BILLEDER Når isbjørne møder civilisationen

I dag kan en isbjørn nærmest jages hjemme fra stuen i den østgrønlandske by Ittoqqortoormiit - nogle gange kommer bjørnene meget tæt på byen.

  • Nogle fangere mener, at der er kommet flere isbjørne. Andre mener, at det er klimaforandringernes skyld. (Foto: Sten Pedersen © DR)
  • Nogle isbjørne kommer tilbage to til tre gange efter at være blevet skræmt væk. Når den kommer tilbage tredje gang bliver den skudt. Hvis den er meget aggressiv kan den blive skudt allerede første gang. (Foto: Sten Pedersen © DR)
  • ’Vinduesfangeren’ Isak Pike spejder efter isbjørne. Før i tiden kørte han op mod 500 kilometer nord for byen for at jage isbjørne. Det gør han ikke længere. Isbjørnene kommer i stigende grad til byen – højst sandsynligt på grund af klimaforandringer. (Foto: Peter Bye Andersen © DR)
  • Isak Pike deler nyfanget sæl ud til sine slædehunde. Salget af sælskind fra Grønland går stadig sløjt. Det hele startede tilbage i 70’erne med Greenpeaces kampagner mod sælskind. Det er i dag helt lovligt at købe grønlandsk sælskind i EU. (Foto: Peter Bye Andersen © DR)
  • Den skal lige vaskes en gang mere, så bliver den flot igen. Vil du købe to skind for 10.000? I dag? Billigt skind, hva’? Det skal nok blive flot igen, siger Isak, da han viser skindet frem. (Foto: Peter Bye Andersen © DR)
  • Ittoqqortoormiit har altid været en fangerby. Helt tilbage til grundlæggelsen i 1924, var det naturen man skulle leve af. Byen er bl.a. oprettet for at Danmark kunne vinde retten til Østgrønland over Norge. (Foto: Peter Bye Andersen © DR)
  • En isbjørn leder efter mad på lossepladsen ved Ittoqqortoormiit. (Foto: Sten Pedersen © DR)
  • Isbjørnen roder videre et stykke tid og lader sig ikke genere af fotografen. (Foto: Sten Pedersen © DR)
  • Borgerne i Ittoqqortoormiit oplever, at der kommer flere og flere isbjørne tæt ind på byen. Nogle gange vandrer de rundt blandt husene i byen til stor utryghed for byens børnefamilier. Når det sker, hyler slædehundene – byens alarmklokker. (Foto: Sten Pedersen © DR)
  • Hvem mon rakte tunge først - isbjørnen eller fotografen? (Foto: Sten Pedersen © DR)
1 / 10

Den grønlandske by Ittoqqortoormiit blev grundlagt i 1924 af danske kolonister, og i 1925 kom 10 grønlandske fanger-familier til.Byen ligger i østgrønland, helt ude ved kysten, omtrentlig midt på den lange grønlandske kyststrækning.

Byen har 431 indbyggere og betegnes som Grønlands mest isolerede. En af de vigtigste indtægtskilder er fangst, herunder isbjørne.Det er et traditionsfyldt erhverv, der dog i de senere år har været under forandring. Isbjørnene kommer tættere på byerne, og fangerne ændrer deres metoder.I 90'erne var der omkring 1.000 slædehunde i Ittoqqortoormiit. Nu er der kun omkring 300 tilbage.

Facebook
Twitter