Nyheder

BILLEDER Villum Research Station Nord indefra

Overblik

  1. 24. feb 2015
    BILLEDER Villum Research Station Nord indefra
    • Pilen viser, hvor nordligt i Grønland forskningsstationen ligger. (© Google Maps)
    1 / 7

    Den nordligste militære forpost i Grønland bliver til et internationalt forskningscenter for klimaændringer.

    Villum Research Station Nord bliver det lange navn på centeret.

    Se billeder indefra øverst.

  2. 43 min. siden

    Ny Vollsmose-læge har fordoblet antallet af patienter på et halvt år

    540 patienter har tilmeldt sig ny praktiserende læge i Odense-bydelen Vollsmose. Det viser tal, DR Nyheder har fået fra Region Syddanmark.

    Ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE skal en lægeklinik have 1500-1600 patienter for at være bæredygtig. Læge Peder Ahnfeldt-Mollerup, som er stifter og medejer af klinikken, siger, at klinikken på rette vej, og han lover, at der er en læge i Vollsmose også om fem-ti år.

    - Det er der helt sikkert. Vi bliver her.

    Da klinikken åbnede for 15 måneder siden, havde Vollsmose, som huser knap 10.000 indbyggere, været uden læge i 16 år.

  3. 57 min. siden

    Formel 1-verdensmester kritiserer Saudi-Arabiens 'skræmmende' lovgivning for homoseksuelle

    Lewis Hamilton har vundet syv verdensmesterskaber og en Formel 1-sportens allerstørste stjerner. (Foto: Andrej Isakovic © Ritzau Scanpix)

    Formel 1-køreren Lewis Hamilton er ikke imponeret over, at han i weekenden skal køre løb i Saudi-Arabien.

    Han kalder landets lovgivning, der blandt andet forbyder homoseksualitet, for 'skræmmende'.

    - Føler jeg mig tilpas her? Det vil jeg ikke sige, at jeg gør, men det er ikke min beslutning. Det er sporten, der har besluttet at være her, siger han ifølge The Guardian.

    Den syvdobbelte verdensmester har tidligere højlydt talt for ligestilling og tolerance, og i det forrige løb i Qatar bar han en regnbuefarvet hjelm.

    Samme hjelm vil han også køre med i Saudi-Arabien for at vise sin utilfredshed med landets diskrimination.

    - Hvis nogen vil læse op på lovgivningen for LGBT+-samfundet, er den ret skræmmende. Der skal forandringer til, siger Lewis Hamilton.

    Lewis Hamilton i sin regnbuefarvede hjelm i Qatar, og som han vil køre med i både Saudi-Arabien og Abu Dhabi de kommende uger også. (Foto: Noushad Thekkayil © Ritzau Scanpix)
  4. I dag kl. 07:55

    Nordjysk skole lukker ned, fordi lærer er formodet smittet med Omikron-varianten

    Aalestrup Skole i Vesthimmerlands Kommune er lukket til og med tirsdag i næste uge, fordi der er mistanke om, at en lærer på skolen er smittet med den nye coronavariant Omikron.

    Skolen bliver nu nedlukket til og med tirsdag i næste uge – altså i alt tre skoledage, oplyser Vesthimmerlands Kommune.

    Anbefalingen lyder, at alle lader sig teste to gange - søndag og mandag - fordi det er fjerde- og sjettedagen efter den sidste mulige kontakt med den smittede lærer.

    I starten af ugen lukkede en skole i Odense, fordi der var mistanke om et udbrud med Omikron-varianten, men det viste sig ikke at være tilfældet.

  5. 18. nov kl. 08:14

    Minkkommissionen dag 21: Stabschef med slettede sms'er skal afhøres

    Kommissionen har tre medlemmer. Landsdommer Michael Kistrup i midten er formand. De øvrige medlemmer er professor Helle Krunke fra Københavns Universitet og advokat Ole Spiermann fra Bruun & Hjejle. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Hvad: Dagens to vidner kommer fra Statsministeriet. Mest central er Martin Justesen, som er stabschef og særlig rådgiver for Mette Frederiksen. Han er en af dem, der har slettet sin sms-beskeder.

    Dagens program er:

    Kl. 9: Martin Justesen.

    Kl. 13: Nicholas Rahui Webster Rømer.

  6. I dag kl. 07:13

    Ny forskning afslører: Julefrokosten straffer din lever hårdt

    Julefrokosterne er over os, men du skal være varsom med såkaldt binge-drinking - altså alt for mange snaps og julebryg over kort tid.

    Ny forskning fra Syddansk Universitet viser nemlig, at din lever lider dobbelt så meget som resten af kroppen under akut druk.

    - Det kommer bag på os, at leveren tager så mange tæsk. At have en dobbelt så høj promille som resten af kroppen, det er virkelig meget, siger læge og lektor på SDU Maja Thiele.

    I et forsøg drak forskerne 39 testpersoner fulde, og allerede dagen efter kunne de konstatere, at der var dannet arvæv i forsøgspersonernes lever. Arvæv i for store mænger er årsagen til skrumpelever.

  7. I dag kl. 06:59

    Weekenden byder formentlig på mere sne for nordjyderne, men det bliver ikke så voldsomt

    Sne på vejene omkring og på E45 Nordjyske Motorvej i Jylland torsdag i går. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Nord for Limfjorden får de formentlig en omgang sne igen henover weekenden, mens resten af landet bliver spist af med regn, hvis der kommer nedbør.

    De kaotiske scener, der udspillede sig tidligere på ugen, skal man dog ikke forvente en gentagelse af i Nordjylland, siger Frank Nielsen, der er vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut.

    - Det her helt ragnaroks-agtige vejr, vi har set nogle steder på det seneste, får vi ikke at se i weekenden, men det er blevet vintervejr, og det har også sneet flere steder hen over natten.

    I dag kommer temperaturerne til at ligge mellem frysepunktet og fem graders varme.

  8. I dag kl. 06:07

    Gadaffis søn får lov til at stille op til præsidentvalget i Libyen

    En domstol i Libyen har givet grønt lys til, at Saif al-Islam Gadaffi kan stille op til det kommende præsidentvalg i landet.

    Som efternavnet afslører, er han søn af den tidligere mangeårige leder af landet Muammar Gadaffi, der blev myrdet af oprørere i 2011.

    Saif al-Islam Gadaffi, der i dag er 49 år, var en af sin fars nærmeste medarbejdere og betroede.

    Han var i første omgang blevet erklæret uegnet som præsident af en valgkommission, fordi han er tidligere dømt, men den beslutning er nu blevet omgjort, skriver Ritzau.

    I 2011 efter sin fars fald blev han taget til fange og dømt til døden, men han blev alligevel løsladt efter seks år.

    Første runde i det libyske valg afholdes den 24. december.

  9. I dag kl. 05:56

    For tre år siden lovede Socialdemokratiet fødende en rettighed: 'Regeringen svigter på det område'

    Støttepartier presser regeringen til at holde deres løfte om bedre forhold på fødegangene.

    Da Socialdemokratiet for tre år siden op til valget lancerede et stort anlagt sundhedsudspil, var der godt nyt til kommende forældre.

    For fremover skulle alle nybagte forældre have ret til at blive to dage på hospitalet, hvis de ønskede det. Men løftet er endnu ikke indfriet.

    Regeringens støttepartier kritiserer nu skarpt, at rettigheden her tre år senere fortsat ikke er indført på barselsgangene og ikke fremgår af regeringens finanslovsudspil.

    - Det er rigtig, rigtig sølle og dybt bekymrende for alle dem, der venter sig eller har familiemedlemmer, der gør, siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen.

    - Vi kan ikke være tjent med den her situation og da slet ikke over for de jordemødre, som er så vigtige for os alle sammen. Det skal der gøres noget ved. Jeg synes, regeringen svigter på det område.

    En af dem, det ellers kunne have gavnet, er Natascha Hussein Møllesøe og hendes mand, der fik sønnen Noah den 24. august 2019 på Rigshospitalet.

    Men oplevelsen på hovedstadsområdets største hospital endte "ulykkeligt".

    Bare tre og en halv time efter fødslen fik den nybagte mor og far besked om, at de ikke kunne blive på barselsgangen. De skulle i stedet hjem.

    - Jeg var både utrolig lykkelig og utrolig ulykkelig. Man er slet ikke klar i hovedet på det her tidspunkt. Jeg var fuldstændig angst over, at vi skulle skal hjem, og hvad der så ville vente der, fortæller hun.

    SF-formand Pia Olsen Dyhr betegner situationen som "hovedrystende".

    - Det er helt absurd, at regeringen ikke har leveret på det løfte, de gav før valget. Det er jo det, alle går og venter på stadigvæk. De har ikke haft pengene på bordet, trods de adskillige gange har sagt, de nok skulle komme med pengene, siger hun.

    Da Natascha Hussein Møllesøe kom hjem tidligt om morgenen fra Rigshospitalet, løb den lille familie ind i et problem. Selvom amningen havde fungeret på hospitalet, så kørte det bare ikke, da de kom hjem, og nyfødte Noah havde svært ved at få mad. Derfor ringede de til Rigshospitalet for at få hjælp.

    - De siger, at der ikke er plads til os på barselsafsnittet, så vi kan ikke blive indlagt for natten, men at vi er velkommen til at komme på fødegangen, fordi det stadigvæk er under 24 timer siden, at han er født. De vil dog forberede os på, at de ikke har hænder til at hjælpe os, fortæller hun.

    Men efter de havde kæmpet med amningen i flere timer, så valgte den nybagte familie alligevel at tage tilbage på Rigshospitalet.

    Det er simpelthen kritisabelt. Det skal der gøres noget ved. Der er intet sket, siden regeringen kom med deres løfte,
    Mai Villadsen, politisk ordfører, Enhedslisten.

    - Jeg er desperat, så vi kører derind og bliver placeret i et rum. Og rigtigt nok, der er ikke nogen, som kan hjælpe os. De løber simpelthen rundt.

    Efter at have ventet i nogle få timer, så tog Natacha og familien hjem igen uden at have fået noget konkret hjælp.

    Situationer som den Natascha oplevede kunne være undgået, hvis regeringen havde leveret på det løfte, som den gav inden valget. Dengang var det Socialdemokratiets daværende sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, der betegnede en rettighed til to dage på hospitalet som "kun rimeligt".

    - Det er kun rimeligt, at mor og barn får tid til at komme sig oven på fødslen og til at få amningen til at fungere. Og man skal altså ikke sendes hjem midt om natten i en taxa få timer efter, man har født, hvis man i virkeligheden har behov for at være på sygehuset en dag eller to ekstra og lige lande i hele situationen, sagde han til Berlingske.

    SF-formand Pia Olsen Dyhr mangler stadig at se regeringen levere de penge, der skal til, før man kan levere den rettighed til nybagte forældre.

    - Sundhedsministeren har flere gange været ude og sige, "det skal vi nok levere på", og "vi har pengene". Jeg mangler at se pengene.

    Jeg synes ikke vi kan kalde os et velfærdssamfund,og så byder vi det her til de fødende
    Natascha Hussein Møllesøe, mor og selvstændig.

    Også Mai Villadsen efterlyser, at man i finanslovsforhandlingerne får sikret de fødende rettighederne, så de ikke bliver "busset rundt i aktiv fødsel".

    - Det er simpelthen kritisabelt. Det skal der gøres noget ved. Der er intet sket, siden regeringen kom med deres løfte, siger hun.

    Partierne står ikke alene med en undren. Også Venstre kritiserer regeringen for at sidde på hænderne. Venstre ville indføre rettigheden som en del af den sundhedsreform, som VLAK-regeringen indgik med Dansk Folkeparti i 2019.

    Natascha Hussein Møllesøe har mange lykkelige minder fra den første tid efter hendes søn Noah kom til verden. Men oplevelsen på Rigshospitalet, hvor jordemødrene havde alt for travlt, var 'ulykkelig', fortæller hun.

    Reformen blev dog aldrig gennemført, da Socialdemokratiet vandt valget. Venstre har i de seneste to finanslovsudspil afsat penge til området - 125 millioner kroner årligt.

    Politisk ordfører Sophie Løhde ærgrer sig over, at der ikke er sket noget.

    - Foreløbigt har regeringen valgt aktivt at sidde på hænderne i 2,5 år. Det synes jeg ikke er i orden, siger hun.

    Hvorfor indførte I det ikke bare selv, da I sad i regering?

    - Desværre valgte den Socialdemokratiske regering som en af sine første gerninger at rive vores sundhedsreform i stykker. Det er beklageligt, for vi havde afsat penge til det.

    For Natascha Hussein Møllesøe gjorde den hurtige hjemsendelse og den manglende hjælp til amning, at hun fik en dårlig start på sin nye tilværelse.

    - Fødselsoplevelsen var rigtig god, og min jordemoder var helt fantastisk – men tiden efter var dybt ulykkelig. Jeg følte ikke, jeg kunne få den tryghed og vejledning, som jeg havde brug for, de første 48 timer efter fødslen, fortæller hun.

    Natacha vidste godt, at de på Rigshospitalet har "ambulante fødsler", hvor det er planlagt, at man både som førstegangs- og flergangsfødende bliver sendt hjem cirka fire timer efter fødslen, hvis alt er gået godt. Men selvom hun var forberedt på, at familien kunne blive sendt hjem kort tid efter fødslen, så var virkeligheden bare en anden.

    Så du ville gerne havde blevet på Rigshospitalet lidt længere?

    - Det ville jeg i hvert fald, fandt jeg ud af. Det troede jeg ikke, men da vi kommer hjem, og vi ikke kan få den her amning op og køre, der havde jeg enormt meget brug for at være i nogle trygge rammer med nogle jordemødre eller noget sundhedspersonale, som kunne guide og sige "han ser normal ud", og "prøv at gør sådan her, så kan det være han griber fat", fortæller hun.

    - Jeg synes ikke, vi kan kalde os et velfærdssamfund, og så byder vi det her til de fødende.

    Hos de to støttepartier er erkendelsen imidlertid, at en rettighed til nybagte forældre ikke kan stå alene i den nuværende situation, hvor der er akut mangel på jordemødre.

    Socialdemokratiet og regeringen er godt i gang med at indfri alle sine valgløfter, men da der jo er langt tid tilbage af valgperioden, så er der også tid endnu til at indfri nogle af de valgløfter, som stadigvæk udestår.
    Christian Rabjerg Madsen, finansordfører, Socialdemokratiet.

    I Region Hovedstaden er 80 ud af 560 stillinger til jordemødre ikke besat. I Region Syddanmark mangler de at få besat 19 stillinger på sygehusene i Odense og Svendborg. Region Sjælland oplyser, at de har ledige stillinger i Roskilde og på Nykøbing Falster Sygehus. Det præcise antal kender de ikke, men det er anslået, at 20 til 30 procent af de normerede stillinger i øjeblikket er 'vakante' - altså ubesatte.

    - Der skal flere hænder til. Vi kommer ikke uden om den her udfordring uden, at der skal være flere ansatte på vores fødegange rundt omkring i Danmark, siger Pia Olsen Dyhr.

    Astrid Krag, Mette Frederiksen samt Flemming Møller Mortensen præsenterede Socialdemokratiets sundhedsudspil ved Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen på Frederiksberg, fredag den 12. oktober 2018. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Enhedslisten har "meget svært" ved at se en finanslovsaftale, uden der er fundet penge til fødegangene.

    - Vi skal have et løft af fødegangene på den nuværende finanslov. Det arbejder vi benhårdt for i de her timer. Situationen er så akut og presserende, siger Mai Villadsen.

    Hvis man spørger Natascha Hussein Møllesøe, så er hun ikke i tvivl om, hvad hun mener, der skal gøres på fødselsområdet.

    - Jeg synes helt klart, at alle regioner skal kunne tilbyde alle fødende at være på et barselsafsnit i 24 til 48 timer efter deres fødsel. Det er måske ikke alle, som vil tage imod det, og det er ikke alle, som har det ligesom mig, at det vil de gerne, men jeg synes absolut, at det skal være et tilbud, som vi kan give de fødende, siger hun.

    DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen. Hans pressefolk henviser til Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen.

    Se hvad Socialdemokratiet siger til kritikken i interviewet herunder med partiets finansordfører.

    Christian Rabjerg Madsen, i 2018 lovede Socialdemokratiet, at man vil indføre den her rettighed til fødende om, at man kunne blive to døgn på et barselshotel eller på fødegangen. Hvorfor er det ikke blevet indført endnu?

    - Socialdemokratiet og regeringen er godt i gang med at indfri alle sine valgløfter, men da der jo er langt tid tilbage af valgperioden, så er der også tid endnu til at indfri nogle af de valgløfter, som stadigvæk udestår.

    Der er gået tre år. Vi hører masser af eksempler på kvinder, der har haft dårlige oplevelser ved, at de skulle være ude allerede efter fire timer. Svigter Socialdemokratiet ikke de fødende kvinder her?

    - Nej det mener jeg bestemt ikke. Socialdemokratiet og regeringen er i gang med at gennemføre de valgløfter, som vi er gået til valg på, men da der stadigvæk er lang tid tilbage af indeværende regeringsperiode, så er der også tid endnu til at indfri de løfter, som forsat udestår.

    Jeres støttepartier finder det meget kritisabelt, at der ikke er fundet penge til det her endnu. Hvorfor er der ikke det?

    - Jeg kan bekræfte, at forholdene for landets fødende er en del af forhandlingerne til næste års finanslov. Hvordan sagen i øvrigt står, tager vi ikke i medierne, men ved forhandlingsbordet.

    Så vidt jeg kan forstå, så er det noget, som de andre partier har bragt til forhandlingsbordet. Det er ikke en del af jeres udspil til finansloven. Hvorfor er det ikke det?

    - Jeg kan bekræfte, at i forbindelse med årets finanslovforhandlinger, så drøfter vi også forholdene for de fødende på landets fødeafdelinger. Og hvordan sagen i øvrigt står, det tager vi ved forhandlingsbordet.

    Men det er ikke regeringen selv, som vil afsætte de her penge?

    - Regeringens finanslov er jo velkendt. Nu drøfter vi så, hvad der øvrigt er af forslag til næste års finanslov. Og i den forbindelse kan jeg bekræfte, at vi diskuterer forholdene for landets fødende, og hvordan sagen i øvrigt står, det tager vi sammen med de andre partier og ikke i medierne.

  10. I dag kl. 05:53

    Årsagen til strømafbrydelser i Nuuk er fundet - men fejlen kan tage uger at udbedre

    I Nuuk i Grønland har der de seneste dage været store problemer med strømafbrydelser, og nu er fejlen fundet.

    Ifølge Kasper Mondrup, der er direktør for energiselskabet, er det et bånd, der holder strømkablerne sammen, der er begyndt at trevle op.

    Det har resulteret i, at kablerne løsner sig og støder sammen og dermed forårsager flere strømafbrydelser.

    Kablerne skal nu skiftes, omend det er et omfattende arbejde, der skal i gang, siger Kaspar Mondrup til mediet Sermitsiaq.AG.

    - De kabler, der skal skiftes, ligger på landjorden og kan repareres lokalt. Men reparationen er omfattende, og det kan tage dage eller uger, før vi kan få stabil elforsyning fra vandkraftværket i Buksefjorden.

  11. I dag kl. 05:50

    Hvis du troede, det var koldt nu, så bare vent til næste uge

    De første to dage af december blev Danmark ramt af voldsomme mængder sne, men kulden tager endnu et nyk opad i næste uge. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    December blev skudt i gang med de kraftigste snemængder, der er målt siden 2018, og selvom sneen nu er stilnet af, så kan vi godt forberede os på, at vi går nogle meget kolde dage i møde.

    Ifølge DMI bliver det fredag og i weekenden en smule mildere i vejret, men så vender kulden ellers stærkt tilbage fra på mandag.

    Dagtemperaturerne kommer ifølge Danmarks Meteorologiske både mandag og tirsdag til at ligge omkring frysepunktet, og om natten kan vi få helt ned til syv-otte graders frost.

    Det betyder, at vi sandsynligvis får vinterens første isdøgn, altså et døgn hvor temperaturen forbliver under frysepunktet både dag og nat.

    - Fra på mandag får vi noget af et køligt indslag, og vi kan nok også godt forvente, at vi får mere slud og sne over det meste af landet, selvom det bliver lidt mere spredt, siger Mette Zhang, der er vagthavende meteorolog i DMI.

    • Onsdag aften, da snestormen for alvor satte ind, opstod der kaotiske tilstande på vejene omkring Aalborg. Snerydningen blev besværliggjort af islag og fastkørte biler. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Dagen derpå var trafikken mange steder i Nordjylland lammet af de store snedriver. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Det var ikke kun bilister, der havde problemer. Onsdag var der mange steder i Nordjylland faldet 20-30 centimeter sne, og det gjorde det mildest talt vanskeligt at cykle. Her er vi igen i Aalborg. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Sneen skabte også glæde og sandsynligvis julestemning, da den satte sit præg på træerne i Mølleparken i Aalborg. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Mange steder i Nordjylland frarådede politiet først på dagen al udkørsel på grund af de store mængder sne. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Snemålingerne viste, at der torsdag morgen lå op til 30 centimeter sne mellem Hobro og Aalborg. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    1 / 6

    Hun tilføjer, at man i Nordjylland også godt kan forvente at få mere sne i løbet af fredag, men understreger, at det er slut med de store mængder nedbør, som der er faldet de første to dage af december.

    Man tænker ikke umiddelbart, at der vil være is på vejene, fordi det ikke har sneet ret meget, men lige pludselig begynder det at fryse, og så bliver det altså bare glat.
    Mikael Jarnvig, vært på DR Vejret

    Ifølge DMI fortsætter kulden sandsynligvis indtil i hvert fald torsdag i næste uge, men skal man tro DR Vejrets vært, Mikael Jarnvig, så bliver det ikke ligefrem smukt julevejr.

    - Det bliver mere sådan noget med spredte byger, lidt regn og lidt sne, men ikke noget der bliver liggende eller noget, man kan have det sjovt med. Det bliver mest bare lidt irriterende, siger han.

    Til gengæld bliver der stor risiko for spejlglatte veje, forudser Mikael Jarnvig. Både slud, regn og smeltet sne fryser nemlig til is om natten, når frostgraderne for alvor rammer.

    - Det er det mest lumske og farlige. Man tænker ikke umiddelbart, at der vil være is på vejene, fordi det ikke har sneet ret meget, men lige pludselig begynder det at fryse, og så bliver det altså bare glat.

    - Specielt hvis der ligger store snedynger, som der gør lige nu i Nordjylland, så smelter de og løber ud på vejene, og det kan give sådan nogle tunger af is.

    Derfor er det ikke sikkert, at vi har set de sidste trafikale problemer, og både DMI og Mikael Jarnvig opfordrer til, at alle danskere, uanset hvor i landet man bor, husker vinterdæk på bilen og kører lidt mere forsigtigt end normalt.

    • Morgenen efter snestormen havde mange bilister problemer med at få deres biler fri i Nordjylland. Her forsøger en lastbilchauffør at grave hjulene på sin lastbil fri. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • De store mængder sne gjorde også landskabet vintersmukt, ligeså snart man kom uden for byen. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Det var ikke kun Nordjylland, der vågnede op til hvide veje. Snevejret ramte også hovedstaden og Frederiksbergs juelpyntede gader. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Torsdag Aften lå sneen stadig i høje driver i Aalborg.
    1 / 4

    Meldingen om koldere vintervejr kommer som bekendt efter, at landet de to første dage af december har været ramt af voldsomme mængder sne.

    Både onsdag og torsdag var særligt den nordlige del af Danmark på mange måder lammet af snevejret. Politiet frarådede al udnødvendig udkørsel, og beredskabet havde svært ved at at få ryddet vejene for sne. De blev blandt andet udfordret af islag og fastkørte biler.

    Den kollektive trafik var også mere end almindeligt udfordret.

    Busserne fra Nordjyllands Trafikselskab holdte stille i mange timer, mens både væltede træer og en nedfalden køreledning betød aflyste tog flere steder i landet - blandt andet over Storebæltsbroen.

    Men det var ikke kun den rene elendighed. En lille gruppe mennesker fik sig også en lidt anderledes oplevelse, da de strandede i sneen og måtte overnatte i Ikea i Aalborg. Her fik de lov til frit at vælge en Ikeaseng at sove i og blev ovenikøbet bespist med svinekam, brun sovs, lune kanelsnegle og risalamande.

  12. I dag kl. 05:47

    Hvem kommer først? 15.300 patienter opsiges hos deres egen læge

    Der bliver kapløb om en fast plads hos lægen i Hedensted. (Foto: Grafik: Diede Linnet Van De Mosselaar © DR)

    De praktiserende læger i Hedensted Lægehus har kastet håndklædet i ringen. De har de seneste to år forsøgt at ansatte nye læger, men uden held.

    De er otte praktiserende læger til 15.300 borgere. Lige nu er der op til seks ugers ventetid på at få en almindelig tid hos lægen. Og om morgenen skal patienterne også væbne sig med tålmodighed for overhovedet at komme igennem, fortæller en af lægerne og medejerne, Troels Arent Olesen.

    Vi kan se køen i vores telefonsystem. Der ligger mellem 30 og 50 i kø de første fire timer stort set hver dag.
    Troels Arent Olesen, læge og medejer af Hedensted Lægehus

    - Vi kan se køen i vores telefonsystem. Der ligger mellem 30 og 50 i kø de første fire timer stort set hver dag. Det betyder formentligt også, at der er nogle, der ender med at lægge på.

    I november besluttede lægerne i Hedensted Lægehus, at det ikke kunne gå længere. At det ikke hænger sammen med antallet af læger, patienter og opgaver. Derfor bad de Region Midtjylland om at skære i antallet af patienter.

    Løsningen bliver at alle 15.300 borgere bliver opsagt på én gang. Og så skal de ellers tilmelde sig lægehuset igen efter først til mølle-princippet. Men der er 2.400 færre pladser at få. Så de langsomste skal finde en ny praktiserende læge.

    Det er uretfærdigt. De bliver efterladt på perronen. De står bare tilbage der, når dem, der er hurtige på tasterne, har valgt.
    Annelise Jørgensen, pårørende til patient

    Hedensted Lægehus er Hedensteds eneste lægehus. Derfor vil der være nogle, som ikke længere kan beholde deres egen læge i den by, de bor i.

    Hvorfor kun "nogle"? Fordi det ikke er alle, der er tilknyttet lægehuset, der bor i byen.

    Men det gør Ronni Jørgensen, en voksen mand, der har Downs syndrom. Han er jævnligt forbi Hedensted Lægehus på sin cykel. Det nærmeste alternativ er 12 kilometer væk.

    Ronni Jørgensens mor, Annelise Jørgensen, synes, at fremgangsmåden med at opsige alle og lade de hurtigste komme tilbage stiller de svageste dårligst.

    - Det er uretfærdigt. De bliver efterladt på perronen. De står bare tilbage der, når dem, der er hurtige på tasterne, har valgt. Den mulighed har de ikke. De er næsten på forhånd dømt til at være dem, der taber, siger Annelise Jørgensen.

    Annelise Jørgensen frygter, at hendes søn, Ronni Jørgensen, ikke når at få læge i Hedensted og dermed skal 12 kilometer væk hjemmefra til en ny læge

    Region Midtjylland får også kritik fra den lokale afdeling af interesseorganisationen Ældre Sagen, der mener, at også ældre, der ikke er superbrugere af NemID og e-Boks, risikerer at miste deres praktiserende læge.

    - Man burde gå ind og vurdere borgerne: hvem kan flyttes, og hvem kan ikke, siger formand Erik Christensen.

    Annette Roed, der er socialdemokratisk regionsrådsmedlem og formand for regionens Udvalg for nære sundhedstilbud, forklarer, at fremgangsmåden stiller alle patienter lige.

    - Vi har en forpligtelse til at sikre, at der er frit lægevalg. Det gælder for alle. Og det at stille alle patienter lige er så det princip, vi udmønter på den her måde.

    Hun afviser, at der kan tages særlige hensyn.

    - Fordi i det øjeblik, vi skal begynde at lave nogle præferencer for nogle, risikerer vi, at vi i virkeligheden kommer til at gøre forskel på folk.

    Annette Roed mener ikke, at der er grund til bekymring for de 2.400, der ikke kan blive patienter i Hedensted Lægehus igen.

    - Det er jo sådan, at vi som region skal sikre, at man får en god læge inden for 15 kilometer af, hvor man bor. Så der er ingen grund til at være bange for, at det ikke lykkes på en god måde.

    Region Midtjylland vil ifølge Annette Roed forsøge at oprette en ny lægeklinik i byen. Men de ved endnu ikke, om det kan lade sig gøre.

    Opsigelsen af borgerne og tilmeldingen igen forventes at ske inden april.

  13. I dag kl. 05:42

    Første tilfælde af Omikron i New York og Berlin

    Coronavarianten Omikron fortsætter med at sprede sig verden over.

    I USA er der nu konstateret fem tilfælde af smitten i delstaten New York.

    - Lad mig gøre det klart: Der er ingen grund til at gå i panik. Vi vidste, at denne variant var på vej, og vi har redskaberne til at stoppe spredningen, skriver Kathy Hochul, delstatens guvernør, på Twitter.

    I går kunne amerikanske medier fortælle om det første amerikanske tilfælde, der blev konstateret i Californien.

    Også i Berlin har sundhedsmyndighederne for første gang registreret et tilfælde med smitte af den nye variant, skriver Ritzau.

  14. I dag kl. 05:40

    Mangler din jul lidt uhygge? Netflix' nye danske nissegys er vellykket og creepy

    'Nisser' er instrueret af Roni Ezra, der også står bag den populære serie 'Sygeplejeskolen'. Den er skrevet af Stefan Jaworski, der også har skrevet julekalendere som 'Tinka og kongespillet' og 'Jul i Valhal'. (Foto: Henrik Ohsten © 2021 Netflix)

    Jeg lagde en story op på Instagram om, at jeg var ved at skrive om det danske julegys 'Nisser' på Netflix. Straks dukkede der spørgsmål op om, hvorvidt man kan se den med børn, og hvor gamle de skal være. Så lad os starte der.

    Hvis jeg skulle sætte en konkret alder på, ville jeg nok sige cirka 10 år, men det kommer selvfølgelig fuldstændigt an på de pågældende børn og forældre.

    Personligt er jeg faktisk lidt tilhænger af, at børn ser uhyggelige ting tidligt, men sammen med en vågen og kærlig forælder, der er klar til at snakke de uhyggelige ting igennem bagefter. Netflix selv skriver 13+, så fortsæt på eget forældreansvar, selvfølgelig.

    Der er en del suspense med uhyggelig musik og et enkelt afhugget hoved. Men der er også en superenkel historie med klare temaer og et ekstremt nuttet væsen, der er al uhyggen værd.

    Herunder er tre grunde til at se Netflix' nye julegyser i december:

    Bag serien 'Nisser' står det samme hold, som var med til at lave Netflix' første originale, danske serie 'The Rain'. (Foto: Henrik Ohsten © 2021 Netflix)

    Jeg elsker den krydsbestøvning, der er sket de seneste år mellem vores julekalendertradition for børn og andre genrer som fantasy, sci-fi og gys. Også selvom det ofte giver anledning til semi-rasende debatindlæg om manglen på nisser.

    De nordiske guder i 'Jul i Valhal', tidsrejserne i 'Tidsrejsen', engle og dæmoner i 'Juleønsket' og så selvfølgelig sidste års 'Julefeber', der foregreb 'Nisser' på en del punkter.

    'Julefeber' var også en coming of age-fortælling, hvor nisserne ikke bare var nogle søde små nørder, der gemmer sig på loftet og sørger for, at det bliver jul. I 'Julefeber' var det barnets kropslige vokseværk, der var det creepy element. Bjørn, der pludselig ikke kunne styre sin krop i forandring.

    I 'Nisser' er det snarere det mentale vokseværk, der skaber uhyggen. Josefine og hendes bror Kasper vil begge gerne være store. Der er noget voksent, der presser sig på.

    Josefine vil gerne tage sig af noget, men hun må ikke få en hund. Hendes forældre tror ikke på, at hun kan tage ansvar:

    - Hver gang du gør, hvad du vil, brækker du en arm, siger de til hende.

    Men de skulle nok have ladet hende få en hund. For i stedet finder hun et sært væsen i skoven, som hun skjuler på loftet af laden på den gamle gård, hvor de holder juleferie.

    Hvis du kunne finde på at se 'Jurassic Park' og 'Gremlins' med dit barn, eller hvis I har set de sidste 'Harry Potter'-film, er I på hjemmebane med 'Nisser'. (Foto: Henrik Ohnsten © 2021 Netflix)

    Væsenet, som Josefine finder, har forældrene har ramt med bilen på vej til gården, hvor de skal holde juleferie.

    De har lejet et sted langt ude på landet på en isoleret ø for rigtigt at få fred for byens larm og have kvalitetstid med familien.

    De stikker af fra den slagne vej og kører gennem et mystisk aflukket naturområde, hvor de rammer noget levende, der tilsyneladende stikker af, men efterlader en gusten, klæbrig, sort væske på bilen.

    Forældrene insisterer på, at der ikke er noget. Men Josefine ved bedre, så hun finder væsenet og passer på det. Men væsenet har omvendte E.T.-vibes. Den starter med at være sød, modsat E.T., der starter med at være uhyggelig, hvorefter børnene hen ad vejen finder ud af, at den er sød. Så kan du selv gætte, hvordan det går i 'Nisser'.

    En af de afgørende overgange fra barn til voksen er, at man finder ud af, at man kan have hemmeligheder for sine forældre. Men konsekvenserne er jo uoverskuelige for et barn og dermed pisseuhyggelige. Især hvis det, man holder hemmeligt, ikke bare er et stjålet tyggegummi fra kiosken, men et rovdyr med store nuttede øjne, dræberpotentiale og et kegleformet hoved.

    De har gjort sig umage med væsenet, hvilket virkelig er afgørende med den centrale rolle, det spiller. Det er tydeligvis lavet på computer det meste af tiden, men det har et meget livagtigt, dukke-agtigt udtryk, der lander et dejligt nuttet-klamt sted mellem Mogwai fra 'Gremlins' og Baby Groot fra 'Guardians of the Galaxy'.

    På rollelisten står blandt andre Ann Eleonora Jørgensen, der var med i DR's 'Herrens Veje', Rasmus Hammerich, der medvirkede i 'Når støvet har lagt sig', Peder Thomas Pedersen, Lila Nobel og Lukas Løkken. (Foto: Henrik Ohsten © 2021 Netflix)

    I det større kulturelle billede er 'Nisser' en slags moderniseret folkeeventyr. Altså en opdatering af historierne fra dengang, hvor de havde til formål at få børnene til at makke ret og følge de sociale spilleregler, fordi verden var sygt farlig, og det var ekstremt upopulært at være anderledes.

    Det moderniserede folkeeventyr har spredt sig ind i vores kulturkreds de seneste år, især litterært og på film. Blandt andet gennem forfatteren John Ajvide Lindqvists historier, der både tæller forlægget til Ali Abbasis 'Grænse' og Thomas Alfredsons 'Lad den rette komme ind'. Begge er fortællinger, der prøver at opdatere mytologiske væsener til en genkendelig nutid.

    Det moderniserede folkeeventyr er ofte mere indfølende end de gamle folkeeventyr.

    De handler ikke altid om at skubbe det uhyggelige fra sig, så naturens orden kan bestå, men snarere om, at vi skal rumme det og lære af det. Men det er i sagens natur en uhyggelig proces.

    Som voksen kan det være svært at huske, hvordan overgangen fra barn egentlig var. Mødet med det indre pres for at vokse, der må opleves ekstremt fremmed, måske endda monstrøst.

    Det går samtidig op for én, at de voksne har holdt alt muligt hemmeligt. At julemanden ikke findes. At seksualitet findes. At klimaet er fucked. Hvad har de ellers skjult for os? Den tanke kan man få et solidt gys ud af, og det gys giver 'Nisser'.

    'Nisser' kan ses i seks afsnit på Netflix.

  15. I dag kl. 05:28

    Fransk brexit-forhandler bliver ikke præsidentkandidat

    Franskmanden Michel Barnier indtog en prominent rolle i brexit som chefforhandler for EU.

    I sommer meddelte han så, at han ville være præsidentkandidat for det republikanske parti.

    Men det bliver ved drømmen for Michel Barnier. Efter en elektronisk afstemning blandt partiets medlemmer står det klart, at der ikke var opbakning til ham, og han er derfor ude af kampen om at blive Frankrigs næste præsident.

    De to kandidater fra det republikanske parti bliver i stedet regionsrådsformand i Paris og tidligere minister Valerie Pecresse og EU-parlamentarikeren Eric Ciotti fra Nice.

    Franskmændene går til præsidentvalg den 10. april næste år.

  16. I dag kl. 05:20

    14-årig er fundet i god behold efter at have været meldt savnet i flere dage

    I nat kunne politiet sætte punktum for eftersøgningen af en pige på 14 år, der havde været meldt savnet siden den 27. november.

    Klokken 03.00 blev hun fundet hos en bekendt, og hun er nu tilbage hos sin familie i Præstø.

    I går blev hun efterlyst med navn og billede, og det gav politiet lidt at arbejde med, fortæller vagtchef Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

    - Hun har jo været efterlyst i medierne, så der er flere, som har henvendt sig, fordi de har set hende, siger han.

    Pigen har på ingen måde lidt overlast, oplyser politiet også.

  17. I dag kl. 05:13

    Mundbind bliver igen et krav på SAS' ruter i Skandinavien

    Alle rejsende på SAS' skandinaviske ruter skal fra mandag den 6. december bære mundbind, skriver SVT.

    - Når de skandinaviske myndigheder nu begynder at genindføre krav og anbefalinger vedrørende brugen af mundbind, genindfører SAS også kravet for alle flyvninger som en sikkerhedsforanstaltning, lyder forklaringen.

    Kravet blev ellers fjernet i midten af oktober, da de skandinaviske lande begyndte at ophæve restriktionerne.

    På de øvrige internationale ruter skal man i forvejen bære mundbind i SAS' fly.

  18. I dag kl. 00:00

    Repræsentanternes hus stemmer for lovforslag, der forhindrer økonomisk nedlukning

    I USA har et flertal i Repræsentanternes Hus for kort tid siden stemt for et lovforslag, der forhindrer en økonomisk nedlukning af den amerikanske regering, skriver Ritzau.

    Lovforslaget blev vedtaget med 221 stemmer for og 212 imod. Kun én republikaner stemte for. Loven holder regeringen kørende i 11 uger, og dermed undgår man en nedlukning, der ellers ville være trådt i kraft efter midnat fredag.

    Lovforslaget skal nu vedtages i senatet inden midnat fredag.

    Det sker en gang imellem, at statetsapperatet må lukke ned, fordi de to partier ikke kan blive enige. I 2018 betød det eksempelvis, at op mod 800.000 statsansatte måtte undvære løn.

  19. I går kl. 23:12

    USA og Iran har ikke meget tiltro til hinanden i atomforhandlinger

    USA og Iran er i gang med forhandlinger, der skal få en atomaftale fra 2015 tilbage på sporet.

    Men den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, er skeptisk og siger ifølge Ritzau, at USA inden for de næste dage "vil vide, om Iran faktisk har til hensigt at engagere sig i god tro".

    - Jeg må sige, at de seneste skridt og den seneste retorik ikke giver os meget grund til optimisme, siger han.

    Også Iran er mistroiske.

    - Vi tog til Wien (hvor forhandlingerne foregår, red.) med seriøs beslutsomhed, men vi er ikke optimistiske, siger udenrigsminister Hossein Amir-Abdollahian.

    Det var tidligere præsident Donald Trump, der trak USA ud af aftalen med Iran.

  20. I går kl. 22:22

    Danskerne er 'meget berørte' efter Mia Rejs skade i den første VM-kamp

    Danmark tog en stensikker sejr mod Tunesien ved VM i håndbold. Men det er skaden, som Mia Rej pådrog sig i begyndelsen af anden halvleg, der tager fokus efter kampen. Det fortæller Simone Petersen.

    - Spillemæssigt er vi ret tilfredse med den præstation, vi leverer i dag. Der var et par fejl her og der, men det kommer, når man fører så stort.

    - Men lige nu overskygger hele situationen med Rej. Vi er meget berørte, siger Simone Petersen.

    Heller ikke landstræner Jesper Jensen brød sig om situationen.

    - Jeg ser ikke situationen, men kun reaktionen. Det er megahårdt at se på. Det er aldrig rart, når spillere får så ondt i en kamp. Vi gider ikke gætte på, hvad det kan være, det har vi ikke nogen anelse om, men det gør selvfølgelig ondt at se på, siger Jesper Jensen.

    Danmark vandt 34-16 over Tunesien.

  21. I går kl. 22:18

    Tysklands militær hædrede Merkel med østtysk punk

    En tappenstreg er den fornemste militærceremoni i Tyskland. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Ritzau Scanpix)

    Her til aften blev den afgående tyske forbundkansler, Angela Merkel, hædret af det tyske militær i Berlin.

    Det blev hun ifølge Ritzau ved en nøje koreograferet afskedsceremoni - en såkaldt tappenstreg - inden hun i næste uge forlader politik efter 16 år som forbundskansler. Til tonerne af blandt andre den østtyske punksangerinde Nina Hagen.

    En tappenstreg er en militærceremoni til musik og er den fornemste militærceremoni. Traditionen blev indført, da Helmut Kohl gik af som kansler i 1998. Musikken til ceremonien var valgt af Merkel selv.

    Merkel sagde, at de seneste 16 år på har været "begivenhedsrige og ofte udfordrende".

    - De har udfordret mig politisk og menneskeligt, lød det.

    Ankela Merkel går snart af som forbundskansler. (Foto: STEFANIE LOOS © Ritzau Scanpix)
  22. I går kl. 22:03

    Danmark vinder sikkert, men mister profil til grim skade

    Danmark havde ingen problemer med at vinde mod Tunesien i den første kamp ved VM.

    Men sejren havde en stor pris. Det offensive omdrejningspunkt Mia Rej måtte i anden halvlegs begyndelse bæres fra banen med det, der ligner en grim knæskade.

    Fra kampens første minut var danskerne hurtigere, stærkere og bedre end Tunesien, og gik til pause med en komfortabel føring på 16-8. Særligt Kathrine Heindahl var i hopla med fem scoringer i halvlegen.

    Anden halvleg var knap begyndt, da Mia Rej stødte sammen med en tunesisk forsvarsspiller og Mette Tranborg og straks faldt til gulvet og skreg i smerte.

    Danmark kørte dog sejren hjem, som endte med at lyde på 34-16.

  23. I går kl. 21:45

    Biden vil gennem vinteren uden nedlukning med rejserestriktioner og gratis test

    USA står ikke over for en ny nedlukning på grund af coronavirus, og en plan fra præsidenten skal få det til at fortsætte sådan hen over vinteren.

    Præsident Joe Biden har i dag fremlagt en plan for coronahåndteringen i vintermånederne, hvor eksperter virderer, at antallet af smittede vil stige.

    Som en del af planen indføres der rejserestriktioner, hvor alle passagerer fra udlandet nu skal lade sig teste inden ankomsten til USA.

    Samtidig er der afsat millioner af dollar til at sikre, at amerikanerne gratis kan teste sig selv der hjemme, skriver Ritzau.

    - Jeg ved, at covid-19 har været meget splittende. Her til lands er det blevet et politisk spørgsmål. Det bør det ikke være, men det har det været, sagde Joe Biden.

  24. I går kl. 20:51

    Coronapasset forsvinder i 14 dage, når du tester positiv: Sådan gør du, hvis jobbet kræver coronapas

    Hvis du enten er vaccineret, har en ny negativ test eller er tidligere smittet med corona har du adgang til en QR-kode som denne i appen 'Coronapas'. Den fortæller, at dit coronapas er gyldigt, og det kræves der af de ansatte på flere danske arbejdspladser. Men bliver du smittet forsvinder dit coronapas i 14 dage. Dog er det muligt, at lave undtagelser for reglen, så du alligevel kan møde på arbejde, hvis du bliver rask, før de to uger er gået. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    Når du tester positiv for corona, forsvinder dit gyldige coronapas i appen ’Coronapas’ automatisk i 14 dage. Og det har skabt stor undren og forvirring hos flere danskere, som DR Nyheder har været i kontakt med.

    For ifølge smitte.dk, hvor man finder myndighedernes officielle information om corona, må du ophæve din selvisolation, 48 timer efter at dine symptomer er forsvundet. Hvis du ikke har haft symptomer, må du begive dig ud i samfundet igen, syv dage efter at din test blev taget. Men coronapasset får du altså først 14 dage efter din positive test.

    Det er dybt frustrerende, at jeg har kollegaer, som render med tungen ud af halsen, fordi vi mangler en mand eller to. Og så kan jeg tage ned at handle eller købe julegaver, men jeg må ikke møde på arbejde.
    Tanja Atterman, Køkkenleder, Løgumkloster

    Så hvad gør du, hvis dit job kræver coronapas?

    Tanja Atterman fra Løgumkloster er en af dem, der har været i tvivl om, hvornår hun kunne møde på arbejde igen.

    Hun er køkkenleder på Sønderjyllands Gymnasie, Grundskole og Kostskole (STUK), hvor der kræves coronapas. I sidste uge fik Tanja Atterman en coronatest, der viste sig at være positiv. Hun har ikke haft symptomer de seneste 48 timer. Alligevel går der en uge endnu, før hun igen har et gyldigt coronapas.

    Derfor undrede hun sig over, at hun gerne måtte bryde isolationen, 48 timer efter at symptomerne var ovre, men at hun ikke kunne tage på arbejde.

    - Jeg synes, det er dybt frustrerende, at jeg har kollegaer, som render med tungen ud af halsen, fordi vi mangler en mand eller to. Og så kan jeg tage ned at handle eller købe julegaver, men jeg må ikke møde på arbejde. Det er fuldstændig fjollet.

    Tanja Atterman arbejder som køkkenleder på en skole, der kræver, at hun som ansat har coronapas. Men da hun har været smittet med corona har hun ikke et gyldigt coronapas før om en uge - også selvom hun nu er rask og må bryde isolationen. Derfor er hun lettet over at høre, at der må laves undtagelser, så hun kan møde ind allerede i morgen. (Foto: (privatfoto))

    Reglerne har skabt stor forvirring. Også hos myndighederne har der været usikkerhed om, hvem der egentlig havde overblik over, hvordan reglerne skal tolkes.

    Det blev tydeligt, da DR Nyheder henvendte sig og blev sendt fra ministerie til styrelse, tilbage igen og henvist til nyt ministerie i forøget på at finde nogen, der kunne forklare, hvordan reglerne hang sammen.

    Men det viser sig, at det faktisk er muligt for medarbejdere at møde ind på arbejde uden et gyldigt coronapas, selvom det egentlig er et krav. Det kræver, at du tager en snak med din arbejdsgiver.

    Både statslige arbejdspladser, kommunale arbejdspladser og private virksomheder, der er underlagt kravet om coronapas, må gerne lave undtagelser, så medarbejderne kan møde på arbejde uden et gyldigt coronapas, hvis arbejdsgiveren vurderer, at medarbejderen ikke længere kan smitte andre.

    Jeg må møde ind på fredag, og det vil jeg glæde mig rigtig meget til – det har jeg også en flok køkkenpiger, der ser frem til.
    Tanja Atterman, Køkkenleder, Løgumkloster

    Det oplyser både Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der står for retningslinjerne for statsligt ansatte, Kommunernes Landsforening, der tager sig af de kommunale medarbejdere samt Beskæftigelesministeriet, der har ansvaret for de privatansatte. Også Region Syddanmark har besluttet at lave en dispensationsregel.

    Ifølge Marlene Kønig, der er presse- og kommunikationsrådgiver i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, kan man for eksempel lave undtagelser, hvis en medarbejder har haft corona og igen må bryde selvisoleringen, men endnu ikke har fået sit coronapas tilbage.

    - Der kan arbejdsgiveren gå ind og vurdere, at det er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt at lade medarbejderen komme på arbejde igen, siger hun.

    Og den oplysning glæder Tanja Atterman sig over. Hun har nu talt med sin arbejdsgiver, der har givet grønt lys til, at hun møder ind igen, når hendes selvisolation er slut.

    - Jeg må møde ind i morgen, og det vil jeg glæde mig rigtig meget til – det har jeg også en flok køkkenpiger, der ser frem til, fortæller hun.

    Michael Bang Petersen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, leder til daglig HOPE-projektet, der undersøger danskernes adfærd under corona.

    Han har været i selvisolation, da han også har været smittet med corona. Han var ligesom mange andre i tvivl om, hvornår han kunne møde på jobbet igen. Men han fik ikke oplyst, at der kunne laves dispensation, hvis arbejdsgiveren gav grønt lys, da han talte med coronahotline, fortæller han.

    Det er er endnu et eksempel på de usikkerheder og forandringer, vi alle sammen lever med i en krise, som den her.
    Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

    - Jeg fik at vide, at på trods af, at man måtte bryde selvisolationen, var det coronapasset, der gjaldt i forhold til arbejdspladsen.

    Men det er faktisk helt typisk, at kommunikationen af nye restriktioner ikke er helt tydelig fra starten under en pandemi, forklarer Michael Bang Petersen.

    - Det er er endnu et eksempel på de usikkerheder og forandringer, vi alle sammen lever med i en krise som den her.

    Hvis du er vaccineret, er det faktisk stadig muligt at vise et gyldigt coronapas i appen ’Min Sundhed’, selvom du er smittet og syg med corona. Men det er en fejl, som Sundhedsministeriet har oplyst bliver rettet, så ’Min Sundhed’ og ’Coronapas’-appen bliver ensrettet.

    Ifølge Sundhedsministeriet er coronapasset ugyldigt i 14 dage, da det er det antal dage, sundhedsmyndighederne vurderer, der skal til, før man kan betragtes som immun.

  25. I går kl. 20:47

    Politiet opfordrer til at spare på strømmen i Nuuk: 'Udsæt al den vask og madlavning, der kan vente til senere'

    Den grønlandske hovedstad, Nuuk, blev ramt af en total strømafbrydelse tidligere på ugen. Og selvom strømmen er tilbage i det meste af byen, er der stadig problemer.

    Derfor opfordrer politiet i Grønland til, at man sparer mest muligt på strømmen i Nuuk for ikke at overbelaste nødkraftværket.

    - Vaskemaskiner, radiatorer og ovne bruger rigtig meget strøm – så udsæt al den vask og madlavning, der kan vente til senere og sluk for radiatorer i de rum, der ikke bruges, skriver Grønlands Politi på Facebook.

    Strømmen til Nuuk kommer normalt fra et vandkraftværk i Buksefjorden, men problemer på et kabel gav tidligere på ugen et strømnedbrud. Nu kommer strømmen i byen fra et dieseldrevet nødkraftværk.

  26. I går kl. 20:45

    Par med nyfødt pige i bilen sad fast i sneen, men så blev Troels og hans traktor tilkaldt

    Troels Højbjerg Knudsen med traktoren, der gravede den lille familie fri fra snedriverne nær Randers.

    Klokken halv tre i nat blev landmand Troels Højbjerg Knudsen vækket af et usædvanligt opkald.

    I røret var Mikkel Skødt Salling, der kunne fortælle, at han sad fast i en snedrive med sin kone og deres nyfødte datter - og havde brug for hjælp.

    Klokken 21.46 kom den lille pige, der skal hedde Octavia, til verden på regionshospitalet i Randers, samtidig med at sneen væltede ned og skabte trafikkaos i den nordlige og østlige del af Jylland.

    Godt 15 kilometer nord for Randers sad Mikkel Skødt Salling, hans kone og deres nyfødte datter fast i sneen.

    Godt tre timer efter startede Mikkel Skødt Salling bilen og satte kursen stik nord mod hjemmet ved Gjerlev cirka 15 kilometer væk.

    - Jeg vidste godt, at det havde sneet, men jeg havde slet ikke regnet med, at det var så slemt. Bilen kom til at hænge på maven, fordi sneen var så høj, fortæller han om mødet med snedriven godt en kilometer fra hjemmet.

    Mikkel Skødt Salling og hans familie bor på en gård, hvor der er en traktor, så han besluttede at vade ud efter den og vende tilbage for at grave sig selv, konen og den nyfødte datter fri.

    - Men da jeg kom derned, opdagede jeg, at driftslederen på gården havde taget den hjem. Det havde jeg ikke lige tænkt over, men det giver god mening, at han havde det, siger Mikkel Skødt Salling.

    Jeg vidste godt, det havde sneet meget, men jeg tænkte ikke over, at det ville være så slemt overhovedet. Men det er jo også, fordi det har sneede helt hjernedødt.
    Mikkel Skødt Salling

    Driftslederen er Troels Højbjerg Knudsen, der heldigvis ikke havde sat sin telefon på lydløs i nat. Han fik hurtigt noget tøj på og startet traktoren.

    - Foran dem og ned mod deres gård lå der driver på op til 70 centimeter. Jeg fik så lavet en vej igennem de her driver og satte et bette tov i bilen og fik dem trukket løs. Og så kunne de stille og roligt følge efter mig ned ad vejen, fortæller Troels Højbjerg Knudsen.

    Han har prøvet lidt af hvert, som han siger, men det var alligevel lidt specielt pludselig at stå midt i en redningsaktion.

    - For mig var det lidt en drengedrøm om et sjovt eventyr, hvor man hjælper nogle andre. Så er det altid fedt at sidde med det sne omkring sig, siger Troels Højbjerg Knudsen, der fortæller, at Mikkel Skødt Sallings kone var 'lettet' over at se ham.

    Mia Gyldenløve Jensen og babyen Octavia led dog ingen overlast, forsikrer Mikkel Skødt Salling. Men en hård oplevelse var det.

    - Min kone var hårdt presset i forvejen, for det var fysisk hårdt for hende at føde og have veer. Så tanken om at sidde fast var træls. Hun tog babyen om foran og sad med hende, og bilen stod i tomgang, så der var hele tiden varme på.

    - Vi havde også en dyne pakket rundt om hende, og hun havde en termodragt på. Babyen kom ikke til at fryse. Bilen var også tanket op fra Randers. Så den kunne sagtens have stået hele natten, siger Mikkel Skødt Salling, der nu er far til fire.

    Var der ikke nogen på sygehuset, der advarede jer om at køre hjem i snevejr?

    - Når man er fleregangsfødende, og fødslen er gået uden komplikationer, må du gerne køre hjem. Så de sagde bare til os, at vi godt måtte tage hjem nu, for der var ikke mere.

    Sneen faldt tungt i Randers-området onsdag aften og natten til torsdag. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    - Så tænkte vi, at det var fint nok. Men set i bakspejlet, så vidste de jo nok godt, at al unødvendig kørsel frarådtes, så de burde nok have sagt, at det var en god ide at blive deroppe natten over, siger Mikkel Skødt Salling.

    Han mener nu også, at han selv kunne have fået den tanke, at det ikke var så smart at tage turen hjem over i nat.

    - Jeg havde så heller ikke selv tænkt over det. Jeg vidste godt, det havde sneet meget, men jeg tænkte ikke over, at det ville være så slemt overhovedet. Men det er jo også, fordi det har sneede helt hjernedødt, siger Mikkel Skødt Salling.

  27. I går kl. 19:51

    Blinken: Op til Rusland at nedtrappe konflikt

    I forbindelse med OSCE-mødet i Stockholm i dag har den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, mødtes med sin russiske modpart Sergej Lavrov.

    Det skete, efter at USA og Nato-landene har udtrykt bekymring over den russiske troppeopmarchering ved grænsen til Ukraine. Mødet, som varede omkring en halv time, ses som et skridt på vejen til et egentligt topmøde mellem USA's præsident, Joe Biden, og Ruslands Vladimir Putin. I mellemtiden opfordrer Blinken russerne til at trække deres mange tropper tilbage fra området nær den ukrainske grænse.

    - Nu er det op til Rusland at nedtrappe de nuværende spændinger ved at sætte den nylige troppeopbygning i backgear, vende til normal fredstidspositioner og afstå fra yderligere intimidering og forsøg på at destabilisere Ukraine, sagde Antony Blinken ved et efterfølgende pressemøde.

  28. I går kl. 19:39

    Skuddræbt på Nørrebro var 'kendt af politiet i bandesammenhæng': To er anholdt

    Politiet har siden i eftermiddag været massivt til stede i området omkring Nørrebrogade. (Foto: THOMAS SJØRUP © Ritzau Scanpix)

    I eftermiddag blev en person skudt i ryggen og dræbt på Nørrebro i København.

    Nu fortæller Københavns Politi, at den dræbte mand i forvejen var "kendt af politiet i bandesammenhæng" - altså en person med tilknytning til bandemiljøet.

    Samtidig oplyser politiet, at man har anholdt to personer, som muligvis kan sættes i forbindelse med skuddrabet. Det skriver Københavns Politi på Twitter.

  29. I går kl. 18:29

    Sms afslører, at Bertelsen var vred på Mølbak: 'FUCK!!! Han er ved at hive tæppet helt væk under os'

    Departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen var endnu en gang en central figur i Minkkommissionen. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Det var egentligt den tidligere departementschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels, der torsdag havde indfundet sig i vidneskranken i Minkkommissionen. Men dagens afhøring kom i lange perioder til at handle om to andre nøgleskikkelser, Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet, og Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI).

    Klokken var 16 den 4. november sidste år, da regeringen holdt pressemøde med en alvorlig beslutning: Alle mink i Danmark skulle aflives.

    Baggrunden var en risikovurdering fra Statens Serum Institut, der fastslog, at en fortsat minkavl under en corona-pandemi ville udgøre ’en betydelig risiko for folkesundheden’.

    Men da Mølbak fik ordet på pressemødet, kom han med en lang forklaring om RNA-virus, mutationer, aminosyrer og spikeproteiner, før han konkluderede, at en fortsat minkavl ville have en betydelig risiko for folkesundheden.

    Barbara Bertelsen ville have ham til at gå længere. Hun ville have ham til at anbefale, at alle mink skulle aflives.

    Derfor skrev hun klokken 16.18 en sms til Per Okkels, der som departementschef var chef for Kåre Mølbak.

    'FUCK!!! Han er ved at hive tæppet helt væk under os.'

    Tre minutter senere sendte Okkels en besked til Mølbak. Pressemødet var digitalt, så Mølbak kunne tjekke sin telefon undervejs.

    FUCK!!! Han er ved at hive tæppet helt væk under os.
    Sms fra Barbara Bertelsen.

    'Du var meget modificerende her. Mere skarp på partiledermøde. Genfind risikovurderingen.'

    Okkels sagde i sin afhøring, at var han enig i, at Mølbak ikke var skarp nok på pressemødet.

    - Hvis du læser, hvad Mølbak starter med at sige, så er det meget teknisk, meget nørdet og meget svært at forstå. Jeg siger til ham, om han ikke kan sige på dansk, hvad han mener.

    - Han kunne i princippet læse op af risikovurderingen, men i stedet fordyber han sig i spikeproteiner. Han er en dejlig videnskabsmand, og jeg holder meget af ham. Men lige præcis der taler han jo til den danske befolkning, sagde Per Okkels.

    Senere på pressemødet sagde Mølbak:

    - Vi har ikke tidligere advokeret for en aflivning af mink. Og i det hele taget har vi ikke advokeret for en aflivning af mink.

    Målbak holdt fast i, at SSI stod for risikovurdering, mens risikohåndteringen lå et andet sted.

    Det var heller ikke en melding, som Barbara Bertelsen var vild med.

    16.43 skrev hun igen en sms til Per Okkels:

    ’Kåre har lige undsagt anbefaling om at slå minkene ihjel. I sagde i går, at SSI stod bag risikovurderingen'

    Okkels svarede:

    'Det gør de i vurderingen'

    Se Mølbak modtage sms'erne fra Okkels i videoen.

    Per Okkels forklarede i kommissionen, at der for ham ikke var den store forskel.

    - Der er noget principielt i det her. Sundhedsmyndighederne vil ikke sige, hvad man skal gøre. Det principielt rigtige er at sige, at noget er farligt, og så må politikerne beslutte, hvad de vil gøre

    - Det er ikke mange minutter fra man får skæld ud, til man får ros.
    Per Okkels, forhenværende departementschef i Sundhedsministeriet

    - Men her var risikovurderingen så tydelig, så det var lidt en leg. Jeg vil sige, at en naturlig konsekvens af det, der stod, var, at mink i Danmark skulle aflives. Det var ikke noget alternativ, sagde Okkels.

    Han forklarede, at risikovurderingen var den mest alvorlige, han havde set i sine 35 år i sundhedsvæsenet.

    16.55 skrev Bertelsen igen. Hun var tydeligt vred over, at Kåre Mølbak ikke ville sige direkte, at han anbefalede at aflive alle mink.

    'Tror mildest talt stm er forundret efter KU i går. Altså over alt det, I ikke siger nu.', skrev hun.

    Med ’stm’ henviser hun sandsynligvis til statsminister Mette Frederiksen og med KU til koordinationsudvalget.

    Okkels sagde i kommissionen, at han ikke mente, det var en rimelig betragtning. Han lagde vægt, at sundhedsminister Magnus Heunicke havde udtrykt sig klart i spørgsmålet om minkene.

    - Jeg synes, Magnus sagde tingene klart. Jeg synes, det var en urimelig forundring, sagde Okkels.

    Selv om Barbara Bertelsen den 4. november langede hårdt ud efter Kåre Mølbak, sendte hun en rosende sms sent om aftenen til Per Okkels.

    Her skrev hun blandt andet:

    'Tusind tak for en kæmpe indsats' og 'Hils Kåre og Anders og giv min store respekt videre.'

    Anders er Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut.

    - Det er ikke mange minutter fra man får skæld ud, til man får ros, sagde Okkels med et smil under sin afhøring.

    Så han kommer med risikovurdering, som er helt klar. Når regeringen træffer den eneste beslutning, der skal træffes der pba hans anbefaling er han total fej kujon, som ikke vil tage del i ansvaret.
    sms fra Barbara Bertelsen til Per Okkels.

    Men dagen efter var den gal igen. Regeringen var bekymret for, om SSI bakkede kraftigt nok op. Det handlede igen om, hvorvidt SSI direkte ville sige, at de anbefalede at aflive alle mink. I en sms fra Barbara Bertelsen til Per Okkels, der blev sendt klokken 14.57, lod hun ingen tvivl om situationen stå tilbage.

    'Nu har vi balladen igen. Stm spurgte flere gange i KU: er det her sundhedsmyndighedernes anbefaling at aflive minkene? Det var den klare anbefaling fra sundhedsmyndighederne forlød det, at der ikke kunne være reservoir af mink mht folkesundheden. På pressemødet i går sagde Kåre det modsatte.'

    Baggrunden var, at en journalist fra Jyllands-Posten havde spurgt, om man havde lagt branchen ned uden at have en sundhedsfaglig anbefaling at læne sig op ad.

    Derfor lød det videre i sms'en:

    'Den her gang bliver I nødt til selv at tage den nu - 100 %. I kan ikke skubbe den på statsministeren. Og I kan ikke kun gentage papiret fra SSI og lade hende falde i det hul, Kåre nu har lavet. Hvad foreslår du I gør nu ift Kåres undsigelse?'

    Syv minutter senere var tonen blevet skærpet, da Barbara Bertelsen skrev en ny sms.

    "Er sgu virkelig ikke i orden over for Mette, det han (Kåre Mølbak red.) gør. Han ved udmærket godt hvad, det betyder. Så han kommer med risikovurdering, som er helt klar. Når regeringen træffer den eneste beslutning, der skal træffes der pba (red. på baggrund af) hans anbefaling er han total fej kujon, som ikke vil tage del i ansvaret."

    Den nu pensionerede departementschef lod flere gange forstå, at han ikke var enig i kritikken af Kåre Mølbak.

    - Han gik så langt, som han syntes, han kunne gå. Det var ikke ham, der skulle træffe beslutningen på baggrund af en risikovurdering. Det må være op til politikerne, sager Per Okkels.

    Han pointerede også, at han var ked af ordlyden i beskederne.

    - Jeg er rigtig ked af det både min egen og Barbaras vegne. Det er sådan nogle nedslag, hvor vi lige så godt kunne have strejfet hinanden ude på gangen. Jeg er ked af, der står, han er en fej kujon. Jeg synes ikke, at Kåre var en total fej kujon, understregede Per Okkels.

    Allerede under mødet i regeringens koordinationsudvalg den 3. november, hvor det blev besluttet at aflive alle mink, ville Barbara Bertelsen have Sundhedsministeriet helt frem i sagen. I en sms til Per Okkels under mødet lød det således:

    'Gentag gerne det, du sagde tidligere: klar anbefaling fra SSI om at slagte alle mink mht folkesundheden'

    Var det en opfordring til, at du skulle gentage noget på mødet, ville udspørger Jakob Lund Poulsen vide.

    - Det kan godt se sådan ud, svarede Per Okkels.

    - Om man så brugte ordet slagte eller hvad ved jeg, det er smag og behag. Det var en klar forlængelse af risikovurderingen, at mink skulle ud af Danmark i væsentligt omfang, sagde Per Okkels.

    Afhøringerne i Minkkommissionen fortsætter i morgen.

  30. I går kl. 18:24

    Tyskland strammer reglerne for uvaccinerede: Udelukkes fra butikker, barer og biografer

    Der er udsigt til en noget amputeret jul for uvaccinerede tyskere i år. (Foto: Thilo Schmuelgen © Ritzau Scanpix)

    Fremover bliver det sværere ikke at være vaccineret i Tyskland.

    Det står klart, efter den afgående kansler, Angela Merkel, i dag holdt pressemøde i kølvandet på et møde med ministre fra de tyske delstater.

    Her kom det frem, at der venter en række coronastramninger, der særligt retter sig mod de uvaccinerede tyskere.

    Det betyder blandt andet, at det fremover kun er tyskere, der er vaccinerede eller raskmeldt efter coronasmitte, der kan få adgang til en række butikker, blandt andet tøjbutikker, samt kultur- og fritidstilbud så som barer, fitnesscentre og biografer.

    Dermed indfører hele landet den kurs, som en række tyske delstater i forvejen havde taget hul på.

    - Situationen i vores land er alvorlig, lød det fra Merkel ved dagens pressemøde, hvor hun kaldte stramningen "en solidaritetshandling", beretter Reuters.

    Samtidig fortalte kansleren, at man er blevet enige om at indføre maskepåbud på de tyske skoler og indføre forsamlingsloft. Her er der også særlige regler for tyskerne, som har sagt nej til at rulle ærmerne op.

    Herunder at uvaccinerede - uanset om det er i det offentlige eller i hjemmet - bør begrænse private sammenkomster til egen husstand og højst to personer fra en anden husstand.

    De tyske smittetal stiger voldsomt, og flere delstater har allerede været nødt til at flytte patienter til andre dele af landet på grund af overfyldte hospitaler. (© Ourworldindata.org)

    De tyske smittetal er eksploderet i den seneste tid, hvilket har ført til advarsler fra eksperter om, at de tyske hospitaler risikerer at blive overbelastede, hvis der ikke sker noget drastisk.

    Og her bliver obligatoriske vacciner set som et tungt redskab i regeringens værktøjskasse. For i øjeblikket er kun lidt over 68 procent af tyskerne færdigvaccinerede. Et godt stykke under regeringens minimumsmål på 75 procent.

    Både Angela Merkel og Olaf Scholz, som forventes at overtage som kansler i næste uge, har hidtil været imod vaccinepligt, hvor førstnævnte har ment, at det er myndighedernes ansvar at overbevise borgerne, mens Scholz så sent som i september under en debat i Forbundsdagen sagde:

    - Jeg synes, det er forkert at starte en debat om vaccinepligt.

    - Vi er i denne situation, fordi der ikke er nok mennesker, der er vaccinerede. Det er derfor det rette, at medlemmerne af Forbundsdagen skal stemme ud fra deres egen samvittighed om at indføre en vaccinepligt fra det tidspunkt, hvor alle, der nu lader sig vaccinere, også har fået andet stik, skrev Olaf Scholz på Twitter i går.

    Hør ham uddybe argumentet i videoen herunder:

    Og i dag slog kansler Merkel fast, at hun vil have indført vaccinepligt i Tyskland.

    - I lyset af denne situation er det nødvendigt at gøre vaccination obligatorisk. Hvis jeg sad i Forbundsdagen, ville jeg stemme for det, siger Angela Merkel ifølge Bild, og hun oplyser, at en eventuel vaccinepligt tidligst vil kunne træde i kraft fra februar.

    Det er uvist, hvordan loven konkret skal skrues sammen – og hvad straffen i givet fald skal være, hvis man fortsat nægter at lade sig vaccinere.

    I Tysklands naboland Østrig har regeringen varslet vaccinepligt fra 1. februar. Ifølge flere medier indeholder lovudkastet bøder på op mod 54.000 kroner eller seks ugers fængsel som straf for overtrædelser.

    Østrig indførte allerede i sidste måned krav om vaccinationspas for blandt andet at komme i ikke-essentielle butikker. (Foto: Lisi Niesner © Ritzau Scanpix)

    I Grækenland har borgere over 60 år fået frem til den 16. januar 2022 til at blive vaccineret eller bestille en tid til en vaccine. Ellers vil de blive opkrævet 100 euro om måneden, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Den varslede vaccinepligt i Tyskland er allerede inden dagens udmelding blevet kritiseret for at være en alvorlig indskrænkning af borgernes frihed, og nogle kritikere mener også, at det vil være decideret forfatningsstridigt.

    Omvendt mener andre dele af det tyske samfund, at coronasituationen i landet betyder, at regeringen må tage endnu strengere midler i brug. En vaccinepligt fra februar vil nemlig ikke stoppe smitten her og nu, og derfor lyder argumentet, at der skal indføres en ny hård nedlukning af tre ugers varighed.

    En alvorligt syg coronapatient ankommer til lufthavnen i Osnabrück nord for Dortmund. (Foto: Fabian Bimmer © Ritzau Scanpix)

    På flere hospitaler er situationen nu så presset, at overlæger direkte opfordrer folk til at undgå ekstremsport og være ekstra årvågne i trafikken for ikke at belaste intensivafdelingerne, der får stadigt flere coronapatienter.

    Derudover er det tyske luftvåben sat ind for at hjælpe med at transportere coronapatienter fra hårdt pressede hospitaler til andre delstater, fordi man er løbet tør for plads på intensivafdelingerne.

  31. I går kl. 18:21

    Østrigs kansler vil træde tilbage, når hans parti har fundet ny leder

    Østrigs kansler, Alexander Schallenberg, har tænkt sig at træde tilbage, så snart hans parti - det konservative ÖVP - har fundet en ny partileder.

    Partiet skal have en ny formand, efter den tidligere kansler Sebastian Kurz trak sig fra formandsposten tidligere i dag. Kurz gik af som Østrigs kansler for mindre end to måneder siden, da han blev efterforsket i en korruptionssag.

    Partiet skal altså nu have valgt en ny formand.

    - Jeg er af den faste overbevisning, at begge poster – regeringschef og leder af det østrigske parti, der har fået flest stemmer – snart igen bør besættes af en og samme person, siger kansler Schallenberg ifølge Ritzau.

  32. I går kl. 18:16

    Kasper er 21 år og seksuelt tiltrukket af børn: 'Jeg føler mig ulækker og klam'

    - Ofte har jeg mest af alt lyst til at isolere mig fuldkomment, siger Kasper. Modelfoto med grafik: Søren Winther Nørbæk

    Kasper har to sider. Den ene er en 21-årig, udadvendt studerende, der bor i Aarhus, dyrker sport og bruger en masse tid med sine venner.

    Den anden side er fyldt med en skam, der er så stor, at han ikke kan dele den med nogen.

    Ikke engang Kaspers nærmeste familie kender til den, fordi han er bange for, at de så aldrig igen vil have noget med ham at gøre.

    Hvor mange har lyst til at leve et liv velvidende, at man har de her tanker og følelser?
    Kasper, studerende

    Kasper har seksuelle tanker om mindreårige. Han fortæller, at han aldrig har ført sine tanker ud i livet, at han ikke nogensinde ønsker at gøre det, og han tager afstand fra overgreb på børn. Men han fantaserer seksuelt om mindreårige drenge, og han hader sig selv for det.

    På de dårligste dage spørger han sig selv, om livet overhovedet er værd at leve.

    - Hvor mange har lyst til at leve et liv velvidende, at man har de her tanker og følelser?

    Kasper er ikke hans rigtige navn, men DR Nyheder kender hans identitet.

    Med et nyt initiativ vil Red Barnet nå unge, der som Kasper er seksuelt tiltrukket af børn. Organisationen ønsker med en ny hjemmeside at informere dem om, hvorfor de har de tanker, de oftest godt selv ved, er forkerte, og hvor de kan finde hjælp.

    Håbet er, at det i sidste ende vil kunne forhindre, at de nogensinde skulle ende med at forgribe sig på børn, forklarer Per Frederiksen, som er psykolog og seniorrådgiver hos Red Barnet.

    - Vi skal nå ud, inden der sker overgreb mod et barn, siger han.

    Skal jeg give afkald på nogensinde at få en kæreste? Og hvis jeg får det, vil jeg så fortælle det til personen?
    Kasper, studerende

    Red Barnets nye tiltag er en hjælpende hånd til den måske mest forhadte gruppe i vores samfund. Mennesker med seksuelle fantasier rettet mod børn vækker væmmelse, had og forargelse.

    Og det efterlader mennesker som Kasper til sig selv.

    - I det store hele er det jo ikke accepteret at have det, som jeg har det, siger han.

    Derfor føler han sig ensom med den facade, han trækker på overfor selv sine bedste venner, når han kysser med piger i byen og gør som om, at han er tiltrukket af dem. Det er opslidende at lade som om.

    - Ofte har jeg mest af alt lyst til at isolere mig fuldkomment, siger Kasper.

    Og det kan være farligt, hvis mennesker med pædofile tanker bliver udstødt eller trækker sig fra samfundet, siger Per Frederiksen fra Red Barnet.

    - Det er ikke en god idé at skubbe dem, der har seksuelle tanker om børn hen i et hjørne, hvor ingen kan nå dem, fordi vi ved, at det øger risikoen for overgreb, siger Per Frederiksen.

    Red Barnet anslår, at mindst 3.500 mellem 12 og 21 år har seksuelle tanker om børn. Modelfoto med grafik: Søren Winther Nørbæk

    Hvorfor skal man hjælpe nogen, der har så forfærdelige tanker?

    - Vi skal først og fremmest beskytte børn mod alle former for seksuelle overgreb. Og vi lader børn i stikken, hvis vi ikke tør gå ind i den arena, siger Red Barnets psykolog.

    Kasper opdagede, at der var noget galt, lige før han selv blev teenager. Da de andre drenge i skolen begyndte at tale om pigerne, kunne han ikke snakke med.

    Pigerne interesserede ham ikke. Det gjorde drenge, der var en smule yngre end ham selv, derimod.

    - I starten troede jeg bare, at jeg var homoseksuel. Det i sig selv kan jo også være en udfordring i teenageårene, siger han.

    Men mens han selv blev ældre fulgte alderen på dem, han finder tiltrækkende, ikke med. I dag er han stadig tiltrukket af den samme aldersgruppe, som da han selv var i den spæde start af puberteten.

    Er man seksuelt tiltrukket af børn, vil det ofte vise sig i de tidlige teenageår, hvor ens seksualitet bliver udviklet. Derfor er det væsentligt at lave et oplysningstilbud målrettet unge, mener Per Frederiksen.

    - Vi skal sætte langt tidligere ind, end vi gør i dag. Vi skal sætte ind allerede, når tankerne opstår. Det er der, hvor der er det største forebyggelsespotentiale, siger han.

    Kasper prøver at fortie sine pædofile tanker og forsøger at få dem til at forsvinde ved at holde sig selv travlt beskæftiget med andre ting.

    Men det kan være svært at fortrænge tanker, der kan dukke op i alle tænkelige hverdagssituationer.

    Det kan være på vej til skole. Fra sit tidligere hjem gik Kasper gerne en omvej til og fra sit uddannelsessted, fordi der lå en folkeskole på den mest oplagte rute.

    Jeg er jo voksen for helvede - jeg bør ikke tænke sådan noget.
    Kasper, studerende

    Det kan være på en tur i supermarkedet. Her kan Kasper pludseligt blive distraheret fra indkøbene, hvis han ser et barn, som han er fysisk tiltrukket af.

    - Typisk er det jo en dejlig følelse at se en person, man er tiltrukket af, og det er det også for mig.

    Det er "flovt" at indrømme det, siger han. Og kort efter rammer væmmelsen over sig selv.

    - Jeg er jo voksen for helvede - jeg bør ikke tænke sådan noget. Jeg føler mig ulækker og klam, når jeg sætter mig i barnets sted, siger han.

    Først troede Kasper, at der bare var tale om "en underlig teenage-fase", da han indså, at hans seksuelle præferencer ikke var som de andres.

    I dag går han stadig med håbet om, at tankerne forsvinder.

    Mens han venter, vokser bekymringerne for fremtiden, og hvad det er for et liv, han kommer til at få.

    Kasper håber, at han kan få et forhold til en jævnaldrende. Modelfoto med grafik: Søren Winther Nørbæk

    - Skal jeg give afkald på nogensinde at få en kæreste? Og hvis jeg får det, vil jeg så fortælle det til personen?

    Og så er der det helt store spørgsmål.

    - Ville det være uansvarligt selv at få børn?

    Det er nok for de færreste 21-årige, at den slags er hverdagstanker. Men siden Kasper opdagede sine seksuelle præferencer, har han ikke fået det bedre, og det fylder ham med mismod.

    Når han taler om fremtiden, klynger han sig til et håb om, at han kunne blive forelsket i en jævnaldrende og få et velfungerende forhold med en på sin egen alder.

    Kasper fortæller, at han tidligere har oplevet at blive forelsket i jævnaldrende - senest i en pige for omkring tre år siden.

    - Desværre har det ikke været for nyligt, så jeg begynder at miste håbet lidt.

    Samtidig vokser frygten i ham. Hvad hvis tankerne vokser? Hvad hvis han får det værre? Kan det få konsekvenser for andre?

    - Jeg er bange på vegne af mennesker omkring. Ikke fordi jeg tror, der vil kunne ske noget nu, men jeg ved jo ikke, om det bliver værre eller bedre. Og jeg ønsker ikke at skade nogen børn, siger han.

    Vi skal alle lære at leve med os selv - også dem, der har seksuelle tanker om børn
    Per Frederiksen, psykolog, Red Barnet

    Ifølge Red Barnet tyder forskning på, at det kan det være svært at ændre ens seksuelle orientering, men man kan ved hjælp af information og behandling blive bedre til at håndtere tankerne og ikke handle på dem, fortæller Per Frederiksen.

    - Vi skal alle lære at leve med os selv - også dem, der har seksuelle tanker om børn, siger han.

    Med den nye hjemmeside håber Red Barnet på at kunne få unge med seksuelle tanker om børn til at opsøge hjælp og fortælle dem, at de ikke er alene med deres problemer.

    Kasper stødte først selv på ligesindede, da han for halvandet år siden hørte P1-podcasten 'Hjælp mig, jeg er pædofil'.

    Jeg håber stadig, at jeg på en eller anden måde kan lægge det bag mig. Eller i hvert fald få det bedre med det
    Kasper, studerende

    Indtil da anede han ikke, at andre havde det på samme måde som ham, og han ville i dag ønske, at han langt tidligere var stødt på et tilbud som det, Red Barnet lancerer.

    - Det er noget, jeg selv kunne have brugt, da jeg var yngre og ikke helt vidste, hvad det var, jeg følte. Og jeg kan også bruge det nu.

    Han tager i øjeblikket tilløb til at komme i behandling for sine pædofile tanker. Det kræver en henvisning fra hans egen læge, og Kasper håber, at han en dag finder modet til at bede om den.

    - Jeg håber stadig, at jeg på en eller anden måde kan lægge det bag mig. Eller i hvert fald få det bedre med det. Det ville være dejligt.

  33. I går kl. 17:42

    Kronprinsessens 50-årsfødselsdag fejres med taffel på Rosenborg

    Når kronprinsesse Mary den 5. februar næste år fylder 50, så vil det på aftenen blive markeret med et gallataffel på Rosenborg Slot i Kongens Have i København. Det oplyser kongehuset.

    Dronningen er vært for taflet, hvor blandt andet den kongelige familie og repræsentanter for det officielle Danmark deltager.

    Det seneste taffel på Rosenborg blev afholdt i 2006 i forbindelse med slottets 400-års jubilæum.

  34. I går kl. 17:36

    Skud på Nørrebro: En person er dræbt af skud i ryggen

    Politiet er talstærkt til stede på Nørrebro. (Foto: Emma Toft)

    En person er blevet ramt af et skud på Nørrebro i København. Københavns Politi oplyser til flere medier, at vedkommende er blevet dræbt af skud i ryggen.

    - Vi kommer derud, hvor vi kan konstatere, at én person er ramt af skud i ryggen. Personen bliver kørt på hospitalet. Kort efter får vi at vide, at personen er afgået ved døden, siger vagtchef i Københavns Politi Martin Kajberg til TV 2 Lorry.

    Tidligere på eftermiddagen meldte politiet ud, at man var rykket ud med mange styrker til en anmeldelse om et muligt skyderi, og nu bekræfter man altså, at en person er skudt og dræbt.

    Ifølge politiet er det sket i et område omkring Nørrebrogade, hvor der nu også er spærret af. Anmeldelsen kom klokken 16.28, oplyser politiet til TV 2 Lorry.

    Artiklen er opdateret klokken 17.53 med nye oplysninger.

  35. I går kl. 17:30

    Kun syv sygeplejersker har sagt op i Region Nordjylland

    Kampagnen blandt sygeplejerskerne med opfordring til en kollektiv opsigelse har tilsyneladende ikke båret frugt i Nordjylland.

    Region Nordjylland har modtaget syv opsigelser fra sygeplejerske den 30. november.

    - Til sammenligning modtog vi den 30. november 2020 i alt otte opsigelser fra sygeplejersker, lyder det fra Region Nordjyllands pressekonsulent Mathias Mosskov.

    Opfordringen til protestopsigelser kom fra en Facebookgruppe med navnet '#Kollektivopsigelse - Vi siger fra!' med sygeplejersken Luca Pristed som administrator.

  36. I går kl. 17:12

    Alle skal testes ved indrejse til Norge

    Som en del af de nye coronarestriktioner, som den norske regering indfører for at bremse smitten med Omikron-varianten, bliver det nu obligatorisk for alle indrejsende at blive testet for corona.

    Hvis der er et testcenter ved grænsen, hvor man kommer ind i Norge, skal testen tages der.

    Ellers skal testen tages senest 24 timer efter ankomsten.

    Kravet gælder også for færdigvaccinerede samt personer, som allerede har været smittet med corona, fastslår den norske sundhedsminister, Ingvild Kjerkol.

    Alle indrejsende over 12 år skal bære mundbind på offentlige steder, hvor det ikke er muligt at holde afstand, indtil de har fået en negativ test.

    Det nye krav om test gælder fra midnat.

  37. I går kl. 16:56

    I morgen starter politiets jule-spirituskontroller

    Hvis din julefrokost ikke er blevet aflyst, er der en stor sandsynlighed for, at en fredag eller lørdag i de kommende uger står på netop julefrokost.

    Det gør de nemlig for rigtig mange. Derfor sætter politiet fra i morgen gang i de årlige jule-spirituskontroller i trafikken, som har fokus på lidt for glade julefrokostgæster, der har sat sig i bilen med for høj promille.

    Der vil især være fokus på fredage og lørdage i december, men også på søndage, hvor promillen stadig kan være høj fra om lørdagen, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse. Desuden vil der være ekstra kontroller 1. og 2. juledag.

    I julekontrollerne i 2020 - hvor mange julefrokoster var aflyst på grund af corona - blev 432 personer sigtet for spirituskørsel og 784 for at være påvirket af narkotika eller medicin under kørslen.

  38. I går kl. 16:36

    Nye restriktioner i Norge efter mistanke om stort Omikron-udbrud

    Den norske regering skruer nu op for coronarestriktionerne for at forsinke udbredelsen af Omikron-varianten. Det har den norske statsminister Jonas Gahr Støre (Arbeiderpartiet) netop fortalt ved et pressemøde.

    Udmeldingen kommer, efter at man har konstateret, at mellem 50 og 60 mennesker er blevet smittet med corona i forbindelse med en julefrokost i Oslo, og man har fastslået, at en af dem er smittet med Omikron-varianten. Selvom det endnu ikke er fastslået, antager man, at de andre også er blevet smittet med den nye variant.

    Der bliver både regionale stramninger, som omfatter brug af mundbind, i Oslo og de omkringliggende kommuner, samt nationale tiltag og nye indrejserestriktioner. Derudover opfordrer regeringen til, at alle tager imod tilbuddet om booster-vaccinen.

  39. I går kl. 16:31

    Snevejret forhindrer svin i at nå frem: Danish Crown forventer 10.000 færre slagtninger i dag

    Snevejret i Nordjylland har også haft betydning for Danish Crown, som i dag forventer at slagte tusindvis færre svin end planlagt.

    - Vi er faktisk rimelig hårdt ramt af snevejret. Når vi går ud af dagen, vil vi have tabt omkring 10.000 slagtninger. Det svarer til 15-20 procent af det, vi slagter over hele Danmark på en dag, fortæller pressechef for Danish Crown Jens Hansen.

    Det er Danish Crowns jyske slagterier i Horsens, Herning og Sæby, som er ramt.

    Slagteriet i Sæby skulle have stået for cirka halvdelen af de 10.000 slagtninger.

    - Vi har sendt en del medarbejdere hjem i Sæby – det vil sige flere hundrede, siger Jens Hansen.

  40. I går kl. 15:58

    Tyskland strammer coronaskruen: Uvaccinerede udelukkes fra blandt andet butikker og barer

    Tyskland skruer nu bissen på og udelukker landets uvaccinerede borgere fra en lang række aktiviteter.

    Fremover vil kun tyskere, der er vaccinerede eller raskmeldt efter coronasmitte, få adgang til en række butikker og kultur- og fritidsbegivenheder.

    Det oplyser den afgående forbundskansler, Angela Merkel, her til eftermiddag efter et møde med ministre fra de tyske delstater, skriver Reuters.

    Dermed indfører hele landet den kurs, som en række tyske delstater i forvejen havde taget hul på, mens det tyske parlament, Forbundsdagen, skal stemme om en generel vaccinepligt for alle voksne tyskere, der ville gælde fra februar eller marts.

    De tyske smittetal er eksploderet i den seneste tid, og flere delstater har allerede været nødt til at flytte patienter til andre dele af landet på grund af overfyldte hospitaler. (© Ourworldindata.org)

    - Situationen i vores land er alvorlig, lød det fra Merkel ved dagens pressemøde, hvor hun kaldte stramningen "en solidaritetshandling", beretter Reuters.

    I øjeblikket er lidt over 68 procent af tyskerne færdigvaccinerede, hvilket er et stykke under regeringens minimumskrav om 75 procent.

  41. I går kl. 15:52

    Nye EU-sanktioner mod Belarus er på plads

    For godt to uger siden blev EU-landene enige om at indføre nye sanktioner mod Belarus - tidligere kendt som Hviderusland - som reaktion på den voldsomme migrantkrise, der i den seneste tid har udspillet sig langs grænsen mellem Polen og Belarus.

    Nu er de nye sanktioner blevet forhandlet endeligt på plads og godkendt, og det glæder udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

    - Det er helt afgørende for os, at vi står sammen og ikke accepterer, at sårbare og uskyldige personer bliver brugt som gidsler i det kyniske magtspil, som Lukasjenko (landets præsident, red.) og hans regime står for, siger ministeren til Ritzau.

    Det er femte gang på blot et år, at EU-landene indfører sanktioner mod Belarus, og ifølge udenrigsministeren er sanktionerne denne gang rettet mod omkring 30 enkeltpersoner og virksomheder eller organisationer, der har medvirket til den politiske krise ved EU's ydre grænse.

    Sanktionerne træder i kraft i det øjeblik, at listen bliver offentliggjort.

  42. I går kl. 15:36

    WHO: Tidligere smittede er ikke beskyttet mod Omikron-varianten

    En overstået corona-infektion er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ikke tilstrækkeligt til, at man er immun overfor at blive smittet med den nye Omikron-variant.

    - Vi mener, at en tidligere infektion ikke beskytter mod Omikron, siger den sydafrikanske professor i mikrobiologi Anne von Gottberg fra Sydafrikas Nationale Institut for Smitsomme Sygdomme (NICD) ved et pressemøde hos WHO's regionale Afrika-kontor ifølge The Guardian og Der Spiegel.

    Det er et område, som stadig bliver udforsket, så der er tale om en foreløbig observation. Det ser dog ud til, at hvis man har været smittet tidligere med andre varianter, får man ikke lige så slemme symptomer, hvis man får Omikron-varianten.

  43. I går kl. 15:30

    LÆS SVARENE om håndboldkvindernes første VM-kamp: 'Danmark skal vinde - stort!'

    Danmarks kvindelandshold i håndbold spiller testkamp mod Ukraine i Sparekassen Thy Arena, Nykøbing Mors, lørdag den 27. november 2021. Glade ansigter på den danske bænk.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup)
  44. I går kl. 14:54

    ECDC: Omikron kommer til at dominere i løbet af få måneder

    EU's sundhedsagentur, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), forudser, at Omikron-varianten inden for få måneder vil være den dominerende corona-variant i Europa.

    - Matematiske modeller, som ECDC har udarbejdet, indikerer, at Omikron i løbet af få måneder vil være i skyld i mere end halvdelen af alle SARS-CoV-2 infektioner i EU/EEA (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som også inkluderer Island, Liechtenstein og Norge, red.), lyder forudsigelsen fra ECDC i et offentliggjort notat om truslen fra den nye variant.

    Der tages dog forbehold for, at den nuværende viden om den nye variant er meget usikker, men de foreløbige data fra Sydafrika tyder på, at Omikron bliver spredt væsentlig hurtigere end delta-varianten.

  45. I går kl. 14:53

    Betjente straffes for at filme og posere med død mand

    To betjente på 35 år og 36 år er blevet idømt fængselsstraffe for at have misbrugt deres stillinger som politibetjente, da de blandt andet filmede en død mand.

    Det skriver Ritzau, som har fået det oplyst fra sagens anklager, Jette Malmberg.

    Den 36-årige er blevet straffet med tre måneders ubetinget fængsel, men den 35-årige har fået en betinget fængselsstraf på 20 dage.

    De har begge anket dommen til landsretten, hvor de vil frifindes.

    Her tog den ene betjent sin mobiltelefon og begyndte på Snapchat at filme sin kollega, som poserede grinende og lavede fremstrakte arme ved siden af den afdødes hoved, som var smurt ind i størknet blod.

    Ifølge Ritzau blev den 36-årige er også blevet kendt skyldig i flere andre forhold. Han skulle have filmet en nøgen mand, der sad i håndjern på bagsædet af en patruljevogn.

  46. I går kl. 15:18

    Silas var bæltefikseret i 25 timer: Nu har han indgået forlig med staten

    23-årige Silas Dam var bæltefikseret i mere end 25 timer. Nu har han indgået forlig med den danske stat. (Foto: Rie Lund © DR)

    Det er tidlig morgen, da Silas Dam under en indlæggelse pludselig bliver vækket.

    Aftenen forinden har han sendt en sms med skældsord til sin kontaktperson. Derfor får han konfiskeret sin mobil og computer. Silas Dam reagerer voldsomt. Han hyperventilerer og vælter en stol, efter at personalet har forladt værelset. Personalet reagerer ved at fiksere ham med bælte-, hånd- og fodremme.

    Han falder til ro efter halvanden time. Alligevel bliver han først sluppet fri af bæltet, da han har været fastspændt i 25 timer og 35 minutter.

    Sådan beskriver 23-årige Silas Dam selv den bæltefiksering, han blev udsat for på den lukkede psykiatriske afdeling i Glostrup i 2018. Det bekræfter hans advokat, Tobias Stadarfeld Jensen.

    Han har tilbragt næsten tre år af sit liv på en psykiatrisk afdeling og har oplevet lidt af hvert. Alligevel er der ingen tvivl om, at det er netop den oplevelse, han har sværest ved at slippe.

    - Bæltefikseringen på over 25 timer er uden tvivl den værste episode, jeg har været udsat for. Det giver mig stadig kvalme at tænke på. Udover at jeg var fastspændt, bange og alene, så var episoden også ekstremt ydmygende, siger han.

    Og nu medgiver den danske stat via Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at bæltefikseringen var problematisk. En afgørelse, som Silas Dam har håbet på i flere år.

    - Det er en sejr for alle psykiatriske patienter. For min sag vil jo forhåbentlig bane vejen for en bedre psykiatri, siger han.

    Silas Dam har nu indgået et forlig med den danske stat. Dermed kan han se frem til en erstatning på 90.000 kroner.

    Men, hvad der er endnu vigtigere for ham, så forpligter regeringen sig til at stille et lovforslag om, at der i fremtiden skal skrives notat minimum en gang i timen, når en patient er bæltefikseret.

    Silas Dam ville ikke indgå i et forlig, medmindre lovforslaget blev en del af det, da der ifølge ham ikke er noget beløb, der kan rette op på de ting, som han har været udsat for.

    Og lovforslaget kan få stor betydning for andre psykiatriske patienter. Det vurderer advokat Tobias Stadarfeld Jensen, der har ført sagen ved menneskerettighedsdomstolen.

    - Det betyder konkret, at personalet under en bæltefiksering skal dokumentere hyppigere end hidtil, hvordan vedkommende har det og opfører sig. Sådan så man mellem hver halve eller hele time kan sige noget om patientens tilstand, siger han.

    Silas Dam er ikke i tvivl om, at det kunne have gjort en forskel i hans egen sag.

    - Hvis den faste vagt havde haft notatpligt, havde det fremgået sort på hvidt, at jeg hurtigt faldt til ro, var venlig og opførte mig, som man skal. I så fald havde jeg formentlig vundet denne her sag noget før, og det havde ikke være nødvendigt med denne tre år lange kamp for retfærdighed, siger han.

    Se Silas Dams reaktion, da han får at vide, at staten gennem EU's menneskerettighedsdomstol giver ham medhold.

    Med til Silas Dams historie hører, at han er autist. Men ifølge ham var det psykiatriske personales viden om autisme mangelfuld.

    Han mener selv, at personalet på den lukkede afdeling tolkede hans frustration forud for bæltefikseringen som en psykose, selvom det ikke var det.

    - Hvis personalet havde haft mere kendskab til autisme, så er det meget muligt, at jeg slet ikke havde været bæltefikseret. For så havde de vidst, hvordan man skal håndtere en autistisk nedsmeltning, siger han.

    Derfor vil regeringen nu - som en del af forliget - også gå sammen med Sundhedsstyrelsen for at se på, om der er behov for at styrke de ansatte i psykiatriens viden om netop autisme.

    Hos Landsforeningen Autisme er man også meget tilfreds med forliget.

    - Det betyder meget for fremtiden, at man får sat fokus på, at man er nødt til at vide mere autisme i psykiatrien, siger Kathe Johansen, formand for Landsforeningen Autisme.

    Hun efterlyser blandt andet en autismespecialeplan i psykiatrien og forliget kan få stor betydning for andre med autisme i psykiatrien, mener Kathe Johansen.

    - Hvis man bliver mødt med forståelse og får den rette hjælp, så bliver man sandsynligvis hurtigere rask til at komme ud og være i sin hverdag igen.

    I dag har Silas Dam det bedre, men den langvarige bæltefiksering har sat dybe spor i ham.

    - Det er helt klart noget, som har efterladt et permanent spor i min psyke. Jeg lider af panikanfald, jeg er bange for andre mennesker og jeg græder meget, siger han.

    Derfor er det en stor forløsning, at hans sag måske kan hjælpe andre patienter i fremtiden.

    - Det er helt klart en sejr. Det giver mig håb om, at vi så småt er på vej mod at skabe et bedre system i psykiatrien, siger han.

    Fra den anden side af bordet anerkender Sundhedsminister Magnus Heuinicke (S), at det var forkert behandling, som Silas Dam fik. Han skriver blandt andet i et skriftligt svar til DR, at sagen "med stor sandsynlighed vil føre til en ny dom. Derfor er der heller ikke grund til at kæmpe en langvarig kamp ved domstolen."

    Samtidig skriver han også, at han ser frem til at møde Silas Dam og høre om de udfordringer, som autister møder i psykiatrien.

    - Sagen understreger desuden behovet for at udbrede kendskabet til gældende ret, så ingen af vores sundhedspersoner er i tvivl om, hvad der gælder, når det handler om noget så indgribende som brugen af tvang, skriver ministeren til DR.

  47. I går kl. 14:05

    4.680 nye coronatilfælde det seneste døgn

    4.680 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn.

    Det er det næsthøjeste antal registrerede tilfælde på et døgn hidtil. I går var tallet 5.120, og det var det højeste registrerede nye tilfælde på et døgn herhjemme.

    Samtidig er der nu i alt fundet 14 tilfælde af Omikron-varianten. 11 af de 14 har forbindelse til rejseaktiviteter

    Der er nu 427 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er 12 færre end i går. Af de indlagte er 57 på intensivafdeling, og 35 af dem får hjælp af en respirator.

    Tre personer er døde med corona det seneste døgn.

    Dagens smittetal er baseret på 189.695 PCR-test. Det svarer til, at 2,47 procent af de testede været smittet med covid-19.

  48. I går kl. 13:59

    Nu sættes Hæren ind: Smitteopsporingen måtte opgive kontakten i hver fjerde sag

    Lige nu er det omkring 80 procent af sagerne for coronaopsporingen som afsluttes inden for 24 timer. I september var det 93 procent. Foto af Birgitte Drewes.

    15, 16 eller 17 opkald, og borgeren tager stadig ikke telefonen.

    Det er i mange tilfælde hverdagen for Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er dem, der står for corona-smitteopsporing.

    Den seneste uge er der sket en markant stigning i andel af sager, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed aldrig kommer i mundtlig dialog med borgere, som de burde.

    Derfor har man nu bedt Forsvaret om hjælp.

    I denne uge er andelen af coronasager, hvor man ikke har fået fat i borgeren, steget fra 10 til 25 procent. Det vil sige, at Styrelsen for Patientsikkerhed for eksempel tirsdag afsluttede over 1.000 sager uden nogensinde at tale med den borger, de ønsker at få fat på.

    I oktober og september lå andelen på cirka tre procent.

    I afslutter ret mange af jeres sager uden mundtlig dialog. Hvad skyldes det?

    - Vi ringer rigtig mange gange til folk - også over flere dage. Men når vi har så travlt, som vi har, så prioriterer vi opkald nummer 1, 2 og 3 frem for opkald 13, 14 og 15. For vi kan se, at hvis folk ikke tager telefonen ved de første tre kald, så er sansynligheden for, at de tager den ved opkald 15, 16 og 17 bare lavere, siger vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed Birgitte Drewes.

    Personale fra Hæren vil fra i dag blive oplært i at hjælpe med coronaopsporingen.

    Vi er i gang med at skaffe flere ressourcer, og i dag får vi bistand fra Forsvaret
    Birgitte Drewes, vicedirektør, Styrelsen for Patientsikkerhed

    - Vi er i gang med at skaffe flere ressourcer, og i dag får vi bistand fra Forsvaret til at komme ind og hjælpe os med testhenvisningerne. Fordi der kan vi hurtigt skalere vores kapacitet ved at oplære dem. Så mange som muligt, så hurtigt som muligt, siger Birgitte Drewes.

    En testhenvisning skal finde sted, hvis du er nær kontakt til en smittet. Så vil coronaopsporingen - og fremover også Hæren - henvise dig til en PCR-test uden om det normale bestillingssystem på coronaprover.dk.

    Det er ikke specificeret, hvilken del af Hæren der skal bistå smitteopsporingen.

    Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at de har anmodet om hjælp fra 80 medarbejdere fra Hæren.

    Der er lige nu 1.200 personer, som sidder klar ved telefonerne for at hjælpe borgerne, hvis corona-uheldet er ude. Men til trods for det, så beskriver vicedirektøren deres hverdag som meget travl.

    Lige nu oplever vi meget meget stor travlhed, fordi vi har et stigende smittetal (...) Og så har vi fået omikron oven i hatten.
    Birgitte Drewes, vicedirektør, Styrelsen for Patientsikkerhed

    - Lige nu oplever vi meget meget stor travlhed, fordi vi har et stigende smittetal. Og vi kan se, at der er pres på testkapaciteten i regionerne, så mange ringer til os for at få en henvisning til en PCR-test.

    - Og så har vi fået omikron-varianten oven i hatten, siger Birgitte Drewes.

    I går var antallet af smittede inden for et døgn det højest registrerede, siden pandemien ramte Danmark. Helt præcis var det 5.120 smittede borgere.

    Nu har smitteopsporingen derfra bedt om hjælp til opsporingsarbejdet.

    Tid er en afgørende faktor, når det gælder om at bryde smittekæder med covid-19.

    Derfor er ambitionen fra Styrelsen for Patientsikkerhed også høj, når det gælder om at opspore smittekæder. Og sagerne med smitteopsporing skal helst startes og afsluttes inden for 24 timer.

    - I den ideele verden skal procenten være 100. Men det kræver, at 100 procent tager telefonen, og det kan vi se, at folk ikke gør, siger Birgitte Drewes.

    I september blev 92 procent af alle sager vedrørende smitteopsporing afsluttet inden for 24 timer.

    Det tal krøb sig ned på 90 procent i oktober.

    Men i de seneste tre uger har det tal været omkring 80 procent - det vil sige, at hver femte sag tager mere end et døgn at opklare.

    - Konsekvensen er, at der er smittede, vi ikke taler lige så hurtigt med som for en måned siden.

    De kan derved uforvarende komme til at smitte flere mennesker.

    DR Nyheder har kontaktet Forsvarskommandoen for at få et interview med Hæren. Det har ikke været muligt inden den artikels udkomme.

  49. I går kl. 13:55

    Nationalbanken er uenig med regeringen: Der er fortsat brug for indgreb på boligmarkedet

    En stigende andel af realkreditinstitutternes nye lån går til højt gældsatte boligejere, især i Storkøbenhavn og Aarhus, viser ny analyse fra Nationalbanken. (Foto: Grafik Morten Fogde Christensen)

    I September besluttede regeringen at lade boligmarkedet være i fred, selvom Det Systemiske Risikoråd og Nationalbanken anbefalede indgreb ovenpå lang tids prisstigninger.

    Der var tegn på stabilisering, og der ville komme mere ro på boligmarkedet fremover, lød grunden.

    Men Nationalbanken er uenig.

    Det giver stadigvæk mening at skærpe afdragskravene og reducere skatteværdien af rentefradraget for at øge robustheden, skriver Nationalbanken i en ny analyse torsdag morgen.

    - Der er fortsat brug for at reducere sårbarheden på boligmarkedet. Det skyldes, at boligejere med høj gæld i forhold til deres boligs værdi kan komme i problemer, hvis boligpriserne falder. Det kan også ramme samfundet og den finansielle sektor. Derfor mener vi stadig, at adgangen til afdragsfrihed bør begrænses, siger Peter Storgaard, der er chef for Finansiel Stabilitet i Nationalbanken.

    Det fortsatte behov for indgreb på boligmarkedet skyldes især to ting, ifølge Nationalbanken.

    For det første går en stigende andel af realkreditinstitutternes nye lån til højt gældsatte boligejere.

    Det er især i landets to største byer, København og Aarhus, at det er tilfældet, og halvdelen af lånene til de højt gældsatte lånere er afdragsfrie.

    Det gør køberne mere sårbare over for senere prisfald på boligen, og det bekymrer Nationalbanken.

    - Vi så ved finanskrisen, hvor hårdt den enkelte boligejer, den finansielle sektor og samfundet som helhed kan blive ramt af prisfald på boligmarkedet. Vi mener, at det vil være rettidig omhu at sikre, at sårbarheden ikke bliver for stor, siger Peter Storgaard.

    Hvor udsatte er bankerne egentlig nu?

    - De store banker, vi ser på i vores analyser, er generelt i god form med tilstrækkelig kapital og en god likviditetssituation. Samtidig tager de dog større risici i deres boligudlån, og de største institutter har stigende omkostninger.

    For det andet er andelen af nye, afdragsfrie lån steget i hele landet, og udgør nu over halvdelen af de nye lån, der bliver givet til boligejere.

    Væksten i afdragsfrie lån er især udbredt blandt boligejere, der omlægger deres lån.

    Samtidig har Nationalbanken stresstestet de danske kreditinstitutter.

    Og ifølge testen er der flere af de store danske kreditinstitutter, der bør overveje, om deres kapitalmålsætninger er tiltrækkelige i fremtiden.

    - Bankernes kapitalmålsætninger bør være høje nok til, at de kan modstå en hård recession i økonomien. Der er flere af de største banker, som ville komme i problemer i vores stresstest, hvis de havde kapital svarende til deres kapitalmålsætning. Derfor synes vi, at de skal overveje, om deres målsætning er tilstrækkelig høj, siger Peter Storgaard.

  50. I går kl. 13:55

    Sms fra Barbara Bertelsen under møde: "Efter det her er der ingen efterspørgsel efter dansk mink"

    Under mødet i regeringens koordinationsudvalg 3. november fik Per Okkels, der var departementschef i Sundhedsministeriet, en sms fra Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen.

    Klokken 22.16 tikker den ind.

    - Det VAR en værdifuld stamme....efter det her er sgu ingen efterspørgsel efter dansk mink.... lige så lidt som efter kinesisk flagermus, skriver Bertelsen til Okkels.

    Den tidligere departementschef i Sundhedsministeriet blev i dag spurgt i Minkkommissionen om, hvad der menes med beskeden.

    - Det er en efterrationalisering, men jeg tror, Mogens Jensen siger (på mødet, red.), at mink i Danmark udgør en værdifuld stamme. Men jeg kan ikke genkalde det én til én, siger Okkels.

    Beslutningen om at aflive alle mink var blevet truffet få minutter før, at Bertelsen sendte sms'en.

  51. I går kl. 13:50

    I Sydafrika står Omikron for 74 procent af smittetilfældene

    En sydafrikaner får foretaget en PCR-test ved et prøvested i Johannesburg, Sydafrika, den 30. november. (Foto: EMMANUEL CROSET © Ritzau Scanpix)

    For en måned siden, var der ingen, der endnu havde hørt om Omikron.

    Men virusvarianten havde allerede gjort sit indtog, i hvert fald i Sydafrika, hvor man i sidste uge officielt identificerede den nye variant af coronavirusset.

    Ifølge det sydafrikanske Nationale Institut for Smitsomme Sygdomme, NICD, var hele 74 procent af de positive tests, der blev taget i Sydafrika i løbet af november, af varianten Omikron.

    Og der er ikke bare flere Omikron-tilfælde i det sydafrikanske land. Faktisk har man i den seneste tid set en kraftig stigning i antallet af smittede i syv ud af landets ni provinser.

    Onsdag registrerede landet lidt over 8.500 smittetilfælde. Tirsdag var tallet 4.300, og for en uge siden knap 1.300.

    Smitten er steget eksponentielt i løbet af de seneste to uger, og landet står nu i begyndelsen af sin fjerde bølge, oplyser NICD.

    - Graden af stigningen er bekymrende, siger Dr. Michelle Groome fra NICD til The Guardian.

    Det første tilfælde af Omikron blev fundet i en test taget den 8. november i Guateng, Sydafrikas mest folkerige provins, som blandt andet huser hovedstaden, Johannesburg.

    Den blev internationalt kendt, efter Sydafrika onsdag i sidste uge meddelte til Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at man havde identificieret en ny variant. Fredag fik den navnet Omikron af WHO, der samtidig stemplede den som "bekymrende".

    Det er svært at se anden forklaring, når den er gået fra stort set ikke at fylde noget for fem uger siden i specifikke geografiske områder til nu at være dominerende.
    Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet

    Der er rigtigt meget, man stadig ikke ved om virusvarianten, men meget kan tyde på, at den er mere smitsom og i stand til at klare sig i konkurrence med tidligere varianter af coronavirusset.

    - Det er svært at se en anden forklaring, når den er gået fra stort set ikke at fylde noget for fem uger siden i specifikke geografiske områder til nu at være dominerende, fortæller Flemming Konradsen, som er professor i global sundhed på Københavns Universitet.

    - Den lader til at være mere smitsom og i stand til at udkonkurrere de andre varianter. Men det siger ikke noget om alvoren af sygdomsforløbet, hvordan den rammer de forskellige aldersgrupper, eller om den er mere eller mindre følsom overfor vaccinen, siger han.

    I Sydafrika har man kun registreret en mindre stigning i antallet af indlæggelser og endnu ingen stigning i antallet af dødsfald som følge af den seneste stigning og Omikron-variantens ankomst.

    Alligevel er Sydafrikas bekymring på sin plads, mener Flemming Konradsen. Der skal nemlig planlægges efter det værst tænkelige scenarie – også selvom man endnu ikke ved, hvordan Omikrons sygdomsforløb ser ud.

    - Man ved godt, at hvis man går fra at have 1.000 tilfælde om dagen til at have 3.000, og den har et sygdomsforløb, der minder om de tidligere varianter, så vil det udløse et pres på sundhedsvæsnet, siger han.

    Hvis det derimod viser sig, at Omikron er mindre sygdomsfremkaldende og har et mildere klinisk forløb, så vil det ifølge professoren tage noget af trykket, fordi patienter med den her variant ikke har samme behov for at blive tilset af en læge eller blive indlagt.

    - Men som udgangspunkt må man planlægge efter, at den måske har den samme indlæggelsesprocent og det samme sygelighedsmønster, for ellers bliver man taget med bukserne nede, siger Flemming Konradsen.

    Indbyggere i Soweto i Sydafrika går forbi et vægmaleri af en maskeklædt kvinde. Landets befolkning har siden pandemiens start haft høje smitte- og dødstal helt inde på livet, fortæller DR's Afrika-korrespondent. (Foto: KIM LUDBROOK © Ritzau Scanpix)

    Langt størstedelen af dem, der i dag er indlagt, er ifølge Det Nationale Institut for Smitsomme Sygdomme ikke vaccinerede.

    Og rent faktisk er langt størstedelen af landets befolkning i den gruppe. Der er nemlig stor vaccineskepsis i Sydafrika, fortæller DR's korrespondent i Afrika, Søren Bendixen.

    - Man er meget skeptisk, og der er kun omkring 25 procent af befolkningen, der er færdigvaccineret, siger han.

    - Der florerer konspiraionsteorier om, at vaccinen ikke virker, eller at man dør efter et par år. Og så har man generelt i befolkningen en stor skepsis omkring corona-håndteringen, fordi penge, der skulle været gået til corona-projekter, er forsvundet i korruption.

    I Sydafrika er der ingen vaccinemangel - men det er til gengæld svært at få befolkningen til at tage imod stikket. Landets præsident har derfor endnu en gang opfordret sydafrikanerne til at lade sig vaccinere. (Foto: SIPHIWE SIBEKO © Ritzau Scanpix)

    Selvom Sydafrika nu står over for den fjerde smittebølge siden pandemiens start, er fremkomsten af denne nye variant ikke det, der vækker mest bekymring i landet lige nu, fortæller Søren Bendixen.

    - Selvfølgelig er der opmærksomhed og bekymring omkring det. Men det, som befolkningen og regeringen har beskæftiget sig mest med, er, at Sydafrika er blevet ekskluderet fra det gode selskab, siger han.

    Nu, hvor varianten også er fundet andre steder, stiller man spørgsmålstegn ved, hvorfor Sydafrika skal straffes, bare fordi man opdagede den?
    Søren Bendixen, DR's korrespondent i Afrika

    I dagene efter Sydafrikas identifikation af den nye variant valgte store dele af den vestlige verden nemlig at stoppe al flytrafik til og fra landet. Også Danmark valgte i weekenden at indføre rejserestriktioner over for 10 sydafrikanske lande - noget, som har vakt stor vrede i det sydafrikanske land.

    - Nu, hvor varianten også er fundet andre steder, sætter man spørgsmålstegn ved, hvorfor Sydafrika skal straffes, bare fordi man opdagede den? Man er ekstremt oprevet over, at man har gjort det på den her måde, fordi økonomien i forvejen var banket i bund, og Sydafrika stod over for en forestående turistsæson.

    Siden Omikron blev opdaget er den registreret i 24 lande rundt om på kloden, heriblandt Danmark.

Mere fra dr.dk