Nyheder
19. sep 2014

BILLEDER Tropisk storm sender titusinder på flugt i Filippinerne

  • Redningsfolk hjælper Manilas indbyggere væk fra vandmasserne. (Foto: Noel Celis © Scanpix)
  • De voldsomme regnmængder fulgte med den tropiske storm Fung Wong. (© Scanpix)
  • Hovestaden blev lammet af oversvømmelserne, hvor skolerne blev lukket, og trafikken gik i stå. (Foto: Jay Directo © Scanpix)
  • Flere tusinde hjem er oversvømmet, men heldigvis er det ikke alle, der er lige hårdt ramt. (Foto: Jay Directo © Scanpix)
  • Fung Wong nåede en maksimal vindstyrke på 85 kilometer i timen. (Foto: Jay Directo © Scanpix)
  • Titusinde mennesker er sendt på flugt fra deres oversvømmede hjem. (Foto: Ritchie B. Tongo © Scanpix)
  • En kirke i byen Quezon øst for Manila er omdannet til evakueringscenter. (Foto: Ritchie B. Tongo © Scanpix)
  • En af Manilas indbyggere baner sig vej gennem vandmasserne. (Foto: Ted Aljibe © Scanpix)
  • Dyrene skal også reddes ud af oversvømmelserne. (Foto: Noel Celis © Scanpix)
  • Biler og busser har måttet give op over for de store vandmasser. (Foto: Ritchie B. Tongo © Scanpix)
  • Beboere evakueres på en hjemmelavet tømmerflåde, mens andre prøver at gå gennem gader. (Foto: Ted Aljibe © Scanpix)
  • En baby reddes ud af oversvømmelserne. (Foto: Francis R. Malasig © Scanpix)
  • Skoler er blevet lukket, og flyvninger til og fra Manila er blevet aflyst. (Foto: Francis R. Malasig © Scanpix)
  • Den tropiske storm havde vindstød på op til 100 kilometer i timen. (Foto: Francis R. Malasig © Scanpix)
  • To redningsbåde med evakuerede beboere. (Foto: Francis R- Malasig © Scanpix)
  • Der rapporteres om fire dræbte efter den tropiske storm. (Foto: Francis R. Malasig © Scanpix)
1 / 16

En tropisk storm, der fredag ramte Filippinerne, har dræbt fire personer og skabt kaos i landets hovedstad, Manila.

Med stormen fulgte et kraftigt regnvejr, der har forårsaget voldsomme oversvømmelser og tvunget titusinder på flugt fra deres ødelagte hjem.

Skoler er blevet lukket, og flyvninger til og fra Manila er blevet aflyst, mens næsten 20 indgående internationale flyvninger blev omdirigeret til andre lufthavne.

Den tropiske storm Fung Wong nåede en maksimal vindstyrke på 85 kilometer i timen og vindstød på op til 100 kilometer i timen, da den fejede gennem nordlige dele af Filippinerne.

Se de vilde billeder i slideshowet i toppen af artiklen.

Nyheder

  1. 13 min. siden

    DHL Stafetten skydes i gang i Aarhus

    Stafetten afholdes i København d.29 august til d. 2. september, i Sønderjylland d. 24 august og på Fyn og i Aalborg d.23-25 august. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Der bliver rig mulighed for at få sved på panden og pulsen op, når DHL Stafetten senere i dag starter i Mindeparken i Aarhus.

    DHL Stafetten er en stor sommerfest, der hvert år samler over 210.000 deltagere i København, Aarhus, Aabenraa, Aalborg og Odense.

    I Aarhus er det planen, at omkring 47.000 motionister henover de næste 3 dage i forbindelse med arrangementet begive sig ud på et 5x5 km stafetløb eller en 5 km gåtur.

    Deltagerne er primært fra virksomheder, og i år er det 40. gang, at DHL Stafetten afholdes.

    Stafetten afholdes i København d. 29. august til d. 2. september, i Sønderjylland d. 24. august og på Fyn og i Aalborg d.23-25. august.

  2. 37 min. siden

    Financial Times: Første kornskib fra Ukraine er tilsyneladende ankommet til Syrien

    Sent i går lød meldingen, at det første kornskib fra Ukraine siden krigens begyndelse var forsvundet.

    Nu lader det til, at skibet ' Razoni' er dukket op igen og har fundet vejen til en havn i den syriske by Tartus.

    Det skriver Financial Times, der baserer deres viden på satellitbilleder, der angiveligt viser skibet ved havnen.

    Der er blandt andet satellitbilleder fra Den Europæiske Rumorganisation, som viser, at skibet tilsyneladende lå for anker ved den syriske havn allerede i lørdags.

    Skibets sporingsenheden har været slukket siden fredag, og derfor var den seneste kendte lokation udenfor Cyperns kyst.

    Oprindeligt skulle skibet til Libanon, men køberen afviste at modtage lasten, da den vil ankomme meget senere end aftalt. Lasten er derefter blev solgt og købt flere gange.

  3. 48 min. siden

    Grise på kørebanen på Fyn: Bilister skal finde andre ruter

    En lastvogn med grise er væltet på det østlige Fyn ikke langt fra Nyborg.

    Det skriver P4 Trafik på Twitter.

    - Rute 8 på Østfyn ved Vindinge. I rundkørslen ved Hjulbyvej og Bøjdenvej, er en grisetransport væltet. Der er grise på kørebanen, hvilket giver kø igennem rundkørslen. Søg eventuelt alternative ruter.

    Det er endnu uvist, hvornår der er ryddet op, og trafikken igen kan glide ved Hjulbyvej. Men Fyns Politi er også ankommet til stedet, oplyser politiet på Twitter.

    - Vi er fremme på adr. Hjulbyvej/Bøjdenvej i Nyborg ifb. med et færdselsuheld (solo) med væltet grisetransport. Vi er pt. i gang med 1. indsatsen. Opfordrer bilister om at søge alternative kørselsveje. Vi har ikke ydl. omkring, årsag eller omgang mm.

  4. I dag kl. 08:17

    Værnemidler i Region Hovedstaden risikerer at blive kylet ud

    Selvom størstedelen af værnemidlerne vil blive smidt ud, vil det dog også være muligt at sælge nogle af værnemidlerne videre eller donere dem væk.(Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    13,5 millioner værnemidler i Region Hovedstaden står til at blive kylet ud.

    Værnemidlerne kan ikke nå at blive brugt, inden de bliver for gamle, og derfor har Styrelsen for Forsyningssikkerhed bedt regionen finde ud af, hvad de vil stille op med dem.

    Størstedelen vil blive smidt ud, står der i en dagsorden til et møde, der skal holdes i regionens forretningsudvalg i dag.

    - Vi har fået rigtig mange værnemidler hjem efter coronakrisen, hvor vi bestilte alt, hvad vi overhovedet kunne komme i nærheden af, så vi ikke stod i en mangelsituation ude på hospitalerne, og nu har vi et ansvar for at få brugt de værnemidler så godt som muligt, siger Christoffer Buster Reinhardt, der er gruppeformand for de konservative i Region Hovedstaden til P4 København.

  5. I dag kl. 08:03

    Græsk politi finder strandede migranter på lille ø tæt på Tyrkiet

    38 migranter er blevet fundet af græsk politi, efter de strandede på en meget lille ø i floden Evros i adskillige dage.

    Det oplyser politiet ifølge Ritzau.

    - I kølvandet på nye oplysninger og en omfattende eftersøgning er der fundet en gruppe af illegale migranter, som siger, at de er syriske. Heriblandt ni kvinder og syv børn, oplyser græsk politi i en erklæring.

    En gravid kvinde i gruppen er bragt til hospitalet, men ellers skulle de andre migranters tilstand være god.

    Floden Evros løber mellem Grækenland og Tyrkiet.

    Grækenland er gentagne gange blevet beskyldt for ulovligt at sende migranter tilbage til Tyrkiet ved Evros i Det Ægæiske Hav. Beskyldninger, der afvises af den græske regering.

  6. I dag kl. 07:57

    Danmark Rundt-chef ærgrer sig over ikke at se Vingegaard på hjemmebanen

    Projektchefen i cykelløbet Danmark Rundt ærgrer sig over, at Tour de France-vinderen ikke er til start. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    I sommer vandt Jonas Vingegaard som den blot anden dansker det prestigefyldte cykelløb Tour de France.

    Derfor havde man i PostNord Danmark Rundt håbet at se den 25-årige nordjyde til start, når det danske etapeløb begynder tirsdag middag.

    Men Vingegaard har prioriteret et hvil efter de godt tre ugers succesfulde strabadser i Frankrig, og det ærgrer projektchef for Danmark Rundt, Frank Hyldgaard.

    - Det har vi fuld respekt for (Vingegaards hvil, red.). Et er at være klar fysisk, men man skal også være klar mentalt, siger han.

    - Når det så er sagt, er det virkelig ærgerligt, at det ikke kunne flaske sig. Når man har en dansk Tour de France-vinder, vil man meget gerne have vedkommende til start. Men der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed.

    PostNord Danmark Rundt varer fra den 16. til den 20. august, og du kan følge løbet på DR1 og her på DR.dk.

  7. I dag kl. 07:29

    Regeringen vil lægge midlertidigt loft på huslejestigninger

    Udlejere kan lige nu lade huslejen stige, så den følger den generelle inflation. Det vil regeringen bremse.

    Det skriver Ritzau.

    Regeringen foreslår, at der for en tid lægges et loft over, hvor meget private udlejere må lade huslejerne stige.

    Udlejere har nemlig ifølge lejeloven lov til at lade huslejen følge inflationen, som i øjeblikket er tårnhøj.

    - Der er ikke nogen tvivl om, at med den meget voldsomme inflation, som vi har i øjeblikket, så er der mange grupper, som bliver ramt. Vi oplever alle sammen, at det er blevet dyrere, når vi går ned og handler, siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S).

    - Vi har en situation på det private lejemarked, hvor nogle lejere kan se frem til meget voldsomme lejestigninger, siger han.

    Loftet skal være midlertidigt og lyde på en stigning på maksimalt fire procent over to år.

    Regeringen foreslår også, at der indføres et nyt indeks til at regulere huslejen.

    Forslaget kommer forud for, at Socialdemokratiet senere tirsdag holder pressemøde i Odense i forbindelse med partiets årlige sommergruppemøde.

  8. I dag kl. 07:07

    Zelenskyj: Atom-katastrofe vil ramme EU-lande - Alt afhænger af vindens retning og styrke

    Der skal hårdere sanktioner til mod Rusland for at bruge atomkraftværket Zaporizjzja til afpresning.

    Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj i en tv-tale.

    - Enhver strålingshændelse ved Zaporizhzhia kan ramme landene i Den Europæiske Union, Tyrkiet, Georgien og lande fra fjernere egne. Alt afhænger af vindens retning og styrke. Hvis der sker en katastrofe på grund af Ruslands handlinger, kan konsekvenserne ramme selv dem, der foreløbig er tavse, siger præsidenten og hævder, at det russiske militær lagrer ammunition og udstyr på værket, siger præsidenten.

    Atomkraftværket blev erobret af de russiske styrker kort efter invasionen i Ukraine 24. februar. Men værket drives fortsat af ukrainske ansatte. Begge parter beskylder hinanden for at stå bag angreb mod værket.

  9. I dag kl. 07:02

    Tre mænd tiltalt for at smugle heroin i toget til Jylland

    Efter flere togture fra Storkøbenhavn til Jylland blev en 26-årig mand 14. juni sidste år anholdt i toget af politiet med et kilo heroin og et kilo fyldstof på sig.

    Ifølge anklagemyndigheden skete transporten på foranledning af en 35-årig mand. I dag sidder de to samt en 22-årig mand på anklagebænken i Retten i Holstebro. Det skriver Ritzau.

    De er tiltalt for syv transporter med hver ét kilo heroin og ét kilo fyldstof til opblanding, så det samlet blev til 14 kilo heroin, som blev solgt videre.

    Hos hver af de to ældste mænd kræves 1,8 millioner kroner konfiskeret. Det betyder ikke, at pengene nødvendigvis er fundet, men dækker over, hvad anklagemyndigheden mener, at de har haft i udbytte.

    Der er berammet 15 retsmøder i sagen, der ventes afsluttet i november.

  10. I dag kl. 06:54

    Vejret i dag: Sol, varme og kraftige byger

    Det kan være svært at gennemskue, hvad der er den bedste mundering at drage afsted i.

    Dagen i dag bliver nemlig fortsat meget varm med temperaturer mellem 23 og 29 grader, men samtidig har der siden mandag aften været kraftige tordenbyger over landet.

    Sådan vil det også se ud i dag, hvor bygerne opstår, men ifølge prognosen er mest sandsynlige i Jylland.

    Du kan dog også forvente en del timer med solen i dag.

    Vinden er svag til jævn fra syd og sydvest, og igen i nat vil det være op til 20 grader.

  11. I dag kl. 06:31

    Mattias Tesfaye: Der skal flere kryptospecialister i politiet

    Myndighederne er i et konstant våbenkapløb om teknologi med de kriminelle, og derfor skal politiet have større muskler.

    De senere år har politiet oplevet, at de organiserede kriminelle i højere grad benytter sig af krypteret valuta.

    I regeringens kommende udspil til en ny bandepakke vil antallet af medarbejdere, der analyserer kryptovalutaspor, fordobles, fortæller justitsminister Mattias Tesfaye (S).

    - Når banderne vasker deres penge hvide, så skal vi også kunne følge de penge. For det millioner af kroner, som først rigtig kan komme banderne til gavn, når de er vasket hvide. Og det arbejde skal vi også have styrket.

    Ifølge udspillet vil Mattias Tesfaye tilføre 12 årsværk til arbejdet med at afkode kriminelles kommunikation.

  12. I dag kl. 05:54

    Vicepræsidenten vandt præsidentvalget i Kenya. Eller hvad?

    William Ruto er mandag blevet udråbt som vinder af det kenyanske præsidentvalg.

    Den 55-årige tidligere vicepræsident sikrede sig 50,49 procent af stemmerne, mens hans nærmeste konkurrent, tidligere premierminister Raila Odinga, har fået 48,85 procent af stemmerne.

    Men fire af den syv personer store valgkommission i Kenya har afvist valgets resultat. Der er manglende transparens, lyder det som begrundelse fra de fire opponenter. Det siger viceforpersonen for den kenyanske valgkommission, Juliana Cherera ifølge BBC.

    - Vi kan ikke tage ejerskab over resultatet, der bliver annonceret, på grund af den uigennemsigtige natur af den sidste fase af valget.

    - Vi kommer til at give en fyldestgørende erklæring. Vi opfordrer igen kenyanere til at forholde sig i ro, siger Juliana Cherera.

    Der udbrød håndgemæng i det rum, hvor resultatet af valget skulle offentliggøres. I forvejen har stemmeoptællingen trukket ud i knap en uge, siden kenyanerne var ved valgurnerne i tirsdags. Men forpersonen for den kenyanske valgkommission, Wafula Chebukati, rystede ikke på hånden.

    - Jeg står foran jer til trods for trusler og chikane. Jeg har gjort min pligt i overensstemmelse med landets love.

    - I overensstemmelse med loven erklærer jeg, at Ruto William Samoei er blevet behørigt valgt som præsident, siger Wafula Chebukati.

    Valgresultatet har udløst voldsomme protester flere steder i Kenya:

    Selvom et flertal af valgkommissærerne ikke bakker op om valgets resultat, er det ifølge landets valglov valgkommissionens forperson, der udråber vinderen, skriver BBC.

    Da Wafula Chebukati har udråbt Ruto som vinder af valget, står han ifølge det britiske medie til at blive landets næste præsident.

    Men det er ikke givet, at det ender med Ruto som præsident, siger Holger Bernt Hansen, professor emeritus i Afrika-studier ved Københavns Universitet, til Ritzau.

    Han peger på, at valgkommissionen har valgt at udsige resultatet, og ved det seneste valg i 2017, blev valgresultatet indbragt for landets Højesteret, og det kan meget vel gentage sig, vurderer Holger Bernt Hansen.

    - Potentielt kan det ende ud i en omkamp mellem Ruto og hans største konkurrent Raila Odinga, siger han til Ritzau.

    Den nyvalgte præsident har bebudet, at han vil tage et opgør med landets elite og korruption.

    - Han vil rydde op i landets korruption og sikre de fattige en større rolle og stemme. Det er en anden stil og et andet budskab, end man har været vant til.

    - Men det er også et budskab, som mange har hørt før, siger Holger Bernt Hansen til Ritzau.

    Den nyvalgte præsident takkede i sin sejrstale folket, og sagde, at han var en stolt kenyaner.

    - Lad mig sige, lige fra begyndelsen, at der i dette valg ikke er nogen tabere. Kenyas folk har vundet, fordi vi har hævet den politiske barre.

    - Jeg vil love alle kenyanere, hvordan end, de stemte, at dette vil være deres regering. Jeg ved, at mange vil vide, særligt dem, der har gjort mange ting imod os, men jeg vil sige til dem, at de ikke har noget at frygte. Der er ikke plads til hævn. Der er ingen plads til at kigge bagud, vi kigger på fremtiden, siger William Ruto.

    Ruto-tilhængere fejrer valgsejren:

  13. I dag kl. 05:48

    Det første skib med korn fra Ukraine er forsvundet

    Lokationen for det første ukrainske skib med korn, der har forladt landet siden den russiske invasion, er i øjeblikket ukendt.

    Det oplyser den ukrainske ambassade i Libanon mandag til nyhedsbureauet AP.

    Skibet ved navn "Razoni", der er lastet med 26.000 ton majs, som skal bruges til hønsefoder, skulle til Libanon, men køberen afviste at modtage lasten, fordi det kom meget senere end aftalt. Siden er lasten blevet solgt og købt flere gange.

    Skibets sporingsenhed har ikke været tændt de seneste tre dage. Den sidst kendte lokation er ud for kysten af Cypern.

    "Razoni" forlod havnen i Odesa i Ukraine d. 1. august og sejler under sierraleonsk flag.

    Skibet lagde til i havnen i Mersin i Tyrkiet d.11. august, og da det sejlede afsted igen, var det ifølge nyhedsbureauet Reuters uden at have tændt for dets sporingsenhed.

    Reuters skrev søndag, at skibet ifølge to kilder i shippingbranchen er på vej mod den syriske havn Tartous.

    Ukraine har tidligere beskyldt Syrien for at importere mindst 150.000 ton korn, som Ukraine mener var plyndret fra lagre efter Ruslands invasion. Rusland har afvist, at det har stjålet korn.

    I juni stoppede Ukraine sine diplomatiske forbindelser til Syrien, fordi Syrien anerkendte de to regioner Luhansk og Donetsks uafhængighed.

  14. I dag kl. 05:48

    Dommer tager stilling til varetægtsfængsling af mand, der er sigtet for terrorforsøg i Aarhus

    Manden blev anholdt, efter at politiet aftenen forinden modtog en anmeldelse om, at en mandlig bilist havde kørt hasarderet i Frederiksgade.

    Manden blev varetægtsfængslet i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling. Den udløber i dag, og derfor afholder Retten i Aarhus et retsmøde, hvor en dommer skal beslutte sig for, om manden fortsat skal være frihedsberøvet.

    Ifølge DR's oplysninger er den sigtede tidligere dømt for bandekriminalitet. I 2015 blev han af retten idømt en behandlingsdom, fordi han blev erklæret sindssyg.

  15. I dag kl. 05:40

    Hemmelig sigtelse: 33-årig forsøgte at udføre terrorangreb midt i Aarhus med kniv og bil

    Frederiksgade ligger i midtbyen i Aarhus og er fyldt med cafeer, restauranter og barer. (Grafik: Nathalie Nystad)

    I al hemmelighed er en mand ifølge DR Nyheders oplysninger blevet varetægtsfængslet for at have forsøgt at begå et terrorangreb i Aarhus.

    Der er tale om en 33-årig mand, der den 19. juli blev fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

    Manden blev anholdt, efter at politiet aftenen forinden modtog en anmeldelse om, at en mandlig bilist havde kørt hasarderet i den travle Frederiksgade, så flere fodgængere måtte springe til side.

    Frederiksgade ligger midt i Aarhus og er en populær gade med mange barer og restauranter.

    Manden blev varetægtsfængslet i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling. Den udløber i dag, og derfor afholder Retten i Aarhus et retsmøde, hvor en dommer skal beslutte sig for, om manden fortsat skal være frihedsberøvet.

    Ifølge DR's oplysninger er den sigtede tidligere dømt for bandekriminalitet. I 2015 blev han af retten idømt en behandlingsdom, fordi han blev erklæret sindssyg.

    Ifølge Louise Dalsgaard, der er retsanalytiker i DR Nyheder, er der tale om en opsigtsvækkende sag.

    - Vi har ikke set en lignende sag i Danmark før, og det gør sagen meget usædvanlig. Men det er desværre en sag som denne, som politi og efterretningstjenester herhjemme har frygtet de seneste mange år, fordi lignende metoder er blevet brugt i vores europæiske nabolande.

    Louise Dalsgaard er DR's retsanalytiker. Hun kalder sagen usædvanlig i dansk sammenhæng.

    Hun refererer blandt andet til terrorangrebet i Nice i 2016, hvor en person i lastbil trodsede afspærringer og kørte folk ned på strandpromenaden i den sydfranske by. I alt mistede 86 mennesker livet, og flere end 400 blev såret.

    Lignende hændelser er sket i Berlin, Stockholm og London.

    - Terrorgrupper har ligefrem opfordret til at bruge biler som lette våben til at gøre stor skade, og derfor er det også uhyggeligt at tænke på, at en almindelig sommernat i juli kunne have endt fatalt i Aarhus.

    TV2 Østjylland har afdækket, hvordan der er blevet stillet betonklodser i gaden efter hændelsen.

    - Efter sådan en hændelse har myndighederne selvfølgelig brug for at sikre sig, at noget lignende ikke kan ske igen – for eksempel hvis andre kommer på samme idé. Derfor har man nu taget de forholdsregler i Frederiksgade, så en bil ikke bare kan køre uhindret gennem gaden igen, siger Louise Dalsgaard.

    Af døgnrapporten fra Østjyllands Politi fremgår det, at den 33-årige selv kontaktede vejhjælp, fordi han i et solouheld havde kørt dæk og fælg i stykker.

    I første omgang lignede sagen bare hensynsløs kørsel, men noget i efterforskningen har fået politiet til at ændre opfattelse.
    Louise Dalsgaard, retsanalytiker

    Herefter kom betjente til, og de fandt to store knive i bilen samt en mindre kniv i mandens jakkelomme.

    Klokken 23.46 fik politiet anmeldelsen om den hasarderede kørsel. Kort inden klokken 02 blev han anholdt i Herskind, der ligger omkring 15 kilometer vest for Aarhus.

    Sådan ser betonklodserne ud i Frederiksgade. (Foto: (Frederik Dupont Hald))

    I første omgang blev han sigtet for overtrædelse af knivloven, og sagen blev behandlet som en færdselssag.

    Men da manden dagen efter blev fremstillet i grundlovsforhøret, valgte dommeren ifølge DR's oplysninger at varetægtsfængsle ham på baggrund af en mistanke om et forsøg på overtrædelse af straffelovens paragraf 114, som omhandler terrorangreb.

    De nærmere omstændigheder omkring sigtelsen kendes ikke, da retsmødet blev afholdt for dobbeltlukkede døre.

    - I første omgang lignede sagen bare hensynsløs kørsel, men noget i efterforskningen har fået politiet til at ændre opfattelse, fortæller Louise Dalsgaard.

    - Derfor har det formentlig også været vigtigt for politiet at holde kortene tæt til kroppen, så man i fred og ro har kunne klarlægge, om gerningsmanden har handlet alene, om han havde planlagt det i detaljer, og for eksempel hvilke relationer han kan have haft til radikale grupperinger.

    Anklageren i sagen, Maria Buus Sørensen, oplyser, at hun ikke har nogle kommentarer til sagen.

    Samme melding kommer fra mandens forsvarer, advokat Torben Dyring Kledal.

    - Sagen kører for dobbeltlukkede døre, så jeg har ingen kommentarer andre end, at min klient nægter sig skyldig, siger han.

    Retsmødet ventes at begynde klokken 9.

  16. I dag kl. 05:40

    Flere kryptospecialister hos politiet skal knække de kriminelles koder, mener regeringen

    - Jeg tog tre, ligesom i Counter-Strike, lød det på en krypteret chattjeneste i en drabssag fra Kalundborg. (Arkivfoto) (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    Myndighederne er i et konstant våbenkapløb om teknologi med de kriminelle, og derfor skal politiet have større muskler.

    Det mener regeringen, der ønsker at sende flere penge mod politiet. De senere år har politiet oplevet, at de organiserede kriminelle i højere grad benytter sig af krypteret valuta.

    I regeringens kommende udspil til en ny bandepakke vil antallet af medarbejdere, der analyserer kryptovalutaspor, fordobles, fortæller justitsminister Mattias Tesfaye (S).

    - Når banderne vasker deres penge hvide, så skal vi også kunne følge de penge. For det millioner af kroner, som først rigtig kan komme banderne til gavn, når de er vasket hvide. Og det arbejde skal vi også have styrket.

    Justitsministeren har besøgt National Enhed for Særlig Kriminalitet, i daglig tale NSK, for at se, hvordan politiets specialister arbejder med at opsnuse de kriminelle skjulte spor.

    - Der sidder eksperter, der hele tiden følger med i, hvad der kommunikeres, hvis de har held med at bryde koderne, så har vi mulighed for at få opklaret forbrydelserne.

    - Men vi mangler folk. Derfor skal der mandes op, og det har vi tænkt os at gøre.

    - Det giver mig noget at se, hvad det betyder at følge penge gennem et spindelvæv af konti på nettet, hvor kryptovaluta bliver til virkelige penge, der kan stå på dit og mit dankort, lyder det fra ministeren.

    Krypteret kommunikation fylder jævnligt i store politiefterforskninger, og derfor er det også noget, som politiet er opmærksomme på, fortæller Lasse Boje, der er politidirektør i NSK.

    - Det er en udfordring med krypteret kriminalitet. Vi skal dekryptere kommunikationen, inden vi for alvor kan efterforske på det.

    Ifølge udspillet vil Mattias Tesfaye tilføre 12 årsværk til arbejdet med at afkode kriminelles kommunikation.

    For banderne er i højere grad på krypterede kommunikationstjenester end tidligere, fortæller Lasse Boje fra NSK.

    - Det man kan sige er, at bandemedlemmer eller folk, der importerer narko, de skal have aftaler på plads, og det kan foregå på forskellige måder.

    - Personligt fremmøde kan ikke altid lade sig gøre, og derfor kaster de sig over de tjenester, som de føler sig sikre ved. Det startede med telefoni, mobiltelefoner, IT-telefoni - nu har vi set de senere år er det krypterede kommunikatikonstjenester, som de har følt sig ret sikre ved bruge.

    - Vi har set i nogle af de sager, som har ført til dom, at de har kommunikeret ret åbent om deres kriminalitet.

    Blandt andet faldt der før sommerferien dom i en voldsom drabssag fra Kalundborg, hvor to personer med banderelation blev dræbt af skud og en tredje blev kritisk såret.

    Her spillede krypteret materiale en stor rolle.

    Med hjælp af fransk og hollandsk politi kom dansk politi i besiddelse af chatkorrespondancer mellem de nu dømte drabsmænd.

    Chatten viste, at gerningsmændene meget bramfrit havde diskuteret skyderiet på en krypteret telefon.

    Lasse Boje Nielsen står i spidsen for NSK, der skal styrke indsatsen mod den mest komplekse økonomiske kriminalitet, organiserede kriminalitet og it-kriminalitet. (Arkivfoto) (Foto: Linda Kastrup © Ritzau Scanpix)

    11 minutter efter drabet blev der blandt andet skrevet "Jeg dræbte tre, vi har vores hævn", samt "Jeg tog tre, ligesom i Counter-Strike" efterfulgt af tre dødningehoved-emojies.

    I en særskilt sag behandler Højesteret lige nu spørgsmålet om, hvorvidt dansk politi må bruge det krypterede chatmateriale, som kom fra fransk og hollandsk politi.

    Lasse Boje fortæller, at "politiet ikke er naive, når det kommer til bandekriminalitet".

    - Vi kan blive endnu dygtigere til at knække telefoner, som vi får. Vi kan også blive bedre til at analysere og bearbejde den data, som vi får ind fra eksempelvis Europol.

    Regeringen ventes at fremlægge sit samlede udspil til en bandepakke i løbet af efteråret. Det skulle oprindeligt være planlagt før sommerferien.

    - Selvom vi ikke har en blodig bandekrig lige nu, så skal vi huske på, at når der ikke er krig, så er det også, fordi at banderne tjener penge, trækker nye unge ind og skaber utryghed.

    Men din forgænger sagde inden sommer, nu er det slut sommer og snart efterår. Det lyder lidt af valgsnak?

    - Det skyldes, at vi har haft behov for hjælp fra politiet til at udarbejde denne her bandepakke for at vide, hvad der virker, og hvad der er behov for.

  17. I dag kl. 05:40

    Otte fagforeninger kræver opgør med mobning og konflikter i folkekirken

    Sognepræst Laura Håkansson er en af de ansatte i folkekirken, der har Arbejdstilsynets ord for, at hun har været udsat for psykisk vold på sit arbejde. (Foto: Kim Dang Trong © DR)

    Folkekirken har store udfordringer, når der internt i kirken opstår konflikter, mobning og andre problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

    Sådan lyder det fra otte fagforeninger, der repræsenterer størstedelen af de ansatte i folkekirken, der har menighedsråd som arbejdsgiver. Den gruppe af ansatte bliver kaldt for kirkefunktionærer og er for eksempel gartnere, organister og kirketjenere, men ikke præsterne.

    De otte fagforeninger er gået sammen om et opråb, hvor de kalder på tre tiltag.

    • Der er brug for øget fokus på menighedsrådets ansvar som offentlig myndighed

    • Der er behov for en drøftelse af ledelsestilgangen på arbejdspladserne i folkekirken.

    • Der er brug for større anerkendelse af de kirkeansatte.

    De seneste dage har DR sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken. I en stor undersøgelse, som DR har lavet, fortæller størstedelen af de kirkeansatte, at de alt i alt er tilfredse med deres arbejde i folkekirken.

    Men samtidig svarer hver tredje af dem, der er blevet spurgt, at de inden for de seneste fem år er blevet nedgjort på arbejdet.

    Modsætningen kender Karin Schmidt Andersen fra medlemmer i Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS), hvor hun er formand. Fagforeningen repræsenterer blandt andet folkekirkens konservatorieuddannede organister.

    - De elsker deres arbejde, men der er noget ved arbejdsforholdene, der knirker mange steder, siger hun.

    DR har været i kontakt med de otte fagforeninger, der nu står sammen. Og de fortæller alle, at de gennem vidnesbyrd fra deres medlemmer kan nikke genkendende til, at der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken.

    - Nogle gange får vi grædende medlemmer i røret, fordi hverdagen er ved at kollapse for dem, siger Karin Schmidt Andersen.

    Eksperter peger i DRs dækning på, at det er et problem for det psykiske arbejdsmiljø, at de fleste ansatte i folkekirken er ledet af landets godt 1.600 menighedsråd. Medlemmer af menighedsrådene er frivillige, er på valg hver fjerde år, og de har nødvendigvis ikke erfaring med ledelse.

    I DR’s undersøgelse svarer 39 procent af de adspurgte kirkeansatte, at de ikke mener, at menighedsrådene har de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer.

    Samme indtryk har de hos 3F, hvor Louise Røssell Wredstrøm er forhandlingssekretær for den offentlige gruppe og herunder repræsenterer gartnere, gravermedhjælpere og gartneriarbejdere i Folkekirken.

    - De frivillige bliver valgt ind i menighedsråd i bedste henseende, men er ikke klar over, hvad de går ind til, når de lader sig vælge og bliver overvældet af den her kæmpe portefølje, der følger med, når man får ledelsesretten over personalet, siger hun.

    Det skaber ofte nogle udfordringer, fortæller Louise Røssell Wredstrøm:

    - Der sker tit det, at de ikke ved, hvilke love og regler og ansættelsesretlige ting, der gælder for medarbejderne. Og derfor går det i hårdknude. Vi oplever, at de har svært ved at løse de her situationer selv, siger hun.

    De otte fagforeninger mener, at under den nuværende ledelsesstruktur i folkekirken skal provster og biskopper og deres sekretariater være bedre til at føre tilsyn og støtte de lokale menighedsråd. Det skriver de i en fælles udmelding.

    Karin Schmidt Andersen fra DOKS mener, at der er behov for, at et tilsyn kan gribe ind, før det kører helt af sporet ude i kirkerne, som hun selv formulerer det.

    - Det er dybt frustrerende, og det er jo virkelig forfærdeligt, at man nogle gange skal sige til medlemmerne, at det bedste råd, jeg kan give dig, det er at flygte, før du går ned, siger hun.

    Det er dybt frustrerende, og det er jo virkelig forfærdeligt, at man nogle gange skal sige til medlemmerne, at det bedste råd, jeg kan give dig, det er at flygte, før du går ned
    Karin Schmidt Andersen, formand for DOKS

    Flere eksperter peger på, at ledelsesansvaret for de kirkeansatte skal flyttes fra menighedsrådene og over i landets 10 stifter under biskopperne. Her er der sekretariater med HR-konsulenter og jurister.

    Samme ønske har 3F, der mener, at kirkeministeren og partiernes kirkeordførere burde kigge på det.

    - Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i 3F godt kunne se, at ledelsesretten blev løftet op på stiftsniveau, siger Louise Røssell Wredstrøm.

    Samtidig så 3F gerne, at folkekirken blev omfattet af statens samarbejdsaftale, så de ansatte i folkekirken og deres ledelse bliver forpligtet til at samarbejde om det psykiske arbejdsmiljø.

    Og at folkekirkens ansatte i højere grad kunne gå til en arbejdsmiljørepræsentant som på de fleste andre offentlige arbejdspladser.

    - Som reglerne er, skal man være 10 medarbejdere for at få en arbejdsmiljørepræsentant. Og vi ser, at rigtig mange små kirker ikke er nok medarbejdere. Vi mener helt sikkert, at det også vil kunne gavne det psykiske arbejdsmiljø, hvis man havde en arbejdsmiljøorganisation.

    Fagforeningerne har møde med kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i slutningen af august, hvor de netop skal drøfte problemerne med det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken.

    Ane Halsboe-Jørgensen vil ikke over for DR svare på, om hun vil ændre på ledelsesstrukturen i folkekirken.

    Hun siger, at hun ikke tror på en hurtig politisk løsning. I stedet inviterer hun i første omgang folkekirkens parter til dialog.

    Udover fagforeninger er det eksempelvis Landsforeningen af menighedsråd og landets biskopper.

    - Jeg er optaget af det. Jeg er klar til at gøre noget ved det, og det oplever jeg faktisk også en folkekirke, der er, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

    Hos Landsforeningen af Menighedsråd afviser næstformand Inge Kjær Andersen 3F’s ønske om, at ledelsesansvaret for kirkefunktionærerne bliver flyttet fra menighedsrådene og over i stifterne.

    - Jeg tror ikke på, at vi får bedre ledelse i folkekirken ved at flytte det længere væk fra den lokale arbejdsplads, siger hun.

    Du kan her læse et uddrag af de mange kommentarer, som ansatte i folkekirken har skrevet i DR's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken:

    Og i grafikkerne her kan du dykke ned i flere af resultaterne af DR's undersøgelse:

  18. I dag kl. 05:22

    11 er døde efter eksplosioner i armensk indkøbscenter

    • Der er ifølge det tyske nyhedsbureau dpa generelt store problemer med, at sikkerhedsreglementer ikke bliver overholdt i Armenien. (Foto: Karen Minasyan © Ritzau Scanpix)
    • Det er fortsat uklart, hvad årsagen til eksplosionerne er, men det er udelukket, at der er tale om terror, skriver Reuters. (Foto: Karen Minasyan © Ritzau Scanpix)
    • En video, der er blevet delt af det armenske ministerium for nødberedskab, viser en glødende bunke af metal og murbrokker, hvor eksplosionerne skete. (Foto: PHOTOLURE © Ritzau Scanpix)
    • Brandfolk kæmper med ilden og den megen røgudvikling. (Foto: PHOTOLURE © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Der er nu fundet flere lig efter to eksplosioner i et indkøbscenter i Armeniens hovedstad, Jerevan, og dødstallet er nu oppe på 11.

    Det oplyser det armenske ministerium for nødberedskab til nyhedsbureauet Ria tirsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Først lød meldingerne om, at to personer var døde efter eksplosionerne, som skete i søndags på et fyrværkerilager i indkøbscenteret, der brød i brand. Centeret ligger cirka to kilometer syd for Jerevans centrum.

    Mindst 62 personer kom til skade i de to eksplosioner, der også fik dele af indkøbscenteret til at kollapse.

    Armenien er en tidligere sovjetrepublik, der har cirka tre millioner indbyggere. Landet er i store økonomiske vanskeligheder på grund af en handelsblokade fra nabolandene Aserbajdsjan og Tyrkiet.

  19. I går kl. 23:26

    Ekspertgruppe skal undersøge massiv fiskedød i europæisk flod

    Oprydningsarbejde i forbindelse med den massive fiskedød, som man lige nu oplever langs Oders bred. (Foto: Lisi Niesner © Ritzau Scanpix)

    Tyskland og Polen har nedsat en fælles ekspertgruppe, som skal tackle den miljøkatastrofe, som udspiller sig i form af en massiv fiskedød i floden Oder, der løber mellem de to lande.

    Det oplyser det tyske miljøministerium mandag ifølge Ritzau, efter at det har været til et møde i det nordvestlige Polen søndag, hvor miljøministre fra begge lande deltog.

    - Eksperterne arbejder på fuld tryk med at analysere, så de hurtigst muligt kan finde ud af, hvad der har ført til den massive fiskedød og skade på floden Oder, siger Steffi Lemke, der er miljøminister i Tyskland ifølge Ritzau.

  20. I går kl. 22:57

    Holger Rune taber til verdens nummer 11

    Holger Rune er færdig ved ATP 1000-turneringen i Cincinnati efter et nederlag på 6-7 (5-7), 6-4, 4-6 til Cameron Norrie.

    De to tennisspillere var ellers meget jævnbyrdige, og første sæt blev først afgjort efter tiebreak. Undervejs havde begge spillere brudt hinanden en enkelt gang.

    Godt nok tabte Rune tiebreaken, men i andet sæt svarede han flot igen, da han som det første indledte med at bryde den britiske modstander. Norrie brød tilbage til 4-4, men igen svarede Holger Rune flot igen med et servegennembrud, inden danskeren til sidst vandt sættet.

    I tredje sæt fortsatte de to den lige dyst, men selvom Holger Rune overlevede den første matchbold, så tabte han kampen efter en dobbeltfejl.

  21. I går kl. 22:11

    Indbyggere fanget i coronakarantæne i Ikea i Shanghai

    En række indbyggere i Shanghai har i weekenden været udsat for den ultimative Ikea-test.

    I lørdags blev en nær kontakt til en smittet med coronavirus sporet til en af Ikeas butikker i Shanghai, hvilket førte til, at myndighederne beordrede, at udgangene til butikken blev lukket.

    Samtlige personer skulle undergå to dages karantæne i Ikea-butikken, hvorefter deres helbred skal monitoreres i yderligere fem dage. Sådan lyder meldingen fra sundhedsmyndighederne i Shanghai ifølge CNN.

    Og selvom det normalt kan være godt med lidt tid til at afprøve et møbel, før man køber det, så var indgrebet her alligevel i overkanten for nogle af dem, der opholdte sig i Ikea-butikken. I hvert fald viser flere videoer på sociale medier, hvordan folk skynder sig mod udgangene, inden de lukkes i.

    Millionbyen Shanghai har tidligere været underlagt en komplet nedlukning i mere end to måneder som følge af Kinas strenge nul-covid politik, der baserer sig på massetest, vidtrækkende karantæner og nedlukninger af hele områder eller byer.

  22. I går kl. 21:34

    Den borgerlige fejde: Endnu engang skal De Konservative kæmpe om at få statsminister-posten

    I midten står Venstres daværende formand Henning Christophersen og nyder en cigaret sammen med De Konservatives formand Poul Schlüter til valgaftenen i 1979. Tre år senere blev Schlüter udpeget som statsminister efter Anker Jørgensen, der kan ses ude til venstre, trak sig fra posten. (Foto: Henning Thempler © Scanpix Denmark)

    Jakob Ellemann-Jensen (V) bliver ikke den eneste borgerlige statsministerkandidatstemmesedlen. Tidligere i dag sagde Søren Pape Poulsen (K) på et pressemøde, at han også stiller op som statsministerkandidat.

    Det er udtryk for en strid, som spænder mange år tilbage i de to partiers historie, og som igen er genopstået, da de to partier står til at blive lige store ved et kommende valg – hvis man skal tro meningsmålingerne.

    Det fortæller Niels Wium Olesen, lektor ved Instituttet for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, der har beskæftiger sig med politisk historie, og blandt andet skrevet bogen 'Poul Schlüters tid 1982-1993'.

    - Det er jo udtryk for, at konkurrenceforholdet er relevant igen, fordi de er omtrent lige store, fortæller Niels Wium Olesen.

    Selvom begge partier historisk set har haft statsministerposten, er det lang tid siden, at begge partier har stillet med en statsministerkandidat samtidig.

    Vi skal helt tilbage til Poul Nyrups regeringsperiode i midten af 1990'erne, hvor det var Hans Engell, der krysede klinger med Uffe Ellemann-Jensen, fortæller Niels Wium Olesen.

    Her ses Uffe Ellemann-Jensen og Hans Engell sammen med en "EU-trold" i 1994. (Foto: Bent K Rasmussen © Scanpix Danmark)

    De to partier har længe været i konkurrence med hinanden. Niels Wium Olesen vurderer, at det snart er næsten 100 år siden, at konkurrencen begyndte. Det skyldes blandt andet, at de to partier ideologisk og holdningsmæssigt appellerer til de samme vælgere et godt stykke ad vejen.

    - Op gennem hele 1900-tallet har de dyrket det her konkurrenceforhold, men af bitter nød også måtte se sig nødsaget til at samarbejde, for det var den eneste måde, de kunne måle sige med det noget større Socialdemokrati, siger Niels Wium Olesen.

    Ved den seneste meningsmåling fra dr.dk lå Venstre og De Konservative kun 2,7 procentpoint fra hinanden med henholdvis 14,2 procent og 11,5 procent.

    Også Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Instituttet for Statskundskab, Københavns Universitet, fortæller, at de to partier længe har apelleret til nogle af de samme vælgere. Og at netop det har gjort, at de har taget vælgere fra hinanden.

    - Når vælgerne begynder at skifte, så er det i virkeligheden dine nærmeste partier, som på den ene side er dine værste konkurrent, for de tager dine vælgere, eller I kæmper om de samme vælgere. På den anden side, så betyder det måske mindre, i forhold til regeringsmagten, om det er det ene eller andet parti, der får vælgerne, siger Karina Kosiara-Pedersen.

    Det første af de store slag mellem de to partier stammer tilbage fra 1929, da John Christmas Møller (K) væltede den daværende Venstre-statsminister Thomas Madsen-Mygdal, fortæller Niels Wium Olesen.

    - Det er simpelthen mytens grundlæggelse, og du kan spørge alle i Venstre og alle i Konservative, de ved godt hvad der skete i 1929. Christmas Møller væltede en Venstre-regeringfinansloven nede i Folketingssalen. Det kunne ikke blive mere dramatisk, siger han.

    Der var selvfølgelig også Poul Schlüters regeringsperiode, som varede i næsten ti et halvt år og startede i 1982, og som kan ses som en "mytisk glansperiode" for De Konservative. Det var dog ikke uden, at de to borgerlige partier skulle kæmpe om statsministerpladsen forinden.

    - De gjorde det faktisk også i valget i 1981. Det er det valg, som sætter rammen for Schlüters regering. Schlüter træder jo ikke til efter et valg, han træder til efter, at Anker Jørgensen har sagt, at han ikke vil føre sin regering videre. Men i det valg i 1981, der var de begge to statsministerkandidater, siger Niels Wium Olesen.

    Venstres kandiat hed dengang Henning Christophersen, og det var dengang "åbenlyst for hele den danske offentlighed", at der herskede en kamp om rollen som Danmarks førende statsministerkandidat.

    Der har selvfølgelig også været perioder med samarbejde. Her ses Anders Fogh Rasmussen (V) sammen med Bendt Bendtsen (K) under Folketingets åbning i 2001. De to partier var gået sammen i en VK-regering. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix Danmark)

    Ved de seneste mange valg har det nemlig været mere eller mindre givet på forhånd, hvilket af partierne der skulle indtage Statsministeriet, hvis de borgerlige vandt valget – simpelthen fordi der har været så stor forskel på partiernes størrelse.

    I år kan det dog også komme til at handle om hvilket parti, der kan få den største opbakning fra de andre borgerlige partier, siger Niels Wium Olesen.

    - Der er to konkurrenceparametre, og jer er helt sikker på, eller vi kan allerede se nu, at det er i spil nu, siger Niels Wium Olesen.

    Allerede kort efter De Konservatives pressemøde, var Jakob Ellemann-Jensen ude på et pressemøde, og sige, at det parti, som er størst, har 'serveretten'. Søren Pape sagde i modtsæning på mandagens pressemøde, at det parti der kan samle flest mandater bag sig, må lede forhandlingerne.

    Hvem der ender med at få 'serveretten' må et kommende valg vise. Det er endnu ikke udskrevet, men skal afholdes senest i sommeren 2023.

  23. I går kl. 21:13

    AGF vinder over Lyngby og rykker på tredjepladsen

    AGFs Yann Aurel Bisseck scorede kampens eneste mål på et flot langskud. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)

    AGF har fået en god start på Superliga-sæsonen, og mandag blev den endnu bedre, da De Hviie fra Fredensvang vandt snævert med 1-0 over Lyngby.

    Kampens enlige mål blev scoret af tyske Yann Aurel Bisseck, der med et flot langskud midt i første halvleg udplacerede Lyngby målmand Frederik Ibsen. Et vaskeægte drømmemål af forsvarsspilleren.

    AGFs Tobias Mølgaard fik egentlig også bolden over målstregen til 2-0 i første halvleg. Men linjedommeren havde flaget i vejret, og målet blev annulleret.

    Lyngby kom tæt på et par gange mod slutningen af kampen, men bolden ville ikke ind.

    Med sejren indtager AGF tredjepladsen i Superligaen, mens Lyngby er på en noget mere kedelig 10. plads.

  24. I går kl. 21:02

    Svensker risikerer dødsstraf i Donetsk

    En svensk mand er blevet tiltalt for at kæmpe i krigen i Ukraine som lejesoldat.

    Det skriver det statskontrollerede russiske nyhedsbureau, Interfax.

    Svenskeren og fire andre er tiltalt af russisk-støttede separatister i Donetsk-regionen ved en domstol, der ikke er internationalt anerkendt. De nægter sig ifølge Interfax alle skyldige i anklagerne.

    Hvis de bliver dømt skyldige i retssagen, der angiveligt skal foregå til oktober, riskerer tre af dem dødsstraf.

    Det svenske udenrigsministerium oplyser til DR Nyheder, at man er bekendt med den svenske mands tilfangetagen, og at man aktivt arbejder på sagen ud fra de tilgængelige oplysninger sammen med landets ambassader i både Kyiv og Moskva.

    - De nuværende omstændigheder i Ukraine gør dette arbejde vanskeligt, oplyser udenrigsministeriet.

  25. I går kl. 20:43

    Kina lancerer nye militærøvelser efter endnu et amerikansk Taiwan-besøg: Forsker ser ingen tegn på at det køler ned

    Fire af de amerikanske politikere ved ankomsten til Taiwan søndag, hvor de blev modtaget af generaldirektøren i Taiwans udenrigsministeriums afdeling for nordamerikanske affærer, Douglas Hsu. (Foto: TAIWAN MINISTRY OF FOREIGN AFFAI)

    Kina lancerer mandag nye militærøvelser nær Taiwan, oplyser det kinesiske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Det sker efter endnu et amerikansk besøg på øen, under to uger efter Nancy Pelosi, formanden for Repræsentanternes Hus i USA, besøgte Taiwan, hvilket Kina fordømte på det kraftigste og lancerede en storstilet militærøvelse, der varede tæt på to uger.

    Taiwan fungerer i praksis som en selvstændig republik, men Kina betragter Taiwan som en udbryderprovins, der en dag skal genforenes med Kina.

    Kineserne advarede om, at Pelosis besøg ville "true freden og stabiliteten i Taiwanstrædet" og "underminere forholdet mellem USA og Kina og have meget alvorlige konsekvenser".

    Alligevel fulgte fem amerikanske politikere trop, da en delegation med den demokratiske senator Ed Markey i spidsen landede i Taiwan søndag. Her skal de møde landets præsident, Tsai Ing-wen, og diskutere øget handel mellem USA og Taiwan.

    Det udløste en ny runde kinesiske militærøvelser og fordømmelser fra blandt andet det kinesiske udenrigsministerium:

    - Kina opfordrer igen USA til at overholde ét-Kina-politikken, håndtere Taiwan-relaterede spørgsmål forsigtigt, samt stoppe med at gå yderligere ned ad vejen med at udhule og forvrænge ét-Kina-politikken, for at undgå yderligere skade på det kinesisk-amerikanske forhold og fred og stabilitet i Taiwanstrædet.

    - Kina vil lancere stærke og resolutte foranstaltninger for at værne om den nationale suværenitet og territoriale integritet, siger Wang Wenbin, der er talsperson for det kinesiske udenrigsministerium.

    Men hvorfor bliver USA ved med at besøge Taiwan, når det provokerer kineserne så vældigt?

    Fordi Taiwan er havnet som en lus mellem to negle i den større strategiske rivalisering, der udspiller sig mellem USA og Kina, fortæller Andreas Bøje Forsby, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med særligt fokus på Kinas sikkerheds- og udenrigspolitik.

    - Geostrategisk har Taiwan en central position, geoøkonomisk har Taiwan udviklet sig til en nøgleaktør i den globale økonomi, og ideologisk er Taiwan blevet en frontlinjestat i kampen mellem demokratier og autokratier, som Biden-administrationen har slået til lyd for, siger Andreas Bøje Forsby.

    En anden grund til, at amerikanerne fortsætter med at besøge Taiwan til trods for, at Kina gentager de samme advarsler og fordømmelser er, at USA's forskellige politiske grene ikke har et ensrettet syn på Taiwan.

    Siden Kongressen i 1979 vedtog "Taiwan Relations Act", har den været en stærk støtte for Taiwan, påpeger Andreas Bøje Forsby. Omvendt har USA's præsident ikke altid fulgt den linje.

    - Dengang sørgede Kongressen for at forpligte USA til at assistere Taiwan i sit forsvar mod Kina. Kongressen har hele tiden været en aktiv part i at holde USA på et samarbejdsspor med Taiwan og involvere USA i Taiwans skæbne.

    - Det Hvide Hus har haft meget mere fokus på at opdyrke et forhold til Fastlandskina siden 1970erne. Af strategiske grunde under den Kolde Krig og sidenhen af økonomiske grunde. Derfor har præsidenten og Kongressen langt fra altid været enige om den konkrete Taiwan-politik, siger han.

    Men den amerikanske præsidents linje har været meget ens med Kongressens i de senere år, påpeger Andreas Bøje Forsby.

    - Siden den strategiske rivalisering mellem USA og Kina begyndte at intensiveres i 2018, så har præsidenten, først Trump og nu Biden, i stigende grad været enige om at støtte aktivt op om Taiwan, siger Andreas Bøje Forsby.

    Nancy Pelosi (tv) og Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, da førstnævnte besøgte Taiwan. Pelosi var den højst rangerede amerikanske politiker, der besøgte Taiwan i 25 år. (Foto: TAIWAN PRESIDENTIAL OFFICE © Ritzau Scanpix)

    Andreas Bøje Forsby siger, at Kinas militærøvelser skal ses som et stærkt signal. Især til USA, men også til andre, som måtte kigge med. Men øvelserne er også udført på en måde, så de ikke eksalerer situationen.

    Han peger på, at kineserne eksempelvis kunne have igangsat militærøvelserne mens Nancy Pelosi var på besøg i Taiwan. Militærøvelserne blev igangsat dagen efter, Nancy Pelosi forlod Taiwan.

    - Kinas militærøvelser var bestemt voldsommere og mere intimiderende end tidligere, men de kunne have gjort endnu mere drastiske ting.

    - Det er vigtigt at få med, at Kina er gået et skridt videre. De har lagt de her militærøvelser tættere på Taiwan og med flere militære øvelseszoner og enheder involveret end tidligere. Jeg prøver ikke at sige, at kineserne ikke er gået relativt hårdt til værks, men jeg prøver at slå til lyd for, at de samtidig har gjort det på en måde, så tingene ikke risikerer at eskalere ud af kontrol, siger Andreas Bøje Forsby.

    Den nuværende situation er anspændt, men Andreas Bøje Forsby ser umiddelbart ingen tegn på en deeskalering. For det ville kræve, at en af de tre parter, Kina, USA og Taiwan, ændrede sin kurs radikalt.

    - Derfor tror jeg, at vi vil se masser af kriser som den nuværende i de kommende år, fordi parterne i stedet bevæger sig længere væk fra hinanden, siger han.

  26. I går kl. 20:42

    Trumps eksadvokat efterforskes for valgindblanding

    Donald Trumps tidligere advokat Rudy Giuliani er i dag blevet informeret om, at han bliver efterforsket for at have påvirket valgudfaldet på ulovlig vis i den amerikanske delstat Georgia ved det seneste præsidentvalg.

    Det oplyser Rudy Giulianis advokater ifølge New York Times.

    Rudy Giuliani var Donald Trumps tro støtte og bakkede op om den ekspræsidentens beskyldninger om valgsvindel i kølvandet på præsidentvalget i 2020, hvor Donald Trump prøvede at redde sig fire år mere i Det Hvide Hus.

    Giuliani er også adskillige gange selv kommet med anklager om, at valget blev påvirket af et stort antal ulovlige stemmer, og at de maskiner, der talte stemmesedler, har brugt teknologi fra Venezuela - uden at dokumentere nogen af delene.

  27. I går kl. 20:40

    Anna Lin har mareridt om klimaforandringerne: 'Hvis jeg vælger at få børn, bliver det en kæmpe del af deres liv'

    (Foto: Mathias Eis © Ritzau Scanpix)

    Sommer efter sommer meldes der om rekordhøje temperaturer i Europa.

    Og det kan nærmest føles som et deja-vu, når der rammer endnu en nyhed om en massiv skovbrand et sted i verden eller en gletsjer, der (fortsat) smelter i et hastigt tempo.

    For nogle kan historierne skabe så store bekymringer, at det er svært at ryste dem af sig igen.

    Sådan har DR-værten Anna Lin det.

    - Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det klima-angst. Det tror jeg, det er, for jeg kan mærke, at jeg er bange, og det er en mærkelig form for angst. Jeg kan ikke sige til mig selv, at det bare er min fantasi. For det er fakta, som drøner rundt og rundt i mit hoved, og gør mig angst, siger den 26-årige vært og fortsætter:

    - Når jeg bliver bange eller ked af det over klimaforandringerne, er det svært at tale mig selv ned igen, fordi jeg synes, der er noget at være bange for.

    26-årige Anna Lin bor til daglig i København og startede i DR i 2017 som en del af DR's talenthold.

    Anna Lin er langt fra det eneste unge menneske, der bekymrer sig om fremtidens klima.

    Hvor udbredt, bekymringerne er blandt danske unge, er endnu ikke undersøgt, men international forskning peger på, at frygten for klimaforandringerne fylder verden over.

    I en stor undersøgelse har forskere spurgt 10.000 unge mennesker fra 10 forskellige lande om deres tanker og følelser om klimaet. Her svarer 56 procent af de adspurgte, at de mener, at menneskeheden er dødsdømt grundet klimaforandringerne.

    Og over 50 procent af de adspurgte unge føler sig ifølge undersøgelsen vrede, angste og magtesløse over klimaforandringerne.

    En følelse, som Anna Lin også kan genkende.

    - Jeg har mareridt om klimaforandringerne, som også er vildt symbolske, hvor der er ildregn og meget vilde oversvømmelser, som også bliver helt overnaturlige.

    - Det sætter tanker i gang i mig, for jeg gider ikke sige, at det ikke er mit problem eller 'den tid den sorg'. For jeg føler, det har en stor betydning for mig, og hvordan jeg vil leve mit liv.

    Det er også dyster læsning, når for eksempel FN's Klimapanel (IPCC) udgiver nyt om klimaets tilstand, hvor budskabet i februar også var, at 'det er nu eller aldrig', hvis vi skal nå at få vendt de ellers bekymrende prognoser.

    - Jeg var meget ked af det i ugerne efter, fordi det var så tydeligt, at der skal gøres noget nu, og jeg føler bare ikke, der bliver gjort noget.

    Det er omkring seks år siden, at Anna Lin selv begyndte at interessere sig for klimaet, hvor hun også begyndte at spise plantebaseret og stort set kun køber genbrugstøj.

    - Med hvert et måltid, jeg spiser, er jeg underbevidst opmærksom på klimaet. Der tænker jeg over, at fravalget af visse produkter stammer fra, at jeg gerne vil en anden verden. Måske meget ungt og naivt føler jeg, at jeg kan bidrage til det. Jeg vil gerne tage en del af læsset, siger hun og understreger:

    - Når jeg siger det, er det ikke, fordi jeg synes, at alle andre skal gøre det. Det handler også om, hvor man står i sit liv, og hvad man har overskud og lyst til. Men for mig – da det gik op for mig, hvor verden var og er på vej hen - var jeg nødt til også selv at tage fat på en eller anden måde.

    Det skræmmer mig, at det bliver det enkelte menneske, der bliver pålagt at gøre noget og ikke dem, der sidder med knapperne og kan rykke på de store løsninger
    Anna Lin, DR-vært

    Selvom det er vigtigt for Anna Lin at sætte spot på klimaproblematikken, er det også skræmmende at tale om netop det.

    Hun føler, at der er en form for nultolerance, hvis du siger, at du gerne vil gøre noget aktivt for klimaet.

    - Hvis jeg siger det højt, vil folk begynde at finde noget, hvor de kan se mig fejle. Når jeg så siger, at det er vigtigt for mig, og jeg vil godt gøre noget, så bliver jeg kaldt en hykler, hvis jeg for eksempel tager et fly til Amsterdam. Altså et eller andet sted skal man være 100 procent perfekt. Ellers er man ikke en dygtig nok klimaaktivist, siger hun.

    - Men det skræmmer mig, at det bliver det enkelte menneske, der bliver pålagt at gøre noget og ikke dem, der sidder med knapperne og kan rykke på de store løsninger.

    Klimademonstration i København tilbage i maj 2021, hvor formålet var at sætte fokus på klimakrisen og få politikerne til at handle lige så hurtigt og drastisk i forbindelse med klimaudfordringerne, som de har gjort under corona-pandemien (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    For Anna Lin peger pilen slet ikke på for eksempel den yngre generation, som hun selv er en del af, selvom det måske ofte er dem, der ses i gadebilledet til diverse klimademonstrationer og opråb.

    - Alt det her ansvar skal tages af nogle andre end de unge. Det skal være politikerne, der skal gøre det dyrere for eksempel at flyve, så det ikke er mig, der skal boykotte at flyve. Det er det, der skal til i det store billede, mener den 26-årige tv-vært.

    I sidste ende er Anna Lin egentlig 'fucking træt', som hun udtrykker det, af at føle, hun bør gøre noget for klimaet.

    Netop fordi der ifølge hende skal større løsninger på bordet.

    - Det hele er så små skridt, fordi der ikke rigtig er stemmer i for eksempel at sige, at kød eller fly skal være dyrere. Det føles på en eller anden måde som at stå og råbe under vand. Der er ikke nogen, der kan høre dig, og du står bare og råber og skriger.

    Det er så nederen at være bevidst om klimaforandringerne. Jeg ville ønske, at jeg aldrig nogensinde havde interesseret mig for det
    Anna Lin, DR-vært

    Det er ikke kun, hvad Anna Lin gør nu og her, der bliver påvirket af klimaforandringerne.

    Udsigten til en varmere klode med de forandringer det medfører, sætter sit præg på tankerne om, hvordan resten af hendes liv ser ud.

    - For det er jo ikke ude i fremtiden for mig. Det er en del af min levetid, og hvis jeg vælger at få børn, bliver det også en kæmpe del af deres liv.

    Selvom hun endnu ikke har taget stilling til, om hun skal have børn eller ej, så ved hun, at klimaet vil spille ind, når beslutningen skal tages.

    - Det føles fucked at sætte flere mennesker i verden, for det er meget faktuelt, at de bliver berørt af klimaforandringerne i deres liv, ligesom jeg også kommer til at gøre det i mit.

    For Anna Lin har det været "ret vildt" at se klimaforandringernes konsekvenser med egne øjne, mens hende og Thøger Kirk har lavet programmerne.

    Frygten og tankerne om fremtidens klode og klima ligger som en konstant sky over Anna Lins liv, fortæller hun.

    Gennem årene har hun lært sig selv, hvordan hun aktivt bliver nødt til at vælge ikke at tænke på det.

    - Jeg er nødt til at holde lidt styr på min hjerne nogle gange og ikke lade den løbe løbsk. Men sige: Det skal du ikke tænke på. Du kan sætte dig ned og græde, og du kan blive bange og prøve at handle, men lige nu skal du bare være i byen og hygge dig, lyder det fra Anna Lin.

    - Jeg vælger også at være glad, men når jeg kommer i tanke om, hvor skidt det står til, bliver jeg meget påvirket af det, ked af det og magtesløs. På den anden side føles det også som en styrke at sætte sig ind i det, der sker med jordens klima, blive klogere på vores forbrug – og hvordan vi kan blive bedre til for eksempel at genbruge tøj og spise mindre kød.

    Du kan høre Anna Lin sætte flere ord på sine tanker om klimakrisen i den nye sæson af 'Den Grønne Optur' på DRTV, hvor hun sammen med klimakorrespondent Thøger Kirk jagter løsninger på klimakrisen.

    Her besøger de blandt andet et laboratorie i Barcelona, hvor de 3D-printer kød og forskere i Frankrig, som forsøger at skaffe energi ved at bygge solen på jorden.

  28. I går kl. 20:40

    'Vi gik på arbejde med ondt i maven' 16 ansatte har forladt Ballerup Sogn på under et år

    (Foto: Marie Klareskov © DR)

    Hun havde svært ved at sove om natten og vågnede tidligt om morgenen med høj puls og var bekymret for at gå på arbejde.

    Sådan husker organist Lisa Nielsen de symptomer, hun fik sidste efterår, efter hun oplevede at blive overfuset af sin nye daglige leder i Ballerup Sogn vest for København.

    I 29 år spillede Lisa Nielsen til gudstjenester, bryllupper og begravelser i Ballerup Sogn. Hun holdt meget af sin arbejdsplads, hvor hun også var leder af kirkekoret. Men i februar i år sagde hun op.

    - Jeg kan ikke gå på arbejde med ondt i maven eller arbejde et sted, hvor det ikke er ok at tale med hinanden, når nogen er kede af det. Stedet var ikke længere foreneligt med mine værdier, siger Lisa Nielsen.

    Lisa Nielsen begyndte som organist i Ballerup Sogn som 19-årig. Først i en deltidsstilling og siden som førsteorganist i sognets to kirker. (Foto: Marie Klareskov © DR)

    Den erfarne organist står langt fra alene med opfattelsen af, at ledelsen i Ballerup Sogn har været med til at skabe en arbejdsplads med dårlig psykisk trivsel.

    DR har været i kontakt med 16 nuværende og tidligere ansatte, der fortæller, at de siden november sidste år har forladt Ballerup Sogn.

    De fortæller alle, at en ny ledelse i sognet gjorde det psykiske arbejdsmiljø dårligt og beretter om en hård tone, overfusninger og mistænkeliggørelse.

    10 af de 16 har forladt sognet frivilligt, andre har taget imod en fratrædelsesordning efter et længere sygeforløb, mens tre sangere er blevet bortvist fra kirken. Bortvisninger, som sangernes fagforening kalder ”under al kritik”

    Samlet viser DR’s research, at mere end halvdelen af sognets ansatte er stoppet i løbet af et halvt år.

    At så stor en andel af de ansatte forlader en arbejdsplads inden for så kort tid, kalder Signe Pihl-Thingvad for et "faresignal". Hun er professor på Syddansk Universitet, hvor hun forsker i ledelse og arbejdsmiljø.

    - Det er tegn på, at der er problemer med arbejdsmiljøet, og at der er uløste konflikter, som ledelsen skal være opmærksom på, siger hun.

    Sagen fra Ballerup Sogn skriver sig ind i en lang række historier om dårligt psykisk arbejdsmiljø i den danske folkekirke, som DR fortalte i går.

    I en undersøgelse foretaget af DR med svar fra omkring 3.000 ansatte i folkekirken fortæller hver tredje, at de inden for de seneste fem år er blevet nedgjort på deres arbejde.

    Flere af de tidligere ansatte i Ballerup Sogn fortæller, at der i adskillige år har været problemer med menighedsrådets ledelse. Det bekræfter en arbejdspladsvurdering (APV), der blev lavet i Ballerup Sogn i 2020, og som DR har set. Her fremgår det blandt andet, at en stor del af de ansatte ikke følte sig respekteret af menighedsrådet.

    Men i dag fortæller de 16 tidligere ansatte enstemmigt, at det for alvor gik galt med det psykiske arbejdsmiljø i sognet, efter at menighedsrådet fik ny formand i foråret 2021. Og særligt efter at menighedsrådet sidste efterår ansatte en ny daglig leder.

    Ballerup Sogn har to kirker. Her ses den ene, Ballerup Kirke. (Foto: Marie Klareskov)

    En af de tidligere ansatte er Jan Kellmann. Han arbejdede i flere år som kordegn i sognets to kirker.

    - Inden for en måneds tid oplevede jeg i efteråret en ledelsesstil, der ændrede sig fra, at der var plads til dialog til at blive meget topstyret og præget af mistillid til de ansatte. Jeg blev utryg ved de oplevelser og fik fysisk ondt i maven, siger han.

    Alle Danmarks sogne er ledet af et menighedsråd. Rådene består af frivillige medlemmer, der hvert fjerde år kan blive valgt ind af folk i sognet.

    En af menighedsrådets opgaver er at være arbejdsgiver for alle ansatte i kirken - undtagen præsten eller præsterne.

    I nogle sogne står menighedsrådene selv for den daglige ledelse. Mens andre sogne – som Ballerup – vælger at bruge penge på at ansætte en daglig leder til at tage sig af mange af ledelsesopgaverne.

    Den nye daglige leder i Ballerup Sogn kom fra en stilling som leder i supermarkedsbranchen. Hun bliver af de tidligere ansatte i Ballerup beskrevet som en, der gjorde de ansatte ”utrygge og bange” og var ”kontant”, og at man som ansat ”skulle tie stille og rette ind”.

    Organist Lisa Nielsen oplevede at blive skældt ud af den daglige leder, kort efter lederen var begyndt i sognet. Lisa Nielsen fortæller, at det verbale angreb kom, efter at hun roligt havde spurgt den daglige leder ind til nogle corona-retningslinjer.

    - Jeg bliver stærkt overfuset. Det kom ligesom en trold af en æske, fortæller hun:

    Bagefter gjorde Lisa Nielsen sin øverste ledelse - menighedsrådet - opmærksom på overfusningen. I en mail, som DR har set, skrev hun, at hun var blevet talt ”aggressivt” til ”i et eget negativt, nedladende og ophedet tonefald.”

    Hun havde regnet med at få opbakning tilbage, men fik i stedet en mail få dage senere, hvor medlemmer af menighedsrådet skrev:

    "Menighedsrådet har fuld tillid til, at (navn på den daglige leder red.) arbejder for et bedre psykisk arbejdsmiljø på hele arbejdspladsen. Hun har temperament og kommunikere meget direkte og ærligt og forventer det samme af os."

    Kort efter Lisa Nielsens oplevelse med at blive overfuset af den daglige leder, sagde kordegn Jan Kellmann op i protest mod ledelsen. Han havde forsøgt at alarmere menighedsrådet om problemer med den nye daglige leder:

    - Både verbalt og skriftligt gør jeg ledelsen opmærksom på, at der er en meget hård ledelsesstil, som de ansatte virkelig slår sig på. Begge gange bliver det fejet af bordet af ledelsen. Som om man bare må acceptere, at sådan er det, siger Jan Kellmann.

    Få uger senere skrev formanden for menighedsrådet et nyhedsbrev ud til de ansatte i sognet. Hun skrev:

    ”Vores projekt 2 kirker, 1 sogn handler netop om sammenhold og tillid, og det kommer først til at virke fuldstændig rigtigt, hvis vi tilsætter noget ”brutal ærlighed”.”

    Brevet og brugen af ordet brutal ærlighed gjorde flere af de ansatte urolige, fortæller de. Og det var med til, at ni af kirkekorsangerne skrev til menighedsrådet med deres bekymring i en mail i januar i år.

    Tidligere kirkekorsanger Clara Steengaard forklarer i dag, at sangerne var så bange for repressalier, at ingen af dem turde være direkte afsender. Derfor oprettede de en mailadresse, som de sendte mailen af sted fra.

    I mailen, som DR har set, står blandt andet:

    ”vi stiller os uforstående over for, at det skulle være acceptabelt med brutalitet i omgangen med medarbejdere. På den baggrund er vi bekymrede for arbejdsmiljøet i sognet. (…) Vi ønsker os et sogn, hvor medmenneskelighed og det at tale sammen om tingene er en naturlig del af hverdagen.”

    Få dage efter svarede menighedsrådsformanden tilbage, at:

    ”Hvis ærlighed ikke kan være brutal, er det ikke ærlighed. Ballerup Sogn er på vej i en rigtig god retning, der er rettet op på mange udfordringer, og det skal nok lykkes at få det hele til at balancere.”

    Hvis ærlighed ikke kan være brutal, er det ikke ærlighed.
    Menighedsrådsformand Rikke Ærtebjerg i et brev til sangerne i Ballerup Sogn

    I samme mailsvar skriver menighedsrådsformanden, at det er organist Lisa Nielsen, der har tilskyndet til det brev, som sangerne har sendt.

    Både Lisa Nielsen og sangerne afviser over for DR, at det skulle være tilfældet. Og sangerne afviste også beskyldningen på mail over for menighedsrådsformanden i januar.

    Men selvom sangerne havde afvist, at Lisa Nielsen stod bag deres brev, fik organisten i starten af februar i år en skriftlig advarsel af menighedsrådsformanden. Her skrev formanden blandt andet:

    "I stedet for at samle, berolige og opmuntre i en svær tid med mange omvæltninger (har du) i stedet nedgjort, kritiseret og bagtalt din leder over for dine nærmeste kollegaer (…) samt opfordret og – synes det – koordineret indsendelse af stort enslydende breve fra henholdsvis 2. organist og sangere, der kritiserer ledelsen af sognet."

    Lisa Nielsen ved sit flygel hjemme hos sig selv. (Foto: Marie Klareskov)

    Lisa Nielsens fagforening, Dansk Organist og Kantor Samfund, gik ind i sagen og skrev i februar til menighedsrådet, at ”menighedsrådets skrivelse fremstår aldeles udokumenteret (…) og strider mod justitsministeriets vejledning om ytringsfrihed for offentligt ansatte”. Og afsluttede sit brev med ordene:

    "Ansvaret for arbejdsmiljøet påhviler det samlede menighedsråd, og når så mange ansatte udtrykker sig, som de gør, er der mere behov for samtale og dialog end for tjenstlige sanktioner."

    Selvom fagforeningen tog kampen op, havde Lisa Nielsen fået nok. I februar - under et halvt år efter, at den nye daglige leder begyndte - sagde hun op og ledte efter et nyt sted, hvor hun kunne være organist.

    Men for flere af de ansatte, der var tilbage i Ballerup Sogn, ventede flere tjenstlige sanktioner.

    Til en påskegudstjeneste skærtorsdag i april i år skulle flere af kirkekorsangerne for første gang møde den organist, der skulle tage over efter Lisa Nielsen.

    Flere af sangerne fortæller til DR, at kort inden gudstjenesten gik i gang, fortalte organisten, at sangernes arbejdsvilkår ville blive markant forringet fremadrettet. De ville ikke længere være fastansat, men freelancetilknyttet og ville ikke længere få løn under sygdom.

    En af sangerne var Clara Steengaard, der på det tidspunkt havde været kirkekorsanger i Ballerup Sogn i 14 år.

    - Vi fik det skidt af at få den besked lige inden gudstjenesten. Det er min hovedindkomst. Så vi sang ikke særlig godt. Vi var ikke i stand til at præstere. Jeg havde hjertebanken, blev svimmel og måtte sætte mig ned, fortæller Clara Steengaard i dag.

    Fem dage efter gudstjenesten modtog Clara Steengaard og to andre sangere et brev fra den daglige leder, hvor de blev påtænkt bortvist ”på baggrund af arbejdsvægring torsdag d. 14. april 2022”. En bortvisning betyder, at de blev afskediget med øjeblikkelig virkning.

    Sangerne gik til deres fagforening, Dansk Musiker Forbund, der i et brev til Ballerup Sogn anfægtede, at der var tale om arbejdsvægring – altså at sangerne havde nægtet at arbejde.

    Fagforeningen kritiserede sognets håndtering af forløbet og bad sognet om at trække bortvisningerne tilbage.

    Men den daglige leder holdt fast og skrev et stort set enslydende svar tilbage til sangerne. Her bestred hun, at samtalen før gudstjenesten havde været ubehagelig. I Clara Steengaards brev stod:

    "Du skriver, at årsagen er at du er rystet over den meget ubehagelige samtale som du har haft med organisten. Dette gør at du får det fysisk skidt og derfor er meget lidt deltagende i salmesang. Desuden sidder du nede på gulvet under det meste af gudstjenesten. Vi bemærker hertil, at der ikke har fundet nogen ubehagelig samtale sted."

    Herefter skrev den daglige leder, at sangerne var bortvist. De har derfor ikke været i kirken siden.

    Lisa Nielsen, Jan Kellmann og Clara Steengaard, der nu alle er stoppet i Ballerup Sogn, er enige om, at den daglige leder kørte en brutal ledelsesstil.

    Men mest af alt er de skuffede over, at deres arbejdsgiver – menighedsrådet – ikke greb ind, men bakkede op og - ifølge de tidligere ansatte - selv bidrog til det dårlige psykiske arbejdsmiljø.

    Ledelsen vendte det blinde øje til på et tidspunkt, hvor de burde have passet på de ansatte.
    Lisa Nielsen, organist

    - Ledelsen vendte det blinde øje til på et tidspunkt, hvor de burde have passet på de ansatte, siger Lisa Nielsen.

    Ledelsen afviste på forskellige måder dine klager over ledelsesstilen. Er det dig, der ikke kunne klare mosten med en ny ledelse og en ny ledelsesstil?

    - Det er jo op til den enkelte leder, hvordan man vil lede. Men jeg tænker samtidig, at det også er en ret som medarbejder at gøre opmærksom på, hvis man synes, der er nogle grænser, der bliver overskredet. Og det var jo der, at jeg som personale blev bedt om at tie stille, siger Lisa Nielsen.

    I får blandt andet at vide, at den nye ledelse har en kontant ledelsesstil, og at ledelsen bakker op om denne her kontante ledelsesstil i den daglige drift. Er det ikke ok at have en kontant ledelsesstil?

    - Det er helt fint. Nogle gange er man nødt til at banke ting igennem. Men når ledelsesstilen går ud på, at man også udstiller folk, synes jeg, at der er noget fuldstændig galt, siger kordegn Jan Kellmann.

    I juni gik flere af de ansatte sammen om at skrive til biskoppen i Helsingør Stift, som Ballerup Sogn hører under. I et brev, som DR har set, beskrev de deres oplevelser af ledelsesstilen i sognet.

    Peter Birch har været biskop i Helsingør Stift siden januar 2020. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Biskop i Helsingør Stift, Peter Birch, fortæller til DR, at stiftet tog kontakt til Ballerup Sogns menighedsråd i juli måned efter at have modtaget brevet fra de tidligere ansatte. Biskoppen fortæller, at stiftet i brevet "udtrykker bekymring" og inviterer menighedsrådet til et møde.

    - Vi kender jo kun sagen fra medarbejdernes side, og derfor skriver vi også i vores brev til dem, at vi gerne vil have et møde med menighedsrådet. Det mener menighedsrådet på daværende tidspunkt ikke, at der er brug for. Det er der, sagen står.

    - Jeg mener, at mødet vil være givende, og jeg vil gentage mit tilbud om, at vi har en samtale, hvor vi sidder over for hinanden, siger Peter Birch.

    Som den nuværende struktur i folkekirken er, kan en biskop ikke afkræve, at menighedsrådet skal møde. Biskoppen kan kun række hånden ud.

    DR ville gerne have interviewet formanden for menighedsrådet i Ballerup Sogn og den daglige leder for at forholde dem kritikken og høre deres side af sagen. Men ingen af dem har ønsket at stille op til interview. Menighedsrådsformand Rikke Ærtebjerg har oplyst til DR, at de ingen kommentarer har.

    I dag er Lisa Nielsen blevet ansat som organist i en anden kirke, og Jan Kellmann er blevet ansat som kordegn i et andet sogn.

    Clara Steengaard venter på, at sagen om bortvisningen går i gang mellem hendes fagforening og Ballerup Sogn.

    Selvom de alle tre er godt videre, tænker de på de ansatte, der fortsat arbejder i sognet og på ansatte, der er i klemt i et dårligt psykisk arbejdsmiljø i andre sogne i Danmark.

    Jan Kellmann peger på, at den er gal med strukturen i folkekirken, hvor menighedsrådene ikke kan blive sanktioneret.

    - De står kun til ansvar over for menigheden, og i min optik er der et problem der.

    Lisa Nielsen håber, at politikerne og folkekirkens parter endelig får taget hånd om problemerne med det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken.

    - Jeg ønsker, at der skal være en dialog om, hvordan man får folkekirken til at fungere optimalt, og hvad man gør de steder, hvor det er kørt helt af sporet.

    Lisa Nielsen er i dag organist i en ny kirke, hvor hun oplever, at det psykiske arbejdsmiljø er godt. (Foto: Marie Klareskov © DR)
  29. I går kl. 20:40

    R-profil promoverede politianmeldt nødhjælpsorganisation: 'Jeg er vred'

    -Jeg er vred over selv at være blevet ført bag lyset, siger Samira Nawa (RV) (© Philip Davali)

    Vred og helt målløs.

    Det er de umiddelbare reaktioner fra Radikale Venstres retsordfører, Samira Nawa, efter Detektor i fredags kunne fortælle, at en gennemgang af nødhjælpsorganisationen Femme Futures kontoaktiviteter viser tegn på misbrug af penge indsamlet til verdens fattigste.

    Samira Nawa har nemlig promoveret foreningen, da hun sidste år var vært for en begivenhed, Femme Future afholdt i forbindelse med ramadanen.

    - Jeg er vred over selv at være blevet ført bag lyset, og så er jeg vred på de mange menneskers vegne, som har doneret penge, siger hun.

    Politikerens navn blev brugt til at reklamere for arrangmentet, hvor der blev samlet penge ind til projekter i Afghanistan og Mali.

    Foreningen Femme Future har skrabet millioner af kroner sammen til at hjælpe særligt kvinder i fattige dele af verden. Detektor har sammen med to eksperter gennemgået 400 siders kontoudtog fra foreningen i tidsperioden fra maj 2020 til december 2021.

    Ifølge eksperterne tyder gennemgangen på, at nogle af de indtægter, foreningen har haft, er blevet misbrugt. Eksperterne rejser mistanke om, at der blandt andet er brugt penge fra foreningskontoen på privat forbrug.

    Den ene stifter af foreningen, Lise Nielson, afviser alle anklager. Den anden stifter, Ann Due Hermannsen, er aldrig vendt tilbage på Detektors henvendelser.

    Også forfatter Karima Bouylud har stillet sit gode ry og rygte til rådighed for Femme Future.

    - Jeg har opfordret folk til at støtte deres organisation, og det har jeg det rigtig skidt med, siger Bouylud, der debutterede med den selvbiografiske roman 'I kærlighedens navn' sidste år.

    Som ambassadør for foreningen har hun promoveret den på sine egne sociale medier og ladet Femme Future bruge hendes navn til at skabe opmærksom om deres velgørenhedsarbejde.

    Karima Bouylud takkede ja til at blive ansigt på foreningen blandt andet på grund af foreningens formål om at hjælpe kvinder i fattige lande med at kunne blive selvstændige og på den måde forsørge sig selv.

    -Det, synes jeg jo, lød enormt fint, og derfor takker jeg ja til at være ambassadør, siger hun og understreger, at hun ikke har modtaget hverken penge eller gaver fra Femme Future.

    Burde du have gjort mere for at undersøge mere om foreningen?

    - Set i bakspejlet, ja, men jeg ved ikke engang, hvad jeg skulle søge efter.

    - Jeg burde måske have gjort mere - jeg blev bare forblændet af det her smukke projekt, siger hun.

    I begejstring for projektet fik Karima Bouylud også overtalt sin mand, journalist og dokumentarist Nagieb Khaja, til at være ambassadør for foreningen.

    - Det har jeg det selvfølgelig også enormt svært med, siger hun.

    Kontoudtoget fra Femme Futures konto rummer flere udgifter, man ikke umiddelbart ville forbinde med en organisation, der sender nødhjælp til udsatte og konfliktramte områder. Blandt andet er der brugt småbeløb i Jumping Fun, Body Shop og Sydthy Svømmebad - sidstnævnte samtidig med, at den ene stifter var på ferie i netop Thy.

    Derudover er der blandt andet også brugt over 110.000 kroner på dagligvarer.

    - Det virker som om, at man har brugt det her som en generel konto både til foreningens drift, indsamlingens drift og måske i et vist omfang privat forbrug, siger Lars Kiertzner, der er chefkonsulent i FSR - Danske Revisorer og statsautoriseret revisor.

    Samtidig har foreningen ikke afleveret regnskaber for sine to afsluttede indsamlinger - det ene er over halvandet år forsinket, mens det andet har ladet vente på sig i over et år efter afleveringsfristen. Det er ellers lovpligtigt at aflevere regnskab.

    Det har været meget svært at få fat på en revisor, og det har været meget svært at få dem til at arbejde. Jeg ved ikke, hvorfor det er svært
    Lise Nielson, stifter af Femme Future

    Den ene af de to stiftere, Lise Nielson, vil ikke udtale sig, før regnskaberne er færdige.

    - Det har været meget svært at få fat på en revisor, og det har været meget svært at få dem til at arbejde. Jeg ved ikke, hvorfor det er svært, siger hun.

    Allerede da den radikale folketingspolitiker Samira Nawa var vært på et af Femme Futures arrangementer, var det første regnskab fem måneder forsinket.

    Samira Nawa, vidste du det?

    - Nej. Regnskabsforsinkelserne og hvad pengene er blevet brugt til, er først noget, jeg har set og hørt, nu hvor I har dokumenteret det, som I har gjort.

    Det fremgik af Indsamlingsnævnets hjemmeside. Burde du have undersøgt det bedre?

    - Ja, desværre, siger hun og understreger, at hun ikke selv var direkte i kontakt med Femme Future, men med en anden organisation, som de afholdt arrangementet med.

    Civilstyrelsen, som fører kontrol med indsamlinger, har politianmeldt foreningen, men vil ikke be- eller afkræfte, at det er sket på grund af de manglende regnskaber. Sagen ligger nu hos Sydøstjyllands Politi.

    Efter at være blevet kontaktet af Detektor for flere uger siden tog Karima Bouylud kontakt til den ene stifter, Ann Due Hermannsen, men Karima Bouylyd har intet hørt tilbage.

    - Jeg havde brug for at tale med Ann for at få en forklaring, for det synes jeg, at jeg fortjente. Det gør mig både forvirret, ked af det og faktisk også vred, siger hun.

    I det halvandet år, Detektor har overblik over foreningens forbrug, har Femme Future haft indtægter for mere end seks millioner kroner og gentagne gange lovet, at donationer og medlemskontingenter ville gå "ubeskåret" til velgørenhed.

    Det var også med det løfte, Samira Nawa sagde ja til at være vært på arrangmentet i foråret sidste år, hvor der skulle samles ind til opførelsen af et børnehjem i Afghanistan og installation af en solcelledreven el-forsyning i en landsby i Mali.

    - Det er også noget, jeg selv har sagt, når jeg har reklameret for eventet, siger hun.

    Også Karima Bouylud har understreget, at foreningens midler blev sendt "ubeskåret" videre. I en kronik i mediet POV International skrev hun, at "medlemskontingentkronerne går ubeskåret til projekterne".

    Karima Bouylud fortæller, at hun sendte kronikken til godkendelse hos Ann Due Hermannsen før publicering, og at der blev kvitteret med en "tommel-op" fra stifteren.

    - Så jeg går jo ud fra, at de ting, som jeg har skrevet er korrekte, siger Karima Bouylud.

    Ud fra kontoudtoget, som Detektor er i besiddelse af, kan det ikke udelukkes, at nogle indsamlinger er gået ubeskåret videre til formålet - for eksempel den, som Samira Nawa har promoveret.

    Men Henrik Bonné, der er advokat med speciale inden for foreninger og indsamlingsloven, føler sig langt fra sikker på, at det rent faktisk har været tilfældet med alle de indsamlinger, hvor det er blevet lovet.

    - Der vil formentlig være store vanskeligheder forbundet med at dokumentere, at de indsamlede midler rent faktisk er gået ubeskåret til opfyldelse af formålet, siger han.

    Lise Nielson og Ann Due Hermannsen har ikke ønsket at stille op til interview med Detektor.

    I en mail-korrespondance skriver Lise Nielson, at "der er både bilag og formål bag alle udgifter".

    Der er rent faktisk en fornuftig forklaring bag de forskellige udgifter, som I blot endnu ikke har kendskab til
    Lise Nielson, stifter af Femme Future

    - Der er rent faktisk en fornuftig forklaring bag de forskellige udgifter, som I blot endnu ikke har kendskab til, skriver hun.

    Ann Due Hermannsen er aldrig vendt tilbage på Detektors henvendelser.

    Siden sommeren sidste år har foreningens Mobilepay-konto været lukket. Hvorfor vil Mobilepay ikke udtale sig om, men lukningen er sket i forbindelse med et rutinemæssigt eftersyn hos foreningen.

    Sådan nogle regelmæssige tjek laver Mobilepay hos alle foreningskunder, og noget er sprunget i øjnene og har fået virksomheden til at handle. Efter lukningen af kontoen har det været småt med aktivitet på Femme Futures Facebook-side. Det seneste opslag er blevet lavet i december 2021.

  30. I går kl. 20:12

    Søren Gade stiller op for Venstre ved det kommende folketingsvalg

    Søren Gade stiller igen op til Folketinget. (Foto: Thomas Lekfeldt © Thomas Lekfeldt /Berlingske)

    Europaparlamentarikeren og den tidligere Venstre-forsvarsminister Søren Gade oplyser, at han stiller sig til rådighed for Venstre ved det kommende folketingsvalg.

    - Jeg stiller mig til rådighed, fordi jeg gerne vil sikre mig, at Venstre stadig er det største borgerlige parti, siger han til TV Midtvest.

    Det er en overraskende melding, da den populære venstremand fra Holstebro for et halvt år siden afviste at gøre comeback i dansk politik.

    Men han kunne ikke sige nej, da Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, opfordrede ham.

    - Mit parti siger, at det har brug for mig. Jeg har ikke lavet undersøgelserne, men det har de i mit parti, og så må jeg jo tro på det, når mit parti og min formand siger: ”vi vil rigtig gerne have dig hjem, vi tror, du kan være med til at gøre en forskel”, siger Søren Gade til TV Midtvest.

  31. I går kl. 19:32

    Tysk kansler tvivler på EU-indrejseforbud mod russere

    Flere EU-lande har de seneste dage luftet muligheden for kollektivt at udelukke russiske statsborgere fra at rejse ind i EU. Et forbud der også vil ramme turister.

    Men den tyske kansler, Olaf Scholz, mener ikke, at det er en god ide med et bredt forbud mod indrejse i EU for alle russisk statsborgere. Det siger han på et pressemøde med de nordiske lande i dag.

    - Det er vigtigt, at vi forstår, at der er mange mennesker, som flygter fra Rusland, fordi de er uenige med det russiske regime, siger Scholz ifølge the Guardian.

    - De beslutninger, vi træffer, bør ikke gør det sværere at forlade Rusland for at komme væk fra lederskabet og diktaturet i Rusland.

    Estland, Letland, Litauen, Finland og Polen grænser op til Rusland. Alle fem lande ønsker et indrejseforbud i EU for alle russere.

  32. I går kl. 19:06

    DMI advarer om risiko for torden og skybrud i hele landet

    Blandingen af høj varme og høj luftfugtighed giver et ustabilt vejr det kommende døgn.

    DMI har udsendt et varsel om risiko for tordenbyger og skybrud, der gælder for hele landet fra i dag klokken 18 til i morgen klokken 18.

    Der kan lokalt falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter.

    DMI skriver, at lavtliggende områder som for eksempel kældre, vejbaner, viadukter og områder nær søer, åer og vandløb kan oversvømmes.

  33. I går kl. 18:30

    Thea Blomsterberg svømmer sig til en fjerdeplads ved EM

    Der var store smil på Thea Blomsterbergs (tv) læber efter semifinalen. Det er der garanteret også efter finalen, selvom det blev til en plads lige uden for medaljerækkerne. (Foto: Antonio Bronic © Ritzau Scanpix)

    Brystsvømmeren Thea Blomsterberg har imponeret hele svømme-Danmark med sine præstationer ved EM i Rom.

    Det kulminerede mandag aften, hvor hun i finalen svømmede sig til en fjerdeplads på 200 meter brystsvømning med tiden 2.25.57.

    En stor præstation af den kun 20-årige svømmer, der faktisk svømmede langsommere, end hun gjorde i semifinalen. Her klarede fynboen de 200 meter på 2.25.44 - en tid der skar mere end et halvt sekund af hendes personlige rekord.

    Finaletiden havde også været personlig rekord, men Blomsterberg må tage til takke med fjerdepladsen og en lovende fremtid.

    Du kan se den 20-årige talentfulde svømmers flotte finale her.

  34. I går kl. 18:22

    Varm fremtid: Middelhavsområdet bliver det nye Sahara

    De seneste år er hedebølgerne kommet rullende over hele kloden, hvor folk som her i Aalborg har forsøgt at køle sig ned på alle måder. Og det skal de vænne sig til, for de stigende temperaturer vil forsætte: Ekstremerne vil blive oftere og værre, forklarer Jesper Theilgaard. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Sommerens massive varme har ramt hele Europa.

    Det brænder i Sydfrankrig, floder i Holland, Tyskland og Italien tørrer ud, og hundredvis af mennesker er døde som følge af varmebølge i Spanien og Portugal.

    Den danske varmerekord på 36,4 grader i Holstebro fra 1975 står endnu, men den fik kamp til stregen de seneste måneder.

    Så er der forskel på dengang og nu, og er der overhovedet et problem, når rekorden stadig står 46 år senere?

    Ja, mener Jesper Theilgaard, der er tidligere vejr-vært på DR. For i 1975 og 1976 var kloden som helhed ikke så varm, som den er nu.

    - Der er en markant forskel. Det er i dag temperaturer, der i forhold til middeltal er 5-6 grader mere end normalt. Så det er varmt, siger han.

    Han peger på flere forandringer. Dels det vejrfænomen, der hedder jetstrømmen, som sender vejret ind fra Atlanterhavet, hvor den lidt forenklet regulerer temperaturerne i Europa ved en blanding af varme sydfra og kulde fra Arktis.

    Når der er meget kulde fra nord og meget varme fra syd, får jetstrømmen en masse energi, og så er der udsving i temperaturen. Det, vi ser nu, siger Theilgaard, er, at jetstrømmen er gået i stå.

    - Jetstrømmen evner ikke at transportere vejrsystemer ind mod Europa. Det bliver mere udtalt og sker oftere, fordi jetstrømmen er blevet svagere. Der er ikke tempo på den, fordi temperaturforskellen mellem Arktis og den varme luft mod syd bliver mindre. Jo større forskel, jo større er jetstrømmen og jo mere transport fra Atlanterhavet, men Arktis opvarmes så hurtigt, at det går den anden vej, forklarer han.

    Ifølge Jesper Theilgaard ser man konsekvenserne af jetstrømmens forandringer slå igennem på flere måder. Dels tørrer flere af Europas store, vigtige floder som Po, Donau og Rhinen ud.

    Det er et problem, fordi de både fungerer som vandforsyning til de mennesker, der bor ved den samt landbrugene, og dels som transportveje for gods rundt i Europa.

    En af grundene til udtørringen er også, at der er faldet mindre sne i alperne, og derfor kommer der mindre smeltevand. Samtidigt sker afsmeltningen fra gletsjerne hurtigere end tidligere, og den stigende tørke i Middelhavsområdet er problem, som kun bliver større i fremtiden.

    - Det subtropiske højtryksområde, hvor Sahara ligger, rykker langsom nordpå. Vi ved, at Nordafrika og Middelhavsområdet vil få samme udtørring, som vi tidligere havde i Saharaområdet. De nedbørsmængder, Middelhavsområdet tidligere fik, vil de ikke få i fremtiden, så den tørke, vi har i år, vil komme oftere og over tid kommer der mindre og mindre nedbør, siger han.

    Endelig er der mængden af CO2 i atmosfæren. Her forklarer Theilgaard, at klimaet i tusindvis af år har varieret. Når vi – som nu – var i en mellemistid, lå mængden af CO2-molekyler på 280 ud af 1.000.000. I meteolog-jargon hedder det 280 PPM (Parts Per Million). Når det har været istid, lå den på 200 PPM.

    Jo flere CO2-molekyler, jo varmere bliver det, fordi den såkaldte drivhuseffekt fungerer som en dyne, der holder på varmen.

    Over de seneste århundreder er mængden af CO2 steget, så tallet nu hedder 420 PPM.

    - Det betyder flere hedebølger og højere temperaturer. Kontinenterne opvarmes hurtigere end oceanerne, så Europa og Afrika varmes hurtigere op. De ekstremer, vi ser denne sommer, bliver bare værre. Det forskerne siger, er, at vi har en ny form for normalvejr, det ligger bare på et højere niveau, og de vil svinge meget mere. Vi vil også få vores varmerekord slået på et tidspunkt, siger han.

    Hele sommeren har hedebølge efter hedebølge forårsaget markante ændringer i Europa, som vi kender det.

    For eksempel er en lang række europæiske floder flere steder blevet reduceret til tørre ødemarker.

    • Sangone-floden, der flyder til Po, er også så godt som tom for vand. De lokale myndigheder i området i Norditalien siger, at tørken er den værste i 70 år. (Foto: MASSIMO PINCA © Ritzau Scanpix)
    • Loire-flodens udtørrede flodbund ses her i Saumur og det vestlige Frankrig d. 8. august i år. Det er det laveste niveau, som floden nogensinde har været på. (Foto: Guillaume Souvant © Ritzau Scanpix)
    • Både er gået på grund i Lek-floden i Holland (Foto: JEROEN JUMELET © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    I Storbritannien har man erklæret en officiel tørke, efter det nationale miljøagentur har registreret tørke i 8 ud af 14 områder, og i Frankrig er tørken så voldsom, at folk i over hundrede kommuner ikke længere har rindende vand.

    Her er man også i officielt tørkeberedskab, hvilket har ført til, at indbyggerne opfordres kraftigt til at spare på vandet.

    I Tyskland holder man vejret, mens vandstanden er faldet og falder i Rhinen, der er en ekstremt vigtig transportvej for både europæisk og tysk industri.

    De lave vandstande har nemlig allerede tvunget skibene til at sejle med mindre last.

  35. I går kl. 18:20

    Taliban laver film om de hellige krigere: 'Skal promovere sande islamiske værdier'

    Direktøren Javed Afghan mener, at Tailban er misforstået af omverden og den afghanske befolkning. (Foto: Mads Køngerskov)

    Charlie Chaplin og Godfather stirrer fra facaden på den lukkede kaffebiks i haven hos det statslige filmselskab Afghan Film.

    Men de skal se langt efter deres tidligere direktør, den afghanske filmskaber Zahraa Karimi. Hun flygtede ud af landet, da Taliban overtog magten, og i hendes stol sidder nu en hellig kriger.

    Javed Afghan har hængt det hvide Taliban-flag på væggen, og i klipperummet er hans medarbejdere ved at færdiggøre en dokumentar. Oven over dem hænger stadig plakater fra Titanic-filmen.

    - Vi laver en dokumentar, der følger et døgn i en hellig krigers liv, siger Javed Afghan.

    Han er fra Ghazni-provinsen sydvest for Kabul. Hans film- og medieerfaring stammer primært fra årene, hvor han kæmpede mod Nato-styrkerne og styrede Talibans lokalradio, 'Shariaens Stemme'.

    - Amerikanerne bombede radioen 13 gange. Selvom de påberåber sig ytringsfrihed, kunne de ikke tolerere vores lokalradio, siger Javed Afghan.

    Taliban er over årene blevet misforstået af omverdenen og den afghanske befolkning, mener direktøren. Det er derfor, der i klipperummet flimrer billeder af tålmodige talibanere ved kontrolposter. For Afghan Film er ifølge talibaneren en vigtig kulturinstitution, der skal promovere de “sande islamiske værdier og den afghanske kultur”.

    - Vi viser vores virkelige måde at opføre os på og vores etik, fortæller Javed Afghan og afviser at den kommende dokumentar bare er propaganda.

    - Vi har medier, der tager fat i problemerne. Men der er ikke mange problemer at fokusere på, udover problemet med pigeskolerne som snart vil blive løst, påstår Javed Afghan med henvisning til, at Taliban endnu ikke har genåbnet Afghanistans pigeskoler fra 7-12. klasse.

    Han nævner ikke, at de fleste uafhængige medier i Afghanistan er lukket eller blevet overtaget af Taliban.

    Han viser rundt i lokalerne hos Afghan Film. Der hænger stadig en filmplakat og reklamerer for den tidligere direktør Zahraa Karimis dokumentar 'Parlika - a portrait of a woman in men’s territory'.

    - Har du set filmen? spørger jeg Javed.

    - Nej, jeg har ikke haft tid til at se film de sidste to årtier. For at lave en stærk film, kræver det et budget. Hvis vi har budgettet, har vi masser af gode ideer, siger han.

    Til venstre ses filmplakaten fra den tidligere kvindelige direktør Zahraa Kamis dokumentar 'Parlika - a portrait of a woman in men’s territory.' (Foto: Mads Køngerskov)

    Den afghanske økonomi er i frit fald efter Talibans magtovertagelse, og det har ramt filmproduktionen. Det afholder dog ikke Javed Afghan fra at formulere visioner for fremtidens afghanske film- og dokumentarproduktioner. Der er endda allerede blevet produceret flere film, blandt andet om fængslet på Bagram-basen.

    - Under den tidligere regering blev vores kultur og traditioner ikke respekteret. For eksempel producerede de film, hvor kvinder ikke var tildækket, siger han.

    - Kvinder har en vigtig rolle i film. For eksempel til at vise, hvordan en mor opdrager sin søn til at studere. Eller hvordan en mor opdrager sin søn i den afghanske tradition. Men i sådanne tilfælde skal kvinden være tildækket i filmen.

    DR's mellemøstkorrespon- dent, Puk Danmsgaard, foran Afghan Film. (Foto: Mads Køngerskov)

    I den nye filmdirektørs vokabularium eksisterer åbenbart ingen døtre. Og han giver ikke meget for den kvindelige filmskaber, hvis stol han indtog som den naturligste forlængelse af, at hans Taliban-bevægelse tog magten uden at være gået til valg men efter en tilbagetræknings-aftale med USA.

    - Karimis dokumentarfilm er kendt langt uden for Afghanistan, siger jeg.

    Javed Afghan ser på mig uden at ændre udtryk.

    - Hun gjorde intet positivt for Afghan Film.

    Nedestående er en billedserie fra Kabul lufthavn sidste år, hvor tusindevis blev evakueret med fly, efter Taliban havde overtaget magten i Afghanistan.

    • En kvinde og fire børn boarder et fly under en evakuering i Hamid Karzai International Airport i Kabul få dage efter Taliban kom til magten. (Foto: US MARINES © Ritzau Scanpix)
    • Civile venter i lange køer på at boarde et Boeing C-17 fly. (Foto: US MARINES © Ritzau Scanpix)
    • Britiske, tyrkiske og amerikanske soldater hjælper et barn ind til Kabul lufthavn i forbindelse med evakueringen sidste år. (Foto: US MARINES © Ritzau Scanpix)
    • (Øverst) Afghanere klatrer op på et fly mens de venter på at blive evakueret i Kabul lufthavn, d. 16. august, 2021, (nederst) samme sted på landingsbanen et år efter. (Foto: Wakil Kohsar © Ritzau Scanpix)
    • Talibanske styrker foran Hamid Karzai International Airport i Kabul, dagen efter Taliban kom til magten d. 15 august sidste år. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    • Et nyfødt barn bliver behandlet ombord på et C-17 Globemaster fly, der netop er lettet fra en amerikansk militærbase i Mellemøsten d. 23 august 2021. (Foto: US AIR FORCE © Ritzau Scanpix)
    1 / 6
  36. I går kl. 18:17

    Pludselig afbrød Troels Lund Poulsen sin formand og sagde god for Inger Støjberg i regering

    Venstre præsenterede i dag en reform af beskæftigelsesindsatsen i Danmark på et pressemøde på Christiansborg. Her deltog blandt andet finansordfører Troels Lund Poulsen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Venstre havde i dag indkaldt til pressemøde.

    Det skulle handle om nyt udspil, der grundlæggende ville ændre beskæftigelsesindsatsen. Men det kom lige så meget til at handle om, at Konservatives Søren Pape Poulsen få timer forinden havde meldt sig som statsministerkandidat.

    Under pressemødet spurgte journalister ind til, hvorvidt Inger Støjberg, der er dømt ved Rigsretten og går til valg med sit nye parti Danmarksdemokraterne, kunne blive minister i en regering ledet af Jakob Ellemann-Jensen.

    Det ville partiformanden dog ikke gå ind i.

    - Jeg kommer simpelthen ikke til at stå og fordele ministerposter og den slags i dag. Alle de bogstavkombinationer og hvem-skal-hvad-og-hvordan-og-hvorledes er minimum én postgang og et folketingsvalg for tidligt, svarede Ellemann.

    Det er meget principielt, kan man sige?, lød det fra en af de fremmødte journalister.

    - Jeg kommer ikke til at give dig et andet svar på det, sagde partiformanden og slog resolut i bordet.

    Men så brød Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, ind og tog uopfordret ordet.

    - Jeg tror, det er vigtigt at understrege, som Venstres formand også har sagt ved andre givne lejligheder, at hvis man har udstået sin straf, så er man så at sige renset.

    - Det, du spørger om, er: Hvis Inger Støjberg ønsker at komme i regering, vil Venstre så forhindre det? Nu går jeg langt ud på planken. Vi kommer ikke til at modsætte os, at Inger Støjberg potentielt kan blive en del af en regering, hvis mandaterne falder ud på den måde.

    - Vi synes, det er en hån, at vi herinde skal diskutere, hvordan en regering skal se ud, inden vælgerne har talt.

    Se situationen, hvor Troels Lund Poulsen bryder ind og siger god for Støjberg i regering herunder:

    Jakob Ellemann-Jensen, der ellers i første omgang ikke ville svare på spørgsmålet, tog derefter ordet og uddybede:

    - Da Inger Støjberg blev stemt ud af Folketinget, handlede det om, at du ikke både kunne afsone en dom og sidde i Folketinget samtidig. Ved den lejlighed sagde vi klart og tydeligt, at når den dom var afsonet, så er det vælgernes dom, som vi har respekt for herinde.

    Inger Støjberg, der i dag har dannet sit eget parti, Danmarksdemokraterne, blev sidste år kendt skyldig ved Rigsretten i sagen om den ulovlige instruks.

    Ligesom Venstre er Konservative ikke afvisende overfor en regering, der inkluderer Støjberg.

    - Når man har udstået sin straf, har man afsonet til samfundet. Men hvordan regeringen skal se ud, og hvem der skal være med, ved vi ikke. Det tager vi til den tid, sagde Søren Pape Poulsen under sit pressemøde tidligere i dag, hvor han annoncerede, at han går efter statsministerposten.

  37. I går kl. 18:13

    Dessertpandekager tilbagekaldes efter fund af listeria

    Den sygdomsfremkaldende bakterie listeria er blevet fundet i et parti dessertpandekager, som Salling Group og dagligvarekoncernen Dagrofa nu tilbagekalder.

    Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

    Dessertpandekagerne sælges under mærkerne Gestus og Princip. Tilbagekaldelsen gælder for de pandekager, der har udløbsdato henholdsvis den 29. august og 2. september.

    De er blandt andet blevet solgt i supermarkedskæderne Bilka, Føtex, Spar og Meny.

    Listeria-bakterien kan forårsage diarré og influenzalignende symptomer, hvis man indtager den.

  38. I går kl. 17:56

    Irans udenrigsministerium: Salman Rushdie og hans følgere er ansvarlige for angrebet

    Siden angrebet på forfatter Salaman Rushdie har manges øjne været rettet mod Iran, hvor den daværende leder i Iran, ayatollah Khomeini, tilbage i 1988 udstede en fatwa mod Salman Rushdie efter udgivelsen af hans fjerde bog "De Sataniske Vers".

    Indtil i dag har den iranske regering været tavse omkring angrebet, men nu afviser Nasser Kanaani, der er talsmand for det iranske udenrigsministerium, ifølge BBC enhver forbindelse mellem Iran og den formodede gerningsmand.

    Samtidig siger han, at ytringsfriheden ikke retfærdiggør, at Salman Rushdie har fornærmet islam i sit forfatterskab.

    - Salman Rushdie og hans følgere er de eneste, som vi mener er berettiget til skyld og endda fordømmelse for dette angreb, lyder det ifølge BBC fra talsmanden.

    - Ved at fornærme islam og overskride den grænse for mere end 1,5 milliarder muslimer har Salman Rushdie udsat sig selv for folkets vrede og raseri.

    Bogen "De Sataniske Vers" udløste voldsom debat, da den udkom, da den ifølge nogle muslimer indeholder blasfemiske passager.

  39. I går kl. 17:36

    Ruto udråbt som vinder af Kenyas præsidentvalg - trods uro

    55-årige vicepræsident William Ruto efter at være blevet erklæret vinder i præsidentvalget. (Foto: THOMAS MUKOYA © Ritzau Scanpix)

    Den 55-årige vicepræsident William Ruto har vundet præsidentvalget i Kenya.

    Det oplyser formanden for Kenyas valgkommission, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Ruto vandt valget over den 77-årige oppositionsleder Raila Odinga.

    Tidligere i dag endte den planlagte offentliggørelse af valgresultatet i håndgemæng i det lokale, hvor resultatet skulle meddeles.

    Flere medlemmer af valgkommissionen - blandt andet viceforpersonen Juliana Cherera - såede nemlig tvivl om valgresultatet.

    Juliana Cherera udtalte ifølge Citizen TV Kenya, at de ikke kunne "tage ejerskab over resultaterne" på grund af den "uigennemsigtige måde, som denne fase af valget er håndteret".

    Der opstod tumult og kaos, da medlemmer af oppositionen forsøgte at hindre valgkommissionen i at udråbe vinderen af valget. (Foto: MONICAH MWANGI © MONICAH MWANGI)
  40. I går kl. 17:09

    Rasmus Lund Pedersen misser medaljer til EM

    Rasmus Lund Pedersen gør sig mest i 4.000 meter forfølgelsesløb. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Den danske cykelrytter Rasmus Lund Pedersen var længe med i medaljekampen i 1.000 meter banecykling ved European Championships, men til sidst blev han skubbet ned af podiet.

    Danskeren kørte ellers ind i andenbedste tid, da han havde været en tur på banen, men de tre efterfølgende ryttere satte alle en bedre tid end Rasmus Lund Pedersen.

    Derfor endte han til sidst på en femteplads. Alligevel var han godt tilfreds med finaleløbet.

    - Jeg kan godt være tilfreds. Det er ikke rigtig min disciplin, så det var sjovt bare at være med, siger han.

    Franskmanden Melvin Landerneau vandt konkurrencen.

    Du kan se Rasmus Lund Pedersens løb herunder.

  41. I går kl. 16:53

    Hvalrossen Freya blev aflivet: Nu er der startet en indsamling til en mindestatue

    Hvalrossen Freya får sig et hvil på en båd i Oslo Havn. (Foto: TOR ERIK SCHRDER © Ritzau Scanpix)

    Der er nu startet en indsamling med det formål at rejse en mindestatue af hvalrossen Freya, der i løbet af sommeren blev lidt af et tilløbsstykke i Oslo.

    Her flokkedes folk til for at se den 600 kilo tunge hvalros, som yndede at lægge sig op på forskellige både i byens havn for at tage sig en slapper i solen.

    Flere af de besøgende trodsede dog advarslerne og gik for tæt på hvalrossen, hvilket søndag resulterede i, at det norske fiskeridirektorat valgte at aflive Freya.

    - Ved at rejse en statue af det symbol Freya hurtigt blev til, vil vi altid minde os selv (og fremtidige generationer) om, at vi ikke altid kan eller skal slå naturen ihjel og fjerne den, når den er "i vejen", skriver Erik Holm, der står bag indsamlingen.

    I skrivende stund er der indsamlet 60.000 norske kroner til formålet. Erik Holm oplyser, at pengene vil gå ubeskåret til WWF Norge, hvis ikke der indsamles nok penge til at opføre mindestatuen.

  42. I går kl. 16:28

    Franske soldater er ude af Mali efter strid

    De sidste franske tropper har nu forladt Mali, hvor Frankrig har haft en militær tilstedeværelse siden 2013.

    Det oplyser forsvarsledelsen i Frankrig ifølge Reuters.

    Frankrig har været tilstede i Mali for at bekæmpe de militante islamistiske militsgrupper, der er i landet.

    I 2020 overtog en militærjunta magten i landet efter et kup, og siden da har operationen været plaget af uoverenstemmelser med militærstyret.

    Beslutningen om tilbagetrækning blev truffet tilbage i februar. Her erklærede den franske præsident, Emmanuel Macron, at forholdene i Mali var blevet så dårlige, at det ikke var praktisk muligt at fortsætte indsatsen.

    Danmark har også spillet en rolle i den franskledede militærindsats i Mali. I januar valgte den danske regering at trække omkring 100 danske jægersoldater og kirurger hjem, da de ifølge Malis militærjunta ikke var velkomne i landet.

  43. I går kl. 16:02

    Mette Frederiksen om Pape-melding: 'Skaber en masse forvirring'

    Mette Frederiksen duellerede mod Lars Løkke Rasmussen, da hun i 2019 vandt valget og blev statsminister.

    Men til det kommende valg til Folketinget kommer hun ikke til at stå over for én, men to borgerlige statsministerkandidater.

    Det står klart, efter den konservative leder, Søren Pape Poulsen, i dag meldte sit kandidatur som statsminister.

    - Først og fremmest skaber det en masse forvirring. Både om, hvem der er oppositionsleder, og hvem man kan forvente, man vil stille med som egentlig statsministerkandidat. Det er da noget forvirrende, at man i en opposition ikke engang kan gøre op med sig selv, hvad det er for en kandidat, man skal have til statsministerposten, siger Mette Frederiksen.

    Hun hæfter sig også ved, at Søren Pape Poulsen har meldt ud, at han vil afskaffe retten til tidlig pension.

    - Det næste folketingsvalg bliver en reel folkeafstemning om Arne-pensionen, fordi Søren Pape Poulsen går til valg på at afskaffe den, siger Mette Frederiksen.

  44. I går kl. 15:50

    Nyt hospital i Region Midtjylland må holde klinik lukket på grund af personalemangel

    Det nye regionshospital i Gødstrup uden for Herning har svært ved at få vagtplanerne til at hænge sammen.

    I løbet af sommeren har otte sygeplejersker og behandlingssygeplejersker sagt op, og det har ikke været muligt at finde nyt personale.

    På grund af bemandingsproblemerne valgte man i juli at lukke hospitalets akutklinik i Lemvig.

    Og da det ikke er lykkedes at tiltrække nye medarbejdere i juli og august bliver konsekvensen, at klinikken i Lemvig ikke kan genåbne i dag, som det ellers var planlagt.

    - Vi er nødt til at fokusere vores kræfter om de mest syge, som kommer ind i den fælles akutmodtagelse i Gødstrup, siger en ærgerlig direktør for regionshospitalet, Poul Michaelsen.

    Patienter, der før ville blive visiteret til Lemvig, skal nu i stedet til akutklinikken i Holstebro.

  45. I går kl. 15:26

    Prinsesse Nathalie er blevet skilt

    Prinsesse Benediktes datter Nathalie overraskede sin mor med en opvisning i anledning af Benediktes 75 års fødselsdag på Koldinghus den 27. april 2019. (Foto: Claus Fisker © Claus Fisker)

    Den dansk-tyske prinsesse Nathalie er blevet skilt fra sin mand, Alexander Johannsmann.

    Det oplyser Kongehuset til Billed-Bladet.

    Den 47-årige prinsesse er den yngste datter af dronning Margrethes søster prinsesse Benedikte, og altså kusine til Kronprins Frederik og Prins Joachim.

    Prinsesse Nathalie blev borgerligt viet i 2010 med Alexander Johannsmann i Bad Berleburg.

    Begge har de en interesse for ridesport. Prinsesse Nathalie har i flere år tilhørt eliten inden for dressur og har blandt andet deltaget i to olympiske lege for Danmark - det ene af dem med en bronzemedalje som resultat.

    Prinsesse Nathalie er opvokset i Tyskland, og hun er ikke arveberettiget til den danske trone.

  46. I går kl. 15:04

    Venstre vil afskaffe jobcentre - vil også genindføre kontanthjælpsloftet

    Jakob Ellemann-Jensen, Sophie Løhde, Hans Andersen, Troels Lund Poulsen og Morten Dahlin præsenterede en ny reform af beskæftigelsesindsatsen, fordi for mange forbliver i kontanthjælpssystemet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Jobcentrene skal være fortid.

    Det er hovedbudskabet i et nyt reformudspil af beskæftigelsesindsatsen, som Venstre har fremlagt mandag.

    - Vi vil afskaffe det beskæftigelsessystem, vi kender i dag. Vi vil nedlægge jobcentrene. Vi vil erstatte dem med en helt ny indsats, hvor mennesket er i centrum, siger formand Jakob Ellemann-Jensen på et pressemøde.

    Partiet tror ikke, det hjælper at justere det nuværende system.

    Venstre ønsker "frit valg til alle", så ledige selv kan vælge om eksempelvis en privat aktør, en a-kasse eller det offentlige skal stå for indsatsen for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

    Venstre vil desuden tilbagerulle den forhøjede dagpengesats i de første tre måneder, sætte integrationsydelsen ned og genindføre kontanthjælpsloftet.

  47. I går kl. 14:45

    Troels Lund om Inger Støjberg i mulig blå regering: Hvis man har udstået sin straf, er man renset

    Venstre udelukker ikke, at Inger Støjberg, som sidste år fik en rigsretsdom, kan blive en del af en blå regering.

    Det fastslår Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, på et pressemøde om partiets jobcenterudspil.

    Her fik Venstre spørgsmålet om en potentiel regering med Inger Støjberg fra det nystiftede Danmarksdemokraterne.

    - Vi kommer ikke til at modsætte os, at Inger Støjberg potentielt kan blive en del af en regering, hvis mandaterne falder ud på den måde, siger Troels Lund Poulsen.

    - Hvis man har udstået sin straf, så er man om man så må sige renset.

  48. I går kl. 14:42

    Dansk landsholdsangriber skadet og ude i 'flere uger'

    Jonas Wind pådrog sig lårskade til træning. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Jonas Wind er blevet skadet i låret under træningen i Wolfsburg og vil være ude i flere uger, lyder det.

    Fodboldstjernen har pådraget sig en alvorlig lårskade, oplyser hans tyske klub, Wolfsburg, på Twitter.

    - Dårlige nyheder. "Ulvene" må undvære Jonas Wind i flere uger. Angriberen blev skadet under træning, og en test har afsløret en alvorlig lårskade. Bliv frisk snart, Jonas, lyder det fra Wolfsburg på Twitter.

    Den 23-årige angriber har været en fast del af Kasper Hjulmands landshold de seneste år og havde med al sandsynlighed udsigt til at komme med i VM-truppen sidst på året.

    Nu skal han forsøge at blive sin skade kvit inden VM, der begynder om lidt mere end tre måneder.

    /ritzau/

  49. I går kl. 14:30

    Mai Villadsen beklager tweet om Papes hår eller mangel på samme

    Mai Villadsen, politisk leder for Enhedslisten, har slettet et tweet, hvor hun jokede med Søren Papes isse.

    - Søren Pape har simpelthen lige så mange hår på hovedet, som han har svar på klimakrisen, skrev hun, da den konservative leder holdt pressemøde.

    Det fortrød hun efterfølgende.

    - Jeg kan se, at flere er blevet stødt over min kommentar om Søren Papes hår, og den var sgu heller ikke på sin plads. Det er jeg ked af. Jeg blev fortørnet over den manglende grønne politik på pressemødet, og så gik det lidt hurtigt. Jeg vil holde øjet på klimabolden, skriver hun på Twitter.

Mere fra dr.dk