Nyheder

BILLEDER Seks millioner filippinere fik et glimt af paven

Overblik

  1. BILLEDER Seks millioner filippinere fik et glimt af paven
    • De filippinske myndigheder anslår, at seks millioner mennesker søndag deltog i pave Frans' udendørsmesse i Filippinernes hovedstad, Manila. (Foto: Stefano Rellandini © Scanpix)
    • Antallet af filippinere, der er samlet om et pavebesøg, slår dermed den tidligere rekord af fremmødte. (Foto: Giuseppe Cacace © Scanpix)
    • I 1995 dukkede fem millioner mennesker frem for at se pave Johannes Paul II's messe. (Foto: Romeo Ranoco © Scanpix)
    • Messen i 1995 blev også holdt i Manila. (Foto: Stringer © Scanpix)
    • Det store fremmøde skal ses i betragtning af, at 80 procent af Filippinernes knap 97 millioner indbyggere er katolikker. (Foto: Giuseppe Cacace © Scanpix)
    • Paven blev kørt frem til messen i en ombygget jeep. (Foto: Giuseppe Cacace © Scanpix)
    • Trods regn messede de seks millioner filippinere med i de timer, som messen med pave Frans varede. (Foto: Giuseppe Cacace © Scanpix)
    • Paven er på et fem dage langt besøg i Filippinerne. (Foto: Giuseppe Cacace © Scanpix)
    • Lørdag flygtede paven fra en storm, da han besøgte ground zero, byen Tacloban, for supertyfonen Haiyan, hvor han skulle besøge de mennesker, der blev værst ramt af uvejret for 14 måneder siden. (Foto: Stefano Rellandini © Scanpix)
    • Frans er den tredje pave i 45 år, der besøger det katolsk-dominerede Filippinerne. (Foto: Ettore Ferrari © Scanpix)
    • Pave Frans kysser et barn, mens han bliver kørt frem til messen i den filippinske hovedstad, Manila. (Foto: Dennis M. Sabangan © Scanpix)
    • Paven ankommer til messen, hvor seks millioner katolske filippinere er mødt op. (Foto: Ettore Ferrari © Scanpix)
    • En pilgrim hæver en figur af en helt ung Jesus i vejret foran paven, der ankommer i en ombygget jeep. (Foto: Erik de Castro © Scanpix)
    • De seneste fire dage har paven været på tur rundt i østaten. Mandag forlader han Filippinerne igen. (Foto: Dennis M. Sabangan © Scanpix)
    • Urobetjente holder ivrige katolikker tilbage under messen i Manila. (Foto: Francis R. Malasig © Scanpix)
    1 / 15

    Seks millioner katolikker var samlet i Filippinernes hovedstad, Manila, søndag.

    Anledningen var pave Frans' messe, der falder på pavens sidste dag på en fem dage lang rejse i østaten, hvor 80 procent af de knap 97 millioner indbyggere er katolikker.

    Aldrig før har så mange filippinere været samlet ved et pave-besøg. Den foregående rekord blev sat i 1995, hvor fem millioner mennesker mødte op til Johannes Paul II's messe, der også blev afholdt i Manila.

    Se billeder fra pavens messe i Manila i billedserien ovenfor.

  2. Tæt trafik ved Storebæltsbroen

    Et uheld på E20 Fynske Motorvej skaber i øjeblikket tæt trafik ved Storebæltsbroen.

    Uheldet fandt sted i retning mod Jylland kort før afkørsel 46 Nyborg V i højre spor, skriver P4 Trafik.

    Ifølge Vejdirektoratet skal man forvente en forlænget rejsetid på 40 minutter i øjeblikket.

  3. OL sølv-vinder takker sit bagland for at kunne hive metallet hjem: ’I er rigtig dygtige til at danne rammerne om os skytter’

    Den 40-årige skeetskytte, Jesper Hansen, bragte i morges den første danske medalje hjem.

    Med Dannebrog på ryggen skød han sig til en plads på podiet i Tokyo og sikrede sig dansk sølv.

    Inden medaljevinderen satte kurs mod OL i Tokyo tog han vejen forbi sin lokale klub for at takke dem for altid at skabe et solidt grundlag for at kæmpe om medaljerne ved de store konkurrencer – og denne gang den største af dem alle, nemlig OL.

    - Københavns Flugtskytte Klub er rigtig dygtige til at danne rammerne om os skytter frem mod både OL, EM og VM. I er altid behjælpelige, hvis vi har problemer eller hvis noget er gået galt, fortæller skytten til formand og træner i klubben, Henry Pedersen, som stolt og overrasket modtager Bevægelsesstafetten.

    Bevægelsesstafetten bliver derfor én blandt flere gode nyheder for klubben, når Hansen inden længe kan vende hjem med en olympisk medalje i bagagen.

  4. Massiv kontrolindsats i Hellerup-ugen gav 382 sigtelser

    I løbet af Hellerup-ugen har Nordjyllands Politi været massivt til stede med kontrolindsatser.

    Det resulterede i 382 sigtelser, hvoraf 45 af sagerne handlede om spiritus- og narkokørsel.

    - Antallet af sager er meget lig sidste års samlede resultat, og vi havde selvfølgelig gerne set, at det var nedadgående, men det undrer mig ikke, fordi åbningstiderne i nattelivet er meget lig situationen sidste år, siger politikommissær Thomas Ottesen.

    Nordjyllands Politi fremhæver desuden flere andre typer af sager – blandt andet blev der i Blokhus udfærdiget bøder til 4 bilister, der lavede ”donuts” og lignende i sandet.

    Derudover fik 29 andre bilister i ugen betinget frakendelse af kørekort, en Mercedes-Benz blev beslaglagt og 3 biler fik inddraget nummerplader.

  5. 772 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn

    772 personer er smittet med coronavirus det seneste døgn.

    Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i sin seneste opgørelse.

    En person er død.

    Dagens smittetal er baseret på 59.822 pcr-test. Det svarer til, at 1,3 procent af de testede har været smittet.

    Der er nu 60 personer indlagt med coronavirus. Det er en enkelt mere end i går. Af de indlagte ligger 10 på intensiv og 6 i respirator.

    4.098.644 har fået det første vaccinestik, hvilket svarer til 70,0 procent af befolkningen. 2.971.433 er færdigvaccinerede, hvilket er 50,8 procent.

  6. Bliver børnene vaccineret, når skoleferien er ovre? Det håber eksperter

    Direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, vaccinerer en ung kvinde i et aalborgensisk sogn, hvor tilmeldingen til vaccination haltede efter tilbage i juni. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    Det er sommerferie, og vi daser derhjemme, men pludselig tikker en invitation til et vaccinestik ind i e-boksen.

    For to uger siden fik landets teenage-forældre tilbuddet om, at deres 12 til 15-årige børn kunne blive vaccineret mod corona. Et tilbud som kun en tredjedel af aldersgruppen har takket ja til, hvilket får epidemiologen Viggo Andreasen til at frygte endnu et efterår med restriktioner.

    Men professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet, som gransker danskernes adfærd under corona, tror, at tilslutningen blandt skolebørnene vil stige.

    - Da de voksne begyndte at blive vaccineret, kom der en øget villighed til at lade sig vaccinere, efterhånden som vaccinerne blev rullet ud, siger han til P1 Morgen.

    Når børnene begynder at se, at deres kammerater bliver vaccinerede, er de formentlig også mere tilbøjelige til at sige til deres forældre, at de også vil vaccineres.
    Michael Bang Petersen, professor på Aarhus Universitet.

    - Så når børnene begynder at se, at deres kammerater bliver vaccineret, er de formentlig også mere tilbøjelige til at sige til deres forældre, at de også vil vaccineres.

    Men før børnene kan sammenligne plaster-prydede overarme, skal de lige tilbage i klasselokalet.

    Nu bruger man jo ikke e-boks til at sende postkort hjem fra billedskønne feriedestinationer. Så hos Region Sjælland håber man, at den lave vaccinetilslutning, som de kalder for 'ærgerlig', skyldes, at familierne er ude at rejse.

    Også Michael Bang Petersen forventer, at sommerferien spiller ind. Men ikke kun fordi, at børnene plasker rundt i svømmepøle langt fra vaccinationscentrene.

    Professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet leder HOPE-projektet, som forsker i danskernes adfærd og holdninger til alt fra coronanedlukninger til vacciner.

    - Nogle forældre er så at sige blevet taget på sengen. De regnede først med, at deres børn skulle vaccineres i september. Nu har man pludselig vaccinerne til det, men der mangler noget kommunikation, som også bliver besværliggjort af sommerferien.

    Du kalder det et uheldigt tidspunkt?

    - Ja, set fra et kommunikationsmæssigt synspunkt, er sommerferien et uheldigt tidspunkt. Mange af dem hos sundhedsmyndighederne, som netop skulle hjælpe forældrene med at tage den bedst mulige beslutning, er på sommerferie.

    Hos Sundhedsstyrelsen vil man gøre mere for at informere forældrene, fortæller Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

    - Mange børneforældre har spørgsmål om vacciner, når det gælder deres egne børn. Og det skal vi selvfølgelig have informeret mere om, siger Søren Brostrøm, som synes, at den omtalte aldersgruppes vaccinetilslutning er 'okay tilfredsstillende' sommerferien taget i betragtning, men han vil gerne have flere vaccineret.

    Den skiftende kommunikation har påvirket Rikke Blok Madsen, som er mor til to. Selv takkede hun straks ja til vaccinen, men da invitationen til hendes 13-årige tikkede ind, blev hun meget i tvivl.

    - Man trækker den lige lidt for at have opvejet alle fordele og ulemper ved det hele, siger hun.

    Michael Bang Petersen forklarer, at danskerne i høj grad lader sig vaccinere for samfundets skyld, og når nu det kan medføre bivirkninger og ubehag, er det lettere at gøre denne 'gode gerning' på egne vegne end at bede sine børn om det.

    Ifølge epidemiolog Viggo Andreasen er det afgørende for at få 'et behageligt efterår', at de ferieramte skolebørn lander i vaccinationscenteret indenfor de næste to til fire uger. Det er Søren Brostrøm enig i.

    - Den næste måneds tid er meget afgørende i forhold til vaccinedækningen. Når vi kommer tilbage fra sommerferie om nogle uger og arbejdspladser, skoler og institutioner åbner, så vil det tendere til mere smittespredning. Og vi har brug for immunitet, når vi går ind i en efterårssæson, siger Sundhedsstyrelsens direktør.

  7. Dansker OL-debuterer med tredjeplads i sit indledende heat på 1500m fri

    Helena Bach fik sin første tur i svømmebassinet ved et OL nogensinde. Det var på svømmernes maratondistance 1500 meter fri.

    Hendes præstation var ganske fin. Den var omkring tre sekunder fra hendes personlige rekord i tiden 16:29:56. Det var nok til en tredjeplads i heatet.

    Det bliver formentlig ikke nok til en finaleplads, men det var heller forventet af danskeren. Helena Bach er også med i morgen, når hun svømmer 200 meter butterfly.

  8. Smittet personale lukker tre restauranter i Skagen i 'Hellerup-ugen'

    Coronasmittet personale betyder, at tre restauranter må lukke i Skagen.

    Det melder de tre restaurationer ud ovenpå uge 29 - der også er kendt som Hellerup-ugen - der er en af de travleste uger på året i Skagen.

    I alt er seks ansatte konstateret smittede fordelt på de tre restauranter.

    Der er dog kontrol over smitten i Skagen efter uge 29, ifølge borgmesteren i Frederikshavn Kommune.

    - Vi skal sove med støvlerne på, men bekymrede, det skal vi ikke være, siger Birgit S. Hansen (S).

  9. Medstifter af skandaleramt spilfirma undskylder til kvinder: 'Jeg har svigtet jer'

    Activision Blizzard, der blandt andet står bag det populære spil 'World of Warcraft', bliver beskyldt for grænseoverskridende arbejdsforhold. (© Activision Blizzard)

    - Til alle de Blizzard-kvinder, som har oplevet nogle af disse ting - jeg ekstremt ked af, at jeg har fejlet jer. Jeg hører jer, jeg tror på jer, og jeg er ked af, at jeg har svigtet jer.

    Sådan skrev Mike Morhaime, der er medstifter af det verdenskendte spilfirma Activision Blizzard, som står bag spil som 'World of Warcraft', 'Diablo' og 'Call of Duty', på Twitter fredag i sidste uge.

    Den uforbeholdne undskyldning kommer efter, at den amerikanske stat Californien i sidste uge valgte at sagsøge Activision Blizzard for at have en kultur med "konstant seksuel chikane" og kønsbaseret forskelsbehandling.

    Efter søgsmålet blev offentligt kendt, stod en lang række kvinder frem og bekræftede beskyldningerne.

    Det første 'World of Warcraft'-spil udkom for første gang i 2004. Siden da er der kommet en stor håndfuld udgivelsespakker til spillet, der stadig har masser af online-spillere. (© Blizzard)

    Kvinderne sammenlignede nærmest enstemmigt arbejdspladsen med et "frat house" og fortalte om mandlige kollegaer, der både drak i arbejdstiden og ofte kom stolt på kontoret med tømmermænd.

    Seksuelle kommentarer henover computerskærmene, uønsket fysisk berøring og andre former for chikane var - ifølge anklagerne - heller ikke unormalt på en arbejdsdag, hvis man var kvinde.

    Og under anklagerne om chikane på arbejdspladsen pegede kvinderne også på en mere generel og strukturel forskelsbehandling af mænd og kvinder.

    Det inkluderede fravælgelse af kvinder med begrundelsen, at "hun måske kunne blive gravid", og kvinderne blev generelt betalt betydelig mindre, end deres mandlige kollegaer.

    Det er altså de mange anklager og beskyldninger fra kvindelige medarbejdere i Activision Blizzard, der har fået det nu skandaleramte spilfirmas medstifter til at reagere.

    Mike Morhaime var i 1991 med til at stifte firmaet, lige efter han var færdig med college. Mohaime var chef for Activision Blizzard indtil 2018, hvor han i stedet stiftede et nyt spilfirma, Dreamhaven.

    Den 53-årige Mike Morhaime skriver i en udtalelse på Twitter, at han er chokeret og skamfuld over anklagerne rettet mod sit gamle firma.

    - Jeg har læst den fulde anklage mod Activision Blizzard og mange af de andre historier. Det er meget chokerende og svært at læse. Jeg er skamfuld. Det føles som om, at alt, hvad jeg har stået for, er blevet vasket væk. Hvad der dog er værre og endnu mere vigtigt er, at mennesker har lidt skade, og at nogle kvinder har haft forfærdelige oplevelser.

    - Jeg var hos Blizzard i 28 år. I den tid prøvede jeg på at skabe en miljø, der var sikkert og velkomment for folk med alle køn og baggrunde. Jeg vidste godt, at det ikke var perfekt, men vi var åbenlyst langt væk fra målet, skriver han.

    Siden nyheden om Californiens anklager om overgreb og seksuel chikane rettet mod Activision Blizzard, har spilfirmaet afvist flere af anklagerne.

    I et modsvar har spilfirmaet beskyldt Californien for "uansvarlig opførsel fra uansvarlige statslige embedsmænd", og beskyldt dem for at drive mange af statens bedste virksomheder ud af Californien.

    Flere fans af Activision Blizzards udgivelser er rystede og skriver, at de i fremtiden har tænkt sig at boykotte spil som 'Call of Duty', som firmaet står bag. (© Activision Blizzard)

    Spilfirmaet lagde også vægt på, at man "værdsætter mangfoldighed og stræber efter at fremme en arbejdsplads, der inkluderer alle", og at man ville tage enhver påstand om seksuel chikane alvorligt.

    Og noget kunne tyde på, at Activision Blizzard tager anklagerne alvorligt. I hvert fald har spilfirmaets nuværende direktør, J. Allen Brack, sendt en email til de ansatte, hvor han adresserer de eksplosive anklager.

    - Det kræver mod at stå frem, og alle anklager vil blive undersøgt af interne og – når det er nødvendigt – eksterne efterforskere. Vi tager alle anklager meget seriøst. De kan fremsiges uden nogen frygt for hævn, og ofte vil jeg selv tage mig af anklagerne sammen med de andre ledere.

    - Jeg er vred, ked af det og har alle mulige følelser, men jeg er også taknemmelig for at arbejde sammen med ledere og tusindvis af ansatte, som vil tilslutte mig i bestræbelsen på fortsat at ville forbedre sig, skriver J. Allen Brack blandt andet i emailen.

    Hvad konsekvensen for Activision Blizzard bliver, ved vi ikke endnu, da sagen mellem staten Californien og spilfirmaet stadig er i gang.

    Men flere gamere har udtrykt stor skuffelse over firmaet og skriver, at de ikke længere vil støtte det skandaleramte spilfirma.

  10. Taliban i fremmarch koster store civile tab i Afghanistan

    Afghanistan er på vej mod det højeste årlige antal dræbte civile i et årti, oplyser FN.

    1659 civile er blevet dræbt i første halvdel af 2021. Yderligere 3254 er kommet til skade. Det er en stigning på næsten 50 procent i forhold til samme periode sidste år.

    Det fremgår af en rapport fra FN.

    Stigningen i antal civile ofre har særligt været stor i maj og juni, hvor talibanbevægelsen har stået bag adskillige angreb.

    Det er sket, efter at USA og dets allierede i april meddelte, at man trækker sig ud af landet efter næsten 20 års militær indsats.

  11. Neglebideri og ellevild jubel: Den danske sølvhelt blev fulgt på afstand

    Det var ikke kun de danske seere, der her til morgen kom op fra stolen, da Jesper Hansen skød OL-sølvmedaljen i hus i skeetskydning. Også Jesper Hansens lokale klub så med.

    I skydeklubben Københavns Flugtskytte Klub havde den danske sølvvinders nære og klubkammerater samlet sig for at give deres bedste opbakning til danskeren.

    Det var tydeligt, at konkurrencen var lidt for nervepirrende for mange i klubben, men da sølvmedaljen var i hus kom der vild jubel

    • Vejret blev holdt i Københavns Flugtskytte Klub, hvor Jesper Hansen kommer fra. (Foto: Anna Bøtter © DR)
    • Mange af klubbens medlemmer var mødt op her til morgen i klubben for at se Jesper Hansens medaljejagt sammen. (Foto: Anna Bøtter © DR)
    • Det er første gang, at Danmark vinder sølv i Skeetskydning siden OL i London i 2012, hvor Anders Golding vandt sølv, (Foto: Anna Bøtter © DR)
    • Kaffe og kage på bordet med Dannebrog i baggrunden. Jesper Hansen fik opbakning hjemmefra, når der nu ikke måtte være tilskuere på stadion. (Foto: Anna Bøtter © DR)
    • Glæden var ikke til at skjule, da Jesper Hansens sølvmedalje var kommet i hus. (Foto: Anna Bøtter © DR)
    1 / 5
  12. Sydkoreansk studie tyder på god beskyttelse ved blanding af vacciner

    Et sydkoreansk studie viser, at et stik med AstraZeneca-vaccinen efterfulgt af et stik med Pfizer/BioNTech giver lige så god beskyttelse som to stik med Pfizer/BioNTech.

    Det er godt nyt for de omkring 150.000 danskere, der først fik AstraZeneca og derefter Pfizer/BioNTech, efter at der opstod bekymringer om bivirkninger ved AstraZeneca.

    Studiet, der involverer 499 personer, viser, at folk med blandingen udviklede lige så mange antistoffer som personer, der havde fået to Pfizer/BioNTech-stik.

    De udviklede desuden omkring seks gange så mange antistoffer som personer, der havde fået to stik med AstraZeneca-vaccinen, skriver Ritzau.

  13. Det tog under et år at udvikle en effektiv coronavaccine - men mere end 50 år at udvikle en knap så effektiv vaccine mod malaria

    Coronavaccinerne er blevet udviklet på rekordtid, mens malariavaccinen har været undervejs i årtier. (Foto: SARAH MEYSSONNIER © Ritzau Scanpix)

    Det er kun godt halvandet år siden, at de første personer begyndte at blive smittet med coronavirus.

    Og siden er flere vacciner blevet udviklet og godkendt til brug - herunder Moderna- og Pfizer/BioNTech-vaccinerne med en effektivitet på cirka 94 og 95 procent.

    Men hvordan kan det være, at man kan udvikle effektive coronavacciner på så kort tid, når læger og forskere i mere end 50 år har forsøgt at lave en effektiv vaccine mod malaria, som mere end 400.000 mennesker dør af hvert år?

    Indtil videre er der én malariavaccine med licensret på markedet - nemlig Mosquirix - der anslås at have en effektivitet på mellem 30 og 50 procent.

    En af forklaringerne er, at malariaparasitter er meget mere komplekse end virus og derfor sværere at bekæmpe.

    Men der også en anden grund til det, mener Lars Hviid, der er professor i malariaimmunologi på Københavns Universitet.

    - Sagt lige ud er det en sygdom, der ikke har medicinalindustriens store interesse.

    - Der er blevet investeret enormt mange penge i coronavacciner, og hvis man ville investere lige så massivt i forskningsindsatsen mod malaria som mod corona, så ville der ske noget, siger han.

    Også Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, vurderer, at det, der afgør, hvilke sygdomme vi kan blive behandlet for, er, hvorvidt medicinalindustrierne kan se en interesse i det.

    Der er opjusteret i milliardklassen hos Pfizer-BioNTech og andre, efter man har fået solgt coronavaccinen. Det noget, der virkelig giver på bundlinjen hos virksomhederne.
    Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom

    Det er nemlig primært virksomheder, der skyder penge i udviklingen, mens det ifølge Jakob Kjellberg er 'forholdsvis små penge', der kommer fra WHO og andre.

    - I det store hele er det sådan, at der, hvor man kan se et afkast, er der, hvor virksomheden vælger at putte forskningsmidler i. Og forskningsmidler er i sidste ende det, der betyder, om der kommer en effektiv medicin ud af det eller ej, forklarer han.

    En global pandemi, der rammer nordlige, velhavende kontinenter, er altså noget, som medicinalvirksomhederne kan se en langt større interesse i end en sygdom som malaria, der er mest udbredt i fattige lande syd for Sahara, hvor man ikke vil have samme evne til at betale for dyr medicin.

    - Der er opjusteret i milliardklasen hos Pfizer og BioNTech og andre, efter man har fået solgt coronavaccinen. Det er noget, der virkelig giver på bundlinjen hos virksomhederne, siger han.

    En læge er ved at teste et barn for malaria på et hospital i Arusha i Tanzania i 2016. (Foto: STAFF © Scanpix Denmark)

    Hvis malaria til gengæld havde ramt hårdt i de nordlige lande, havde det måske set anderledes ud.

    - Hvis malaria havde ramt Nordamerika eller Europa rigtig meget, ville der være blevet smidt helt andre midler efter det, og så havde det været sandsynligt, at man var kommet meget, meget længere, vurderer Jakob Kjellberg.

    Et andet eksempel er hiv og aids, hvor man aldrig fandt vacciner, men fik satset penge nok i et lægemiddel, så man fik udviklet en effektiv behandling.

    - Hvis hiv og aids var blevet ved med at foregå i Afrika og ikke havde ramt de nordlige, velhavende kontinenter, så er det spørgsmålet, om det ikke også havde taget meget længere tid at finde en effektiv behandling, siger han.

    Inden medicalvirksomheder kaster ressourcer efter at udvikle en vaccine, kigger de blandt andet på, hvad det kommercielle potentiale er - altså hvor meget de vil kunne sælge.

    Og fordi stort set hele verden efterspørger coronavacciner, bliver det 'vanvittig attraktivt' for selskaberne at være på markedet, fortæller Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank med blandt andet fokus på medicinalvirksomheder.

    Normalt vil det tage otte-ti år, før salget af et produkt topper for selskaberne på vaccinemarkedet. Men i forhold til covid-19-vacciner vil man formentlig se, at det årlige salg topper i 2021 eller 2022.
    Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker

    - Covid-19-vacciner er enormt efterspørgelsesdrevne, i forhold til hvad vi normalt ser i lægemiddelindustrien.

    - Normalt vil det tage otte-ti år, før salget af et produkt topper for selskaberne på vaccinemarkedet. Men i forhold til covid-19-vacciner vil man formentlig se, at det årlige salg topper i 2021 eller 2022, fortsætter han.

    Derudover har det heller ikke være nødvendigt at skabe fokus på vaccinen blandt patienter og læger samt på markedet, fordi der har været kendskab til den på forhånd.

    Søren Løntoft Hansen fortæller, at selskaberne - ud over at se på, hvor meget en vaccine kan sælge - også kigger på, hvilken risiko der er forbundet med at kaste penge efter udviklingen af lægemidlet.

    - I forhold til covid-19 har der været forskningsstøtte, fabrikskapacitet og så videre fra regeringer. Det mindsker risikoen for medicinalvirksomhederne, siger han.

    Hvis det kommercielle potentiale ikke står mål med de risici, virksomheden risikerer at løbe, kan det eksempelvis holde virksomheder tilbage. Det kan være, at vaccinen er for svær at producere, ikke viser det, den skal, eller er bøvlet at skalere op.

    Er det derfor, at malariavaccinen har været så lang tid undervejs?

    - Det er nogle af de faktorer, der styrer, hvorfor det nogle gange tager rigtig lang tid og andre gange knap så lang tid, siger Søren Løntoft Hansen.

    Der er dog forskel på, hvor meget aktiekurserne er steget for de forskelle selskaber. Hos Pfizer, Johnson & Johnson og AstraZeneca, der traditionelt er store på vaccinemarkedet, har kursstigningen være begrænset, vurderer han.

    - Men hos Biontech og Moderne har det været afgørende for deres indtjening, og der har man set en kursstigning, som er langt langt større end hos de traditionelle vaccineselskaber, siger Søren Løntoft Hansen.

  14. Verden mangler desperat sand, og det koster allerede menneskeliv

    Sand er ikke ligefrem en af de ressourcer, man i første omgang tænker på som knap. Men virkeligheden er, at verdens overbrug af sand allerede har store konsekvenser, siger dansk ekspert. (Foto: KONRAD WOTHE)

    Vi starter den her artikel med en sætning, du formentlig ikke troede, du skulle høre i dag: Verden mangler desperat sand, og det ødelægger både naturen og mange menneskers liv.

    Sand bliver i stor stil brugt, når vi bygger ting som højhuse, veje og broer. Men sand er faktisk også en vigtig komponent i elektronik som mobiltelefoner og computere.

    Det kan virke absurd at tale om mangel på sand, når vi bor på en jordklode, som både har store ørkener, strande og havbund fyldt med sandkorn.

    Problemet er, at sand ikke bare er sand, når det kommer til at bruge det i beton eller mikrochips.

    Ørkensand er alt for blødt og fint til at virke, mens det salte sand fra havet og strandene skal renses grundigt, før det kan bruges.

    Derfor dækker vi verden over vores sandbehov ved at grave tonsvis af sand op af strande, floder og andre ferskvandsområder.

    Og naturen kan ikke følge med, fortæller Mette Bendixen, som er adjunkt ved McGill University i Montreal, hvor hun forsker i den globale mangel på sand.

    - Vi har gennem en årrække udvundet langt mere sand, end naturen producerer. Forbruget bliver hele tiden endnu mere ekstremt, fordi især byggebranchen tordner fremad for at følge med udviklingen verden over, siger hun og fortsætter.

    - Allerede nu smadrer det økosystemer i de floder, sandet kommer fra – og mange mennesker mister deres hjem, fordi flodbredder styrter sammen, når sandet er væk. Samtidigt mister mange i værste fald livet, fordi et voksende, illegalt marked får folk til at udvinde sand på lyssky og decideret livsfarlige måder.

    • Et af de områder, hvor der bliver udvundet allermest sand, er Mekong-floden i Vietnam. Når sandet fjernes, forstyrrer det den naturlige balance og sænker antallet af næringsstoffer, planter og dyr. (Foto: TONY CAMACHO/SCIENCE PHOTO LIBRA)
    • Rigtig mange vietnamesere lever tæt forbundet med den store flod. Husene ligger helt ned til bredden, men de store mængder sand, som dagligt forsvinder, gør det risikabelt for mange familier at blive boende. Det anslås, at omkring 500.000 er i fare for at miste deres hjem til erosion i nær fremtid, fortæller Mette Bendixen. (Foto: Bill Bachmann)
    1 / 2

    Siden 1970’erne er vi blevet mere end dobbelt så mange mennesker på Jorden.

    Det er en voldsom udvikling på bare halvtreds år, og den store befolkningstilvækst er den altoverskyggende grund til, at behovet for de små sandkorn er så massivt, fortæller Mette Bendixen.

    - Vi bliver hele tiden flere og flere mennesker, og samtidigt bliver mange lande også rigere og rigere. Resultatet er, at byer skyder frem med lynets hast, og at de eksisterende betonjungler udvides drastisk hele tiden. Især fremadstormende giganter som Kina og Indien skal bare bruge mere og mere sand år for år. Kina brugte mere sand til betonfremstilling mellem 2011 og 2014, end USA gjorde i hele 1900-tallet, siger hun.

    • Floder og søer er de steder, hvor størstedelen af verdens sand udvindes. Kina er den største forbruger af sand, som de blandt andet graver frem ved hjælp af speciallavede 'sandsluger'-både. (Foto: ALY SONG)
    • Det er dog langt fra alle sand-udvindinger, som foregår i så stor skala. Her ses et mere lokalt foretagende, hvor sand og vand pumpes op i ladet på en bil, der fungerer som si.
    • Efter Kina er Indien den næststørste sand-forbruger. Her er det især den store flod Ganges, sandet kommer fra og omfanget af udvindingen har fået indiske myndigheder til at lave forbud flere steder. (Foto: HAUKE DRESSLER © Hauke Dressler/Look-foto)
    1 / 3

    Den vestlige del af verdens forbrug af sand er ikke på samme måde eksplosivt stigende. Til gengæld har vi brugt ufattelige mængder på at bygge de enorme byer og infrastrukturer, som kendetegner de industrialiserede lande.

    Derfor kan det virke uretfærdigt, at lande i andre dele af verden skal trække bremsen på den udvikling, de er midt i.

    Men det er nødvendigt at ændre måden, tingene bliver gjort på nu, hvis ikke konsekvenserne af at udvinde for meget sand skal løbe løbsk, understreger Mette Bendixen.

    - Det er et meget overset problem, som desværre kommer ret langt tilbage i køen, når den politiske dagsorden skal sættes. Allerede nu er konsekvenserne store, og det bliver kun værre, hvis tingene fortsætter, som de gør nu. Problemet er bare, at det er svært at råbe folk op omkring mangel på sand, når vigtige emner som global opvarmning, flygtningekriser eller mangel på drikkevand helt naturligt fylder meget, siger hun.

    Et af de steder, hvor problemet måske kan løses, er ved at udvikle alternativer, som kan tage sandets plads i de mange produkter, hvor det lige nu bliver brugt.

    En engelsk forsker har for eksempel arbejdet på en metode, hvor små stykker plastikaffald kan erstatte noget af det sand, som bruges i beton.

    Mette Bendixen mener ikke, at plastik er et holdbart materiale at bruge, fordi de små stykker plastik kan ende med at forurene naturen, men det er den helt rigtige tankegang, der ligger bag, fortæller hun.

    - Det er omdrejningspunktet for at løse problemet, at vi målrettet leder efter ting, vi kan gøre anderledes. Vi skal kigge på alternative materialer, som kan gøre det ud for sandet, vi skal kigge på mængden af materialer, når vi bygger – og så skal vi sørge for, at det sand vi bruger, bliver udvundet under forsvarlige og kontrollerede forhold, siger hun.

    Udover at udvikle nye og bedre metoder, er der også et stort potentiale i at genbruge byggematerialer fra eksempelvis gamle bygninger.

    Det kræver dog, at man fra politisk side sørger for at gøre det mere attraktivt, fortæller Mette Bendixen.

    - Lige nu er det meget dyrere at genbruge, end det er at købe nye materialer. Så længe det er på den måde, bliver det svært at overbevise de store byggefirmaer om, at det er en god idé at kigge mod den mere cirkulære model. Der er brug for incitamenter i en eller anden form, siger hun.

  15. Donuts eller diæt? Sportsgrenen afgør, hvordan atleterne kan spise under OL

    Amerikanske Ryan Crouser er kuglestøder. Han har en fysik, der er bygget op gennem mange års træning og kalorieoverskud. (Foto: Andy Lyons © 2020 Getty Images)

    OL er i fuld gang, og hele verden ser med fra TV-skærmene.

    Atleterne skal være i topform, når de skal levere eksplosive løft eller præstationer med ultimativ udholdenhed.

    Men hvor nogle sportsgrene under selve OL kræver en streng diæt, kan andre atleter i princippet spise donuts på OL-dagen.

    Det fortæller Lars Nybo, der er professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

    Maden er vigtig for at levere energi til selve præstationen. Men maden er også byggesten for topatletens krop gennem de sidste mange år.

    Derfor er det, som atleterne putter i munden, ret afgørende for deres placering på podiet og antallet af medaljer, de hiver med hjem.

    Men ‘god mad’ er et vidt begreb, og det kan være en fordel at spise på en bestemt måde, for at tilpasse sin krop til en bestemt sportsgren.

    - Alle slags atleter skal spise sundt og træne i årene op til OL. Men på selve dagen, hvor startskuddet lyder, er der stor forskel på, hvad atleterne kan spise, og hvordan de efterfølgende præsterer, siger han.

    Under kategorien 'styrkeatleter' ligger alt lige fra kuglestøderen til vægtløfteren. De her atleter skal have rigtig meget muskelmasse for at kunne løfte mange kilo og kaste langt.

    - I teorien kan kuglestøderen spise alt fra donuts til Chicken Nuggets på selve OL-dagen. Det ville ikke betyde noget. Men der er nok ikke mange atleter, der reelt gør det, siger Lars Nybo.

    Forklaring er, at atleterne ikke kan nå at ødelægge den muskelmasse, som de gennem de sidste mange år har opbygget for at stå med en OL-billet i hånden.

    Ryan Crouser deltager i De Olympiske Lege i Tokyo som atlet for USA. (Foto: USA TODAY Network)

    Vægtløfteren derimod skal indvejes i en bestemt vægtklasse og må følge en stram diæt helt op til start.

    For begge grupper af styrkeatleter er det muskelmassen, der er afgørende.

    - Den store muskelmasse bliver langsomt opbygget ved at træne styrketræning med tunge løft og samtidig ligge i kalorieoverskud. Den proces tager flere år, siger Lars Nybo.

    Det betyder, at atleterne spiser mere mad, end hvad deres kroppe forbrænder i løbet af en dag - og det er inklusiv hårde træningspas.

    Men når det gælder den fysiske præstationen på dagen, er det derimod ikke særlig vigtigt, hvad han eller hun lige har spist inden - medmindre der er regler om vægtklasser.

    - Det skyldes, at præstationen er så kortvarig, at der ikke er behov for et stort lager af energi, opbygget i dagene op til, siger Lars Nybo.

    De atleter, der derimod skal holde en fysisk toppræstation over flere timer, skal have tanket noget helt andet brændstof på.

    Her taler vi om marantonløbere og cykelryttere, der for alt i verden ikke må køre død halvvejs i løbet.

    - For atleter, der skal være udholdende, er det langt mere afgørende, hvad de spiser i de sidste to døgn op til start. Her skal atleten sørge for at spise masser af ris, siger Lars Nybo.

    Danske Emma Norsgaard fik allerede sin billet til OL i Tokyo i maj (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix) (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

    Årsagen er, at kroppen under lange løb tager energi fra det sukker, der er lagret i vores muskler og lever.

    Pasta, hvidt brød og ris indeholder meget kulhydrat, og det er smart for udholdenheds-atleten at spise, fordi det bliver lagret små energidepoter i kroppen.

    Men det kan have den ulempe, at et fyldt lager også vejer mere.

    - En rytter eller løber, der har spist hvidt brød i to dage, kan tage op til to kilo på, bare fordi hans kulhydratlager er fyldt op. Derfor er det ikke en fordel at fylde kulhydratlageret helt op, hvis man skal hoppe højt eller løbe en kortere distance som for eksempel ti kilometer, siger han.

  16. Tunesiens 'største politiske krise siden revolutionen': Parlamentet er sat ud af kraft

    Tunesere reagerer, efter præsidenten suspenderede parlamentet i aftes. (Foto: LAYLI FOROUDI © Ritzau Scanpix)

    Tunesien blev sent i aftes kastet ud i den største politiske krise siden revolutionen, Det Arabiske Forår, for ti år siden.

    Tunesiens præsident, Kais Saied, har fyret landets premierminister, lukket parlamentet i foreløbig 30 dage og ophævet alle parlamentsmedlemmers immunitet.

    Det sker efter masseprotester over håndteringen af coronapandemien og den økonomiske situation i landet. Protester, der udviklede sig voldeligt i går, og som blev afløst af jublen og fest i gaderne efter præsidentens meddelelse.

    - Vi har taget disse beslutninger... Indtil den sociale ro er genoprettet i Tunesien, og indtil vi har reddet staten, sagde præsident Kais Saied, der her til morgen gik på gaden sammen med demonstranterne i hovedstaden Tunis.

    Spontan fest i Tunesien efter præsidentens beslutning i aftes. (Foto: FETHI BELAID © Ritzau Scanpix)

    Iagttagere kalder situationen for den største udfordring af Tunesiens demokratiske forfatning, der siger, at magten i landet skal deles mellem præsidenten, premierministeren og parlamentet.

    - Det her er en kæmpe krise. Præsidenten har tidligere luftet, at han vil have et helt andet system, hvor præsidenten har mere magt. Og når en præsident på den her måde sætter et demokratisk valgt parlament ud af kraft, så er det virkeligt et pres på landets unge demokrati, siger DR's Mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund.

    Det regerende konservative islamiske parti Ennahda kalder afskedigelsen af premierminister Hichem Mechichi for et "kup mod revolutionen og forfatningen".

    - Vi anser institutionerne for stadig at være intakte, og Ennahdas tilhængere og folket vil forsvare revolutionen, sagde Ennahdas leder, Rached Ghannouchi, der også er formand for parlamentet.

    Partiformand Rachid Ghannouchi fra det islamiske parti Ennahda blandt vælgere i 2011. (Foto: ZOHRA BENSEMRA © Ritzau Scanpix)

    Han henviser til Det Arabiske Forår i 2011, hvor Tunesien gjorde op med landets mangeårige militante styre og fordrev den daværende præsident, Zine el Abidine Ben Ali.

    I en tv-tale advarede præsident Kais Saied mod enhver form for voldelig modstand mod den beslutning, han har truffet.

    - Jeg advarer enhver, som tænker på at gribe til våben. Og enhver, som måtte skyde med kugler, vil få det besvaret med kugler fra de væbnede styrker, sagde han.

    Den tunesiske præsident vil selv overtage regeringsarbejdet sammen med en ny premierminister i foreløbig 30 dage.

    - Vi arbejder inden for de juridiske rammer, sagde præsident Saied, der er tidligere professor i jura og sågar har været med til at skrive landets grundlov fra 2014.

    Men beslutningen er 'på kant med den tunesiske grundlov', siger DR's Mellemøstkorrespondent.

    - Han har udnyttet en paragraf i grundloven, der siger, at man kan suspendere parlamentet, hvis landet er i alvorlig fare. Det kan man så diskutere, om gadeprotester, corona og økonomisk krise er. De næste uger og måneder kommer til at vise, hvor stort et problem for demokratiet, det er, siger Michael S. Lund.

    Ikke desto mindre bakkes præsidentens beslutning op af folk på gaden i landet.

    - Det er det lykkeligste øjeblik siden revolutionen, siger en demonstrant, Lamia Meftahi, til Reuters.

    Protester i januar 2014 mod daværende præsident Zine el-Abidine Ben Ali. (Foto: ZOHRA BENSEMRA © Ritzau Scanpix)

    I månedsvis er der foregået en magtkamp mellem præsident Kais Saied og premierminister Hichem Mechichi og parlamentet.

    Den aktuelle gnist for de folkelige protester har været coronahåndteringen, men protesterne kommer på baggrund af en vrede, der har været der i årevis, vurderer Michael S. Lund.

    - Folk, der ikke har særligt mange penge, føler ikke, at de har fået noget ud af revolutionen i 2011, der netop blev affødt af økonomisk armod. Tunesien har ellers været det ene gode eksempel, hvor demokratiet rent faktisk kom op at stå. Men det er presset nu, efter det, der er sket i nat, siger korrespondenten.

    Tunesiens præsident, Kais Saied, annoncerede afskedigelsen af premierministeren på tv i aftes. (Foto: TUNISIAN PRESIDENT'S OFFICE © Ritzau Scanpix)

    Tunesien kæmper med en økonomisk krise, en forestående budgetkrise og et af de værste coronaudbrud på det afrikanske kontinent.

    Indtil videre er der rapporteret 555.000 coronasmittede, og 18.000 dødsfald tilskrives coronapandemien i Tunesien.

  17. Meteor over Norge skabte kraftig chokbølge og blæste døre op

    Den meteor, som kunne ses på himlen over Norge natten til søndag, skabte en kraftig chokbølge.

    Det oplyser det norske meteornetværk ifølge VG.

    Meteoren kunne ses over store dele af landet, og den blæste døre og låger op. Der er dog ikke meldt om større skader udover et knust vindue.

    - Baseret på observationer kan vi med stor sandsynlighed sige, at meteoren brød lydmuren i tidsrummet mellem klokken 01.10 og 01.15 natten til søndag, oplyser meteornetværket.

    Meteoren oplyser nattehimlen over Holmestrand i Norge. (Foto: HOLMESTRAND UTVIKLING AS © Ritzau Scanpix)
  18. Viktor Axelsen giver stafetten videre til B.S. Christiansen: ’Du gør mig til en bedre spiller og til et bedre menneske’

    Når Viktor Axelsen træder ind på badmintonbanen i Tokyo for at kæmpe om OL-guldet er det med ubetinget støtte fra mentaltræneren og vennen B.S. Christiansen i bagagen. Sammen har de efter mange timers forberedelse opbygget et nært venskab og et solidt samarbejde, som gerne skal bringe Axelsen hele vejen til guldet.

    - Jeg er rigtig glad for det samarbejde, vi har. Du gør mig til en bedre spiller og et bedre menneske uden for banen. Så tak for dig og for den, du er, lyder det fra Axelsen, da han med et smil på læben overrækker stafetten til B.S. Christiansen.

    Venskabet og samarbejdet beviste også sit værd i foråret, da badmintonspilleren i maj måned fik konstateret Covid-19 under EM i Ukraine og måtte hentes hjem i isolationskammer og ambulancefly med B.S. Christiansen ved sin side. Mentaltræneren hentede Axelsen uden tøven, hvilket har styrket samarbejdet i dag.

    - Han er klar med support i enhver situation, fortæller Viktor Axelsen.

    B.S. Christiansen og Viktor Axelsen i ambulancefly fra Ukraine til Danmark. (Foto: (Privat foto) © B.S. Christiansen)

    B.S. Christiansen glæder sig til at følge badmintonspillerens OL-rejse, og dette er ikke uden grund:

    - Du er et forbillede for mange, og du er en af vores allerstørste atleter. Derudover er du et sindssygt dejligt menneske, som er ægte og autentisk hele vejen igennem, fortæller mentaltræneren, da han stolt modtager Bevægelsesstafetten.

  19. Glem bland-selv-slikket! Her er 9 desserter, du kan lave på ingen tid

    Sommerferie er lig med is og jordbær med fløde. Heldigvis findes der også et hav af andre nemme og lækre sommerdesserter, som du kan trylle frem på ingen tid. (Foto: DR/Grafik: Oliver Seppo)

    Denne artikel blev oprindeligt udgivet i sommeren 2020.

    Sommertid er desserttid.

    Og lige netop i år er vi nok endnu flere, der får lejlighed til at udforske de mange søde gør-det-selv-projekter, som ferien nærmest kalder på.

    Det er nu, der for alvor er tid til at eksperimentere med hjemmelavet is, kolde smoothies med modne sommerbær og måske den der rødgrød, som er så dansk, og som man alligevel aldrig rigtig har fået taget sig sammen til at prøve.

    DR Mad har samlet otte solide opskrifter fra DR's opskriftsamling på oplagte desserter, som max tager en halv time at fremtrylle. En af dem kan du endda klare på sølle ti minutter.

    Rødgrød med fløde er måske den dessert, som vi danskere taler mest om uden at spise den. Den kolde bærgrød er for mange noget, der hører barndom og bedsteforældre til, men den fortjener altså lidt mere opmærksomhed end det.

    Sandheden er nemlig, at en skål kølig rødgrød lavet på friske danske sommerbær er en delikatesse uden lige. Server den med piskefløde eller en klat vaniljeis, og så kan isvaflen og koldskålen godt gå hjem og lægge sig.

    Du kan lave rødgrød på alle typer bær og ikke mindst rabarber. Hold dog igen med solbær, hvis smag nemt kan dominere de andre bær.

    Frugtsalat er lidt af en crowdpleaser. Findes der overhovedet mennesker, der ikke kan lide denne populære dessertklassiker?

    Heldigvis er frugtsalat også verdens nemmeste dessert at lave, og den er ligeså nem at opgradere med lidt ristede nødder, hakket chokolade og flødeskum. Skal det se liret ud, så hæld også lidt blåbær på toppen af hele herligheden.

    Her får du opskriften på en nem og sommerlig frugtsalat med dessertsovsen over dem alle: Giv den op for råcremen!

    Amerikanerne har opfundet mange ubrugelige ting igennem i tiden. I den mere brugbare ende har vi bananasplitten. En snasket smagsbombe, der forener banen, flødeskum, is og chokolade i én imponerende servering.

    I denne opskrift har den tidligere bagedystvinder Micki Cheng lavet en milkshakefortolkning af bananasplit.

    Den tager sådan cirka 20 minutter at lave og sådan cirka fem minutter at spise.

    Danskerne er vilde med at lave is selv. Tal fra Coop viser faktisk, at 25 procent af alle danskere har prøvet at lave is fra bunden. Der er to klare fordele ved hjemmelavet is: Du bestemmer selv smagen, og du er selv herre over ingredienserne.

    Når man laver hjemmelavet is med mælk eller fløde, findes der to overordnede kategorier: Cremeisen, som kræver ismaskine. Og så er der parfait, som kan laves uden.

    Her kommer en opskrift på parfaitis - det lyder måske lidt avanceret med 'parfait', men lad dig ikke skræmme. Hjemmelavet parfaitis er sjovt og nemt.

    En af de kager, som danskerne googler allerhyppigst på nettet, er pandekager. Det giver meget god mening, for næst efter frugtsalaten hører pandekager til en af de simpleste discipliner i det søde køkken.

    Er du til de lidt mindre (og højere) amerikanske pandekager, får du en nem opskrift her.

    De kan suge dejligt meget sirup til sig eller hjemmelavet jordbærsyltetøj, hvis du også får tid til et sylteprojekt.

    I slutningen af 1990'erne kom smoothien til Danmark. Inden da var blendet frugt noget, man spiste i marmelade og i frugtgrød, men det tog os ikke mange år at adoptere konceptet.

    I dag kan du få en smoothie kastet i nakken på selv de mest tarvelige togstationer. Til gengæld kommer man nemt af med 40-50 kroner for en smagsløs omgang blendet frossen frugt med knuste isterninger og en skefuld yoghurt.

    Ejer du en blender, så kig nærmere på disse to opskrifter.

    Cheesecake er lækkert, men man kan nemt gå lidt kold på en klassisk cheesecakeopskrift. Igen har bagedyst Micki Cheng bevist, at han kan noget helt særligt.

    Han har nemlig banet vejen for, at man også kan lave en udmærket cheesecake på bare fem minutter. Og så er den endda portionsanrettet.

    Der er noget magisk ved kombinationen af en lun sommeraften og en kop med lidt stærk kaffe, brun farin, whisky og en kæmpe klump flødeskum.

    Hvis du orker at piske din flødeskum i hånden, så prøv det - bare en enkelt gang. Flødeskummet bliver nemlig mere luftigt og cremet end med en elpisker. Har du flødeskum til overs, smager det selvfølgelig også himmelsk på lidt friske danske jordbær.

    Jo varmere det er, jo mere koldskål drikker vi danskere.

    Faktisk hænger vores forbrug af koldskål så nøje sammen med sommerens temperaturer, at ansatte hos landets største koldskålsproducent, Arla, nøje overvåger vejrudsigten for at regne ud, hvor meget koldskål, de skal producere.

    Elsker du også koldskål, får du en virkelig nem opskrift her. Opskriften indeholder æg, og de er med til at give din koldskål en cremet, skummende og fyldig konsistens, som ikke kan købes i færdiglavet.

    Har du ekstra god tid til at eksperimentere, kan du også prøve kræfter med disse hjemmelavede kammerjunker.

  20. Første danske OL-medalje: Jesper Hansen sikrer sølv

    (Foto: Tauseef MUSTAFA © Ritzau Scanpix)

    Den første danske medalje ved dette OL er i hus. Det er Jesper Hansen, der har skudt den hjem i skeetskydning.

    Desværre var amerikanske Vincent Hancock lige en tand bedre end danskeren i finaleskydningen, og amerikaneren tager guldmedaljen. Bronzen blev vundet af Abdullah Alrashidi fra Kuwait.

    Men en dansk medalje! Det kan man da ikke andet end smile af.

    - Det var en fantastisk finale. Jeg kom godt fra start, fik godt smidt en på stand fire, men så fik jeg roen tilbage og kørt sikkert hjem derfra.

    - En sølvmedalje, det kan ikke blive bedre, siger Jesper Hansen.

  21. Risiko for listeria: Kødboller tilbagekaldes

    Et parti kødboller af kylling og kalkun tilbagekaldes, fordi der er en risiko for, at varen kan indeholde listeria, oplyser Danish Crown.

    Der er tale om "Kylling-Kalkun kødboller" med et nettoindhold på 700 gram. Det er Normeat, der er producent, og kødbollerne er solgt hos Coop.

    De har bedst før-datoen 15. juli. Den dato er overskredet, men nogle kan have frosset kødbollerne ned.

    - Hvis man har valgt at fryse produktet, rådes man til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, fremgår det af tilbagekaldelsen.

  22. Synkende kutter fundet - kongeskibet Dannebrog deltog i eftersøgning

    Efter en storstilet eftersøgning er en synkende kutter blevet fundet nordøst for Hesselø.

    Det oplyser Forsvaret på Twitter.

    De to fiskere om bord blev fundet i god behold.

    Kongeskibet Dannebrog, en helikopter og flere andre enheder blev sat ind sydøst for Hjelm i Kattegat tidligere mandag morgen for at finde kutteren, der var ved at synke.

    Kongeskibet Dannebrog, der tidligere på måneden har haft dobbelt motorstop, sejler igen.

    Dronningen var om bord på Dannebrog under eftersøgningen, oplyser Kongehuset.

    Regenten gik om på skibet i København. Søndag stævnede det ud og sejlede mod Aalborg. Derfra skal regenten videre til Trend for at tage ophold.

  23. Håndboldherrerne tager anden sejr ved OL

    Mathias Gidsel var i stort spilhumør. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Håndboldherrerne kan nu notere sig to sejre ud af to mulige ved OL.

    Mandag morgen blev Egypten besejret 32-27.

    Egypterne var ellers foran med en enkelt, 15-14, ved pausen.

    Særligt Mathias Gidsel var storspillende i den danske offensiv, og han var med til at vende den egyptiske pauseføring til en dansk sejr.

    Danmarks næste kamp ved OL i Tokyo er på onsdag mod Bahrain.

    Se højdepunkter fra Danmarks sejr i videoen herunder:

  24. To brande smelter sammen i Californien - kun 21 procent er inddæmmet

    Brandfolk kæmper fortsat i Californien med branden "Dixie Fire", der denne weekend smeltede sammen med en anden brand og fortsatte med at hærge store landområder.

    Myndighederne forbereder sig på risikoen for, at enorme søjler af røg kan skabe tordenskyer, der igen kan sætte ild til mere natur.

    I alt er 77.000 hektar land brændt af i det nordlige Californien som følge af branden. Kun 21 procent af den er inddæmmet.

    Derfor er flere lokalsamfund i samfundet blevet bedt om at lade sig evakuere.

    • "Dixie Fire" har foreløbig brændt 77.000 hektar land af i det nordlige Californien. (Foto: Josh Edelson © AFP or licensors)
    • Jon Cappleman kæmper for at redde sit hjem i byen Twain i Californien. (Foto: Josh Edelson © AFP or licensors)
    • I alt er der mere end 86 aktive naturbrande i 12 delstater i USA, oplyser det koordinerende amerikanske brandcenter. (Foto: Josh Edelson © AFP or licensors)
    • Udbrændte biler i Plumas County i Californien. (Foto: Josh Edelson © AFP or licensors)
    1 / 4
  25. Dansk skeetskytte er OL-finaleklar efter dramatisk omskydning

    Jesper Hansen skyder om OL-medaljer senere mandag morgen. (Foto: Tauseef MUSTAFA © AFP or licensors)

    Den danske skeetskytte Jesper Hansen er efter omskydning klar til finalen.

    Seks skytter måtte ud i omskydning efter dagens kvalifikation til finalen. I omskydningen var der tre finalepladser på spil.

    I et nervepirrende udskilningsløb endte Hansen i en direkte duel med tjekken Jakub Tomecek om den sidste finaleplads, hvor sidstnævnte til sidst måtte strække våben.

    Finalen afvikles 08:50 og vises på DR.

  26. SAS-fly til og fra Rom og Milano aflyses mandag: Forsøger at ombooke 500-600 rejsende

    Omkring 5-600 rejsende, der mandag skal rejse mellem Italien og København med SAS, kommer ikke med deres planlagte fly.

    Det oplyser SAS' fungerende pressechef i Danmark, Alexandra Lindgren.

    Flyledere i Italien strejker mellem 08-20, skriver luftfartsmediet Check-in.

    I alt fire af SAS' afgange fra Københavns Lufthavn aflyses som følge af strejken. Det er flyvninger til og fra Milano og Rom.

    - Vi ombooker alle, men det er svært, så det kan tage lidt tid, siger Alexandra Lindgren.

  27. Kongeskibet Dannebrog deltager i eftersøgning af kutter, der er ved at synke

    Kongeskibet Dannebrog, en helikopter og flere andre enheder er sat ind sydøst for Hjelm, hvor en kutter kort efter klokken seks mandag meldte, at den var ved at synke.

    Der er to personer om bord på kutteren.

    - Dannebrog var i området og går selvfølgelig ind, når der bliver kaldt mayday, siger Michael Bech Svendsen, der er vagthavende officer hos Forsvaret, til Ritzau.

    Kongeskibet Dannebrog, der tidligere på måneden har haft dobbelt motorstop, sejler igen.

    Enhederne har kort efter klokken syv ikke fundet kutteren.

  28. Ekspert: Vaccinationstilslutningen de næste 2-4 uger bliver afgørende for, hvordan vi klarer efteråret

    De næste ugers vaccinationsindsats bliver afgørende, hvis vi skal undgå en situation, hvor vi i efteråret bliver nødt til igen at indføre restriktioner.

    Det mener Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

    Det er særligt de unge, der i højere grad skal tage imod stikket.

    I fire af landets regioner er det nemlig kun omtrent en tredjedel af de unge mellem 12 og 15 år, der har taget imod invitationen til vaccination.

    Selvom mange af de 12 til 15-årige ikke har takket ja til den invitation, de modtog 14. juli, så vurderer Viggo Andreasen, at det går i en positiv retning.

    Men han understreger, at det er vigtigt, at vi hurtigt bliver færdige med vaccinationsprogrammet. Og gerne med en tilslutning på cirka 85 procent eller over.

  29. 13-årige tager OL-metal i skateboarding

    Det var de helt unge, der stjal scenen, da kvinderne i dag afviklede disciplinen street i skateboarding.

    Den blot 13-årige japaner Momiji Nishiya vandt guld foran en anden teenager, den ligeledes 13-årige Rayssa Leal fra Brasilien.

    Tredjepladsen blev besat af den 16-årige 'veteran' Funa Nakayama fra Japan.

    Det er første gang, at skateboarding er på det olympiske program, hvor der udover street også dystes i disciplinen park.

    Du kan se de to unge skateres tricks i videoen herunder:

  30. Fratrådt SSI-direktørs forskning med gravide kvinder var i strid med loven

    Tidligere direktør for Statens Serum Institut foran tanke med de mange biologiske prøver, som de indsamler om os fra vugge til grav. (Foto: Johnny Moesgaard Larsen)

    Den tidligere direktør for Statens Serum Institut, Mads Melbye, skulle have oplyst deltagerne i et forskningsprojekt om graviditet om, at han selv havde økonomiske interesser i projektet. Og det var i strid med loven, at han ikke gjorde det.

    Det fastslår en videnskabsetisk komité, der har undersøgt det omstridte forskningsprojekt, hvor 263 kvinder har afgivet blodprøver på Statens Serum Institut hver uge i hele deres graviditet.

    - Helt overordnet har vi vurderet, at komitéloven ikke er fulgt i to tilfælde, siger formanden for den komité i Region Hovedstaden, der har truffet afgørelsen, Lars Kjærgaard Poulsen til DR.

    Komitéloven skal sikre, at sundhedsforskning foregår ordentligt, og at forsøgspersonernes rettigheder bliver respekteret. Og ifølge formanden er det alvorligt, når en forsker får kritik.

    - Dét at få at vide, at man ikke har fulgt reglerne, det tror jeg, de fleste forskere ikke bryder sig om, siger Lars Kjærgaard Poulsen, der også er laboratoriechef og professor på Herlev-Gentofte Hospital.

    I Danmark har vi en meget stor ressource i, at både patienter og raske stiller sig til rådighed for forskningen, og det skal de gøre på et oplyst grundlag.
    Lars Kjærgaard Poulsen, formand for videnskabsetisk komite D

    DR har tidligere afsløret, at blodprøver fra de danske kvinder blev sendt til USA uden de lovpligtige dataaftaler. Og at analyser af prøverne indgik i opfindelsen af en blodprøvetest, som nu er ved at blive kommercialiseret af det amerikanske start-up-firma Mirvie, som Mads Melbye var medstifter af.

    Nu fastslår den videnskabsetiske komité, at Mads Melbye som forskningsleder på to ud af fire undersøgte punkter har overtrådt komitéloven. Udover at kvinderne ikke blev informeret om institutdirektørens økonomiske interesser, herunder det private firma, blev projektet sat i gang før det var godkendt, lyder det i afgørelsen.

    Også på et tredje punkt kritiserer komitéen Mads Melbye, fordi der blev lavet analyser af blodprøverne, som ikke var godkendt af komitéen. Til gengæld mener komitéen, at de gravide kvinder blev tilstrækkeligt informeret om, at blodprøverne blev sendt til USA til analyse, - noget som nogle af kvinderne har sat spørgsmålstegn ved i DR’s dækning.

    - Forskerne skal gøres så meget, de overhovedet kan, for at deltagerne vælger sig ind på projekter på et oplyst grundlag, siger Lars Kjærgaard Poulsen, formand for den videnskabsetiske komité D i Region Hovedstaden.

    Mads Melbye har ikke ønsket at give interview til DR om afgørelsen, som DR har fået aktindsigt i. I en mail fremhæver han det punkt, han ikke fik kritik for:

    - Overordnet set er jeg glad for, at den videnskabsetiske komité fandt, at informationsskrivelsen til kvinderne klart og tydeligt oplyste dem om, at blodprøverne blev sendt til USA, skriver han til DR.

    Den tidligere SSI-direktør ansøgte i oktober 2017 sammen med amerikanske forskerkolleger om at få patent i USA på en test, der kan forudsige for tidlig fødsel. Patentet er baseret på analyser af blodprøver fra det danske forskningsprojekt. Året efter var Mads Melbye med til at stifte firmaet Mirvie i Californien, der nu er ved at færdigudvikle testen for at sende den på markedet.

    Start-up firmaet Mirvie i Californien har licens til at kommercialisere den blodprøve-test, der er udviklet på grundlag af danske kvinders blodprøver. Testen kan forudsige for tidlig fødsel. Investorer har skudt 185 millioner dollars i firmaet.

    Til den videnskabsetiske komité havde Mads Melbye oplyst, at han ingen interessekonflikter havde i projektet. Men med patentet og det private firma var de oplysninger ”ikke længere retvisende”, og den daværende SSI-direktør burde have informeret både komitéen og deltagerne, står der i afgørelsen.

    - Der er ikke noget som helst i vejen for, at der er økonomiske interesser bag den forskning, der bliver drevet. Men det er vigtigt for os, at deltagerne inden de bliver deltagere får mulighed for at have den viden, og så må det være op til dem, om de vil deltage eller ej, siger komitéens formand, Lars Kærgaard Poulsen.

    Komitéen godkendte første gang forskningsprojektet i 2014 og har siden otte gange modtaget nye oplysninger om projektets udvikling. Men på intet tidspunkt oplyste Mads Melbye om sine økonomiske interessekonflikter, som komitéloven kræver, fremgår det af afgørelsen.

    Mads Melbye afhændede sin ejerandel og udtrådte af start-up-firmaet Mirvie i september 2019. Det skete, efter at Sundhedsministeriet blev klar over, at han ved siden af sit job som SSI-direktør også var i gang med et privat forretningseventyr i USA.

    - Jeg havde aldrig nogensinde deltaget i et projekt, hvis jeg vidste, at der skulle være nogen former for kommercielle interesser, siger Cecilie Skovhauge, der deltog i forskningsprojektet, da hun var gravid for to år siden.

    Den tidligere institutdirektør er stadig medopfinder på tre patenter, hvori analyser af de danske kvinders blodprøver indgår. Og det vil fremtidige deltagere i forskningsprojektet blive oplyst om, skriver Mads Melbye i sit svar til DR.

    -Vi vil fremover informere om, at der i tidligere dele af undersøgelsen er udtaget patent på nogle opdagelser.

    Han understreger, at han er "meget glad for, at kvindernes deltagelse i projektet har ført til banebrydende viden om graviditeten."

    Mads Melbye fratrådte stillingen som direktør for Statens Serum Institut i juni 2020.

    Statens Serum Institut har ligesom Mads Melbye afvist at give interview om sagen. I en mail til DR skriver instituttet, at de tager kritikken til efterretning.

    - Det drejer sig blandt andet om, at visse projekter ikke var blevet anmeldt og godkendt rettidigt, hvilket selvfølgelig skal være i orden. Det har SSI sat processer i gang for at sikre fremover, står der i mailen.

    Statens Serum Institut vil også indbyde kvinderne fra forskningsprojektet til et stormøde i august, ”hvor vi vil forsøge at svare på alle spørgsmål”, skriver SSI i sit svar til DR. Sundhedsminister Magnus Heunicke opfordrede i februar SSI til sådan et møde.

    Sundhedsministeren lagde efter et samråd om sagen i februar ikke skjul på, at han ser med stor alvor på sagen.

    Fire gravide kvinder, der fik taget blodprøver til analyse i USA inden forskningsprojektet var godkendt, har krav på godtgørelse, fastslår komitéen. Mads Melbye har til komitéen forklaret, at der var tale om et pilotprojekt, og at han anså prøverne for at være anonyme, men den forklaring afviser komitéen.

    - Kvinderne har hver især fået udtaget blod 6 gange. Dermed har der ikke været tale om forskning i anonymt biologisk materiale, står der i afgørelsen.

    Og loven opererer ikke med pilotprojekter, forklarer komitéformand Lars Kjærgaard Poulsen.

    - Enten forsker man eller også forsker man ikke, og al forskning skal have en godkendelse, siger han til DR.

    Fordi projektet var "helt uden godkendelse", har de fire kvinder krav på godtgørelse, konkluderer komiteen. Mads Melbye har til komiteen oplyst, at han ikke ved, hvem kvinderne er. Men "hvis de henvender sig derom," skal Mads Melbye betale dem hver 1.350 kroner, lyder det i afgørelsen.

    Mads Melbye har i sit svar til DR ikke kommenteret den del af kritikken fra den videnskabsetiske komité.

    Forskningsprojektet med de gravide kvinder er indtil videre sat i bero. Men den Videnskabsetiske komité giver i sin afgørelse grønt lys til, at projektet kan fortsætte på Statens Serum Institut under en ny forsøgsansvarlig.

  31. Skybrud og store regnskyl truer i denne uge

    Store regnskyl og lokale skybrud lurer over Danmark, og særligt Jylland står for skud mandag.

    Det fortæller den vagthavende meteorolog Trine Pedersen ved Danmarks Meteorologiske Institut mandag morgen.

    - Jylland er i farezonen for byger og lokale skybrud fra klokken 11 og resten af dagen. På Fyn og Sjælland er der også risiko for, at det udvikler sig, siger Trine Pedersen til Ritzau.

    Et skybrud bliver af DMI defineret som, at der falder mere end 15 millimeter regn på en halv time.

  32. Vaccinationstilslutningen de næste to til fire uger bliver afgørende for efteråret, vurderer ekspert

    Flere skal fortsat lade sig vaccinere for, at Danmark kan opnå flokimmunitet, siger ekspert. (Arkivfoto) (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

    De næste ugers vaccinationsindsats bliver afgørende, hvis vi skal undgå en situation, hvor vi i efteråret bliver nødt til igen at indføre restriktioner.

    Sådan lyder vurderingen fra Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

    - Det er afgørende for, at vi får et behageligt efterår, at vi får en væsentlige højere vaccinedækning i løbet af de næste to til fire uger, siger han.

    Opgørelser fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at omkring 20 procent af 20 til 29-årige er færdigvaccinerede, mens det samme gælder for omkring 15 procent af de 30 til 39-årige.

    Tallet er dog langt højere, når det gælder første vaccinestik.

    Blandt de 10 til 19-årige er knap 20 procent færdigvaccinerede. Børn mellem 12 og 15 år fik dog først invitation til vaccine 14. juli.

    Og det er særligt de unge, der skal tage imod stikket i højere grad for, at vi kan nærme os flokimmunitet, mener Viggo Andreasen.

    Hvis vi kigger på Europa, så er Danmark cirka ti procents vaccinedækning foran det europæiske gennemsnit.
    Viggo Andreasen

    - Hvis vi ikke får vaccinedækningen højere op blandt de unge, kan vi godt ende i en situation, hvor man ser sig nødsaget til at lave en eller anden form for smittebegrænsning i form af restriktioner. For at forhindre epidemien i at løbe alt for stærkt og undgå den pludselige belastning af sygehusvæsenet, siger Viggo Andreasen.

    Han understreger, at det er vigtigt, at vi hurtigt bliver færdige med vaccinationsprogrammet. Og gerne med en tilslutning på omkring 85 procent eller derover for at opnå flokimmunitet.

    Ellers kan Danmark ende i en situation, som minder om den, man for øjeblikket ser udspille sig i England, lyder det. Her er der omkring 70 procents tilslutning til coronavaccinen.

    - Hvis vaccinetilslutningen ikke kommer meget over de 70 procent, skal vi forestille os store pandemier blandt de unge. Og det vil også have en konsekvens for resten af befolkningen, fordi en del af den befolkningsgruppe, der er vaccineret, stadig vil kunne få corona, siger han.

    Med deltavarianten som den mest udbredte coronavariant, skal mindst 84 procent af den danske befolkning være immun for at forhindre en epidemi i at opstå, forklarer Viggo Andreasen.

    - Det svarer til, at omkring 90 procent af befolkningen skal være vaccineret.

    Viggo Andreasen er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet. (Foto: (C) DR Nyheder)

    På trods af at mange af de 12 til 15-årige endnu ikke har taget imod den invitation til vaccinen, som de modtog 14. juli, vurderer Viggo Andreasen, at det går i en positiv retning i Danmark.

    - Jeg er optimistisk i den forstand, at langt de fleste i risikogrupperne er vaccineret, så vi får ikke så mange dødsfald og meget alvorlige sygdomsforløb.

    Søndag kunne Sundhedsministeriet oplyse, at 50 procent af den danske befolkning nu er færdigvaccineret mod corona.

    Viggo Andreasen kalder Danmarks vaccinedækning for meget lovende i forhold til, hvad vi ser i de europæiske nabolande.

    - Hvis vi kigger på Europa, så er Danmark cirka ti procents vaccinedækning foran det europæiske gennemsnit. Også foran vores nordiske søsterlande.

    - Enkelte lande halter vi bagefter. I Island er 85 procent af befolkningen vaccineret. Til trods for at Island har haft en høj vaccinedækning, har de også set en stigning i smittede på det seneste. På den måde er vi ikke helt sikre, bare fordi vi kommer op på en 85 procents vaccinedækning.

    Mens Danmark og Europa er langt i vaccinedækningen, vokser antallet af smittede i lande som Indonesien.

    - Her går kurven af smittede næsten lodret opad. Så der er det helt afgørende herhjemme selvfølgelig at få vaccineret den danske befolkning, men på længere sigt også at få vaccineret en meget større del af klodens befolkning.

  33. 'Den er både rystende og rørende': Her er 5 film, der bringer dig i den helt rette OL-stemning

    Bobslæde? Kunstskøjteløb? Eller bare en god, gammeldags 100 meter? Filmene på listen her kommer vidt omkring i OL-discipliner og -temaer. (© Grafik: Oliver Seppo/DR)

    Startskuddet til det længe ventede OL i Tokyo har allerede lydt.

    Og mens 111 danske OL-atleter de næste par uger skal forsøge at præstere deres ypperste inden for alt fra skateboarding til håndbold, så kan du selv styrke dine egenskaber i disciplinen "grib fjernbetjeningen og sæt dig godt til rette", når vi her guider dig til de fem bedste OL-film.

    Lyder genren "OL-film" som en lidt snæver filmkategori, en dr.dk-redaktør har fundet på for at kunne lave en kulturartikel om OL, så har du til dels ret. Og så alligevel ikke.

    For i kategorien finder du mængder af film, der på prisvindende vis har udfoldet de storslåede fortællinger bag atleter, der er gået over i historien. Enten for deres præstationer, for deres fald fra højderne – eller for uforudsete, tragiske hændelser.

    - Der er så meget drama i OL, siger filmekspert Johan Albrechtsen fra filmsitet moovy.dk og fortsætter:

    - Det er en enestående begivenhed, hvor de største personligheder dyster om guld, så der er helt naturligt også fortællinger, der er oplagte som film.

    Og måske fordi særligt USA har en tradition med at gøre sig gældende på vinderpodiet, findes der også et hav af "sukkersøde" film, der fortæller historierne om den amerikanske sejr mod alle odds, mener han. Som ishockey-filmen 'Miracle', der ifølge Johan Albrechtsen føles som "at drukne i sirup".

    Derfor styrer vi udenom de allermest sukkersøde af slagsen på denne liste, hvor Johan Albrechtsen guider dig til fem af de bedste filmoplevelser, der har den legendariske sportsbegivenhed som omdrejningspunkt.

    I stedet er der masser af drama, dyster stemning og et enkelt drys med feel good-stemning.

    Margot Robbie, der spiller Tonya Harding, blev Oscar-nomineret for sin rolle. Det var dog Allison Janney, som spillede Tonyas mor, der kunne tage en gylden statuette med hjem for sin præstation i kategorien 'Bedste kvindelige birolle'. (Foto: CLUBHOUSE PICTURES (II)/LUCKYCHA © (c) Ritzau Scanpix)

    Den Oscar-vindende film fra 2017 er instrueret af Craig Gillespie og har Margot Robbie, Allison Janney og Sebastian Stan på rollelisten. Filmen fortæller historien om en af sportsverdenens mest skandaleramte skøjteprinsesser Tonya Harding, der i 1990'erne repræsenterede USA ved både VM og OL.

    - Der findes alt for få film om kvindelige sportsudøvere. De fleste handler om mandehold eller mandlige enkeltatleter, siger Johan Albrechtsen.

    Men det er nu ikke kun derfor, filmen har fundet sin vej til anbefalingen her.

    - Det er både en rystende og rørende film, hvor man på skift griner og græder. Man bliver også bliver både super vred og ærgerlig på Tonya Hardings vegne, siger Johan Albrechtsen om filmen, han også kalder et "fremragende karakterportræt" af et naturtalent på skøjtebanen, men som druknede i kontroverser.

    Særligt skandalen om Tonya Hardings kæreste, der smadrede benet på en konkurrent med et jernrør, blev definerende for eftertidens syn på den ellers lovende atlet.

    - Før jeg så filmen, troede jeg faktisk, at hun selv havde smadret benet på sin konkurrent. Men det er i virkeligheden de sindssygt uduelige mænd i hendes liv, der, i et forsøg på at tage ejerskab over hendes liv og karriere, begår forbrydelsen og dermed ender med at smadre Tonyas drøm og fremtid, fortæller han om filmen, der dermed afliver en ellers sejlivet myte om kunstskøjteløberen.

    - Filmen er også vigtig, fordi den netop gør os bekendt med den ægte historie frem for myten, mener han.

    Filmen kan lejes på Blockbuster, iTunes, Viaplay m.fl.

    Her ses Mark Zupan, hvis historie foldes ud i den Oscar-nominerede dokumentarfilm 'Murderball' fra 2005. (Foto: AF Archive © Copyright (c) Mary Evans Picture Library 2020. Credit: Mary Evans/AF Archive/Mtv Films)

    Dokumentarfilm fra 2005, instrueret af Henry Alex Rubin og Dana Adam Shapiro, der følger særligt kørestolsrugbyspilleren Mark Zupan, som deltager ved De Paraolympiske Lege i Athen i 2004 for USA's landshold.

    - Der er intet, der slår den ægte vare, slår Johan Albrechtsen fast om dokumentarfilmen fra 2005, som desuden er en af de mest inspirerende film, han har set.

    - Den intensitet, der opstår, når man følger ægte atleter, der er badet i sved, og hvor resultatet ikke er tilrettelagt eller kendt på forhånd, giver en helt særlig nerve.

    Og så minder dokumentaren os om, hvorfor OL er vigtig. Og hvorfor man ikke "bare" kan udskyde det endnu et år, selvom corona desværre ikke er fortid endnu, mener han.

    - Der er mennesker, der ikke kun drømmer om OL, men som kæmper afsindig hårdt. Både de og deres familier ofrer så meget for det. De atleter er heldige, hvis de når at komme til bare ét eneste OL i hele deres karriere. En bedrift, der i så fald kommer til at definere hele deres sportskarriere, siger Johan Albrechtsen.

    Han mener, at dokumentaren 'Murderball' giver et fremragende indblik i den kamp og ære, der er forbundet med at deltage ved et OL.

    Dokumentaren kan ses på DRTV.

    Filmen fra 1993 fortæller den utrolige historie om et bobslædehold, der stort set uden forudsætninger inden for sportsgrenen deltog i vinter-OL i 1988. (Foto: Disney © (c) Ritzau Scanpix)

    Filmen 'Cool Runnings' - eller 'Af banen' på dansk - tog publikum med storm i 1993. Filmen handler om det jamaicanske bobslædehold, der på trods nul erfaring med sportsgrenen skal konkurrere på landets vegne ved vinter-OL i 1988. Den er instrueret af Jon Turteltaub og har blandt andre John Candy, Doug E. Doug og Leon Robinson på rollelisten.

    - Det her er en herlig Disney-film, der er baseret på den sande historie om det jamaicanske bobslædehold.

    - Der er selvfølgelig smurt tykt på i filmen, hvor modstanderholdene præsenteres som meget skeptiske over for det nye vinter-OL-hold fra tropevarmen. I virkeligheden blev holdet faktisk taget imod med åbne arme, forklarer Johan Albrechtsen.

    - Det er den klassiske fortælling om at slå oddsene, og så har den et pragtfuldt, charmerende persongalleri. Ikke mindst med træneren, der spilles af komikeren John Candy, siger han om filmen, der på ingen måde opfinder den dybe tallerken, men som er en gedigen feel good-film.

    - Og det har man brug for i disse tider, hvor snakken om OL mest handler om sygdom og politiske skandaler, mener han og konkluderer:

    - Hvis feel good var en OL-disciplin, så ville 'Cool Runnings' vinde guld.

    Filmen kan ses på Disney+.

    Forfatter George Jonas’ bog ’Øje for øje: en beretning om en anti-terrorist aktion’ fra 1984 danner baggrund for Steven Spielbergs film ’München’ fra 2005. (Foto: Marry Evans © AF Archive/Dreamworks Skg/Ritzau Scanpix)

    Under OL i München i 1972 dræbte en palæstinensisk terrorgruppe 11 personer fra den israelske OL-delegation. Den femdobbelte Oscar-nominerede ’München’ fra 2005, der omhandler efterspillet af angrebet, er instrueret af Steven Spielberg. På rollelisten er blandt andre Eric Bana, Daniel Craig og Marie-Josée Croze.

    Nogen vil måske mene, at filmen her ikke burde være en del af en liste over OL-film. For den foregår hverken under et OL eller følger OL-atleter.

    - Men OL spiller en afgørende rolle hele filmen igennem, påpeger Johan Albrechtsen om filmen, der handler om efterspillet efter OL i München i 1972, hvor 11 personer fra den israelske OL-delegation blev dræbt.

    - Man følger de israelske agenter, der skal hævne de israelere, der blev dræbt af en palæstinensisk terrorgruppe under OL. Og undervejs vendes der hele tiden tilbage til tragedien under OL, fordi agenterne bliver nødt til at minde sig selv om, hvad der skete, for at kunne udføre de drab, de er blevet beordret til.

    Med stjerner som Eric Bana og Daniel Craig i hovedrollerne er det desuden det eneste mesterværk, stjerneinstruktøren Steven Spielberg har leveret de sidste 25 år, mener Johan Albrechtsen.

    - Filmen er en meget nuanceret fortælling om af en af klodens mest komplekse konflikter. Og den skildrer virkelig smukt, at der - modsat under OL - kun er tabere, når det kommer til kampen om hævn.

    Filmen kan ses på HBO Nordic.

    Intet mindre end syv Oscar-nomineringer blev det til for filmen om de to britiske løbere, der i 1924 løb under De Olympiske Lege i Paris. Den vandt de fire af dem, blandt andet for 'Bedste film'. (Foto: Warner Bros. © (c) Ritzau Scanpix)

    Filmen fra 1981, der er instrueret af Hugh Hudson, vandt intet mindre end fire Oscars. Det historiske drama fortæller historien om to britiske OL-atleter under De Olympiske Lege i 1924. På rollelisten er blandt andre Ben Cross, Ian Charleson og Nigel Havers.

    - Det her er en film om atleter, der både kæmper mod religiøse fordomme såvel som konkurrenterne på løbebanen, fortæller Johan Albrechtsen om den britiske film fra 1981, som skildrer to løbere under OL i 1924.

    Den ene er en hengiven kristen, der løber til ære for Gud. Den anden er jøde, der løber for at overvinde antisemitiske fordomme.

    - Det er en virkelig stærk fortælling, og den er stadig en af de helt store film om OL - fyldt med stærke præstationer, siger Johan Albrechtsen, som dog hurtigt indskyder, at den også er meget britisk, poleret og stueren - nogle gange endda lidt kedelig.

    Men det ændrer dog ikke ved, at han synes, at du bør se den Oscar-vindende film. De gyldne filmstatuetter er i øvrigt filmens claim to fame i dag, mener han:

    - Filmen er nok bedst kendt for at have vundet priser i filmenes OL, nemlig The Academy Awards. Den vandt faktisk 'Bedste film' for næsen af den første 'Indiana Jones'-film, hvilket den har fået meget had for siden hen.

    At én af dens mange Oscars gik til filmens soundtrack er dog ikke noget mysterie. Det er nemlig til denne film, at komponisten Vangelis komponerede dette legendariske stykke filmmusik:

    Filmen kan lejes på Blockbuster, iTunes, Google Play m.fl.

  34. Jonathan Groth klar til tredje runde

    Danske Jonathan Groth er klar til tredje runde i bordtennisturneringen. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Jonathan Groth er klar til tredje runde i mændenes bordtennisturnering efter sejr over ungarske Bence Mojoros.

    Danskeren kom skidt fra land i første sæt, hvor han fik fire sætbolde imod sig, men han overvandt dem alle og tog sættet efter et forrygende comeback.

    Derfra satte den venstrehåndede dansker sig på kampen, som blev vundet 4-1 i sæt.

    Jonathan Groth spiller tredjerundekamp i morgen, hvor han skal møde den 14. seedede franskmand Simon Gauzy.

    Du kan se de afgørende bolde fra Groths sejr i videoen herunder:

  35. VIDEO Australsk træner bryder ud i vild jubel over OL-guld

    Natten til mandag svømmede australske Ariarne Titmus sig til olympisk guld i kvindernes 400 meter fri. Og det skabte naturligvis stor glæde hos hende selv og hendes træner. Rigtig stor endda.

    Triumfen fik i hvert fald den australske træner til at bryde ud i en vild jubelscene, der godt kan tåle et gensyn eller to.

    Bare se med i videoen i toppen af artiklen.

  36. Jesper Hansen får ram på samtlige duer

    Håbet lever for Jesper Hansen, der i den første af de to sidste serier i kvalifikationen til finalen i skeetskydning ramte på samtlige 25 skud.

    Han står nu samlet noteret for 97 ud af 100 skud.

    Det er blot de seks bedste, der kvalificerer sig til finalen.

    Inden dagens skydning lå Jesper Hansen nummer 19 med 72 ramte på 75 skud.

  37. Tunesiens præsident fyrer premierminister og suspenderer parlamentet

    Tunesiens præsident, Kais Saied, har søndag aften fyret landets premierminister og suspenderet parlamentet.

    Ifølge flere nyhedsbureauer herunder Reuters har han taget skridtet efter voldelige protester i en række byer i landet.

    Saied meddeler også, at han vil blive en del af den udøvende magt sammen med en ny premierminister, der skal udpeges. Det skriver Ritzau.

    Præsident Saied advarer i sin erklæring søndag aften mod enhver form for voldelig modstand mod den beslutning, han har truffet.

    - Jeg advarer enhver, som tænker på at gribe til våben, og enhver, som måtte skyde med kugler, vil få det besvaret med kugler fra de væbnede styrker, siger han.

    Vreden har senest været stor blandt mange borgere over Tunesiens elendige økonomi og det kaos, som vaccinationer mod covid-19 har været præget af.

    • På et foto taget fra præsident Kais Saieds tv-station meddeler præsidenten, at han har fyret premierministeren og suspenderet parlamentet. (Foto: FETHI BELAID © AFP or licensors)
    • Præsidentens melding kom efter voldelig protester i Tunesien. (Foto: Hassene Dridi)
    • Vreden har været stor blandt mange borgere over Tunesiens elendige økonomi og det kaos, som vaccinationer mod covid-19 har været præget af. (Foto: AA/ABACA © AA/ABACA)
    1 / 3
  38. Otelo - manden bag Nellikerevolutionen i Portugal er død

    Otelo Saraiva de Carvalho var i Portugal bedst kendt under sit fornavn Otelo. Han er død på et militærhospital i Lissabon, oplyses det. (Foto: MIGUEL A. LOPES © Ritzau Scanpix)

    Navnet Otelo Saraiva de Carvalho får måske ikke en klokke til at ringe, men det er navnet på en officer, der var med til at knuse knap 50 års diktatur i Portugal.

    84-årige Carvalho døde søndag på et militærhospital i Lissabon, oplyser en officer, der var med til at lede Nellikerevolution i Portugal. Det skriver Ritzau.

    Carvalho ledte den gruppe officerer, som i april 1974 gennemførte det kup, der blev startskuddet til demokrati og store sociale og økonomiske reformer.

    Det hele gik stærkt den morgen den 25. april 1974, der gjorde en ende på diktaturet.

    Et diktatur som Antonio de Oliveira Salazar stod i spidsen for fra 1926. Fra 1968 frem til revolutionen, der blev symboliseret med nellikeblomster, sad premierminister Marcelo Caetano på magten.

    - Han blev med fuld ret et af symbolerne for revolutionen, som afsluttede det længste diktatur i det 20. århundrede i Europa, sagde den portugisiske premierminister, Antonio Costa, tidligere i dag.

  39. Sydafrika lemper flere coronarestriktioner efter fald i smittetal

    Den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, mener, at den tredje bølge af coronavirus i landet muligvis har toppet.

    Derfor lemper han flere restriktioner i Sydafrika. Det oplyste præsidenten i en tale, der blev vist på nationalt fjernsyn, ifølge Reuters.

    Præsidenten advarede dog om, at nogle provinser stadig oplever en stigning i antallet af smittede.

    Sydafrikanere kan nu rejse mellem provinser, og fra mandag til torsdag kan de igen købe alkohol i supermarkeder. Samtidig får restauranter lov til at servere spiritus, sagde præsidenten.

    Udgangsforbuddet starter nu en time senere, klokken 22:00, og varer til klokken 04:00 om morgenen.

    Ifølge Reuters havde Sydafrika i begyndelsen af juli omkring 26.500 nye smittetilfælde om dage. I løbet af de sidste syv dage har antallet af nye smittede ligget på gennemsnitligt 12.000.

    Arkivfoto. Den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, mener, at landet er ved at være over den tredje smittebølge. (Foto: POOL New © Ritzau Scanpix)
  40. USA vil støtte Afghanistan med luftangreb mod Taliban, lyder det fra topgeneral

    Lederen af den amerikanske hærs centralkommando, Kenneth McKenzie, siger under et besøg i den afghanske hovedstad, Kabul, at USA de seneste dage har øget luftangreb mod Taliban. (Foto: STAFF © Ritzau Scanpix)

    USA vil fortsætte med at udføre luftangreb til støtte for afghanske styrker, der bekæmper oprørere fra Taliban.

    Det siger general Kenneth McKenzie, der leder den amerikanske hærs centralkommando, til journalister under et besøg i den afghanske hovedstad, Kabul. Det skriver flere nyhedsbureauer som Reuters og AFP.

    - USA har øget luftangrebene til støtte for de afghanske styrker over de seneste adskillige dage, siger McKenzie og tilføjer:

    - Og vi er klar til at fortsætte det høje støtteberedskab i de kommende uger, hvis Taliban fortsætter med deres angreb, lover han.

    Taliban er på fremmarch over store dele af Afghanistan, efter at USA og dets allierede hen over sommeren har trukket deres styrker ud af landet.

    I en pressemeddelelse i går lovede den amerikanske præsident, Joe Biden, at USA fortsat ville give støtte til Afghanistan, også efter at de amerikanske soldater har forladt landet.

  41. Tusindvis af dem basker rundt på Anholt: 'Det var et konfettirør af sommerfugle'

    - Det var et konfettirør af sommerfugle!

    Begejstringen er overvældende hos museumsformidler på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Jens Thorving Andersen, efter et besøg på den østjyske ø, Anholt.

    Tusindvis af den orange-brune sommerfugleart, sandrandøje, flakser rundt ved øens fyr, og Jens Thorving Andersen har aldrig tidligere oplevet så mange sommerfugle samlet på ét sted:

    - Det er fuldstændig ligesom at tage over på den anden side af Atlanten og opleve monark-sommerfugle i Mexico eller USA. Tænk, at vi kan opleve det i Danmark. Det er vanvittigt og livsbekræftende at stå der midt i en BBC-dokumentar.

  42. Danskere med stik fra to forskellige vacciner kommer i klemme i udlandet: Nu får de tilbudt et tredje

    De krydsvaccinerede vil blive tilbudt et tredje stik efter, at vaccineudrulningen er gennemført. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Omkring 150.000 danskere kan lige nu støde ind i problemer, hvis de gerne vil en tur til udlandet.

    De er nemlig krydsvaccinerede.

    Det betyder, at de har fået første vaccinestik med AstraZeneca og andet stik med Pfizer eller Moderna. Men i nogle lande udenfor EU- og Schengenlandene anser man ikke krydsvaccination som en fuld vaccination ved indrejse.

    De knap 150.000 danskere får derfor svært ved at rejse ind i visse lande.

    Men nu vil de krydsvaccinerede blive tilbudt et tredje stik efter, at vaccineudrulningen er gennemført. Det oplyser Sundhedsministeriet til DR.

    - Sundhedsstyrelsen har vurderet, at det er sundhedsfagligt bedst at tilbyde endnu en dosis mRNA-vaccine til personer, der har fået første stik med AstraZeneca vaccinen og andet stik med en mRNA-vaccine. Den praktiske tilrettelæggelse og implementering af det tredje stik til krydsvaccinerede skal nu aftales nærmere mellem Sundhedsstyrelsen og regionerne, lyder det i et skriftligt svar.

    Udmeldingen kommer efter pres fra flere af Folketingets partier. For det kan ikke være rigtigt, at så mange mennesker kommer i klemme, lyder det fra Konservatives sundhedsordfører Per Larsen.

    De har kæmpet hele coronapandemien igennem, og nu vil de gerne besøge deres familie, og det kan de ikke
    Torben Hollmann, formand for social- og sundhedssektoren i FOA

    - Det siger sig selv, at det skal løses, for det kan jo ikke nytte noget, at vi har mennesker, der ikke kan rejse frit i verden, fordi de har en krydsvaccination, siger Per Larsen.

    Det er hovedsageligt danskere i sundheds-, ældre- og socialsektoren, som har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen.

    De danske sundhedsmyndigheder stoppede brugen af vaccinen i april efter, der var fundet en sammenhæng mellem den og få, men alvorlige bivirkninger.

    Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund mener ikke, at der skal gøres forskel på frontpersonalet og resten af den danske befolkning.

    - Det vil være helt urimeligt, hvis de bliver udsat for en forskelsbehandling, siger Peder Hvelplund.

    En af de knap 150.000 danskere, der er krydsvaccineret, er Maneewan Choksavas. Hun og hendes mand måtte aflyse en tur til Thailand, hvor de skulle besøge Maneewans forældre.

    - Jeg savner dem virkelig meget, og de er syge, siger hun.

    Maneewan Choksavas har som sosuassistentelev først fået et vaccinestik fra AstaZeneca og sidenhen et stik fra Pfizer, og ifølge parret accepterer Thailand for øjeblikket ikke en krydskombination uden, at man går i 14 dages karantæne, når man rejser ind i landet.

    - Jeg er skuffet og ked af det, for jeg har ventet længe på at kunne se dem (forældrene, red.), siger Maneewan Choksavas.

    Hun og hendes mand, Holger Wentzel Olse, håber, at de snart finder en løsning og får mulighed for at besøge forældrene i Thailand.

    - Det er jo ikke en situation, som Maneewan har sat sig i. Det er jo en situation, sundhedsmyndighederne har sat hende i. Det er dybt frustrerende, siger Holger Wentzel Olse.

    Maneewan Choksavas og hendes mand har måttet aflyse en tur til Thailand, fordi hun er krydsvaccineret. (Foto: (C) DR Nyheder)

    Også social- og sundhedsassistent Jannie Cederlund og hendes mand skal efter planen på ferie til Thailand til oktober. Det har de gjort i mange år, og de glæder sig til at komme ud i verden igen efter en lang coronanedlukning.

    Men i år volder rejsen dem problemer.

    - Jeg føler mig ignoreret og ladt i stikken, siger Jannie Cederlund, der har haft svært ved at finde information om de gældende regler for krydsvaccinerede.

    Hun blev i februar vaccineret med AstraZeneca og efterfølgende med Moderna, og nu håber hun at kunne nå at få et ekstra stik med Moderna, inden hun rejser til Thailand.

    - Jeg ville tage imod det lige med det samme. Det ville løse rigtig mange problemer, og så ville jeg føle mig ligestillet med rigtig mange af de andre i Danmark, der har taget imod en vaccine, siger Jannie Cederlund.

    Det er et kæmpe problem, siger Torben Hollmann, formand for social- og sundhedssektoren i FOA og repræsentant for en stor del af det krydsvaccinerede frontpersonale. (Foto: (C) DR Nyheder)

    Hun og Maneewan Choksavas er langt fra de eneste, der står i den situation.

    Hos FOA, der repræsenterer en stor del af det frontpersonale, der er blevet krydsvaccineret, kender man godt til problematikken. Sådan lyder det fra Torben Hollmann, der er formand for social- og sundhedssektoren i FOA.

    - Vi har en stor del af vores medlemmer, som har familie i udlandet, og når de så vil rejse ind i landene, er den her krydsvaccine ikke god nok. Det er et kæmpe problem for dem. De har kæmpet hele coronapandemien igennem, og nu vil de gerne besøge deres familie, og det kan de ikke, siger Torben Hollmann.

    Han er enig med politikerne i, at der skal findes en løsning på problemet hurtigst muligt.

    - Man må gå ind og kigge på, om man kan give dem noget mere vaccine eller noget ekstra vaccine, eller vi må få snakket med udenrigsministeriet, som kan tage kontakt til de lande, hvor problemet er, så vores medlemmer kan komme hjem til deres familie.

  43. Den britiske sundhedsminister undskylder ordvalg i tweet, der udløste kritik

    Den britiske sundhedsminister, Sajid Javid, undskylder sit ordvalg i et nu slettet tweet, han skrev på sin profil i går.

    - Jeg beder dig om, hvis du ikke har gjort det endnu, få din dosis, mens vi lærer at leve med, snarere end at dukke os, for virusset, skrev Sajid Javid i tweetet, der nu er blevet slettet.

    Det er ordene 'at dukke sig for', der har bragt blodet i kog hos flere briter.

    Ifølge BBC beskyder partiet Labour ham for at tale ned til dem, der har fulgt coronareglerne. Kritikken går også på, at ministerens formulering er ufølsom over for pårørende, der har mistet deres kære til covid-19.

    Tweetet kom efter, den relativt nye sundhedsminister i sidste uge blev testet positiv for coronavirus og måtte gå i isolation.

    Sajid har i dag på Twitter undskyldt for ordvalget.

    - Jeg udtrykte taknemmelighed for, at vaccinerne hjælper os med at kæmpe imod som samfund, men det var et dårligt ordvalg, og jeg undskylder dybt. Som mange andre har jeg mistet kære til denne forfærdelige virus, og jeg ville aldrig nedtone dens påvirkning, skriver Javid.

  44. Viborg sikrer et enkelt point mod de danske mestre i Brøndby

    Viborg sikrede sig søndag aften sæsonens fjerde point, da midtjyderne på udebane spillede 1-1 mod Brøndby i 3F Superligaen.

    Efter godt 20 minutter kom Brøndby foran efter et frispark, hvor Josip Radosevic sendte bolden forbi Viborg-keeper Lucas Pedersen. Et skud, som målmanden burde have gjort mere ved.

    Viborgs Lars Kramer, der scorede i sæsonåbneren i sidste weekend, kunne med 20 minutter tilbage af kampen udligne for Viborg til 1-1.

    Det blev også kampens slutresultat, og dermed har de danske mestre kun to point efter de første to kampe i sæsonen.

    Du kan se et sammendrag af kampen øverst.

    Viborgs Lars Kramer scorede Viborgs mål til 1-1. (Foto: THOMAS SJØRUP © Ritzau Scanpix)
  45. 150.000 krydsvaccinerede danskere kommer i klemme i udlandet: Nu får de tilbudt et tredje stik

    Flere lande kræver, at man har fået to stik med den samme vaccine, før man som turist kan rejse ind over landegrænsen.

    Men det bliver svært for omkring 150.000 danskere, som både er vaccineret med AstraZeneca og vaccinen fra enten Pfizer/BioNtech eller Moderna.

    Sundhedsministeriet oplyser til DR Nyheder, at de krydsvaccinerede vil blive tilbudt et tredje stik efter vaccineudrulningen er gennemført.

    - Sundhedsstyrelsen har vurderet, at det er sundhedsfagligt bedst at tilbyde endnu en dosis mRNA-vaccine til personer, der har fået første stik med AstraZeneca vaccinen og andet stik med en mRNA-vaccine.

    Sundhedsministeriet oplyser, at den praktiske tilrettelæggelse og implementering af det tredje stik til krydsvaccinerede nu skal aftales nærmere mellem Sundhedsstyrelsen og regionerne.

    Udmeldingen kommer efter pres fra flere af Folketingets partier.

  46. Virusekspert i USA advarer efter stigende antal smittede: 'Vi er på vej i den gale retning'

    Det gik ellers så godt i USA.

    Men nu advarer landets fremmeste ekspert i infektionssygdomme, Anthony Fauci, om, at landet igen er på vej i den gale retning, efter antallet af smittede med coronavirus bliver ved med at stige i hele landet.

    - Hvis du kigger på kurven af nye smittetilfælde, er stigningen blandt dem, der ikke er vaccinerede. Og eftersom vi har 50 procent af landets befolkning, der ikke er færdigvaccinerede, er det et problem, siger Fauci i dag til tv-stationen CNN.

    Anthony Fauci (Foto: J. Scott Applewhite © Ritzau Scanpix)

    Ifølge den amerikanske sundhedsstyrelse, CDC, er 162 millioner amerikanere færdigvaccinerede, men i den forgangne uge har eksempelvis flere amter i Californien registreret det højeste antal smittetilfælde i over næsten et halvt år.

    Derfor genovervejer regeringen i USA i øjeblikket også retningslinjerne for blandt andet at bære mundbind, siger Fauci. Noget, der ellers har været helt uaktuelt siden foråret.

    Så sent som i går tweetede præsident Joe Biden også en opfordring ud til folk om at blive vaccineret, hvor han blandt andet skrev, at 'Delta-varianten ikke er noget, man skal joke med':

  47. Se billederne: Dele af London oversvømmet efter voldsomt regnvejr

    Busser, biler og cyklister kører gennem vandmasser i dele af den britiske hovedstad, London, efter et voldsomt tordenvejr har ramt byen og skabt oversvømmelser mange steder.

    Det skriver nyhedsbureauet AFP.

    Ifølge AFP har det britiske meteorologiske institut, The Met Office, advaret om, at der nogen steder kan falde op til 100 millimeter regn, som svarer til næsten det dobbelte af, hvad der gennemsnitteligt falder af regn i juli måned.

    Met Office har udsendt et varsel om uvejr hen over London og omegn frem til klokken 20 dansk tid.

    • Biler kører gennem dybt vand på en oversvømmet vej i The Nine Elms-distriktet i London (Foto: Justin Tallis © Ritzau Scanpix)
    • Mange bilister kører igennem vandmasserne. Det kraftige regnvejr bør ifølge det britiske meteorologiske institut aftage l løbet af natten. (Foto: Justin Tallis © Ritzau Scanpix)
    • En cyklist kæmper sig gennem vandmasserne. (Foto: Justin Tallis © Ritzau Scanpix)
    1 / 3
  48. Ti personer er døde i kroatisk busulykke på vej hjem fra ferie

    Mindst ti personer er døde og 45 er kommet til skade i en busulykke i Kroatien.

    Det oplyser det lokale politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Bussen var på vej fra Frankfurt til hovedstaden i Kosovo, Pristina.

    Kosovos ambassadør i Kroatien, Gezim Kasapolli, oplyser, at passagererne var statsborgere fra Kosovo, der var på vej hjem fra ferie.

    Årsagen til ulykken er ikke fastslået, men den ene af to chauffører er anholdt under mistanke for at have forårsaget ulykken.

    Chaufføren siger ifølge anklager Slavko Pranjic, at han kortvarigt faldt i søvn.

    Der var angiveligt 69 personer om bord inklusiv de to chauffører, den anden chauffør omkom i ulykken.

    En bus er søndag forulykket på motorvejen i det østlige Kroatien. Om bord var kosovoere på hjem fra ferie. (Foto: Ivica Galovic/PIXSELL © Pixsell/PA Images)
  49. To point efter to hjemmekampe: FC København får uafgjort mod oprykkerne Silkeborg

    I sidste weekend blev det til 2-2 mod AaB i Parken, og søndag spillede FC København så uafgjort med oprykkerne Silkeborg i 3F Superligaen.

    To point efter to hjemmekampe er status efter FCK's to første kampe i Superliga-sæsonen.

    Chancerne var ligeligt fordelt mellem de to mandskaber, og Silkeborg lignede et hold, som sagtens kan begå sig i landets bedste række.

    I kampens afslutning pressede hjemmeholdet på for en scoring, men brændte store chancer. I samme periode kunne FCK heller ikke holde Silkeborg fra store chancer.

    Men det blev ikke til mere end det, og kampen endte 0-0.

    Du kan se et sammendrag af kampen øverst.

    Zeca og FC København måtte nøjes med et enkelt point mod SIlkeborg. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
  50. 11 kurbyer i Europa er røget på Unescos verdensarvsliste

    Baden-Baden, Bath og Spa.

    Det leder tankerne hen på mineralholdigt vand, mild luft, romerske søjlegange og tidløst velvære.

    I alt er 11 kurbyer i Europa nu blevet tildelt den prestigefulde status som verdensarv af FN-organisationen Unesco på grund af den rolle, de spillede for mere end 100 år siden.

    - Kurindustrien udviklede sig i løbet af 1800-tallet. Mange af de anlæg, man kan se rundt om i Europa i dag, er opført i anden halvdel af århundredet og inspireret af de antikke romerske badeanlæg, siger forfatter og historiker Thomas Harder.

  51. Danskere flyver hjem fra ferie vel vidende om, at de er smittede med corona

    Hvis man bliver smittet på ferien i udlandet skal man isolere sig og følge lokale myndigheders anbefalinger.

    Men der er flere eksempler på, at danskere er kommet hjem med corona i bagagen, og har sat sig ind i flyet - vel vidende at de er blevet smittet på ferien.

    Det fortæller Erik Brøgger Rasmussen, der er direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice.

    - Der er nogen, der af forskellige årsager, er kede af, at de skal blive på deres destination fremfor at komme hjem. Nogle af dem har sagt: 'Vi er altså ligeglade med, hvad I siger, nu tager vi hjem.

    Udenrigsministeriets Borgerservice kan ikke oplyse, hvor mange danskere det drejer sig om, men tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at næsten hver femte smittede i Danmark regner med, at de er blevet smittet, mens de var i udlandet.

Mere fra dr.dk