Nyheder

BILLEDER Matador får endnu skarpere billeder

  • BILLEDER Matador får endnu skarpere billeder
    • Familien Varnæs kommer til at stå mere knivskarp, når 'Matador' bliver restaureret. Afsnittet der vises på DR1 påskelørdag er det første, der kan ses i den nye kvalitet. (© DR)
    • I påskelørdags afsnit går bølgerne højt med forberedelserne til fru Fernando Møhges 100 års fødselsdag. Afsnit 7 er det første, der er lavet i den restaurerede udgave. (© DR)
    • Restaureringen har været flere år undervejs og er blevet gjort nænsomt, for ikke at skade materialet. (© DR)
    • Grisehandler Larsen får sig en kold øl i selskab med postmanden, Lauritz 'Røde' Jensen. (© DR)
    • Fru Fernando Møhge får et velkomstkys på hånden i anledning af sin 100 års fødselsdag af Hans Christian Varnæs. (© DR)
    • Misse Møhge ved siden af Maudes ældre søster, Elisabeth Friis. (© DR)
    • Maude Varnæs løfter glasset. (© DR)
    • Axel Strøbye spillede den fandenivoldske landsretssagfører Viggo Skjold Hansen i TV-serien Matador. (© DR)
    • Fru Fernando Møhge er kendt for at holde sin datter, Misse, i meget kort snor, og tvinger hende til at køre sin kørestol og løbe ærinder. (© DR)
    • Ingeborg Larsen, spillet Ghita Nørby, bliver senere til Ingeborg Andersen-Skjern. Hun møder Mads Andersen-Skjern, da han sammen med sin søn Daniel overnatter hos hendes forældre. (© DR)
    • Kristen Skjern, spillet af Jesper Langberg, sammen med Elisabeth Friis, spillet af Helle Virkner. (© DR)
    1 / 11

    Et større restaurerings-arbejde af den film, Matador er blevet optaget på er i gang. Billederne renses for ridser og støv, så de fremstår klarere og mere detaljerede.

    Og den 4. april, hvor DR1 viser afsnit syv af den populære serie, vil seerne for første gang kunne se resultatet. Afsnit syv er det afsnit, hvor Fru Fernando Møhge fylder 100 - eller er det 90 år?.

    Senere er det planen, at alle afsnit af Matador skal igennem restaurering. Det er Nordisk Film Shortcut, der står for at give Matador en make-over. En central person i arbejdet er fotografen Peter Klitgaard, der selv filmede fra afsnit 7-24, der blev optaget i 1970'ern og 80'erne. Han er med i processen for at godkende og sikre, at farver, detaljer og billeder kommer til at fremstå ligeså klart, som han så i sin linse for 35 år siden.

    Vi har fået adgang til nogle af de nye og rensede billleder. Smugkig på resultatet i billedserien øverst, og se 7. afsnit af matador lørdag aften på DR1.

    Seneste Nyt

  • Dansk museum åbner utraditionel udstilling: 'Vi kan snyde hjernen'

    Idéen til udstillingen "Mærk dig selv" har været undervejs et stykke tid. - Vi vidste, at vi ville lave en udstilling, der tog det meget alvorligt at vise folk ud til ture i landskabet omkring Faaborg, og der, hvor de selv bor, fortæller museumsinspektør Mette Broch Jacobsen.

    Ofte må du hverken røre eller kravle op på udstillinger, når du er på museum.

    Men nu åbner en særudstilling, hvor du faktisk helst skal røre, føle, mærke og opleve med alle dine sanser.

    For naturen er flyttet ind på Øhavsmusset i Faaborg med særudstillingen 'Mærk dig selv'.

    - Vi giver folk mulighed for at komme ud i naturen - indenfor - for simpelthen at få de her ubevidste reaktioner, som vi helt automatisk har på naturen. Vi har bygget landskaber op for på den måde at få en bro tilbage i tid, fortæller museumsinspektør Mette Broch Jakobsen.

    Det er tilladt at gå eller kravle rundt i udstillingen og føle på de udstillede genstande. (Foto: Øhavsmuseet / Ard Jongsma / Grafik: Signe Heiredal)

    Meningen med det hele er, at man skal mærke naturens magi på sin egen krop.

    - Min store forhåbning er, at vores gæster får en oplevelse af, at naturen påvirker dem helt ubevidst. Hvis de så også får med, at den måde, de bliver påvirket på, svarer til den måde nogle af deres ældste forfædre også mærkede naturen på deres krop og sind, så er vi nået langt, fortæller museumsinspektør Mette Broch Jacobsen.

    På udstillingen kan man både gå på (kunst-)græs med bare tæer, sætte fingeren på en stor sten, som også et barn i Middelalderen har rørt ved, eller lægge sig ved bålpladsen i et fåreskind og kigge ind i en grøn skov, mens fuglene kvidrer, og en skuespillerstemme formidler historier og viden til dig.

    - Vi arbejder med en samling af tre vigtige ingredienser, som er kulturhistorie, natur/landskab og sansning/psykologi, fortæller Mette Broch Jacobsen.

    Simon Høegmark, som forsker i naturterapi ved Syddansk Universitet, har undersøgt naturens påvirkning på mennesker, og han er ikke i tvivl om, at naturen har en helbredende effekt.

    - Det, at man kommer ud i naturen, får vores grundfølelser til at falde på plads, siger han.

    Og om det er ægte natur eller efterligninger, som for eksempel visualiseringer eller kunstigt græs betyder ikke så meget for effekten, forklarer Simon Høegmark.

    - Vi kan snyde hjernen ved at efterligne naturens former, farver og strukturer, siger han og fortsætter:

    - Det, som forskningen også viser, er, at når vi ser på natur, så går det ind og aktiverer det parasympatiske nervesystem, og vi restituerer, fortæller Simon Høegmark.

    Simon Høegmark har været rådgivende konsulent i forhold til udvælgelse af landskaber til særudstillingen 'Mærk dig selv', og han mener, at der er nogle grundlæggende steder i naturen, som universelt er gode for os.

    - For eksempel hvis vi går op på en bakketop, så føler man sig i kontrol. Lyden af rindende vand beroliger os, fordi så ved vi, at vi kan få noget at drikke. En tunneldal kan vi også godt lide af at være i, fordi menneskestøj forsvinder. De her miljøer går lige i hjertekulen på os, siger han.

    I det moderne samfund er vores grundfølelser blevet forvirrede på grund af de mange indtryk fra blandt andte de digitale medier, forklarer Simon Høegmark.

    - Vi er så meget oppe i hovedet og ikke nede i kroppen. Så det her med at genskabe kontakten til naturen, vil være helende for os, fordi vi sidder indenfor i 95 procent af tiden, siger han.

    Han forklarer, at vi i langt størstedelen af tiden befinder os i den "direkte opmærksomhed", som kræver meget af os og kan være medvirkende årsag til angst, stress og depression.

    - Vi skal ned i det, man kalder, den spontane opmærksomhed, som er den restituerende opmærksomhed, som du oplever, når du kommer ud i trygge naturmiljøer, siger Simon Høegmark.

    Se et lille glimt af udstillingen fra Øhavsmuseet her:

    Udstillingen på Øhavsmuseet er bygget op som landskaber, der findes i virkeligheden indenfor 10 kilometers radius af museet i Faaborg, så man efterfølgende kan gå ud i den ægte natur. På den måde bygger udstillingen bro mellem blandt andet Stenalderen og Det Sydfynske Øhav.

    Men ud over at blive klogere på kulturhistorien, har det også været vigtigt for Mette Broch Jacobsen, at man som moderne menneske bliver klogere på sig selv.

    - Vores arbejde gik ud på at skabe en bro tilbage i naturen, men vi har haft super meget fokus på at have det moderne menneske med, så de kan mærke sig selv i det, siger hun.

    Udstillingens landskaber er en blanding af ægte bakker, man kan gå op ad, og træer, man kan gå imellem, og så visualiseringer af for eksempel havet eller skoven.

    Undervejs i udstillingen bliver man via lyd guidet til, hvad man kan gøre, for at mærke sig selv med naturens kræfter. (Foto: Øhavsmuseet /Ard Jongsma / Grafik: Signe Heiredal)

    Men der er også placeret en rund boks, hvor man kan komme ind på en opvågningsstue på Odense Universitetshospital (OUH), og hvor hospiatalslyde og beroligende musik blander sig med hinanden.

    - Vi reagerer positivt på naturen. Det bruger man positivt på opvågningsstuen på OUH, og det bruger vi i udstillingen.

    Hør, hvordan det opleves, når hospitalslyd blander sig med skuespiller Charotte Munks stemme i den digitale fortælling på udstillingen.

    Siden 2019 har OUH brugt lyd fra naturen på hospitalets opvågningsafsnit, og Mette Broch Jacobsen oplevede også selv, da hendes søn på et tidspunkt var indlagt, hvad det betød at bruge naturen som rekreation.

    Hvorfor er det vigtigt at forene kultur og sundhedsvæsen?

    - Det er jo noget, som vi lige så stille begynder at få øjnene op for. For det første udsteder man kultur på recept, men hospitalet kan ikke sende folk ud, så de må invitere naturen ind.

    - Her på museet har vi godt nok taget naturen ind, men vi er også lige så meget udenfor, så vi har lavet en masse aktiviteter ude i landskabet, hvor vi møder folk og fortæller om kulturen, siger hun.

    Man har mulighed for både at føle og dufte til sansetesten på udstillingen. (Foto: Øhavsmuseet /Ard Jongsma / Grafik: Signe Heiredal)

    I udstillingen kan man bruge sine sanser til at dufte, lytte og føle med og på den måde mærke sig selv, men man kan også blive klogere på forskningen.

    - Forskningen viser, at alle de mønstre, der er i naturen, dem genkender vi instinktivt og holder af, siger Mette Broch Jacobsen.

    - Det, jeg elsker ved naturen, er, at du ikke skal gøre alt muligt. Der er ikke et program for dig, hvis du går ud i skoven. Du skal bare gå derud, så er det godt for dig, siger Mette Broch Jacobsen.

  • Christian Eriksen udskrevet fra Rigshospitalet: 'Jeg har det efter omstændighederne fint'

    Christian Eriksen er blevet udskrevet fra Rigshospitalet efter han fik hjertestop i landskampen mod Finland.

    Det meddeler Dansk Boldspils-Union (DBU) på Twitter.

    DBU skriver, at han har været igennem en vellykket operation og i dag har besøgt landsholdslejren i Helsingør.

    - Tak for de utroligt mange hilsner - det har været fantastisk at mærke. Operationen er gået godt, og jeg har det efter omstændighederne fint. Det har været fedt at se gutterne efter den flotte kamp i aftes.

    - Jeg hepper på dem til kampen mod Rusland, lyder det fra Eriksen i meddelelsen fra DBU.

  • STIL SPØRGSMÅL om soundbokse og anden nabostøj: Hvordan løser man støjkonflikter?

  • Hjulmand: 'Det er sjældent, jeg har haft så mange følelser med i en kamp'

    Der kan ikke herske tvivl om, at stemningen og opbakingen til det danske landshold i gårsdagens EM-kampen mod Belgien i Parken var enorm. Og selvom den danske landstræner Kasper Hjulmand efterhånden har prøvet lidt af hvert, så var det svært ikke at blive rørt, da der skulle synges nationalmelodi:

    - Det er sjældent, jeg har haft så mange følelser med i en kamp, siger Kasper Hjulmand til DR Sporten dagen efter opgøret mod Belgien.

    Du kan se interviewet med Kasper Hjulmand i videoen herunder:

    Det danske landshold endte med at tabe med 2-1 til Belgien. Højdepunkterne fra kampen kan du se lige her.

  • To østjyske børnehaver ramt af den smitsomme Delta-variant

    Der er blevet konstateret smitte med den særligt smitsomme Delta-variant i to daginstitutioner i Tilst nær Aarhus.

    Det skriver TV2 Østjylland ifølge Ritzau.

    Det drejer sig om børnehaverne Æsken og Spilloppen.

    Børnene i børnehaverne har været opdelt i grupper. I begge børnehaver er der en gruppe, hvor der er registreret smitte med coronavarianten, som først blev opdaget i Indien.

    Myndighederne holder særligt øje med Delta-varianten, der betegnes som mere smitsom end de gængse coronavarianter. Den ser også ud til at øge risiko for indlæggelse.

    Ved fund af coronavarianten er det ikke kun nære kontakter, men også nære kontakters nære kontakter, der skal isoleres og testes.

  • Vestergaard hylder kaptajnen Kjær: 'En ære at spille på hold med'

    I gårsdagens EM-kamp mellem Danmark og Belgien skiftede Kasper Hjulmand formation, så der i stedet for fire forsvarsspillere, nu var blevet plads til fem. Det betød, at Jannik Vestergaard indtog en position i det centrale forsvar ved siden af landsholdets anfører, Simon Kjær.

    Til trods for nederlaget til belgierne har den høje forsvarsspiller dagen efter opgøret ikke andet end ros til overs for kaptajnen:

    - Det var en god kamp i går, men det synes jeg altid, han leverer. Det er en ære for os alle sammen at spille på hold med ham og kalde ham vores ven, siger Jannik Vestergaard.

    Du kan se hele interviewet med Jannik Vestergaard her:

    Det danske landshold endte med at tabe med 2-1 til Belgien. Højdepunkterne fra kampen kan du se lige her.

  • Sverige stryger til tops i gruppe E med sejr mod Slovakiet

    Sverige vandt fredagens tidlige EM-kamp 1-0 over Slovakiet.

    Kampen var længe en såkaldt taktisk affære – fodboldjargon for småkedelig. Men i anden halvleg kom der lidt mere underholdning, og begge hold begyndte at række ud efter sejren.

    Det var dog svenskerne, der var mest succesfulde med det, og med et kvarter tilbage af kampen kom forløsningen for svenskerne så.

    Flot svensk kombinationsspil omkring det slovakiske felt endte med, at Robin Quaison blev spillet alene igennem med Slovakiets målmand, som begik straffespark. Kantspilleren Emil Forsberg eksekverede sikkert straffesparket og bragte svenskerne på sejrskurs.

    Den kurs blev holdt kampen ud, og med sejren bringer svenskerne sig på fire point i gruppe E, hvilket lige nu rækker til en førsteplads.

  • Smittetallet stiger kraftigt i Moskva

    I Rusland er der det seneste døgn registreret det højest antal smittede med corona siden februar.

    Det skriver Reuters ifølge Ritzau.

    17.262 er fredag blevet registreret smittet i hele landet - over halvdelen af tilfældene er i Moskva.

    Ifølge borgmesteren, Sergej Sobjanin, er 90 procent af de smittede indbyggere i Moskva smittet med den ekstra smitsomme Delta-variant.

    Kremls talsmand, Dimitrij Peskov, langer ud efter den russiske befolkning og siger, at risikoen for en tredje bølge i Rusland skyldes en "total nihilisme og et lavt vaccinationsniveau", skriver Ritzau. De seneste tal fra den 2. juni viser, at kun omkring en ud af otte russere har taget imod en coronavaccine.

  • Ellemann kan 'sådan set godt' se sig selv som minister under Pape

    Efter Jakob Ellemann-Jensens (V) tale i dag på Folkemødet i Allinge svarede han ja til, at han godt kan se sig selv som minister i en regering med Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, i spidsen. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Det er et meget uvant scenarie: En borgerlig regering med en konservativ statsminister og Radikale Venstre som parlamentarisk grundlag.

    Men det er ifølge Venstres formand og blå bloks nuværende statsministerkandidat ikke et utænkeligt scenarie.

    Som svar på spørgsmålet, om Jakob Ellemann-Jensen kan se sig selv som minister i en regering med den konservative formand Søren Pape Poulsen som statsminister, lød det i dag:

    - Ja, det kan jeg sådan set godt.

    Jakob Ellemann-Jensen glæder sig samtidig over de politiske tilnærmelser fra Radikale Venstre.

    - Jeg synes det er nogle meget spændende tanker, Sofie Carsten Nielsen gør sig, og jeg forstår godt, at hun er træt af den siddende regering - det undrer mig faktisk, at hun har holdt hånden under den så længe, sagde han.

    Ordene faldt efter Jakob Ellemann-Jensens tale på Folkemødet i Allinge, hvor også statsminister Mette Frederiksen i dag har talt.

  • Udenrigsministeriet: Nu kan du rejse til Sydfrankrig og Kreta

    Nu kan du igen rejse til blandt andet Kreta. (Foto: Ernst van norde © Scanpix Danmark)

    Udenrigsministeriet ændrer rejsevejledningerne til blandt andet Sydfrankrig og Kreta fra orange til gul.

    Det oplyser Udenrigsministeriet i sine opdaterede vejledningerne.

    For en uge siden løftede ministeriet vejledningerne for flere af de store græske turistøer, og nu er Kreta så også kommet med.

    I Frankrig drejer det sig om regionerne Bretagne, Nouvelle-Aquitaine, Occitanie og Provence-Alpes-Côte d’Azur.

    Særligt Provence-Alpes-Côte d’Azur er interessant for mange, for det er blandt andet der, at Nice, Cannes og Marseille ligger, som er populære rejsemål.

    Derudover den selvstyrende spanske by på den nordafrikanske kyst Melilla også blevet gule.

    Estland bliver gul i forhold til indrejse i Danmark. Dog forventes Estland at fastholde sine indrejserestriktioner overfor rejsende fra Danmark på grund af smittetallet i herhjemme.

    De opdaterede rejsevejledninger gælder fra i morgen klokken 16.

    I en tidligere version fremgik det, at Esland var blevet farvet gul. Det er ikke korrekt.

  • Folkemødets dag 2: Følg med live

    I en noget amputeret udgave er Folkemødet på Bornholm i gang.

    Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen er den seneste, der har indtaget scenen i Allinge, hvor publikum er noget mindre end normalt.

    Hans mest opsigtsvækkende udtalelse var dog ikke en del af den forberedte tale. Den faldt i stedet i det efterfølgende interview med TV2's Søren Lippert, som svar på spørgsmålet, om Jakob Ellemann-Jensen kan se sig selv som minister i en regering med den konservative formand Søren Pape Poulsen som statsminister.

    - Ja, det kan jeg sådan set godt, sagde Venstres formand.

    Jakob Ellemann-Jensen glæder sig samtidig over de politiske tilnærmelser fra Radikale Venstre, der ellers lige nu er regeringens støtteparti. Han mener ikke, at det er utænkeligt, at samarbejde om et blå regeringsgrundlag.

    - Jeg synes det er nogle meget spændende tanker, Sofie Carsten Nielsen gør sig, og jeg forstår godt, at hun er træt af den siddende regering - det undrer mig faktisk, at hun har holdt hånden under den så længe, siger han.

    Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, taler på Hovedscenen på Folkemødet 2021 i Allinge. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Med en slet skjult henvisning til regeringens udspil om at flytte uddannelser fra de store byer ud i en større del af landet, slog Jakob Ellemann også et slag for ungdommens frie valg, når det gælder deres fremtid.

    De kan ikke sættes på formel eller presses ind i et excel-ark, lød det fra Jakob Ellemann, der samtidig peger på, at unges uddannelsesvalg hænger uløseligt sammen med et andet problem: manglen på faglært arbejdskraft.

    - Vi mangler kvikke hoveder og dygtige hænder på vores erhvervsskoler, samtidig med at der er kamp om at komme ind på de mest eftertragtede gymnasier, sagde Venstre-formanden.

    - Når vi samtidig ved, at vi inden for ti år risikerer at mangle i omegnen af 100.000 faglærte, og at flere brancher skriger efter arbejdskraft. Ja, så er der noget, der ikke hænger sammen i vores samfund, sagde han.

    Svaret er at gøre det attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse og at sikre, at flere indvandrere begynder på en uddannelse eller tager et arbejde, mener Jakob Ellemann-Jensen.

    Tidligere på dagen var statsminister Mette Frederiksen (S) på scenen med en tale, hvor hun rettede skytset mod de internationale techvirksomheder som Google og Facebook.

    De har et ansvar for den offentlige samtale, der er så afgørende for vores demokrati, og det skal de løfte i langt højere grad, lød det.

    - I stedet for at lade meningerne brydes, så dyrkes forskellene. Dynamikken forsvinder til fordel for retorikken, og de simple svar tillægges den største værdi, sagde Mette Frederiksen.

    - Det bidrager til polarisering i vores samfund. Og udfordrer vores demokrati.

    Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, taler på Hovedscenen på Folkemødet 2021 i Allinge. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Den næste taler er SF's formand, Pia Olsen Dyhr, som skal på scenen kl. 18.00.

    Dag nummer to blev i formiddag skudt i gang af Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde.

    Det var hendes første optræden som partileder på scenen i Allinge - kun i nogle måneder har hun stået i spidsten for Alternativet, men patiets politik er den samme som før, lød hendes budskab.

    - Alternativet opstod som et modsvar og som en kærlig protest. Det er vi stadig, sagde hun.

    Det handler især om den måde vores levevis påvirker planeten på - og den grønne omstilling må og skal være udgangspunktet for alt andet.

    Franciska Rosenkilde, Alternativets politiske leder, taler på Hovedscenen på Folkemødet 2021 i Allinge. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    - Alting starter med klimakrisen. Derfor taler vi meget om klima i Alternativet, for som samfund lever vi stadig ikke op til vores ansvar, sagde Franciska Rosenkilde.

    - Vi skal væk fra et tankesæt om forbug, vækst og konkurrence - der er brug for en omstilling af vores måde at leve på.

    Folkemødet er reduceret kraftigt på grund af coronahensyn. Normalt gæster op mod 65.000 politikglade og debatlystne danskere Allinge, men i år er der kun plads til omkring 15.000 besøgende i fire separate sektioner, og arrangementet er beskåret med en hel dag.

  • Nu graves de sidste døde mink op

    I alt skal 7.000 ton døde mink op og transporteres til forbrændingsanlæg rundt i hele landet. (Foto: Steen Færgemand - DR)

    Siden solopgang har gravemaskinerne været i gang ved minkgravene i Kølvrå lige syd for Karup.

    Det er minkgrav nummer to, der nu skal tømmes. I alt skal 7.000 ton døde mink op og transporteres til forbrændingsanlæg rundt i hele landet.

    I forgårs blev opgravningen af døde mink ved Nr. Felding afsluttet.

    Indtil videre går opgravningen af de døde dyr efter planen, siger indsatschef Kasper Klintø fra Fødevarestyrelsen.

    Men sommervarmen er en ukendt spiller.

    - Jeg kan ikke udelukke, at der kommer lugtgener her i varmen, men vi åbner kun det stykke, der transporteres væk.

    Opgravningen ved Kølvrå vil vare frem til midten af juli.

  • Norge lemper restriktionerne og giver færdigvaccinerede danskere adgang

    På søndag klokken 12 går Norge ind i landets tredje genåbningsfase.

    Det oplyser statsminister Erna Solberg ved en pressekonference.

    - Norge er på rette spor, og vi er klar til tredje fase, siger hun ifølge Reuters.

    Det indebærer blandt andet lempelser i nattelivet, inden for sport og i forhold til private arrangementer.

    Der er også godt nyt for rejselystne danskere, som er færdigvaccinerede. Fra i morgen klokken 12 kan danskere med digitalt coronapas nemlig rejse frit ind i Norge uden at skulle i karantæne, beretter VG.

    - Det er en fantastisk god nyhed. Den vil komme over 1,5 millioner fuldt vaccinerede danskere til gode, siger den danske ambassadør, Jarl Frijs-Madsen, til det norske medie.

  • 'Helt klart den største kamp, jeg har spillet': Damsgaard beæret over opbakningen i Parken

    En generelt flot dansk indsats i EM-kampen mod Belgien i går blev krydret af en blot 20-årig Mikkel Damsgaard, der ad flere omgange drev gæk med de belgiske forsvarsspillere.

    Opgøret mod belgierne var kanstpillerens allerførste landskamp fra start, og modtagelsen, han sammen med holdet fik i den stemningsfyldte danske nationalarena, var noget, der gjorde indtryk:

    - Det er helt klart den største kamp, jeg har spillet, siger Mikkel Damsgaard til DR Sporten dagen efter opgøret.

    Du kan se interviewet med den unge dansker i videoen herunder.

    Det danske landshold endte med at tabe med 2-1 til Belgien. Højdepunkterne fra kampen kan du se lige her.

  • Mette FrederiksenFolkemødet: Techgiganter skal tage ansvar

    Det er først og fremmest vores eget ansvar, hvad vi skriver til hinanden på sociale medier. Men techgiganterne har også et ansvar.

    Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i sin partiledertale fredag ved Folkemødet på Bornholm.

    - I dag udgiver regeringen sin første hvidbog. Om netop techgiganterne. Hvor vi beskriver de nye udfordringer, der er fulgt med techgiganternes udvikling. Og tager hul på de svære spørgsmål, vi som samfund er nødt til at forholde os til, siger hun i talen.

    - Det er et forsøg på at starte en samtale. Nuanceret. På en måde, hvor dilemmaerne er med. Men hvor vi samtidig tager et ansvar på os som samfund.

    - Hvor vi tør stille krav. Og regulere de nye økonomier. I erkendelse af, at techgiganternes betydning for vores hverdag næppe kan undervurderes, siger Mette Frederiksen blandt andet.

  • 203 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn

    Siden i går er 203 testet positive med covid-19. Ingen personer er døde.

    Det viser den seneste opgørelse over smittede fra Statens Serum Institut.

    Der er nu 84 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er samme antal som i går. Af de indlagte er 20 på intensiv afdeling, og 15 er i respirator.

    I går blev 331 testet positive for corona.

    Dagens smittetal er baseret på 91.175 pcr-test. Det svarer til, at 0,22 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Alle kommuner har nu under 100 i incidens pr. 100.000 indbyggere. Og ingen sogne er nedlukkede.

    Der er indtil videre vaccineret 2.941.171 personer, hvilket svarer til 50,3 procent af befolkningen. 1.589.896 personer er færdigvaccinerede, hvilket er 27,2 procent af befolkningen.

  • Politiet har fundet jordiske rester af Maria From: Drabstiltalt præst udpegede findestedet

    Politiet ransagede præstens hjem igen den 4. juni 2021. Her bærer en af politiets medarbejdere end skovl ud fra hjemmet. (Foto: Steven Knap © Steven Knap)

    Nordsjællands Politi har fundet jordiske rester af Maria From Jakobsen.

    Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

    Maria From Jakobsen har været forsvundet i over syv måneder.

    Politiet har tiltalt hendes mand - præst Thomas Gotthard - for drabet, og det er den drabstiltalte præst, der selv har udpeget findestedet for politiet.

    Det skete ifølge DR Nyheders oplysninger på en tur i et sommerhusområde tæt på parrets hjem i Frederikssund på Sjælland, hvor præsten var med.

    Det samme var hans forsvarer Jesper Storm Thygesen.

    Ud fra fundet kan vi endegyldigt konkludere, at hun ikke længere er i live.
    Jakob Rahbek, efterforskningsleder

    - Dna-analyser har nu bekræftet vores formodning om, at de stammede fra den savnede kvinde. Ud fra fundet kan vi endegyldigt konkludere, at hun ikke længere er i live, lyder det fra efterforskningsleder Jakob Rahbek.

    Derfor har politiet indstillet efterlysningen af den 43-årige kvinde.

    Maria From Jakobsen havde ifølge politiet sidste gang kontakt til sine pårørende den 26. oktober 2020.

    Her havde hun forladt sit hjem med en mindre taske med lidt tøj og nogle kontanter, men havde efterladt sin telefon, computer og betalingskort.

    Hun skulle angiveligt have lagt en seddel til sin familie om, at de ville ses dagen efter.

    Nogle dage senere blev Maria From Jakobsens bil fundet af en hundelufter ved på Rødkildevej ved Bellahøj i København. Både kørekort og bilnøgler var i bilen.

    Derfor efterlyste politiet den forsvundne kvinde og bad offentligheden om hjælp.

    Den 15. november om eftermiddagen ændrede sagen dog karakter for offentligheden. Her blev Maria From Jakobsens mand, der arbejder som præst, anholdt og sigtet for drab.

    Thomas Gotthard har siden siddet varetægtsfængslet i sagen, hvor han indtil for nylig har nægtet sig skyldig.

    Politiet ledte tidligt i efterforskningen efter personer, som havde set Thomas Gotthard i dagene op til og efter hustruens forsvinden. Her ses præsten på et overvågningskamera. Kilde: politi.dk

    Ifølge DR Nyheders oplysninger erkendte præsten dog for nylig, at han havde slået sin kone ihjel og efterfølgende bortskaffet liget.

    Samtidig har han fortalt politiet, hvor nogle af de jordiske rester af Maria From Jakobsen skulle findes.

    Thomas Gotthard blev allerede i april tiltalt i sagen, selvom man altså på det tidspunkt fortsat ikke havde fundet Maria From Jakobsen.

    Politi og anklagemyndigheden mente, at der var beviser nok i sagen til at få ham dømt for drabet.

    Politiet fattede efter Maria From Jakobsens forsvinden mistanke til Thomas Gotthard, fordi han havde søgt på internettet på ord som 'havdybde', 'olietønder' og 'rensemidler'.

    I retsbogen fra grundlovsforhøret fremgår der også, at der i præstens hjem blev fundet kaustisk soda og saltsyre i 'ikke ubetydelige mængder'.

    Præstens forsvarer, Jesper Storm Thygesen, siger til DR Nyheder:

    - Det ligger i kortene, at når han af egen drift udpeger findestedet, så er der en form for erkendelse i det. Yderligere kan jeg ikke kommentere på nuværende tidspunkt.

    Retssagen mod Thomas Gotthard er sat til at begynde i oktober.

    Det er endnu uvist, om hans tilståelse over for politiet vil føre til, at sagen omberammes eller skal køre som en tilståelsessag med færre retsdage.

    Ifølge Jesper Storm Thygesen er det dog sandsynligt, at sagen ender som en tilståelsessag.

    Artiklen er opdateret med kommentarer fra Jesper Storm Thygesen.

    Politiet har i over syv måneder ledt efter Maira From. Her med hunde og dykkere i vandet i Roskilde Fjord. (Foto: Claus bech © Scanpix)
  • Frederikshavn opkaldte vej efter korleder: Nu kan vejnavnet blive ændret efter seksuelle anklager mod dirigenten

    Det var tilbage i 2011, at Frederikshavn Kommune opkaldte vejen efter bysbarnet. (Foto: Frederik Gatzwiller © DR Nórdjylland)

    Skal Tage Mortensens Vej i Frederikshavn ændre navn?

    Det er blevet spørgsmålet lige nu i den nordjyske kommune, efter flere kvinder i denne uge stod frem i Ekstra Bladet og beskrev tiden under den nu afdøde Tage Mortensen, der var leder af DR's pigekor i 35 år.

    Vejen blev opkaldt efter bysbarnet efter hans død i 2001.

    - Når man får opkaldt en vej efter sig, er det i respekt for de gerninger, bysbarnet har gjort, siger borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen (S).

    - Men når man så – selvom det er 20 år efter vedkommendes død – sætter fokus på, at der har været nogle ting, som langt fra har været i orden, så giver det anledning til, at vi stopper op og taler med beboerne på vejen, siger borgmesteren.

    Kenny Gottlieb Christiansen er præst og bor på vejen med sin familie.

    I forbindelse med sit arbejde har han tit mødt mennesker, der har oplevelser med Tage Mortensen og har haft med pigekoret at gøre. Ofte har fortællingerne været positive.

    - Det kommer lidt bag på mig med de her historier, som vælter frem. Det er jo ikke særligt godt, for det bringer et andet lys over det, når man bor her på Tage Mortensens Vej, siger Kenny Gottlieb Christiansen.

    - Det er jo gerne sådan med vejnavne og statuer, at de bringer historie med sig. Og der klæber sig noget til navnet – i det her tilfælde Tage Mortensen. Spørgsmålet er, om det skal ryddes af vejen og kastes i søen.

    Hvordan udfaldet af diskussionen på vejen bliver ved han ikke, men tror på, at det bliver ændret, hvis stemningen på vejen peger i den retning.

    - Jeg tænker, at vi får lov at ændre navnet. Særligt efter de uhyrligheder, der har fundet sted.

    Kenny Gottlieb Christiansen bor med sin familie på Tage Mortensens Vej. Han tror, at beboerne får lov at ændre navnet, hvis de ønsker det. (Foto: Frederik Gatzwiller © DR Nórdjylland)

    Længere nede ad vejen er der også stemning for en ændring af vejnavnet.

    - Herhjemme tror jeg, at vi ville krydse ja tak til en navneændring. Nu må vi se, hvad flertallet siger og rette os efter det, siger Helle Monica Krog Bach.

    Før Ekstra Bladets afsløringer vidste hun ikke, hvem Tage Mortensen var.

    - For os er det bare en vej. Tage Mortensens Vej var jo egentlig bare et navn, der kom op, efter vi købte grunden her.

    Før Ekstra Bladets historier om Tage Mortensen, vidste Helle Monica Krog Bach ikke, hvem der havde lagt navn til den vej, hun bor på. (Foto: Frederik Gatzwiller © DR Nórdjylland)

    Det er Frederikshavn Kommune, der er vejmyndighed og kan bestemme vejens navn, fortæller Birgit S. Hansen.

    Det går ikke væk ved at hive skiltet ned. Det går heller ikke væk ved, at vi ikke taler om det.
    Birgit S. Hansen (S), borgmester Frederikshavn Kommune

    Men alligevel er beslutningen om at ændre navnet ikke bare lige til ifølge borgmesteren.

    - På den ene side har vi jo at gøre med et vældigt musikalsk menneske, der har skabt fantastiske resultater som dirigent og jo også har fået en titel af æresdirigent i Danmarks Radio. Og vi har at gøre med en frederikshavner, vi gerne til hylde for de bedrifter.

    - Nu viser det sig, at der kommer nogle fortællinger og oplevelser frem, som vi også skal tage alvorligt. Og det går ikke væk ved at hive skiltet ned. Det går heller ikke væk ved, at vi ikke taler om det, siger Birgit S. Hansen.

    Hun understreger, at hun og kommunen tager kvindernes fortællinger og oplevelser meget alvorligt.

    - Lige nu er vi i en proces, hvor vi skal tale med hinanden om, hvad der er op og ned, og om vi kan have en vej, der er opkaldt efter på den ene side et dygtigt menneske, et stort talent og en dygtig dirigent, og på den anden side et menneske, der har foretaget nogle ting, som på ingen måde er glorværdig.

    Kan man samtidig godt sige, at man tror på kvinderne, og samtidig synes, at det er en svær diskussion?

    - Det mener jeg godt, man kan. På den ene side har vi en frederikshavner, vi er stolte af, der har drevet det vidt som dygtigt musikalsk menneske og dygtig dirigent. På den anden side har det menneske - som jeg læser mig til – haft en brist i forhold til grænser og udøvelse af sit lederskab, som jeg på ingen måder synes er værd at ære. Noget, som jeg endda synes er under al kritik og forfærdeligt, og noget vi skal slå ned på og blive klogere af, siger Birgit S. Hansen.

    Situationen i Frederikshavn peger ifølge borgmesteren ind i den større diskussion, som har foregået flere steder i udlandet og herhjemme.

    Her er statuer og navngivning af blandt andet veje og pladser flere steder blevet diskuteret voldsomt.

    Det er rimeligt lige at høre dem, der bor på vejen, hvad de tænker om det her? Der kan være rigtig mange meninger om det.
    Birgit S. Hansen (S), borgmester Frederikshavn Kommune

    Og nu har Frederikshavn fået sin egen sag, der skal diskuteres grundigt, fortæller Birgit S. Hansen.

    - Jeg synes, det er en fair diskussion, og den står vi midt i. Det er en diskussion vi skal have med hinanden, og det er på ingen måder udtryk for, at vi ikke tager det alvorligt, at der er mennesker, der har været udsat for krænkelser.

    Nu kommer naboerne med på råd, fortæller borgmesteren.

    - Det er rimeligt lige at høre dem, der bor på vejen, hvad de tænker om det her. Der kan være rigtig mange meninger om det, og når man skal træffe sådan nogle beslutninger, er det godt lige at komme rundt.

    I sidste ende bliver det dog Frederikshavn Kommune, som tager beslutningen om vejens navn.

    - Nu forholder vi os til det, og om vi stadig har en Tage Mortensens Vej i Frederikshavn Kommune om et stykke tid, det kan jeg ikke sige endnu, siger Birgit S. Hansen.

  • 29-årig mand skal et år i fængsel for hærværk mod jødisk begravelsesplads

    Et års ubetinget fængsel.

    Sådan lyder straffen til en 29-årig mand, som ved Retten i Aalborg i dag blev dømt for at have begået hærværk mod den jødiske begravelsesplads i den nordjyske by.

    Manden er dømt for at have smurt rød maling på en mur, lagt dukker indsmurt i rød farve og uddelt løbesedler med antisemitisk tekst. Det hele blev foreviget på billeder, som senere blev offentliggjort på en hjemmeside.

    Hærværket foregik søndag den 4. april.

    I dommen afsagt af Retten i Aalborg indgår også reststraf fra en tidligere sag, oplyses det i en pressemeddelelse.

  • 'De handler med vores tid, engagement og data': Mette Frederiksen kalder til kamp mod Facebook og Google

    Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, taler på Hovedscenen på Folkemødet 2021 i Allinge med budskabet om, at det er nødvendigt med nogle retningslinjer for de store techgiganter. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    De store techgiganter som Google og Facebook har en skyggeside, der bidrager til polarisering i vores samfund, og som udfordrer vores demokrati.

    Sådan siger statsminister Mette Frederiksen, der i forbindelse med det årlige Folkemøde på Bornholm kalder til kamp for at genoprette den offentlige samtale.

    - I stedet for at lade meningerne brydes. Så dyrkes forskellene. Dynamikken forsvinder til fordel for retorikken. Og de simple svar tillægges den største værdi, lyder det fra Mette Frederiksen.

    I stedet for at lade meningerne brydes. Så dyrkes forskellene.
    Statsminister Mette Frederiksen (S)

    Techgiganternes betydning for vores hverdag kan næppe undervurderes, mener hun. Og derfor skal der stilles krav til dem.

    Det handler om dét feed, som lige netop du scroller ned ad på Facebook eller Instagram i frokostpausen. Og om de Google-resultater, der ændrer sig fra person til person på jagt efter fakta, inspiration eller gode råd.

    - De handler med vores tid, engagement og data. Det har sådan set skabt en stor del af den vækst, vi alle nyder godt af. Men som samfund har vi altid insisteret på en kontrakt, siger statsministeren og hentyder til, at virksomheder bidrager til det samfund, de er en del af.

    Problemerne er for eksempel fake news - tilsyneladende troværdige men i virkeligheden urigtige oplysninger, som lynhurtigt spredes til millioner af mennesker, der tager dem for gode varer og lader dem påvirke deres beslutninger. Eller de såkaldte ekko-kamre, hvor man kun bliver bekræftet i det, man selv synes er rigtigt, og kun støder på virkeligheder, der ligner ens egen.

    På festivallen for politisk debatlystne danskere præsenterer regeringen noget nyt: en såkaldt hvidbog, som peger på problematikkerne frem for at levere løsningerne. Det skal sætte gang i debatten. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Den politiske løsning kender Mette Frederiksen ikke endnu. Hun har ikke et konkret lovforslag på trapperne. Men, siger hun.

    - Blandt andet skal vi kræve, at tech-giganterne betaler mere i skat. I modsætning til mange andre virksomheder kan de operere i et land uden så at sige at være fysisk tilstede. De har bedre mulighed for at placere deres aktiver i lande, hvor skatteforholdene er gunstige.

    - Det er uholdbart. For det underminerer finansieringen af vores samfund, siger Mette Frederiksen.

    Derudover lancerer regeringen ni principper, der skal sætte retningen for det videre arbejde med at sætte nogle rammer for tech-giganterne.

    Tanken er ikke ny. Flere partier på tværs af Folketinget har flirtet med idéen om at stramme tøjlerne overfor de store, internationale techvirksomheder i forskellig grad.

    Blandt andet skal vi kræve, at tech-giganterne betaler mere i skat.
    Statsminister Mette Frederiksen (S)

    Hos hele regeringens parlamentariske grundlag er der derfor også opbakning til statsministerens kurs. Politiken kan i dag fortælle, hvordan der hersker en fælles forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF om udfordringen, og partierne deler ambitionen om at gøre 'noget'.

    Statsminister Mette Frederiksens klare hensigtserklæring fører da også kun styrke til en bølge, der i øjeblikket skyller ind over techgiganterne.

    Facebook-stifter Mark Zuckeberg har siddet i en varm stol foran både den amerikanske kongress og EU-parlamentet for at forklare, hvorfor virksomheden egentlig ikke har ansvar for indholdet på sine platforme.

    Indsamlingen af informationer om brugerne - og anvendelsen af den viden, kom frem under Cambridge Analytica-skandalen for nogle år siden. Sidste år oprettede Facebook et såkaldt Tilsynsråd, der siden har ekskluderet den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, fra både Facebook og Twitter.

    Senest har en australsk beslutning om, at for eksempel Facebook skal betale for nyhedsindhold ført til, at det sociale medie gjorde det umuligt at dele nyhedsartikler i en periode.

    - Alt det, der burde være en demokratisering af vores debat, ender med at være en begrænsning, siger Mette Frederiksen.

    - Vi kommer til at regulere mere, og techgiganterne skal begynde at tage mere ansvar, lover hun.

    Men derudover vil hun ikke love noget konkret, for der er behov for eftertanke og for at give sig tid til at finde de rigtige løsninger. Ifølge statsministeren er der frem for alt behov for at tale sammen - og det understreger, hvor vigtig netop opgaven med at regulere Youtube, Instagram, Facebook, Google og alle de andre er.

    Statsminister Mette Frederiksens udmelding om, at der skal stilles højere krav til de store tech-virksomheder kommer samtidig med, at den internationale opmærksomhed omkring dem også vokser. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
  • Det skal du vide om Delta-varianten: Symptomerne er ligesom forkølelse og høfeber

    Den nye Delta-variant har andre symptomer end de tidligere covid-19-varianter. Det kan betyde, at du bør tage forbi et testcenter hyppigere. (Foto: Brittany Colette © Unsplash)

    Vi har i løbet af de seneste uger stiftet bekendtskab med endnu en covid-19-variant: Delta-varianten, der første gang blev opdaget i Indien.

    Den har forsinket genåbningen i England, hvor den spreder sig, og lige nu er det den mest dominerende virusvariant i omløb.

    Den er også kommet inden for døren her i Danmark, hvor Statens Serum Institut den 17. juni kortlagde, at der har været 189 smittetilfælde.

    - Varianten ser ud til at være meget smitsom. Det er stadig estimater, men jeg har set, at den kan være op til 60 procent mere smitsom end Alfa-varianten (den britiske variant, kaldet B1. 1.7, red.) siger Allan Randrup Thomsen, der er professor og virolog ved Københavns Universitet.

    (...) indledende data har vist, at man er i større risiko for at blive indlagt med delta-varianten
    Allan Randrup Thomsen, Københavns Universitet.

    Udover at Delta-varianten smitter mere end tidligere varianter, skiller den sig også ud på andre måder.

    Symptomerne på tidligere covid-19-varianter har været mange.

    De hyppigste er tør hoste, feber og træthed. Også nedsat smags-og lugtesans har været et tegn på virusset.

    Men med Delta-varianten er symptomerne lidt anderledes. Det kan betyde, at du skal forbi et testcenter hyppigere, end du plejer.

    - Symptomerne minder i mange tilfælde om en slem forkølelse eller høfeber. Hvis din næse løber, er det en god idé at blive testet, da det kan være tegn på smitte med Delta-varianten, siger Allan Randrup Thomsen.

    Det særlige ved Delta-varianten er, at den både er mere smitsom og potentielt mere farlig end tidligere varianter i Danmark.

    - Vi har ikke meget data på området, men indledende data har vist, at man er i større risiko for at blive indlagt med Delta-varianten, siger Allan Randrup Thomsen.

    Hvis du kun har fået et stik, kan vi se, at vaccinerne ikke står lige så godt imod Delta-varianten som mod andre varianter.
    Allan Randrup Thomsen, Københavns Universitet.

    Samtidig kan Delta-varianten give et lidt mildere sygdomsforløb. Sygdomsforløbet kan minde mere om en slem forkølelse end et covid-19-forløb.

    - Det er et blandet billede, i forhold til hvor farlig den nye variant er. Vi må derfor afvente flere data fra eksempelvis England eller Kina, hvor varianten er mere udbredt, siger han.

    Hvis du allerede er færdigvaccineret, viser foreløbige data, at du er godt rustet mod Delta-varianten.

    Det viser opgørelser fra England på AstraZeneca-vaccinen og vaccinen fra Pfizer-BioNTech.

    - Hvis du kun har fået et stik, tyder nogle data på, at vaccinerne ikke står lige så godt imod symptomgivende infektion med Delta-varianten som Alfa-varianten, siger Allan Randrup Thomsen og fortsætter:

    - Men hvis du er færdigvaccineret, kan vi se, at vaccinen beskytter godt mod alvorlig sygdom og indlæggelse.

    Han fortæller, at mange forskere skønner, at Delta-varianten kommer til at være den mest dominerende i mange lande, ligesom vi ser det i England nu.

    - Det er nok kun et spørgsmål om tid, før det også vil være billedet i Danmark, siger han og fortsætter:

    - Fordi varianten er så smitsom, er det derfor vigtigt, at vi får holdt Delta-varianten på afstand så længe som muligt, indtil endnu flere er færdigvaccinerede herhjemme. Hvis vi kan det, burde Delta-varianten ikke blive et større problem end andre varianter.

    Du har måske hørt før, at et virus ofte bliver mere smitsomt, men mindre farligt over tid.

    Det har vi set før eksempelvis med forkølelsesvirus, der engang var meget mere dødelig end i dag.

    Om fem år vil vi nok se, at virusset er blevet mere smitsomt, men mindre farligt.
    Allan Randrup Thomsen, Københavns Universitet.

    Men hvorfor ser vi så en coronavirus-variant nu, der både er mere smitsom og potentielt mere farlig?

    - Her er forklaringen, at det vil ske over længere tid, end vi har haft coronavirusset indtil videre. Virusset er stadig i en situation, hvor den er ved at tilpasse sig mennesket, siger Allan Randrup Thomsen.

    Et virus er ikke 'interesseret' i, at værten (mennesket, den smitter) bliver alvorligt syg eller dør, for så har virusset ikke en vært.

    Virusset vil gerne smitte så mange som muligt, og det er nemmere, hvis værten er i live og bevæger sig ud blandt andre mennesker.

    - Men virusset skal lige finde det rigtige leje mellem smitsom og farlig. Om fem år vil vi nok se, at virusset er blevet mere smitsomt, men mindre farligt. Men lige nu vil vi se varianter, der kan være både mere smitsomme og mere farlige, siger han.

  • Gæstedagplejer anholdt og sigtet for grov vold med døden til følge mod etårig pige

    Ved et grundlovsforhør for lukkede døre i Herning i dag er en dagplejer blevet sigtet for vold med døden til følge. Det fortæller TV MidtVest.

    For halvandet år siden døde en etårig pige på Århus Universitetshospital. Pigen havde været i gæstedagpleje hos den sigtede dagplejer.

    Ifølge sigtelsen er pigen blevet rusket, slået med en stump genstand og har muligvis også fået slået hovedet mod en overflade.

    En obduktion viste efterfølgende knoglebrud i nakken, flere kraniebrud og blødninger i hjernen.

    Sigtede nægter sig skyldig, og politiet efterforsker stadig sagen, oplyser tv-stationen.

  • Nye varianter rykker målet for den forjættede flokimmunitet: Vaccine til børn gør formentlig ikke stor forskel

    I Danmark har vi lige nu vaccineret cirka 27 procent af befolkningen. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Skal børn mellem 12 og 15 år tage en for holdet og få en coronavaccine, når de formentlig får den tilbudt i efteråret?

    Langt de fleste af dem risikerer ikke at blive syge, selv om de smittes, men skal vi som samfund komme i nærheden af flokimmunitet, hvor virus bør forsvinde af sig selv, er det nok nødvendigt.

    For fremkomsten af de nye varianter af coronavirus, senest Delta-varianten med oprindelse i Indien, rykker hele tiden målet for, hvornår vi kan opnå flokimmunitet.

    I øjeblikket er knap 27 procent af den danske befolkning færdigvaccineret.

    Virus muterer bare fra tid til anden. Hvis vi får et lavt, men håndterbart niveau af smitte i samfundet, vil det stadig øge risikoen for, at der opstår noget ubehageligt.
    Bjarke Frost Nielsen

    Ifølge eksperter kunne vi med den originale coronavirus nøjes med, at 60 procent af befolkningen var immune, med den britiske variant blev det rykket til omkring 70-75 procent - og nu er vi over 80 procent med den meget smitsomme Delta-variant.

    Tærsklen for flokimmunitet er en slags nedre grænse, som altså gælder, hvis vaccinerne er fuldstændig effektive i forhold til at forhindre at smitte videre, forklarer Bjarke Frost Nielsen, der er ph.d. i biokompleksitet og forsker i blandt andet flokimmunitet.

    - Flokimmunitetstærsklen er den andel af befolkningen, der skal være immune for at forhindre smittespredning - hvis vaccinen ikke giver fuldstændig immunitet, vil andelen, som det er nødvendigt at vaccinere, være lidt højere end selve flokimmunitetstærsklen.

    Derfor er det heller ikke sikkert, at det er nok, selv om vi også vaccinerer de 12 til 15-årige, lyder det fra Allan Randrup Thomsen, der er professor og virolog ved Københavns Universitet.

    - Vi har svært ved at nå en passende høj flokimmunitet uden at inddrage den her aldersgruppe fra 12 til 15 år. Og det kan endda være svært med inddragelsen af dem. For vi skal hele tiden tænke i de baner, at der kommer endnu mere smitsomme varianter, siger Allan Randrup Thomsen.

    På gårsdagens pressemøde lagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ikke skjul på, at hovedargumentet for at tilbyde de 12 til 15-årige en vaccine er bestræbelserne på at opnå flokimmunitet.

    Den primære grund er altså ikke at forebygge sygdom hos børnene.

    - Vi har brug for ekstra befolkningsimmunitet. Ved at tilbyde vaccination til børn kan vi få cirka fire procent ekstra befolkningsimmunitet.

    - Det har vi brug for. Det er vores vurdering i forhold til at sikre, at vi stadig kan beholde epidemikontrollen ind i vintersæsonen, sagde Søren Brostrøm.

    Briterne måtte for nylig udsætte deres længe ventede genåbning af samfundet, fordi Delta-varianten er skyld i en opblomstring af smitten, på trods af at mange allerede er vaccineret.

    Ifølge Bjarke Frost Nielsen er en af årsagerne til briternes problemer, at de har gjort noget, vi overvejede herhjemme, nemlig at give den første dosis vaccine til mange mennesker og så vente med anden dosis.

    - Vi ser, at både Pfizer og AstraZeneca dækker ret dårligt i forhold til Delta-varianten efter én dosis. Helt ned til 33 procent. Det er ikke specielt godt. Det var et noget andet billede med den originale variant, hvor første dosis dækkede betydeligt bedre. Det er blandt andet derfor, at briterne ikke står i så god en situation lige nu, siger forskeren.

    Genåbningen af det britiske samfund er udskudt i flere uger på grund af Delta-varianten. (Foto: HENRY NICHOLLS © Ritzau Scanpix)

    Hans bekymring lige nu går mest på de nye varianter og risikoen for, at de tropper op på et tidspunkt, hvor vi ikke har formået at vaccinere nok og holde sygdomme nede.

    - Hyppigheden hvormed der opstår nye varianter er proportional med, hvor meget virus der er i omløb. Virus muterer bare fra tid til anden. Hvis vi får et lavt, men håndterbart niveau af smitte i samfundet, vil det stadig øge risikoen for, at der opstår noget ubehageligt, siger Bjarke Frost Nielsen.

    En anden god grund til at opnå flokimmunitet så hurtigt som muligt er, at nogle af dem, der først blev vaccineret, risikerer at miste store dele af deres immunitet, bemærker Allan Randrup Thomsen.

    - Jo længere vi kommer væk fra dette forår, desto større er risikoen for, at nogle af dem, der blev først vaccineret, har svindende immunitet. For vi ved stadig ikke, hvor lang tid immuniteten varer, og der er formodentlig nogle af de gamle, der har et relativt dårligt immunforsvar, hvor immuniteten kan frygtes at falde hurtigere, siger han:

    - Så kommer vi i en situation, hvor vi meget gerne vil have en form for livrem- og seleprincip, hvor vi ikke alene har vaccineret de sårbare, men også sørger for at virus får så svært som muligt ved at nå frem til de sårbare. Det er det, flokimmuniteten gør, siger professoren.

    I forsøget på at holde de nye varianter væk fra vores himmelstrøg er det dog slet ikke nok kun at fokusere på os selv, påpeger Bjarke Frost Nielsen.

    - Det her understreger også, hvor vigtigt det er at få udbredt vaccinerne på verdensplan. Vi risikerer, at der kan opstå sig ’udviklingslaboratorier’ for nye varianter rundt omkring, som så kan sprede sig til resten af verden, siger han.

  • Politiet bekræfter: Har fundet jordiske rester af forsvundne Maria From Jakobsen

    Politiet ransager Maria From Jakobsen og Thomas Gotthards hjem den 4. juni 2021. (Foto: Steven Knap © Steven Knap)

    Nordsjællands Politi har fundet jordiske rester af Maria From Jakobsen.

    Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

    Maria From Jakobsen har været forsvundet i over syv måneder.

    Politiet har tiltalt hendes mand - præsten Thomas Gotthard - for drabet.

    - Da det nu er slået fast, at den 43-årig kvinde er afgået ved døden, indstiller Nordsjællands Politi efterlysningen af hende, lyder det fra Nordsjællands Politi.

    Det er den drabstiltalte præst, der ifølge DR Nyheders oplysninger selv har udpeget findestedet for politiet.

    Det skete på en tur i et sommerhusområde tæt på parrets hjem i Frederikssund på Sjælland, hvor præsten var med.

    Ifølge DR Nyheders oplysninger Thomas Gotthard over for politiet erkendt at have slået sin hustru ihjel og efterfølgende bortskaffet liget.

    Præsten har siddet varetægtsfængslet i sagen siden 15. november 2020.

    Politiet fattede mistanke til ham, fordi han havde søgt på internettet på ord som 'havdybe' og 'forsvinden' og var i besiddelse af store mængder stærkt ætsende midler.

  • Halvdelen af danskerne har fået vaccine mod corona

    Der er fart på vaccineringen her i landet.

    Halvdelen af danskerne har fået mindst ét vaccinestik mod corona, og mere end hver fjerde er færdigvaccineret.

    Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

    - Det svarer til over 2,9 millioner danskere.

    - Indsatsen fortsætter med de sidste målgrupper, som snart inviteres til vaccination, skriver sundhedsministeren.

    Han tilføjer, at 27 procent af danskerne er færdigvaccineret.

  • Slut med botox og restylane: Norsk regering ønsker at gøre op med usunde skønhedsidealer

    Mange børn og unge er utilfredse med deres egen krop og udseende, mener den norske regering. Derfor foreslår de at stramme lovgivningen for at modvirke kropspresset.

    - For mange børn og unge udsættes for skønhedsidealer, der får dem til at ændre sunde og smukke kroppe, enten ved at blive opereret eller tabe sig. Nu sætter vi foden ned og strammer lovgivningen, siger sundhedsminister Bent Høie i pressemeddelesen.

    Som det ser ud nu, kan personer, som er under 18 år, få foretaget injektioner eller kosmetiske procedurer, hvis de har deres forældres godkendelse.

    Hvis det nye lovforslag får flertal på Stortinget, fjernes denne mulighed.

    Aldersgrænsen gælder dog ikke for dem, som får foretaget injektioner eller kosmetiske producerer grundet medicinske eller odontologiske årsager.

  • Mediechefer i Hongkong sigtes for at true national sikkerhed

    Dagen efter en stor razzia mod Hongkong-avisen Apple Daily sigtes chefredaktøren og en direktør nu for at stå i ledtog med et fremmed land til fare for den nationale sikkerhed.

    Det drejer sig om chefredaktør Ryan Law og direktøren Cheung Kim-hung, oplyser avisen, der torsdag blev ransaget af politiet, ifølge Ritzau.

    Kritikere siger, at det viser, hvordan det kinesiske regime med en ny sikkerhedslov vil kvæle frie medier i Hongkong.

    Over 500 politifolk deltog i ransagningen af Apple Dailys nyhedsredaktion.

    Myndighederne i Hongkong sagde, at aktionen var sat i gang, efter at avisen - hævdede de - i artikler havde opfordret til sanktioner mod Kina. Det skriver AFP, oplyser Ritzau.

    Det er første gang i Hongkong, at konkrete artikler fører til anholdelser under den nye sikkerhedslov, som Kina har gennemtvunget.

  • Kronprins Frederik på hjortejagt i nyt DR-program

    Sidste år kunne de danske tv-seere opleve Danmarks kommende konge i TV2-programmet 'Kurs mod danske kyster', og nu skal kronprins Frederik så være med i endnu et tv-program.

    Denne gang på DR.

    Kronprinsen har nemlig inviteret Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk fra 'Nak & Æd' med på jagt i Gribskov, hvor de skal på jagt efter en dansk sikahjort.

    Kronprins Frederik medvirker i andet afsnit af den nye sæson af 'Nak & Æd', som kan ses på DR1 torsdag den 1. juli.

    FOTO: DR
  • Frostpizza, scoretrick og doggystyle: Den Danske Ordbog er opdateret med 500 nye ord

    Frostpizza, vaccineskeptiker, doggystyle, woke og samfundsansvar. Los i røven, åbent forhold og på beløbet.

    Den Danske Ordbog er i dag blevet opdateret med 500 nye opslagsord og en lang række nye faste udtryk.

    Ordbogen er også blevet opdateret med nye betydninger af allerede eksisterende ord.

    Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) er et dansk litterært videnskabeligt selskab, stiftet i 1911, som dokumenterer dansk sprog og kultur fra de ældste tider til i dag.

    Den Danske Ordbog sigter efter at beskrive sproget, som det bliver skrevet og talt. Ordbogen er baseret på en stadig voksende tekstsamling bestående af mere end en milliard ord, står der i pressemeddelelsen.

  • Bjørn skudt og dræbt efter at have hærget japansk provinsby

    Jægere har skudt og dræbt en brun bjørn i den nordlige japanske by Sapporo, efter den har såret fire mennesker, mens den hærgede rundt i byen, skriver The Guardian.

    - Samlet set er fire personer, herunder én soldat, blevet angrebet og såret af den brune bjørn. Vi sender vores dybtfølte sympati deres vej, siger regeringstalsperson Katsunoby Kato ifølge The Guardian.

    • Her er bjørnen, mens den løb rundt inde i byen Sapporo. Byens indbyggere blev opfordret til at blive indendøre, før den blev skudt. Bjørnen nåede at skade fire personer. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)
    • Både politi og en jægergruppe var på jagt efter brunbjørnen. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)
    • Medlemmerne af jægergruppen skulle være årvågne i deres jagt på bjørnen, der ikke var bange for at gå til angreb på mennesker. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)
    1 / 3
  • Soundboks-stifter vil have festerne ud af beboelsesområder – men kommunerne skal også give plads til fest

    Grafik: Katrine Holst Nielsen.

    Politiet kommer til at slå hårdt ned, hvis du hen over weekenden bruger de varme sommernætter til at spille høj musik fra en soundboks i nærheden af andre folks lejligheder.

    Det kan nemlig koste en bøde på 1.000 kroner flere steder, og i værste fald tager politiet soundboksen med.

    - Det starter måske med lyden fra din soundboks, men kan ende med lyden af os, der skriver en bøde og snupper boksen, lyder det fra Fyns Politi.

    I Aarhus har man udpeget flere områder, hvor musik fra højttalere vil være forbudt fra klokken 20 til klokken 10, og også Københavns Politi vil i weekenden være på dupperne for at undgå, at folks nattesøvn bliver forstyrret af høj musik.

    Men det er ikke nok bare at slå hårdt ned på dem, der spiller for højt i et beboelsesområde.

    Hvis man kun strammer, så flytter man jo bare problemet til andre områder eller hjem i folks egne lejligheder. Det hjælper ingen.
    Jesper Theil Thomsen, stifter af Soundboks

    Det siger stifteren af firmaet bag de populære soundbokse, der så let som ingenting kan få din musik til at brage ud i natten med 126 decibel.

    - Hvis man kun regulerer, så flytter man bare problemet til andre områder eller hjem i folks egne lejligheder. Og så er vi lige vidt, siger Jesper Theil Thomsen.

    Så mens man slår hårdere ned på dem, der skruer for hårdt op for soundboksen, bør man samtidig give plads til, at man kan feste et andet sted. Med høj musik.

    - Vi er for regulering de steder, hvor der er udfordringer med støj til gene. Ingen har fortjent at være tvangsindlagt til fest.

    - Men det er vigtigt at huske, at hvis man reelt vil løse problemet, må man også se på nogle andre tilbud til unge. For eksempel genåbne nattelivet hurtigere og anvise et sted til de unge, hvor de kan være og feste uden at genere., siger Jesper Theil Thomsen.

    Et af de steder, hvor beboere klager over støj, er på Islands Brygge i København. Her var der også gang i soundboksene i går:

    Debatten om de effektive højttalere raser i mange beboelsesområder, hvor en del beboere er trætte af larm om natten. En debat, som Jesper Theil Thomsen også selv har mærket.

    - Jeg har fået dødstrusler, fordi nogle mener, det er min skyld som opfinder af Soundboks, at nogle ikke kan finde ud af at bruge produktet, og derfor forstyrrer andre.

    Han er helt enig i, at der er problemer nogle steder.

    Vi ser det som misbrug, når der skrues op på 11 på Islands Brygge.
    Jesper Theil Thomsen, stifter, Soundboks

    For det har aldrig været meningen med firmaets højttalere, at de skulle banke løs midt om natten i et område, hvor mange mennesker bor.

    - Vi ser det som misbrug, når der skrues op på 11 på Islands Brygge. Det er vigtigt, at man husker at tage hensyn. Det er ikke alle fester, der har behov for, at der er skruet helt op.

    - Der er en god måde at bruge produktet på og en skidt måde at bruge den på. Det er det samme med eksempelvis biler; de kan køre 130 kilometer i timen, fordi det skal de kunne på en motorvej. Men det betyder ikke, at man skal køre 130 inde i byen.

    Allerede sidste år steg antallet af klager over støj markant. Se tallene i grafen her:

    Men ifølge Jesper Theil Nielsen er det ikke på grund af soundboksene, at så mange flere bliver generet af larm.

    Jesper Theil Thomsen er en af tre opfindere af Soundboks-højttalerne.

    - Vi så en tredobling i klagerne mellem 2019 og 2020. Men der kom jo ikke tre gange så mange soundbokse i samme periode - det var fordi, nattelivet blev lukket ned. Unge mennesker har søgt andre steder hen for at få et frirum, og det har de brugt soundboksen til.

    Selvom mange giver udtryk for, at soundboksene har ødelagt deres nattesøvn, så fortryder Jesper Theil Thomsn ikke, at han har skabt en højttaler, der kan spille helt vildt højt og er nem at transportere rundt.

    - Jeg er enormt stolt at have bygget den her virksomhed og et produkt, der skaber et fællesskab for unge mennesker i en tid, hvor så mange fællesskaber er taget fra dem, siger han.

  • Tjener en sygeplejerske 25.000 eller 42.000 kroner? Her er, hvad der er op og ned i den rasende løndebat

    Hvor meget tjener en sygeplejerske?

    Det er et spørgsmål, som optager rigtig mange, efter at sygeplejerskerne har meldt ud, at de vil strejke fra på lørdag, fordi de er utilfredse med deres løn.

    Og så til spørgsmålet. For det burde jo egentligt være relativt simpelt at besvare.

    Sygeplejerskernes egen fagforening skilter åbent med lønnen. Det samme gør deres arbejdsgiver i kommuner og regioner, og til sidst er det også muligt at finde tal på Danmarks Statistik.

    Alligevel er emnet dybt ømtåleligt.

    Den liberale tænketank Cepos har sat sindene i kog ved at skrive, at sygeplejersker i gennemsnit tjener 42.800 kroner om måneden.

    Et interview med mediet 'Den Uafhængige', der behandler sygeplejerskernes lønspørgsmål har også spredt sig heftigt den seneste uge, hvor Dansk Sygeplejerråds formand, Grete Christensen, ikke ville anfægte, at den gennemsnitlige månedslån er på 42.784.

    Alligevel er mange sygeplejersker dybt uenige i, at det er den rigtige gennemsnitsløn.

    På Facebook meldte Dansk Sygeplejeråd ud, at lønnen hedder 25.115 kroner om måneden plus 13,55 procent i pension. Samme tal har gået igen i flere andre medier - blandt andet i magasinet Femina.

    Begge tal er korrekte, så hvad er egentligt op og ned?

    I dette eksempel tager vi udgangspunkt i de sygeplejersker, som er ansat i landets regioner. Det er dem, du eksempelvis møder på sygehusene.

    En anden stor arbejdsplads er kommunerne. Lønningerne ligner hinanden, men der kan være forskelle.

    Når mange sygeplejersker taler om deres løn, så fokuserer de på deres grundløn, mens de offentlige statistikker gør hele deres løn op - inklusiv forskellige tillæg og pension.

    Tillæggene bliver givet for blandt andet at arbejde om natten, men der er også kvalifikationstillæg. Derudover er der ting som særlig feriegodtgørelse og pension.

    Tallene herunder stammer fra Kommunerne- og Regionernes løndatakontor og er tal, som både lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere står inde for.

    Kigger man altså kun på grundlønnen, så er en løn på de omkring 25.000 kroner korrekt.

    En stor del af sygeplejerskers løn består af tillæg for skæve vagter om aftenen og natten og i weekenden.

    Mange sygeplejersker mener ikke, at tillæggene skal regnes med, fordi de er ekstrabetaling for at arbejde på særlige tidspunkter, fordi de kan svinge med tiden og fordi mange andre faggrupper ikke har ligeså store tillæg.

    Men tillæggene udgør samtidig en meget store del - op mod en tredjedel - af sygeplejerskernes løn og de skæve vagter anses af mange som en fast del af arbejdet, og derfor skal tillæggene med.

    Samlet set udbetaler regionerne i år 19 milliarder kroner i løn til sygeplejerskerne.

    Som mange andre steder på arbejdsmarkedet er det de sygeplejersker, der har været ansat i længst tid, der får mest i lønningsposen. Samtidig skal sygeplejerskerne være ansat i syv år, før lønnen stiger betragteligt.

    For op mod halvdelen af alle sygeplejersker er lønnen dog en del lavere. I 2021 er næsten halvdelen af alle sygeplejersker ansat i regionerne på deltid. Den andel har ligget stabilt omkring de 50 procent de seneste ti år.

    Og så er der jo lige det med ancienniteten. I regionerne arbejder der cirka 34.000 sygeplejersker. Mere end to tredjedele har været ansat i ti år eller derover og tilhører altså den gruppe, som tjener mest.

    Mange sygeplejersker har svært ved at genkende deres lønseddel i de gennemsnitlige tal. Det skyldes ikke mindst, at der er en relativ høj lønspredning på gennemsnittet, som det kan ses nedenfor.

    Ifølge sygeplejerskerne står deres løn ikke mål med uddannelsesniveau, opgaver og ansvar.

    I følge Dansk Sygeplejeråd, så tjener sygeplejersker 15-20 procent mindre end traditionelt mandsdominerede fag med samme uddannelseslængde.

    Og forskningen på området viser da også, at der rent faktisk er et lønefterslæb i de kvindedominerede fag.

    - Sygeplejerskerne, som er et kvindedomineret fag, har en lavere løn end mandsdominerede fag som eksempelvis politiet. De har også en lavere løn end de mere blandede fag som eksempelvis folkeskolelærerne, har Mona Larsen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) tidligere fortalt DR Nyheder.

    Men hvor langt efter andre faggrupper er sygeplejerskerne egentligt?

    DR har foretaget en sammenligning af lønningerne blandt en række faggrupper.

    I forbindelse med lønkommissionens arbejde blev beregningsmetoden for den standardberegnede timefortjeneste opfundet.

    Det er denne opgørelse, som DR Nyheder tager udgangspunkt i.

    Mens sygeplejerskerne hænger efter lærerne i lønstatistikken, så er de væsentligt foran pædagogerne. Alle tre har stort set samme uddannelseslængde, men de fleste lærere og pædagoger arbejder eksempelvis ikke om natten.

  • Danskernes rejselyst giver travlhed hos pas-producent

    Hvis nogen skulle være i tvivl om, at verden igen er ved at åbne, er der særligt ét sted, man kan rette blikket hen.

    Svaret er rødbedefarvet og passer perfekt i baglommen.

    Der er nemlig i dén grad kommet gang i produktionen af de danske, grønlandske og færøske nationalitetspas, oplyser Rigspolitiets færdselscenter til DR Nyheder, som har spurgt ind til produktionen.

    Fra 2015 til 2019 blev der hvert år i maj udstedt mellem 68.000-89.000 pas. I maj 2020 var tallet nede på 4.966. I år er vi så igen oppe på et normalt niveau med 73.717 udstedte pas.

    I april 2020, da coronaepidemien lukkede hele verden ned, blev der kun udstedt 1.379 nationalitetspas herhjemme, mens tallet for januar 2021 hed 7.396. Januar plejer at ligge på cirka 55.000.

  • Vejret deler landet i to i dag: 15 graders forskel fra vest til øst

    I de sydlige egne vil der fredag og weekenden igennem være god grund til at søge mod de køligere kyster. Fredag forventes det, at der kan være 15 graders forskel fra det køligste sted til det varmeste. Foto: Ole Sørensen

    Der kommer til at være stor forskel på, hvordan du vil beskrive fredagens vejr, alt efter hvor i landet du oplever det.

    I dag fordeles varmen nemlig slet ikke så ligeligt, som vi oplevede det i går. Og forklaringen finder vi i Nordsøen.

    Kold luft presser sig på i dag, og det kan give meget store kontraster i temperaturmålingerne.

    De laveste målinger vil sandsynligvis være omkring Hanstholm, hvor vi ifølge prognoserne ikke får mere end 15 grader.

    Fredag forventes det, at der kan være 15 graders forskel fra det køligste sted til det varmeste.
    Simon Brix, vejrvært ved DR Vejret

    Du kan dog gange det tal med to, hvis du i stedet slutter arbejdsugen i de sydlige egne.

    Her er der udsigt til endnu en dag med 30 grader. Lokalt kan termometeret måske nogle steder nå helt op på 32 grader.

    Det er stadig usikkert, hvor stort et område af det danske landkort, der kommer til at få besøg af den kølige luft fra nordvest.

    Prognoserne siger, at det hovedsageligt bliver Midt-, Vest-, og Nordjylland, der skal indstille sig på en behersket sommerdag.

    Sammen med vinden fra nordvest kan der nemlig også komme indslag af både skyer og byger. Det kan måske også give lokal torden i aften eller i nat.

    Men inden du helt fortvivlet sukker over, at sommeren i denne ombæring er aflyst, så er det værd at bemærke, at der venter både en opklaring, en del sol i eftermiddag og pænt over 20 grader mange steder i området.

    Det vil nemlig hovedsageligt være helt ude langs kysten, at temperaturen vil minde mere om forår end sommer.

    Resten af weekenden vil Danmark stadig befinde sig på stridspladsen mellem den kolde luft fra nordvest og den meget varme luft fra Syd- og Centraleuropa.

    Det betyder, at der kan komme flere kraftige byger forbi os i løbet af weekenden, og lyden af torden vil også kunne høres.

    Temperaturen er stadig høj, op til 30 grader lørdag og 28 grader søndag. Derfor gælder der fortsat også et varsel om hedebølge for de sydligste egne af landet.

  • Mens Danmark åbner, giver den smitsomme Delta-variant rynker i panden hos flere lande

    Turister i London - og alle andre - skal fortsætte med at bære mundbind. Restriktionerne i Storbritannien er nemlig blevet forlænget. (Foto: Andy rain © Ritzau Scanpix)

    Det gode sommervejr og vacciner har bragt det daglige antal af smittetilfælde ned herhjemme. Samtidig åbner samfundet mere og mere, så det begynder at minde om Danmark før corona.

    Anderledes ser det ud flere steder i verden, hvor den mere smitsomme variant af coronavirus, Delta-varianten - der først blev opdaget i Indien - har fået borgmestre og premierministre til at genindføre eller forlænge restriktioner.

    Og den skaber bekymring i flere andre lande.

    På restauranter i Storbritannien skal der stadig bæres mundbind eller visir. (Foto: Andy rain © Ritzau Scanpix)

    Den britiske premierminister, Boris Johnson, har besluttet at forlænge landets nuværende coronarestriktioner indtil den 19. juli. Udskydelsen skyldes, at smitten med den særlige Delta-variant er tiltaget de seneste uger.

    - Vi har stået over for et meget svært valg. Vi kunne fortsætte med at genåbne. Men det kunne føre til tusindvis af flere dødsfald, der ellers kunne være undgået, lød det fra Boris Johnson.

    Premierminister Boris Johnson til pressekonferencen, hvor han meddelte, at restriktionerne skulle forlænges. (Foto: JONATHAN BUCKMASTER © Ritzau Scanpix)

    De britiske sundhedsmyndigheder har forsøgt at kortlægge, hvor effektiv vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og AstraZeneca er mod to vartianter af virusset.

    Data fra perioden mellem 5. april og 16. maj viser, at både Pfizer og AstraZeneca-vaccinen er 33 procent effektiv mod smitte fra Delta-varianten tre uger efter det første stik. Ved Alpha-varianten, der først blev opdaget i Storbritannien, er det 50 procent.

    Underøgelsen viser desuden, at efter den anden dose er Pfizer 79 procent effektiv mod Delta-varianten og 92 procent mod Alpha-varianten. For AstraZeneca er tallene henholdsvis 60 procent og 66 procent.

    Samtidig er der i Storbritannien et 12-ugers interval mellem første og andet stik. Dermed er der en lang periode, hvor man kan blive smittet, på trods af at man har fået et skud.

    Til gengæld viser en undersøgelse fra de britiske myndigheder også, at effektiviten mod at blive indlagt på grund af Delta-varianten er høj, selv efter første stik. Med Pfizer er effektiviteten 94 procent, 96 procent ved to stik. Ved AstraZeneca er tallene henholdsvis 71 procent og 92 procent.

    Sundhedspersonale ved et drive-in-testcenter i nærheden af den populære Bondi Beach, Sydney. (Foto: Loren Elliott © Ritzau Scanpix)

    De australske delstater har kørt en hård linje, når det kommer til corona.

    Så efter man har fundet fire personer, der er smittet med Delta-varianten i delstaten New South Wales, skal borgere i millionbyen Sydney fra i dag og fem dage frem igen tage et mundbind eller visir på, når de skal med bussen eller andet offentlig transport.

    Desuden opfordres Sydneys fem millioner indbyggere til at bære mundbind på alle indendørs spillesteder, i supermarkeder og i teatre.

    I løbet af sommeren og foråret har der været protester i Lissabon mod restriktionerne. (Foto: Pedro Nunes © Ritzau Scanpix)

    Delta-varianten spreder sig også i Portugal. I hovedstaden Lissabon oplevede man torsdag en stigning på 928 smittetilfælde på 24 timer, det højeste siden februar.

    Det gør myndighederne bekymrede - derfor bliver rejser ind og ud af den portugisiske hovedstad Lissabon forbudt denne weekend, efter at den særligt smitsomme Delta-variant er begyndt at brede sig.

    - Det er ikke en let beslutning at sætte sådanne tiltag i værk. Men i vores øjne er de nødvendige, så den situation, der lige nu er her i Lissabon, ikke spreder sig til hele landet, siger Mariana Vieira da Silva, der har en position som det, man kan kalde vicestatsminister.

    Ind- og udrejseforbuddet gælder foreløbig i to og en halv dag, oplyser regeringen torsdag.

    Ifølge Danmarks ambassade i Portugal, så er turister i transit til og fra lufthavnen undtaget af forbuddet.

    En togstation i Moskva bliver desinficeret. (Foto: RUSSIAN EMERGENCIES MINISTRY © Ritzau Scanpix)

    I Rusland oplever man det højeste antal nye tilfælde om dagen siden februar måned. Ifølge myndighederne er det også Delta-varianten, der er på spil, skriver Reuters.

    Det har derfor fået borgmesteren i hovedstaden Moskva til at overveje nye restriktioner.

    - Vi er meget tæt på hårdere beslutninger - midlertidige, men hårde - når det gælder restriktioner, sagde borgmesteren Sergei Sobyanin, da han torsdag mødtes med repræsentanter fra restaurationsbranchen.

    Ved Revolte Bar i Berlin kan man få en pils og en Johnson & Johnson-vaccine. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)

    Anderledes ser smittetallene ud i Tyskland. Antallet af nye smittede om dagen er på det laveste siden august 2020, og Delta-varianten udgør seks procent af dem.

    Alligevel frygter flere virologer og epidemiologer, ifølge Deutsche Welle, at sommerens gode tal lægger en dæmper på truslen. Især i løbet af efteråret vil dem, der ikke er vaccinerede, være i særlig stor risiko for at blive smittet med varianten.

    Samtidig er der lige nu en stor bekymring for de personer, der har fået det første skud og venter på det andet. Ifølge de tyske sundhedsmyndigheder har under 30 procent af befolkningen fået to skud, og det giver grobund for adskillige personer, der kan blive smittet, imens de venter.

    Selvom det går fremad med vaccinationerne, tager man stadig sine forholdsregler flere steder. Her bliver der båret mundbind og holdt afstand til et arrangement med vicepræsident Kamala Harris. (Foto: Mandel NGAN © Ritzau Scanpix)

    Det er heller ikke fordi, at Delta-varianten står for en stor del af smittetilfældene i USA.

    I midten af maj stod den bag 2,5 procent af tilfældene, men myndighederne frygter, at det kan sprede sig hurtigt i løbet af sommeren - særligt gennem sydstater som Alabama, Louisiana og Tennessee, hvor under 35 procent af befolkningen er fuldt vaccinerede.

    I flere nordlige stater er halvdelen af befolkningen vaccineret. Samtidig går det langsomt med udrulningen af vaccinerne flere steder, skriver The Guardian.

    - Delta-varianten kan sprede sig gennem Syden i løbet af sommeren og ramme ikke-vaccinerede unge hårdt, skrev Peter Hotez, der er vaccineforsker og dekan ved National School of Tropical Medicine i Texas.

    Mariana Vieira da Silva var i en tidligere version omtalt som premierminister. Men hun er nærmere det, man kan kalde vicestatsminister.

  • George Floyd-statue på knap 318 kilo indviet i New Jersey

    En statue af George Floyd på knap og nap 318 kilo sidder nu foran Newark City Hall.

    Og der kommer han til at sidde mindst ét år som en påmindelse om, hvor stor betydning George Floyds død har haft. Det håber embedsmænd i staten i hvert fald.

    Det skriver flere amerikanske medier, herunder New Jersey Local News.

    - George Floyd repræsenterer meget mere end sig selv på dette tidspunkt i historien, sagde Newark borgmester Ras J. Baraka under en ceremoni onsdag, hvor statuen blev afsløret for offentligheden

    - Forhåbentlig inspirerer det dem, der går forbi, til at blive aktive i de kampe, der sker lige her i Newark og lige her i New Jersey.

    Skuespiller Leon Pickney bestilte statuen, som blev doneret til byen som en del af et offentligt kunstprogram.

  • Eurovision var et stort coronaforsøg, men kun få blev smittet

    Kun 48 personer ud af omkring 30.000 gæster under årets Eurovision i Holland er blevet smittet med coronavirus.

    Det skriver Eurovision-nyhedssitet Wiwibloggs, som henviser til 'Fieldlab Events', der ført tilsyn med test under arrangementet for den hollandske regering.

    Under de ni planlagte shows havde den hollandske regering givet Eurovision-arrangørerne lov til at lukke 3.500 gæster ind. Inden showene skulle gæsterne lyntestes. Hvis man var positiv, måtte man ikke deltage og skulle gå i selvisolation hjemme.

    Testene viste også, at der var proportionelt færre smittede blandt Eurovision-gæsterne end i den generelle befolkning i Holland.

  • Ren magi: Gør din grillaften dobbelt så god med disse enkle tricks

    De rigtige dressinger har den magiske effekt, at grillmaden simpelthen glider lettere ned. Men vælg den rigtige afhængig af, hvilket humør du er i. Vi giver dig otte forskellige, der kan indgå i dit grilltilbehør. (© DR / Grafik: Oliver Seppo)

    Artiklen blev første gang udgivet 27. juni 2020.

    Grillmad smager godt.

    Men grillmad med dyppelse smager ekstra godt, hvad enten det er en kold, hjemmerørt tzatziki, kryddersmør lavet fra bunden eller en snasket chilisauce.

    DR Mad har samlet et udvalg af opskrifter på vores mest populære dyppelser.

    De er ligeså grillvenlige, som de er snaskede, og så er de nemme at bikse sammen, mens kullene får den helt rigtige temperatur.

    Kender du haydari? Denne tyrkiske vinderdip er lavet på fetaost og peberfrugt. Det giver den en salt og krydret smag, som går rigtig godt til grillet kød.

    Er du ikke typen, der skal bruge sommeren på at hænge ud foran kuglegrillen, egner haydari sig også til picnic sammen med et læs pitabrød, en grøn salat og en plastboks fyldt med kogt bulgur.

    Tip: Man kan ofte købe færdiglavet haydari hos grønthandlere, men hvorfor ikke lave den selv?

    Hvis der er en kok, der har styr på krydderier og krydderurter, så er det Camilla Plum. I denne opskrift får du Plums egen version af den tunesiske chilisauce, harissa.

    Harissa er Rolls Roycen inde for chilisaucer. Den har en raffineret, dyb smag, og selvom den ikke er for børn, er den til gengæld fremragende til at sætte fut under grillfesten. Den kradsbørstige sovs er også god på falafel og oven på smagsløse pizzaer.

    Tip: Harissa kan holde i uendelig lang tid, og hvis du alligevel har købt krydderierne ind, er det oplagt at bikse en kæmpe-version sammen, som du kan putte på glas og dele ud til venner, der stadig synes, at Chili Klaus er bomben.

    Mange forbinder nok tzatziki med Grækenland, men den yoghurtbaserede dip er faktisk udbredt i store dele af Mellemøsten.

    I Grækenland serverer man tzatziki til kød, og det giver god mening. Den syrlige yoghurt, den kolde, saftige agurk og stærke hvidløgssmag spiller nemlig rigtig godt sammen med stærkt og grillet kød - som for eksempel lam.

    Her får du opskriften på Mette Blomsterbergs tzatziki. Dem er nem og har en fin balance af hvidløg, uden det bliver alt for meget.

    Tip: Man opgraderer nemt en traditionel tzatziki ved at tilføre lidt hakket dild eller mynte til blandingen.

    Du kender med sikkerhed guacamole, men kender du også amerikanernes version med søde kartofler?

    Dippen stammer fra sydstaterne og er en temmelig cremet omgang, der går godt til grillmad. Især hvis det i forvejen er badet i sød barbecue-marinade.

    Tip: En anden fordel ved denne avokadocreme er prisen. Søde kartofler er som regel en del billigere end avokadoer, så skal du lave en stor portion til mange mennesker, er denne opskrift en smart genvej til en budgetvenlig guacamole

    Det er såre simpelt at lave sit eget smør, alligevel er det noget, der kan få ens gæster til at vælte bagover i havestolene af ren benovelse.

    Denne version fra Mette Blomsterberg er en basisopskrift, og det er oplagt at blande den med krydderurter som for eksempel hakket persille, frisk hakket estragon, hakket citronskal eller knust hvidløg.

    Tip: Hjemmelavet kryddersmør er også altid en sikker vinder i bagekartofler.

    Coleslaw balancerer på kanten mellem dip og salat, og da der både er cremefraiche, piskefløde og blå ost på ingredienslisten i denne opskrift, tænker vi, at den godt kan være med i en artikel om dyppelse.

    Blå ost er lidt som koriander. Enten synes man, det er lækkert. Eller også synes man, det er decideret ulækkert. Hører du til førstnævnte gruppe, vil du formentlig elske versionen her fra Anne Hjernøe.

    Tip: Hvidkål kan holde sig virkelig længe i køleskabet, så køb gerne et stort et, som du med jævne mellemrum kan snitte af, når du savner sund og nærende fylde i dine sommersalater.

    Lige nu flyder naturen med vilde urter.

    På samme måde er altankasser, urtehaver og højbede landet over fyldt med aromatiske og næringsrige krydderurter, der bare venter på at blive spist. En oplagt måde at få dem i spil på er med en omgang hjemmelavet pesto.

    Pesto kan bruges på friskkogt pasta i stedet for kødsovs. Det kan spises som pålæg, som sandwichspread, som topping på suppe og salater og på grillmad.

    Her kommer en opskrift til inspiration, men generelt fungerer det bedst at smage sig frem, når man blender sin pesto. Så længe du har lidt olie, lidt nødder og lidt ost ved hånden, kan det ikke gå galt.

    Tip: En klassisk pestofejl er, at man får tilføjet lidt for meget hvidløg fra begyndelsen. Da hvidløget ikke er tilberedt, smager det temmelig stærkt og kan nemt overdøve smagen af krydderurter. Så start altid med et fed hvidløg eller måske et halvt fed, hvis ikke du er til stærke smage.

    Har du nogensinde overvejet at lave din egen ketchup? Det er ikke særligt svært og en ualmindelig god måde at opgradere sine grillpølser, hjemmelavede hotdogs eller burgere på.

    Bliv inspireret af Master Fatman aka. Morten Lindbergs geniale opskrift på ketchup fra programserien 'Smagen af Danmark'.

    I bunden af opskriften finder du også en video, hvor Morten Lindberg koger ketchuppen. Det er også et hyggeligt gensyn med den afdøde madelsker, tv-vært, dj med mere.

    Tip: I opskriften står der, at du skal hælde ketchuppen på en kande eller glasflaske, men du kan også bare køre med et par aflagte, rengjorte syltetøjsglas.

  • Politisk aftale skyder 850 millioner kroner til brintprojekt

    Et bredt flertal i Folketinget har aftalt, at Danmark skal skyde 850 millioner kroner i et fælleseuropæisk projekt om teknologien 'Power-to-X'.

    Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

    Power-to-X er teknologi, der muliggør, at grøn strøm fra vindmøller og solceller bruges til blandt andet at producere brint og andre bæredygtige brændstoffer til skibe og fly.

    Derfor bliver det ofte fremhævet, når der tales om teknologiske muligheder for at nedbringe brugen af fossile brændstoffer.

    Af de 850 millioner kroner kommer 240 millioner fra allerede eksisterende midler, og dermed er der 610 millioner nye midler i aftalen.

    Danmark indstiller seks projekter til at få del i pengene og arbejdet med at udvikle Power-to-X-teknologien.

  • Synes du, det er varmt herhjemme? I Californien har de målt 54 grader - og det ses på vandstanden

    Får du hedeslag ved bare at tænke på, at termometeret kan snige sig op over 32 grader?

    I de sydvestlige stater i USA oplever de i øjeblikke temperaturer over 115 grader Fahrenheit, hvilket svarer til cirka 46 grader celsius.

    Det skriver Reuters.

    Hedebølgen har sit tag i Arizona, det sydlige Nevada, meget af Californien og det sydlige Utah.

    I Californien målte de onsdag temperaturer op til 54 grader, og det kan også ses på vandstanden, der i staten nu er på 35 procent af det normale.

    Lake Oroville i Californien er især ramt. Se billeder fra søen hér.

    Rettelse: Temperaturskalaen fahrenheit stod fejlagtigt som kelvin i den oprindelige udgave, rettet 09:57

    • Kan du mærke svedperlerne pible ned ad panden? I Californien har de ulidelig høje temperaturer i øjeblikket. (Foto: PATRICK T. FALLON © Ritzau Scanpix)
    • Husbådene i Lake Oroville, som er et af de næststørste vandreservoir i Californien, er tættere på bunden end normalt. Ifølge myndighederne er vandstanden 35 procent af, hvad den plejer. (Foto: Aude Guerrucci © Ritzau Scanpix)
    • Enterprise Bridge, som går på tværs af Lake Oroville. (Foto: Aude Guerrucci © Ritzau Scanpix)
    • Der er så tørt i Californien, at jorden slår revner. (Foto: Aude Guerrucci © Ritzau Scanpix)
    • Lake Oroville er langt fra så fyldt, som den plejer at være. (Foto: Aude Guerrucci © Ritzau Scanpix)
    • Sikkerhedsbarrerne her plejer at være under vandet. (Foto: Aude Guerrucci © Ritzau Scanpix)
    1 / 6
  • Salget af cigaretter er det laveste i 62 år

    Hvis du er kommet tilbage på arbejde efter genåbningen og føler, at det er sværere at nasse en smøg fra en kollega, så kan det være, fordi der er færre i omløb.

    Sidste års afgiftsstigning har nemlig reduceret antallet af solgte cigaretter til lidt under 4,6 milliarder styk, skriver Danmarks Statistik.

    Det er det laveste solgte antal af cigaretter siden 1958. Samtidig er det et fald på 18 procent sammenlignet med 2019.

    Ifølge Danmarks Statistik skal sidste års store fald ses i lyset af den afgiftsstigning, der blev indfaset fra 1. april 2020.

    Efter afgiftsstigningen koster en pakke cigaretter i gennemsnit 55 kroner. Til sammenligning skulle der i gennemsnit betales 40 kroner før stigningen.

  • Som modsvar på brandballoner har Israel angrebet militære områder i Gaza-striben

    Natten mellem torsdag og fredag kunne der igen høres eksplosioner over Gaza.

    Det oplyser Israels hær ifølge nyhedsbureauet Ritzau.

    Ritzau melder også, at flere journalister fra det franske nyhedsbureau Agence France-Presse (AFP) har hørt eksplosionerne.

    Israels militær oplyser i en pressemeddelelse, at de har svaret igen, efter der de seneste dage er blevet sendt brandballoner fra Gazastriben til israelsk territorium.

    - Som modsvar (...) har kampfly ramt militære områder og et raketaffyringssted, der tilhører terrororganisationen Hamas, skriver militæret i pressemeddelelsen, som Ritzau har læst.

    Brandballoner bruges ofte til at sætte ild til landbrugsjord og natur.

    I pressemeddelelsen fremgår det også, at Israels hærchef, Aviv Kohavi, i går har udstedt en ordre om at 'øge Israels hærs beredskab og forberedelser til en række scenarier, heriblandt en genoptagelse af fjendtlighederne'.

    • Røg og flammer kan ses over Gaza-striben efter israelske angreb. Ifølge israelske brandmyndigheder var i går den tredje dag i træk, at der blev sendt brandballoner mod Israel af militante palæstinensere. Israel svarede igen og sendte i nat sendt kampfly mod Gaza. (Foto: MOHAMMED SALEM © Ritzau Scanpix)
    • De seneste uroligheder ventes at lægge pres på den nyvalgte israelske regering. (Foto: MOHAMMED SALEM © Ritzau Scanpix)
    1 / 2
  • Flere end 80 elever er blevet bortført fra et gymnasium i Nigeria

    Bevæbnede mænd dræbte en politibetjent og kidnappede mindst 80 elever og fem lærere på et gymnasium i den nordvestlige delstat Kebbi i Nigeria.

    Det skriver Reuters, der har talt med en lærer på gymnasiet.

    - De (gerningsmændene, red.) dræbte en af betjentene, brød gennem porten og gik direkte mod klasselokalerne.

    Han beretter, at de fleste af de bortførte elever er piger.

    Angrebet er det tredje af sin slags på tre uger.

    For to en halv uge siden blev et stort antal elever bortført fra en anden skole i det nordlige Nigeria, og 30. maj blev adskillige elever bortført fra en skole i byen Tegina, der ligger cirka 375 kilometer sydøst for Kebbi.

  • Historisk varmt døgn: Det er over 50 år siden, at en højere temperatur er målt så tidligt

    Det seneste døgn har været usædvanlig varmt i forhold til, hvornår på året vi normalt kan forvente os de temperaturer, vi havde.

    Dagens højeste temperatur blev målt i Store Jyndevad i Sønderjylland med 32,4 grader. Det er den højeste temperatur målt i Danmark så tidligt på året i mere end 50 år.

    Også natten har været historisk varm. Der var tropenat, og det er en af de tidligste tropenætter vi har haft siden 1874.

    Der er fortsat varslet hedebølge i den sydlige del af landet i dag og lørdag. Fredag kan vi nå 32 grader på Sjælland.

  • Politikredse skærper indsatsen mod støjende musikanlæg

    Det gælder både Københavns Politi, Østjyllands Politi og Fyns Politi.

    Hvis volumenknappen er skruet for højt op, så kan ejeren af anlægget få en bøde på 1.000 kroner uden advarsel inden.

    Reglerne siger ikke noget om, hvor høj musikken skal være. Men er den elektronisk forstærket, så kan der gives en bøde.

    - Vi har som udgangspunkt en dialogbaseret tilgang. Reagerer man ikke på det, kan vi blive nødt til at udskrive en bøde, og reagerer man slet ikke på det, kan vi komme i en situation, hvor vi tager soundboksen, siger Peter Dahl, der er chef for beredskabet i København.

    Opdatering: Fyns Politi er tilføjet listen af politikredse.

  • Snør løbeskoene: DHL-stafetten og Copenhagen Half Marathon vender tilbage

    Så er det med at snøre løbeskoene og iføre sig firma-t-shirten.

    For takket være den seneste udfasningsaftale vender to af Danmarks største løbe-events, nemlig DHL Stafetten København og Copenhagen Half Marathon, med sikkerhed tilbage i september.

    Det oplyser Sparta Atletik og Løb i en pressemeddelelse.

    DHL-Stafetten kommer til at strække sig over fem dage fra onsdag den 1. september til og med tirsdag den 7. september.

    Copenhagen Half Marathon vil blive afholdt den 19. september. Det vil samtidig være det første store motionsløb i verden, der vender tilbage på den internationale løbescene efter corona-pandemien.

    Indtil videre har 11.000 løbere tilmeldt sig CPH Half, hvor der er plads til 25.000 løbere

  • Husk solcremen i dag: Vi får temperaturer mellem 25 og 32 grader

    Der bliver stor forskel på vejret i dag, alt efter om man er mod øst eller vest.

    I øst bliver det solrigt og uden skyer på himlen, mens man i Jylland nogle steder får både skyer og et par byger på himlen. Senere dog også en del sol til Jylland.

    I dag passerer et hul i ozonlaget os, hvilket giver ekstra højt UV-indeks. Temperaturen er fortsat mellem 25 og 32 grader, ved kyster med pålandsvind bliver det 15 til 22 grader.

    Vinden kommer fra nordvest og blæser med svag til jævn styrke.

    Billede: Også i dag bliver der behov for køle sig ned, særligt i de sydlige egne, hvor temperaturen kan nå 32 grader. Her er det i Søndervig. Foto: Ole Sørensen
  • I morgen går sygeplejerskerne i strejke - og det kommer også til at ramme hjemmeplejen

    Når fredag bliver til lørdag, nedlægger omkring 5.350 sygeplejersker på tværs af landet arbejdet.

    Men sygeplejerskernes strejke rammer ikke kun sygehusene - i 12 kommuner landet over bliver hjemmesygeplejen også ramt.

    I Silkeborg Kommune strejker eksempelvis knap 100 sygeplejersker.

    Normalt er der 14 sygeplejersker til kommunens hjemmeplejegrupper, men under strejken vil der kun være 4.

    Og det får konsekvenser, siger Pia Medum Bennetsen, der er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne.

    - Jeg tror, at der er nogen, som vil få nogle vanskeligheder, og det har vi også snakket meget sammen om i min sygeplejerskegruppe, fordi vi har bekymringer for nogle af vores borgere.

    De færre hænder kan blandt andet gå ud over sårbehandling og medicindosering, og derfor beder flere kommuner de pårørende om at hjælpe til ved at være ekstra opmærksomme på de udsatte borgere.

  • Vrede iranere til DR før valg: ’Vi gider ikke stemme – det hele er løgn’

    En ældre dame stopper mig i bazaren i Teheran. Hun vil gerne fortælle mig sin mening om præsidentvalget i landet.

    - Vi stoler ikke på politikerne, de er løgnere og mordere. De burde bare lade os være i fred, siger hun vredt og med tårer i øjnene.

    Det er ord, jeg før har hørt hvisket i krogene i Iran, hvor det kan være farligt at kritisere systemet. Politikerne kan man sådan set godt kritisere. Den røde linje går normalt ved at kritisere selve grundlaget for den islamiske republik. Men denne gang stiller folk sig op foran vores kamera og siger ting, man normalt holder for sig selv i Iran.

    - Jeg gider ikke stemme, ligesom hele min familie, og jeg siger til alle, at de skal lade være. Ingen kan ændre Irans fremtid, hvis ikke den islamiske republik forsvinder, siger Sana, der er i bazaren med sin dreng.

    Men er det ikke farligt at sige den slags offentligt?

    - Det er, hvad jeg mener. Vi har givet vores liv for det her land. Men det er ikke rigtig islam, det bliver styret efter, siger hun.

    Iran går i dag til præsidentvalg. Der skal findes en afløser for den siddende præsident Hassan Rouhani, der ikke længere kan stille op. Favoritten til at afløse ham, er den dybt konservative kandidat Ebrahim Raisi, som nogle ser som den naturlige efterfølger til landets religiøse leder, Ayatollah Khamenei.

    En mand passerer forbi valgplakater for den ultrakonservative Ebrahim Raisi i Teheran, Irans hovedstad. (Foto: ABEDIN TAHERKENAREH © Ritzau Scanpix)

    Raisi er chef for Irans retssystem, har en baggrund i religiøse studier, og så er han berygtet for at have været involveret i massevis af henrettelser af modstandere af det iranske styre tilbage i 1988.

    Næsten 600 andre kandidater er blevet udelukket for at stille op til valget, og Raisis plakater dominerer gadebilledet i kampen mod de tre andre kandidater, som er tilbage i valgkampen.

    I bazaren blander en af Ebrahim Raisis støtter sig i diskussionen. 22-årige Parian Moradi bærer en bunke sedler med Raisis valgløfter og mener, han er den eneste, der kan bringe fremgang til Iran.

    - Han har erfaring fra retssystemet, og han har en plan for at få økonomien og produktionen i gang i Iran. Han vil være en stærk præsident i modsætning til Rouhani, siger hun.

    Meget mere når hun ikke at sige til vores kamera, før vrede iranere blander sig.

    En ung mand råber af 22-årige Parian Moradi, som forsøger at overtale folk til at stemme på Ebrahim Raisi. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)

    - Ingen gider stemme. Hun er en af dem, der fører valgkamp for Raisi. Hun gør det for pengene, siger Bahman, en mand, der som mange andre her klager over landets dårlige økonomi.

    - Hvorfor anklager du mig? Jeg taler om Raisis bedrifter. Tør du sværge, at jeg bliver betalt for det her? svarer den 22-årige kvinde.

    - Vi giver folk ret til at være vrede, men det er ingen løsning at lade være med at stemme, fortsætter hun, mens diskussionen bliver mere og mere ophidset på gaden.

    Irans økonomi er under stort pres op til valget. Landet er ramt af historisk hårde amerikanske sanktioner, efter den tidligere præsident Donald Trump trak USA ud af atom-aftalen med Iran. Siden er inflationen eksploderet, og alt er blevet dyrere for iranerne.

    - Der er intet håb. Folk med gode job, må bruge deres opsparede penge. Min lastbil holder stille, siger lastbilchaufføren Said Habibi og tilføjer, at den eneste, han ville stemme på, er ham selv.

    Sanktionerne gør, at bankoverførsler til udlandet er umulige, udenlandske hævekort er ubrugelige, og det er stort set umuligt at handle med vestlige firmaer.

    Samtidig blokerer de iranske myndigheder sociale medier som Twitter og Facebook og har strenge regler for, hvordan man må opføre sig i den islamiske republik. Kvinder kan få bøder for at gå uden tørklæde udenfor eller blive retsforfulgt for at poste billeder på Instagram, hvor de danser eller går uden slør.

    En mand forsøger at finde citater for Irans første religiøse leder, ayatollah Khomeini, fordi han mener, at præste-uddannede ikke bør stille op til valget. (Foto: undefined © DR Nyheder)

    De fleste iranere, jeg møder, er indædte modstandere af de hårde sanktioner. Men mange er også trætte af landets styre.

    - Jeg taler med ekspertise, jeg er en student af dette land. I burde have håb for fremtiden! råber Raisi-støtten Parian Moradi, som er uddannet civilingeniør, i forsøget om at overbevise modstanderne i bazaren om, at de skal stemme.

    - Ekspertise? Kan du ikke se, hvordan fok lider? Ingen gider stemme, svarer Bahman ophidset, mens han peger rundt i flokken af iranere, der strømmer til for at blande sig i diskussionen.

    - Det hele er løgn. Løgn! råber en af de tilstødende i bazaren.

    Mange iranere, jeg taler med, mener, at valgresultatet er givet på forhånd. Den dybt konservative Ebrahim Raisi betragtes som det religøse styres favorit og har som den eneste kandidat ressourcer til at føre en ordentlig valgkamp, virker det til.

    Præsidenten i Iran har ikke samme magt, som præsidenter i resten af verden. De vigtige beslutninger om udenrigspolitik, atomaftaler og militære spørgsmål, bliver taget af Ayatollah Khamenei, hans inderkreds og af den magtfulde revolutionsgarde i landet.

    Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, under en tale til nationen onsdag. (Foto: LEADER OFFICE HANDOUT © Ritzau Scanpix)

    Men præsidenten har stadig en vis indflydelse på økonomi, sociale programmer og på håndhævelse af de religiøse regler i landet sammen med parlamentet, der sidste år blev vundet af de mest konservative, religiøse kræfter.

    Og så betyder valget noget på den måde, at en høj stemmeprocent er vigtig for det iranske styre for at vise, at der er opbakning til systemet. I øjeblikket står valgdeltagelsen til at blive historisk lav.

    Ayatollah Khamenei har tidligere kaldt det ’en religiøs pligt’ at stemme og har også ved dette valg opfordret iranerne til at gå til stemmeboksen.

    - Hvis vi får et fald i valgdeltagelsen, vil vi se et øget pres fra vores fjender, sagde Khamenei denne uge.

    På gaden i bazaren tager diskussionen til. Flere af de tilstedeværende har åbenlyst ikke taget den religiøse leders råd om at stemme til sig. En ung mand river en valg-flyer for Raisi i stykker og kaster stykkerne i luften. En anden mand griber fat om armen på en mand, han diskuterer med.

    - Lyt til mig, lyt til mig! I 40 år er der begået fejl. Se på situationen nu! råber Bahman med henvisning til den islamiske republiks fødsel efter revolutionen i 1979.

    - Raisi har kvalifikationerne til at løse det, siger Raisi-støtten, 22-årige Parian.

    Efter et stykke tid slutter vores interview med de vrede iranerne. En civilklædt politimand kommer over til os, beder os om at følge med og siger, at vi ikke må filme længere.

    Vi forlader bazaren. Men bag os fortsætter diskussionerne.

    Folk stimler sammen for at følge den ophidsede diskussion om præsidentvalget i Iran. Kort efter blev DR bedt om at stoppe med at filme af en civilklædt politimand. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)
  • Krigen mellem soundboksene og nattesøvnen er startet igen: Nu skærper politiet indsatsen

    Andy Rolf Jürs (venstre) er en af de mange unge, der medbringer et lydanlæg, når han nyder aftenen på Islands Brygge. (Foto: Thomas Willads © (c) DR)

    På Islands Brygge og mange andre steder i landet pumper bassen fra adskillige anlæg, og det har den gjort et godt stykke tid. I hvert fald så længe, at man i Københavns Politi melder om klager på "den gode side af 100" på en weekend.

    Men i takt med at temperaturen stiger, og de sidste eksaminer begynder at være overstået, intensiverer man nu kampen mod lydanlæg i det fri. Og det sker med bøder på 1.000 kroner.

    Vi skal have skabt en forståelse for, at der altså er naboer, der skal være der, men vi skal måske også have skabt en forståelse for, at hvis man bor ved en havnekaj – der i øvrigt er bygget om, så den er skabt til at ligge og tage sol og bade fra - så er det nok også en del af det at bo der.
    Peter Dahl, chef for beredskabet ved Københavns Politi.

    I Aarhus har kommunen torsdag besluttet, at der i de populære grønne områder Botanisk Have og Skanseparken fremover ikke må spilles musik fra et "elektronisk lydanlæg" mellem klokken 20 om aftenen til klokken 10 om morgenen - også i weekenden.

    - Alt elektronisk forstærket musik bliver forbudt, og så er det et konkret skøn, hvorvidt betjentene skal vejlede eller udskrive en bøde, siger Klaus Arboe Rasmussen, der er chefpolitiinspektør i Østjyllands Politi.

    Også hos Københavns Politi skærper man fra fredag indsatsen mod det velkendte syn af lydanlæg eller "soundbokse", der skyder op på grønne områder og nær vandet.

    - Vi har som udgangspunkt en dialogbaseret tilgang. Reagerer man ikke på det, kan vi blive nødt til at udskrive en bøde, og reagerer man slet ikke på det, kan vi komme i en situation, hvor vi tager soundboksen, siger Peter Dahl, der er chef for beredskabet i København.

    Torsdag var lydanlæggene også fundet frem på Islands Brygge.

    De nye regler sker efter ordensbekendtgørelsen.

    Islands Brygge må betegnes som Københavns Colosseum for kampene mellem soundboksene og de naboer, der er voldsomt trætte af larmen.

    Her slentrer Andy Rolf Jürs og hans kammerat med en soundboks mellem sig. Han ville absolut ikke bryde sig om, hvis politiet konfiskerede den.

    - Jeg ville ikke have det fedt med at få en bøde og få taget min soundboks for at spille musik og være i lidt godt humør.

    - Jeg synes, at det er fair nok, at man gør noget, men jeg synes også, at man skal lade de unge hygge sig. Vi kan jo bare spille lav musik, siger Andy Rolf Jürs.

    I græsset bag ham sidder Herve Gamys, der har taget vennerne og et lydanlæg med til havnekajen på Amager.

    - Jeg håber da, at man får en advarsel, inden man får en bøde. Det er lige i overkanten, hvis man bare får stukket en bøde i hånden, siger han.

    Herve Gamys håber, at der kan komme en større forståelse mellem "soundboks-folket" og naboerne. (Foto: Thomas Willads © (c) DR)

    Han forstår godt, at de mange sommerhits fra anlæggene kan være irriterende, men efterlyser også, at der bliver taget lidt hensyn til folk som ham.

    - Jeg føler, at man skal respektere de mennesker, der bor her, man er vel bare på besøg. Men jeg føler også, at folk skal respektere os unge, der er kommet ud for at hygge os.

    - Begge parter burde respektere hinanden og finde en vej til, hvordan alle kan hygge sig om sommeren, siger Herve Gamys.

    Og selvom politiet nu skal tage et hårdere favntag med de elektroniske decibel, der med stor sandsynlighed kun vil komme flere af henover sommeren, så er Peter Dahl fra Københavns Politi faktisk ret enig med Herve Gamys.

    - Vi skal have skabt en forståelse for, at der altså er naboer, der skal være der, men vi skal måske også have skabt en forståelse for, at hvis man bor ved en havnekaj – der i øvrigt er bygget om, så den er skabt til at ligge og tage sol og bade fra - så er det nok også en del af det at bo der, siger han og fortsætter:

    - Vi skal skabe en forståelse og respekt for, at alle kan være her. For vi kan ikke bare udskrive bøder, indtil der er ro i København.

    Og der er behov for, at konflikten løses, mener Peter Dahl.

    - Det har været stærkt eskalerende siden sidste sommer, hvor coronarestriktionerne gjorde, at mange søgte ud.

    - Det er også meget naturligt, at man søger ud, men vi oplever desværre, at man benytter de her soundbokse i stor stil, til stor gene for dem, der bor omkring dem.

    OPDATERET: Tidligere lå der et forkert klip i artiklen. Nu er det rigtige klip lagt ind, så man kan se og høre, hvordan der var på Islands Brygge torsdag.

Mere fra dr.dk