Nyheder

BILLEDER SAS gennem tiden

  • BILLEDER SAS gennem tiden
    • SAS DC-4, indvielse af ruten Stockholm-New York. Det første SAS-fly landede i La Guardia Airport, New York. (© SAS AB)
    • Indvielse af ruten Oslo-Tokyo. 1954. (© SAS AB)
    • SAS Saab 90A-2 Scandia. Billedet er fra 1950'erne. (© SAS AB)
    • Den legendariske, amerikanske jazz-sangerinde Ella Fitzgerald forlader Convair 440 Metropolitan i 1950'erne. (© SAS AB)
    • SAS-stewardesse anno 1956-1957, foran flyet OY-KPA Hans Viking Convair 440 Metropolitan. (© SAS AB)
    • Karen Blixen, 11. februar 1957. (© SAS AB)
    • Nyslåede stewardesser. Januar 1958. (© SAS AB)
    • SAS, Odd Viking, indvielse af ruten til Buenos Aires, Argentina. Buenos Aires Airport, 1960'erne. (© SAS AB)
    • Kronprinsesse Margrethe, prinsesse Benedikte og prinsesse Anne-Marie med Dronning Louise af Sverige og Dronning Ingrid af Danmark samt Kong Gustav VI Adolf af Sverige i Arlanda lufthavn, Stockholm. 1964. (© SAS AB)
    • Sommeruniform fra 1967. Designet af Carven. (© SAS AB)
    • SAS Boeing 747-B Huge Viking. 1969. (© SAS AB)
    • Sådan så det ud, når man fik serveret mad på første klasse i 1969. (© SAS AB)
    • Service om bord anno 1969, hvor en stewardesse serverer en såkaldt 'Scandinavian Country Style Buffet'. (© SAS AB)
    • H.K.H. Dronning Ingrid af Danmark om bord på SAS-flyet Alf Viking. Marts 1971. (© SAS AB)
    • Turi Wideröe, flyofficer og den første kvindelige pilot indenfor den kommercielle flytrafik i 1969. Billedet her er fra 1972. (© SAS AB)
    • På ruten til O'Hare International Airport, Chicago, USA, kunne man i 1989 fejre 25 års jubilæum. (© SAS AB)
    1 / 16

    Den 18. december kom endnu et regnskab fra SAS. Det viser endnu engang røde tal på bundlinjen: Der mangler 352 millioner kroner, og der skal spares 1,64 milliarder.

    Men krisen har ikke altid kradset hos selskabet, der har en lang og glorværdig historie bag sig.

    Se billeder fra SAS gennem tiden øverst her på siden.

    Seneste Nyt

  • Flugtbilist bag påkørsel af betjent er anholdt

    En flugtbilist, der fredag påkørte en politibetjent i Aarhus, er blevet anholdt. Det oplyser Østjyllands Politi i et tweet natten til mandag.

    En passager i bilen har desuden meldt sig selv, lyder det fra politiet, som vil informere yderligere om anholdelsen i en pressemeddelelse mandag morgen.

    Påkørslen af betjenten fandt sted i det vestlige Aarhus fredag aften. Den 31-årige betjent er i kritisk tilstand.

    I forbindelse med eftersøgningen af føreren og passageren offentliggjorde Østjyllands Politi billeder af begge.

  • DMI varsler om skybrud i Østdanmark

    DMI har udsendt et varsel om skybrud og torden for Sjælland og Lolland for i morgen. Og varslet gælder fra klokken 8 til 15.

    Det skyldes et lavtryk over Frankrig og Belgien, som rammer den østlige af Danmark i løbet af morgenen og formiddag.

    Bygerne vil sandsynligvis nå frem til København midt på formiddagen, mens det midt på dagen begynder at klare op på Lolland-Falster.

    Der kan falde mellem 15 og 25 milimeter regn i de områder, der bliver berørt, men der vil også være steder, hvor der kun kommer lidt regn.

  • 10 børn har forhøjede kolesterol- og nyretal efter at have spist farligt kalvekød

    10 børn fra Korsør-området har forhøjede kolesterol- og nyretal, efter at de har spist kød fra kalve, der har været forgiftet af det farlige fluorstof PFOS fra en nærliggende brandskole.

    Det bekræfter Region Sjælland, der har indkaldt børnene og deres forældre til samtaler med læger på Holbæk Sygehus, ifølge Jyllands-Posten.

    Det er ikke lykkedes at få regionen til at svare på, hvad formålet med samtalerne er, og om de skal følges op af egentlige undersøgelser. Børnene er en del af en gruppe på omkring 180 borgere, der har fået taget blodprøver med henblik på at måle indholdet af PFOS.

    PFOS er sammen med en række andre fluorstoffer særligt farligt for fostre og børn, da det forringer effekten af børnevaccinationer, nedsætter fødselsvægten og kan give en øget risiko for nyre- og testikelkræft, siger Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet til avisen.

  • Staten er i dialog med bankerne om at overtage coronalån

    Mens virksomheder fortsætter med at låne penge af Skattestyrelsen til betaling af moms og A-skat, arbejder regeringen i kulisserne på at få landets banker til at overtage de særlige coronalån, der løber op i foreløbig 30 milliarder kroner.

    Det oplyser flere kilder til Finans/Jyllands-Posten.

    - Der er en god dialog i øjeblikket igennem Finans Danmark. Vi har lænet os ind i diskussionen for at se, om vi kan spille en rolle, siger Niels Bang-Hansen, bankdirektør med ansvar for erhvervskunder i Danske Bank, til avisen.

    De særlige coronalån blev etableret for at hjælpe virksomhederne igennem coronakrisen.

    Titusindvis af virksomheder har lånt beløb af Skattestyrelsen svarende til den A-skat, am-bidrag og moms, de skulle betale gennem dele af 2020 og 2021.

    Opdateret med nyt citat.

  • Iransk atomkraftværk lukket midlertidigt ned

    Irans eneste fungerende atomkraftværk, Bushehr-værket, er midlertidigt blevet lukket ned. Der er tale om en midlertidig nødlukning, oplyser det iranske stats-tv ifølge AP.

    Gholamali Rakshanimehr, der er talsmand for det statslige elektricitetsselskab Tavanir, har under et talkshow sagt, at Bushehr-værket lukkede ned lørdag, og at nedlukningen vil vare tre-fire dage.

    Tidligere i dag har Tavanir udsendt en udtalelse om, at kraftværket ville lukke ned indtil på fredag på grund af reparationer. Det blev ikke specificeret hvilken form for reparationer, der er tale om.

    Bushehr-værket bliver drevet af uran, som bliver leveret fra Rusland, og som bliver monitoreret af Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA).

  • Iran har fået ny præsident - men halvdelen af befolkningen blev på sofaen: ’Mange unge vil have et helt andet system’

    Ebrahim Raisi vandt valget stort i Iran. Nummer to blev de ugyldige stemmer. (Foto: Wana News Agency © Ritzau Scanpix)

    Irans næste præsident hedder Ebrahim Raisi.

    Og det er mildest talt ikke en overraskelse, at det blev den 60-årige ultra-konservative Raisi, som endte som sejrherre. Han var på forhånd klar favorit til at overtage præsidentembedet fra Hassan Rouhani, der ikke kunne stille op.

    Faktisk blev nummer to ved valget de ugyldige stemmer. Og det fortæller en stor del af historien om valget i Iran, hvor kun 49 procent af iranerne afgav deres stemme, hvilket er en historisk lav valgdeltagelse.

    Det fortæller DR’s mellemøstkorrespondent Michael S. Lund fra hovedstaden Teheran.

    - Rigtig mange er blevet hjemme, fordi de simpelthen ikke syntes, at det gav mening at stemme. Jeg har mødt mange især unge iranere, der har sagt, ”hvorfor skulle vi dog stemme, når vejen har været banet hele vejen for det religiøse styres favorit”.

    En stor del af befolkningen er unge, og mange af dem vil simpelthen i en helt anden retning end en mand som Ebrahim Raisi. De vil have et andet system, men denne gang havde de givet op på forhånd.

    Op mod valget var næsten 600 andre kandidater nemlig blevet udelukket fra at stille op til valget, siger Michael S. Lund.

    - Ved tidligere valg har de af de unge, der vil have forandringer, troet på, at de kunne være med til at påvirke tingene en lille smule med deres stemme, men det har de helt opgivet denne gang.

    Nogle ser også den nye præsident som efterfølger til andets religiøse leder, Ayatollah Khamenei, som Michael S. Lund minder om, stadig er den, der i sidste ende træffer de store beslutninger i Iran.

    - Man regner blandt andet ikke med, at Raisi vil ændre ret meget ved atomforhandlingerne, fordi det er Ayatollah Khamenei og hans inderkreds, som træffer den beslutning, siger korrespondenten.

    Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, under en tale til nationen onsdag. (Foto: LEADER OFFICE HANDOUT © Ritzau Scanpix)

    Ebrahim Raisis støtter tror dog på, at han vil kunne rette op på Irans massive økonomiske problemer, og at han vil stå stærkere over for Vesten, siger Michael S. Lund.

    Der er nemlig fortsat millioner af iranere, der gerne vil have en hårdere kurs mod Vesten, og som mener, at Iran skal tilbage til principperne fra da den islamiske republik blev grundlagt efter revolutionen i 1979.

    Det er dog ikke så lige til at rette op på den iranske økonomi, som har været hårdt plaget af sanktioner og inflation, siden den tidligere præsident Donald Trump trak USA ud af atomaftalen med Iran.

    Det betyder, at det er meget udfordrende for eksempel at importere varer.

    - Raisis grundholdning er ekstremt kritisk over for alt, der er vestligt. Han vil tilbage til principperne fra revolutionen og vil hellere producere tingene selv i Iran end invitere vestlige firmaer ind, siger Michael S. Lund.

    Inden valget fredag mødte Michael S. Lund både Raisis støtter og nogle af de iranere, der ville holde sig langt væk fra stemmeurnerne.

    Og så bliver det ifølge mellemøstkorrespondenten en dybt konservativ mand, der nu skal være Irans ansigt på den internationale scene.

    Raisi, der er chef for Irans retssystem, har en baggrund i religiøse studier, og så er han berygtet for at have været involveret i massevis af henrettelser af modstandere af det iranske styre tilbage i 1988, hvilket USA har sanktioneret ham for.

    - Det bliver mere kompliceret for USA at have med Raisi at gøre end Rouhani, som sagde, at han ville åbne mere op. Her er Raisi benhård. Og så gør det det heller ikke nemmere, at han står på sanktionslisten, fortæller Michael S. Lund.

    Det var især valgplakater for den ultrakonservative Ebrahim Raisi, der fyldte i Teherans gader inden valget. (Foto: ABEDIN TAHERKENAREH © Ritzau Scanpix)

    Ifølge ham frygter nogle iranere, at Raisi også vil slå hårdere ned på folk, der bryder Irans strenge religiøse regler eller slå hårdere ned på sociale medier.

    I Iran er Facebook og Twitter i forvejen blokeret, og selvom iranerne kommer uden om forbuddet, så er de meget påpasselige med, hvad de lægger op på sociale medier.

    Folk er desperate efter at få rettet op på de økonomiske problemer, og det ved styret godt.
    Michael S. Lund.

    Der har nemlig været flere eksempler på, at for eksempel unge kvinder er smidt i fængsel for at lægge danse-videoer på Instagram.

    Men flere eksperter vurderer, at Raisi nok i hvert fald i første omgang vil fokusere på andre ting.

    - Det store problem er økonomien, så det bliver hans helt store udfordring, og jeg tror, det er her, han lægger sit fokus. Folk er desperate efter at få rettet op på de økonomiske problemer, og det ved styret godt, siger Michael S. Lund.

  • Uefa dropper undersøgelse af Neuers regnbue-armbind

    Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, har trukket stikket på undersøgelsen af Tysklands målmand og anfører, Manuel Neuer, og hans regnbue-armbind.

    Det meddeler Tysklands fodboldforbund, DFB, på Twitter.

    - Uefa har i dag meddelt DFB, at de har stoppet undersøgelsen af Manuel Neuers regnbue-armbind.

    - Armbindet er blevet vurderet som et hold-symbol for diversitet og således for en god sag, skriver DFB.

  • Muamba fik hjertestop på banen: 'Eriksen kan altid ringe'

    Fabrice Muamba har blandt andet spillet for storklubben Arsenal. Efter hans hjertetilfælde rejste Arsenal Fans et banner for at vise deres støtte til Muamba. Da ulykken skete, spillede han for Premier-League klubben Bolton Wanderers. (Foto: ANDREW WINNING © Scanpix Denmark)

    Det er semifinale i den engelske FA Cup. Fabrice Muamba er 23 år, og midtbanespilleren er i god form.

    Han er på banen for sin klub Bolton Wanderers og spiller imod Tottenham.

    Men så sker det. Han falder om på græsset med hjertestop.

    Hele 78 minutter skulle der gå, før hjertemassage og genoplivning igen fik hans hjerte slå.

    Og det var den oplevelse, der igen blev vækket til live for en uge siden, da Fabrice Muamba så Danmarks EM-kamp mod Finland.

    Pludselig faldt han om. Midt på græsset. Den danske midtbanespiller Christian Eriksen fik hjertestop.

    - Jeg var til familiemiddag og så kampen, da jeg pludeslig ser ham falde om, fortæller Muamba, da DR besøger ham i England.

    Det ramte ham, at så ung en mand, med sin familie på tilskuerrækkerne, pludselig faldt om.

    Mentalt kører det rundt i dit hovede, at det vil ske igen. Christian Eriksen er en veltrænet ung mand, det skete for ham ud af det blå
    Fabrice Muamba, tidligere professionel fodboldspiller

    - Jeg begyndte at græde. Mit hjerte var virkelig ved ham. Og da jeg hørte, han kom til bevidstheden, var det fantastiske nyheder. Jeg er meget glad for, at han er i bedring nu, siger han.

    Da Muamba fik hjertestop spillede han for Premier-League klubben Bolton Wanderers. Tidligere har han spillet for blandt andet Birmingham City og Arsenal. (Foto: SUZANNE PLUNKETT © Scanpix Denmark)

    Det er omkring 10 år siden, at Fabrice Muamba gennemlevede sit livs mareridt. I dag er han far til fire og har indstillet fodboldkarrieren. Og så har han fået indopereret en hjertestarter. Den præcis samme model som Christian Eriksen skal have.

    - At han skal have en hjertestarter, det er for mig den bedste nyhed. Det er, ligegyldigt hvad nogle siger, det bedste efter sådan en oplevelse.

    For Muamba lever dagligt med frygten for, at hans hjerte igen vil holde op med at slå.

    - Mentalt kører det rundt i dit hovede, at det vil ske igen. Christian Eriksen er en veltrænet ung mand, det skete for ham ud af det blå.

    Muamba tror derfor også, at det vil fylde for Christian Eriksen i fremtiden.

    Jeg er ikke enig i, at kampen skulle spilles færdig samme aften. Jeg synes, man skulle have givet dem 24-48 timer til at komme sig. Spillerne har aldrig oplevet noget som det her før, så det er traumatiserende.
    Fabrice Muamba, tidligere professionel fodboldspiller

    - Nu hvor han kommer tilbage til sit normale liv, vil der være denne her ene ting i hans bevidsthed, at det vil ske igen, siger han.

    Da DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen, mødte Fabrice Muamba i London, havde han lige netop fået undersøgt sin indopererede hjertestarter. (© (c) DR)

    Fabrice Muambas læger rådede ham til at stoppe karrieren som profesionel fodboldspiller efter hjertestoppet, og det råd fulgte han.

    - Min sundhed er vigtigere end at løbe rundt og sparke til en bold, siger han.

    Det samme behøver ikke blive fremtiden for danske Christian Eriksen. Mange fortsætter karrieren efter hjertestop.

    - Omstændighederne er forskellige for alle. Jeg skal ikke vurdere, hvad der er rigtigt for Christian. Det er noget, han skal bestemme sammen med sin familie, siger Muamba.

    Muamba forsøgte at holde tårerne tilbage efter Eriksens kollaps, men en ting var helt sikkert. Han skulle ikke se kampen færdig.

    - Jeg er ikke enig i, at kampen skulle spilles færdig samme aften. Jeg synes, man skulle have givet dem 24-48 timer til at komme sig. Spillerne har aldrig oplevet noget som det her før, så det er traumatiserende.

    Han mener, UEFA træf den forkerte beslutning og skulle have givet spillerne mere tid til at komme sig over oplevelsen.

    - På sådan et tidspunkt skal man tænke på spillernes velbefindende. Ikke på en TV-aftale, påpeger han.

    For Fabrice Muamba var det ganske enkelt også for hårdt at fortsætte med at se spillerne kæmpe om de første point i EM-turneringen.

    Uanset hvad der kommer ud af denne turnering, uanset hvem der vinder, så er det vigtigste, hvordan Christian Eriksen har det efter ulykken.
    Fabrice Muamba, tidligere professionel fodboldspiller

    - Da jeg så spillerne vende ham rundt, tænkte jeg: 'Okay det her sker virkelig,' og 'please, lad denne mand komme igennen det.' Det fremkaldte minder og følelser, jeg ikke har haft længe. Følelser man ikke vil genopleve.

    Han råder nu flere af spillerne til at søge hjælp til at behandle traumet.

    - De vil aldrig glemme den her oplevelse. Og jeg synes, flere af dem skal søge rådgivning og hjælp, for det vil altid være i deres tanker. Derfor skulle UEFA også have udsat kampen, siger han.

    Uanset hvad Muamba mener om UEFA's prioriteter, så er der noget, der står over alt andet.

    Nemlig at den danske midtbanespiller tilsyneladende har det godt.

    I den forbindelse har han et råd til Christian Eriksen:

    - Det gælder om at blive stabil og så tage hver dag, som den kommer.

    Og hvis den danske spiller skulle få brug for det, så er Muambas dør åben.

    - Han kan altid ringe til mig, understreger Muamba.

    Ligesom der er blevet sendt mange tanker og ønsker om godt helbred afsted mod Christian Eriksen, sendte fans også deres hilsener til Fabrice Muamba efter hans hjertestop i 2012. (Foto: Nigel Roddis © Scanpix Denmark)

    Efter Fabrice Muamba indstillede fodboldkarrieren, har han arbejdet som professionel fodboldtræner.

    Omstændighederne er forskellige for alle. Jeg skal ikke vurdere, hvad der er rigtigt for Christian. Det er noget, han skal bestemme sammen med sin familie.
    Fabrice Muamba, tidligere professionel fodboldspiller

    Og så har han kæmpet for, at der kommer mere fokus på hjertetilfælde i fodboldverdenen. Han har blandt andet kæmpet for flere hjertestartere på stadions.

    Med sin egen historie i baghovedet er der en ting, der står tilbage for Muamba, når den sidste kamp er fløjtet af under dette års EM.

    - Uanset hvad der kommer ud af denne turnering, uanset hvem der vinder, så er det vigtigste, hvordan Christian Eriksen har det efter ulykken, slutter Muamba.

    I aftenens udgave af '21 Søndag' kan du se Tinne Hjersing Knudsens indslag om Fabrice Muamba. Det er på DR1 klokken 21 eller DR-TV, når du har lyst.

  • Hjælp! Jorden går under! Her er de bedste katastrofeserier denne sommer

    Den islandske serie 'Katla' er Netflix' nyeste bud på en apokalyptisk serie. (Foto: Lilja Jonsdottir © Netflix)

    Fordi samfundet har været lukket ned på grund af en truende global pandemi det seneste år, har jeg ikke haft så meget brug for apokalyptiske tv-serier.

    Men nu, hvor samfundet begynder at åbne op, og man begynder at stole på, at jorden ikke er gået helt under, kan jeg mærke, at jeg begynder at være klar til at se folk løbe for livet og kæmpe for civilisationen med næb og kløer igen.

    Som fiktion, altså.

    Så den nye islandske sci-fi-serie 'Katla' kommer med perfekt timing.

    Serien har en fascinerende virkelighedsnær præmis, hvor vi bliver smidt ind i en situation, hvor landets største aktive vulkan, Katla, er gået i udbrud. Alt er smadret i den lille by i nærheden, men mennesker begynder at dukke op fra den sorte aske uden minder og forstyrrer videnskabsfolkene, der er blevet tilbage for at undersøge udbruddet.

    'Katla' er megaflot og stemningsfyldt, men super langsom i sin historiefortælling, og derfor har jeg også samlet et par andre fantastiske apokalyptiske serier, hvis du ligesom mig begynder at være klar til at se verden gå under igen.

    'Katla' foregår et år efter et vulkanudbrud, hvor den sædvanlige ro i den islandske by Vik begynder at blive forstyrret af nogle uventede, mystiske gæster. (Foto: Lilja Jonsdottir © Netflix)

    'Katla' er en genial idé til en serie, for islændingene har (i virkeligheden) længe gået og frygtet et udbrud.

    I gennemsnit har Islands største vulkan, Katla, historisk set haft et udbrud hvert 40.-60. år. Men der har ikke været et udbrud siden 1918, så statistisk set har det længe ligget og ulmet under overfladen.

    Da Eyjafjallajökull gik i udbrud i 2010, gav det anledning til nedlukningen af luftrummet i 20 lande, og det er en meget, meget mindre vulkan end Katla.

    Serien foregår i den lille by Vik, der er den, der ligger tættest på vulkanen. Alle normale mennesker er stukket af til andre steder, men et lille hold (traumatiserede) videnskabsfolk er blevet tilbage. Pludselig begynder folk, som man havde antaget var døde, at dukke frem, (meget fotogent) dækket i sort aske.

    Det er en oplagt præmis og en superflot og overbevisende lille verden efter udbruddet, de får bygget op. Men man skal kunne sluge, at der nærmest ikke er nogen handling de første par timer.

    Hvis ikke din tåmodighed er til det, så frygt ej. Der er apokalyptiske serier til ethvert temperament.

    Du kan se 'Katla' på Netflix.

    Kristen Schaal og Will Forte som Carol Pilbasian og Phil Miller i 'The Last Man on Earth'. (Foto: Kevin Estrada © Fox)

    Forestil dig 'Cast Away', men som en megafjollet komedie. Eller 'The Walking Dead' uden zombier, men med masser af pruttehumor.

    Phil Miller er helt alene efter en mystisk virus har udryddet hele Jordens befolkning (tror han). Det første, vi hører ham sige, er: "Kære Gud. Undskyld, at jeg onaneret så meget på det sidste."

    Han slapper af i en pool, og når han skal på toilettet, går han over til en anden pool, hvor han har skåret hul i vippen.

    Han møder dog hurtigt Carol Pilbasian, der er spillet af en af mine absolutte yndlingskomikere, Kristen Schaal.

    Herfra er det bare nye skøre personer, de møder på deres rejse gennem det postapokalyptiske USA og nye skøre præmisser i hvert afsnit. Jordens undergang behøver åbenbart slet ikke at være så trist og selvhøjtidelig...

    Du kan se fire sæsoner af 'The Last Man on Earth' på Viaplay.

    Første scene i anden sæson af 'The Leftovers' var en ti minutter lang fødsel, der kan tolkes som en genfødsel af serien. (© HBO)

    ... men den kan sagtens være det, hvilket 'The Leftovers' er et perfekt eksempel på.

    'The Leftovers' starter som en af de mest humorforladte og deprimerende serier nogensinde. Og det er endda slet ikke en særlig stor eller dramatisk apokalypse.

    Vent, vent! Det, jeg ville sige, er, at det alligevel er en af mine yndlingsserier i hele verden.

    Det er egentlig ikke, fordi den holder op med at være tung og trist. Den smider bare ekstremt mange andre følelser, mysterier og fascinerende idéer i puljen undervejs. Og så tager den flere fortællemæssige chancer end nogen anden serie, jeg har set (bortset fra 'Twin Peaks: The Return', men den er der også meget mere delte meninger om).

    To procent af verdens befolkning er forsvundet ud af den blå luft, og vi følger en håndfuld mennesker, der forsøger at finde mening i tabene.

    Nogle underkaster sig en sær kult, nogle andre underkaster sig mystiske videnskabelige eksperimenter. Serien bliver vildere og vildere, og sæson to starter for eksempel med en full frontal fødsel i stenalderen uden nogen forklaring.

    Vent, vent! Altså på en fed måde!

    Du kan se tre sæsoner af 'The Leftovers' på HBO Nordic.

    Tyske 'Dark' havde premiere i december 2017. Tredje sæson udkom i 2020. (© Netflix)

    Den tyske serie 'Dark' er noget så mærkeligt og blæret som en postapokalyptisk serie, der slet ikke bruger sin apokalypse til at lokke seere til. Måske kan man slet ikke kalde den postapokalyptisk.

    Det er også seriens udfordring: Den lokker i det hele taget ikke så meget. Titlen, billederne, det tyske sprog. Alt er sådan lidt mørkt og skriger 'Stranger Things' uden alt det lette og sjove.

    Men de fleste, der kommer i gang, vil ikke fortryde det. For serien er ekstremt godt gennemført og gennemtænkt. 'Dark' folder sig tålmodigt, men målrettet ud, og over tre sæsoner fortæller den en ambitiøs historie på tværs af (mindst) tre generationer.

    Mysteriet starter i det små og velkendte med døde dyr, blinkende lys og forsvundne teenagere. Men hvor 'Stranger Things' maksimerer for hver sæson med større CGI-monstre og flere nostalgiske referencer til ting, man kunne købe i gamle dage, har 'Dark' et meget mere realistisk og minimalistisk take på sin sci-fi-fortælling.

    Det gør også, at hvis man har tålmodigheden til det, er der en god chance for, at serien bliver siddende længere i krop og sjæl.

    Du kan se tre sæsoner af 'Dark' på Netflix.

  • Træt af at stirre på dit Insta-feed? Her er filmene, du kan se på under 30 minutter

    Kortfilmen 'Du & Jeg' fik dansk premiere på Disney+ den 4. juni og er endnu et animationskortfilm-pletskud fra Disney, mener flere anmeldere. (© Disney)

    Mangler du lidt adspredelse fra den endeløse scrollen i dine feeds, eller er bogen alligevel blevet lidt for tung i heden?

    Så hæng lige på. For med din telefon eller computer som adgangsbillet kan du i stedet åbne en verden af kortfilm, der kan underholde, inspirere og oplyse dig, mens du tager en slapper i solen. Eller bare venter på bussen.

    Vi er dykket ned i nogle af de mange streaming- og filmtjenester, der gemmer på et sandt skattekammer af kortfilm, danske som udenlandske, så du ikke skal gøre andet end at scrolle i denne artikel og lade dig inspirere og underholde.

    Og vi starter med filmen, som alle taler om lige nu, nemlig den musikalske animationsbasker fra Disney, 'Du & Jeg'.

    (© Disney)

    Disney har i mange år excelleret med animationskortfilm som 'Bao' (2018), 'Geris spil' (1997), 'Piper' (2016) og ikke mindst Oscar-vinderen 'Paperman' (2012).

    Nu har de udgivet kortiflmen 'Du & Jeg', der handler om at genopdage de ting i livet, der får blodet til at suse igennem kroppen og humøret til at stige. Også selvom du ikke længere er ung.

    I centrum af den bare seks minutter korte eksplosion af farver, musik og følelser står ægteparret Art og Dot fra Chicago.

    Kroppens svigtende spændstighed har fået den ellers så danseglade Art til at gro fast i stuens lænestol. Indtil der en dag falder en regn i Chicagos gader, der for en kort stund forvandler det ældre ægtepar til unge mennesker, der en sidste gang kan opleve glæden ved at springe dansende igennem de regnvåde gader.

    Med en karakter på otte ud af ti på filmsitet IMDb og lutter rosende anmeldelser, er 'Du & Jeg' et godt bud på, hvordan du på bare seks minutter kan blive overraskende godt underholdt.

    - Utroligt, at man kan blive næsten lykkelig på den tid, det tager at koge et æg, som Soundvenues anmelder skriver om den seks minutter korte film.

    De fleste af Disneys animationskortfilm kan ses på deres streamingtjeneste, Disney+.

    Martin Buch og Farshad Kholghi i den Oscar-vindende 'Der er en yndig mand' fra 2002. (© M & M Productions)

    Intet mindre end fire danske kortfilm har formået at hive den eftertragtede, gyldne statuette med hjem fra Hollywood.

    Heriblandt 'Der er en yndig mand' fra 2002.

    Kortfilmen følger den arbejdsløse Lars Hansen, der på grund af nogle administrative forviklinger på jobcentret får sit personnummer forbyttet med indvandreren El Hassan. Det betyder, at han bliver tilbudt danskundervisning, hvor hans uforløste kærlighed fra folkeskolen, Ida, tilfældigvis underviser.

    Da Ida er ret ligeglad med Lars Hansen, men til gengæld er ret vild med El Hassan (som er Lars i forklædning), beslutter han sig for at blive ved med at spille rollen som El Hassan.

    - Vores ambition med filmen var at behandle alvorlige emner som fremmedfrygt og racisme på en ny, frisk og humoristisk måde. Jeg er meget inspireret af H. C. Andersen, og filmen skulle have samme renhed som hans eventyr, har Martin Strange-Hansen selv sagt om kortfilmen i et interview til Berlingske.

    'Der er en yndig mand' er som sagt langt fra den eneste danske, Oscar-vindende kortfilm. Tjek også 'Helium' (2014), 'Valgaften' (1998) og 'De nye lejere' (2009) ud, hvis du har fået smag for prisvindere. Sidstnævnte kan du eksempelvis se på YouTube, mens 'Der er en yndig mand' kan ses gratis på Filmstriben.

    Diêm Camille G. spiller Olivia i filmen af samme navn. Filmen er baseret på instruktør og manuskriptforfatter Stine Likodelles egne oplevelser. (Foto: Jacky Su)

    At gå på kortfilmfangst hos Oscar-vindere og underholdningsmastodonten Disney er naturligvis et oplagt udgangspunkt, hvis du skal være sikret en kort, men god oplevelse.

    Men er du lidt mere eventyrlysten, så må du ikke snyde dig selv for at åbne porten til talentmassen af danske kortfilminstruktører, der udgør filmlisten 'Ekko Shortlist' på filmmediet Ekkos hjemmeside, der ganske gratis præsenterer dig for kortfilm fra morgendagens stjerner.

    Her finder man blandt andet den 25-årige instruktør Stine Likodelles debutkortfilm 'Olivia', der er baseret på Likodelles egne oplevelser med at være opvokset i Danmark som adoptivbarn fra Haiti.

    På 19 minutter får man et indblik i den splittelse og racisme, der fylder i livet hos et ungt menneske, der hverken føler sig rigtig dansk (og hvid) eller rigtig caribisk, men som derimod er fanget i et identitetslimbo midt imellem.

    - Det er alt sammen ting, som er sket i mit liv. For eksempel at folk kun er interesseret i mig seksuelt, fordi jeg har den farve, jeg har. Pludselig er man eksotisk. Men hvad tror de, der sker, når de er sammen med mig? Tror de, at der kommer konfetti ud af mig?, sagde hun tidligere på året i et interview med Ekko.

    Ekko Shortlist er en top ti over de bedste danske kortfilm lige nu, hvor du som bruger er med at til bestemme, hvor højt på listen de nye kortfilm skal placeres.

  • Myanmars juntaleder ankommet til sikkerhedskonference i Moskva

    Lederen af militærstyret i Myanmar, Min Aung Hlaing, er ankommet til den russiske hovedstad, Moskva.

    Generalen er "inviteret af det russiske forsvarsministerium" til at deltage i en international sikkerhedskonference, rapporterer Myanmars statsstyrede tv-kanal MRTV ifølge Ritzau.

    Besøget i Rusland er Min Aung Hlaings anden officielle udlandsrejse, siden han tog magten i Myanmar 1. februar.

    Rusland er et af de få lande, der er allieret med Myanmars militærstyre. Og russerne er storleverandører af våben til styret.

  • Armenien går til valg: Hvem får skylden for krigsnederlaget?

    Oppositionspolitikeren Robert Kotjarjans tilhængere til vælgermøde i Jerevan i fredags. (Foto: Karen Minasyan © Ritzau Scanpix)

    - Nikol er en forræder, skriger en vred kvinde mod scenen, og flere vender sig om mod hende og råber højt helt op i ansigtet på hende.

    Det er den siddende premierminister, Nikol Pasjinjans, sidste vælgermøde inden søndagens parlamentsvalg, og det er tydeligvis ikke alle blandt publikum, der er hans fans.

    Pasjinjans tilhængere på Revolutionspladsen i Jerevan (Foto: Fotograf: Lau Svensson)

    En midaldrende kvinde skubber hårdt til kvinden, der råbte, og andre kommer til for at bakke hende op i kravet om, at premierministerens kritiker skal skrubbe af.

    Kvinden spytter trodsigt mod gruppen, og en ung kvinde kaster sin halvspiste isvaffel på hende. Politiet har opdaget optrinnet og stiller sig imellem, inden det for alvor bliver fysisk.

    Vælgermøde for den siddende premierminister Nikol Pasjinjan, torsdag 17. juni 2021 (Foto: Fotograf: Lau Svensson)

    Og der er store følelser på spil i det her valg. Både hos vælgerne og hos kandidaterne. De seneste ugers valgkamp har været fuld af hadefuld retorik mellem de to mest populære kandidater.

    Udtrykket ”Nikol er en forræder” har runget gennem hovedstaden Jerevans gader siden det sviende nederlag i krigen om Nagorno-Karabakh, hvor Pasjinjan i begyndelsen af november underskrev en fredsaftale, der gav ærkefjenden Aserbajdsjan kontrollen tilbage over det meste af det bjergområde, der ligger mellem de to lande.

    For 22-årige Laura Arsjakjan kostede den fredsaftale familiens hjem.

    - Efter sådan en krig, sådan et nederlag, så skal der komme en ny regering, fortæller hun lige uden for stemmestedet i landsbyen Shurnukh.

    22-årige Laura Arsjakjan har sat sin uddannelse på pause og hjælper nu til hjemme i landsbyen, der er blevet delt i to af den nye grænse. (Foto: Lau Svensson)

    Her løber den nye grænse lige igennem landsbyen, og familien Arsjakjans hus lå på den ”forkerte” side.

    Derfor er de blevet genhuset i landsbyens borgmesterkontor, mens regeringen bygger nye huse til de 12 familier, der mistede deres hjem, som aserbajdsjanske tropper nu har overtaget.

    Se billedserien fra Shurnukh:

    • Aserbajdsjans nye skilte langs landevejsgrænse. (Foto: Foto: Lau Svensson © (c) DR)
    • Denne bjergvej skærer lige igennem landsby Shurnukh. Fra nytår er den ene side af vejen Aserbajdsjan og den anden side Armenien. (Foto: Foto: Lau Svensson © (c) DR)
    • Udsigten fra en bakketop på den armenske side af landsbyen Shurnukh. På den anden side af landevejen ligger nu aserbajdsjansk militærlejr. (Foto: Foto: Lau Svensson © (c) DR)
    • Der er støbt fundamenter til nye huse til de 12 familier, som mistede deres hjem efter den nye grænsedragning. (Foto: Foto: Lau Svensson © (c) DR)
    1 / 4

    Selvom våbenhvilen blev underskrevet tilbage i november, så har der i de seneste uger været flere sammenstød på grænsen, hvor aserbadsjanske soldater har krydset ind i armensk territorium.

    En enkelt gang blev der tilmed taget gidsler. Så tilliden til, at den nuværende fredsaftale holder, kan ligge på et meget lille sted.

    Karen Karapetjan i sin hvidløgsmark i det østlige Armenien. (Foto: Fotograf: Lau Svensson)

    I et af de områder møder vi landmanden Karen Karapetjan.

    Han lever af at dyrke lidt grøntsager, som han kører til byen og sælger fra sin bil. Fra hans marker er der omkring 10 kilometer til den nye grænse til Armenien, og selvom han også er bange for, om Armenien overhovedet kan beskytte egne grænser, så er hans største frygt, at Pasjinjan bliver væltet.

    - Den gamle magtelite, som vil af med Pasjinjan, de er ligeglade med folk. Siden våbenhvilen har de forsøgt at komme af med ham og beskylde ham for nederlaget, fortæller Karen og synker ned i sin sofa, mens han suger kraftigt på sin cigaret.

    - Hvis de havde tænkt på folk, så havde de brugt de seneste 30 år på at købe ammunition i stedet for at købe huse til sig selv over hele verden, forklarer han.

    En omstridt bakketop i nærheden af Vardenis, hvor Aserbajdsjan og Armenien har placeret forposter mindre end 50 meter fra hinanden. I området patruljerer omkring 2000 russiske fredsbevarende tropper. (Foto: Foto: Lau Svensson © (c) DR)

    Han peger dermed på den store ulighed i de to fjenders militære formåen, hvor Aserbajdsjan nærmest udraderede Armeniens artilleristillinger med moderne kampdroner.

    Tilbage i Jerevan var der fredag aften samlet op mod 30.000 mennesker til vælgermøde for oppositionens mest populære kandidat, den tidligere præsident Robert Kotjarjan.

    Vælgermøde for Robert Kotjarjan i centrum af Jerevan fredag d. 18. juni 2021 (Foto: Lau Svensson)

    Her rungede tilråbene til ham på skift med ”Nikol er en forræder”.

    Kotjarjan er en mand, der deler vandene. I hans præsidenttid var han kendt for at gå hårdhændet til oppositionen, ligesom han i denne valgkamp er blevet beskyldt for at købe stemmer. Men hans tilhængere ser en stærk mand, der er veteran fra den første Nagorno-Karabakh-krig, og som har langt større militær kompetence til at modstå truslen fra naboen.

    Men om det bliver Pasjinjan eller Kotjarjan, der i morgen skal forsøge at danne en ny regering, så står det klart, at armenierne ønsker en leder, der kan få dem til at føle sig sikre igen.

    Nagorno-Karabakh ligger inde i Aserbajdsjan, men er en selvstændig enklave med egen præsident, valuta og eget flag. Regionen hører formelt til Aserbajdsjan, men enklaven er kontrolleret af separatister, som er etniske armeniere, der bliver støttet af Armenien.

  • Ny hammerkastrekord og dansk landsholdsoprykning i Europa

    Det danske atletiklandshold levede op til forhåbningerne og sikrede sig en sammenlagt andenplads ved den årlige European League-match. Det betyder, at Danmark sammen med Ungarn og Slovenien rykker op fra Second League til First League, der er den næstbedste række i det europæiske landsholdsstævneformat.

    På andendagen af matchen, som blev afviklet i Bulgarien, kom der to danske disciplinsejre. satte Katrine Koch Jacobsen ny dansk rekord i hammerkast med 68,38 meter, da hun vandt disciplinen. Derudover vandt Simon Jensen på 200 meter i tiden 20,92 sekunder.

    Om lørdagen sørgede Kojo Musah på 100 meter, Anna Emilie Møller på 3000 meter forhindring, Kristoffer Thomsen i kuglestød samt mændenes 4 gange 100 meter-stafet for de danske førstepladser.

  • LÆS SVARENE fra Francis Dickoh: Sådan ser Danmarks chancer ud mod Rusland

    EM-landsholdets træning i Helsingør, søndag den 20. juni 2021. Fodboldlandsholdet møder mandag Rusland i gruppe B under EM.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
  • UEFA undersøger Neuers regnbue-armbind

    Manuel Neuers regnbuefarvede anførerarmbind er årsag til en sag, der kan resultere i en bøde til det tyske fodboldforbund. (Foto: Matthias Schrader / POOL © Ritzau Scanpix)

    Ifølge ntv.de har det europæiske fodboldforbund UEFA indledt en sag mod det tyske fodboldforbund. Det sker, fordi den tyske målmand og landsholdsanfører Manuel Neuer under slutrundens to første kampe har spillet med et regnbuefarvet anførerbind om armen.

    Ifølge det tyske medie betragter UEFA det som en politisk gestus under en kamp, og det er forbudt ifølge forbundets regler. Derfor kan Neuers opbakning til markeringen af Pride-måneden ende med at udløse en bøde til det tyske fodboldforbund.

    Münchens overborgmester Dieter Reiter vil ifølge sueddeutsche.de i morgen overbringe UEFA et forslag om at lade stadion lyse op i regnbuefarverne i forbindelse med Tysklands sidste puljekamp på onsdag. Her møder tyskerne Ungarn, hvor man i sidste uge har vedtaget en lov om at begrænse unges informationsrettigheder, når det gælder homoseksualitet og transseksualitet. På kampdagen vil rådhuset i den sydtyske metropol også flage med regnbueflaget i sympati med LGBT-samfundet.

  • Italien og Wales sikrer EM-avancement

    Italien og Wales sikrede søndag de to direkte pladser i ottendedelsfinalerne i EM’s gruppe A.

    Det er et faktum efter sidste spillerunde i gruppen.

    Italien havde selv alle muligheder for at sikre sig førstepladsen – kravet var at undgå nederlag til Wales.

    På scoring af Matteo Pessina fik Italien en 1-0-sejr mod Wales.

    I Baku gjorde Schweiz sit for at stjæle andenpladsen, da de slog Tyrkiet med 3-1. Men Wales er bedre på målscore, og derfor må schweizerne nøjes med tredjepladsen i gruppen efter Wales på andenpladsen og Italien øverst. Tyrkiet slutter sidst.

  • Norge dropper muligt boykot af VM i Qatar

    Norge boykotter ikke VM i fodbold næste år.

    Det står klart efter en ekstraordinær samling af parterne i norsk fodbold søndag.

    Her stemte 368 imod en eventuel boykot, mens 121 stemte for. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

    I marts blev det besluttet, at spørgsmålet om en mulig norsk boykot skulle behandles på søndagens ekstraordinære generalforsamling.

    For at skabe de bedste forudsætninger til at træffe en beslutning om VM nedsatte Det Norske Fodboldforbund (NFF) i marts et bredt sammensat udvalg, der skulle belyse alle sider af en mulig boykot. Et flertal i udvalget kom i maj frem til, at en boykot ikke var vejen frem.

    Debatten om en mulig boykot af VM i Qatar startede, da flere norske topklubber i slutningen af februar opfordrede fodboldforbundet til ikke at deltage i VM-slutrunden, skulle Norge kvalificere sig.

    Det skete i kølvandet på en rapport fra den britiske avis The Guardian, der viste, at flere end 6500 migrantarbejdere fra Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka er døde i Qatar, siden landet i 2010 fik tilkendt værtskabet for VM.

    /ritzau/

  • Mors-Thy Håndbold besejrer de danske mestre i pokalfinalen og henter klubbens første trofæ

    Mors-Thy Håndbold vandt søndag aften finalen i herrernes pokalturnering i håndbold. Santander Cup-triumfen blev sikret med en 32-31-sejr mod Aalborg Håndbold.

    Dermed slår Mors-Thy Champions League-sølvvinderne og de danske mestre.

    Det var helt lige ved pausen ved stillingen 17-17. Mors-Thy kom bedst fra land i anden halvleg og tog føringen, om end den aldrig blev større end fire mål.

    Kampen var meget lige til det sidste, hvor den lå og bølgede frem og tilbage, inden det lykkedes Mors-Thy at sikre sejren til sidst.

  • Ever Given-ejer giver nyt erstatningtilbud til Suez-kanalen

    Ever Given bliver fortsat tilbageholdt i Ismailia i Egypten. (Foto: Mohamed Abd El Ghany © Ritzau Scanpix)

    Ifølge Reuters har de japanske ejere af containerskibet Ever Given, som tilbage i marts i år gik på grund i Suez-kanalen og i seks dage stoppede trafikken, givet kanalmyndighederne et nyt tilbud om erstatning.

    Suez Canal Authority (SCA) har tidligere krævet en erstatning på 916 millioner dollars (5,7 milliarder kroner), men det har ejerne Shoei Kisen afvist. Senere har SCA modereret krav til 550 millioner dollars (3,4 milliarder kroner.) Det kæmpestore containerskib bliver fortsat tilbageholdt i den egyptiske havneby Ismailia, og den lokale egyptiske domstol har nu udsat en afgørelse i sagen i to uger, fordi der åbenbart er kommet skred i forhandlingerne mellem parterne.

  • Mads Würtz Schmidt spurter sig til DM-sejr i landevejscykling

    Mads Würtz Schmidt er dansk mester i landevejscykling.

    Ved DM i Give var han hurtigst, da frontgruppen kom frem til målstregen efter 227,1 kilometer på landevejene omkring stationsbyen i Sydjylland.

    Et udbrud på fjorten mand havde et forspring på tre minutter til de nærmeste forfølgere med fem kilometer til mål, og det stod klart, at vinderen skulle findes i blandt de fjorten. Der blev angrebet i øst og vest i frontgruppen.

    Mads Würtz Schmidt, Mathias Norsgaard og Frederik Wandahl slap væk, men Mikkel Honoré og Michael Valgren kom op til gruppen, som skulle spurte om sejren.

    I spurten var Mads Würtz Schmidt hurtigst, og Frederik Wandahl blev toer.

    Mads Würtz øverst på podiet i Give (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)
  • Regn, torden og smukke skyformationer: Se de vilde billeder

    • Mario Marcell Wolfsberg fangede de skarpe linjer på himlen over Sejerø Havn. (Foto: Mario Marcell Wolfsberg © PRIVATFOTO)
    • Aase Hansen fangede den dramatiske himmel og Veddinge Bakker. (Foto: Aase Hansen © PRIVATFOTO)
    • Teis Schnipper og familien var på badetur i Liseleje, mens fronterne var ved at gå i land. (Foto: Teis Schnipper © PRIVATFOTO)
    • Tina Holst tog dette farverige foto ved Sejerøbugten. (Foto: Tina Holst © PRIVATFOTO)
    • Skyformationer på Storebælt fanget af Pia Harpsøe i dag. (Foto: Pia Harpsøe © PRIVATFOTO)
    • Kurt Johansen var på det rette tidspunkt på det rette sted i dag - nemlig ved Jordløse i Nordvestsjælland. (Foto: Kurt Johansen © PRIVATFOTO)
    • Sådan så himlen ud over Assens i dag, inden regn og torden brød ud, skriver Lars Petersen om sit flotte billede. (Foto: Lars Petersen © PRIVATFOTO)
    • På Margit Friis-Madsens billede fra Ornum Strand ligner skyerne næsten en regnbue i grå nuancer. (Foto: Margit Friis-Madsen © PRIVATFOTO)
    1 / 8

    Man kunne næsten mærke det i luften. Regnen var på vej.

    Og der er da også kommet masser af milimeter regn og tordenbrag rundt omkring i Danmark. Flere steder har regnbygerne faktisk været så kraftfulde, at der var tale om skybrud.

    I Store Jyndevad faldt der 16,7 millimeter regn på 20 minutter, mens man i Tønder fik lige over 15 millimeter på en halv time. Et skybrud er defineret ved mindst 15 millimeters nedbør på 30 minutter.

    De kraftige byger skyldes, at den varme luft fra Afrika, der har givet os de usædvanligt høje temperaturer den seneste tid, er ved at blive skubbet væk af køligere luft, der kommer ude fra Atlanterhavet.

    Og det giver ikke bare masser af regn og torden, men også meget smukke og dramatiske skyformationer. Det kan man blandt andet se på alle de mange brugerbilleder, som I har sendt os.

    Dem kan du se herunder:

  • Kommuner må opgive vindmøller på stribe: 'Protesterne er massive'

    - På en skala fra nul til ti over upopulære beslutninger er vindmøller en tier. Jeg har været med til at lukke en skole, men det her er sværere.

    Sådan lyder det fra Annette Mosegaard, der er byrådsmedlem for Konservative i Ikast-Brande Kommune.

    Det er hende og byrådskollegerne, der skal stemme enten for eller imod, når der skal sættes nye vindmøller op i landskabet.

    Men lige præcis vindmøller er noget, der virkelig kan få både sind og følelser i kog hos borgerne. Mange vil ikke have de roterende vinger i baghaven, og protesterne imod dem er ofte massive.

    Når først sådan en sag ruller, er det en svær situation at stå i som lokalpolitiker, mener Annette Mosegaard.

    - Det er virkelig forfærdeligt, for du er ikke i tvivl om, at du er inde og ramme mennesker på psyken. Og du er ikke i tvivl om, at de beslutninger, du skal tage, har kæmpe konsekvenser for menneskerne omkring dig.

    Det er protester som her i Blåhøj, som lokalpolitiker Annette Mosegaard (K) og hendes byrådskolleger skal forholde sig til, når de skal stemme ja eller nej til nye vindmøller.

    Det er ikke kommunen selv, der stiller vindmøller op. Til gengæld er det kommunens rolle at tage stilling til, om der må rejses nye vindmøller på den mark, som vindmølleopstillere har udset sig.

    For et par år siden oplevede Annette Mosegaard, præcis hvor påvirkede naboerne til et vindmølleprojekt kan blive, da planerne om nye vindmøller ved den lille by Isenvad kom på bordet.

    - Vi fik massive henvendelser, og det var på mail, Facebook og til byrådsmøderne, hvor man virkelig mødte op med både plakater og alt muligt, så det var meget massivt, fortæller Annette Mosegaard.

    På plakaterne var der malet kister og kors, fordi naboerne frygtede for deres helbred, hvis der skulle komme flere og større møller.

    Samtidig fik Annette Mosegaard, der selv bor lidt uden for Isenvad, en ubehagelig besked, da hun en dag stod ansigt til ansigt med en af de berørte borgere fra lokalområdet.

    'Det er værst for dig, og du skal tænke på din familie, hvis du stemmer på det her,' gengiver hun.

    Annette Mosegaard og kollegerne er langt fra de eneste, der oplever svære protester over vindmølleprojekter.

    DR har spurgt de omkring 1.300 byrødder, der er i de 55 oplands- og landkommuner, som typisk har plads til grønne projekter, om deres oplevelser, når ansøgninger om nye, grønne projekter lander på deres bord.

    Knap en tredjedel af byrødderne har svaret på rundspørgen, og af de politikere, som rent faktisk har vindmølleprojekter, mener næsten 75 procent, at de i høj grad eller i meget høj grad oplever at være i konflikt med borgerne omkring projekter med vindmøller.

    Det svarer til knap tre ud af fire af de byrødder, som har svaret.

    En rundspørge til de tekniske direktører i de 55 oplands- og landkommunerne viser, at protesterne i mange tilfælde betyder, at man må skrotte vindmølleplaner. Næsten 20 af dem har oplevet, at man måtte stoppe projekter på grund af protester fra borgerne.

    For en række kommuner var der tale om en tredjedel af alle projekter eller mere.

    Og det er et problem, for kommunerne skal løfte en stor del af Danmarks klimamål om en 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030. Og her er vindmøller og solceller et effektivt - og nødvendigt - redskab for at opnå det.

    I Ikast-Brande er det lige præcis dét, Annette Mosegaard godt kan være bekymret for. Om vi overhovedet når i mål med vores klimaambitioner, når det er så svært at sætte nye vindmøller op.

    - Jeg tror ikke på det, som det er i dag. Det siger jeg som lægmand, men jeg kan se, at det ikke flytter sig nok. Og jeg kan se, hvor svært det er.

    Som mange andre projekter endte vindmølleudvidelsen ved Isenvad med at blive et 'nej'. Protesterne var for massive.

    Konflikterne i kommunen var så voldsomme, at byrådet helt stoppede med at tage ansøgninger om nye vindmølleprojekter ind i et par år.

    I mellemtiden lavede man en lokalpolitisk aftale i Ikast-Brande Kommune, der stiller borgerne bedre end de nationale krav, for eksempel med større afstand til vindmøller og bedre kompensation til de berørte ejendomme.

    Nu har kommunen igen fået blod på tanden efter at få nye vindmøller op. Lige nu er man i gang med at behandle nye vindmølleprojekter tre steder i kommunen.

    Men alle tre steder er borgerne på barrikaderne.

    Et af stederne er hos Britta Rosenkilde i Kratlund ved Brande.

    Indtil videre er vindmøllerne kun prikker på et stykke papir cirka 750 meter fra hjemmet, men Ikast-Brande Kommune er gået i gang med de første undersøgelser og skal snart tage stilling til, om Kratlund skal være hjemsted for ni møller.

    - Det var ikke det, vi købte ind på, da vi bosatte os her for knap 26 år siden. Vi har udsigt til træer og adgang til skov og å, og udenfor døren er der helt stille. Hvis det forsvinder, er det overvejende sandsynligt, at vi vil flytte, siger Britta Rosenkilde.

    Borgerne i Kratlund har organiseret sig i en forening, så de i samlet flok kan fremlægge deres sag for lokalpolitikerne.

    Deres mål er klart.

    De vil ikke have vindmøllerne i deres baghave, og de stopper ikke, før planerne enten bliver droppet, eller at møllerne står der.

    - Vi kommer med vores bedste argumenter, og vi bliver ved med at konfrontere politikerne og prøver at presse dem til at tage stilling. Vi giver ikke op.

    Britta Rosenkilde kan godt forstå, at vindmøllerne skal op et sted, hvis vi skal nå i mål med klimaambitionerne. Men naboerne skal ikke føle, at planerne bliver presset ned over hovedet på dem. Præcis som de føler det i Kratlund.

    - Det handler om at have en ordentlig kommunikation med borgerne fra starten og lade være med at lægge den opgave i hænderne på vindmølleopstillerne, der kun har én dagsorden, siger hun.

    Som det er i dag, er det nemlig typisk en jordejer og en privat vindmølleopstiller, som beder kommunen om lov til at sætte vindmøller op. Det er altså ikke kommunen selv, der tager initiativ til at sætte dem op.

    I stedet bør man gå ud til borgerne med en plan for hele kommunen og forklare, hvad målet er, og et tal på, hvor mange vindmøller det kræver, mener Britta Rosenkilde.

    - Så kommune og borgere bliver samarbejdspartnere og ikke modspillere som i dag, tilføjer hun.

    DR har arrangeret et møde mellem Annette Mosegaard og Britta Rosenkilde (th.) i Kratlund. For Britta Rosenkilde er en ordentlig dialog afgørende. Og for Annette Mosegaard er det ikke uvant at tage ud og få en snak med borgerne.

    Det er en kritik, som Annette Mosegaard allerede har fokus på fra den anden side af bordet.

    Også selvom der alligevel er protester.

    Har I været gode nok til at inddrage borgerne?

    - Vi prøver at sætte nogle rammer for det bedst muligt, men nej, jeg synes ikke, vi er lykkedes 100 procent, og det er vi nødt til at forholde os til.

    Hun peger også på, at en overordnet strategi for hele kommunen er vejen frem, så man kan vise borgerne, hvor mange vindmøller og solceller der skal til.

    - Jeg tror, det bliver svært at lave en løsning, hvor alle bliver tilfredse, og vi har en grøn dagsorden, vi skal løse på en eller anden måde. Men jeg tør godt sige, at vi kan gøre det bedre, end vi gør i dag.

    Så hvordan løser man den hårdknude, det er, når man på den ene side skal nedbringe CO2-udslippet og på den anden side passe på den fred og idyl, borgerne er flyttet på landet efter?

    Spørger man en ekspert på området, er der tre måder at fremme opbakningen til den grønne omstilling på:

    I Brenderup på Fyn ser man ud til at have knækket koden. Her får byen med 1.400 indbyggere meget af deres strøm fra en solcellepark, der er stillet op på en mark uden for byen.

    Det var hverken private jordejere eller kommunen, der tog initiativet.

    Det var borgerne selv.

    - Vi har fundet måske én løsning på, hvordan det kan gøres. Der er sikkert mange andre løsninger. Men fællesskabet er nok et af nøgleordene, siger H. C. Jørgensen, der er en af drivkræfterne i lokalsamfundet.

    Fra at de lokale fik ideen, gik der 2,5 år til at de fik deres første strøm fra solcellerne. De lokale kunne komme med i projektet ved at købe folkeaktier, og i dag ejer de knap halvdelen af det 20.000 kvadratmeter store anlæg.

    - Den største betydning er, at alle havde muligheden for at deltage, siger H.C. Jørgensen.

    For Brenderup er solcelleparken meget mere end bare billig strøm.

    - Det er energiproduktion, klimaomstilling eller bare solceller. I vores øjne er det resultatet af et lokalt fælles projekt.

    Han mener, det er afgørende, at initiativet kom fra dem selv. For der har faktisk aldrig rigtig været modstand imod projektet, fortæller han.

    - Tanken om, at man selv er med til at skabe idéen fra starten af. Den tror jeg er vigtigere end den sidste 25-øre, siger H. C. Jørgensen.

    Hos Middelfart Kommune, som huser Brenderup, er det da også første gang klimachef Morten Westergaard har oplevet, at et lokalsamfund selv har kontaktet kommunen for at få sat solceller op.

    - Det er en gave til et byråd, som vil noget med grøn omstilling og vil noget med borgerinddragelse, siger han.

    Han mener bestemt, at de selv - og andre kommuner - kan bruge deres oplevelse med Brenderup til at gøre processen lettere, når der skal solceller eller vindmøller op andre steder.

    - Vi har lært vanvittigt meget, også om den måde kommunerne kan og bør arbejde på for at nå klimamålet med folkelig opbakning.

    - Det handler lidt om at gå fra sagsbehandling til samskabelse. I stedet for at vente på, at der kommer et færdiglavet projekt ind på skrivebordet, skal vi sige: Døren er åben eller ring, så kommer vi ud og snakker om tingene.

    'Jeg tror, vi har mange flere kræfter i vores lokalsamfund, end vi lige umiddelbart tror,' siger H. C. Jørgensen, der er en af de lokale drivkræfter i Brenderup. Her står han foran byens solcelleanlæg. Lige nu er de lokale ved at anlægge en bypark med vilde blomster, og næste projekt bliver måske at plante en skov.

    Klimachefen mener, at kommunen skal gøre det lettere for de lokale ildsjæle at overskue projektet, for eksempel med grønne guides, seminarer på biblioteker eller en slags helpdesk, så man hurtigt kan få svar på sine spørgsmål.

    For det er helt afgørende, at borgerne bliver inddraget, hvis vi skal nå klimamålene, mener Morten Westergaard. For som det ser ud nu, er han meget bekymret for, om vi kan nå i mål i 2030.

    - Det er vitterligt sidste udkald. Vi har nogle procenters sandsynlighed for at kunne realisere det her. Hvis vi tager en traditionel vindmølleplan, kan det jo tage fem til seks år, inden den endelige behandling finder sted. Vi er i 2030 lige om lidt. Det kræver en accept og en velvilje hele vejen rundt, og at vi selv begynder at invitere de her ting ind i vores lokalsamfund.

    Sådan et projekt som Brenderup batter vel ikke så meget, hvis vi skal nå i mål med klimamålene om ni år?

    - De her projekter smitter heldigvis, og det handler om at hjælpe med, at projekterne bliver succesfulde og bliver levet ud i virkelighedens verden.

    I Brenderup er der i hvert fald ingen tvivl om, at borgerinddragelse er vejen frem.

    - Vi er med på ideen, fordi projektet var vores egen ide. Det er en af de mekanismer, vi har opdaget fungerer. Og som jeg tror virker mange andre steder også, siger H. C. Jørgensen.

  • Havets vildeste slagsbror: Søknæleren kan lamme byttedyr med kogende trykbølger

    Rejen kan flække skallen på krabber og muslinger eller angribe store fisk, som den simpelthen slår bevidstløs. (Foto: SCANPIX)

    For de fleste er rejer og krebsdyr noget, man nyder sammen med et godt glas hvidvin her i sommervarmen.

    Det er små, velsmagende skabninger, som ikke ligefrem skriger af superkræfter eller dødbringende evner i en slåskamp.

    Men det gælder ikke for søknæleren.

    Det iltre krebsdyr har havets mest hårdtslående våben, og et syn der er så avanceret, at de kan se ting, som næsten ingen andre arter kan.

    Skulle man lave en superheltefilm med dyr i hovedrollerne, ville søknæleren være selvskrevet til plakaten, fortæller Rune Kristiansen, som er marinbiolog og kurator på Kattegatcenteret.

    - Det er uden tvivl et af mine absolutte favoritdyr. Søknæleren er udstyret med nogle egenskaber, som gør den helt enestående. Det er et dyr, som stadigvæk får os biologer til at tabe kæben gang på gang, fordi deres adfærd, syn og slagkraft er så utrolig, siger han.

    En intetanende fisk blobber rundt mellem nogle sten på havbunden.

    Der er ingen rovdyr i sigte, men ud af det blå kommer en 30 centimeter lang søknæler bragende frem fra sit skjul.

    Sekundet senere er fisken død. Den nåede slet ikke at opfange, at den blev angrebet.

    Søknæleren har to såkaldte forlemmer siddende forrest på kroppen. Forlemmerne er enten formet som to boksehandsker eller som to spyd – og de kan sendes afsted med en fart, som slet ikke giver mening for så relativt lille et dyr, fortæller Rune Kristiansen.

    - Søknæleren kan slå så hårdt, at accelerationen svarer til en kaliber 22 kugle, som bliver affyret fra en pistol. Forlemmerne bevæger sig med en fart, der svarer til 23 meter i sekundet, og det er vel at mærke i vand, hvor ting har sværere ved at bevæge sig på grund af densiteten, siger han.

    Den enorme kraft genereres ved at forlemmerne spændes hårdt op som en fjeder, hvorefter de ’slippes fri’ og eksploderer i et øresønderrivende slag. Lidt ligesom når en musefælde klapper i.

    Det kraftfulde slag gør, at søknæleren kan nedlægge store og godt beskyttede byttedyr. Den kan flække skallen på krabber og muslinger eller angribe store fisk, som den simpelthen slår bevidstløs.

    På samme måde kan krebsdyret også forsvare sig imod blæksprutter og andre rovdyr, som lever af skaldyr.

    Når søknælerens slag rammer, er det med en kraft, som kun kan ses, hvis man sænker farten på videooptagelser af det til super-slow-motion.

    Og det er ikke engang det mest ufattelige, fortæller Rune Kristiansen.

    - Slaget er så hurtigt, at der skabes et hulrum – eller en boble – bag ved den boksehandske, der er sendt afsted. Inde i boblen er vandet op til 4-5000 grader varmt, hvilket svarer til overfladetemperaturen på Solen. Derfor kommer der faktisk en kogende trykbølge lige i kølvandet på selve slaget, som slår byttet endegyldigt bevidstløs, hvis ikke forlemmet klarede det selv, siger han.

    Søknæleren har nogle helt særlige øjne, som giver den et syn, der er langt mere avanceret, end vores er. (Foto: Constantinos Petrinos)

    En kanonarm er god at have, men man skal også kunne sigte, hvis man skal være en rigtig effektiv slagsbror.

    Endnu et område, hvor søknælerens superkræfter kommer til udtryk.

    Den har nemlig et af de mest avancerede syn i verden og kan se en lang række farver og nuancer, som er usynlige for stort set alle andre dyr. Inklusive os mennesker.

    Søknælerens øjne er bygget op på en helt særlig måde, fortæller Rune Kristiansen.

    - Søknæleren har det, man kalder facetøjne. Det vil sige, at dens øjne er sammensat af en masse små øjne, som arbejder sammen og giver søknæleren muligheden for at orientere sig i mange retninger på én gang. Det er blandt andet derfor, den har så vanvittigt hurtige reaktioner, siger han.

    Der findes også andre dyr, som har facetøjne. Men søknælerens syn skiller sig også ud på en anden måde.

    I vores egne øjne har vi noget, der hedder fotoreceptorer, som vi bruger til at opfange og sammensætte billedet af det, vi kigger på.

    Vi har tre forskellige fotoreceptorer per øje, som hver især opfanger forskellige dele af farvespektrummet.

    Til sammenligning har søknæleren mellem 12 og 16, fortæller Rune Kristiansen.

    - Den kan simpelthen se en lang række ting, som vi ikke kan. Den kan se langt flere farver, fordi de mange fotoreceptorer hjælper den med at se ting, som ligger uden for vores synsspektrum. Den kan eksempelvis se UV lys og polariseret lys, hvilket ingen andre dyr kan, så vidt vi ved, siger han og fortsætter.

    - Alt i alt er søknæleren lidt af et superdyr.

  • Den svenske statsminister kæmper for sin post: Mandag formiddag bliver hans skæbne afgjort

    Den svenske statsminister Stefan Löfven ved mandag formiddag, om han fortsat kan være Sveriges statsminister i denne omgang. (Foto: JOHANNA GERON © Ritzau Scanpix)

    En mistillidsafstemning og et muligt farvel til den svenske statsminister Stefan Löfven. Det er, hvad mandagen kan bringe i det svenske parlament Rigsdagen.

    For der er stor politisk uenighed om fastsættelse af huslejepsriser på svenske lejeboliger.

    Spørgsmålet er, om det skal være tilladt at tage markedsleje for nybyggede lejligheder. Altså om der skal være et loft over lejen, eller om markedet skal have lov at regulere prisen selv.

    Lige nu ser det altså ud til, at Vänsterpartiet vil fastholde og gennemføre sin trussel om at stemme imod den siddende regering ved formiddagens afstemning.
    Anna Gaarslev, DR's Europakorrespondent

    Mens tilhængere mener, at det kan være en hjælp, fordi Sverige mangler boliger, frygter mange, at det til sidst vil føre til en leje, som de ikke har råd til at betale.

    Vänsterpartiet - der er en del af regeringens parlamentariske grundlag - har helt fra starten meldt ud, at de ikke vil have indført markedsleje.

    Men det er et emne, der skal drøftes, for da den svenske regering efter valget i 2018 endelig blev dannet efter 131 dage, så blev der skrevet i regeringsaftalen, Januaraftalen, at netop huslejepriser skulle behandles.

    For de borgerlige er det her en gave - selv om timingen bestemt ikke er perfekt. En gave leveret af deres politiske modstander.
    Anna Gaarslev, DR's Europakorrespondent

    - Målet med de kommende forhandlinger er i realiteten bundet. Det skal resultere i en eller anden form for liberalisering af svenske huslejer, fortæller DR's Europakorrespondent, Anna Gaarslev.

    Og det er det, der nu har voldt problemer og i torsdags resulterede i, at et flertal i det svenske parlament meldte ud, at de ville stemme for at vælte Stefan Löfven.

    I løbet af weekenden har Stefan Löfven ihærdigt forsøgt at kæmpe imod den mistillidserklæring. En mistillidserklæring, der inden weekenden så ud til at blive støttet af de borgerlige oppositionspartier Sverigedemokraterne, Moderaterne og Kristendemokraterne.

    Og endeligt også af Vänsterpartiet, der minder om det danske parti Enhedslisten.

    - For de borgerlige er det her en gave - selv om timingen bestemt ikke er perfekt. En gave leveret af deres politiske modstander. Sverigedemokraterne er på linje med Vänsterpartiet i spørgsmålet om husleje, men det er et lille spørgsmål, der overskygges af muligheden for et stormløb på Stefan Löfvens regering, siger Anna Gaarslev.

    Efter den besked vi har fået i dag, så kommer Vänsterpartiet til at stemme imod Stefan Löfven i morgen.
    Nooshi Dadgostar, leder Vänsterpartiet

    Senest har regeringen med Socialdemokraterne og Centerpartiet forsøgt at komme med en udstrakt hånd, der skal sikre regeringens overlevelse. De har foreslået at lade boligmarkedets aktører se på huslejepriserne. Parterne har af regeringen fået en frist, der hedder 1. september 2021.

    Men det er tilsyneladende ikke godt nok for Vänsterpartiet.

    Vänsterpartiets leder Nooshi Dadgostar vil have, at Stefan Löfven fjerner punktet fra Januaraftalen, om at huslejepriser på lejeboliger skal reguleres af markedet. Det er betingelsen for, at hun ikke stemmer for en mistillidserklæring imod ham i morgen. (Foto: 10430 Christine Olsson/TT © Ritzau Scanpix)

    Partiet gav Löfven-regeringen de afgørende 28 mandater, da den skulle dannes, men føler ikke, de har fået indflydelse på politikken, forklarer Anna Gaarslev.

    Og nu er huslejefastsættelsen blevet den sidste dråbe i bægeret.

    - Det er Vänsterpartiet inderligt imod. Så lige nu ser det altså ud til, at Vänsterpartiet vil fastholde og gennemføre sin trussel om at stemme imod den siddende regering ved formiddagens afstemning, siger hun.

    På et pressemøde søndag sagde Nooshi Dadgostar, Vänsterpartiets leder, sådan her:

    - Jeg har tidligt sagt til Löfven, at denne løsning ikke kommer til at fungere. Og derfor var jeg overrasket, da han bragte netop den løsning frem.

    Hun vil have, at Stefan Löfven fjerner punktet fra Januaraftalen, om at huslejepriser på lejeboliger skal reguleres af markedet. Det er betingelsen for, at hun ikke stemmer for en mistillidserklæring imod ham mandag.

    - Efter den besked vi har fået i dag, så kommer Venstrepartiet til at stemme imod Stefan Löfven i morgen.

    Men hvad sker der med Stefan Löfven og den svenske regering, hvis der mandag er flertal for en mistillidserklæring?

    - Det, der så vil ske, hvis der er et flertal mod regeringen, er, at Stefan Løfven har en uge til at beslutte, om han vil udskrive et nyvalg. Han kan også vælge at gå af og overlade det til Rigsdagens formand at forsøge på at få strikket et flertal sammen - og som Rigsdsgen er sammensat nu, bliver det sandsynligvis med Löfven i spidsen - igen, siger Anna Gaarslev.

    Og det vil føre til, at Löfven skal passe pligterne lidt endnu.

    - Ja i givet fald, så vil han blive siddende som en forretningsstatsminister, der kan passe butikken indtil en ny regering er fundet. Men det kan sagtens være, at det ender med en ny Löfven-ledet regering, siger DR's Europakorrespondent.

    Han kan også vælge at gå af og overlade det til rigsdagens formand at forsøge på at få strikket et flertal sammen
    Anna Gaarslev, DR's Europakorrespondent

    Stefan Löfven har selv peget på, at det ikke er hensigtsmæssigt med politisk uro netop nu.

    - Sverige har ikke brug for en politisk krise midt i en corona-pandemi, siger han.

    Det er i dag klokken 10, at de svenske partier skal vælge, om de fortsat kan støtte Löfven-regeringens politik, eller om regeringen bliver væltet.

  • Max Verstappen overhaler på næstsidste omgang og vinder Formel 1-grandprix

    Max Verstappen vinder Frankrigs Formel 1-grandprix.

    Dermed fortsætter Verstappen sin glimrende indledning på sæsonen, hvor han har lagt sig i spidsen i den samlede VM-stilling.

    Max Verstappen startede grandprixet i pole position, men mistede førstepladsen undervejs. Men på næstsidste omgang overhalede han den syvdobbelte verdensmester, Lewis Hamilton, og tog sejren i grandprixet.

    Dermed udbygger Verstappen sin samlede føring i VM-stillingen, hvor han nu har 12 point ned til Lewis Hamilton på andenpladsen.

  • Oscar og Luca har bragt særlig delikatesse til Danmark - og givet den et dansk twist: 'Vi har fået kæmpe opbakning'

    Oscar Ferraro og Luca Vigliarolo har de seneste syv år produceret italienske oste i Danmark.

    Kender du burrataosten?

    Den er ostenes svar på en fyldt chokolade: en stor ostekugle fyldt med en cremet kerne af fløde og strimlet mozzarellaost.

    I dag er der nærmest ikke den hippe københavnerrestaurant, der ikke serverer burrata i en eller anden afskygning. Men sådan var det ikke for ti år siden. Så hvad skete der lige?

    For at få svar på, hvordan vi pludselig fik øjnene op for den silkebløde, italienske ostebombe skal vi et smut til Ishøj.

    I et lettere trøstesløst industriområde tæt på motorvejen ligger mejeriet La Treccia, og herinde huserer to mænd, der var de første til at producere italiensk mozzarellaost og burrata i Danmark.

    Oscar Ferraro (th.) var den første af de to fætre, der kom til Danmark. Et par år senere fik han lokket Luca Vigliarolo (tv.) hertil. Luca Vigliarolo ankom i november og havde ikke den store fidus til det kolde klima. - Jeg skulle bare være her i en måned, men alligevel endte jeg med at blive. (Foto: Andreas Bro)

    Mændene hedder Oscar Ferraro og Luca Vigliarolo. De er fætre og kommer fra den norditalienske region Piemonte.

    Ligesom alle andre italienere er de vokset op med frisk mozzarella, ricotta, mascarpone, stracciatella og burrata, på samme måde som vi danskere er vokset op med ostehaps og mellemlagret Danbo.

    Oscar Ferraro er uddannet kok og drog til Danmark i 2009 for at få arbejde. Det blev på en restaurant i Helsingør, og selvom han var glad for at bo i Danmark, manglede der to ting:

    Først og fremmest manglede han sin fætter, Luca, som nærmest er som en bror for ham. Efter et par år fik han på trods af vores elendige vintervejr lokket ham hertil.

    Men han savnede også en anden ting.

    - I mit arbejde som kok i Danmark opdagede jeg hurtigt, at jeg ikke kunne få fat i god, italiensk friskost. Der var simpelthen ingen i Danmark, der lavede mozzarella eller burrata, og eftersom disse typer oste har kort holdbarhed, er de svære at transportere fra Italien, forklarer Oscar Ferraro.

    I mangel på ost besluttede de to fætre sig for, at de da selv kunne lave deres italienske yndlingsoste, og i 2014 åbnede de deres eget ostemejeri, på trods af at de absolut ingen erfaring havde med osteproduktion, fortæller Luca Vigliarolo, som også er uddannet kok.

    Mozzarella er en såkaldt friskost. Holdbarheden er forholdsvis kort, og derfor er osten ikke optimal at transportere over lange afstande. I Italien ser man mejerier, der leverer flere daglige portioner til restauranter, for at kunderne er sikret helt friske oste. (Foto: Andreas Bro)

    - Vi havde aldrig prøvet det før, men vi har bare altid været typerne, som har kastet os ud i ting, vi ikke ved noget om. Som børn var vi altid sammen, og vi kunne vi få uger til at gå med at skille en gammel motorcykel ad og lære mekanikken at kende, men det er jo sådan, man bliver god ikke?

    De to fætre står i deres kaffekøkken på mejeriet i Ishøj og hælder dagens fjerde kop espresso indenbords. Klokken er otte, og for dem er det ikke morgen længere.

    Inde fra selve produktionshallen buldrer en gigantisk ostemaskine, som konstant spytter mozzarellakugler ud.

    Skal man lave burrata, fylder man mozzarellakuglerne med en blød ostemasse af fløde og friskost. Det skal gøres i hånden, og det skal gå hurtigt, men de to fætre er vant til at knokle.

    - Da vi startede ostemejeriet op, anede vi jo ikke, hvordan vi gjorde. Det tog faktisk et år, før vi begyndte at producere et produkt, vi var tilfredse med, og det første år var ret vildt, fortæller Luca Vigliarolo og uddyber:

    - Vi tjente jo ingen penge på vores oste, og mange af vores eksperimenter lykkedes ikke, så vi måtte arbejde i restauranten i Helsingør nærmest syv dage om ugen, for at det hele kunne løbe rundt.

    • Når man laver burrata, opbevarer man mozzarellakuglerne i 90 grader varmt vand. Da burrataosten laves i hånden, er man nødt til at vænne sig til at have hænderne i det brandvarme vand. (Foto: Andreas Bro)
    • En burratakugle er fyldt med såkaldt stracciatella. Stracciatella er en cremet blanding af strimlet mozzarellaost og fløde. (Foto: Andreas Bro)
    • For at fylde burrataen ud med den cremede straciatella må man strække den ud - nærmest på samme måde, som man former en pizzadej. (Foto: Andreas Bro)
    • Når man laver frisk mozzarella burrata, betyder kvaliteten af mælken alt. - I løbet af året kan mælken faktisk smage meget forskelligt. Lige nu kan jeg virkelig dufte, at køerne er kommet på græs. Det giver den friske ost en særlig aroma, forklarer Luca Vigliarolo. (Foto: Andreas Bro)
    1 / 4

    Det første år arbejdede fætrene 12 timer i døgnet i restauranten, og resten af tiden brugte de i det nystartede ostemejeri, som dengang lå i Rødovre.

    - Vi sov fire timer om natten for at kunne følge med. Det var en ekstremt hård tid, og vi var også ret frustrerede, fordi det var så svært at ramme den rigtige kvalitet, som vi kender fra Italien, forklarer Oscar Ferraro.

    Det var jo ikke, fordi fætrene ikke kunne ringe til eksperter i hjemlandet.

    Problemet var bare, at italienerne laver mozzarella og burrata på mælk, der ikke er pasteuriseret. Men det er den danske mælk. Derudover bruger italienerne også mælk fra bøfler, og det var heller ikke muligt at opstøve i Danmark.

    Vi mærkede fra begyndelsen en kæmpe opbakning. Selvom mange ikke havde hørt om burrata før, så var folk bare hurtige til at tage den til sig.
    Oscar Ferraro

    Da hele ideen med at lave italiensk ost i Danmark var baseret på en tanke om lokale produkter og bæredygtighed, gav det ikke mening at importere italiensk mælk til formålet.

    Derfor blev fætrene ved med at eksperimentere med den danske mælk. Med tiden fandt de frem til, at hvis de brugte mælk fra Jersey-køer, kunne de opnå et godt og tilpas cremet resultat.

    Luca Vigliarolo husker tydeligt følelsen af lykke, da han første gang syntes, de ramte noget, han kunne være bekendt.

    - Vi havde solgt et lille parti til en restaurant i København. Det tog vildt lang tid at lave, fordi vi ikke havde styr på teknikken, men til sidst fik vi osten leveret. Om aftenen tog vi ind på restauranten og smagte vores ost sammen med en god vin. Vi var udkørte, for vi sov kun fire timer om natten, men det var en fantastisk oplevelse.

    Lige så langtsomt begyndte flere restauranter og ikke mindst flere danskere at få øjnene op for de friske italienske oste.

    Især burrataen gled hurtigt ind på mange menukort og ned i et stigende antal danskeres maver.

    I begyndelsen var Oscar Ferraro og Luca Vigliarolo de eneste, der drev produktionen i 'La Treccia'. Men i takt med at produktionen er vokset, har de kunnet ansætte flere. Det betyder, at de kan holde weekend og være sammen med deres børn. (Foto: Andreas Bro)

    - Vi mærkede fra begyndelsen en kæmpe opbakning. Selvom mange ikke havde hørt om burrata før, så var folk bare hurtige til at tage den til sig, fortæller Oscar Ferraro.

    Madskribent og madblogger Mira Arkin har godt styr på trends og tendenser på den danske restaurantscene. Hun husker tydeligt, da "burratabølgen" rullede ind over os for godt seks år siden.

    - Inden da kendte vi danskere kun importeret bøffelmozzarella, mens oste som burrata og stracciatella nærmest ikke var noget, du kunne få fat i hjemme. Men pludselig skete der bare noget. På det tidspunkt åbnede der i forvejen mange nye italienske restauranter op, og det blev også meget moderne at spise antipasti og dele portioner. Og her passede burrataen jo perfekt ind.

    Mira Arkin er ikke et øjeblik i tvivl om, hvorfor de italienske friskoste er blevet så populære.

    - Først og fremmest er vi danskere jo vilde med italiensk mad, men jeg kender stort set heller ikke nogen, der ikke kan lide mozzarella, burrata eller stracciatella. Det er bare lækkert, nemt at servere, og så passer det perfekt til et land som Danmark, hvor vi forvejen har en stolt mejeritradition og mælk af høj kvalitet.

    Selvom de to fætre var overraskede over, hvor varm en modtagelse deres ost fik i Danmark, var de måske endnu mere benovede over måden, som de danske kokke brugte ostene på.

    - Vi har de sidste år set danske kokke kombinere vores oste med helt andre råvarer, end man ser det i Italien, og på en eller anden måde så gør det os ret stolte.

    I dag er de to fætre ikke alene om at producere burrata i Danmark, og de udvider hele tiden deres sortiment. De er dog ikke i tvivl om, hvad den ultimative sejr ville være:

    - Det kunne jo være fantastisk, hvis vi en dag kunne levere oste til vores hjemland. Tænk, hvis italienerne opdagede, hvad italiensk ost lavet på dansk mælk smager af, siger Oscar Ferraro.

    - Vi valgte at kalde vores mejeri for 'La Treccia', fordi det betyder fletning på Italiensk. For os er vores virksomhed en sammenfletning af italiensk madkultur og danske råvarer, forklarer Luca Vigliarolo. (Foto: Andreas Bro)
  • Lynnedslag stopper letbanen i Aarhus

    Lyn og torden har ramt store dele af Danmark i dag. Tidligere i dag havde DMI således registreret mere end 1.200 lynnedslag.

    Det er blandt andet gået udover den århusianske letbane.

    - På grund af formodede lynnedslag i Lystrup og Nye kører Letbanen kun på følgende strækninger:

    Universitetshospitalet - Aarhus H - Odder

    Skødstrup - Grenaa, skriver trafikselskabet Midttrafik på sin hjemmeside.

    Direktør Michael Borre fra Aarhus Letbane siger til TV2 Østjylland, at to formodede lynnedslag har ramt henholdsvis en omformerstation på strækningen mellem Lystrup og Grenaa samt en køreledningsmast på strækningen mellem bydelen Nye og Lisbjerg-Terp.

  • Borgmester fandt liget af eftersøgt belgisk elitesoldat

    Borgmester Johan Tollenaere fra byen Maaseik fandt liget af den eftersøgte elitesoldat Jügen Conings. (Foto: NICOLAS MAETERLINCK © Ritzau Scanpix)

    En eftersøgt belgisk elitesoldat, der har truet flere myndighedspersoner, er ifølge Brussels Times fundet død i en nationalpark. Han har tilsyneladende taget sit eget liv med et skydevåben. Liget er kun foreløbigt identificeret som den eftersøgte skarpskytte Jürgen Conings, og man afventer en endelig bekræftelse.

    Den 46-årige Conings var tungt bevæbnet, da han forsvandt midt i maj, og det var frygtet, at han ville realisere sine trusler, der blandt andet havde været rettet mod virologen Marc van Ranst, der har spillet en fremtrædende rolle i forbindelse med det belgiske corona-beredskab.

    Soldaten var i forvejen i søgelyset for sine højreekstreme synspunkter og blev overvåget af den militære efterretningstjeneste, fordi man anså ham for at være en potentiel terrorist.

    Belgisk militær og politi har gennemført en større eftersøgning for at finde Conings i nationalparken Hoge Kempen, men ifølge De Morgen var det Johan Tollenaere, der er borgmester i byen Maaseik, der fandt liget, som lugtede slemt af forrådnelse, da han var ude på en mountainbike-tur i området sammen med en gruppe venner.

  • Kjær tror på sejr i morgen: 'Du kan være 100 procent sikker på, at vi vil give alt på banen i morgen'

    Der skal en sejr over Rusland til, hvis Danmark skal videre i EM. Og anfører Simon Kjær tror på en dansk sejr.

    - Vi har fokus på vores egen styrke i kampen mod Rusland. Hvis vi kan bygge den energi op, vi havde til kampen mod Belgien, så er jeg fortrøstningsfuld. Så skal vi nok få det, vi kommer efter.

    - Det vil betyde meget at gå videre fra gruppen. Vi går ind til kampen med den mentalitet, at vi skal gå videre, efter alt det, vi har været igennem. Vi har kvaliteten til det. Du kan være 100 procent sikker på, at vi vil give alt på banen i morgen, siger Simon Kjær.

    Han håber, at de danske roligans på lægterne igen giver den max gas.

    - Den opbakning, vi fik mod Belgien, er det vildeste, jeg har prøvet. Jeg håber, vi kan få den samme opbakning i morgen, siger Simon Kjær.

  • Simon Kjærs første møde med pressen efter Eriksens hjertestop: 'Jeg er utroligt taknemmelig for støtten'

    For første gang siden Christian Eriksens hjertestop i kampen for otte dage siden mod Finland, sætter anfører Simon Kjær nu ord på sine følelser foran pressen.

    - Jeg er utroligt taknemmelig for den støtte, jeg har kunnet mærke. Jeg har brugt Kasper (Schmeichel, red.) meget i den her proces. Det er stadig en svær proces. Men jeg glæder mig til at komme ud og spille fodbold i morgen, siger han på pressemødet netop nu.

    - Det er en aften, vi aldrig kommer til at glemme. Men vi har en taknemmelighed over, at Christian er okay og er sammen med sin familie nu, siger Kjær.

  • Nu har lige knap tre millioner danskere fået første vaccinestik

    I alt har 2.999.774 danskere fået det første stik med coronavaccine - det svarer 51,3 procent af befolkningen. Dermed er vi meget tæt på, at tre millioner danskere er vaccineret mindst én gang.

    I alt har 1.635.018 fået to stik, hvilket svarer til, at cirka 28 procent er færdigvaccineret.

    Rettelse: Det har tidligere fremgået, at der det seneste døgn er givet over 100.000 stik siden i går. Det er ikke korrekt. Artiklen er derfor opdateret og rubrikken ændret.

  • Dagens coronatal: 189 nye smittede - ingen er døde

    Der er det seneste døgn registreret 189 nye coronatilfælde herhjemme. De nye tilfælde er fundet blandt 74.884 pcr-test, hvilket giver en positivprocent på 0,25.

    Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

    Man skal tilbage til 5. september sidste år for at finde et tilsvarende lavt antal nye smittetilfælde opgjort for en dag.

    Der er ingen nye dødsfald.

    Antallet af indlagte stiger med fire til 80, heraf ligger 19 på intensiv, og af dem er 15 i respirator.

  • Følg landsholdets pressemøde inden skæbnekampen mod Rusland her

    I morgen skal landsholdet spille den vigtige sidste gruppekamp ved EM i fodbold, når Danmark møder Rusland.

    Men allerede i dag taler landstræner Kasper Hjulmand, Kasper Schmeichel og Simon Kjær med pressen. Det er første gang, at Kjær skal tale med pressen siden kampen mod Finland, hvor Christian Eriksen faldt om med hjertestop.

  • Etna i udbrud igen - Catania dækket af aske

    Den arrige sicilianske vulkan Etna er gået i udbrud - igen.

    Video og billeder fra vulkanens sydøstlige del viser kæmpe lavesøjler, der blev spyet mange meter op i luften. Samtidig er Catania blevet dækket af aske, hvilket betød, at lufthavnen i går aftes midlertidig var lukket for trafik, skriver Rai News.

    • Sådan ser det ud i Catania her til formiddag, efter at askeskyen landede i går aftes. (Foto: DAPRESS / SplashNews.com © www.SplashNews.com 2021)
    • Etna er Europas mest aktive vulkan - det var det 40. udbrud alene i år. (Foto: DAPRESS / SplashNews.com © www.SplashNews.com 2021)
    1 / 2

    På videoen her kan man se de vilde billeder fra udbruddet i går:

  • Amalie Dideriksen vinder kvindernes DM i landevejscykling

    Amalie Dideriksen fra Trek-Segafredo er dansk mester i linjeløb for kvinder. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

    På en regnvåd og blæsende søndag kørte Amalie Dideriksen først over målstregen i Give efter 133 kilometer på landevejene.

    Flere ryttere var på skift i udbrud i løbet af etapen, men til sidst var det tre af forhåndsfavoritterne, der skulle afgøre det mellem sig.

    Emma Norsgaard, Amalie Dideriksen og Cecilie Uttrup Ludwig kom sammen igennem sidste sving, og her var det den tidligere verdensmester, der var stærkest i spurten.

    Det er femte gang, at den 25-årige rytter, der til daglig kører for Trek-Segafredo, lader sig hylde som Danmarks bedste på landevejene.

    Emma Norsgaard fra Movistar blev nummer to, mens Cecilie Uttrup Ludwig, der kører for FDJ-Nouvelle Aquitaine-Futuroscope, tog bronzemedaljen.

  • På trods af nyt forslag: Sveriges statsminister Löfven er langt fra sikker på at undgå mistillidsvotum

    Den svenske statsminister Stefan Löfven er stadig meget udsat ved morgendagens mistillidsafstemning.

    Sådan lyder vurderingen fra DR's Europakorrespondent Anna Gaarslev, efter at den socialdemokratiske statsminister ellers forsøgte at række hånden ud ved at lade boligmarkedets aktører se på huslejepriserne, der er det store stridspunkt.

    Tungen på vægtskålen er regeringens støtteparti, Venstrepartiet.

    - Målet med de kommende forhandlinger er ret bundet. Det skal ende ud i en eller anden form for liberalisering af svenske huslejefastsættelser, og det er Venstrepartiet inderligt imod.

    - Lige nu ser det sort ud for statsministeren i morgen. Med de meldinger, vi har fået fra Venstrepartiet, ser det ud som om, at de vil stemme for i den mistillidsafstemning, som SD har krævet. Og dermed bliver Löfven tvunget til enten at udskrive valg eller bede Riksdagens formand om at undersøge mulighederne for en ny regering, siger Anna Gaarslev.

    Læs mere om konflikten her.

    Opdateret med en korrektion i Anna Gaarslevs citat, så det nu fremgår, at Löfven enten kan udskrive nyvalg eller bede om at undersøge mulighederne for at danne en ny regering.

  • DBU er utilfreds med billetsystem til Rusland-kampen

    Tidligere i dag satte Uefa et par tusinde ekstra billetter til salg til den altafgørende kamp mod Rusland i Parken.

    De blev revet væk, men mange fans stod skuffede tilbage og var langt fra tilfredse med det europæiske forbunds billetsystem.

    Og den frustration forstår de godt hos Dansk Boldspil Union. Her skrev den kommercielle direktør, Ronnie Hansen, sådan her på Twitter inden salget overhovedet var startet:

    - UEFA har netop sat 2000 rest-billetter til salg til kampen mod Rusland! Spørg mig ikke, hvorfor det sker på denne måde - men skynd dig at få billetten.

    Det fik flere fans til tasterne med opgivende attituder. Og så lød et efterfølgende svar fra Ronnie Hansen på denne måde:

    - Jeg har solgt billetter i 15 år. Jeg kender de fleste billetsystem endog meget indgående. Jeg kan med stor kraft i stemmen sige, at det her system ikke er med vores gode vilje - og jeg er ked af, at tilhængere af vores landshold mødes af det her juks.

  • Skybrudsvarsel for Jylland og Fyn ophører - stadig risiko for skybrud over Sjælland og Bornholm

    Uvejret over Fyn og Jylland har tabt lidt af pusten, og der er derfor ikke længere varsel om skybrud, oplyser DMI.

    Der nåede dog at komme skybrud flere steder i Sønderjylland.

    For Sjælland og Bornholm er der fortsat risiko for skybrud og torden. For Sjælland gælder risikovarslet frem til i aften, mens det gælder frem til sidst på aftenen for Bornholm.

  • Sveriges statsminister tilbyder boligkompromis for at afværge mistillidsafstemning

    Den svenske statsminister Stefan Löfven forsøger nu i 11. time at redde sig selv og sin regering.

    Sagen handler om en politisk uenighed om fastsættelse af husleje i svenske lejeboliger.

    På en pressekonference siger den svenske statsminister, at parterne på området for boligudlejning skal forhandle for at finde en løsning på striden om fastsættelse af husleje.

    Det springende punkt har dog fra start været støtten fra Venstrepartiet, regeringens støtteparti.

    De har dog allerede været ude at kritisere forslaget.

    - Dette er useriøst og politisk teater for at forsinke processen. Tag ansvar for landet, skriver Vänstrepartiets leder Nooshi Dadgostar på Twitter.

  • Ikke plads til Asta og Ida: Sårbare børn flyttes fra neonatalafsnit på grund af pladsmangel

    Kort efter fødslen blev Mira Lundgaard og hendes for tidligt fødte tvillinger flyttet fra neonatalafsnittet, fordi der ikke var senge nok til dem. Flytningen fik kort efter konsekvenser for den lille familie.

    Christian og Mira Lundgaard husker tydeligt, da deres for tidligt fødte datter Asta fire dage efter fødslen stoppede med at trække vejret.

    - Vi får at vide, hun skal hen til det rette udstyr. Der løber jeg med hende i armene, det her livløse barn. Jeg har aldrig løbet de meter så hurtigt, som jeg gjorde i den situation, siger Christian Lundgaard.

    Den dramatiske hændelse udspillede sig på 20. etage på Herlev Hospital - 10 etager over afsnittet for tidligt fødte børn, også kendt som neonatalafsnittet, som Asta burde have været indlagt på.

    Men på grund af pladsmangel blev Asta sammen med tvillingesøsteren Ida, flyttet til afsnittet for børn og unge, et afsnit for patienter helt op til 17 år.

    Flytningen skete selvom forældrene udtrykte bekymring.

    - Vi fik at vide, at vores børn var dem, der havde det bedst, og derfor blev vi udvalgt. Lægen sagde, at vi kunne sige ‘nej’, men så skulle et andet barn væk. Det blev et valg mellem at sætte vores egne børn først eller være solidarisk med de børn, der var svagere, siger Christian Lundgaard.

    På tidspunktet for flytningen beskrives de to pigers tilstand af afdelingens ledende overlæge som 'for tidligt fødte og umodne, men ikke alvorligt syge'.

    Det var på hospitalets 20. etage, at Asta stoppede med at trække vejret og i hast måtte befries fra elektroder og ledninger og i løb bæres til akutstuen, hvor der er genoplivningsudstyr.

    Christian og Mira Lundgaard var inden flytningen af deres for tidligt fødte tvillinger bekymrede for, hvilke konsekvenser flytningen til det mindre specialiserede børneafsnit ville få. (Foto: Kim Dang Trong © DR)

    De to små pigers historie er et udtryk for et større problem.

    Region Hovedstaden oplyser til DR, at for tidligt fødte spædbørn på både Herlev Hospital og på Nordsjællands Hospital er blevet flyttet til andre afsnit på grund af overbelægning.

    Rigshospitalet og Hvidovre Hospital er for tidligt fødte børn blevet flyttet til andre hospitaler, fordi man har manglet sengepladser på neonatalafsnittet.

    DR har bedt Region Hovedstaden om tal over omfanget af spædbørnsflytninger, men ifølge regionen er det ikke et tal, som de kan trække let. Regionen har derfor givet afslagaktindsigt.

    Men ubalancen mellem senge og for tidligt fødte børn er et stort problem, mener Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

    - Barnet betaler jo prisen i sidste ende, hvis det er sådan, at man ikke har det rette beredskab og den rette normering.

    - Politikerne er nødt til at se på, om der er det tilstrækkelige antal senge, siger Camilla Rathcke.

    Også i Dansk Sygeplejeråds kreds i hovedstaden advarer man mod konsekvenserne af at flytte for tidligt fødte børn til andre afdelinger på grund af pladsmangel.

    - Ledelsen er nødt til at tage det meget alvorligt, at der er de nødvendige og kompetente sygeplejersker til stede, og man har de fysiske rammer, der er nødvendige, siger formand Kristina Robins.

    DR har gennem Region Hovedstaden fået aktindsigt i data, der viser forholdet mellem patienter og sengepladser på hovedstadens fire neonatalafsnit siden 2018. Tallene viser, at der hver måned siden 2018 er dage, hvor der er flere for tidligt fødte børn end sengepladser i hovedstaden.

    Region Hovedstaden mener, at tallene ikke er helt retvisende, da tallene også inkluderer spædbørn, der opholder sig derhjemme, og som derfor ikke optager en hospitalsseng.

    Siden DRs henvendelse har regionen undladt at tælle børn på hjemmeophold med, og de har efterfølgende sendt nye tal fra marts til maj.

    Her er problemerne mindre, men på Nordsjællands Hospital er der stadig overbelægning både i marts og april.

    Det er ikke første gang, at der er problemer på hovedstadens neonatalafsnit. I november 2020 kunne DR fortælle, hvordan sygeplejersker på Hvidovre Hospital havde advaret ledelsen om, at de havde så travlt, at har måttet prioritere, ‘hvilke børn, der har været dårligst og dermed fra prioritere andre’.

    Det kom til at farve vores ophold på Herlev, for udover den oplevelse var vi glade og trygge
    Mira Lundgaard, mor til for tidligt fødte tvillinger

    I februar 2021 kunne DR igen fortælle, at de lægelige kompetencer havde manglet i flere kritiske situationer, herunder ved to spædbørns dødsfald, på selve neonatalafsnittet på Hvidovre Hospital.

    Selvom det hører til sjældenhederne, at overbelægning og travlhed får konsekvenser for børns sundhed, kan den give ridser i forældreskabet.

    - Den risiko forstærkes, hvis det er nogle meget tumultariske første uger som de har sammen med deres for tidligt fødte barn. Det bekymrer mig rigtigt meget i forhold til forældre, for de første uger betyder rigtigt meget i tilknytningen mellem mor og barn, siger Ninna Thomsen, direktør for Mødrehjælpen.

    Christian og Mira Lundgaards historie datteren Asta endte godt.

    Hun fik hjælp, og kort efter den dramatiske episode insisterede de på at komme tilbage på neonatalafdelingen, hvor de havde et godt indlæggelsesforløb med deres døtre.

    Men flytningen og hændelsen på børneafsnittet satte spor.

    - Det kom til at farve vores ophold på Herlev, for udover den oplevelse var vi glade og trygge. For mig har det præget hele vores indlæggelse, selvom vi kun var på børneafdelingen ganske kortvarigt, siger Mira Lundgaard.

    Begge forældre understreger, at det ikke er personalet der er noget galt med i deres forløb. Det er systemet.

    - Der er ikke noget af det personale, vi har mødt, der ikke har gjort deres ypperste for at hjælpe vores børn. De er bare placeret i nogle situationer og strukturer, hvor de ikke kan yde deres bedste, siger Christian Lundgaard.

    Hos Region Hovedstaden forklarer formand for sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (K), at lægerne kun flytter for tidligt fødte børn, hvis det er forsvarligt.

    - Vi bliver nødt til at se, hvem der har mest brug for hjælp. Og der er ikke nogen børn der bliver flyttet till et afsnit eller afdeling, hvor der ikke netop er faglige kompetencer til deres situation.

    Han erkender dog, at lægerne må prioritere mellem for tidligt fødte børn på grund af pladsmangel.

    - Ja eller nej. Er det et vilkår, når der er overbelægning, at man kan risikere at komme på en køretur med sit for tidligt fødte barn, eller blive indlagt på et afsnit, hvor man slet ikke hører til?

    - Ja. For hvad er alternativet. Alternativet vil jo være, at de børn, der har endnu mere brug for hjælp, ikke får den hjælp, siger Christoffer Buster Reinhardt.

    På Herlev Hospital beklager ledende overlæge på Afdeling for Børn og Unge Eva Mosfeldt Jeppesen forløbet over for Christian og Mira Lundgaard.

    'Vi flytter kun patienter, hvis det er fagligt forsvarligt. Det er imidlertid ikke et godt patientforløb, som vi overfor familien kun kan beklage,' skriver Eva Mosfeldt Jeppesen i en mail.

    'Vi prøver altid at undgå sådanne overflytninger. Det er uhensigtsmæssigt, det skaber nemt utryghed, og vi vil strække os uhyre langt for at undgå det,' skriver Eva Mosfeldt Jeppesen.

    Det er ikke kun Christian og Mira Lundgaard som har haft dårlige oplevelser med neonatalafdelinger i Region Hovedstaden. DR har talt med flere par, som har oplevet utryghed under deres indlæggelse.

    Læs om to af parrenes oplevelser herunder.

    (Foto: PRIVATFOTO © (c) DR)

    Daily Snow Leths datter Anahera blev født 14 uger før tid og blev indlagt på neonatalafdelingenRigshospitalet. Her møder familien ifølge Daily Snow Leth en presset afdeling, hvor personalet havde meget travlt.

    Han beskriver blandt andet en nat, hvor de i lang tid kan høre en sygeplejerske løbe frem og tilbage på gangen. Til sidst kan de høre sygeplejersken stoppe op og råbe 'hjælp. Er der nogen, der kan komme og hjælpe mig.'

    - Det skaber utryghed og frygt. Især når du har hørt inde fra den anden stue, hvordan det lyder, når et forældrepar mister deres barn, fortæller han.

    Daily Snow Leth og hans kone oplevede ikke direkte konsekvenser af travlheden, men han håber, at politikerne vil forbedre området.

    - Vi ser et system, der er blevet udsultet igennem mange år. Vi har ikke været vågne nok, og nu skal der flere ressourcer til afdelingerne. Det handler om, at vi afgiver et løfte til alle de børn, der bliver født i dette land, om at vi tager godt imod dem, siger Daily Snow Leth, der er en del af organisationen Forældre og Fødsel, der arbejder for at skabe bedre forhold på fødselsområdet.

    (Foto: PRIVATFOTO © (c) DR)

    Kathrine Buschs tredje søn Jonathan kom til verden i graviditetsuge 35 og blev derfor indlagt på neonatalafdelingen med c-pap, udstyr der hjælper med at trække vejret.

    Sønnen havde svært ved at få mad fra brystet og Kathrine savnede hjælp fra det, hun oplevede som et fortravlet personale. Efter to døgn blev han flyttet til barselsgangen. Men efter et døgn kom han atter tilbage til neonatalafsnittet, da han ikke kunne spise selv, og langsomt blev sløvere og mere gul. Kathrine Buschs søn kom sig hurtigt, men tiden efter fødslen gav store konsekvenser for hende selv.

    - Jeg havde det rigtig skidt, og var ekstremt ked af det og græd flere gange om dagen. Og det endte også med en ret voldsom efterfødselsreaktion, fortæller Kathrine Busch.

    I dag håber hun på bedre forhold og mindre travlhed på neonatalafsnittene.

    - Det er her, man virkelig skal danne en familie. Og hvis du får en voldsom start, hvor der ikke bliver taget hånd om jer som familie, så kommer man som mor og som far til at hænge bagefter, siger hun.

    DR har forelagt både Daily Snow Leth og Kathrine Buschs oplevelser for Rigshospitalet. I et svar skriver hospitalsdirektør Per Christiansen, at 'når vi læser DRs beskrivelser af forløbet, så står det jo klart, at der er forældre, der har forladt hospitalet med en dårlig oplevelse, som ser ud til at være begrundet i travlhed. Det beklager vi.'

    'Det er altid ulykkeligt, når patienter ikke har den oplevelse, som vi har håbet på, og vi arbejder hver dag målrettet for at skabe de bedste rammer og vilkår for indlagte familier og deres børn', skriver hospitalsdirektør Per Christiansen.

  • Skal du holde ferie på en ø? Vær klar til at hjælpe med brandslukning

    Det var blandt andre naboer og feriegæster, der slukkede gårdbranden på Lyø den 24. april. Foto: Privat

    Der stod høje stikflammer op af taget på stalden i Bjarne Hansens gård på Lyø, da han og hans familie kom ud efter aftensmaden den 24. april i år. Og så fik de ellers travlt med at få gennet de 100 kreaturer ud af staldene og i sikkerhed for røg og flammer.

    Imens arbejdede det lokale brandberedskab bestående af frivillige brandfolk samt naboer og gæster på øen med at få slukket branden. En af dem var Stefan Sørensen. Han er selv maskinmester og uddannet maritim røgdykker og maritim brandleder og var tilfældigvis på øen sammen med en gruppe venner for at fiske.

    Han og hans kammerater opdagede pludselig en heftig aktivitet udover det sædvanlige på den lille ø, og de spurgte for sjov, om der var brand et sted.

    Og det var der.

    - Vi spurgte så, om vi kunne hjælpe, og det kunne vi godt. Og så skyndte vi os bare at komme derover, siger Stefan Sørensen.

    Det var meget kaotisk, og det var meget ukoordineret.
    Stefan Sørensen, maritim røgdykker og brandleder

    Det lykkedes ved fælles hjælp at få slukket branden, men Stefan Sørensen oplevede, at der manglede ledelse og styring af indsatsen hos det lokale ø-beredskab.

    - Det var meget kaotisk, og det var meget ukoordineret. Bare det at etablere udstyr til at slukke branden, at få sat slanger sammen og få nogen til at løbe med dem, blev ikke rigtig gjort, og pumpen blev heller ikke tilsluttet i den fart, jeg synes, det skulle have været gjort, siger han.

    Bjarne Hansen oplevede også, at der gik lang tid, før der kom slanger og vand.

    - Jeg tror ikke, man var klar, siger han og efterlyser både, at man frisker procedurerne op, og et generationsskifte i det lokale brandberedskab.

    - Der sker ikke noget ved, at der kom nogle nye folk til, som måske kigger på tingene på en ny måde, og som var mere skarpe på at holde det ved lige og være klar, siger han.

    Karsten Møllegaard er brandfoged på Lyø. Han synes, brandslukningen den 24. april gik ”som smurt” og er ikke klar til at give stafetten videre. Og så henviser han i øvrigt til ledelsen i Beredskab Fyn.

    Her mener konstitueret direktør René Cording Jensen, at brandberedskabet generelt på de små øer er tilfredsstillende.

    - Generelt er der ikke noget usædvanligt i, at der er en form for kaosfase forbundet med en brand. Og i særdeleshed hvis det er før, beredskabet når frem. Det kender vi også fra andre indsatser, siger han og fortsætter:

    - Og der er heller ikke noget usædvanligt i, at der i de mindre samfund, typisk ved gårdbrande, er naboer og andre tililende, der hjælper til og hjælper med at få dyr ud af en lade og få begrænset skaderne ved at stå med et strålerør eller med en haveslange for så vidt.

    Der er sjældent egentlige brandstationer på de mindre øer, oplyser Beredskabsstyrelsen til DR. Til gengæld er der på 24 af de danske småøer et ø-beredskab, der består af brandslukningsudstyr og nogle frivillige fastboende og sommerhusejere, der står for at lede slukningsarbejdet.

    Bjarne Hansen var glad for at få hjælp udefra til at slukke branden i stalden bag ham. Og det kunne nemt være gået meget værre, end det gik. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

    Ifølge sekretariatschef i Beredskabsforeningen Bjarne Nigaard er det et vilkår på de små øer, at man må hjælpe sig selv, indtil der kommer assistance fra fastlandet.

    - Vi oplever, at øboerne i meget høj grad er klar over den lidt særlige situation, der er hos dem. Derfor er de rigtig gode til at kunne hjælpe sig selv ud fra de ressourcer og kræfter, de har, siger han.

    Men dermed ikke sagt, at man ikke kan gøre noget for at styrke beredskabet på øerne. Det viser et forsøg på Anholt nemlig, at man kan. Ikke kun i forhold til brand, men også i forhold til livredning og generelt akutberedskab.

    Vi kender alle sammen det berømte ”Er der en læge til stede?”, hvis der sker noget. Og hvis man kan hjælpe, så vil man ofte også gerne gøre det, men det kræver jo, at der er nogen, der kalder på en.
    Morten Sønderby Sørensen, beredskabsdirektør

    Her har man siden sidste år opfordret besøgende og turister til at melde sig i et gæsteberedskab, hvis de har nogle særlige kompetencer at byde ind med. Og det er der mange, der har ønsket.

    Ifølge en evaluering efter det første år var der i uge 30 sidste sommer 25 personer med titel af for eksempel sygeplejerske, læge, pilot og røgdykker, der tilmeldte sig via en QR-kode, da de sad på færgen på vej til øen. Og de tilmeldte kan så blive tilkaldt, hvis uheldet er ude.

    - Vi kender alle sammen det berømte ”Er der en læge til stede?”, hvis der sker noget. Og hvis man kan hjælpe, så vil man ofte også gerne gøre det, men det kræver jo, at der er nogen, der kalder på en, siger Morten Sønderby Sørensen, som er beredskabsdirektør for Beredskab & Sikkerhed for Randers, Favrskov og Djursland.

    Gæsteberedskabet er et supplement til det eksisterende ø-beredskab, og det giver en øget tryghed, forklarer han.

    - Det er jo nogle af de samme folk, der går igen og dobbeltjobber derovre, og man kan jo ikke både være brandmand og hjælpe et andet sted samtidig, så det er det, det handler om på sådan en ø: at have noget, der er robust.

    Forsøget er allerede så succesfuldt, at det er oplagt at brede det ud til alle de danske småøer, mener han.

    - Når man får den mulighed for at få feriegæster til at hjælpe i en akutsituation, må det ligge lige til højrebenet, at man så gør, hvad man kan, for at det faktisk også kan lade sig gøre. Det synes jeg, man skylder de borgere, der kommer til skade, og dem, der bor på øen i forvejen.

    Bjarne Hansen fortæller, at han slap heldigt fra branden i hans stald på Lyø. Da han så de høje flammer, frygtede han, at langt mere ville blive ædt af flammerne. Han var taknemmelig for at få hjælp udefra og synes, at et formaliseret gæsteberedskab lyder som en rigtig god idé.

    - Men det er vigtigt, det bliver bredt ud, så der er kendskab til det. Jeg synes, det var en idé, som Sammenslutningen af danske småøer kunne være med til at brede ud, så folk vidste, at der var en mulighed for at melde sig, når man kommer med færgen, siger han.

    Sammenslutningen af danske småøer organiserer 27 øer, der har færre end 1.200 indbyggere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune. Formand Dorthe Winther synes, Anholt-ordningen kunne være et godt supplement til de eksisterende lokale beredskaber på øerne.

    - Det er ikke så mange øer, der har mange ulykker om sommeren, men på nogle øer kan det godt være, det giver god mening, så det var da en mulighed.

    Og den mulighed er oplagt, hvis man spørger Stefan Sørensen. For ham var det en god oplevelse at hjælpe til med at slukke en brand.

    - Det var meget givende. Jeg var glad for at kunne hjælpe, og jeg var også rigtig glad for, at jeg havde erfaring i forvejen. Det er altid dejligt at kunne hjælpe andre.

  • Sønderjyder fik næsten 17 millimeter nedbør på 20 minutter: 'Meget ekstremt', siger meteorolog

    Vi har desværre ikke billeder fra Sønderjylland, men her er det før uvejret i Tårs på Lolland. (Foto: Kirsten Juul Frandsen © PRIVATFOTO)

    Store Jyndevad få kilometer fra den tyske grænse fik sig en ordentlig skyller her til formiddag.

    Det skete, da et et uvejr trak hen over Sønderjylland og medførte flere skybrud.

    Et skybrud er defineret ved mindst 15 millimeters nedbør på 30 minutter. I Store Jyndevad faldt der 16,7 millimeter på 20 minutter.

    Når der kommer så meget på 20 minutter, er det meget ekstremt.
    Lars Henriksen, DMI

    - Når der kommer så meget på 20 minutter, er det meget ekstremt, siger Lars Henriksen, der er vagthavende meteorolog ved DMI.

    Også Tønder blev ramt af et skybrud, da der faldt der lige over 15 millimeter på en halv time.

    Efter at have gennemvædet Sønderjylland trak skyerne nordpå og ind over Jylland og Fyn. Der har blandt andet Ringkøbing, Assens og Odense fået store mængder nedbør.

    Ifølge DMI har regnvejret nået Sjælland, men det bevæger sig med så høj fart, at det enkelte område ikke nødvendigvis når op på skybrudsmængder, fordi det så hurtigt driver videre.

    - Men vi er meget forsigtige med at sige, at det ikke kan blive skybrud. Det følger vi op på løbende, lyder det fra DMI's vagthavende.

    Når vejrfronten i løbet af eftermiddagen forventes at have passeret landet, kan der til gengæld følge masser af bulder og brag i form af tordenbyger over især Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

    Over hele landet har himlen budt på spektakulære skyformationer, efterhånden som fronten har bevæget sig frem.

    • Uvejret har også nået Nyborg. (Foto: Randi Freja Nikolajsen © PRIVATFOTO)
    • Uvejret var på vej til Røsnæs, skrev en bruger. (Foto: PRIVATFOTO)
    • Uvejret skabte nogle spektakulære skyformationer. Her er det himlen over Langeland. (Foto: Tina levy © PRIVATFOTO)
    • Her er fronten over Agersø. (Foto: Per Jensen © PRIVATFOTO)
    • Front med torden ved Veddinge Bakker i Odsherred. (Foto: Kristina/privatfoto © PRIVATFOTO)
    • Stengade på Langeland lige før regnen kom. (Foto: Anette Johnsen © PRIVATFOTO)
    • Bydelen Bolbro i Odense. (Foto: Sine Stoklund © PRIVATFOTO)
    • Ulbølle på Fyn. (Foto: Lars Dubert © PRIVATFOTO)
    • Fronten på vej over Sjællands Odde. (Foto: PRIVATFOTO)
    • Optræk til uvejr ved Ornum Strand ved Vestsjælland. (Foto: Margit Friis-Madsen © PRIVATFOTO)
    • Himlen over Sejerø Bugt tidligere i dag. (Foto: Mario Marcell Wolfsberg © PRIVATFOTO)
    • Rullende skyer ved Jorløse på Nordvestsjælland. (Foto: Kurt Johansen © PRIVATFOTO)
    • Mørk horisont ved Ornum Strand. (Foto: PRIVATFOTO)
    1 / 13

    Det er et klassisk sommerfænomen, der har ramt landet. De seneste dage har de fleste af os kunnet nyde solen og temperaturer i den høje ende af skalaen, men nu er den varme luft under angreb fra kold luft, der kommer vestfra, forklarer Lars Henriksen.

    - Den kamp danner altså den front, der er på vej op over Danmark, og det er i forbindelse med den, at det voldsomme regnvejr kommer, siger han.

    Ingen del af Danmark har nydt bedre af de seneste dages hedebølge end Bornholm, hvor der blev målt temperaturer over 33 grader.

    Og det gode vejr slipper ikke øen med det samme, selvom den ikke nødvendigvis går helt fri af regn.

    - Bornholmerne ser ud til at få endnu en hed dag med temperaturer op til 30 grader, men måske også noget skybrud i aften- eller nattetimerne, lyder prognosen fra DMI.

    I morgen peger prognoserne også i retning af en dag med masser af nedbør, oplyser Lars Henriksen.

  • Etiopiens demokratiske frelser har forvandlet sig til en krigsgeneral

    FILE PHOTO: Ethiopian Prime Minister Abiy Ahmed attends his last campaign event ahead of Ethiopia's parliamentary and regional elections scheduled for June 21, in Jimma, Ethiopia, June 16, 2021. REUTERS/Tiksa Negeri/File Photo (Foto: Tiksa Negeri © Ritzau Scanpix)

    Jeg møder Gerush Weldgebriel på en skole, der er omdannet til midlertidigt hjem for tusindvis af flygtninge.

    Han er 18 år gammel og ligner det, han er. En ødelagt, bange og sulten ung mand. Han har været på flugt, siden hans far blev slagtet med en kniv for tre uger siden.

    Familien flygtede i alle retninger, og han har ingen idé om deres skæbne. Lige her har han, hvad der minder om en smule sikkerhed, men det er ikke til at se på ham. Han er helt fortabt.

    Som mange andre etiopere i Tigray-regionen har 18-årige Gerush måtte flygte hals over hovedet på grund af væbnede kampe mellem regeringsstyrker og oprørsgrupper. (Foto: Søren Bendixen © DR Nyheder)

    Han er uskyldigt offer i en konflikt mellem Etiopiens regering og landets nordlige Tigray-region. En region, der tidligere har styret det politiske liv i Afrikas næststørste land, målt på befolkningens størrelse, men nu er de reduceret til jaget vildt eller terrorister, som premierministeren kalder dem.

    Gerush Weldgebriel kommer med garanti ikke til at stemme ved mandagens valg i Etiopien, og havde han muligheden, så var det nok ikke landets premierminister, der fik hans støtte.

    Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, kom til som en politisk frelser i 2018, da Etiopien befandt sig i undtagelsestilstand, og landet hastigt var på vej ud i kaos.

    Abiy blev et afrikansk politisk ikon. En demokrat, der løslod tusindvis politiske fanger, en mand, der afsluttede en årtier lang konflikt med nabolandet Eritrea. Afrikas yngste leder fik hele verden til at klappe, da han i 2019 modtog Nobels fredspris for sit imponerende arbejde.

    - At skabe fred er kærlighedens arbejde. At opretholde fred er hårdt arbejde. Men vi må værne om freden og pleje den. Det kræver nogle få individer at starte en krig, men det tager en landsby eller en nation til at opbygge fred. For mig er at pleje fred som at plante varige træer, sagde han i sin takketale i Oslo i december 2019.

    Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, startede som fredsmægler, da han kom til magten. Men nu hersker en konflikt i landet, som har sendt tusindvis på flugt. (Foto: Norsk Telegrambyra AS © Ritzau Scanpix)

    Ordene kunne ikke virke mere forkerte, når man står og taler med ofre for Etiopiens seneste konflikt.

    Historier om horrible overgreb og det, som FN's humanitære chef, Mark Lowcock, kalder en bevidst udsultning af befolkningen, virker ikke ligefrem som kærligt fredsarbejde.

    350.000 mennesker befinder sig i en hungersnødslignende situation, den værste fødevarekrise verden har set i ti år. Omkring to millioner er drevet på flugt.

    Gerush Weldgebriels far blev dræbt af soldater fra nabolandet Eritrea, som Etiopiens regering har inviteret indenfor i et forsøg på at nedkæmpe modstanden mod Abiy Ahmeds politiske projekt.

    I videoen her kan du høre Gerush fortælle om flugten fra sin landsby:

    Abiy vil samle et splittet land omkring en stærk centralmagt. Han oprettede et nyt politisk parti og lovede at afholde et frit demokratisk valg sidste år. Modstanden var tydelig rundt om hos landets forskellige etniske grupperinger, og måske meget bekvemt, måtte valget aflyses på grund af corona sidste år.

    I Tigray-regionen insisterede man dog på at gennemføre valget og det udløste en så stor konflikt med den Nobelprisvindende premierminister, at han satte militæret ind mod den oprørske region.

    Han insisterede på, at der var tale om mindre intern sikkerhedsoperation, men et halvt år efter har den altså udviklet sig til en af verdens værste humanitære kriser.

    Den skole, hvor Gerush Weldgebriel har søgt tilflugt, har lige nu registreret mere end 10.000 mennesker, og selvom jeg naturligvis kun taler med en brøkdel af dem, så ligner deres historier hinanden meget.

    De er typisk jaget på flugt af tropper, der hjælper den etiopiske regering, det vil sige soldater fra nabolandet Eritrea eller militssoldater fra en af Etiopiens andre regioner, der også er sat ind i kampen.

    De fleste, jeg taler med, har fået stjålet alle deres dyr, deres afgrøder, og mange har set deres huse blive brændt af. Hjælp har de til gengæld fået meget lidt af. Mens jeg er på besøg, kan det lige akkurat blive til en lille skål ris til de fleste.

    • Familier står i kø for at få uddelt ris på skolen. (Foto: Søren Bendixen © DR Nyheder)
    • En pige venter på ris på skolen, som huser de mange tusinde internt fordrevne. (Foto: Søren Bendixen © DR Nyheder)
    • Tøj hænger til tørre på rækværket. (Foto: Søren Bendixen © DR Nyheder)
    1 / 3

    Mange er bønder fra små landsbyer og har meget lidt politisk interesse. Valg taler de på ingen måde om, og det er da også irrelevant, for i denne del af landet kommer ingen til at stemme. Her handler det alene om at overleve.

    Alle, jeg taler med, er desperate efter at komme hjem. Juni er den måned, hvor de skal have sået deres afgrøder, og sker det ikke, så bliver den tragiske situation, de befinder sig i lige nu, meget værre, hundredtusinder kan dø af sult.

    FN og nødhjælpsorganisationer møder konstant forhindringer, når de forsøger at få hjælp frem til de mest trængende, og der er aktive kampe flere steder i regionen, blot 50 kilometer fra skolen med de fordrevne, møder jeg store tropper, der transporterer tungt artilleri.

    En efterladt kampvogn i Tigray-provinsen i det nordlige Etiopien. (Foto: Søren Bendixen © DR Nyheder)

    Efter valget blev udsat sidste år, var det egentlig besluttet, at det skulle afholdes den 5. juni, men her blev det udsat igen til i morgen, og tredje gang satser Abiy Ahmed altså på bliver lykkens gang.

    I hvert tilfælde må han føle sig ganske sikker på genvalg. Han har kun deltaget i et enkelt valgmøde. Til gengæld har han sikret sig, at den største opposition er sat bag lås og slå, og flere partier boykotter valget.

    I Tigray og andre urolige steder i landet får man slet ikke lov at vælge, og for eksempel EU har opgivet at sende valgobservatører, da man ikke mener, at det lever op til rimelige demokratiske standarder. Det, der for et år siden kunne være en kroning af et demokratisk fyrtårn, ligner nu mest af alt et forsøg på blåstempling af endnu en hård leder i et af Afrikas vigtigste lande.

    I videoen herunder kan du se et portræt af den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, der vandt Nobels fredspris i 2019, men nu fører krig i sit eget land. Videoen er fra januar.

  • Vikingeskibsmuseet i Roskilde har mistet 92 procent af gæsterne i forhold til et ikke-coronaramt år

    Selv om Vikingeskibsmuseet i Roskilde genåbnede for snart to måneder siden, mangler gæsterne stadig.

    Ifølge museumsdirektøren har man indtil videre i år mistet 92 procent af gæsterne i forhold til et almindeligt ikke-coronaramt år, skriver sn.dk. Og alene i den periode, hvor museet har været genåbnet, har man mistet 85 procent om ugen.

    Forklaringen lyder, at turisterne ikke kan komme til landet, og normalt er 75 procent af museets gæster udenlandske turister.

    - Vi har lavet analyser af vores besøgstal, siden museet åbnede i 1969, og det gennemgående mønster er, at når der sker noget i verden, som påvirker turismen i den ene eller anden retning, så følger vores besøgstal med, siger museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen til sn.dk.

  • SE BILLEDERNE: Dansk fotograf deler sine unikke koncertoplevelser med de allerstørste stjerner

    • Thomas Helmig på SmukFest i 2009: - Det var her, det hele startede for mig. Jeg havde lånt et kamera af en kammerat og kom op på scenen under Helmigs koncert. Han sidder alene på scenen uden band og bukker ydmygt og ærbødigt af publikums klapsalver. Jeg ender med at vinde Årets Musikfoto 2009 for dette billede, og det åbnede ligesom alt, siger Per Lange. (Foto: Per Lange)
    • Carpark North i Parken i København i foråret 2020: - Det er fra lockdown sidste forår, hvor alle sad hjemme. Bandet skulle spille en streamet koncert og kunne kun få publikums reaktioner via skærme, der var sat op omkring dem. Det er et ret unikt billede i dansk musikhistorie og indkapsler hele kulturen, fordi der også er en fodboldbane. Det var kun bandet, to teknikere, et kamerahold og mig, der på mirakuløs vis fik lov til at tage billeder, mens alle mine kolleger sad derhjemme, siger Per Lange. (Foto: Per Lange)
    • Bam Margeras band, Fucface Unstoppable, i Pumpehuset i København i 2013: - Han er skater og har været en del af Jackass-crewet, og så bestemte han sig for, at han skulle være rockstar. Det var en fuldstændig sindssyg aften og noget af det argeste lort, jeg har hørt i lang tid. Men jeg tænkte, at det kunne være fedt med et bandbillede, så jeg fik fat i deres tourmanager, som sagde ok til ét minut. Da jeg kom backstage væltede de rundt i øl og whisky, men i løbet af fire sekunder blev de vildt prof og linede op i sofaen. Brandon Novak, som også var fra Jackass-crewet var nøgen – som han i øvrigt ofte var, siger Per Lange. (Foto: Per Lange)
    • Ozzy Osbourne på Jelling Musikfestival i 2012: - Der kommer en tourmanager ud til os i presseteltet og siger, at Ozzy i en af de første sange vil tage en brandsprøjte frem og sprøjte på alt og alle: Sig selv, publikum og fotograferne. Han siger det for at pointere, at de ikke vil være ansvarlige for vores udstyr. Og ja, Ozzy sprøjter først på sig selv og derefter jagter han mig med sprøjten. Jeg når dog at gemme kameraet væk, så det ikke tager skade. Det er det tætteste, jeg kommer på en krigszone, siger Per Lange med et grin. (Foto: Per Lange)
    • Muse på Roskilde Festival i 2015: - Matt Bellamy marcherer pludselig forbi alle fotograferne i foto-graven. Vi er omkring 40, men han beslutter sig for at stoppe lige ved mig og pege guitaren ned mod mig, så den rør objektivet på mit kamera. Jeg var fuldstændig ligeglad med, om kameraet gik i stykker, jeg skulle bare have det billede. Der sker måske én gang i mit liv. Alle de andre fotografer hadede mig, siger Per Lange. (Foto: Per Lange)
    • Gnags i 2017: - Jeg blev bedt om at skyde pressebilleder til deres turné og tænkte så over, hvad jeg skulle finde på. Peter A.G. har et move under sangen 'Burhøns', hvor han tager danskvand og sprøjter med det. Det ville jeg så have hele bandet til at gøre, og Peter syntes heldigvis, at det var en fremragende idé – selvom bandet ikke havde skiftetøj med. Og det blev skidegodt, siger Per Lange. (Foto: Per Lange)
    • Paul McCartney på Roskilde Festival i 2015: - Jeg sad egentlig i presseteltet bag scenen, men pludselig kommer der én løbende og siger, at der kommer kæmpe fyrværkeri under 'Live and Let Die'. Så jeg løber afsted med kameraet over skulderen, når ud blandt publikum, kan se raketterne i luften, rækker kameraet i vejret og knipser løs. Heldigvis havde jeg indstillet kameraet rigtigt, siger Per Lange. (Foto: Per Lange)
    • Rapperen 6ix9ine på Store Vega i København i 2018: - Da jeg ankommer til Vega 10 minutter, inden koncerten skal starte, får jeg at vide, at han slet ikke er ankommet endnu. Først to en halv time senere går han på scenen, men så bliver det også en så vild koncert, at jeg aldrig har oplevet noget lignende på Vega. Det allerførste han gør, er simpelthen at springe ud fra scenen blandt publikum, som er det øjeblik, jeg har fanget på billedet. Koncerten varer kun 28 minutter, men publikum går amok, som om han har spillet flere timer, siger Per Lange. (Foto: Per Lange)
    • MØ til Fredagsrock i Tivoli i 2019: - Billedet indkapsler meget af det, der karakteriserer et godt musikbillede: Mødet mellem musikerne og publikum. Det er ikke så tit, det sker, men MØ gør det ofte – men især for denne kvinde i publikum, er det en stor overraskelse. Jeg står lige mellem publikum og artisten, og hvis jeg kan fange den fantastiske dynamik, der kan opstå dér, har jeg gjort mit arbejde ordentligt, siger Per Lange. (Foto: Per Lange)
    • Miley Cyrus på Tinderbox i 2019: - Man kan bare mærke, når der kommer en superstjerne ind på scenen, og sådan var Miley. Hun havde publikum i sin hule hånd gennem halvanden times underholdning, sang sindssygt godt og er vildt fotogen. Hun får øje på det hav af studenter, der står foran, ser på mig og siger: "I need that hat". Jeg får hatten af en fyr, kaster den op på scenen, hvor hun tager den under kærlig behandling, må man sige. Bagefter afleverer jeg hatten tilbage til fyren, siger Per Lange. (Foto: Per Lange)
    1 / 10

    Kan du huske, hvordan det føles at være til koncert?

    Altså sådan en rigtig koncert, hvor du både kan lugte sidemandens sved og får hældt øl udover dig? En koncert, hvor du bliver mast frem og tilbage foran scenen og bliver jogget over tæerne af andre ivrige koncertgængere?

    Lige nu føles det som en meget fjern fortid. For i over et år har vi kun kunnet deltage i koncerter, hvor publikum sad pænt placeret på stole med behørig afstand – og tilmed har fået besked om ikke at synge med.

    Men nu er der mulighed for at få lidt vaskeægte koncert-feeling herunder.

    Per Lange har været musikfotograf i flere år og har taget billeder af nogle af verdens største stjerner. Lige nu viser han flere af sine billeder af stjernerne og billeder fra musikscenen under corona-nedlukningen i Musikkens Hus i Aalborg på udstillingen 'Surrounded by Music'.

    Vi bad Per Lange om at udvælge 10 billeder fra udstillingen, som betyder noget helt særligt for ham.

    Herunder kan du høre hans fortællinger om hvert billede – fra Carpark North i et corona-tomt Parken til Ozzy Osbourne, der var ved at drukne hans kamera med skum fra en brandsprøjte.

  • Her er de tre strejker i danmarkshistorien, som forskeren selv husker bedst

    Her er 300 sygeplejersker og hospitalslaboranter ved at tage del i strejken i 1995. Konflikten er en af dem, som arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand husker tydeligst. (Foto: Henning Bagger/Leafax Ii-Leafax)

    I den kommende tid vil flere tusinde af landets sygeplejersker strejke i et forsøg på at opnå en bedre løn.

    Hvordan det ender, ved vi ikke, men indtil da kan du dykke ned i tre af de mest bemærkelsesværdige strejker, der har fundet sted i Danmark gennem årene.

    Det tre nedenstående konflikter er i hvert fald dem, der står tydeligst i erindringen hos Mikkel Mailand, der er lektor på Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier ved Københavns Universitet.

    Indslaget er fra den 7. maj 2021.

    Vi skal tilbage til 2008 for at finde en af de strejker, som Mikkel Mailand husker bedst, og som faktisk også kan sammenlignes med den strejke, som flere tusinde sygeplejersker er begyndt på i dag.

    Her var det sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter, der strejkede for at få 15 procent mere i løn, mens sygeplejerskerne desuden havde et mål om at sætte mere fokus på deres arbejdsforhold.

    Hvor sygeplejerskerne i 2021 indtil videre kun har strejket i en dag, så endte man i 2008 med at strejke i næsten to måneder.

    - Strejken var bemærkelsesværdig, fordi den var så lang, og alle ventede på et politisk indgreb, men det kom ikke, forklarer Mikkel Mailand.

    Det endte med, at fagforeningerne FOA, Sundhedskartellet og BUPL accepterede meget mindre lønstigninger af arbejdsgiverne - staten, KL og Danske Regioner - end de havde krævet i første omgang.

    Efterfølgende har der været snak om, hvorvidt strejken var det hele værd, når man sammenlignede udbyttet med det indhug, der blev lavet i den såkaldte strejkekasse, der består af de penge, som betaler for strejkerne, forklarer Mikkel Mailand.

    Hvis der mest bare dukker en firkantet pakke gær op på nethinden, når du hører ordet "Gærkrisen", så kommer her et indblik i, hvordan navnet opstod, og hvorfor netop konflikten i 1998 er på en top-tre over de strejker, som Mikkel Mailand husker bedst.

    - Det var en konflikt på det private område kendt som gærkonflikten. Hvis man er gammel nok, kan man sikkert huske, at busserne ikke kørte, posten ikke kom, og at man ikke kunne få bestemte varer, fortæller Mikkel Mailand.

    En af de varer, der manglede på hylderne, var altså gær, hvilket både dannede grobund for krisens navn og samtidig fik nordmanden Christian Hagemann til at flyve 6000 pakker gær mod Danmark i sit privatfly.

    Årsagen til, at der opstod så stor mangel i samfundet, var, at konflikten var en storkonflikt, hvor ansatte ikke nedlagde arbejdet i én sektor, men på hele det private arbejdsmarked i håb om blandt andet at opnå en sjette ferieuge.

    - Den var så omfattende, blev følt af så mange mennesker og gik ud over så mange. Her strejkede 450.000 mennesker, så det kunne mærkes noget bredere i samfundet, forklarer Mikkel Mailand.

    Til sammenligning strejker lidt mere end 5.000 sygeplejersker i den kommende tid.

    Konflikten begyndte den 25. april 1998 og sluttede den 6. maj 1998.

    I 1995 var det igen sygeplejerskerne, der var i centrum for en relativt lang konflikt. Her var 7.000 sygeplejersker i strejke eller lockoutet i næsten fire uger, inden regeringen greb ind. Når der er tale om lockout, vil det sige, at det - modsat strejke - er arbejdsgiveren, der udelukker de ansatte fra at arbejde.

    - Konflikten er interessant, fordi den også handler om sygeplejerskerne, og det var her, de prøvede at træde ud af deres forhandlingsfællesskab KTO i et forsøg på at opnå et bedre resultat på egen hånd, fortæller Mikkel Mailand.

    KTO, som sygeplejerskerne prøvede at træde ud af, er en samarbejdsorganisation for personaleorganisationer i regioner og kommuner. Bogstaverne står for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

    Det lykkedes dog ikke sygeplejerskerne at opnå et bedre resultat ved at gå selv.

    - Sygeplejerskerne endte med at få det samme som de øvrige i forhandlingsfællesskabet, da et politisk indgreb sluttede konflikten, forklarer Mikkel Mailand.

    Netop det gør også konflikten i 1995 interessant.

    - Her blev det også tydeligt, at det kan være svært at få noget bedre ved at gå alene, lyder det fra ham.

  • De sidste EM-billetter til den vigtige skæbnekamp i morgen er revet væk

    Her i dag klokken 9 blev der sat 2.000 ekstra billetter til salg til Danmarks skæbnekamp mod Rusland i morgen.

    Og det blev revet væk på bare et kvarter, skriver TV2. Der blev blandt andet sat 700 billetter til salg til den officielle danske fanklub, men de er altså også udsolgt.

    De 2.000 betyder ikke, at der kommer flere tilskuere til kampen end planlagt. Det er russiske billetter, der er blevet returneret, og som danske fans altså får glæde af.

    Der kommer 25.000 tilskuere til kampen mod Rusland, som Danmark skal vinde for at gå videre i turneringen.

  • Tre unge mænd sigtes for uagtsom manddrab efter påkørsel af 21-årig i nat

    Tre unge mænd på hhv. 18 og 19 år sigtes for uagtsomt manddrab i forbindelse med påkørslen af en 21-årig mand i nat på Borups Allé i København.

    Det oplyser vicepolitiinspektør Lars-Ole Karlsen til Ritzau.

    De tre fremstilles her til eftermiddag i grundlovsforhør.

    Manden, der blev ramt af bilen, blev dræbt på stedet.

  • Store demonstrationer i Brasilien: Kræver præsidenten stillet for en rigsret

    Tusindvis af demonstranter har været på gaden i Brasilien for at kritisere præsident Jair Bolsonaros coronapolitik.

    Mange af dem kræver, at præsident Bolsonaro træder tilbage eller bliver stillet for en rigsret.

    De brasilianske myndigheder har i dag meldt ud, at landet har rundet en trist coronamilepæl. Over en halv million coronasmittede brasilianere har mistet livet.

    Demonstranter har i år gentagne gange protesteret mod regeringens håndtering af coronapandemien.

    Nedenfor kan du se en video fra demonstrationerne:

  • DMI: Fronten svækkes en smule i løbet af dagen

    DMI oplyser nu, at fronten med uvejret svækkes en smule.

    Hjemmesiden er nede, men på Twitter skriver man, at fronten dog forventes at passere over hele landet, og at der kan vente tordenbyger efterfølgende.

Mere fra dr.dk