Nyheder

BILLEDER Se de bedste Dronningeportrætter gennem tiden

Overblik

  1. I går kl. 19:27
    Dansk sølv ved kokke-VM
  1. BILLEDER Se de bedste Dronningeportrætter gennem tiden
    • Dronning Margrethe fejrer i disse dage sin 75 års fødselsdag. (Foto: Foto: Rikke Østergård- DR Nyheder)
    • Her ses Dronning Margrethe sammen med kunstmaleren Jørgen Boberg i 2000 foran dennes maleri af Dronningen. (Foto: Jørgen Jessen © Scanpix)
    • Niels Strøbek har malet flere portrætter af Dronningen og hendes familie. Dette er fra 1998. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)
    • Et år senere, i 2012, malede Niels Strøbek dette portræt af Dronningen, Kronprins Frederik og Prins Christian i anledning af Dronningens 40-års jubilæum. (Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix)
    • Et af de nyere portrætmalerier af Dronningen står Mikael Melbye bag. "Hendes Majestæt Dronning Margrethe II" er fra 2011. (Foto: Marie Hald © Scanpix)
    • Thomas Kluge er kendt for sin nærmest fotografiske fremstilling af Dronningen og andre prominente personligheder. I 1996 malede han dette portræt, ”Portræt af Dronning Margrethe II af Danmark”. (Foto: Claus Fisker og Rasmus Just/Kolding Ugeavis © Scanpix)
    • Også dette maleri er Thomas Kluge ophavsmand til. Værket fra 2013 forestiller hele kongefamilien med tronfølgeren Prins Christian i front. (Foto: Niels Ahlmann Olesen © Scanpix)
    1 / 7

    I anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II's 75-års fødselsdag 16. april offentliggøres i dag et nyt portrætmaleri af regenten.

    Portrættet er en gave fra Nationalmuseet, og kunstneren bag er Lars Physant, som i arbejdet med maleriet har lagt vægt på at fremstille Dronningen i relation til det historiske og arkæologiske felt, som hun har haft en interesse for gennem hele sit liv.

    Gennem Dronning Margrethes tid som regent har mere end 25 kunstnere haft æren af at portrættere hende - alene eller sammen med den øvrige kongefamilie.

    Vi har samlet en række af de mest ikoniske af slagsen i galleriet øverst i artiklen.

  2. Dag 11 i Rigsretten: Støjbergs departementschef erkender at have begået fejl

    Fhv. departementschef Uffe Toudal Pedersen afgiver fortsat forklaring i rigsretssagen mod Inger Støjberg. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Hvad? Tidligere departementschef Uffe Toudal Pedersen skal afgive resten af sin forklaring for Rigsretten. Senere i dag ventes advokat Jonas Christoffersen at skulle en tur i vidneskranken.

  3. Haitis leder fyrer valgkommission og udsætter valg på ubestemt tid

    Haitis premierminister, Ariel Henry, har mandag fyret samtlige medlemmer af landets midlertidige valgkommission, CEP.

    Det oplyser premierministerens kontor på Twitter.

    Kommissionen blev nedsat i efteråret 2020 af den foregående præsident, Jovenel Moïse, der blev dræbt i et attentat den 7. juli i år.

    Efter drabet udsatte valgkommissionen parlamentsvalget og en forfatningsafstemning fra 26. september til 7. november, skriver Ritzau. Begge valg er nu udskudt på ubestemt tid.

    Moïse blev inden drabet beskyldt for at forsøge at forlænge sin embedsperiode på ubestemt tid med udskydelser af valget, der oprindeligt skulle have være afholdt helt tilbage i 2018.

    Ariel Henry blev udnævnt af Moïse som premierminister, to dage før præsidenten døde.

  4. Blå partier kræver svar om minkavl på møde med Prehn

    Det er ikke rimeligt, at de minkavlere, der ønsker at starte erhvervet op til næste år, ikke kan få et klart svar fra fødevareminister Rasmus Prehn (S).

    Det mener De Konservatives fødevareordfører, Per Larsen, der sammen med de øvrige partier skal mødes med ministeren til eftermiddag.

    - Jeg forstår ikke, hvorfor ministeren pludseligt har skabt tvivl om, hvorvidt der kan være minkavl fra 2022. Covid-19 er ikke længere en kritisk sygdom, og situationen er en helt anden, end den var, siger han til Ritzau.

    På mødet ventes partierne at få en mundtlig redegørelse om risici ved at genåbne minkerhvervet fra Statens Serum Institut.

    Ligesom De Konservative mener Venstre ikke, at redegørelsen vil give konkrete svar på muligheden for at starte minkavl op igen.

    - Vi skylder i den grad minkavlerne et svar. De er gået rundt i uvished længe nu, siger fødevareordfører Thomas Danielsen.

  5. Trods rekordlange ventetider: Over 28 millioner er ikke brugt til psykologhjælp

    28,5 millioner kroner, der sidste år var afsat til psykologhjælp til behandling af patienter med angst og depression, er aldrig blevet brugt.

    Det sker, samtidig med at unge med depression og angst, må vente rekordlang tid på at få berettiget gratis psykologhjælp.

    Det ærgrer regionerne, der administrerer psykologordningen.

    - Når vi har patienter, der venter - unge mennesker, der ikke har det særligt godt, og som har brug for hjælp, og vi har pengene til det - så synes jeg, at det er en katastrofe, at vi ikke gør det, siger Lene Linnemann (SF), der er 2. næstformand i regionsrådet i Region Nordjylland.

  6. Flere hundrede evakueret efter eksplosion i Gøteborg

    Mange udrykningsenheder er kørt ud til Annedal, hvor der meldes om røg og ild i flere opgange efter eksplosionen. (Foto: 9200 Björn Larsson Rosvall/TT © Ritzau Scanpix)

    23 personer er blevet kørt på hospitalet, og flere hundrede er evakueret, efter der tidligt i morges fandt en eksplosion sted i et lejlighedskompleks i Annedal i Gøteborg. Det skriver SVT.

    Ejendommen har stået i brand, siden eksplosionen af endnu ukendte årsager fandt sted omkring klokken fem i morges, og er stadig ikke under kontrol.

    - Branden er ikke under kontrol. Men ejendommen er tømt for mennesker, oplyser indsatsleder på stedet, Jon Pile, til SVT, og tilføjer, at flere beboere er hoppet ud af vinduerne for at undslippe branden.

    Af dem, der er kørt til hospitalet, er fem kørt med ambulance, mens resten er blevet kørt i bus. De fleste har mindre skader, men der er også tale om alvorligt sårede.

    Eksplosionen fandt sted tidligt i morges i lejlighedskompleks i Annedal i det centrale Gøteborg. (Foto: 10510 Jonas Dagson/TT © Ritzau Scanpix)
  7. Tesfaye: Vi skal ikke være for fine til at betale for hegn og mure på EU’s ydre grænser

    Danmark og de andre EU-lande bør være med til at betale for de hegn og mure, som medlemslande som Litauen, Grækenland og Ungarn bygger langs EU's ydre grænser for at bremse flygtninge og migranter, der er på vej til Europa.

    Det mener udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der er taget til Litauen for blandt andet at se det kilometerlange pigtrådshegn, som myndighederne har lagt ud langs grænsen til Hviderusland.

    I dag bliver der nemlig ikke brugt fælles EU-midler på det, da hegn og mure ifølge Europa-Kommissionen ikke er "det mest effektive redskab til at forbedre grænseforvaltningen".

    - Vi skal ikke være for fine til også at bidrage til at bygge fysiske barrierer på EU's ydre grænser. Det kan ikke passe, at det skal være de medlemsstater, der ligger yderst, der står alene med den opgave, siger ministeren.

  8. Mærsk sælger kølecontainer-forretning for 6,3 milliarder kroner til kinesere

    A. P. Møller - Mærsk har solgt sin forretning med at producere kølecontainere, Maersk Container Industry (MCI), for 987,3 millioner dollars svarende til 6,3 milliarder kroner.

    Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

    Køberen er China International Marine Containers (CIMC), der har har hovedsæde i Shenzhen i Kina.

    - Vi er sikre på, at vi i CIMC har fået fundet en god ejer af MCI på den lange bane, udtaler Henriette Hallberg Thygesen, der er medlem af direktionen i A.P. Møller - Mærsk.

    Mærsks kølecontainer-forretning har været en del af koncernen i mere end 30 år.

    I 2020 leverede MCI sit bedste resultat nogensinde, fremgår det af pressemeddelelsen.

  9. Svindlere forsøger i stigende grad at franarre danskere penge gennem fup-investeringer

    Kriminelle lokker danskere til at investere i falske projekter og værdier som aldrig før.

    Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Finans Danmark, der har opgjort, at kriminelle har forsøgt at franarre danskere for 113,7 millioner kroner i første halvår af 2021. Det største beløb til dato.

    De kriminelle fik på den måde svindlet sig til 39,4 millioner.

    Salgstalen lyder ofte, at gevinsten er stor og tæt på, når de vil have ofrene til at investere i eksempelvis kryptovaluta eller ejendomme gennem svindlerne, men pengene ender direkte i lommerne på bagmændene.

    - Vi kan konstatere, at denne svindelmetode vokser for tiden. Både her og i udlandet. Og flere penge havner hos de kriminelle. Den eneste måde, det kan stoppes på, er ved at lade være, siger digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, Michael Busk-Jepsen.

  10. Eksplosion i boligbyggeri i det centrale Göteborg

    Kort før klokken fem har politiet i svenske Göteborg fået en anmeldelse om en eksplosion i et boligbyggeri i bydelen Annedal.

    Tre personer er kørt til sygehuset, oplyser myndigheder til SVT.

    - Det er en meget stor udrykning, og der foregår livredning, siger Lotta Molander fra redningstjenesten i Göteborg.

    Omkring 15 udrykningsenheder er kørt ud til Annedal, hvor der meldes om røg og ild i flere opgange.

    - Der er flere brande, som vi forsøger at slukke, og der er evakueringer i gang, siger Lotta Molander til SVT.

  11. Offer for R. Kelly er lettet over afgørelse

    Jerhonda Pace afbilledet i retten, hvor hun bliver forelagt bevismateriale i retssagen med R. Kelly. (Foto: JANE ROSENBERG © Ritzau Scanpix)

    Det har affødt flere reaktioner, at musikeren R. Kelly mandag blev kendt skyldig i alle anklager mod ham i en sag om menneskehandel ved en føderal domstol i staten New York.

    Jerhonda Pace er en af de kvinder, som har vidnet i den over fem uger lange retssag. Hun skriver på sin Instagram, at hun er glad for, at hun endelig kan "lukke dette kapitel i sit liv".

    - Der er stadig nogle personer, der ikke har vist sig. Jeg er så taknemmelig for at være en stemme for dem, som ikke havde modet, skriver hun blandt andet på det sociale medie.

    Jerhonda Pace var en af de kvinder, der fortalte om det mentale og seksuelle misbrug, sangeren udsatte dem for, i dokumentaren "Surviving R. Kelly" fra 2019, skriver Reuters.

  12. Hæren meldes klar til fylde tomme britiske benzintanke op

    Den britiske transportminister Grant Shapps ser tegn på aftagende hamstring på de britiske benzinstationer, hvor manglen på chauffører har efterladt tomme tanke.

    - Vi er begyndt at se mere moderate panikopkøb, i takt med at flere brændstoftyper er blevet tilgængelige på tankstationerne, siger han ifølge BBC.

    Fagforeninger for læger, sygeplejersker, fængselsbetjente og plejepersonale har opfordret regeringen til give essentielle samfundsfunktioner førsteret til brændstof. (Foto: Neil hall © Ritzau Scanpix)

    Ikke desto mindre meldes hæren klar til sende 150 tankbiler ud for at fylde tankstationerne op, hvis det bliver nødvendigt.

    Storbritannien menes at mangle op mod 100.000 chauffører, hvilket har medført problemer med både tomme benzintanke og butikshylder i de seneste måneder.

    Regeringen har givet udvidet tilladelse til, at chauffører kan køre med eksempelvis brændstof og lempet konkurrenceregler, så olieselskaber kan arbejde sammen.

    Samtidig ventes der at blive udstedt midlertidige visa frem til juleaften til 5.000 udenlandske chauffører.

  13. Tirsdag giver mest sol og enkelte byger

    Der kommer nogen eller en del sol i dag. Foto: Kurt Serup Poulsen

    Der er gang i en opklaring i løbet af morgentimerne, hvor de sidste rester af nattens front med regn er på vej mod nordøst.

    Dog vil det tage et par timer inden Bornholm er helt fri for dryppende skyer.

    Derfra venter der nogen eller en del sol til det meste af landet, i Jylland vil der dog fra eftermiddagstimerne være mulighed for stedvise byger. Temperaturer mellem 15 og 18 grader med en svag til jævn vind fra sydlige retninger.

  14. Ford accelererer skifte til elbiler med milliardinvestering i fabrikker

    Den amerikanske bilproducent Ford øger nu tempoet i overgangen til eldrevne køretøjer.

    72,5 milliarder kroner lyder den samlede investering på.

    Sammen med sydkoreanske SK Innovation vil Ford bygge en ny fabrik, der skal samle en batteridreven udgave af pickuppen F-150. Derudover vil de bygge tre batterifabrikker i USA, oplyser Ford ifølge Reuters.

    Bilfabrikanten oplyser desuden, at producenten i 2030 regner med, at op til 50 procent af alle dens køretøjer vil være elektriske. Tidligere lød forventningen på et sted mellem 40 og 50 procent.

    De fire nye fabrikker ventes at skabe næsten 11.000 nye arbejdspladser, og fabrikkerne skal placeres i de amerikanske delstater Tennessee og Kentucky.

    To af fabrikkerne ventes at står klar i 2025.

  15. Er han ikke for gammel? Teenage-film vækker undren med valg af hovedrolle

    Ben Platt, der spiller hovedrollen i 'Dear Evan Hansen' inden gallapremieren 22. september i Los Angeles. (Foto: Rich Fury © Getty Images)

    Da den blev vist på Broadway, var den en gigantisk succes med hele seks Tony Awards,som bliver givet til cremen inden for amerikansk teater. Heriblandt i kategorien 'Bedste musical'.

    Men Universal Pictures, som har købt rettighederne til at lave musicalen til film, ser ikke ud til at have samme succes på det store lærred.

    Filmen 'Dear Evan Hansen', som fik premiere i USA op til weekenden, har i åbningsweekenden solgt billetter for knap 50 millioner kroner.

    Selvom det kan lyde som en god sum penge, så lå forventningen pænt højere. Det var nemlig forventet, at filmen ville sælge billetter for mindst 64 millioner kroner, skriver Variety.

    'Dear Evan Hansen' har haft sine problemer at slås med op til filmpremieren. Da musicalen havde premiere i 2015, var det Ben Platt, der spillede hovedrollen som den 17-årige utilpassede high school-elev Evan Hansen, som bliver populær, efter han ved et tilfælde involveres i en families sorg efter et selvmord.

    Se trailerne til 'Dear Evan Hansen' her:

    Universal Pictures har valgt også at lade Ben Platt spille hovedrollen i filmen. Det er selvom skuespilleren lige er fyldt 28 år og er nået langt over den alt for pinlige akne-alder. Derfor har flere filmkritikere undret sig over, at man ikke har fundet en anden skuespiller til rollen.

    Blandt andet konkluderede Entertainment Weeklys anmelder, at Ben Platt er for gammel, og at han forsøger at overkompensere for aldersforskellen, og at det gjorde det endnu mere synligt, at han var fejlcastet til rollen.

    Sådan så Ben Platt ud, da han spillede rollen som Evan Hansen i 2015. (© Getty Images)

    På meningsmaskinen Twitter var der også kritik af valget. Som en bruger skriver sammen med et billede af Evan Hansen: "Hvem fanden har ladet denne voksne mand med en rygsæk komme ind på skolen?"

    Andre brugere støtter dog også filmen og peger på, at det ikke var meget bedre i film som klassikeren 'Grease', hvor skuespillerne også var godt oppe i 20'erne.

    Ben Platt har selv kommenteret kritikken og sagt, at hans job som skuespiller netop er at spille figurer, som både kan minde om ham selv og være en helt anden.

    - Folk, der vil elske den (filmen, red.), vil elske den, og folk, der vil hade den, vil hade den... Og alle hader musicals, sagde han ifølge Cheatsheet.

    De slatne biograftal kan dog meget vel skyldes noget helt andet end en alt for gammel mand med en rygsæk.

    Musicalfilm kæmper i disse år med at være publikumsmagneter i biograferne. Den seneste store musicalfilm var 'Cats', og den formåede kun at få et salg på 41 millioner kroner i åbningsweekenden, selvom Universal havde smidt over 600 millioner i filmen.

    Måske har filmselskabet lært lidt af det, for 'Dear Evan Hansen' har kun kostet 178 millioner kroner at producere. Om filmen når at blive en god forretning for Universal afhænger naturligvis også af, hvor mange seere den får i de kommende uger, men også af salget i udlandet.

    Herhjemme har filmen premiere 21. oktober.

  16. Millioner til psykologhjælp forbliver ubrugte trods rekordlange ventetider

    Der er både millioner i overskud og ventetider for at få hjælp mod angst og depression. Et kedeligt paradoks erkender både Regioner og psykologer. (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    ‘Send flere penge.’

    Sådan kan det ofte lyde, når der er for få hænder eller for lange ventetider.

    Men når det handler om at sikre psykologhjælp til folk med angst eller depression - så er der faktisk flere penge i kassen, end der bliver brugt.

    Samtidig er der rekordlang ventetid på psykologhjælp.

    Sidste år var der hele 28,5 millioner kroner tilovers, viser en opgørelse fra Danske Regioner. Penge, der egentlig var tiltænkt psykologhjælp til angst- og depressionsramte, som har fået en henvisning fra deres læge. Og det overskydende beløb er steget år efter år.

    Det til trods for, at der er ventetid på psykologbehandlingen. Mens angst- og depressionsramte i 2017 måtte vente omkring 10 uger på at komme til psykolog, er der nu i gennemsnit 16 ugers ventetid for patienter, der er berettiget til at få tilskud.

    Det viser en rundspørge Dansk Psykolog Forening har lavet i maj 2021 blandt psykologer med ydernummer - altså dem, der modtager patienter med henvisning. Og den ventetid er rekord lang.

    Det ærgrer regionerne, der administrerer psykologordningen, at der samtidig er både penge i overskud og ventetider.

    Ikke mindst Region Nordjylland, som har landets længste ventelister.

    - Når vi har patienter, der venter - unge mennesker, der ikke har det særligt godt, og som har brug for hjælp, og vi har pengene til det - så synes jeg det er en katastrofe, at vi ikke gør det, siger Lene Linnemann (SF), der er 2. næstformand i regionsrådet.

    I Region Hovedstaden er den spritnye regionsrådsformand, Lars Gaardhøj (S), der tiltrådte i august, ret overrasket over, at situationen er, som den er.

    - Jeg har ikke været opmærksom på, at der var ubrugte midler i ordningen. Men det er klart, at vi skal bruge de penge, der skal til – ikke mindst når vi har dem. For det er vigtigt, at unge med problemer får hjælp.

    Én der til gengæld er helt bevidst om, at der er penge til overs, er Anders Kühnau (S), som er formand for Løn- og praksisudvalget i Danske Regioner og med til at forhandle overenskomst. Og han har et bud på hvorfor, det er sådan.

    - De psykologer, der er på ordningen, tager alt for få patienter med henvisning ind. Der er psykologer nok. Og der er penge nok. Men vi er nødt til at få nogle flere til at arbejde noget mere.

    Den kritik afviser Dansk Psykolog Forening. Ifølge formand Eva Secher Mathiasen er problemet snarere, at der er for få psykologer, som kan få et ydernummer og altså tage patienter med henvisning.

    Vi har bedt de enkelte regioner om at fortælle, hvor mange penge de hver især bruger af den ramme, der skal give angst- og depressionsramte mulighed for tilskud til psykolog.

    Det overblik har vi ikke kunnet skaffe. Men af Region Hovedstadens årlige budget på mellem 77 og 86 millioner kroner var der sidste år 6 millioner tilovers, skriver regionen i en mail til os.

    De penge har regionen valgt at bruge i år på at sikre 30 nye psykologer. Resten af midlerne til dette kommer fra den nye finanslov, som har udviddet den ordning, der giver unge mellem 18 og nu 24 år adgang til gratis psykologhjælp for angst og depression.

    Region Sjælland fortæller, at af de 25,15 millioner, de havde til rådighed sidste år, var der 7,29 millioner tilovers.

    - Det hænger sammen med, at vi har haft svært ved at skaffe psykologer nok til vores ydernumre, siger formand for udvalget for nær sundhed, Tine Birk Andersen (S).

    Hvad der er blevet af pengene, er straks sværere for udvalgsformanden at svare på. Men pengene er ikke tabt, forsikrer hun.

    - De ryger tilbage i systemet. Men jeg har det rigtig dårligt med, at de ikke bliver brugt på psykologhjælp, for der er mange, der har brug for den. Så det er noget, vi er nødt til at finde en løsning på fremadrettet.

    Det dog hjælper ikke noget at øremærke pengene, så de ikke kan bruges på andet, siger Anders Kühnau.

    - Pengene ér til rådighed for psykologerne, hvis bare de ville tage flere patienter ind.

    Vi har i flere uger forsøgt at få sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at forholde sig til de her lange ventelister. Men han har endnu ikke haft lyst til deltage i et interview.

    Ministeriet oplyser dog til os, at løsningen på de lange ventelister skal findes mellem Danske Regioner og psykologerne.

  17. Hans institut advarede Støjberg mod menneskerettighedsbrud - nu forsvarer han hende i Rigsretten

    Forsvarer Jonas Christoffersen ankommer til rigsretssagen mod Inger Støjberg i Eigtveds Pakhus i København, mandag den 13. september 2021.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    I ti år blev advokat Jonas Christoffersen næsten synonym med fortolkningen af menneskerettighederne.

    Som direktør i Institut for Menneskerettigheder var det hans opgave at råbe op, når skiftende regeringer gik til kanten af - eller over - de internationale konventioner.

    I januar 2020 sagde han op.

    Godt et år efter blev han udpeget til at yde støtte til Inger Støjbergs forsvar i sagen, der netop handler om, hvorvidt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er overholdt.

    Den nu 52-årige advokat finder selv beslutningen naturlig.

    - De fleste sagde: 'Det var da spændende. Tillykke med det'. Så var der nogle, der sagde: 'Hvordan kan du forsvare hende'.

    - Hvad skulle jeg ellers? Det er en spændende sag. Nu er jeg advokat. Selvfølgelig kan jeg forsvare Inger Støjberg.

    Formelt har Inger Støjberg to beskikkede forsvarere. Det er Nicolai Mallet og René Offersen. Men derudover får hun støtte fra Jonas Christoffersen, som har tilsluttet sig holdet omkring Støjberg.

    Derfor sidder han også med i Rigsretten på tilhørerpladserne. Men det er ganske rimeligt at skrive, at Jonas Christoffersen også indtager en slags dobbeltrolle.

    For i dag sætter Jonas Christoffersen sig i vidneskranken i Rigsretten. Indkalt af sagens anklagere. Han er indkaldt til at fortælle om forløbet i foråret 2016, hvor hans institut flere gange offentligt advarede om, at det ikke ville være lovligt at adskille asylparrene, hvoraf mindst en var mindreårig, uden at lave undtagelser.

    I marts 2016 - altså måneden efter beslutningen om at adskille asylparrene, skrev Institut for Menneskerettigheder i et notat, at adskillelserne skulle ske efter en 'konkret vurdering' og altså ikke automatisk. Og derudover skrev instituttet, at man ikke kunne skille parrene ad uden først at spørge dem.

    - Det er desuden instituttets vurdering, at parterne skal partshøres forud for beslutningen om adskillelse, lyder det i notatet.

    Hvordan advarslerne hænger sammen med hans nye rolle som forsvarer for Støjberg, blev han spurgt ind til i programmet Rigsretsreporterne tidligere på måneden.

    Du var institutleder for den her institution. Var advarslen forkert?

    - Jeg tror ikke, jeg skal gå for meget ind i det, for det skal jeg jo afhøres om. Det var ikke mig, der sendte det brev. Jeg tror nok, jeg var med til at beslutte, vi skulle skrive det. Men det var vicedirektøren, der sendte det.

    - Men jeg står fuldstændig ved det. Det er et strålende brev.

    I januar i år udtalte Jonas Christoffersen sig også om sagen i en artikel i mediet Zetland.

    - Jeg tror, Støjberg-sagen går hen i embedsværket og i det politiske liv og bliver en lektie om, at man skal sørge for at gøre det ordentligt, for man risikerer, at man skal betale en pris bagefter.

    Er du enig med dig selv i fra januar?, lød spørgsmålet efterfølgende i Rigsretsreporterne.

    - Yes.

    Hvordan det?

    - Det vil jeg gerne forklare til nytår, når hun er blevet frifundet.

    Kan du forstå, hvis der er nogen, der bliver efterladt en smule rundtossede?

    - Ja, det kan jeg godt.

    - Jeg vil sige, at dengang havde jeg måske en lidt anden opfattelse af, hvad sagen handler om, end jeg har nu.

    Hvad Jonas Christoffersens nye forståelse af sagen er, bliver vi måske klogere på i dag, hvor han afhøres som det andet vidne i Rigsretten. Du kan følge afhøringerne direkte her på DR fra klokken 9.00.

  18. Danske Ida Mathilde er blandt de allerbedste på verdens vildeste 'legeplads'

    (Foto: Jack Goras © Jack Goras)

    Hvis vi virkelig skærer OCR-løb ind til benet, skal deltagerne fra a til b hurtigst muligt på en rute, hvor arrangørerne har været så "venlige" at placere et hav af mere eller mindre umulige og mælkesyrefremkaldende forhindringer.

    Kan du huske den legeplads, du kravlede rundt på som barn? Med gynger, tårn, rutschebane og klatreringe. OCR-løb svarer lidt til at gennemføre den på sværhedsgraden very hard.

    Det kræver en næsten uforståelig fysisk alsidighed, og den har danske Ida Mathilde Rubens Steensgaard. I weekenden deltog hun ved OCR-verdensmesterskaberne i USA, hvilket resulterede i hele tre sølvmedaljer i et felt på over 130 deltagere.

    - Det var helt fantastisk. Jeg er enormt glad og stolt. At vinde tre medaljer var over alt forventning, siger danskeren.

    Herunder kan du se, da Ida Mathilde deltog ved VM i USA. Lige under videoen er der også mulighed for at blive klogere på, hvad OCR-løb er for en størrelse:

    Danskeren løb sit første OCR-løb i 2014. Dengang var det mest for sjov, men i 2018 valgte hun at intensivere sit fokus og begyndte at betragte sig selv som en professionel atlet. Samme år kom hun på VM-podiet for første gang.

    - Jeg tog røven på alle - også mig selv. Jeg fattede ikke rigtig, at det skete. Det gav blod på tanden. Jeg ville vise, at det ikke var en engangsforestilling, siger Ida Mathilde Rubens Steensgaard.

    Sidste år sagde hun sit job op og på en normal uge tilbringer OCR-løberen mellem 25 og 30 timer i træningslokalet.

    For Ida Mathilde Rubens Steensgaard er OCR mere end en løbetur med små og store bump på vejen.

    - Det er udfordrende på så mange parametre og kræver en stor alsidighed. Du skal ikke kun kunne løbe, være stærk eller have kropskontrol. Det er nødvendigt at være en god atlet på mange punkter, siger hun.

    - Der er også et legende aspekt. Det "ninja-tekniske" tager mig tilbage på legepladsen som barn, hvor man fik lov til at svinge sig rundt som Tarzan og have det sjovt. Det er vigtigt at kunne nyde det, når træningen er så hård.

    På verdensplan er OCR-løbenes popularitet støt stigende. Flere steder i miljøet tales der endda om, at det banker på til OL-programmet. Hvis ikke i Paris om tre år, så i Los Angeles i 2028.

    - Jeg tror sagtens, at det kan lade sig gøre. OL er på udkig efter nyere og underholdende sportsgrene, og her har OCR et kæmpe potentiale, siger Ida Mathilde Rubens Steensgaard.

    Især USA og Canada er magnet for de største konkurrencer og bedste atleter, og derfor må danskeren også rejse meget for at blive matchet med verdenseliten.

    - Markedet og sporten er allerstørst derovre, særligt i USA, hvor man ser mange leve godt af det som professionelle. Vi har også et stærkt miljø her i Danmark, og det er uden tvivl derfor, at vi kan gøre os gældende ved et VM, siger den tredobbelte sølvmedaljevinder.

    (Foto: Jack Goras)

    De største og mest kendte OCR-løb herhjemme arrangeres Nordic Race. Dem har Ida Mathilde Rubens Steensgaard vundet ni gange. I 2018, 2019 og i år har hun ryddet bordet i samtlige løb, hun har stillet til start i.

    - Der er nok nogen, der er ved at være lidt trætte af det. De har endda fløjet svenskere ind for at prøve at irritere mig. Men det gik ikke, griner OCR-løberen.

    - Det er sjovt, at man kan nå til det punkt, hvor folk synes, det er irriterende, at man altid vinder. Det tager jeg som en kæmpe kompliment.

    Den danske trio, som i weekenden vandt VM-sølv i OCR-holdkonkurrencen. Leon Kofoed (tv.), Ida Mathilde Rubens Steensgaard (i midten) og Patrick Patrong (th.) (Foto: Jack Goras © Jack Goras)
  19. Sydkorea: Nordkorea har affyret et missil

    Nordkorea har affyret et missil mod havet ved landets østkyst.

    Det oplyser Sydkoreas militær tirsdag morgen lokal tid ifølge BBC og nyhedsbureauet Reuters.

    Sydkoreas fælles stabschefer giver ikke yderligere detaljer om hændelsen, mens Japans udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet peger på, at der var tale om et ballistisk missil.

    Kort tid efter udmeldingen fra Sydkorea er Nordkoreas FN-ambassadør, Kim Song, på talerstolen i New York City til FN's Generalforsamling.

    Her forsvarer han Nordkoreas ret til at teste våben og siger, at ingen kan nægte landet at udføre test.

    - Vi opbygger blot vores nationale forsvar, således at vi kan forsvare os selv og værne om landets sikkerhed og fred, siger Kim Song ifølge AFP.

  20. Dommer siger god for vaccinekrav for alle lærere i New York

    Bystyret i New York City har ret til at kræve lærere og alle andre ansatte på millionbyens skoler vaccineret mod covid-19.

    Det har en appeldomstol afgjort mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Borgmester Bill de Blasio meddelte i august, at det fra 27. september ville være obligatorisk for de 148.000 ansatte i byens skolesystem at have fået mindst en dosis af en vaccine mod virussygdommen.

    Storbyerne Los Angeles, Chicago og Washington D.C. har allerede indført lignende krav om vaccine af skolepersonale, skriver Ritzau.

  21. Uefa dropper sanktioner mod resterende Super League-klubber

    Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) dropper sanktioner mod de resterende klubber i Super League-projektet, Real Madrid, FC Barcelona og Juventus.

    Det skriver Uefa på sin hjemmeside.

    Forbundet har ellers fastholdt, at de tre klubber burde straffes med sanktioner for ikke at træde ud af turneringen Super League, der tidligere på året skabte chokbølger i fodboldverdenen.

    Turneringen skulle have været Europas nye fodboldmæssige tilløbsstykke. Men modstanden fra resten af fodboldverdenen var så massiv, at ni af de 12 klubber trak sig fra planerne inden for kort tid. Dog ikke Real Madrid, FC Barcelona og Juventus.

    Uefa oplyser også, at man ikke længere vil opkræve bødepenge fra de ni klubber, som trak sig ud af projektet.

    Alt dette sker, efter at en domstol i Madrid i sidste uge afgjorde, at Uefa ikke kunne sanktionere klubberne.

  22. Advokat for ofre: R. Kelly er den værste seksualforbryder, jeg har retsforfulgt

    Advokat Gloria Allred talte til pressen efter mandagens dom mod R. Kelly. (Foto: Brendan MCDermid © Ritzau Scanpix)

    - Af alle de seksualforbrydere, jeg har forfulgt, er hr. Kelly dog den værste.

    Sådan siger advokat Gloria Allred, der repræsenterede seks af de ofre, som vidnede i sagen mod R&B-stjernen R. Kelly.

    Han blev ved en domstol i Brooklyn mandag dømt skyldig i en omfattende sag om menneskehandel og seksuelle overgreb.

    Gloria Allred har været advokat i 47 år, og har i sin tid ikke set noget lignende, sagde hun efter domsafsigelsen til de fremmødte journalister ifølge CNN.

    - For det første brugte han sin kendisfaktor til at rekruttere sårbare, mindreårige piger for at misbruge dem seksuelt.

    - For det andet brugte han mange af sine tætteste medarbejdere til at hjælpe ham med at lokke hans ofre til ham og isolere, skræmme, kontrollere, indoktrinere, straffe, udskamme og ydmyge dem. Alt det gjorde ham farligere end mange andre seksualforbrydere, siger Gloria Allred.

    R. Kelly nægter sig skyldig i alle anklager. Strafudmålingen finder sted 4. maj næste år.

  23. Styrelser og regioner går sammen om plan for kødædende bakterier

    Styrelsen for Patientsikkerhed går nu sammen med Sundhedsstyrelsen og regionerne i gang med at udarbejde en såkaldt national instruks om kødædende bakterier.

    Det sker, efter DR i en dokumentar har vist, hvordan sundhedspersonale flere gange har overset symptomer på den sjældne lidelse.

    Hurtig diagnose og behandling er afgørende, da lidelsen meget hurtigt kan blive livstruende.

    Derfor skal instruksen skærpe opmærksomheden på kødædende bakterier og ensarte behandlingen på tværs af landets sundhedsvæsen, lyder det fra direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri.

    - Set i bakspejlet er det selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi ikke tidligere har prioriteret arbejdet med kødædende bakterier. Men vi har jo så til gengæld prioriteret arbejde med andre og mindst lige så alvorlige sygdomme, som rammer endnu flere end kødædende bakterier. Men nu træder vi speederen i bund i forhold til arbejdet med den nye nationale instruks, siger hun.

  24. EU-korrespondent: Kansler-kamp kan gøre Tysklands næste leder tandløs i EU

    Forhandlingerne om en ny tysk regering bliver afgørende for, om Tyskland er i stand til at spille en ledende rolle i det europæiske samarbejde i fremtiden.

    Der er lagt op til, at enten CDU eller SPD skal danne regering med De Grønne eller SPD - to partier med store modsætninger:

    - Hvis regeringsgrundlaget ender med at blive et program med uklare og floromvundne formuleringer, hvis primære formål er at dække over, at der er dannet en ny tysk regering, som er grundlæggende uenig om centrale dele af europapolitikken, så kan EU-landene se frem til en ny æra i europæisk politik, hvor man går fra magtfulde Merkel til en tandløs kansler, lyder det fra Ole Ryborg.

  25. Tre polske regioner opgiver LGBT-fri zoner efter EU-pres

    Tre regioner i Polen har mandag stemt for at sløjfe de omstridte bestemmelser, der erklærer deres områder for 'LGBT-frie zoner'.

    Det skriver det polske nyhedsbureau Pap ifølge Ritzau.

    Skridtet fra de tre regioner kommer efter pres fra EU, der har advaret om, at de pågældende regioner kan miste økonomisk støtte fra EU.

    Flere af Polens regioner meddelte i 2019, at de nu var fri for det, de selv betegnede som LGBT-ideologi.

    Men det bragte Polen på kollisionskurs med EU, der holder fast i, at det er et brud på europæisk lov at diskriminere folk på grundlag af deres seksualitet.

  26. R. Kelly kendt skyldig i menneskehandel og seksuelle overgreb

    R. Kelly under mandagens retsmøde i Brooklyn, hvor juryen afgav sin dom. (Foto: JANE ROSENBERG © Ritzau Scanpix)

    'I Believe I Can Fly'-sangeren R. Kelly er mandag aften blevet kendt skyldig i en omfattende sag om menneskehandel og seksuelle overgreb.

    Det skriver nyhedsbureaet Reuters.

    Retssagen mod den tidligere R&B-stjerne begyndte den 18. august. Her var han tiltalt for en lang række forhold – blandt andet voldtægt, menneskehandel og seksuel misbrug af kvinder og mindreårige piger.

    Mandag blev han ved en domstol i Brooklyn dømt skyldig i samtlige anklager.

    Sagen mod sangeren eksploderede i begyndelsen af 2019, da dokumentaren 'Surviving R. Kelly' udkom. Her stod flere kvinder frem og anklagede R. Kelly for at have begået overgreb mod dem.

    R. Kelly nægter sig skyldig i alle forhold. Strafudmålingen finder sted 4. maj næste år, og ifølge CNN kan sangeren risikere at blive idømt flere årtiers fængsel.

  27. Islandsk profil forlænger AGF's sejrsstime

    AGF’s islandske profil, Jón Dagur Thorsteinsson, blev mandag aften helten for aarhusianerne, da kantspilleren stod for kampens eneste scoring i en 1-0-sejr over Sønderjyske.

    Hjemme på Ceres Park fortsatte AGF den gode stime efter en svær sæsonstart, og de hvide gik dermed sejrrigt fra banen for tredje superligakamp i træk.

    De tre point falder på et tørt sted i det aarhusianske, hvor AGF nu springer helt op på syvendepladsen med 12 point efter ti runder.

    Sønderjyske hænger fast i bunden med otte point som næstsidst i tabellen.

  28. Navalnyj nomineret til EU's menneskerettighedspris

    Den fængslede russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj er blandt de nominerede til EU's menneskerettighedspris, Sakharov-prisen.

    - Det er afgørende, at vi bekræfter vores utrættelige støtte til Navalnyj og understreger, at hans velvære er Putins ansvar, siger den hollandske EU-politiker Peter van Dalen.

    Den russiske Putin-kritiker blev i august 2020 forgiftet med en dødelig nervegift under en rejse i Rusland. Flere vestlige nationer mener, at Rusland stod bag attentatet.

    Ud over Navalnyj tæller årets nominerede også en gruppe afghanske kvinder, den bolivianske politiker Jeanine Añez og den britiske ngo Global Witness.

    Vinderen bliver offentliggjort den 21. oktober.

  29. Politisk kompromis og degradering løste regeringskrise i Grønland: Nu venter slagsmålet om afgiften på hellefisk

    Pele Broberg var indtil i dag ansvarlig for udenrigsområdet i den grønlandske regering. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Grønland har den seneste uge været gennem lidt af en regeringskrise.

    For forrige søndag satte Pele Broberg - den ansvarlige for udenrigsområdet i den grønlandske regering - sindene i kog med et interview i Berlingske.

    Et interview, hvor han blandt andet blandt andet luftede tanker om, at kun folk med inuit-baggrund skal kunne stemme ved en eventuel fremtidig løsrivelsesafstemning. Og hvor han sagde, at han ikke længere ville bruge ordet rigsfællesskab om relationen mellem Danmark og Grønland.

    For det har ifølge ham intet med et fællesskab at gøre. Derimod er der tale om dansk overherredømme i Grønland, mener han. Og så skal Grønland på sigt overtage Danmarks plads i Arktisk Råd.

    Det faldt dog ikke i god jord hos Brobergs regeringspartnere i Grønlands største parti, IA, og landsstyreformand Mute B. Egede. I dag tog sidstnævnte konsekvensen og fjernede Broberg fra udenrigsområdet i regeringen.

    Pele Broberg (til højre) og Mute B. Egede (ved siden af ham) holdt i maj et fælles pressemøde med USA's udenrigsminister, Antony Blinken (nummer to fra venstre) og Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (til venstre). (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

    - Vi har i koalitionen haft en dialog og er blevet enige om at gøre dette. Det vigtigste for os er, at vores mål og visioner er i føresædet. Og ikke mindst, at vi arbejder for landets og befolkningens bedste, sagde landsstyreformand Mute B. Egede tidligere i dag.

    Pele Brobergs interview gav nemlig med det samme problemer i den grønlandske regering. For ikke kun regeringspartneren med landsstyreformanden i spidsen var utilfreds. Regeringens støtteparti, Atassut, meddelte kort efter, at de ønskede Brobergs afgang.

    Alternativet var, at man enten udskrev nyvalg eller lavede en mindretalsregering kun med IA.
    Kim Bildsøe Lassen

    Og det førte altså til, at han i dag mistede ansvaret for både udenrigsområdet og klima, mens han fortsat har ansvaret for erhverv og handel.

    - Ingen har lyst til nyvalg. Så det handlede om at prøve at finde et kompromis, alle kunne leve med, uden at det medførte, at man måtte gå til en yderlighed og udskrive valg, siger DR's nyhedsvært Kim Bildsøe Lassen, der dækkede det grønlandske valg i april tæt.

    Som en del af kompromiset har Pele Brobergs parti, Naleraq, i stedet fået et ekstra medlem af regeringen.

    - Alternativet var, at man enten udskrev nyvalg eller lavede en mindretalsregering kun med IA. Og det anså alle for at være meget problemfyldt, siger Kim Bildsøe Lassen.

    Ifølge Ulrik Pram Gad, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og forsker i Rigsfællesskabets forandring, skal man da også se dagens udvikling i Grønland i det lys, at landet de seneste ti år har haft meget skiftende regeringskonstellationer.

    - Den nye regeringskonstellation med IA og Naleraq sagde, at nu ville man have længerevarende aftaler og forlig, så man fik noget stabilitet og gennemført noget politik i stedet for at skifte linje hver tredje måned, siger han.

    Og derfor har man villet gå langt for ikke at skulle ud i et nyt valg.

    - Det her viser, at de er ret villige til at bøje sig mod hinanden, siger han og understreger, at det er et "meget profileret" område, Pele Broberg har accepteret at få taget fra sig.

    Et område, der i grønlandsk sammenhæng er rart at have, fordi man kan stille mange krav og profilere sig uden selv at skulle levere, fordi en del af udenrigspolitikken er i danske hænder.

    Mute B. Egede blev landsstyreformand i Grønland efter valget i april (Foto: Kim Dang Trong © DR)

    Han vurderer, at det især var Pele Brobergs udtalelser om stemmeret, der fik bægeret til at flyde over for de andre grønlandske partier.

    For selvom det var en provokation at omtale et "dansk overherredømme", så kunne han nok være sluppet afsted med den del. Men han sagde også, at kun grønlædere og deres efterkommere skulle have stemmeret, når man skal stemme om grønlandsk selvstændighed.

    - Der kan vi se nu, at sådan tænker de andre partier ikke. De vil have, at andre også er inkluderet i et fremtidigt Grønland. Det var jo reelt et etnisk renset nationsbegreb, Broberg omtalte. Det bliver politisk uacceptabelt, siger Ulrik Pram Gad.

    Men selvom det er lykkedes landsstyreformand Mute B. Egede at få Pele Broberg og hans parti til at acceptere at miste udenrigspolitikken, så kan der stadig være problemer forude for de to regeringspartier.

    Det bliver et kæmpe slagsmål.
    Kim Bildsøe Lassen

    For ifølge Kim Bildsøe Lassen står de to partier meget langt fra hinanden.

    - Det grønlandske valg kom til at handle meget om, om der skal udvindes uran i Grønland. Det er de to partier enige om, at det skal der ikke. Men de er uenige på stort set alle andre områder, siger han.

    Derfor bliver efteråret også spændende i grønlandsk politik. For de to partier skal blive enige om en ny finanslov, og særligt ét område ser ud til at kunne ende i en stor konflikt - afgiften på hellefisk.

    - Det bliver et kæmpe slagsmål, vurderer Kim Bildsøe Lassen.

    Og forsker Ulrik Pram Gad er enig.

    - IA vil have penge i landskassen og sikre fiskeriets bæredygtighed med en højere hellefiskafgift. Naleraq har omvendt nogle medlemmer, der siger, at fiskerne selv skal have lov at beholde de penge, siger han.

    Derfor kan det blive "virkelig sprængfarligt", fordi det i modsætning til udenrigspolitikken handler om pengepungen for rigtig mange grønlændere.

    Han vurderer dog, at det alligevel kan lykkes de to partier at blive enige i den kommende tid.

    - I dag lykkedes det dem at detonere den her politiske bombe. Og det er et tegn på, at de rigtig gerne vil. Så kan de nok også håndtere den næste, siger han, men understreger:

    - Alt kan ske i grønlandsk politik.

  30. Improviseret takeaway-menu sikrer dansker sølv ved kokke-VM

    Her er det danske hold bestående af (fra venstre) assistent Sebastian Holberg Svendsgaard, kandidat Ronni Vexøe Mortensen, medhjælper Olivia Thorbek Jensen og træner Rasmus Kofoed. (Foto: Claes Bech Poulsen)

    Danmark vinder andenplads ved det uofficielle VM for kokke, Bocuse d'Or, der netop er løbet af stablen i Lyon.

    Med kokken Ronni Vexøe Mortensen i front har det danske hold trænet i knap tre år til konkurrencen, som Frankrig vandt førstepladsen i - og Norge tredjepladsen.

    Det er de skarpeste og allerhårdeste kokke i verden, der er tilstede til Bocuse d'Or.
    Ole Troelsø, madanmelder

    - Jeg er megastolt over vores præstationer. Vi har virkelig kæmpet for det hele vejen igennem. Jeg er benovet over at komme op på skamlen, fortæller Ronni Vexøe Mortensen.

    Danmarks kandidat, Ronni Vexøe Mortensen, arbejder til daglig på den trestjernede Michelin-restaurant Geranium. Han fik sølv ved det europæiske Bocuse d'Or i 2019 og kvalificerede sig derved til VM. (Foto: Bocuse d'Or)

    Sammen med resten af holdet, der også tæller assistenten Sebastian Holberg Svendsgaard og træner Rasmus Kofoed, har han arbejdet intensivt på den hemmelige menu, som de skulle tilberede og præsentere for dommerpanelet i Lyon.

    Ved årets Bocuse d'Or skulle hvert hold kreere en fadservering samt en menu med takeaway som tema, hvor blandt andet cherrytomater og oksebov skulle være gennemgående elementer.

    Alle hold fik præcis fem timer og 35 minutter at tilberede deres menuer foran et stort livepublikum.

    Det har krævet en intensiv træning over knap tre år, fortæller Ronni Vexøe Mortensen.

    - Vi har lavet menuen omkring 100 gange. Det har været en hård rejse, mentalt og fysisk.

    Den danske delegation skulle forsvare den førsteplads, som den danske kok, Kenneth Toft-Hansen, vandt i 2019 sammen med hæderen som verdens bedste kok.

    På den sølvvindende menu improviseret over emnet 'takeaway' indgik der blandt andet pandestegt reje, grillet olie, syltet selleri, perler af cherrytomater og den ærkedanske klassiker rygeost. (Foto: Claes Bech Poulsen)

    Men selvom Frankrig endte med at tage guldet i år, så er der ikke noget at ærgre sig over, mener madanmelder Ole Troelsø, der har fulgt Bocuse d'Or tæt.

    - Det er virkelig, virkelig flot. Det er de skarpeste og allerhårdeste kokke i verden, der er tilstede til Bocuse d'Or, fortæller han og sammenligner begivenhedens tyngde og betydning med racerløbet Formel 1.

    - Det kræver jo en enorm disciplin. Det danske hold har jo trænet og trænet, og Frankrig er jo historisk set nogle af de rigtig tunge kandidater.

    Danmark vandt første gang guld i 2011, hvor Rasmus Kofoed hev det hjem.

    Det var skelsættende for den status som Danmark har i dag, når der falder hæder i fingastronomiske cirkler, mener Ole Troelsø.

    - Før Rasmus Kofoed placerede Danmark sig jo sjældent helt godt. I dag er vi jo oppe i toppen af det gastronomiske klassement. Vi har vænnet os til, at vi kan gøre os gældende.

    På fadserveringen, hvor oksebov skulle indgå, indgik der blandt andet vilde svampe, peberrod, karljohan-gelé, syltede ramsløg og glaskål. (Foto: Claes Bech Poulsen)
  31. Sjælden nervesygdom uden kur: Hvad er ALS?

    Omkring 400 mennesker i Danmark har det.

    Den sjældne, dødelige nervesygdom ALS.

    Mange kender sygdommen som den Stephen Hawking, den verdensberømte og nu afdøde teoretiske fysiker, led af. Han fik ALS som 21-årig, men levede højst usædvanligt, indtil han blev 76 år.

    Desværre har de fleste med ALS ikke de samme udsigter til et langt liv. Flere, der arver sygdommen, kan leve i 10-15 år.

    Men det er kun én ud af ti, der arver ALS. Størstedelen bliver ramt af sygdommen ud af det blå.

    Og kun én ud af fem af dem lever i mere end fem år. Men hvad er ALS? Det svarer vi på i videoen over artiklen.

  32. Indsats mod kødædende bakterier på vej: ’Nu træder vi speederen i bund’

    DR har i en dokumentar vist, hvordan læger i flere tilfælde har overset symptomer på kødædende bakterier - med fatale konsekvenser til følge. (Foto: Grafik: Nathalie Nystad)

    Symptomerne på kødædende bakterier skal sidde på rygraden, når læger og andre sundhedsansatte møder patienter med den alvorlige lidelse.

    Det understreger direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri, efter DR i en dokumentar har vist, hvordan sundhedspersonale flere gange har overset symptomer på kødædende bakterier.

    Styrelsen for Patientsikkerhed går nu sammen med Sundhedsstyrelsen og regionerne i gang med at udarbejde en såkaldt national instruks om den sjældne lidelse.

    Instruksen skal sikre, at for eksempel vagtlæger og visiterende personale på hospitalers akutafdelinger ved, hvornår de skal mistænke kødædende bakterier, og at de med det samme skal sende patienterne til operation for at få fjernet inficeret væv.

    - I første omgang målretter vi arbejdet mod det visiterende personale. Men dermed ikke sagt, at vi ikke også kan kigge længere frem i den kæde, der er, når en patient kommer ind og skal behandles. For der kan også være forsinkende led andre steder i systemet, siger Anette Lykke Petri.

    Kødædende bakterier kan sprede sig med fem til ti centimeter i timen, mens bakterierne ødelægger kroppens væv.

    Hurtig diagnose og behandling er afgørende, da lidelsen meget hurtigt kan blive livstruende, siger overlæge i infektionssygdomme og klinisk lektor ved Aarhus Universitet Carsten Schade Larsen.

    - Det er en infektion, der breder sig lynhurtigt, og tiden er en afgørende faktor for, hvor god prognosen for overlevelse er, siger han.

    Et symptom på infektion med kødædende bakterier er ubærlige smerter. Men flere sundhedspersoner fik ikke koblet Henrik Winthers smerter sammen med den sjældne lidelse.

    I 2014 døde 44-årige Henrik Winther fra København, efter han blev inficeret med kødædende bakterier efter en knæoperation.

    Da han ringede til akuttelefon 1813 med ubærlige smerter, foreslog vagtlægen ham at drikke en kop the eller kakao og kontakte hospitalet dagen efter.

    Under et døgn senere var Henrik Winther død.

    "Det, jeg kan udelukke, det er alle de farlige ting," sagde lægen hos akuttelefon 1813 i samtalen, som du kan høre klip fra herunder:

    Henrik Winthers dødsfald blev indberettet som en såkaldt utilsigtet hændelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, der indsamler viden om, hvad der går galt i sundhedsvæsenet.

    Styrelsen har fra 2011 til november 2020 behandlet 66 indberetninger om utilsigtede hændelser i sygdomsforløb med kødædende bakterier.

    36 af de utilsigtede hændelser omhandler forsinket diagnose eller forsinket behandling. Det kan for eksempel skyldes, at en læge har overset symptomer, at patienten først er blevet sat i behandling for en anden lidelse, eller at der ikke har været en ledig operationsstue.

    - 66 utilsigtede hændelser er meget i min optik, fordi de har nogle alvorlige konsekvenser for de personer, som bliver berørt, siger læge og ph.d. i kødædende bakterier Marco Bo Hansen, der er forskningsleder i virksomheden Sani Nudge.

    Marco Bo Hansen har sammen med andre eksperter efterlyst en national indsats, som skal skærpe opmærksomheden på den sjældne lidelse og ensarte behandlingen på tværs af sundhedsvæsenet.

    - Det skal være sådan, at vi som borgere modtager ensartet behandling, uanset hvor i Danmark vi bliver indlagt, siger han.

    Og det er netop det, der er målet med den nationale instruks, fortæller Anette Lykke Petri.

    - Set i bakspejlet er det selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi ikke tidligere har prioriteret arbejdet med kødædende bakterier. Men vi har jo så til gengæld prioriteret arbejde med andre og mindst lige så alvorlige sygdomme, som rammer endnu flere end kødædende bakterier. Men nu træder vi speederen i bund i forhold til arbejdet med den nye nationale instruks, siger hun.

    FAKTA: Hvad er en instruks?

    • Sundhedsfaglige instrukser er et arbejdsredskab, som sundhedspersoner bruger i det daglige arbejde til at søge viden om, hvordan de skal agere i forskellige situationer.

    • Instrukserne kan blandt andet beskrive procedurer for håndhygiejne, opbevaring af medicin, hvordan en sygdom skal behandles, eller redegøre for, hvordan ansvar og opgaver skal fordeles mellem sundhedspersoner i specifikke situationer.

    Formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner Karin Friis Bach (R) er enig i, at der er behov for klare instrukser, som skærper sundhedspersonalets opmærksomhed på lidelsen.

    Derudover er det vigtigt at sikre, at erfaringer bliver delt, og at alle dele af sundhedsvæsenet lærer af hinandens fejl, siger Karin Friis Bach:

    - Sundhedsvæsenet er jo betjent af mennesker, så selvfølgelig kan der ske menneskelige fejl. Men det, der er det vigtige for os, er, at vi lærer, hver gang noget er gået galt, så vi hele tiden bliver så gode som overhovedet muligt.

    Ud over arbejdet med en national instruks, der ventes afsluttet i løbet af nogle måneder, er Styrelsen for Patientsikkerhed og regionerne i gang med at se på, hvordan man kan fjerne forsinkende led i arbejdsgangene ved tidskritiske sygdomme som kødædende bakterier.

  33. Er vægttab eller motion den sundeste løsning mod overvægt? Nu har forskere et svar

    Slankekure giver mange mennesker yoyo-vægt. En svingende vægt øger risikoen for diabetes, fedtlever og tab af muskelmasse. (Foto: Science Photo Library)

    Det vigtigste er, hvor meget du bevæger dig. Ikke hvad vægten siger.

    Det er i hvert fald, hvad en ny undersøgelse fra Arizona State University er kommet frem til.

    Raske og sunde kroppe findes i alle former og størrelser.
    Glenn Gaessor, professor i motionsfysiologi

    Her konkluderer forskerne, at fysisk aktivitet er bedre til at mindske sundhedsrisikoen ved overvægt, end hvis du kaster dig ud i et vægttab.

    - Folk skal vide, at man også kan være fit, selvom man har ekstra fedt. Raske og sunde kroppe findes i alle former og størrelser, lyder det fra Glenn Gaesser i en pressemeddelelse. Han er en af forskerne bag undersøgelsen.

    Forskerne har sammenlignet metastudier, hvor de har sat vægttab over for fysisk aktivitet.

    Her har de undersøgt, hvad der er mest effektivt minimerer risikoen for eksempel diabetes, forhøjet blodtryk og for tidlig død.

    Og de er kommet frem til, at fysisk aktivitet er den største faktor.

    Med andre ord kan du godt have en stor krop, men stadig være sund, hvis du har en aktiv livsstil. Det er Jens Troelsen, der er Institutleder for Idræt og Biomekanik hos Syddansk Universitet, enig i.

    - Det gør ikke noget at have lidt ekstra på sidebenene, hvis man til gengæld motionerer og får pulsen op et par gange om ugen. Det er en måde, man kan kompensere for sin overvægt, siger han.

    Undersøgelsen er designet til at vælge enten vægttab eller fysisk aktivitet som den største spiller. Og selvom den fysiske aktivitet er løbet af med sejren, betyder det ikke, at vægttabet kan være lige meget.

    Det understreger Fergus Guppy, der er seniorlektor i humanfysiologi fra Brighton Universitet i England. Han anbefaler fortsat en kombination af vægttab og fysisk aktivitet til overvægtige.

    - Beskeden om, at øget træning er en god ting, er korrekt, men det skal være i forbindelse med vægtkontrol. De to i samspil er uden tvivl mere gavnlige, siger han.

    Den nye undersøgelse peger på, at mange der taber sig, har tendens til at tage kiloene på igen.

    - Mange bruger intensive slankekure for at tabe mange kilo ad gangen. Men når kuren slutter, sniger de gamle vaner sig tilbage i hverdagen, og derfor kommer kiloene på igen, forklarer han.

    Fænomenet bliver kaldt ‘yoyo’-vægt. Det er bestemt heller ikke sundt for din krop at svinge op og ned i vægt hele tiden. Faktisk er ‘yoyo’-vægten forbundet med øget risiko for diabetes, fedtlever og mindre muskelmasse.

    - En slankekur er meget på timebasis. Hver gang vi skal spise, skal vi skal tænke os om og modstå fristelser. Men fysisk aktivitet er mere på ugebasis, hvor du skal af sted to til tre gange om ugen. Derfor kan det være et godt redskab, siger Jens Troelsen.

    Derfor er en livsstilsomlægning den rette vej. Men er du ikke klar til at vende alle dine vaner på hovedet, kan det være et godt sted at starte med motion to-tre gange om ugen.

    Hvis du i forvejen er overvægtig og har lyst til at komme i gang med at dyrke motion, har Jens Troelsen et par råd.

    - Den ekstra vægt belaster og slider på dine knæ og hofter. Derfor er det en god idé at undgå aktiviteter, hvor du skal bære din egen vægt, som for eksempel løb, siger han.

    I stedet for kan du hoppe på hverdagscyklen eller mountainbiken - eller tage en ugentlig tur i svømmehallen.

    - Det kan være godt at starte med at integrere så meget bevægelse ind i hverdagen som muligt. Cykle i skole eller på arbejde, tage trappen, gå ned for at handle eller stå op på jobbet. Det hele tæller, siger Jens Troelsen.

  34. 2.500 deltager i stor international øvelse for specialstyrker i Danmark

    Nordeuropas største militærøvelse for specialstyrker finder sted i Danmark over den næste halvanden uges tid.

    2.500 udenlandske soldater fra 13 nationer kommer til Danmark - og både skibe, gummibåde og fly vil også være en del af øvelsen "Night Hawk".

    Der kan derfor de kommende dage høres både larm og eksplosioner, når jægersoldater, frømænd og andre soldater træner i det danske terræn, advarer Forsvaret.

    Det danske forsvar deltager med enheder fra Specialoperationskommandoen, søværnet, hæren, flyvevåbnet og Hjemmeværnet.

  35. VIDEO Unge venter op til 19 uger på psykologhjælp

    Er du ung og lider af angst eller depression, skal behandlingen være på statens regning.

    Det er budskabet bag den gratis psykologordning, som regeringen og partierne bag dette års finanslov har gjort permanent, så den nu gælder for unge under 25 år, der lider af angst eller depression. Før kørte ordningen kun som forsøg for de 18-21-årige.

    Men når de unge søger hjælp, bliver de mødt af ventetid i flere måneder.

    Lige nu er ventetiderne på psykologhjælp nemlig rekordlange landet over. I den region med længst ventetid må man vente helt op til 19 uger for at få den første tid hos psykologen. Og ventetiden kan få alvorlige konsekvenser:

    - Når de unge skal vente lang tid på at få hjælp, risikerer de at blive mere syge. Og det resulterer i både længere og dyrere behandlingsforløb, fortæller Sonja Breinholst, lektor på Københavns Universitet og leder af Center for Angst.

    Og dem der skal løse problemet?

    De diskuterer stadig, hvordan vi overhovedet er endt her.

    Se videoen og forstå det system, som mange unge lige nu sidder fast i.

  36. Telefonlinjen til lægevagten i Region Hovedstaden virker igen efter nedbrud

    Tidligere på aftenen brød telefonlinjen 1813 til lægevagten ned i Region Hovedstaden.

    Men nu er den tekniske fejl på telefonsystemet løst.

    - Der er derfor igen normalt drift på Akuttelefonen, skriver regionen på Twitter.

  37. Advarer om 'vulkan-turister' på La Palma: De optager sengepladser, der kan bruges til evakuerede lokale

    Vulkanudbruddet på den spanske ø La Palma har forårsaget ikke bare en strøm af lava, men nu også en strøm af turister.

    Sammen med mange journalister flokkes "vulkan-turisterne" på vejene tæt på vulkanudbruddet for at få de bedste fotos.

    Og nu advarer de spanske myndigheder mod de tilstrømmende turister. De optager nemlig sengepladser på hoteller, mens lokalbefolkningen, der bliver evakueret, kæmper med at finde steder at overnatte.

  38. Korrespondent: Tyske kongemagere vil forlange en så høj pris som overhovedet muligt

    Selv om det tyske valg er afsluttet, er valget langt fra afgjort.

    For med 25,7 procent af stemmerne til Socialdemokraterne fra SDP og 24,1 til det kristenkonservative CDU/CSU kan ingen af de to store partier mønstre et flertal.

    Det kan de til gengæld, hvis de får partierne De Grønne og FDP med, og derfor står de to partier i en ganske gunstig position som mulige kongemagere.

    - De vidste godt, at de kunne ende med at blive kongemagere, og nu ser de, at der bliver bejlet til dem, siger Michael Reiter, DR's Tyskland-korrespondent.

    - Så de vil uden tvivl gøre alt, hvad de kan for at finde sammen, så de kan forlange en så høj pris som overhovedet muligt fra enten socialdemokraterne eller de kristenkonservative.

    Hør Michael Reiter forklare situationen for de to mulige kongemagere:

  39. Joe Biden får sit tredje vaccinestik

    Præsident Joe Biden modtog sit tredje vaccinestik for rullende kamera i Det Hvide Hus. (Foto: Kevin Lamarque © Ritzau Scanpix)

    USA's præsident, Joe Biden, har netop modtaget sit tredje vaccinestik mod coronavirus, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Det sker få dage, efter at USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) anbefalede et tredje stik - det såkaldte "booster-stik" - til udvalgte befolkningsgrupper.

    Anbefalingen gælder blandt andet kronisk syge og amerikanere over 65 år.

    Det skal øge immuniteten ved vaccinen og beskytte yderligere over for smitte med coronavirus.

    Den 78-årige præsident sagde i sidste uge, at han ville få sit tredje stik snart.

    - Det er svært at anerkende, at jeg er over 65, men jeg vil få mit booster-stik, sagde Joe Biden fredag ifølge CNN.

  40. Dansk sølv ved kokke-VM

    Det franske kokketeam (i midten) jubler over guldet - de er flankeret af Danmark til venstre og Norge til højre. (Foto: OLIVIER CHASSIGNOLE © AFP or licensors)

    Ronni Vexøe Mortensen fik sølv ved Bocuse d’Or, som er det uofficielle VM for kokke.

    Vinder af kokke-VM blev den franske kok Davy Tissot - mens Norge snuppede bronzen.

    Ronni Vexøe Mortensen er til daglig souschef på den trestjernede restaurant, Geranium.

    5 timer og 35 minutter havde hvert hold til at tilberede deres menuer, som de forberedte hjemmefra inden for kategorierne 'Takeaway' og 'Kød'.

    Konkurrencen finder sted hvert andet år i Lyon i Frankrig.

    I 2019 vandt den danske kok Kenneth Toft-Hansen guld.

  41. 40 år efter drabsforsøg: Nu står Reagans attentatmand overfor en fuld løsladelse

    John Hinckley Jr. ankommer til en domstol i Washington i 2003. (Foto: Brendan SMIALOWSKI © Scanpix Denmark)

    Manden, der i 1981 forsøgte at dræbe den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan, kan nu se frem til at leve et liv helt uden restriktioner.

    Det har en domstol i Washington afgjort, skriver nyhedsbureaet AP.

    John Hinckley Jr. blev i 2016 udskrevet fra et psykiatrisk hospital, hvor han var idømt forvarring efter at være blevet erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket, da han som 25-årig affyrrede skud mod den tidligere præsident.

    Vurderingen lød i 2016, at Hinckley ikke længere var sindssyg.

    Siden udskrivningen har han dog været dømt til fortsat at leve under restriktioner, der blandt andet betyder, at læger og terapeuter overvåger hans mentale tilstand, og at han ikke må eje en pistol.

    Men fra næste år kan den i dag 66-årige John Hinckley Jr. leve et liv uden overvågning, hvis han fortsætter med at være mentalt stabil, har en dommer afgjort.

  42. Afghanistans FN-ambassadør trækker sig fra talerstolen ved generalforsamling

    Uenighed om, hvem der skal repræsentere Afghanistan i FN, kommer efter alt at dømme til at betyde, at resten af verden ikke hører fra landet ved dette års samling i FN's Generalforsamling.

    Det oplyser diplomater i FN til nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

    Ghulam Isaczai er Afghanistans nuværende FN-ambassadør. Han er udpeget af Afghanistans tidligere regering, der i sidste måned blev væltet af den islamistiske bevægelse Taliban.

    Isaczai har meddelt, at han ikke stiller sig på talerstolen mandag, som det ellers var planen. Det skete umiddelbart uden videre forklaring.

    Taliban har ønsket at nominere bevægelsens talsmand Suhail Shaheen som Afghanistans nye FN-ambassadør. Det har FN endnu ikke taget stilling til.

    Samtidig har den nuværende FN-ambassadør, Ghulam Isaczai, bedt om at få forlænget sin akkreditering i FN og blive siddende.

  43. I morgen kan man igen søge tilskud til klimavenlige forbedringer af boligen

    Nu er der igen mulighed for at søge tilskud til klimavenlige forbedringer af boligen. For eksempel en varmepumpe, isolering eller nye vinduer.

    Sidste gang, der var mulighed for at søge tilskud, var i april, og her måtte mange vente i flere timer ved computeren - og en del kom slet ikke igennem.

    Styrelsen anbefaler, at man tager plads i det digitale venteværelse helt op til en time, inden runden formelt begynder.

  44. LÆS SVARENE om regeringsdannelse i Tyskland: 'Merkel kan teknisk set sagtens komme til at holde jul og nytår som kansler'

  45. Pludselig stoppede mystiske kast med genstande mod danskere på svensk motorvej

    - Vi arbejder fortsat løbende på E65, og vi holder naturligvis fast i efterforskningsarbejdet, udtaler svensk politi.

    118 gange i år er et køretøj blevet ramt af en genstand på den svenske motorvej E65 mellem Malmø og Ystad i Skåne.

    Men siden den 21. august har der ikke været et eneste tilfælde, og det undrer politiet på den anden side af Øresund.

    - Vi arbejder fortsat løbende på E65, og vi holder naturligvis fast i efterforskningsarbejdet, men vi har ikke nogen mistænke eller anholdte, siger Ewa-Gun Westford, der er talsperson for politiet i Region Syd.

    De første meldinger om stenkast på E65 kom i april, og i langt de fleste tilfælde er det danske biler, som er blevet ramt af kastene, som virkelig tog fart hen over sommeren.

    Politiet er heller ikke kommet nærmere et motiv, og man kan heller ikke sige, hvorfor kastene tilsyneladende er stoppet.

    - Det er også en ting, vi ikke har svaret på endnu. Men vi spekulerer selvfølgelig. Det er dog ikke spekulationer, som vi går ud med. For hvis vi gør det, så kan det godt ende med at blive lidt af en sandhed, siger Ewa-Gun Westford.

    Det er tidligere blevet rapporteret, at det var på strækningen mellem Skurup og Ystad - markeret med sort - at mange af stenkastene fandt sted.

    Den pågældende strækning benyttes især af danskere, der skal til og fra Bornholm, og de mange episoder har gjort mange af bilisterne nervøse.

    En af dem er pendler Adam Kofoed Månsson, som i sommer blev ramt af en genstand to gange på bare tre uger, og derfor tog han en omvej.

    - Jeg har ikke modet til at tage chancen. Jeg tør ikke at køre vejen længere, sagde han til DR Nyheder i juni.

    I dag kører Adam Kofoed Månsson oftest stadig en omvej.

    - Jeg har faktisk kørt en omvej siden. Jeg er stort set lige begyndt at køre motrovejen igen. Jeg synes stadigvæk, at det her er noget rigtigt rod.

    Adam Kofoed Månsson bor i Køge, men arbejder på Bornholm, hvilket kræver, at han tager turen gennem Skåne en til to gange ugentligt.

    Få dage før den 21. august, da den seneste episode fandt sted, kørte han gennem E65.

    - Så tænkte jeg, at det må jeg hellere stoppe med og køre en anden vej. Men nu er jeg så småt begyndt at køre på motorvejen igen. Det er jo den hurtigste vej, og så tænker jeg også på lokalbefolkningen i alle de små byer, man så er nødt til at køre igennem, fordi der er nogen, der ikke kan opføre sig ordentligt.

    Hvis han har sine børn med i bilen, holder han sig fra motorvejen.

    Svensk politi har tidligere vurderet, at stenkast mod danske biler udgør omkring 95 procent af alle sager på strækningen.

    Forruden på danske Adam Kofoed Månssons bil efter den blev ramt af en sten på motorvejen i Sverige.

    Stenkast fra broer mod biler på motorvejen ses også med jævne mellemrum i Danmark.

    Blandt andet på Fyn, hvor det for fem år siden endte fatalt, da en tysk familie blev ramt af stenkast på Fynske Motorvej. En kvinde døde, mens en mand blev svært invalideret.

    Dengang blev der kastet to betonfliser, der var cirka 30 kilo tunge, og to mindre sten på hver 9,5 kilo. Gerningsmændene er aldrig blevet fundet, men alligevel er det oplagt for svensk politi at tale med Fyns Politi, fortæller Ewa-Gun Westford fra politiet i Region Syd.

    - Vi er i dialog med dansk politi. Vi kommunikerer både med Rigspolitiet og Fyns Politi. På Fyn har de haft problemer med stenkast, og de har arbejdet med det her, så det handler om, at vi udveksler informationer og erfaringer, siger Ewa Gun-Westford.

    Hos Fyns Politi bekræfter man, at man har taget en snak med de svenske kolleger.

    - Vi har talt med svensk politi for at høre, om der var sammenfald i frengangsmetoderne på den svenske og den fynske del. Formentligt er det dog ikke tilfældet, for på Fyn har det som udgangspunkt været kast fra broer, hvorimod det tyder på, at kastene er sket fra åbent land på jorden i Sverige, fortæller politikommissær Jack Liedecke.

    I sagen fra Fyn i 2016 var parrets søn også i bilen. Han slap dog uskadt fra stenkastet.

  46. Kansler-kamp kan gøre Tysklands næste leder tandløs i EU

    Resultatet af søndagens tyske valg endte på en sådan måde, at det potentielt kan få store konsekvenser for resten af Europa. For det er endnu uvist, om det bliver socialdemokraten Olaf Scholz (tv.) eller kristendemokraten Armin Laschet (th.), der bliver ny kansler. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

    - Jeg håber en ny regering kan være klar til jul. Hvis det er muligt.

    Sådan lød det, da de tyske socialdemokraters kanslerkandidat, Olaf Scholz, mandag gjorde status over de regeringsforhandlinger, som nu skal i gang i Tyskland efter søndagens valg til Forbundsdagen. Er man tysk vælger eller politiker er der måske ikke så meget at sige til udmeldingen fra Olaf Scholz.

    Resultatet af søndagens tyske valg endte på en sådan måde, at det potentielt kan få store konsekvenser for resten af Europa.
    Ole Ryborg, EU-korrespondent

    De tyske regeringsforhandlinger bliver besværlige, og lige nu peger alt i Tyskland på, at der i de kommende måneder skal gøres forsøg på at danne en regering med hele tre partier:

    Miljøpartiet De Grønne, det liberale FDP-parti og så enten socialdemokraterne eller kristendemokraterne med Armin Laschet i spidsen som det tredje og største parti – som også er det parti, der indtager kanslerposten.

    Besværlige og langvarige regeringsforhandlinger er ikke noget nyt for EU-samarbejdet. Men der er kæmpestor forskel på, om det er lille Belgien, som bruger flere end 500 dage på at forhandle en ny regering på plads, eller om det er store Tyskland, der skal bruge lang tid til en regeringsforhandling.

    Og resultatet af søndagens tyske valg endte på en sådan måde, at det potentielt kan få store konsekvenser for resten af Europa.

    Både på den korte bane og på den lange.

    På den korte bane er de mulige problemer helt åbenlyse.

    Lige nu behandles flere hundrede lovforslag i EU-maskinen om alt fra klima og miljø til forbrugerbeskyttelse og regulering af den digitale sektor. Når EU-lovgivning skal vedtages, kræver det typisk, at der både er opbakning til lovforslaget blandt et stort flertal af EU-landene og fra et flertal af medlemmerne af Europa-Parlamentet.

    Når det er uklart, hvilken holdning Tyskland har i en EU-sag, så er det sværere at få skubbet sagen fremad i EU-systemet.
    Ole Ryborg, EU-korrespondent

    Blandt EU-landene er Tysklands stemme klart den, der vejer tungest. Alene af den grund, at EU-landenes stemmer i høj grad er afhængige af, hvor stort et lands befolkning er.

    Og spørgsmålet er, hvordan tyske ministre kommer til at agere, når der i de kommende måneder er EU ministermøder i Bruxelles? På nogle områder vil der sikkert ikke være den store forskel. Nogle af de ting som forhandles i EU, er emner, hvor der hersker bred konsensus.

    Men på en række områder, eksempelvis klimaområdet, vil tyske politikere være mere tilbageholdende. De kan ikke forpligte Tyskland i nogen retning i EU-forhandlingerne, før man kender den nye tyske regering og dens holdninger til for eksempel klimaspørgsmål, mindsteløn, migration og hvad der ellers er på dagsordenen i EU.

    Så når Olaf Scholz siger, at han håber, at der kan være dannet en ny regering inden jul, så er det på en række områder dårligt nyt for dem, som skal forhandle ny EU-lovgivning på plads i Bruxelles.

    For når det er uklart, hvilken holdning Tyskland har i en EU-sag, så er det sværere at få skubbet sagen fremad i EU-systemet.

    Det er dog ikke lovgivningsprocessen i EU de kommende måneder, som fremkalder de mest bekymrede miner i Bruxelles. Det er derimod udsigten til, at socialdemokraten Olaf Scholz nu vil forsøge at danne en regering med to vidt forskellige partier som de grønne og det liberale FDP.

    FDP var tidligere et meget pro-europæisk parti, men har gennem årene forandret europapolitik ganske betydeligt. Man kan – groft forenklet - sige, at FDP’s EU-politik gennem årene er gået fra at være tæt på den tidligere Venstre-udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens politik og til på en række områder at være tættere på den EU-politik, som Liberal Alliance står for i Danmark i dag.

    Det bliver ikke let for Olaz Scholz at få De Grønne og FDP til at enes om en fælles politik i forhold til nogle af de helt store emner, som står på EU-dagsordenen de kommende år.
    Ole Ryborg, EU-korrespondent

    Det bliver ikke let for Olaz Scholz at få De Grønne og FDP til at enes om en fælles politik i forhold til nogle af de helt store emner, som står på EU-dagsordenen de kommende år.

    På klimaområdet ønsker De Grønne, at der skal investeres milliarder af euro i at bekæmpe klimaforandringerne. FDP mener, at skatterne skal holdes i ro – og gerne sænkes. Så i stedet for at opkræve penge til investeringer i klimakampen vil FDP bekæmpe klimaforandringer gennem innovation og nye opfindelser. Med andre ord to ganske forskellige tilgange til den sag.

    Et andet område, hvor forskellene er enorme, er, når man ser på ønsket om, hvordan EU-landene skal håndtere den enorme statsgæld, som landene har opbygget under coronakrisen.

    Skal EU-landene vende tilbage til den gamle politik med klare regler for, hvor store budgetunderskud der må være i EU og hvor stor en del af statsgælden, som skal afvikles hvert år?

    Eller er behovet for klimainvesteringer og andet så store, at EU´s økonomiske regler bør justeres?

    Ja, siger De Grønne. Nej, siger FDP.

    De europæiske uenigheder mellem de grønne og FDP rækker længere og dybere end bare områder som klima og budgetunderskud. De gælder også områder som beskatning, transport, migration og i det hele taget hele tilgangen til regulering af industri og erhvervsliv.

    Og det store spørgsmål er, hvordan Olaf Scholz har tænke sig at bruge tiden fra nu og frem til jul på at løse uenighederne. For det bliver netop Scholz evner til at håndtere regeringsforhandlingen, som kommer til at blive helt afgørende for, om han nogensinde vil kunne komme i nærheden af at være en lige så stærk og magtfuld tysk kansler som Angela Merkel.

    Forklaringen er egentlig ret enkel, men alligevel helt afgørende. Når Schloz – eller Laschet – skal forsøge at danne regering med både FDP og De Grønne, så kan det ske på to måder:

    Han kan tale hvert emne grundigt igennem med de to partier og få partierne til at ændre deres krav og ønsker og i stedet formulere en ny fælles tysk politik. Hvis det sker – at der faktisk kan formuleres en klar tysk politik på afgørende områder - vil en kansler, uanset om han hedder Scholz eller Laschet, kunne rejse til møder i Bruxelles med en klar tysk holdning. Kansleren kan udstikke kursen - vel vidende, at der er solid opbakning til den tyske holdning i Bundestag.

    Men hvis nu regeringsforhandlingerne frem mod juletid skulle vise sig stadig at være besværlige, og parterne ikke har vist den store vilje til at ændre deres politik, så har Scholz - eller Laschet – også en anden mulighed. Nemlig at danne en regering med et mere upræcist regeringsprogram.

    Eksempelvis hvor der ikke står præcis, hvordan Tyskland ønsker at håndtere de kommende forhandlinger i EU om den såkaldte vækst- og stabilitetspagt, men hvor der i stedet bare i et tysk regeringsprogram står, at den nye tyske regering ønsker at føre en ansvarlig økonomisk politik.

    • Olaf Scholz lod sig hylde af partifællerne i det socialdemokratiske hovedkvarter i går aftes, da det stod klart, at SPD nu er det største parti. Men de er kun et mulehår foran kristendemokraterne i CDU/CSU. (Foto: ODD Andersen © Ritzau Scanpix)
    • Selvom Armin Laschet har ført den kristendemokratiske union CDU/CSU til det absolut værste valgresultat nogensinde og nu kun er næststørste parti, går han stadig efter at blive kansler. Det fortalte han ved partiets valgfest i går aftes. (Foto: CLEMENS BILAN / POOL © Ritzau Scanpix)
    • Annalena Baerbock var De Grønnes første kanslerkandidat nogensinde. Og selvom valgresultatet dømmer hende ude af kanslerkapløbet, har hun ny stor magt over, om kansleren kommer til at hedde Scholz eller Laschet. Den magt vil hun bruge på at få den grønnest mulige regering. (Foto: JENS SCHLUETER © Ritzau Scanpix)
    • Den næste tyske kansler har historisk lav opbakning blandt tyskerne - uanset om det bliver Laschet eller Scholz. Det pointerede Christian Lindner fra det liberale parti FDP i går. Derfor ligger der stor magt hos ham selv og De Grønne, der sammen kan afgøre kanslerspørgsmålet. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    For en politiker som Angela Merkel, som de seneste år har ledet en to-parti-regering med stort flertal i Bundestag, har en løst formuleret tysk europapolitik ofte vist sig at være en fordel. Men for en nyvalgt kansler som Scholz eller Laschet er det langt fra givet, at det samme er tilfældet. Snarere tværtimod.

    For hvordan skal Olaf Scholz eksempelvis agere ved et EU-topmøde, som diskuterer budgetregler, hvis kansleren ved, at uanset hvilket kompromis, der skal laves, så vil det skabe problemer internt i regeringen hjemme i Tyskland?

    Det kan måske virke uvirkeligt, at EU´s absolut største og stærkeste medlemsland også nogle gange kan være det svageste. Men det er faktisk ikke noget ukendt fænomen.
    Ole Ryborg, EU-korrespondent

    Det kan måske virke uvirkeligt, at EU´s absolut største og stærkeste medlemsland også nogle gange kan være det svageste. Men det er faktisk ikke noget ukendt fænomen, og det sker med jævne mellemrum, at en tysk minister i Bruxelles vælger ikke at stemme for en sag på grund af intern uenighed i den tyske regering.

    Mest prominent inden for de seneste år var da forbundskansler Angela Merkel, som den eneste EU-leder, ikke kunne støtte, at hendes partifælle Ursula von der Leyen blev udnævnt til posten som formand for Europa-Kommissionen. Helt enkelt fordi socialdemokraterne i regeringen var imod den udnævnelse.

    Med meget svære regeringsforhandlinger forud venter potentielt en periode i den nærmeste tid, hvor Tyskland ikke sætter sig i spidsen for EU-forhandlinger. Og i nogle sager vil det blive svært at spore fremgange i forhandlingerne, før Tyskland har fået en regering.

    Men den største fokus i forhold til tysk europapolitik ligger ikke i forhold til de kommende måneder. Det gælder det regeringsgrundlag, som bliver aftalt for en kommende tysk regering. Hvis regeringsgrundlaget er klart formuleret, kan en kommende tysk kansler sætte sig i spidsen for det europæiske samarbejde.

    Hvis regeringsgrundlaget ender med at blive et program med uklare og floromvundne formuleringer, hvis primære formål er at dække over, at der er dannet en ny tysk regering, som er grundlæggende uenig om centrale dele af europapolitikken, så kan EU-landene se frem til en ny æra i europæisk politik, hvor man går fra magtfulde Merkel til en tandløs kansler.

  47. EU-dom tvinger regeringen til at sende lovforslag om logning af borgere i høring

    Efter en EU-dom skal Danmark imod regeringens eget ønske ændre reglerne for, hvordan oplysninger om borgere logges.

    Derfor har regeringen nu sendt et lovforslag til ændringen i høring, meddeler justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.

    - Vi foreslår ikke at ændre logningsreglerne af lyst, men fordi vi skal, siger ministeren, der mener, at det vil svække mulighederne for at efterforske kriminalitet.

    EU-Domstolen afgjorde i oktober sidste år, at Danmarks måde at logge på strider mod EU-reglerne.

    I dag er teleselskaber i Danmark forpligtet til at logge teletrafik og udlevere oplysninger, der kan bruges til at bekæmpe kriminalitet, herunder også mindre grov kriminalitet.

    Efter EU-dommen vurderes det, at det fremadrettet ikke er muligt at bede teleselskaberne om at logge oplysninger generelt.

    Selve lovforslaget ventes præsenteret til november.

  48. Zoologisk have i København undersøger fire løveunger - der var to hunner og to hanner

    • To hunner og to hanner viste der sig at være i løvekuldet. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Dyrlæger skulle i dag kønsbestemme løveungerne. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • De fire løveunger blev født for lidt over tre uger siden. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Løveungerne blev undersøgt nøje - og de var alle raske og sunde. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Zooologisk Have har i dag kønsbestemt fire løveunger, der blev født for over tre uger siden.

    Der var to hunner og to hanner i løvekuldet.

    To af løveungerne blev født udendørs og måtte varmes op i bad og med føntørrer, mens løvemoren fødte de to sidste unger.

    Ungerne skal være i stalden med deres mor, indtil de voksne unger på to år skal sendes ud i verden senere på året.

  49. Facebook sætter udviklingen af Instagram for børn på pause

    Facebook, der ejer det sociale medie Instagram, sætter udviklingen af en ny platform for børn under 13 år på pause. Det meddeler selskabet mandag.

    Det sker efter kritik af det planlagte projekt ved navn 'Instagram Kids'.

    - Det vil give os tid til at arbejde sammen med forældre, eksperter, politikere og lovgivere for at lytte til deres bekymringer, siger Instagrams chef, Adam Mosseri, i pressemeddelelsen.

    En artikel i Wall Street Journal baseret på data fra Instagram viste tidligere på måneden, at platformen har en skadelig effekt på teenageres mentale velvære.

  50. Lokale kræver videoovervågning og vagtværn ved Kærshovedgård

    Beboere og erhvervsdrivende i Bording i Midtjylland vil have skabt mere tryghed omkring udrejsecenter Kærshovedgård, der blandt andre huser personer på tålt ophold, og personer der er udvist ved dom.

    Derfor stiller de en række krav til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, der i dag besøger udrejsecenteret.

    Beboerne og de erhvervsdrivende kræver blandt andet, at der kommer vagtværn ved butikker og videoovervågning omkring stationen, i butikker og ved de naboer, der ønsker det.

    Under dagens besøg vil ministeren få overrakt kravene, som 900 ifølge TV 2 har sat deres underskrift på.

    Underskriftindsamlingen kom i stand, efter at ministeren i maj lovede en hjælpende hånd snarest muligt, efter at en plan om et nyt udrejsecenter på Langeland gik i vasken.

  51. Grønlandsk regeringsrokade: Pele Broberg mister ansvaret for udenrigsområdet efter udtalelser om Rigsfællesskabet og stemmeret

    Den grønlandske politiker Pele Broberg har i dag fået frataget ansvaret for udenrigsområdet i den grønlandske regering. I stedet har landsstyreformand Mute B. Egede selv overtaget området.

    Det sker, efter Broberg sidste søndag gav et interview til Berlingske, hvor han blandt andet luftede tanker om, at kun folk med inuit-baggrund skal kunne stemme ved en eventuel fremtidig løsrivelsesafstemning.

    Han sagde også, at han ikke længere ville bruge ordet rigsfællesskab, fordi der i hans optik ikke var tale om et fællesskab, men snarere et dansk overherredømme.

    Broberg har ifølge KNR også mistet ansvaret for klimaområdet, mens han fortsat er ansvarlig for handel og erhverv.

Mere fra dr.dk