Nyheder

BILLEDSERIE: Aarhusianske studerende dyster om Det Gyldne Bækken

  • BILLEDSERIE: Aarhusianske studerende dyster om Det Gyldne Bækken
    • (© Scanpix)
    • (© Scanpix)
    • (© Scanpix)
    • (© Scanpix)
    • (© Scanpix)
    • (© Scanpix)
    • (© Scanpix)
    • (© Scanpix)
    • (© Scanpix)
    • (© Scanpix)
    • (© Scanpix)
    1 / 11

    I dag blev den årlige konkurrence mellem studieretningerne på Aarhus Universitet afholdt. Konkurrencen kaldes 'Kapsejladsen'.

    Arrangørerne af konkurrencen estimerer, at der i 2011 var mellem 20.000 og 25.000 besøgende, og at tallet er stigende. Kapsejladsen afholdes én gang om året ultimo april eller primo maj i Universitetsparken i Aarhus.

    På Kapsejladsens Facebook-side kan man læse følgende beskrivelse af konkurrencen:

    - Selve Kapsejladsen handler i bund og grund om, at repræsentanter fra 12 udvalgte festforeninger fra forskellige studieretninger på universitetet dyster i en ølstafet. Man skal ro over søen, bunde en øl, snurre 10 gange rundt om flasken og ro tilbage igen. Vinderne får overdraget 'Det Gyldne Bækken', som bevis på deres overlegenhed.

    Se her et lille udvalg af billederne fra dagens udskejelser i Aarhus.

    Seneste Nyt

  • Sir David Attenborough taler ved G7-topmøde: De vigtigste beslutninger i menneskets historie

    Den 95-årige verdensberømte naturforsker og -formidler Sir David Attenborough skal levere en peptalk, når lederne af de store nationer i G7-fællesskabet i dag mødes for at drøfte klimaforandringer.

    Forud for mødet i Cornwall i England kommer han ifølge BBC med en klar advarsel.

    (ARKIV). På billedet taler Sir David Attenborough ved World Economic Forum i Schweiz i 2019. (Foto: Arnd Wiegmann © Ritzau Scanpix)

    - Vores klima er under kraftig opvarmning. Det er der ingen tvivl om. Vores samfund og nationer er ulige, og det er simpelt hen sørgeligt at se.

    - Men spørgsmålet, som videnskaben tvinger os til at addressere specifikt i 2021, er, om vi på grund af disse forbundne fakta er på tærsklen til at destabilisere hele planeten.

    - Hvis det er tilfældet, så er de beslutninger, vi træffer i dette årti, især de beslutninger, som verdens økonomisk mest fremmelige lande træffer, de vigtigste i menneskehedens historie.

  • Christian Eriksen rydder forsider i Storbritannien

    The Sunday Telegraph, som er en af de absolut største aviser i Storbritannien, har billeder fra Parken på forsiden.

    På forsiden af en anden britisk avis, The Sunday Mirror, står der i versaler: 'Miraklet på banen' sammen med et billede af den tidligere Premier League-stjerne.

    I Storbritannien, hvor Christian Eriksen spillede for den engelske klub Tottenham, følger de også tæt med, fortæller DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen.

    Men det er ikke kun medierne, som fulgte gårsdagens begivenheder.

    Spillerne på det engelske landshold aflyste en pressekonference forud for deres første EM-kamp mod Kroatien, da de var påvirket af nyheden.

    - Der sad spillere i bussen på vej ind til Wembley og fulgte kampen på deres smartphone, og var så dybt berørt af, hvad der skete med Christian Eriksen, at de ikke kunne gennemføre en pressekonference.

  • Kina reagerer på G7-plan: Små klubber af lande styrer ikke længere verden

    Det vækker mindelser om en svunden tid, når G7-landene træffer afgørelser på vegne af resten af kloden, lyder det nu fra Kina.

    Beskeden fra Beijing er rettet mod Cornwall i England, hvor de store industrilande USA, Canada, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien i weekenden er samlet.

    - Dagene hvor globale beslutninger blev dikteret af en lille gruppe lande er for længst væk, udtaler en talsmand for den kinesiske ambassade i London ifølge Reuters.

    G7-landene meldte i går ud, at man var blevet enige om en ny global plan, der skal hjælpe fattige lande med at bygge infrastruktur - et modtræk til Kinas otte år gamle silkevejsinitiativ, der omfatter store udviklings- og investeringsprojekter fra Asien til Europa.

    Til dette siger den kinesiske ambassade i London:

    - Vi er overbevist om, at lande, store eller små, stærke eller svage, rige eller fattige, er lige, og at globale vilkår bør blive håndteret efter drøftelser mellem alle lande i fællesskab.

  • Claus sad i Parken og oplevede Eriksens kollaps: 'Vi skal huske på, at livet er vigtigere end fodbold'

    Han satte sig på trappen på tribunen, tændte en cigaret og lukkede øjnene.

    - Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud.

    Tidligere formand for de danske roligans, Claus Amondsen, var en af de knap 16.000, der sad i Parken i går og oplevede Christian Eriksens kollaps.

    - Jeg tror faktisk på, at størsteparten ikke vil have noget imod, at Danmark havde forladt banen og sagt, ' vi er taberdømt eller uafgjort', fortæller en påvirket Amondsen, der også er en del af DBU's fanråd.

    - Vi skal huske på, at livet er vigtigere end fodbold.

    Eriksen er indlagt på Rigshospitalet, og det meldes, at han er vågen og stabil.

    Her er et uddrag af interviewet med Claus Amodsen fra TV Avisen klokken 08.

  • BBC siger undskyld for tv-billeder efter Christian Eriksens kollaps

    Det britiske mediehus BBC erkender, at det var en fejl at fortsætte transmissionen fra Parken i København, da Christian Eriksen kollapsede under EM-kampen i aftes.

    BBC blev efterfølgende udsat for hård kritik på sociale medier for at have den livreddende behandling af Christian Eriksen i billedet og for at vise billeder af hans grædende kæreste Sabrina Kvist Jensen.

    - Vi undskylder overfor enhver, der blev ked af de billeder, vi viste, udtaler en talsperson for BBC.

    Viaplay viste de samme billeder som BBC, der var baseret på det såkaldte worldfeed fra Uefa (den europæiske fodboldorganisation, red.).

    Kim Mikkelsen, sportschef i Nent Group, der står bag Viaplay, skriver i et indlæg på Twitter, at Uefa i nogle situationer gik for tæt på, og at Viaplay gerne ville have undgået at vise disse billeder.

  • Mindst 11 dræbt og 37 såret efter gaseksplosion i Kina

    Den voldsomme gaseksplosion, der søndag morgen lokal tid ramte et boligområde i det centrale Kina, har kostet mindst 11 livet, mens yderligere 37 er såret.

    Det oplyser den statslige kinesiske tv-station CCTV.

    Der er angiveligt tale om et gasrør, der eksploderede omkring klokken 6.30 lokal tid i Zhangwan-distriktet i byen Shiyan, der ligger i Hubei-provinsen.

    Eksplosionen medførte, at en række bygninger i kollapsede, hvorefter der var meldinger om, at mange var fanget i ruinerne.

    Årsagerne til ulykken er ved at blive undersøgt.

  • Luftfarten venter ikke normale tilstande før 2023

    Corona-pandemien tog al luften ud af vingerne så at sige.

    Flyselskaberne har været hårdt ramt, og ikke før 2023 ventes aktiviteten at være oppe på samme niveau som før pandemien.

    Det er prognosen fra International Air Transport Association (Iata), som er luftfartsselskabernes organisation, ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Efter 2023 er forventningerne til flytrafikken trods klimabekymringer imidlertid skyhøje, og i 2039 ventes 8,5 milliarder passagerer at rejse med fly verden over, hvilket er næsten en fordobling i forhold til de 4,5 milliarder passagerer, der var i 2019.

  • Danmarks genforening: For over 100 år siden blev Sønderjylland igen en del af Danmark

    Fejringen skulle egentlig have fundet sted sidste år, men det satte corona-pandemien en stopper for - som med alle andre større begivenheder.

    Det betyder dog, at vi i år i stedet kan fejre, at det er over 100 år siden, at kong Christian X på en hvid hest red over den gamle grænse syd for Kolding og genforenede Sønderjylland med resten af Danmark.

    Dronning Margrethe, Kronprins Frederik, Prins Christian, Den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier og Statsminister Mette Frederiksen (S) er alle med til den store fejring.

    Vi sender direkte fra de mange fester rundt i Sønderjylland på DR1 fra klokken 08:30-14:30.

  • Prins William: Vi tænker alle på Christian Eriksen og hans familie

    Briternes prins William er en af de mange, der blev berørt af de chokerende scener, da Christian Eriksen i aftes kollapsede under EM-kampen i København mellem Danmark og Finland.

    På sin og hertuginde Kates Twitter-konto sendte prins William sent i aftes en hilsen efter at have fået den gode nyhed om Christian Eriksens stabile tilstand på Rigshospitalet.

    - Opmuntrende nyheder om Christian Eriksen, vi tænker alle på ham og hans familie. Godt gået af sundhedsteamet og Anthony Taylor (dommer, red.) med deres rolige og snarrådige indsats, skriver prins William.

  • Krisepsykologs bedste råd til danskerne efter Eriksens kollaps: 'Tal med nogen'

    De frygtelige scener unde EM-kampen mellem Danmark og Finland i aftes, hvor landsholdets Christian Eriksen kollapsede, påvirker alle, der var vidner til dem.

    Man kan opleve at svinge ind i følelser som vrede, at være meget ked af det, eller at blive urolig og bange, forklarer Aurora Veber, der er klinisk psykolog med speciale i krise, stress og traumer til DR Nyheder.

    Hendes bedste råd er, at man ikke holder sine følelser for sig selv:

    - Brug dem, du holder af og er tæt på, til at tale med om det, du har oplevet.

    - Fortæl dem, at "nu bliver jeg faktisk lidt kort for hovedet", og det virker måske mærkeligt, men jeg tror det handler om, at jeg har set det her, siger hun.

  • Militærmand på flugt fra drabsdom i Chile er anholdt

    Politiet i Argentina har lørdag anholdt en tidligere officer fra Chile, der er dømt for overtrædelse af menneskerettigheder under Augusto Pinochets styre i 1970'erne.

    Den pensionerede oberst Walter Klug Rivera var flygtet fra Chile til nabolandet Argentina, hvor han blev anholdt i Buenos Aires, skriver Reuters.

    - Han blev tilbageholdt foran det hotel, hvor han boede, og som han havde til hensigt at forlade i løbet af få timer, oplyser politiet i Chile i et tweet.

    Walter Klug Rivera er dømt for at have kidnappet og dræbt 23 personer i 1973.

    Det skete, umiddelbart efter at Pinochet overtog magten i landet gennem et statskup, hvor den siddende præsident Salvador Allende blev dræbt.

  • Australiere designer verdens hurtigste rumfartøj: Skal nå nabo-solsystem på 'kun' 20 år

    Sådan kunne et rumfartøj med et gigantisk solsejl drevet frem af lasere fra Jorden se ud. (© Breakthrough Initiative)

    Forestil dig et kæmpemæssigt sejl på flere kvadratkilometer, der trækker et lillebitte rumfartøj afsted ved en svimlende hastighed gennem rummet.

    Siden der ikke er vind i rummet, er det i stedet lys, der skubber til sejlet. Helt præcist 100 millioner lasere på Jorden, der alle peger mod sejlet.

    Det lyder måske som en vanvittig idé, men faktisk er det nogle tanker, rumforskere har gået med siden 1970’erne.

    Nu har en række australske forskere lavet et design af et rumskib, der netop udnytter et kæmpemæssigt lasersejl til at nå vores nærmeste nabo-solsystem, Alpha Centauri, på ‘kun’ 20 år.

    Det er faktisk ikke umuligt at gøre, fortæller John Leif Jørgensen, der er professor på DTU Space.

    - Selvfølgelig er det muligt. Det er bare ikke nemt. En af udfordringerne er, at det vil være ekstremt dyrt at bygge så mange kraftige lasere, siger han.

    Rumfartøjet Voyager 1, der blev sendt op af amerikanerne i 1977, er den sonde, der er nået længst væk fra Jorden.

    Den rejser ikke i retning af Alpha Centauri, men hvis den gjorde, ville den ikke nå frem før om hundredetusinder af år.

    Voyager bliver drevet frem af en simpel kemisk motor, der bruger stoffet hydrazin som brændstof. Fordi det koster mange penge at løfte brændstof ud af Jordens atmosfære, brugte Voyager motoren til at komme op i hastighed, men har siden kun haft den tændt nogle få gange.

    Den rejser altså med en nogenlunde konstant hastighed.

    En rumsonde drevet af et lasersejl ville i modsætning hertil kunne accelerere hele vejen til vores nabogalakse og nå en højere og højere hastighed.

    For at nå til Alpha Centauri på kun 20 år, kræver det, at rumfartøjet rejser med 20 procent af lysets hastighed.

    Og det er meget hurtigt.

    Det betyder, at det skal nå op på en hastighed på 216 millioner kilometer i timen. Til sammenligning flyver Voyager med 61.046 kilometer i timen.

    Ved så høj fart opstår der dog en række problemer, fortæller John Leif Jørgensen.

    - Når de flyver så hurtigt gennem det interstellare rum [rummet mellem to solsystemer, red.], vil de smadre ind i massevis af mikroskopiske støvpartikler, der er derude. Partiklerne er ikke farlige for Voyager, fordi den flyver langsommere og er designet til at modstå dem, men hvordan et tyndt lasersejl skal kunne klare det, ved jeg ikke, siger han.

    Støvpartiklerne vil ved den hastighed hurtigt slide det tynde lasersejl i stykker, og så vil den mission være overstået.

    Jeg vil hellere sætte mine penge på rumfartøjer drevet frem af atomreaktorer. Dem kan vi rent faktisk bygge, uden det bliver alt for dyrt. De vil tage omkring 100 år for at nå derhen, men vi kan til gengæld bremse med dem.
    John Leif Jørgensen

    Støvpartikler er ikke den eneste udfordring, John Leif Jørgenser ser for australiernes idé. Det er nemlig meget svært at bremse, når man når så høje hastigheder.

    - Når de når Alpha Centauri og vender sejlet, er lyset fra stjernen ikke nok til at bremse dem ned. De vil suse forbi solsystemet og kun have få sekunder til at tage billeder og målinger, før de er drønet videre, siger han.

    Fordi rumfartøjet bliver drevet frem af lasersejlet, sidder der ikke almindelige kemiske motorer på det, der kan bremse det ned. Og hvis der gjorde, ville de medføre, at rumskibet blev så tungt, at det ikke kan komme op på de høje hastigheder.

    Der er med andre ord mange udfordringer, der ikke er løst ved den type rumfartøjer endnu.

    - Jeg vil hellere sætte mine penge på rumfartøjer drevet frem af atomreaktorer. Dem kan vi rent faktisk bygge, uden det bliver alt for dyrt. De vil tage omkring 100 år for at nå derhen, men vi kan til gengæld bremse med dem, siger han.

  • Prins Christian i mesterlære hos dronningen: Sådan bliver hans første store arbejdsdag

    15-årige Prins Christian står i dag overfor sin hidtil største officielle opgave som kommende konge af Danmark, når han sammen med sin far og farmor markerer 101-året for Genforeningen. (Foto: Franne Voigt/Kongehuset © Ritzau Scanpix)

    15-årige Prins Christian får i dag sin ilddåb, når han tager turen til Sønderjylland sammen med sin far og farmor for – med et års forsinkelse - at markere genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark for 101 år siden.

    Det er nemlig første gang, den kommende konge har en større rolle på en officiel opgave for kongehuset.

    Han er med for at opleve, hvordan de officielle arrangementer foregår. Han skal mærke stemningen.
    Christian Eugen-Olsen, tidligere ceremonimester

    Ifølge Christian Eugen-Olsen, der er tidligere ceremonimester for dronningen, er det en stor dag for den unge prins.

    - Han er med for at opleve, hvordan de officielle arrangementer foregår. Han skal mærke stemningen. Og så tror jeg, at det bliver en stor oplevelse for ham at se historien genskabt.

    Undervejs er det nemlig meningen, at de mest ikoniske begivenheder fra Christian X’s flere dage lange besøg i landsdelen i sommeren 1920 skal genskabes af de royale gæster.

    Herunder kan du se, hvilke ikoniske begivenheder Prins Christian, Kronprins Frederik og Dronning Margrethe vil hjælpe med at genskabe.

    Christian X markerede, at Sønderjylland igen var dansk ved at ride over den gamle grænse mellem Danmark og Sønderjylland. Dronning Alexandrine ledsagede ham i karet. Den samme karet, som kongefamilien i dag krydser grænsen i. (© Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek Kongernes Samling)

    Kong Christian X krydsede 10. juli den grænse, der i mere end 50 år havde adskilt Sønderjylland fra resten af Danmark. Det gjorde han ved Frederikshøj nord for Christiansfeld på en hvid hest, som det var blevet forudsagt i en spådom.

    I dag skal Prins Christian sammen med sin far og farmor gøre tipoldefaren kunsten efter, når de i formiddag også krydser den gamle grænse til Sønderjylland.

    Og det er ikke tilfældigt, at det netop er markeringen af Genforeningen, Prins Christian skal med til, mener Christian Eugen-Olsen.

    Jeg er helt sikker på, at dronningen og prinsens forældre tager ham på turen her, for at han som tronarving lærer om Sønderjyllands historie i en tidlig alder.
    Christian Eugen-Olsen, tidligere ceremonimester

    - Jeg er helt sikker på, at dronningen og prinsens forældre tager ham på turen her, for at han som tronarving lærer om Sønderjyllands historie i en tidlig alder. Det er en national begivenhed og en vigtig del af Danmarkshistorien.

    Dronningen, kronprinsen og prinsen er dog ikke til hest, som Christian X og sønnerne Frederik IX og Prins Knud var det i 1920. De tager derimod turen i karet trukket af seks hvide heste.

    Men det er ikke første gang kareten tager turen ned af det, der i dag er Hovedvej 170. Kareten er nemlig den samme, som kongens hustru Dronning Alexandrine krydsede grænsen i, da hun ledsagede kongen på besøget i 1920.

    Sådan ser nyfortolkningen af den gamle æresport ud, som kongefamilien kører under i dag. (© A-A Collective)

    Tværs over vejen ved den gamle grænse havde lokale borgere i 1920 rejst den første af i alt 18 æresporte.

    Den æresport har et hold af arkitekter lavet en nyfortolkning af. Den nye æresport er en fem meter høj, seks meter bred og fire meter dyb stålkonstruktion, der er placeret tværs over landevejen. Den vil kareten med den kongelige familie køre under på deres tur over grænsen.

    Efter dagens begivenheder får stålporten en permanent placering på parkeringspladsen ved Genforenings- og Grænsemuseet.

    Ligesom i dag var der også i 1920 festgudstjeneste for den kongelige familie i Haderslev Domkirke. (© Museum Sønderjylland)

    Efter grænsekrydsningen tager kongefamilien til Haderslev, hvor de alle tre deltager i en festgudstjeneste i Haderslev Domkirke.

    Det samme gjorde Prins Christians tipoldefar nemlig i 1920.

    Det er Marianne Christiansen, biskop i Haderslev Stift, der står for prædikenen, og hun

    synes, der er en smuk symbolik i, at kongehuset er repræsenteret af både farmor, far og søn.

    - Det, at de nu sidder tre generationer og efterkommere i ny tid og med et nyt perspektiv, peger i høj grad fremad, siger hun.

    Og for at markere det gode forhold, der i dag er mellem danskere og tyskere, vil der blive talt både dansk og tysk under gudstjenesten.

    På balkonen her stod dronningens farfar for 101 år siden og vinkede til sønderjyderne, der igen var blevet hans folk. (Foto: Jonas Kjærsgaard Laasholdt © (c) DR)

    Gudstjenesten er dagens sidste officielle opgave for Prins Christian. Dronningen fortsætter derfor alene mod Aabenraa, hvor hun blandt andet besøger byens historiske Folkehjem.

    Folkehjem spillede en vigtig rolle frem mod og efter Genforeningen i 1920.

    Det var nemlig her Aabenraa-resolutionen, der fik stor betydning for, hvor grænsen mellem Tyskland og Danmark er i dag, blev vedtaget i 1918.

    Dronning Margrethe vil undervejs på sin rundvisning træde ud på Folkehjems balkon for at vinke til de fremmødte. Som hendes farfar og andre store personligheder også har gjort.

    Det er nemlig den samme balkon, hvorfra H.P. Hanssen - en af Genforeningens allermest centrale aktører - i 1918 holdt sin ikoniske tale, og hvorfra Christian X modtog folkets hyldest i 1920.

    Det her billede fra kongens besøg i 1920 vil man forsøge at genskabe med H.M. Dronningen foran Folkehjem i Aabenraa i dag. (© Museum Sønderjylland)

    Kongefamilien blev under deres besøg på Folkehjem i 1920 fotograferet foran bygningen. Det er fotoet herover, og det vil man forsøge at gengive i dag.

    Derfor indtager dronningen sin farfar, Christian X's, plads foran Folkehjem.

    De unge kvinder på billedet erstattes af ti korsangere fra Sct. Jørgens Kirkes pigekor samt to folkeskoleelever. Pigerne er alle klædt i kjoler og med rødt skærf om livet.

    På det oprindelige billede er Folkehjem dekoreret med en ranke fyldt med nelliker. Det er i hvert fald det, man går ud fra, når der blive pyntet op i dag, hvor ranken og pigernes buketter også laves med masser af nelliker.

    - I 1920 lå en af de største producenter af nelliker her i Aabenraa. Og kongefamilien besøgte også gartneriet dengang. Så vi synes, det var en fin rød tråd at bruge nelliker, fortæller Marianne Kaluzny, der er blomsterdekoratør og står for at udsmykke Folkehjem søndag.

    Genforeningen i 1920 blev fejret med en kæmpe fest på Dybbøl Banke, hvor omkring 50.000 mennesker mødte op for at hylde kongen, der afsluttede sit besøg i landsdelen her. (© Museum Sønderjylland)

    Efter to dages ridt rundt i Sønderjylland sluttede Christian X sit togt til en stor folkefest på Dybbøl Banke, hvor omkring 50.000 sønderjyder klædt i rødt og hvidt stod klar til at hylde kongen.

    Ligesom corona satte en stoppe for en fejring af Genforeningen sidste år, sætter pandemien også i år en stopper for en stor folkefest på Dybbøl Banke. I stedet bliver det gymnaster og musikere, der skaber fest med opvisning og koncert for dronningen i den historiske kulisse.

    Det var nemlig ikke tilfældigt, at genforeningsfesten i 1920 skulle fejres på Dybbøl Banke, da det var her de danske tropper tabte kampen mod den preussiske overmagt i 1864. Det var her Sønderjylland blev tabt.

  • Turistattraktioner har overskud trods corona: Hjælpepakkerne har reddet økonomien

    Moesgaard Museum i Aarhus kommer ud af 2020 med et overskud på 11 millioner kroner. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Mange turistattraktioner så dystert på fremtiden, da de sidste år blev lukket ned i flere måneder uden mulighed for at få gæster gennem tælleapparaterne.

    Men regnskaberne for coronaåret 2020 ser ikke så slemt ud for flere af de østjyske turistattraktioner. De er kommet ud af 2020 med skindet på næsen eller endda endnu bedre.

    Moesgaard Museum fik sidste år et overskud på 11 millioner kroner, hvilket er mere end syv millioner kroner bedre end 2019, hvor coronaen endnu ikke havde meldt sin ankomst.

    Direktør Mads Kähler Holst indrømmer, at det store overskud godt kan se mærkeligt ud, men der er en forklaring.

    - Vi regnede allerede inden coronaåret med, at vi skulle have et overskud på over 10 millioner kroner. Det hænger sammen med, at vi har haft en gæld, som skulle betales i år, siger han.

    Mads Kähler Holst tilføjer, at Folketingets hjælpepakker også i høj grad har været med til at regnskabet ser så relativt godt ud.

    - Det er et år, jeg meget gerne ville være foruden, selv om vi kommer godt igennem det økonomisk. Vi er sat i stå på en stor del af vores udvikling, og vi har ikke kunnet bringe de store fortællinger ud til folk, som vi er sat i verden til at gøre, siger han.

    Regnskabet for Randers Regnskov viser med 10,8 millioner kroner også et stort overskud i millionklassen, men direktør Henrik Herold vil ikke kalde de pengene for et overskud.

    - Pengene er en forskydning, som er en tilbagebetaling for arbejdsmarkedets feriefondslov, som endelig faldt på plads i 2020. Når jeg ser bort fra dem, har vi haft et år, som har været rigtig godt, hvor blandt andet sommerpakken gør, at det hele balancerer, siger han.

    I vores normale drift kunne vi ikke komme ud med et nul, men vi har fået hjælpepakker og fået hjælp fra Aarhus Kommune og Salling Fondene, og derfor lykkedes det.
    Carsten Fode, bestyrelsesformand, Aros

    Henrik Herold peger netop på, at det er hjælpepakkerne, som har gjort, at regnskoven økonomisk har klaret sig igennem 2020.

    - Den danske stat har om noget holdt hånden under os, og sommerpakken sidste år gav det sidste skub til, at vi kunne få enderne til at nå sammen, siger han.

    Hos Kunstmuseet Aros er farven rød forsvundet fra regnskabet. Museet havde i 2019 et underskud på en halv million kroner, men fik sidste år et rundt nul, hvilket skyldes, at museet har været på støtten, forklarer bestyrelsesformand Carsten Fode.

    Cirka 300.000 gæster om året besøger Randers Regnskov, når der ikke er corona. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Danmark)

    - I vores normale drift kunne vi ikke komme ud med et nul, men vi har fået hjælpepakker og fået hjælp fra Aarhus Kommune og Salling Fondene, og derfor lykkedes det, siger han.

    Carsten Fode kan godt forstå, hvis folk undrer sig over årets resultat.

    - Vi har en meget stor afhængighed af vores publikum, da vi har en meget stor egenindtægt. Vi er stærkt ramt, når vi ikke får gæster og omsætning, så vi har været specielt privilegeret i Aarhus Kommune, at kommunen og Salling Fondene har givet os ekstra støtte, siger han.

    Museum Jorn kommer også ud af 2020 med et lille overskud på omkring 60.000 kroner.

    Men selv om nogle turistattraktioner har overskud, så har hjælpepakkerne til kulturlivet langt fra været for rundhåndede.

    Det mener SF's kulturordfører Charlotte Broman Mølbæk fra Randers, der siger, at overskuddet skyldes helt særlige omstændigheder, da det generelt har været nødvendigt at hjælpe kulturlivet.

    - Museumsverdenen har været særligt hårdt ramt, så derfor var det rigtigt prioriteret, at vi lavede investeringen med halv pris sidste år. Det vendte nogle meget tomme museer til en stor succes, siger hun.

    Det aarhusianske kunstmuseum Aros havde i 2019 et underskud på 513.309 kroner, mens det i 2018 var på 3,5 millioner kroner. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Hun mener, at det har været absolut nødvendigt at sende hjælpepakkerne af sted, da museerne både sidste år og i år har store udfordringer med at få gæsterne tilbage efter en nedlukning.

    - Det tager tid, før publikum kommer igen, da der stadig er meget usikkerhed. Vi skal stadig holde hånden under dem, da de ikke har muligheder for at tjene mange penge på andre måder, når publikum ikke kommer. Jeg vil ikke se til, at det ene museum efter det andet må dreje nøglen om efter pandemien, siger hun.

  • Tusindvis af danskere så Eriksen ligge i græsset: Krisepsykolog guider dig til, hvordan du tackler det

    Det var voldsomme billeder, der mødte danskerne, da Christian Eriksen mod slutningen af første halvleg faldt om og måtte have hjertemassage. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Der er med stor sandsynlighed ikke nogen danskere, der her til morgen ikke husker Danmarks EM-kamp mod Finland. Og det vil ikke være for resultatet.

    Billederne af Christian Eriksens kollaps og grædende danske spillere, der slår mur om deres medspiller, vil nok have mejslet sig ind i den danske folkesjæl i meget, meget lang tid.

    Og der er stor forskel på, hvordan vi som individer vil tackle det, fortæller Aurora Veber, der er klinisk psykolog med speciale i krise, stress og traumer.

    - Det vil altid være individuelt, hvordan man reagerer. Der er ikke to forløb, der er ens, siger hun.

    Alligevel vil mange af os nok opleve, at vi ikke helt er os selv i morgen.

    - Når de der følelser ruller rundt i morgen, så kan man godt risikere, at man bliver ked af det ud af det blå, bange ud af det blå eller vred ud af det blå, siger Aurora Veber.

    Hun har derfor fire gode råd til, hvordan du kan bearbejde det, hvis du er blevet hårdt ramt af billederne af den danske stjerne, der lå på græsset og fik livreddende hjertemassage.

    Mens Aurora Veber igen understreger, at der vil stor forskel på, hvordan vi tager oplevelser som det syn, der ramte os i går aftes, så regner hun med, at mange vil have en eller anden form for reaktion.

    - Det, vi oftest ser, er, at det virker uvirkeligt, at man nærmest går ind i en osteklokke. Og man skal nok også regne med en stor følelse af magtesløshed.

    - Bagefter kan man svinge ind i følelser som vrede, at være meget, meget ked af det, eller blive meget urolig og bange. Så kan man gå og veksle mellem dem, forklarer Aurora Veber.

    Særligt de 15.900 personer, der så til i Parken, skal være opmærksomme.

    - Det vil kunne tænkes, at der er rigtig mange på stadion, der vil have nogle kraftige reaktioner, som de vil kunne mærke i flere dage.

    Og lige meget om du så med i fjernsynet, fra en storskærm eller var i Parken, så er det ikke noget, du skal gå med selv, mener Aurora Veber.

    - Mit bedste råd er "tal med nogen". Brug dem, du holder af og er tæt på, til at tale med om det, du har oplevet.

    - Fortæl dem, at "nu bliver jeg faktisk lidt kort for hovedet", og det virker måske mærkeligt, men jeg tror det handler om, at jeg har set det her.

    Og lige i den henseende kan det faktisk være en slags formildende omstændighed, at så mange af os har set de samme billeder fra afslutningen på første halvleg i går.

    - Det er måske så meget sagt, at det er positivt, men det vil være rart for nogle mennesker, at der er så mange, man kan tale med det om.

    Mens følelseslivet kan svinge, hvis man har svært ved at slippe de voldsomme billeder fra i går, så kan man også opleve, at sanserne bliver sløvere, forklarer Aurora Veber.

    - Vær forberedt på, at din koncentration, hukommelse og nærvær kan være noget nedsat de næste par dage.

    Og derfor er det ikke kun dig selv, men også dine omgivelser, du bør gøre opmærksom på forløbet.

    Kampen mod Finland blev set af tusindvis af danskere - også børn og unge. Og oplever du, at dit barn reagerer kraftigt på, hvad det så lørdag aften, så har Aurora Veber et rigtig godt råd til dig.

    - De har brug for, at der er nogle voksne, der siger til dem og anerkender, at det var ikke, hvad man havde regnet med skulle ske, og at det så voldsomt ud.

    - Derfra skal man ikke gå i alle mulige detaljer, men bare stille og roligt sige, ”han er kommet galt afsted, men han har fået god hjælp, og han har det bedre nu".

    Og lige præcis hos børn, er der alt mulig grund til at være opmærksom på dem i lang tid.

    - Det er meget forskelligt, hvor længe det vil sidde i børnene, men vær opmærksom på dit barn i et godt stykke tid, for børn kan godt bruge rigtig lang tid på at bearbejde det her, siger Aurora Veber.

  • 'Mange' fanget i kinesisk boligområde efter gaseksplosion

    En voldsom gaseksplosion i et boligområde i det centrale Kina har medført 'mange' indespærrede og sårede, oplyser lokale myndigheder og det statslige nyhedsbureau Xinhua.

    Der er angiveligt tale om et gasrør, der eksploderede søndag morgen omkring klokken 6.30 lokal tid i Zhangwan-distriktet i byen Shiyan, der ligger i Hubei-provinsen.

    Der er indtil videre ingen meldinger om antallet af indespærrede, sårede eller eventuelt omkomne efter ulykken, hvor et antal bygninger skal være styrtet sammen.

    Årsagerne til ulykken er ved at blive undersøgt, skriver CNN.

  • Eriksen har sendt besked til Inter-holdkammerater

    Spillerne i Inter er meget tætte, fortæller klubdirektør Giuseppe Marotta. (Foto: CIRO DE LUCA © Ritzau Scanpix)

    Sent i aftes sendte Christian Eriksen en besked fra Rigshospitalet til sine holdkammerater i den italienske klub Inter.

    Det oplyser klubdirektør Giuseppe Marotta ifølge fodboldmediet Football Italia.

    - Spillerne er meget tætte, og vi kommunikerede med det samme efter at have set billederne. Vi ville dog ikke være påtrængende, og valgte derfor at respektere hans bedring, efter at vi havde fået vished (om hans tilstand, red.), lyder det fra Marotta.

    Beskeden fra Christian Eriksen skal være blevet sendt til Inter-holdets WhatsApp-gruppe.

    Marotta oplyser ikke, hvad det konkrete indhold i beskeden var.

  • Tørt vejr med solstrejf og en del vind i dag

    Det bliver en søndag med nogen eller en del sol de fleste steder, skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

    Temperaturen kommer op på mellem 15 og 20 grader, mens vinden bliver let til frisk omkring nordvest, stedvis op til hård vind ved kysterne.

    I nat bliver det fortsat tørt og først ret klart vejr, men efterhånden begynder der at trænge skyer ind over den nordlige del af Jylland.

    Temperaturen falder til mellem 10 og 15 grader, mens vinden bliver let til frisk fra vest og sydvest.

  • Demonstranter fejrede Netanyahus mulige afgang i Israel

    Over 2.000 demonstranter var lørdag forsamlet uden for Israels premierminister Benjamin Netanyahus bolig.

    Det skriver AFP.

    Demonstranter fejrede premierminister Benjamin Netanyahus mulige afgang. (Foto: AMMAR AWAD © Ritzau Scanpix)

    Demonstranterne, som er imod Netanyahu - den længst siddende premierminister i Israels historie - fejrer på forhånd, at han snart kan være fortid på posten.

    Søndag skal det israelske parlament stemme om en ny regering. Hvis der er flertal for koalitionsregeringen, bliver den taget i ed samme dag.

    Den nye regering vil i givet fald bestå af partier, der er modstandere af Netanyahu.

  • G7-landene fornyer gammelt klimaløfte

    Lederne af G7-landene vil i dag på ny forpligte sig til at opfylde et gammelt løfte om 100 milliarder dollar årligt i klimastøtte.

    Støtten skal gå til at hjælpe fattigere lande med at skære i CO2-udledningerne og modvirke global opvarmning.

    Løftet skal gå hånd i hånd med en plan, som blev præsenteret i går, om at øge støtten til infrastrukturprojekter i fattigere lande.

    - Som demokratiske lande har vi et ansvar for at hjælpe udviklingslande med at høste frugterne af ren vækst gennem et retfærdigt og transparent system, siger den britiske premierminister, Boris Johnson.

    G7 består af USA, Canada, Japan, Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien.

  • Dybt berørt Simon Kjær måtte lade sig skifte ud efter Eriksens kollaps på banen: 'De er rigtig gode venner'

    Anfører Simon Kjær måtte lade sig skifte ud i anden halvleg. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Landsholdets anfører, Simon Kjær, måtte lade sig skifte ud i anden halvleg af kampen mellem Danmark og Finland.

    Anføreren var ikke i stand til at gennemføre resten af kampen efter holdkammeraten Christian Eriksens kollaps. Det sagde landstræner Kasper Hjulmand efter kampen.

    - Man kan vist godt sige, at Simon Kjær var dybt, dybt berørt. Han var i tvivl, om han kunne fortsætte og gav det et skud. Men det kunne ikke lade sig gøre, og det er fuldt forståeligt.

    - Jeg har svært ved at forestille mig at skulle spille den fodboldkamp selv. Det var simpelthen, fordi følelserne var overvældende. De er rigtig gode venner, lyder det fra Hjulmand.

  • Landsholdslæge: Vi gav livreddende hjertebehandling

    Landsholdslægen, Morten Boesen, satte under aftenens pressemøde efter kampen mellem Danmark og Finland lidt ord på, hvad der skete i minutterne, efter Christian Eriksen faldt om på banen.

    - Vi bliver kaldt på banen, da Christian falder om. Jeg nåede ikke at se det, men det blev hurtigt klart, at han var faldet om. Da vi kom derhen, lå han på siden og havde vejrtrækning, og han havde puls, siger han.

    - Ret hurtigt ændrede billedet sig, og så startede vi livreddende hjertebehandling.

    Han roser alle de mennesker, som var med til at hjælpe, da Eriksen kollapsede.

    - Der var fantastisk hurtig hjælp fra stadionlægen og resten af beredskabet, og med det samarbejde fik vi iværksat det, vi skulle, og vi fik Christian tilbage, siger han.

    - Han taler til mig, inden han bliver kørt på hospitalet.

    Kampen blev genoptaget efter halvanden time, da det stod klart, at Christian Eriksens tilstand var stabiliseret.

  • Landsholdet valgte at spille kampen færdig i dag: 'Det var mere uoverskueligt for spillerne at skulle møde op i morgen'

    Det danske landshold fik efter Christian Eriksens kollaps på banen valget mellem at spille EM-kampen mod Finland færdig her til aften eller vente til søndag klokken 13.

    Ifølge landstræner Kasper Hjulmand valgte spillerne selv at få kampen overstået. Det var ikke kamparrangøren UEFA, der valgte, at kampen skulle spilles færdig i dag.

    - Der var ikke pres på fra UEFA's side.

    - Men der var to muligheder. Enten spille videre eller spille kampen færdig i morgen. Det var mere uoverskueligt for spillerne at skulle møde op i morgen.

  • Kronprinsparret: 'Det var rørende at opleve den fantastiske holdånd og opbakning fra spillere og fans'

    Kronprinsparret var i Parken til kampen mellem Danmark og Finland. (Foto: Jonathan Nackstrand © Ritzau Scanpix)

    Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary var begge i Parken, da Danmark her til aften tabte til Finland i en kamp, der dog næppe vil blive husket for resultatet, men i højere grad for, at Danmarks Christian Eriksen faldt om sidst i første halvleg.

    Instagram har parret skrevet om oplevelsen:

    - Det vigtigste i aften er, at Christian Eriksen efter omstændighederne har det godt.

    - Det var rørende at opleve den fantastiske holdånd og opbakning fra spillere og fans efter den store forskrækkelse, vi alle fik, skriver de.

    Christian Eriksen vågnede efter at have modtaget hjertemassage. Hans tilstand er stabil.

  • Danske og finske fans stod sammen i fælles hyldestråb til Christian Eriksen

    Alt fjendskab mellem de danske og finske fodboldfans ophørte, da Christian Eriksen faldt om på banen i slutningen af første halvleg i Danmarks første EM-kamp mod Finland.

    "CHRISTIAN" lød det fra de finske fans, der var rejst til Danmark for at se kampen.

    "ERIKSEN" lød svaret fra de danske fans, der var mødt op i Parken.

    Senere kunne hele Parken dog åbne lettet op, da meldingen kom om, at den danske stjerne var vågen og i stabil tilstand.

    Danmark tabte deres første EM-kamp 0-1 til Finland.

  • Mette Frederiksen: 'Sjældent har det været så lidt vigtigt, om en fodboldkamp bliver vundet eller tabt'

    Statsminister Mette Frederiksen (S) kalder det "den bedste melding, der nogensinde er givet på et fodboldstadion," at Christian Eriksen er vågen og i stabil tilstand efter at være faldet om på banen i kampen mellem Danmark og Finland.

    Det skriver hun i et opslag på Facebook.

    - Et nationalt chok blev vendt til en national lettelse, skriver hun.

    Hun sender samtidig en tak og tanker til alt fra samaritterne i Parken til Christian Eriksens familie.

    - Sjældent har det været så lidt vigtigt, om en fodboldkamp bliver vundet eller tabt, skriver hun.

  • Forskere i opråb: Danmark kan blive klimaneutral allerede i 2045

    Vi skal ikke stirre os blindt på hockeystav-modellen, siger ekspert. Her ses Aalborg Portland cementfabrik i Aalborg. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    I 2050 skal Danmark være klimaneutral.

    Det betyder, at vi ikke må lukke mere CO2 ud, end vi optager. Sådan lyder målet i klimaloven, som blev vedtaget sidste år.

    Men 2050 er fem år for sent, hvis vi vil nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under to grader.

    Det mener forskere fra Aalborg Universitet og Ingeniørforeningen IDA.

    I en ny rapport argumenterer de for, at vi både bør og kan blive klimaneutrale på energi- og transportområdet allerede i 2045. Det kræver dog, at vi satser rigtigt på teknologien.

    Det forklarer en af forskerne bag rapporten, Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

    - Vi mener, vi kan komme i mål før 2050, og vi mener, at vi på nuværende tidspunkt har langt hovedparten af den teknologi, der skal til. Der er dog også teknologier, vi skal videreudvikle og opskalere, siger han.

    Ifølge rapporten bør vi allerede nu kigge på blandt andet energirenoveringer af landets bygninger, elektrificering af industrien, udvidelse af fjernvarmenettet og en udbygning af solceller og vindmøller. Vi skal også have færre fossilbiler.

    - Senere skal nye teknologier også spille en større rolle. Det gælder for eksempel Carbon Capture and Storage og Power-to-X, som vi skal løbe i gang frem mod 2030, siger Brian Vad Mathiesen.

    Udover målet om at være klimaneutrale i 2050 har regeringen også sat et mål om, at Danmarks udledninger af drivhusgasser skal være skåret med 70 procent i 2030.

    Her mener politikerne, at vi skal opnå størstedelen af reduceringerne ved at satse på nye teknologier som for eksempel CO2-lagring og Power-to-X.

    Da teknologierne endnu ikke er helt modne, forventer man først at se de største reduceringer i slutningen af årtiet.

    Det har ført til navnet hockeystaven. Først er kurven flad, men til sidst går den op ligesom bladet på en hockeystav.

    Men den idé bør vi ikke stirre os blind på, understreger forskerne bag den nye rapport. De mener, vi kan nå de 70 procent i 2030 ved at tage velkendt, eksisterende teknologi i brug allerede nu.

    Det betyder dog ikke, at vi ikke skal investere i de nye klima-teknologier som for eksempel CO2-lagring og Power-to-X, forklarer Brian Vad Mathiesen:

    - Det er vigtigt, at vi udvikler teknologierne allerede nu. De skal selvfølgelig også spille en rolle i 2030-målet. Men de skal for alvor først spille en rolle efter 2030, hvor vores mål er, at Danmark bliver klimaneutral i 2045.

    Ifølge rapporten skal der investeres for 500-600 milliarder kroner over de næste ni år. Herefter skal der investeres yderligere 600-700 milliarder frem til 2045.

    Det er langt fra småpenge, men forskerne bag rapporten har regnet på, at pengene stort set vil tjenes ind igen på de sparede udgifter til brændsler.

    Professor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet Henrik Wenzel er ikke medforfatter på den nye rapport, men han kender til den og har bidraget til diskussionen.

    - Jeg er grundlæggende enig i deres mål og deres argumenter bag. Jeg er også enig i, at vi ikke skal bruge for meget hockeystav, siger han og fortsætter:

    - Men det er vigtigt, at vi kommer i gang med de svære teknologier, som hockeystaven handler om, allerede nu. For de findes faktisk allerede i dag.

    Henrik Wenzel mener, at vi bør gå i gang med at bygge fabrikker, der for eksempel kan lave brændstof ud af brint og CO2

    - Jeg har lige været til møde med nogen, som er interesseret i at bygge en fabrik. Så vi er altså så langt, at nogle er interesseret i at investere i det her, siger han.

  • Kan kvinder miste retten til abort i USA?

    Flere delstater i USA har gjort det ulovligt for kvinder at få en abort efter seks ugers graviditet.

    I 6. uge har mange kvinder slet ikke opdaget, at de er gravide endnu.

    Voldtægt og incest er ingen undtagelse i flere stater. Det er nakkefoldskanninger, der viser kromosom -eller genfejl heller ikke.

    Og der findes mange andre voldsomme abortstramningslove i store dele af USA.

    Endnu flere er på vej.

    Men fælles for mange af lovene er, at de i øjeblikket er i modstrid med højesteretsdommen Roe mod Wade fra 1973, der gav alle kvinder i USA ret til abort.

    Og derfor er de underkendt.

    Men et nyt abortkritisk flertal i højesteret truer nu kvinders ret til abort.

    Du kan få hele historien i videoen over artiklen.

    Og du kan få forklaret flere spændende ting på en skarp og hurtig måde lige her.

  • Eksperter om russiske fly i dansk luftrum: Det skal tages alvorligt, men er ikke umiddelbart en trussel

    Forsvaret har sendt to danske F-16-kamply til Bornholm. Det sker dagen efter, at to russiske fly krænkede luftrummet omkring øen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Der var formentlig tale om en bevidst provokation fra Ruslands side, da to russiske kampfly i går fløj ind i dansk luftrum ved Bornholm.

    Det siger Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker i global sikkerhed og verdenssyn ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

    - Forsvaret siger, at det ikke har været et uheld, men at de russiske fly har gjort det helt bevidst. Så kan det være et forsøg på at spille lidt med musklerne og vise, at man godt ved, at det ikke er helt i orden, men man gør det alligevel for at se, hvordan vi reagerer, siger Flemming Splidsboel Hansen.

    Østersøen er et af de områder, hvor Rusland hurtigst kan skrue op og ned for temperaturen.
    Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker, DIIS

    Karsten Marrup, der er major og chef for Center for Luftoperationer i Forsvarsakademiet, siger, at de russiske fly formentlig var ved at holde øje med en NATO-øvelse, da de kom ind i dansk luftrum.

    - Der er en stor NATO-øvelse i Østersøen i øjeblikket, og helt normalt flyver russerne selvfølgelig ud for at kigge på, hvad vi laver – og det samme gør vi for den sags skyld, når de laver noget – og i den forbindelse har der været noget flyaktivitet, og der er to russiske jagere, der er fløjet ind i dansk luftrum, siger han.

    Han understreger, at det hører til sjældenhederne, at Rusland krænker dansk luftrum.

    - Jeg ved godt, der var en enkelt gang sidste år, hvor det smuttede for dem, men ellers plejer de ikke at gøre det.

    Men er det en magtdemonstration eller et forsøg på at demonstrere en form for utilfredshed, så er Østersøen et oplagt sted at slå til.

    - Når man kigger rundt om Østersøen, kan man se Rusland på den ene side og så en række NATO- og EU-medlemslande på den anden side, og det skaber nogle gnidninger. Og det gør også, at Østersøen er et af de områder, hvor Rusland hurtigst kan skrue op og ned for temperaturen, og det kan de blandt andet gøre ved krænkelser af luftrum eller ved at føre missiler ind i Østersøområdet, siger Flemming Splidsboel Hansen.

    Skal han give sit bud på, hvorfor Rusland reagerer, kan det skyldes det kommende NATO-topmøde, der starter mandag den 14. juni.

    Men det kan også være en reaktion på, at Danmark har doneret 500.000 coronavacciner til Ukraine.

    De to russiske fly fløj i går ind i det danske luftrum to gange over Christiansø, og det danske luftafvisningsberedskab måtte derfor på vingerne for at håndtere situationen.

    Forsvarsminister Trine Bramsen (S) kaldte sagen meget alvorlig, og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har indkaldt Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, til en samtale i Udenrigsministeriet.

    - Det er sjældent, at det her sker, så det er ikke en rutine, det, vi gør. Men det er en almindelig og forudsigelig reaktion at tage fat i diplomatiet og ordne tingene den vej rundt og derfor tale til Ruslands ambassadør i Danmark, siger Karsten Marrup.

    - Man går ind for at markere, at det er uacceptabelt, og det kan måske virke hårdt, men samtidig er vi i den forholdsvis lave ende af skalaen i forhold til de redskaber, som man ellers kunne bruge, siger Flemming Splidsboel Hansen.

    I dag har forsvaret så sendt to F-16-kampfly til Bornholm for at håndhæve dansk suverænitet, skriver Forsvaret på Twitter.

    Forsvaret oplyser, at det er en almindelig procedure indimellem at anvende andre flyvepladser end F-16-basen, der ligger i Skrydstrup.

    Det er altså ikke bekræftet, at det har noget at gøre med de russiske fly. Men det har det højst sandsynligt, lyder det fra Karsten Marrup.

    - Der er ikke noget unormalt i, at vi flytter fly til Bornholm. Men timingen kan i hvert fald pege i retning af, at man ønsker at sende et signal ved samme lejlighed, siger han.

    Udenrigsminister Jeppe Kofod har kaldt Ruslands ambassadør i Danmark Vladimir Barbin til en samtale. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Selvom der bliver reageret prompte både politisk og militært efter gårsdagens hændelse, er det ikke noget, der skal få alarmklokkerne til at ringe mere end som så.

    Det skal tages alvorligt, og der skal reageres, som der også er blevet, men i sig selv er der ikke tale om en trussel, siger Flemming Splidsboel Hansen.

    - Vi ser jo nogle gange russiske fly krænke luftrum, og der kan være lidt forskellige årsager til det. Nogle gange kan det være for at teste beredskabet, og så kan det også være en politisk provokation.

    Karsten Maarup fra Forsvarsakademiet siger også, at der ikke umiddelbart er tale om en reel trussel.

    - Det er helt klart rigtigt, at man kan se tilbage på Ruslands opførsel siden 2014 med annekteringen af Krim og se, at de begynder at opføre sig lidt anderledes. Og det er også derfor, at vi fra dansk side selvfølgelig prompte skal svare og sige, at det her finder vi os ikke i. Men en egentlig trussel håber og tror jeg ikke, der er tale om, siger han.

    Man skal heller ikke forvente, at der sker mere i sagen, ud over at udenrigsminister Jeppe Kofod skal have sig en snak med den russiske ambassadør.

    - Så tror jeg, det er det. Og så kører det videre, indtil det sker igen, og det gør det selvfølgelig på et tidspunkt, og så kører man de samme procedurer igen, siger Flemming Splidsboel Hansen.

  • 'Christian Eriksen er vågen, og hans tilstand er stabil': Se Parken eksplodere i jubelbrøl

    Ikke bare fodbolddanmark, men hele Danmark holdt vejret, da Christian Eriksen kort inden afslutningen på første halvleg af EM-kampen mod Finland kollapsede på banen.

    Derfor eksploderede hele Parken også i et jubelbrøl, da meldingen kom:

    - Christian Eriksen er vågen, og hans tilstand er stabil.

    Efter spillernes eget ønske er kampen mellem Finland og Danmark nu genoptaget.

  • DBU-chef: Spillerne har talt med Christian og spiller kampen færdig for ham

    DBU's fodbolddirektør, Peter Møller, her netop udtalt sig om landsholdets situation efter Christian Eriksens kollaps på banen under kampen mellem Danmark og Finland.

    - Han faldt om og fik hjælp og hjertemassage på banen. Han var heldigvis vågen, da han forlod stadion, siger han.

    Kampen spilles videre om kort tid. Om den beslutning siger Peter Møller, at det har været vigtigt for spillerne at vide, at Eriksen er okay.

    - Vi har været i kontakt med ham, og spillerne har talt med Christian. Det er den glædelige nyhed. Han har det godt, og de spiller kampen for Christian.

    - Vores tanker er hos Christians forældre og hans familie, siger Peter Møller.

  • Kampen mellem Danmark og Finland fortsættes klokken 20.30

    Kampen mellem Danmark og Finland spilles færdig klokken 20.30. (Foto: Mads Claus Rasmussen)

    Kampen mellem Danmark og Finland bliver spillet færdig i aften. Den spilles færdig klokken 20.30. Det skriver DBU på Twitter.

    Kampen blev afbrudt, efter at Danmarks Christian Eriksen faldt om på banen i slutningen af første halvleg. Eriksen er siden blevet kørt på hospitalet og er vågen og i stabil tilstand.

    Ifølge DBU spilles kampen færdig i dag, fordi spillerne har fået bekræftet, at Eriksen er okay.

    Kamparrangøren UEFA skriver, at kampen spilles videre på opfordring fra begge mandskaber.

  • Christian Eriksen er vågen og i stabil tilstand

    Landsholdets Christian Eriksen er vågen efter at være faldet om på banen. Her bliver Eriksen båret fra banen. (Foto: Friedemann Vogel © AFP or licensors)

    Christian Eriksen er vågen efter at være faldet om på banen i kampen mellem Danmark og Finland.

    Det skriver DBU på Twitter.

    DBU skriver desuden, at Eriksen er blevet kørt på hospitalet og er til yderligere undersøgelser. EM-arrangøren UEFA oplyser desuden, at Eriksens tilstand er stabil.

    Meldingen fik Parken til at eksplodere i et jubelbrøl.

    Kampen mellem Finland og Danmark genoptages klokken 20.30.

  • Kampen mellem Danmark og Finland er suspenderet efter Christian Eriksens kollaps

    Kampen mellem Danmark og Finland i Parken er foreløbigt blevet suspenderet, efter at Danmarks Christian Eriksen faldt om på banen og lå helt stille.

    Eriksen modtog behandling i adskillige minutter, og er sidenhen blevet kørt fra Parken i en ambulance.

    Tilskuerne i Parken har indtil videre fået at vide, at de skal blive på deres pladser. Kampen er ikke officielt blevet aflyst, den er blot suspenderet.

    Christian Eriksens tilstand kendes lige nu ikke.

  • Christian Eriksen er faldet om under landskampen mellem Danmark og Finland

    Christian Eriksen er faldet om på banen under landskampen mellem Danmark og Finland.

    Eriksen lå pludselig i græsset og lå helt stille. Han har i flere minutter modtaget en form for behandling på græsset.

    Kampen har været afbrudt i adskillige minutter.

    Han bliver netop nu båret fra banen fulgt af hele det danske landshold.

  • '2-0 eller 3-0': Kronprinsen tror på dansk sejr over Finland

    Der er store forhåbninger til det danske fodboldlandshold, der om lidt tager imod Finland til deres første EM-kamp på hjemmebane nogensinde. Og de store forhåbninger er også at finde hos kronprins Frederik, der tror på dansk sejr.

    - Forventningerne er rigtig høje i dag, og forløsningen bør indfries om mere end 90 minutter. Men jeg tror på det. Jeg tror på 2-0 eller 3-0 til Danmark, siger kronprins Frederik.

    Kampen mellem Danmark og Finland kan følges på DR1, DRTV eller på P3.

  • Se billederne: Rød-hvide farver over det hele inden Danmarks første EM-kamp på hjemmebane

    Spillernebussen er ankommet til Parken, og om under en time går det hele løs mellem Danmark og Finland i Parken. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)

    Der er godt en time, til det hele går løs. For første gang spiller Danmark en slutrundekamp på hjemmebane i Parken.

    Og det er ikke til at overse i bybilledet. For der er simpelthen rødt og hvidt over det hele. Se billederne fra et fodbold-klar København her.

    • Der var gang i romerlysene og god stemning foran Parken, da spillerbussen med de kampklare spillere ankom. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)
    • ... og en øl skulle der til i sommervarmen. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)
    • Inde i Parken er der efterhånden også ved at være folk på tribunerne og god stemning. (Foto: Jonathan Nackstrand © Ritzau Scanpix)
    • Landstræner Kasper Hjulmand tog sig en tur rundt på banen, da holdet ankom til Parken. (Foto: STUART FRANKLIN © Associated Press)
    • Selv nationaldigteren har fået rødt og hvidt på. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)
    • Man skal aldrig gå ned på udstyr - eller på landsholds-gear. Det kan denne fan nikke genkendende til. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)
    • Fodbold er for både store og små. Her er et par af de mindste klar til kamp. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)
    • Og hvis du endnu ikke har fået alt dit landsholdsmerchandise på plads, er der garanteret stadig mulighed for at supplere et sted i byen. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)
    1 / 8
  • Fuldstændig vanvittigt! Aalborg Håndbold er i Champions League-finalen

    En kæmpe sensation. Intet mindre.

    Aalborg Håndbold er klar til Champions League-finalen, efter at nordjyderne lørdag vandt 35-33 over Paris Saint-Germain og Mikkel Hansen ved Final 4.

    Der skulle gå ni minutter, inden aalborgenserne kom på tavlen mod et tændt fransk mandskab. Paris var gennem hele første halvleg lige et skridt foran nordjyderne og gik da også gik til pause foran med to, 15-13.

    I anden halvleg lignede Paris Saint-Germain et hold på vej i finalen, da franskmændene bragte sig foran 19-14 efter 35 minutter, men så tog fanden ved Aalborg-målmand Simon Gade. Han rullede fuldstændig gardinet ned mellem stolperne, og i den anden ende bragte Magnus Saugstrup nordjyderne foran for første gang i opgøret, 25-24, med ti minutter tilbage.

    Herfra formåede Aalborg Håndbold at have is i maven og kørte 35-33 sejren hjem. I finalen møder de vinderen af opgøret mellem FC Barcelona og Nantes.

    Aalborgs Nikolaj Lasø i menneskehænder mellem parisernes Dainis Kristopans (tv.) and Nikola Karabatic (th.) under semifinalen ved Champions League Final 4. (Foto: Sascha Steinbach © Ritzau Scanpix)
  • Putin kridter banen op inden møde med Biden: Forholdet til USA er på et lavpunkt

    Præsident Putin roste i går Donald Trump i et interview med amerikansk tv. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    - Vi har et bilateralt forhold, der er forringet til det dårligste, det har været i de seneste år.

    Sådan lyder meldingen fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, om forholdet til USA.

    Ordene faldt under et interview med den amerikanske tv-station NBC News i går, forud for at Putin og præsident Biden på onsdag mødes ansigt til ansigt i den schweiziske by Geneve.

    Mødet mellem de to præsidenter er det første topmøde mellem de to lande, siden Putin mødtes med Bidens forgænger, Donald Trump, i Helsinki i 2018.

    Topmødet i Helsinki vakte opsigt, da præsident Trump lod til at undsige sine efterretningstjenester og godtage Putins melding om, at Rusland ikke havde forsøgt at blande sig i det amerikanske præsidentvalg. (Foto: GRIGORY DUKOR © Ritzau Scanpix)

    Joe Biden vakte tidligere i år vrede i Moskva, da han kaldte Putin for "morder" og varslede gengældelse for Ruslands angivelige forsøg på at påvirke det amerikanske præsidentvalg tilbage i november.

    I interviewet, som NBC har offentliggjort et kort uddrag af, roser Putin blandt andet Trump for at være "et ekstraordinært og talentfuldt individ".

    - Du kan synes om ham eller ej, lyder det fra Putin om Trump.

    - Han kom ikke fra USA's etablerede system og havde ikke tidligere haft med toppolitik at gøre.

    Biden beskrives omvendt som en karrierepolitiker, som er "radikalt anderledes" end den "farverige" Trump.

    - Han er en anderledes form for person, og det er mit store håb, at det vil give nogle fordele, selv om der også er ulemper, siger Putin, der mener, at der nu ikke er udsigt til "impulsbaserede udmeldinger" med Biden i Det Hvide Hus.

    Udmeldingen fra den russiske præsident skal ses i lyset af forestående topmøde mellem de to præsidenter, lyder vurderingen fra Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

    - Det er forberedelser til topmødet, hvor man kridter banen op, siger seniorforskeren.

    Han siger, at forberedelserne har været i gang i de russiske medier i noget tid, hvor man har forsøgt at få Putin til at fremstå som en erfaren statsmand, der går åbent men skeptisk ind til topmødet.

    - En anden del af det er at angribe Biden og allerede lægge op til, at hvis topmødet ikke resulterer i noget, så er det Bidens skyld, fordi han for ensidigt fokuserer på USA's interesser og vil have, at alle andre lande retter ind efter USA.

    Ved mødet forventes de to ledere blandt andet at diskutere Ruslands fremfærd over for Ukraine, hackerangreb og forgiftningen og fængslingen af oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj, skriver det amerikanske medie NPR.

    Præsident Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, understregede tidligere på ugen vigtigheden af at mødes med præsident Putin:

    Men når man lægger op til et møde ved at fremhæve problemerne, så er det et tegn på, at forholdet er "rigtig dårligt", og det efterlader spørgsmålet om, hvad der så kan komme ud af et møde, påpeger Flemming Splidsboel.

    - Jeg har meget svært ved at se, hvad de overhovedet skal kunne tale om, når de mødes, siger Flemming Splidsboel

    Han forventer, at begge parter, men især Joe Biden, vil være opsatte på at få markeret, hvor de står, og gøre det klart, at forholdet ikke er som under præsident Trump. Snarere som under Obama-administrationen, hvor Joe Biden var vicepræsident.

    - Det vil sige et rigtig dårligt forhold, hvor amerikanerne vil presse russerne og vil blande sig og forsvare blandt andet menneskerettigheder og demokrati, og det har Biden også lagt op til, siger seniorforskeren, som ikke forventer, at der kommer meget ud af mødet i Geneve.

    - Jeg tror, at der vil komme meget lidt ud af det. Jeg tror, at de vil sidde i en dårlig stemning, og der vil være dårlig stemning, når de går fra hinanden, men de mødes i hvert fald og kan se hinanden an.

    Joe Biden bliver den femte amerikanske præsident, som Vladimir Putin mødes med.

    Demokraten har ikke lagt skjul på, at han ikke er den russiske præsidents største fan. Ifølge Biden så han Putin i øjnene under et møde i 2011 og fortalte russeren, at han ikke troede på, at han havde en sjæl.

    Og i foråret sagde præsident Biden i et tv-interview, at han anser Putin for at være morder.

    Det blev Putin og de russiske medier vrede over, og det førte til, at den russiske præsident foreslog et virtuelt møde, som den amerikanske præsident afviste, siger Flemming Splidsboel.

    - Biden havde egentlig ikke noget ønske om at mødes med Putin og holdt ham ud i strakt arm, siger han.

    Men da Rusland i april sendte omkring 150.000 soldater til den vestlige grænse nær Ukraine, så blev den amerikanske lyst til at tale med Putin større.

    - Spændingen, der var omkring Østukraine tilbage i april, er sådan set anledningen til, at de mødes nu.

    Massiv russisk oprustning ved grænsen til Ukraine skabte i april frygt for en væbnet konflikt. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Og Ukraine fortsætter med at spille en rolle.

    Så sent som i går oplyste det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, at USA vil give landet, som har et mildest talt anspændt forhold til Rusland, yderligere 150 millioner dollar i militær bistand.

    Og Ruslands naboland kan meget vel blive en stor knast mellem de to ledere ved onsdagens møde. For den amerikanske præsident har lagt op til, at han vil fortælle Putin, hvordan han ser verden og Ruslands fremfærd i den.

    - Putin vil helt sikkert afvise det hele. Spørgsmålet er bare, hvor meget Putin vil gå i offensiven, og hvis der er ét område, hvor han måske vil, så er det Ukraine, siger seniorforskeren, der peger på, at Ukraine har fyldt en del i de russiske medier som optakt til topmødet.

  • Ny kæmpedino fundet i Australien: Her er de fem største dinosaurer nogensinde

    Det er resterne af nogle seriøst store knogler, man har fundet i Australien. Her er en lårknogle genskabt, så børn og andre interesserede kan få en fornemmelse af størrelsen på den forhistoriske kæmpe. (Foto: CHINE NOUVELLE/SIPA © Xinhua News Agency.All Rights Re)

    I 2007 stødte en gruppe arkæologer på en række gigantiske knogler i den australske muld.

    Efter et langvarigt arbejde med skovl og børste blev alt fra ryghvirvler til lårben gravet fri.

    Knoglerne passede ikke med nogen dinosaurart, som man kendte til i forvejen.

    De viste sig at stamme fra en helt ny kæmpe, som i sin storhedstid har været blandt de største dinosaurer, der nogensinde har levet.

    Australotitan Cooperensis er den blevet døbt. Eller ’den sydlige titan’.

    Med 30 meter i længde og 6,5 meter i højde er det svært at forestille sig, at fortidskæmperne kunne blive større.

    Men det kunne de.

    Hvis du læser med herunder, kan du læse om de fem absolut største dinosaurer, der har trampet rundt på Jorden.

    Patagotitan var formentlig det største dyr, som nogensinde har gået på landjorden. (Foto: Math Knight © Wikimedia Commens)

    Alle de største dinosaurer hører til den samme familie, som hedder sauropoder.

    Sauropoder havde karakteristiske lange halse og blev alle sammen ufatteligt store.

    Men den største var patagotitanen.

    Med sine 37 meter trampede den stilfærdige kæmpe rundt i det sydlige Sydamerika, hvor den primært havde ét formål med tilværelsen, fortæller Jesper Milán, som er palæontolog ved Geomuseum Faxe.

    - De har været nogle helt eminente grønthøstere, de her giganter. De har fuldkommen kunnet støvsuge områder fra græs og vegetation med deres lange, fleksible halse og enorme rækkevidde. Og der har ikke været ét eneste rovdyr, som de raske voksne eksemplarer har skullet bekymre sig om at blive angrebet af, siger han.

    Patagotitanen er kendt fra et ret komplet fund, så man nogenlunde præcist har kunnet beregne, hvor lang den har været. Men selvom 37 meter lyder af meget, så er det faktisk et konservativt bud. For det har vist sig, at det skelet, man har fundet, stammede fra et ungt individ, der ikke var fuldt udvokset. Så måske kunne den blive endnu større.

    Der findes meget velbevarede skeletter af Argentinosaurussen, og derfor kan man komme relativt tæt på at gætte, hvordan kæmpen har set ud. (Foto: JOE TUCCIARONE/SCIENCE PHOTO LIB)

    Som navnet afslører, er det næste kæmpeeksemplar også fra Sydamerika.

    Argentinosaurussen lignede på mange måder patogotitanen og kunne blive næsten lige så stor.

    Længden anslås til at være omkring 35 meter, og den kan meget vel have været den tungeste af alle dinosaurer. 70 tons kan de største af dem have vejet.

    Særligt ét skelet fra en argentinosaurus gør, at vi ved en del om den langhalsede mastodont.

    Et næsten intakt skelet, som fik de argentinske arkæologer til at gøre noget højst uventet, da det blev fundet, fortæller Jesper Milán.

    - Det er et helt enormt arbejde at udgrave og nænsomt flytte så stort et fund. I Argentina førte det simpelthen til, at man byggede et museum rundt om selve fundet. Det var det mest praktiske – og det giver selvfølgelig også museet noget kant med en god historie, siger han.

    Sauroposeidon levede i Nordamerika og kunne blive op til 35 meter lang. (Foto: FRIEDRICH SAURER/SCIENCE PHOTO L)

    Sauroposeidon betyder ”øglen der ryster Jorden”, og er uden tvivl det sejeste dinonavn, du kommer til at læse i denne artikel.

    Det græskklingende navn til trods, levede sauroposeidon i det nuværende Nordamerika og kunne blive mellem 30 og 35 meter.

    De fleste af de store sauropoder har halse, som fortrinsvist peger fremad. På den måde er mange af dem langt ’fladere’ end de majestætiske langhalse, du måske kender fra ’Landet for længe siden’ eller ’Jurassic Park’.

    Her skiller Sauroposeidon sig imidlertid ud, da den tilhører en lille gruppe af sauropoder, som har en mere oprejst kropsholdning og tårner sig op med hovedet mellem trækronerne, fortæller Jesper Milán.

    - Deres diæt har været anderledes end de andre sauropoders, fordi de kunne nå nogle trækroner og blade, som de mere lavstammede slægtninge ikke kunne. De var på mange måder som en flok gigantiske giraffer i den måde, de levede og skaffede føde på, siger han.

    Her ses en imponerende skelet-kopi fra en mamenchisaurus. Det ses tydeligt, at en stor del af den lange krop består af hals. (Foto: Shizuo Kambayashi)

    Det første fossil af en mamenchisaurus blev fundet på en byggeplads i Kina, hvor dinosauren også primært har levet.

    Når man taler om de enorme sauropoder, er der to forskellige kropstyper, de kan have haft.

    Den første er en tætpakket og bastant krop, som for eksempel gør sig gældende hos de tre første kæmper i artiklen.

    Den anden er en meget slankere og langlemmet version, som i den grad passer på en mamenchisaurus.

    Arten udmærker sig blandt andet ved at have den længste hals blandt sauropoderne, fortæller Jesper Milán.

    - Mamenchisaurus kunne blive mindst 25-30 meter lang, og rigtig meget af det bestod af hals. Den har været en ekspert i at skaffe føde, da dens rækkevidde med den fleksible hals har været enestående, siger han.

    Den mest 'klassiske' langhals, som de fleste nok forbinder med de store, planteædende dinosaurer. Den levede over næsten hele verden. (Foto: Owen Humphreys © PA Wire/PA Images)

    Den måske mest ikoniske sauropod er brachiosaurussen, der ligesom sauroposeidon kan kendes på sin mere oprejste kropsholdning.

    For mange er brachiosaurussen billedet på en langhalset dinosaur – kæmpestor, rolig og med hovedet i skyerne for enden af den lange hals.

    Den har været meget udbredt, og der er fundet knogler fra den i stort set alle dele af verden.

    I mange børnebøger om dinosaurer står der, at en brachiosaurus ville kunne kigge ind ad vinduet på fjerde sal, hvis den gik en tur gennem en by i dag.

    Brachiosaurussen og de andre sauropoder har fulgtes ad i flokke, mens de græssede og spiste af træerne.

    Et syn, som kan være tæt på umuligt at forestille sig, fantaserer Jesper Milán.

    - Det ville være som en stor flok elefanter, som kommer brasende og jævner alt med jorden på deres vej. De her elefanter er så bare 35 meter lange og vejer 10 til 20 gange så meget. Det ville være et fantastisk syn, siger han.

  • Kan du huske 'Gangnam Style'? Her er de 7 største trends, der fik os til at gå amok på dansegulvet

  • Blev giftet væk som seksårig og overskred alle grænser: Eventyrlig bog om dansk 'dronning' vinder stor læserpris

    Vinderen af 'DR Romanprisen' bliver fundet ved en afstemning i læseklubber på en lang række af landets biblioteker. (Foto: Michael Hvilhøj © DR)

    - Jeg er enormt rørt og stolt. Jeg sidder jo i lang tid i ensomhed og nørder med at skrive mine bøger. Og så er det selvfølgelig vildt fedt, når nogen kan lide dem, siger forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

    Hun er den glade modtager af DR Romanprisen 2021, som hun lørdag har fået for sin seneste roman, 'Margrete 1'.

    Mine læsere betyder meget for mig.
    Anne Lise Marstrand Jørgensen, forfatter

    Ud af de seks nominerede romaner var det altså Anne Lise Marstrand-Jørgensens historie om Danmarks første kvindelige regent, der løb med hovedparten af stemmerne. De kommer fra 75 læseklubber på landets biblioteker, hvor de nominerede bøger det seneste halve år er blevet grundigt læst og diskuteret.

    - Mine læsere betyder meget for mig. Det handler ikke bare om at få ros, men om det, de giver, og de verdener, jeg føler, vi åbner for hinanden, siger den prisvindende forfatter, som fortæller, at hun ofte får beskeder fra læsere, der kommenterer eller har spørgsmål til hendes bøger.

    - Det er utrolig værdifuldt for mig at føle mig forbundet med folk på den måde. Og jeg synes, det er så generøst, at de vil dele deres oplevelse med mig.

    - Jeg tror ikke helt, jeg har forstået det endnu, sagde Anne Lise Marstrand-Jørgensen, da hun modtog DR Romanprisen 2021 på Aarhus’ hovedbibliotek DOKK1, hvor Diana Bach, vært og journalist fra DR, overrakte prisen og den medfølgende check. (Foto: Michael Hvilhøj © DR)

    I nomineringen til prisen fik 'Margrete 1' også flotte ord med på vejen.

    Her bliver den blandt andet kaldt en "en helt eventyrlig roman, som man som læser forsvinder ind i. Men samtidig fungerer den som vores spejl, eller måske snarere troldspejl, som vi kan stirre på vores nutid igennem."

    Selvom Anne Lise Marstrand-Jørgensen efterhånden er ret rutineret udi genren historisk biografi, tog det hende flere år at få hul på historien om den magtfulde kvinde.

    Det er jo vildt, at vi har vores historisk set største regent på en tid, hvor kvinder ikke havde ret meget at skulle have sagt.
    Anne Lise Marstrand Jørgensen, forfatter

    - Hvad er hendes stræben, hvad er det, hun vil? Det er ting, jeg skal have en fornemmelse af, før jeg kan gå i gang med at skrive. Og det kunne jeg simpelthen ikke komme ind til med Margrete, siger den 49-årige forfatter, som blev opfordret af sin forlagsredaktør til at skrive om Margrete 1. for cirka ni år siden.

    På papiret syntes hun ellers, at Margrete, som levede fra 1353 til 1412, var "afsindig spændende".

    - Det er jo vildt, at vi har vores historisk set største regent på en tid, hvor kvinder ikke havde ret-meget at skulle have sagt. Hun overskrider alle grænser, fortæller Anne Lise Marstrand Jørgensen, som på trods af sin fascination ikke kunne finde ud af, hvordan hun skulle hægte sig på historien og gøre den til sin egen.

    Mens hun skrev og udgav andre bøger, blev Anne Lise Marstrand-Jørgensen alligevel ved med at vende tilbage til Margrete 1. for at få svar på de spørgsmål, hun behøvede for at kunne komme i gang med at skrive:

    - Jeg tog en tredje runde med hende - og så så jeg hende pludselig for mig.

    Hun er alt for lidt kendt. Jeg har mødt mange, der, ligesom mig selv, ikke vidste ret meget om hende.
    Anne Lise Marstrand Jørgensen, forfatter

    Dét, Anne Lise Marstrand-Jørgensen pludselig fik øje på, var barnet Margrete, der som tiårig blev sendt væk hjemmefra for at bo hos den norske kongefamilie. Allerede som seksårig var hun nemlig blevet giftet bort til den norske og noget ældre kongesøn Håkon som en del af en større strategisk manøvre, udtænkt af deres fædre.

    - Det her ensomme, mishandlede barn kaldte på min medfølelse. Og min nysgerrighed. For hvordan vokser man fra det udgangspunkt? Hvordan sætter man sine indre ressourcer i spil? Selvom hun bar rundt på sorg og svigt, så formåede hun at samle kræfter og styrke, forklarer forfatteren, hvis fascination af Margrete kun voksede i takt med, at hun skrev.

    Margrete 1. blev nemlig en stor regent, og selvom de fleste af os nok kender hende af navn, så er det nok de færreste, der kender hendes historie i detaljer.

    Anne Lise Marstrand-Jørgensen var selv overrasket over, hvor lidt hun egentlig vidste om Margrete 1. Og den manglende viden brugte hun som drivkraft til at skrive om hende.

    - Hun er alt for lidt kendt. Jeg har mødt mange, der, ligesom mig selv, ikke vidste ret meget om hende. Og det står i kontrast til den historiske forskning, hvor hun er en af de middelalderpersoner, man har beskæftiget sig mest med. Men det er ligesom ikke sivet ud og ned i den almindelige forståelse.

    Noget af det, Margrete 1. især fortjener at blive husket for, er ifølge Anne Lise Marstrand Jørgensens hendes strategiske begavelse og vedholdenhed.

    Det lykkedes hende nemlig at sidde på magten over Danmark, Norge og Sverige i mere end 36 år, selvom hun reelt aldrig havde titel af dronning. Margrete regerede i stedet som stedfortræder for først sin søn, Oluf, som var mindreårig, da han overtog den danske - og senere norske og svenske - trone. Senere trak hun i trådene for sin nevø, Erik, der blev kronet som konge, da Oluf døde som 16-årig.

    I sin lange regeringsperiode var Margrete 1. blandt andet med at til at samle de nordiske lande i Kalmarunionen og sikre fred i regionen.

    - Jeg har prøvet at finde ud af, hvad der drev hende. Og jeg tror ikke, det bare handlede om magt. Jeg tror, hun var drevet af en vision om at skabe samarbejde og fred, fordi det er fremmende for al fremgang og trivsel. Og så troede hun på, at hun var den bedste til at gøre det.

    - Mit udgangspunkt for at skrive romaner er, at vi deler noget grundmenneskeligt på tværs af tid, sagde Anne Lise Marstrand-Jørgensen foran publikum, da hun fik overrakt prisen ved et arrangement, som også blev sendt live på P1. (Foto: Michael Hvilhøj © DR)

    Forklaringen på, hvorfor vi ikke hører nok om hende, hænger nemlig også sammen med hendes køn, mener Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

    - Man må konstatere, at mænd bare er blevet mere fortalt om end kvinder. Det er mænd, der primært har fortalt historien, og de har regnet kvinder for mindre interessante. Vi skal huske, at den historieformidling, vi bliver præsenteret for, er valgt af andre - og de vælger ud fra deres orientering. Bevidst eller ubevidst har man traditionelt set fremhævet det, man lettest selv kan spejle sig i.

    Det interesserer mig meget at fortælle om dem, som ikke er blevet fortalt om.
    Anne Lise Marstrand Jørgensen, forfatter

    At udfylde nogle af de huller, som historieskrivningen har efterladt, er efterhånden blevet lidt af en personlig mission for Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som har skrevet flere historiske romaner om store og oversete kvindeskikkelser.

    Hun fik i 2009 sit gennembrud med det første af to bind om den tyske nonne og mystiker Hildegard von Bingen, der levede i middelalderen. Dengang blev Anne Lise Marstrand-Jørgensen også nomineret til DR Romanprisen, men vandt ikke.

    Med sine historiske romaner er hun en forgænger for den bølge af såkaldt exofiktion, som for tiden trender blandt danske forfattere på tværs af alder og køn. Det vil sige litterær fiktion om historiske personer, ofte kunstnere, videnskabsmænd og -kvinder.

    - Det interesserer mig meget at fortælle om dem, som ikke er blevet fortalt om, siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som minder om, at historierne er set gennem hendes øjne.

    - Jeg modellerer ikke historier efter mit eget behov, men jeg bidrager som alle andre forfattere med et nutidigt blik, der selvfølgelig også fortæller noget om vores tid, siger hun og relaterer det til sin seneste roman:

    - Margretes køn i form af fertilitet, graviditet og fødsel fylder for eksempel mere i bogen, end man traditionelt ser i historisk fiktion. Og det er forhold, som dels har haft umådelig betydning for middelalderkvinden, hvis primære formål var at reproducere sig. Samtidig forbinder det os på tværs af århundreder og gør det lettere at forholde sig til hende som nutidigt menneske.

    Evnen til at gøre en historisk person levende og relevant er netop noget af det, Anne Lise Marstrand-Jørgensen med 'Margrete 1' er blevet rost for, blandt andet i anmeldelser.

    Men hvad skal vi overhovedet med historien om en monark, der levede for mere end 500 år siden?

    - Hvis der er noget, der kan redde os fra os selv, er det vores evne til at føle med andre og sætte os i andres sted. Historien har vist, hvor gode vi er til at behandle hinanden forfærdeligt - men vi har heldigvis også evnen til at føle med hinanden. At sætte sig i en andens sted får en til at huske, at alle mennesker har værdi i egen ret, svarer den prisvindende forfatter.

  • Afghanere i Grækenland får ti års fængsel for at brænde migrantlejr ned

    Tusindvis af flygtninge og migranter måtte flygte fra Moria-lejren, da den stod i flammer i 2020. Arkivfoto. (Foto: ANGELOS TZORTZINIS © Ritzau Scanpix)

    I 2020 blev en migrantlejr på øen Lesbos med 10.000 mennesker ødelagt af en brand.

    I dag fik fire unge afghanske asylansøgere så hver ti års fængsel for at have antændt brænden i Moria-lejren. Det skriver Ritzau.

    Lejren blev oprindeligt opført i 2013 til at tage imod 3.000 mennesker. Men siden blev lejren overfyldt under flygtninge- og migrantkrisen i 2015.

    To andre unge afghanere fik i marts fem års fængsel i samme sag.

  • G7-landene er blevet enige om ny plan: Bedre infrastruktur skal hjælpe fattige lande

    De såkaldte G7-lande er i dag blevet enige om en plan, der skal hjælpe fattige lande med at bygge infrastruktur.

    Udover at hjælpe udviklingslande med infrastrukturen, skal planen også ses som et modtræk til lignende initiativer fra Kina, skriver Det Hvide Hus ifølge Ritzau i en erklæring.

    Planen skal tilbyde udviklingslandene partnerskaber om infrastruktur, og G7-landene skal derudover hjælpe med at få øget investeringerne fra den private sektor i de pågældende lande.

    G7 er et forum af syv af verdens dominerende økonomiske magter. Det er USA, Canada, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien. De mødes i denne weekend i Carbis Bay i England.

  • Moskvas borgmester vil give borgere fri for at mindske smitte

    - Working nine to five, som Dolly Parton så fint synger, bliver der ikke meget af i Moskva i den kommende uge.

    I et forsøg på at bremse smittespredningen i den russiske hovedstad har byens borgmester, Sergei Sobyanin, varslet en række 'ikke–arbejdsdage'.

    Ifølge borgmesteren vil perioden fra tirsdag den 15. til lørdag den 19. juni være 'ikke–arbejdsdage'. Det betyder, at borgere kan holde fri med løn. Alle barer, restauranter og kultursteder kommer samtidig til at skulle lukke senest klokken 23 indtil søndag den 20. juni.

    Borgmesteren understreger, at beslutningen om at give borgere fri ikke kommer til at få betydning for vedligeholdelsen af byens infrastruktur og militæret.

  • Indisk landsby beder til 'corona-gudinde': Måske kan vi blive befriet for virusset

    Indbyggere i den indiske landsby Shuklapur, der ligger i det nordlige Indien, har lavet en form for alter til en ny gudinde. Læg især mærke til det blålige mundbind, hun har på.

    Hun er nemlig ikke en, hvem som helst. Det er tale om 'gudinden corona', og indbyggerne ofrer gaver til hende i håb om, at hendes guddommelig indblanding kan gøre det af med coronavirusset.

    Ifølge Reuters har indbyggerne i Shuklapur bedt bønner og efterladt helligt vand samt blomster ved alteret, som blev rejst tidligere denne uge.

    – Måske med hendes velsignelse kan vores indbyggere, vores landsby og alle andre få befrielse, siger indbyggeren Sangeeta ifølge Reuters.

    Indien har i april og maj været hårdt ramt af coronavirusset med rekordhøje daglige smittetilfælde.

    Den seneste tid har antallet af smittetilfælde dog været lavere end førhen. I dag er der registreret knap 85.000 smittetilfælde, hvilket er det laveste antal i to måneder.

    • 'Gudinden Corona' ved sit gule alter. (Foto: Reuters Tv © Ritzau Scanpix)
    • Måske er landsbyindbyggernes bønner blevet hørt, for Indien havde i dag det laveste antal smittede i to måneder. (Foto: Reuters Tv © Ritzau Scanpix)
    • 'Gudinden Corona' ved sit gule alter. Covid-19 har dræbt 367.081 personer i Indien, ifølge data fra regeringen, oplyser Reuters. (Foto: Reuters Tv © Ritzau Scanpix)
    1 / 3
  • Forsvarsministeren: Danmark er ikke det eneste land, der oplever at få sit luftrum krænket af Rusland

    Forsvaret oplyste tidligere i dag, at de har sendt to F-16 kampfly til Bornholm.

    I går fløj to russiske fly ind i dansk luftrum, hvilket betød, at det danske luftafvisningsberedskab måtte på vingerne for at håndtere situationen.

    Forsvarsminister Trine Bramsen (S) siger i dag til Ritzau, at Danmark ikke er det eneste land, der oplever at få sit luftrum krænket af Rusland.

    Derfor vil temaet også blive vendt på Nato-topmødet mandag, siger hun.

    - Danmark står jo sammen med en lang række Nato-allierede.

    - Derfor er det ikke bare dansk luftrum, der krænkes, det ses som en krænkelse af de aftaler, vi har, og dermed også som en krænkelse af vores Nato-allierede.

    - Derfor er det noget, vi kommer til at drøfte med vores Nato-partnere, siger hun.

  • Finsk landstræner inden EM-brag: 'Presset er på Danmark i aften'

    Der er ikke mange, der er i tvivl om, at Danmark løber på banen til EM-premieren mod Finland som store favoritter.

    Heller ikke hos finnerne. Og det har landstræner Markku Kanerva tænkt sig at udnytte.

    - Danmark er under mere pres. De føler ikke, at de skal tabe point til Finland. Det er en stor chance for os, og jeg tror på, at vi får et godt resultat, siger han på pressemødet før kampen.

    Kanerva har stået i spidsen for holdet fra de tusinde søers land i knap fem år. I de seneste år er det blevet til flere store resultater for de finske slutrundedebutanter.

    Det er blevet til en 2-0 sejr i en testkamp over Frankrigs verdensmestre som den klart største sejr. Udover det har finnerne leveret flotte resultater mod vores svenske naboer såvel som Irland, Ukraine og Grækenland de sidste år.

    - Vi har vist de seneste år, at vi kan spille godt mod de store hold, siger landstræner Markku Kanerva.

    Finlands landstræner er ikke bleg for at hjælpe til med at løfte træningsredskaber til den finske træning i Parken frem mod kampen mod Danmark. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)
  • 437 nye smittetilfælde siden i går. Antallet af indlagte falder med 12

    437 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. To personer er døde.

    Antallet af indlagte falder med 12 til 99. Det er det laveste siden slutningen af september sidste år.

    Det fremgår af dagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

    Dagens smittetal er baseret på 163.188 pcr-test. Det svarer til, at 0,26 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Der er samtidig foretaget 449.008 hurtigtest de sidste 24 timer. Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

    Af de 99, der er indlagt på de danske hospitaler, er 20 på intensiv og 14 ligger i respirator. Det er færre indlagte end i går, hvor tallene var 23 og 16.

    Vaccinationsindsatsen skrider også fremad, og 2.658.203 personer har påbegyndt vaccination, mens 1.475.437 er færdigvaccinerede.

    Det svarer til henholdsvis 45,5 og 25,2 procent af den danske befolkning ifølge Statens Serum Institut.

  • Coronasmitten stiger i Rusland - særligt i Moskva

    Antallet af nye coronatilfælde i Rusland er steget med 47 procent sammenlignet med for en uge siden.

    I det seneste døgn er der konstateret 13.510 nye tilfælde i hele landet sammenlignet med 9.163 tilfælde 6. juni.

    Særligt i Moskva breder smitten sig - her er der registreret 6.701 tilfælde, mens der var 2.936 nye tilfælde sidste lørdag.

    Her har myndighederne varslet skrappere håndhævelse af kravet om brug af mundbind og handsker i den offentligt transport, butikker og på offentlige steder.

    Brud på reglerne straffes med bøder på 5.000 rubler, hvilket svarer til knap 430 kroner.

Mere fra dr.dk