i den særlige anledning.

    Programmet stod på besøg på Amagermuseet, en demonstration af traditionel fastelavnsridning samt et besøg på Seerupgaard.

    Det var planen, at den særlige dag skulle fejres sidste år, men der kom coronapandemien i vejen for det.

    I morgen er det dronning Margrethes tur til at blive fejret.

    Tivoli fejrer nemlig dronningens 50-års regentjubilæum. Oprindeligt skulle hun være fejret i januar, men det blev også aflyst på grund af coronapandemien.

    • Dronning Margrethe og den hollandske prinsesse Beatrix var i dag på besøg i Dragør Kommune i anledningen af 500-årsjubilæet af den hollandske indvandring til Dragør. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Som en del af arrangementet viste Foreningen Vennekredsen den traditionelle ’fastelavnsridning’. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Rytterne begynder opvisningen med at synge den danske nationalsang, hvorefter de i galop demonstrerer tre runder med tøndeslagning for til slut at udråbe et ’længe leve’ for de to kongehuse. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Dragør Kommunes borgmester, Kenneth Gøtterup, var der også for at tage imod dronningen og prinsesse Beatrix. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Mange lokale var også mødt frem til arrangementet med både danske og hollandske flag, og de fik også muligheden for at hilse på de royale. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Arrangementet skulle oprindeligt være afholdt sidste år, men på grund af coronapandemien blev det udsat til i år. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Dronningen og prinsesse Beatrix besøgte også gård Seerupgaard. Familien Seerup Hansen er af gammel hollandsk slægt og trækker tråde til nutidens økologiske landbrug. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    1 / 7
  30. I går kl. 17:38

    Efter massiv kritik: Schröder trækker sig fra bestyrelsen af russisk olieselskab

    Gerhard Schröder var tysk kansler i perioden 1998-2005. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)

    Den tyske eks-kansler Gerhard Schröder er lige nu ikke særlig populær i Tyskland. Hans nære forhold til den russiske præsident, Vladimir Putin, samt hans bestyrelsespost i det russiske olieselskab Rosneft har skabt røre i Schröders hjemland.

    Men nu har han valgt at trække sig fra bestyrelsen i olieselskabet. Det oplyser selskabet selv i en udtalelse, hvor de også oplyser, at Nord Stream 2's direktør, Matthias Warnig, trækker sig.

    - Vi har forståelse for deres beslutninger, og vi takker dem for deres fortsatte støtte, står der i udtalelsen ifølge BBC.

    I går fik Schröder frataget nogle af sine officielle goder i Tyskland på grund af sit forhold til Rusland. Som tidligere kansler har han blandt andet haft et kontor, der var finansieret af skatteyderne.

  31. I går kl. 17:18

    Franskmand tager tredje etapesejr i Giro d'Italia efter hektisk afslutning

    Arnaud Demare lagde yderligere til i kampen om den lilla pointtrøje, hvor han har 117 point flere end Mark Cavendish på andenpladsen. (Foto: Luca Bettini © Ritzau Scanpix)

    Det var lige ved og næsten for en håndfuld håbefulde udbrydere på 13. etape af Giro d'Italia.

    Først på den sidste af de 150 kilometer fra Sanremo til Cuneo i den nordvestlige del af Italien blev sidste udbryder hentet, og FDJ-franskmanden Arnaud Demare kunne spurte sig til tredje etapesejr i årets udgave af det italienske løb.

    Umiddelbart bag ham sprintede Phil Bauhaus (Bahrain Victorious) og Mark Cavendish (Quick-Step) sig i mål på de efterfølgende placeringer.

    Etapen bød ikke på nogen forskydninger i toppen af klassementet, hvis man ser bort fra Romain Bardets (DSM) afsked med løbet.

    Franskmanden, der lå nummer fire inden etapen, stod undervejs af på grund af sygdom.

    Førertrøjen sidder fortsat på Treks Juan Pedro Lopez, der har 12 sekunder ned til Richard Carapaz (Ineos) og João Almeida (UAE Emirates).

    /ritzau

  32. I går kl. 17:17

    Frankrig får sin kun anden kvindelige udenrigsminister

    Catherine Colonna har en diplomatisk baggrund og har haft stillinger i Bruxelles og Washington, skriver Reuters. Hun har også været Frankrigs ambassadør i Italien og senest i Storbritannien. (arkivfoto9 (Foto: Philippe Wojazer © Ritzau Scanpix)

    Den franske præsident, Emmanuel Macron, har udnævnt nye ministre i sin regering, og det betyder, at landet for anden gang i historien får en kvinde på udenrigsministerposten.

    Det er den tidligere ambassadør Catherine Colonna, som kommer med på Macrons ministerhold. Hun har også været talsperson for den daværende franske præsident Jacques Chirac.

    Sebastien Lecornu, der hidtil har været minister for oversøiske territorier, er ny forsvarsminister, skriver Ritzau.

    Præsidenten, der i april blev genvalgt, har valgt at lade en række ministre blive på deres poster.

    Bruno Le Maire bliver på posten som finansminister. En anden genganger fra den tidligere regering bliver indenrigsminister Gérald Darmanin.

    Også justitsminister Eric Dupond-Moretti bliver i sit embede, meddeler Élysée-palæet.

  33. I går kl. 16:19

    Signalfejl betyder, at der kører færre tog mellem København og Roskilde resten af døgnet

    En signalfejl ved Glostrup volder Banedanmark så mange problemer, at fejlen ikke kan rettes lige foreløbig.

    Ifølge DSB betyder det, at der kører færre tog mellem Københavns Hovedbanegård og Roskilde.

    Det betyder længere rejsetid med kun et tog i timen mellem København H og Roskilde, og ændringerne kommer til at vare resten af døgnet, skriver DSB på sin hjemmeside.

    Der er følgende ændringer:

    - Togene til/fra Holbæk er aflyst.

    - Togene til/fra Kalundborg standser ekstra i Vipperød, Tølløse, Hvalsø og Lejre.

    - Der vil også køre tog mellem Høje Taastrup og Roskilde i minuttal '31 fra Høje Taastrup og minuttal '16 fra Roskilde, første gang henholdsvis klokken 16.31 og 17.16.

    - Passagerer til/fra Valby og Høje Taastrup kan med fordel benytte S-tog.

    Passagerer opfordres til at tjekke Rejseplanen inden afrejse.

  34. I går kl. 16:06

    Bus er kørt i grøften på Fyn - kran skal hjælpe passagerer ud

    Fredag eftermiddag er der sket et færdselsuheld på Rugårdsvej mellem Hindevad og Morud på Fyn, hvor en bus er kørt i grøften.

    TV2 Fyn skriver, at der er mellem 35 og 40 passagerer i bussen, der skal hjælpes ud.

    Politiet har lukket vejen helt for at sende en kran ud, der skal hjælpe med at få passagererne ud af bussen. Det oplyser politiet til P4 Fyn Trafik.

    TV2 skriver, at ingen passagerer skulle være kommet til skade, men dørene kan ikke åbnes i bussen, og derfor kræver det lidt ekstra at evakuere passagererne.

  35. I går kl. 15:40

    Badminton Danmark ophæver kontrakten med direktør: 'Vil i ny strategisk retning'

    Badminton Danmark stopper samarbejdet med direktør Bo Jensen.

    Det oplyser forbundet i en pressemeddelelse.

    Badminton Danmark ønsker at gå i en "ny strategisk retning", lyder det. Det accepterer Bo Jensen, som dog gerne havde fortsat i stillingen.

    - Jeg har været rigtig glad for min tid i Badminton Danmark, og jeg er stolt over de mål, jeg har nået sammen med mine medarbejdere og samarbejdspartnere.

    - Jeg havde gerne fortsat arbejdet med at indfri en række andre målsætninger for Badminton Danmark, men jeg accepterer og respekterer hovedbestyrelsens beslutning, det er nu engang den præmis, man er ansat under som topleder, siger Bo Jensen.

    /ritzau/

  36. I går kl. 15:17

    Sundhedsstyrelsen forventer ikke stort abekoppe-udbrud - alligevel laves særlig indsats til mænd der har sex med mænd

    Der er 20 bekræftede og knap 50 mistænkte tilfælde af den sjældne virus abekopper på tværs af Europa - herunder i Storbritannien, Tyskland og Sverige.

    Sveriges regering har sågar her til eftermiddag besluttet at klassificere abekopper som en alment farlig sygdom, skriver Ritzau.

    Men herhjemme forventer Sundhedsstyrelsen ikke stor spredning af sygdommen.

    Dog har man nu valgt at lave nogle retningslinjer, så det danske sundhedsvæsen er gearet til at håndtere eventuelle tilfælde.

    Derudover tager styrelsen nu kontakt til Aids-fondet og LGBT+ Danmark for at få hjælp til at sprede budskabet om at have god hygiejne og bruge kondom under sex for at forebygge smitte mod abekopper.

    De nuværende tilfælde af abekopper i Europa har nemlig især været blandt mænd, som har haft seksuelle forhold med mænd, og som har været ude at rejse.

    Abekopper opstår ofte efter rejser til Afrika. Sygdommen viser sig typisk i form af feber, kulderystelser og et udslæt med blærer, som kan give sår, når de heler.

    Sygdommen er ikke farlig for mennesker og varer ifølge Sundhedsstyrelsen normalt to til fire uger og går i de fleste tilfælde over af sig selv. (kilde: Ritzau)

  37. I går kl. 15:05

    Færre tog mellem Roskilde og København - normal drift forventes efter klokken 19

    Der kører fortsat kun ét tog i timen mellem København H og Roskilde. Det skyldes signalfejl ved Glostrup, oplyser DSBsin hjemmeside.

    Mellem Roskilde og Høje Taastrup indsættes der yderligere ét tog i timen, så der er forbindelse til S-togene videre ind mod hovedstaden.

    Passagerer opfordres til at tjekke Rejseplanen inden afrejse og DSBs hjemmeside.

    DSB håber, at der er normal togdrift igen fra klokken 19.00.

  38. I går kl. 14:55

    Dummebøder og tabascosovs i bagdelen: Par idømt syv års fængsel for grov mishandling af datingoffer

    En 37-årig mand og en 33-årig kvinde er i dag blevet idømt syv års fængsel hver ved retten i Herning for at have lokket en 31-årig mand i en datingfælde, der endte med grov mishandling og frihedsberøvelse. Det skriver Ritzau.

    Den 33-årige kvinde skulle ifølge domsskriftet have lokket ofret hjem til sig via en datingside, hvor den 37-årige mand sad klar til at hjælpe med mishandlingen.

    Her blev ofret blandt andet slået med et jernrør og fik smurt tabascosovs i bagdelen. Derudover blev han afkrævet dummebøder, som han måtte låne penge til af familie og venner.

    Mishandlingen og afpresningen stod på i cirka én måned sammenlagt.

    - Der er tale om en voldssag af en grovhed, man sjældent ser, hvilket de markante straffe også vidner om, udtaler senioranklager Søren Kløvborg i en pressemeddelelse fra politiet.

    Den 33-årige kvinde har anket dommen til Vestre Landsret, og den 37-årige mand overvejer lige nu, om han skal gøre det samme.

  39. I går kl. 14:21

    Venstre om kuldsejlede medieforhandlinger: Vi kunne have været med, hvis ikke regeringen kørte fagforeningsvognen foran sig

    Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har netop forladt forhandlingerne om et medieforlig i Kulturministeriet.

    Regeringen har i et udspil foreslået, at man stiller krav om, at medier, som vil have mediestøtte, skal leve op til de overenskomstlignende løn- og arbejdsvilkår, som er gældende på området.

    Det kan Venstre ikke være en del af, siger Venstres medieordfører, Jan E. Jørgensen.

    - Hvis man havde nøjedes med at køre mediepolitik, så tror jeg sådan set godt, vi kunne have været med, men fordi man kører sådan en fagforeningsvogn foran sig, så er det altså, at den bliver svær at sluge for os alle sammen, siger han.

    Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er ærgerlig over, at det ikke lykkes at lave en bred politisk aftale, fortæller hun.

  40. I går kl. 14:00

    Sigtelse: Plejehjemsansat brugte medicin til at dræbe én og sende tre andre på sygehuset

    Kvinden var ansat på Tirsdalen Plejecenter i Randers (Arkivfoto: Annelene Petersen/Ritzau Scanpix)

    Politiet løfter nu sløret for en mørklagt og opsigtsvækkende sag, som handler om plejehjemmet Tirsdalen i Randers.

    Her er en ansat på plejehjemmet sigtet for et drab og tre drabsforsøg på beboere på plejehjemmet.

    Ifølge politiet er det dræbte offer en kvinde. De øvrige ofre er to mænd og én kvinde.

    DR Nyheder har samtidig fået udleveret retsbogen fra grundlovsforhøret i sagen, der fandt sted 15. marts - dagen efter anholdelsen af kvinden. Den kaster yderligere lys over sagen.

    Her fremgår det blandt andet, at kvinden nægter sig skyldig i de alvorlige sigtelser mod hende.

    Kvinden er beskyttet af et navneforbud. Det forhindrer DR Nyheder i at beskrive hendes stilling.

    Vi er chokerede. Det ved jeg, at medarbejderne også er.
    Thomas Krarup, direktør i Randers Kommune

    Ifølge sigtelsen gav den ansatte kvinde forud for den 27. februar klokken 09.51 en ældre dame på plejehjemmet lægemidlet Baclofen, selvom det ikke var ordineret, eller at der var en begrundelse for det.

    Baclofen er et stærkt muskelafslappende middel, som blandt andet bruges til at behandle spasmer i muskler.

    Kvinden blev samme dag indlagt på Randers Sygehus.

    Her døde hun godt to dage senere.

    Men den afdøde kvinde var ifølge politiet ikke den eneste, som den plejehjemsansatte havde til hensigt at slå ihjel.

    Det fremgår af retsbogen, at to ældre mænd og en ældre kvinde ad flere omgange har været indlagt på sygehuset med medicin i blodet.

    I alle tilfælde gav den plejehjemsansatte ifølge sigtelserne ’uden lægelig ordinering eller lægelig begrundelse’ de tre ældre beboere de potentielt farlige lægemidler Baclofen, Mirtazapin og Diazepam.

    Den ældre kvinde nåede at være indlagt tre gange på Randers Sygehus. Senest den 14. marts.

    Samme dag blev den ansatte kvinde anholdt og hemmeligt sigtet i sagen.

    Siden kvindens anholdelse har det været meget begrænset, hvad myndighederne har ønsket at sige om sagen.

    I retten kørte den til at begynde med bag dobbeltlukkede døre, hvor offentligheden ikke kunne få kendskab til detaljerne i sagen.

    Men nu siger Thomas Krarup, direktør for sundhed, kultur og omsorg i Randers Kommune, at der er tale om en chokerende sag.

    - Sigtelsen og mistanken om en forbrydelse berører os meget dybt. Hver dag går vi på arbejde med det formål at drage omsorg for vores beboere, tilføre livskvalitet og hjælpe dem.

    - Vi er chokerede. Det ved jeg, at medarbejderne også er, lyder det i en pressemeddelelse.

    Det er Retten i Randers, der behandler sagen. (Arkivfoto) (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Da Retten i Randers efter grundlovsforhøret besluttede sig for at varetægtsfængsle kvinden, lagde dommeren vægt på plejecenterets vagtplan.

    Den viste, at hun var den eneste, der var på vagt dagen før samtlige af de ældres indlæggelser.

    Derudover fremgår det af logfiler, at kvinden med sin nøglebrik loggede sig ind i medicinrummet, selvom hun 'ikke havde tilladelse til at dosere medicin'.

    I retsbogen lyder det også, at der på kvindens bopæl er fundet medicin og emballage med relation til sagen.

    Desuden er der også fundet medicin til andre beboere på plejehjemmet i kvindens hjem.

    Kvinden har ifølge retsbogen fortalt til politiet, at hun har "godt styr" på medicin.

    Dommeren mente, at der er en begrundet mistanke om, at kvinden har givet medicinen til ofrene.

    Men dommeren mente dog ikke under grundlovsforhøret, at politiet havde nok beviser til at bevise, at den anførte medicin kunne slå de fire ældre ihjel.

    Derfor er kvinden fængslet på baggrund af en mistanke efter den grove voldsparagraf.

    Ifølge Østjyllands Politi mangler der stadig meget efterforskning i sagen, fortæller politiinspektør Brian Voss Olsen.

    - Vi fortsætter vores undersøgelse af, hvad der kan være sket. Vi mangler rigtig, rigtig mange ting, som vi skal have belyst, så vi har et langt efterforskningsarbejde foran os endnu, siger han til DR Nyheder.

    Brian Voss Olsen fortæller, at det var Styrelsen for Patientsikkerhed, der anmeldte sagen til politiet.

    På grund af de lukkede døre i sagen ønsker han ikke at uddybe, hvad der fik styrelsen til at reagere.

    DR Nyheder forsøger at få en kommentar fra kvindens forsvarer.

  41. I går kl. 14:00

    'Farvel og tak. K, DF og V forlader medieforligsforhandlingerne'

    Det ser ud til, at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skal forberede sig på at indgå et smalt forlig med de røde partier om en ny medieaftale.

    Efter månedlange forhandlinger er oppositionspartierne Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti her til eftermiddag ude af forhandlingerne.

    Det skriver De Konservatives medieordfører, Birgitte Bergman, på Twitter.

    - Farvel og tak. K, DF og V forlader medieforligsforhandlingerne, skriver hun.

    - Nu har vi kæmpet med regeringen i fire måneder, men vi nægter at pålægge danskerne flere afgifter, give endnu flere penge til DR og skabe mere bureaukrati for danske medier. Nej tak herfra.

    Dansk Folkeparti vil heller ikke være med til at give DR flere penge, skriver partiets ordfører på området, Dennis Flydtkjær, på Twitter:

    - Kunne ikke leve med flere penge til DR, og at alle medier skal lave kønsselvangivelser, som skal opgøres på han, hun og andet køn. Den slags woke hører ikke hjemme i en medieaftale.

  42. I går kl. 13:57

    'Bemærkelsesværdig' stor rentestigning rammer boligejere

    Tusindvis af danske boligejere kommer til at betale dyrere renter. Det står klart, efter nye rentesatser er blevet fastsat. (© DR GRAFIK/Nathalie Nystad)

    Renterne er på himmelfart, og det begynder nu at kunne mærkes for tusindvis af boligejere med variable lån.

    Fredag har landets største udbyder af boliglån, Totalkredit, nemlig fastsat nye rentesatser for godt 12.000 danske boligejere, der skal have en ny rente på deres rentetilpasningslån.

    De nye renter rammer de boligejere, hvis F5- og F3-lån skal refinansieres nu, mens andre først vil mærke stigningen, når deres lån skal tilpasses i løbet af de kommende år, forklarer Sune Malthe-Thagaard.

    Og så får det betydning for de danskere, der overvejer at optage et lån.

    - Det her er jo en retningspil for, hvad det koster at låne, hvis du gerne vil have et F5-lån nu og her. Og det betyder kort sagt, at det er blevet dyrere at købe en bolig i 2022, siger han.

    Enhver kan jo sætte sig ind i, at 400 kroner om måneden er værd at bemærke, især hvis du har et lån på ikke bare én men fire millioner. For så er det jo pludselig en regning på fire gange 400 kroner.
    Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit

    Helt konkret stiger renten på F5-lån med godt 1,5 procentpoint fra 0,37 til 1,92. Dermed skal boligejere med et F5-lån betale 720 kroner mere om måneden før skat for hver million kroner, de skylder.

    Samtidig stiger renten på F3-lån med 1,78 procentpoint fra -0,28 til 1,50. Det betyder, at boligejere med et F3-lån kommer til at betale 790 kroner mere om måneden per million før skat.

    Det er dog værd at bemærke, at hvis man har udsigt til en højere rente, så har man også udsigt til et højere fradrag.

    Efter skat kan boligejerne derfor se frem mod at skulle betale henholdsvis 400 kroner for F5-lånene og 420 kroner for F3-lånene om måneden per million.

    Sammenholdt med rekordstore prisstigninger på almindelige forbrugsvarer, kan rentestigningerne mærkes, vurderer Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Men det er stadig noget, der vil kunne mærkes i de fleste af de ramte husholdninger, vurderer Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit.

    - Enhver kan jo sætte sig ind i, at 400 kroner om måneden er værd at bemærke, især hvis du har et lån på ikke bare én men fire millioner. For så er det jo pludselig en regning på fire gange 400 kroner, siger han.

    - Det tror jeg de fleste ville kunne mærke i deres daglige budget, når vi ovenikøbet også har store prisstigninger på almindelige forbrugsvarer, som vi også har set på det seneste. Så boligejerne bliver ramt både fra den ene og anden side.

    Rentestigningerne kommer efter en lang periode med rekordlave renter i kølvandet på finanskrisen.

    De stigende renter afspejler i høj grad, at centralbanker både i USA og herhjemme strammer pengepolitikken og signalerer, at de vil hæve renterne. Det gør de hovedsageligt for at tøjre de høje prisstigninger, som vi ser i alle dele af samfundet.

    Det smitter altså af på boligmarkedet med højere renter. Og Sune Malthe-Thagaard tøver ikke med at kalde den seneste stigning "meget bemærkelsesværdig."

    - Det er det højeste niveau i ti år, og det betyder, at det er blevet dyrere at skulle ud og finde bolig og finasiere den, siger han.

    Selvom boligejerne skal gribe dybere i lommerne med de nye rentesatser, understreger Sune Malthe-Thagaard dog, at stigningerne kommer efter en lang årrække med med lave renter.

    Han forudser derfor ikke, at stigningen betyder, at de danske boligejere må gå fra hus og hjem.

    - Selvom det er en meget stor stigning, vi ser, har vi været vant til meget lave renter, og vi har generelt nogle meget velpolstrede boligejere, så jeg er ikke bekymret for, at de ikke vil kunne betale deres lån.

    - Vi har også set, at folk det seneste år under corona har været rigtig gode til at betale for deres boliglån. Helt overordnet set har vi nogle meget solide boligejere, siger han.

  43. I går kl. 13:45

    Vestenvind blæser sommerfornemmelserne væk

    De bugnende rapsmarker får mere regn den kommende uge, hvor flere fronter trækker ind fra vest. Her er det ved Lendum i Vendsyssel. Foto: Jane Riberholdt

    Mens denne uge gav os årets to første meteorologiske sommerdage med temperaturer på 25,9 grader i Store Jyndevad i Sønderjylland onsdag og 25,1 i Abed på Lolland torsdag, så er der nu langt til lignende temperaturer. Fælles for de dage var nemlig, at vinden kom til os fra en sydlig kant, og trak derved varmen op fra Sydeuropa. Men det er slut nu, siger vejrvært Louise Gade fra DR Vejret.

    - Det er lidt af et vejrskifte, der venter i weekenden. Fredag kan vi måske lige akkurat nå 19-20 grader, men weekenden bliver noget anderledes end det stabile og solrige vejr, vi har haft, siger hun.

    De kommende dage skal vi indstille os på mere afdæmpede temperaturer, men mandag slår vinden kortvarigt i syd, og det sender lun luft op over landet. Grafik: Simon Brix

    - Temperaturen vil weekenden igennem næppe komme over 16 grader. Det skyldes, vi har en vestenvind, og den har været en tur over Nordsøen, som køler luften ned, siger hun.

    Mandag får vi dog lige en lun afstikker. Der skifter vinden kortvarigt over i syd, og det giver os lige en enkelt dag, hvor temperaturen kan nå 20 grader.
    Louise Gade, vejrvært, DR Vejret

    Med vestenvinden følger der også mere ustadigt vejr, og det kan man også se på prognosen for de kommende dage. Her venter der flere dage med regn og byger, og første omgang kan give lidt vand til de unge, der fejrer sidste skoledag i dag.

    - I løbet af eftermiddagen begynder skyer fra en front at trække ind over landet, så aften- og nattetimerne bliver med et regnvejr hængende over landet. Den sidste hale med regn kan stadig være over den østlige del af landet lørdag morgen, og der kan komme småbyger over hele landet resten af dagen, siger Louise Gade.

    Diset vejr omkring Samsø, og de næste dage kan vejret opfører sig mere ustadigt med byger og regn. Foto: Ib Skou

    Resten af weekenden bliver med køligere vejr, hvor temperaturen næppe når over 16-17 grader hverken lørdag og søndag. Lørdag vil vi ligge under skyer store dele af dagen, mens søndag ser ud til at give mere plads til solen.

    - Mandag får vi dog lige en lun afstikker. Der skifter vinden kortvarigt over i syd, og det giver os lige en enkelt dag, hvor temperaturen kan nå 20 grader.

    Ifølge prognoserne vil der den kommende uge de fleste dage være temperaturer, der ligger omkring 14-16 grader som det højeste niveau.

  44. I går kl. 13:34

    PLO-formand i jubel over løfte om flere praktiserende læger

    Formand for de Praktiserende Lægers Organisation Jørgen Skadborg er meget positivt overrasket over den nye sundhedsreform.

    6,8 milliarder kroner.

    Det har regeringen netop meldt ud, at de vil bruge over de næste otte år på sundhedsområdet. Pengene skal blandt andet gå til at få flere praktiserende læger i yderområder, der i dag oplever lægemangel.

    - Det er utroligt visionært, og det peger i den rigtige retning, siger formanden for De Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Skadborg.

    I alt er der et mål om at have mindst 6.500 læger med speciale i almen medicin senest i 2035, hvilket svarer til en stigning på cirka 43 procent i forhold til i år.

  45. I går kl. 13:19

    Slut med russisk naturgas til Finland

    Fra i morgen lukkes der for den russiske naturgastilførsel til Finland.

    Det har det russiske energiselskab Gazprom meddelt og det bekræfter Finlands statsejede gasleverandør Gasum.

    Det skyldes, at Finland har nægtet at betale for naturgassen i rubler – et krav russerne har stillet til samtlige af de europæiske lande, de eksporterer naturgas til.

    - Vi har dog nøje forberedt os på denne situation. Og givet at der ikke er afbrydelser på gasnetværket, så vil vi være i stand til at forsyne alle vores kunder med gas i de kommende måneder, oplyser Mika Wiljanen, administrerende direktør i Gasum via Ritzau.

    Gas står for cirka fem procent af energien i Finland.

    Helt præcist bliver Finland afskåret fra russisk gas klokken 07.00 lørdag morgen finsk tid.

  46. I går kl. 12:42

    Finsk bryggeri lancerer Nato-øl

    Her er et billede af øllen med den øldrikkende ridder på etiketten. (Foto: Lehtikuva © Ritzau Scanpix)

    Et lille bryggeri i Finland har lanceret en Nato-øl for at markere det nordiske lands forsøg på at tilslutte sig militæralliancen.

    Olaf Brewings Otan-lager har en blå etiket med en øldrikkende middelalderridder på forsiden, hvis rustning er prydet med Natos kompas-logo.

    Otan svarer til Nato på fransk.

    Øllens navn er et ordspil, fordi den finske frase "Otan olutta" betyder "Jeg tager en øl".

  47. I går kl. 12:17

    Kvinde sigtet for drab og drabsforsøg i plejehjemssag

    En midaldrende kvinde, der er anholdt i mørklagt plejehjemssag i Randers, er sigtet for et drab og tre drabsforsøg på ældre beboere på Plejecenter Tirsdalen i Randers.

    Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

    Den mistænkte kvinde er sigtet for bevidst have givet forkert og farlig medicin til de fire ofre.

    Kvinden blev efter en intensiv efterforskning anholdt 14. marts.

    Hidtil har politiet ikke villet oplyse sigtelserne.

    Politiet satte en efterforskning i gang efter en anmeldelse om mistænkelige indlæggelser på Randers Sygehus.

    Ifølge sigtelserne var det en medvirkende årsag til, at en ældre kvinde afgik ved døden, og at en anden ældre kvinde og to ældre mænd blev indlagt stærkt svækkede.

    Af en retsbog fremgår det, at kvinden nægter sig skyldig.

    Ifølge Retten i Randers er der på nuværende tidspunkt ikke begrundet mistanke om drab.

    Kvinden er derfor varetægtsfængslet for 'groft legemsangreb'.

  48. I går kl. 12:15

    Hver femte ældre med demens får stadig kritiseret medicin

    Flere fagpersoner peger på alvorlige bivirkninger som blodpropper, hjerteforstyrrelser og endda død ved brug af antipsykotisk medicin.

    Men trods en national målsætning om at skære kraftigt ned indløste hver femte ældre borger med demens i løbet af 2021 mindst én recept netop det.

    Det svarer til cirka 7.800 personer.

    Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som er blevet offentliggjort fredag.

    - Siden det ikke er lykkedes at nedbringe brugen, så er der et stort stykke arbejde foran os, siger hun, Mette Keis Jepsen, der er afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen, i en pressemeddelelse.

    Brugen af den antipsykotiske medicin blandt ældre har været stort set uændret siden 2014.

  49. I går kl. 11:59

    Stærk thailænder giver Line Christophersen klø

    Det var en gedigen overraskelse, da den danske badmintonspiller, Line Christophersen, i går spillede sig i kvartfinalen ved Thailand Open.

    Her måtte damesinglespilleren dog sande, at hun fredag formiddag mødte sit match i form af hjemmebanehelten Ratchanok Intanon. Nederlaget på 8-21 og 8-21 efterlod ikke just mange håb om en dansk semifinaleplads i det blot 25 minutter lange opgør.

    22-årige Christophersen er nummer 22 i verden og nåede på sin vej til kvartfinalen blandt andet at slå verdens tredjebedste An Se Young fra Sydkorea.

    Dagens banekvinde, Ratchanok Intanon, ligger nummer otte på verdensranglisten og møder nu nummer to på listen i form af Tzu Ying Tai fra Taiwan i semifinalen.

    Dermed er der blot dansk islæt tilbage i herredoublen ved Thailand Open, hvor Kim Astrup og Anders Skaarup senere fredag spiller kvartfinale. Tidligere er både Anders Antonsen og Mia Blichfeldt røget ud, mens Viktor Axelsen måtte trække sig med en skade efter sin sejre i første runde.

  50. I går kl. 11:48

    Knap 12.000 boligejere skal nu betale markant højere rente

    Renterne er på himmelfart, og det begynder nu at kunne mærkes for tusindvis af boligejere med variable lån.

    Fredag har Totalkredit nemlig fastsat nye rentesatser for godt 12.000 danske boligejere, der skal have en ny rente på deres rentetilpasningslån.

    Og det står klart, at boligejerne kan se frem til at betale væsentligt mere, end de er vant til, når de nye renter træder i kraft 1. juli.

    Helt konkret skal boligejere med et F5-lån betale 720 kroner mere om måneden før skat for hver million kroner, de skylder.

    Boligejere med et F3-lån kommer til at betale 790 kroner mere om måneden per million før skat. Efter skat er det henholdsvis 400 og 420 kroner om måneden per million.

Mere fra dr.dk