Nyheder
11. okt 2013

BILLEDSERIE: Bedøm selv om dronningens og prinsgemalens værker er god kunst

  • H.M. Dronning Margrethe: Fra de yderste fjelde. Dråbesøen, 1999. (Foto: Anders Sune Berg © ARoS)
  • H.M. Dronning Margrethe: Fra de yderste fjelde. Det grønne fjeld, 2002. (Foto: Anders Sune Berg © Aros)
  • H.M. Dronning Margrethe: Morgenfruer i glasskål, 1947. (© Aros)
  • H.M. Dronning Margrethe: Snedronningen, 1997-1999. (Foto: Jacob Jørgensen Film © Aros)
  • H.M. Dronning Margrethe: Transfemmeren II, 2013. (Foto: Torben Eskerod © Aros)
  • H.K.H. Prinsgemal Henrik: Torso II, 1970-2007. (Foto: Peter Jensen © Aros)
  • H. K. H. Prinsgemalen Henrik: Åbent hjerte. (Foto: Poul Ib Henriksen © Aros)
  • H.K.H. Prinsgemalen Henrik: Torso. (Foto: Ole Hein Pedersen © Aros)
1 / 8

Fra i morgen er det muligt at få et indblik i Dronning Margrethe og Prins Henriks kunstneriske gemakker, når Aros Kunstmuseum i Aarhus danner ramme om udstillingen 'PAS DE DEUX ROYAL - et kunstnerisk møde'.

Udstillingen består af godt 150 nyere og ældre kunstværker, der er kreeret og nøje udvalgt af regentparret. Allerede inden udstillingen er blevet tilgængelig for offentligheden, har det store spørgsmål om kunstens kvalitet spredt sig.

- Der bliver diskuteret rigtig meget, om det er stor eller lille kunst, og om man som kunstmuseum kan få sådan noget her ind - er det bare for at please publikum, eller er der noget at diskutere i kunsten? Det spørgsmål har virkelig været på dagsordenen hele ugen, fortæller journalist Sara Røjkjær fra udstillingens pressemøde til Kulturnyt på P1.

Det er en diskussion, som Aros ikke vil gå ind i, lyder det fra museumsdirektør Jens Erik Sørensen.

- Vi præsenterer regentparrets værker og mener dermed, at det kan give os alle sammen en oplevelse. Så må man jo selv vurdere frit, om man synes, det er god kunst eller ej. Det er ikke vores opgave at fortælle folk, siger han til P1 Morgen.

Men at vurdere og forholde sig til kunst kan ikke gøres uden at forholde sig til, hvem kunsten kommer fra. Også når afsenderne er royale. Det mener kunsthistoriker, kommentator og blogger på Børsen, Line Rosenvinge.

- Enten ser vi det for mere, end hvad det er eller for mindre, alt efter hvor royale vi er. Der vil altid være nogle royalister, som ellers ikke er kunstinteresserede, som vil komme ilende til Aros, fordi de vil se, hvad dronningen har lavet. Omvendt vil der måske være nogen, som benægter de kunstneriske kvaliteter, som der trods alt er i dronningens frembringelser, fordi de så måske har nogen antipatier mod kongehuset eller bare en afstand i skepsis, fordi det virker populært, fortæller hun til P1 Morgen.

Selv om Jens Erik Sørensen ikke vil diktere, hvad der er god kunst til befolkningen, mener han dog, at regentparret i sig selv er det mest spændende.

- Men jeg vil være ærlig og sige, at det interessante er jo, at vi får lov til at kigge ind i regentparrets hoveder og tanker om, hvad kunst kan være, og hvad det er, de går og arbejder med, fortæller han.

Læs mere om regentparrets udstilling her.

Nyheder

  1. 31 min. siden

    Stemmer du på onsdag? Valgdeltagelse svinger meget fra kommune til kommune

    Svaret er simpelt - et "ja" eller et "nej".

    Spørgsmålet er derimod mere kompliceret, for på onsdag skal vi tage stilling til, om forsvarsforbeholdet skal afskaffes eller ej.

    Og det er ikke i alle kommuner, borgere valgfarter til urerne, viser erfaringerne fra de seneste mange afstemninger og valg.

    Ser vi for eksempel på valgdeltagelsen ved seneste valg til Europa-Parlamentet i 2019 var der hele 23,6 procentpoints forskel på top og bund.

    I Allerød Kommune stemte 78,5 procent af vælgerne, mens det kun var lidt over halvdelen af vælgerne, 54,9 procent, der mødte op og stemte i Lolland Kommune.

  2. 52 min. siden

    Zelenskyj: Stop med at lege med Rusland

    Præsident Volodymyr Zelenskyj opfordrer vesten til "at stoppe med at lege" med Rusland, og i stedet indføre skrappere sanktioner.

    Det er ifølge præsidenten dét, der skal til, hvis krigen skal afsluttes.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Zelenskyjs kritik af Vesten er taget til de seneste dage, da præsidenten mener, at EU bevæger sig langsomt mod en mulig russisk olieembargo.

    - De katastrofale begivenheder, der udspiller sig kan stoppes, hvis verden behandlede situationen i Ukraine på samme måde, som hvis de selv stod i samme situation. Hvis magthaverne ikke legede med Rusland, men virkelig pressede på for at afslutte krigen, lyder det fra præsidenten.

  3. I dag kl. 06:45

    Aktivister protesterer over våbenkongres: 'Du har blod på hænderne'

    "Du har blod på hænderne"og "Du er ejet af NRA" er blot nogle af protesterne, aktivister har skrevet med rød tusch på meterhøje skilte, der blandt andet forestiller republikanske politikere.

    Trods skoleskyderiet i byen Uvalde, der fandt sted for 72 timer siden, afholder den amerikanske våbenlobby, Det Nationale Riffelforbunds (NRA), fortsat sin årlige konference i Houston.

    Og det har skabt røre, fortæller DR's USA- korrespondent Lillian Gjerulf Kretz.

    - Der er annonceret en række demonstrationer i Houston lige uden for NRA's konference.

    - NRA har ikke selv italesat tragedien, men hvis man ser på tidligere udtalelser i forbindelse med skoleskyderier har det været meldinger som "Det kræver en god mand med et våben at stoppe en ond mand med et våben", fortæller Lillian Gjerulf Kretz.

    Ved dagens konference vil det ikke være tilladt at bære våben, da tidligere præsident Donald Trump går på talerstolen.

  4. I dag kl. 06:30

    Fredagsvejret bliver en blanding af sol, byger, blæst og torden

    Der venter en alsidig dag forude på vejrfronten.

    Dagen starter med sol de fleste steder, men allerede i morgentimerne trækker de første større byger ind over Vestjylland.

    I løbet af dagen kommer der flere byger, og skyerne begynder at blokere for solen.

    Efter middag venter der flere kraftige byger, de kan komme med både torden og hagl. Samtidig vil der være en jævn til hård vind fra vest og nordvest, der tiltager i løbet dagen. Det kan give kraftige vindstød af stormende kuling langs kysterne.

    Temperaturen ligger igen i dag på mellem 10 og 14 grader.

  5. I dag kl. 06:01

    Joe Biden rejser til Texas for at sørge efter skoleskyderi

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, rejser søndag til byen Uvalde i delstaten Texas sammen med sin hustru, Jill.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Præsidentparret vil på turen "sørge med det samfund, der tirsdag mistede 21 liv i et forfærdeligt skoleskyderi", oplyser Det Hvide Hus i en pressemeddelelse.

    Udmeldingen har været ventet i kølvandet på tirsdagens tragedie, hvor 19 børn og to lærere mistede livet, da den 18-årige gerningsmand, Salvador Ramos, gik ind på en skole i byen og åbnede ild.

  6. I dag kl. 05:50

    Ferievaner fra tiden med corona bider sig fast: Ny vandrerute på Djursland skal lokke endnu flere turister til

    Ud for kysten ved Karlby Klint på Djursland bliver de sidste små blå metalskilte sat op, spændt efter og justeret.

    For det er vigtigt, at de hvide pile på skiltene peger kommende turister i kommunen i den helt rigtige retning, så de får en god oplevelse på den nye, opdaterede vandrerute: Djurslandstien.

    Initiativet er et samarbejde mellem de to nabokommuner Norddjurs og Syddjurs, der skal give besøgende en naturoplevelse på den 150 kilometer lange rute.

    Langs vandrestien kan man blandt andet sove i shelters. Pengene til at opgradere stien er taget ud af samlet pulje på omkring to millioner kroner, som kommunen har brugt på outdoor-investeringer og faciliteter, så gæster kan bruge naturen. (© (c) DR)

    - Drømmescenariet er, at det bliver en landskendt rute, som folk kender, som bliver et blikfang for vores kommune og kan være med til, at turister gerne vil tage hertil, siger Allan Gjersbøl Jørgensen (S), der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Norddjurs Kommune.

    I coronatiden lærte mange at snøre vandrestøvlerne, booke overnatninger i et shelter og bruge ferierne inden for Danmarks grænser.

    En tendens, de også har mærket i Norddjurs Kommune, hvor man fik flere turister end normalt til området – blandt andet i sommerhusområderne.

    Flere af gæsterne kom netop til kommunen for at vandre, og med Djurslandstien ønsker man at holde fast i den udvikling.

    - Vi vil gerne have gæsterne til at fortsætte med at komme fremfor at tage til udlandet, siger Allan Gjersbøl Jørgensen.

    Selvom verden igen er åbnet, og mange fly atter er på vingerne, tyder noget på, at mange af os faktisk holder fast i ferievanerne fra coronatiden ved at holde ferie herhjemme.

    Hos Feriehusudlejernes Brancheforening glæder de sig allerede nu over interessen fra danskere, der ønsker at leje et sommerhus i år.

    Her ligger bookingerne fra maj til december nemlig 27 procent over niveauet i 2019 – altså tiden før corona og nedlukninger var en del af samfundet.

    Lektor Matias Thuen Jørgensen, der er leder af Center for Turismeforskning på Roskilde Universitet, er overrasket over, at tallene for feriehusudlejninger er så høje, og at noget tyder på, at så mange vælger at blive i Danmark.

    Men omvendt giver det ifølge turismeforskeren mening, at mange stadig holder fast i nogle af de oplevelser og vaner, som de har fået under corona, og ikke bare parkerer dem og straks rejser ud i verden igen.

    - Vi har lært os selv nogle nye rejsevaner og fundet ud af, at der faktisk er noget at opleve ret tæt på, hvor vi bor. Og der er ikke noget, der tyder på, at vi kommer til at glemme alt det igen, siger han.

    Derudover kan krigen i Ukraine og høj inflation, som vi ser nu, også spille ind og lægge en dæmper på folks lyst til at rejse ud i år, forklarer forskeren.

    - Begge ting er på hver sin måde med til at skabe noget usikkerhed, og det er noget turismen bliver meget påvirket af. Mange skærer ikke rejserne væk, men i stedet ændrer man måske lidt på, hvor mange penge man bruger på det ved at vælge en anden destination eller ved at blive i Danmark, siger han.

    Ved Jyllands østkyst har Mette Tougaard Pedersen fra Grenaa allerede indtaget Djurslandstien for at få en lille forsmag på den renoverede vandrerute i hendes nærområde.

    Under corona blev hun bidt af at vandre, og siden har hun ikke kunnet slippe den friske luft og energien, som udelivet giver.

    Hun forestiller sig også, at hun fremover kommer til at kombinere vandreturene med ferier.

    Mette Tougaard Pedersen kan rigtig godt lide at tage på ferie i Danmark og gjorde det også med familien under corona, og det vil de stadigvæk gøre.

    Lige så stille er familien dog begyndt at rejse lidt ud i Europa igen, men de lange ture ud i verden bliver det ikke til for nu.

    - Det har jeg ikke lyst til.

    Nu ser hun meget frem til, at den nye vandrerute på Djursland om lidt står helt klar.

    - Det bliver ikke på én dag, men jeg skal i hvert fald ud at gå hele turen, det er helt sikkert, siger Mette Tougaard Pedersen.

  7. I dag kl. 05:50

    Der er stor forskel på danskernes stemmelyst: Se hvor mange, der stemmer i din kommune

    En mor med barnevogn stemmer ved kommunalvalget i Aalborg tirsdag den 16. november 2021. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Der er under en uge til, vi skal stemme om fremtiden for Danmarks forbehold til forsvarssamarbejdet i EU. Skal det afskaffes eller beholdes?

    Alt efter hvor du bor, vil der være markante forskelle på, hvor mange der rent faktisk kommer af sted og får stemt. Det viser erfaringerne fra de seneste mange afstemninger og valg.

    Ser vi for eksempel på valgdeltagelsen ved seneste valg til Europa-Parlamentet i 2019 var der hele 23,6 procentpoints forskel på top og bund. I Allerød Kommune stemte 78,5 procent af vælgerne, mens det kun var lidt over halvdelen af vælgerne, 54,9 procent, der mødte op og stemte i Lolland.

    Samme tendens går igen ved flere af de øvrige valg til byråd, folketing og europa-parlamentet eller folkeafstemningerne.

    Der er nogle helt klare mønstre i, hvem der stemmer og ikke stemmer, fortæller Derek Beach, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og er ekspert i EU-folkeafstemninger og vælgeradfærd. Ifølge ham spiller ting som den enkelte vælgers uddannelse, indkomstniveau og politisk interesse en stor rolle.

    - De, der ikke stemmer, vil som regel være folk med lidt lavere uddannelse, de er som regel ikke særligt politisk interesseret, og de har måske meget lidt tillid til de politiske myndigheder, siger han.

    - Topscorerne er det, man kan kalde det pænere borgerskab. Det er folk med høje indkomster og høje uddannelser. Det er typisk nogle lidt ældre vælgere, som synes det er en borgerpligt at stemme.

    Det har stor betydning, når mange danskere vælger at droppe afstemningerne, mener Derek Beach.

    - Når vi skal se, om den her folkeafstemning faktisk repræsenterer danskerne, så kræver det, at alle giver deres røst til kende.

    Landets kommuner spiller en stor rolle for afviklingen af valget. De skal for eksempel udpege valgsteder og finde folk til at tælle stemmer. Nogle kommuner går dog også længere end det og har prioriteret at lave indsatser, der skal trække flere vælgere ind i stemmeboksene.

    I Silkeborg – hvor 69,5 procent af vælgerne stemte ved seneste valg til Europa-Parlamentet - sender kommunen for eksempel sms’er med påmindelse om at stemme ud til 42.000 borgere og fører stemmekampagner i daginstitutionerne for at få forældrene til at tage børnene med ned at stemme, så de næste generationer får demokratiet ind med modermælken.

    - Vi ønsker jo, at der er rigtig mange, der møder op og gør brug af deres demokratiske ret. For at vi får flest muligt til det, så laver vi et oplysningsarbejde, og det synes jeg er rigtig væsentligt, at kommuner gør, siger 1. viceborgmester Johan Brødsgaard (R) om initiativerne.

    "Kommunen er nok den institution, der er i berøring med allerflest borgere, så det er også et ansvar, vi synes, vi skal tage," siger 1. viceborgmester Johan Brødsgaard (R) om kommunens indsats for at få flere til at stemme. (Foto: José Ramanamihantatsoaran © DR)

    Omvendt er der ingen planer om at bruge ekstra penge på målrettede indsatser for at lokke vælgerne til i Vesthimmerlands Kommune, hvor blot 59,8 procent af vælgerne stemte til europa-parlamentsvalget i 2019.

    - Vi har ét valg, vi prioriterer, og det er kommunalvalget. Det er dér, vi lægger vores penge. Men det betyder ikke, at vi ikke gør alt, hvad vi kan for at øge valgdeltagelsen - det bliver bare ikke med økonomiske midler som biografspots og kampagner, siger kommunens presseansvarlige Mike Bunde.

    I Lolland Kommune forklarer Henrik Madsen, der souschef i Strategi og Politik, den lave valgdeltagelse med lokalbefolkningens sammensætning.

    - Der er mange, der har kort uddannelse, og mange socialt udsatte, som har tendens til at stemme mindre, og vi har også mange ældre, som i forhold til de her europæiske valg, synes det kan være vanskeligt at tage stilling. Det kan vi jo ikke lave om på med kampagner, siger han.

    Samtidig forklarer han, at kommunen tidligere har forsøgt sig med flere initiativer for at øge valgdeltagelsen ved blandt andet kommunal- og regionsrådsvalg. For eksempel ved at sende valgbusser rundt i kommunen for at indsamle brevstemmer.

    - Det har ikke givet vældig meget på valgdeltagelsen, så det er jo en afvejning af, hvor mange ressourcer man vil investere i lige netop den her opgave sammenlignet med andet og så en vurdering af, hvor meget man tror, man faktisk kan rykke på valgdeltagelsen, siger han.

    Kommunernes indsats kan faktisk rykke noget, vurderer Derek Beach. Særligt når kommunerne gør det nemt for vælgerne at stemme – det viser blandt andet forskning fra USA:

    - Både det her med, at man minder folk om det, men også gør det nemmere at stemme, det øger valgdeltagelsen.

    Umiddelbart kunne der også være brug for ekstra indsatser for at få flere til at stemme ved valg som dette. For ved de EU-relaterede valg ligger valgdeltagelsen helt generelt lavt i forhold til kommunalvalg og især folketingsvalg.

    Det skyldes ifølge Derek Beach, at vælgerne opfatter dem som mere tekniske og ikke så borgernære. Professoren forventer heller ikke, at valgdeltagelsen 1. juni når samme niveau som for eksempel seneste folketingsvalg, hvor 84,6 procent af vælgerne stemte.

    - Umiddelbart forventer jeg, at vi får en valgdeltagelse nok omkring de 70 procent, men det kan være højere – det vil jeg håbe. Men vi kommer formentlig ikke op på 86 procent som vi så for eksempel til euroafstemningen i 2000.

    I videoen herunder kan du bliver klogere på, hvad forsvarsforbeholdet går ud på - og få historien bag. Du skal bare klikke på play.

  8. I dag kl. 05:35

    Firma bag riffel brugt ved skoleskyderi dropper amerikansk våbenkongres

    Når amerikanske våbenentusiaster i weekenden samles i Houston i Texas til Det Nationale Riffelforbunds (NRA) årlige kongres, kommer producenten bag skydevåbnet, der tirsdag blev brugt ved et skoleskyderi i Uvalde, ikke til at være til stede.

    Det oplyser producenten, Daniel Defense, ifølge flere internationale medier, herunder Reuters.

    - Vi mener ikke, at denne uge er et passende tidspunkt til at promovere vores produkter til NRA-mødet, lyder det ifølge Reuters i en email fra Steve Reed, firmaets underdirektør for marketing.

    Meldingen kommer, efter en 18-årig mand tidligere på ugen skød og dræbte 19 elever og to lærere på en skole i byen Uvalde i Texas, inden han selv blev skudt af politiet.

  9. I går kl. 23:40

    Rusland og Kina nedlægger veto mod flere sanktioner mod Nordkorea - for første gang siden 2006

    Torsdag valgte både Rusland og Kina at stemme imod strammere FN-sanktioner mod Nordkorea. Et forslag, der var sat op af USA, efter Nordkorea havde udført en række nye affyringer af ballistiske missiler. Det skriver Reuters.

    Det er ifølge Reuters første gang siden 2006, at FN's Sikkerhedsråd offentligt er uenige om sanktioner mod det nordkoreanske styre.

    Der er 15 nationer i FN's Sikkerhedsråd, og det altså kun 13 af dem, som stemte for. Der er fem permanente medlemmer i sikkerhedsrådet - Rusland, Kina, Storbritannien, Frankrig og USA - og de har ret til at nedlægge veto mod forslag.

    Forslaget ville have forbudt eksport af tobak og olie til Nordkorea.

    De seneste 16 år har FN's Sikkerhedsråd altid enstemmigt indført hårdere og hårdere sanktioner mod Nordkorea.

    Den seneste stramning af sanktionerne skete i 2017.

  10. I går kl. 23:01

    3.000 ton Kinder-chokolade er kaldt tilbage i salmonellasag

    Mere end 3.000 ton Kinder-produkter, herunder Kinderæg, er blevet tilbagekaldt på grund af risiko for salmonella i produkterne. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Det er nok ikke lige den slags "overraskelse", man håber på, når man sætter tænderne i et kinderæg.

    For mere end 3.000 ton kinder-chokolade til en værdi af mange millioner er kaldt tilbage grundet salmonellafund. Det siger Nicolas Neykov, direktør for den franske del af selskabet bag Kinder, i et interview med den franske avis Le Parisien. Det skriver AFP.

    I Danmark har sundhedsmyndighederne registreret tre tilfælde, hvor en person er blevet smittet med salmonella efter indtag af Kinder-chokolade.

    Der er tale om én voksen og to børn under 18 år.

    Salmonellaen stammer fra en fabrik i Belgien, der fremstiller Kinder-chokolade. Det har fabrikken imidlertid ikke gjort på det seneste efter fundet.

  11. I går kl. 22:45

    Pokalfinalen i fodbold skabte uroligheder

    Torsdagens pokalfinale bød ikke kun på fodboldfest og glade guldvindere fra Herning.

    Københavns Vestegns Politi havde deres at se til i forbindelse med kampen mellem FC Midtjylland og OB, der blev spillet på Brøndby Stadion. Før kampen modtog politiet tre politianmeldelser om hærværk på busser og frastjålne trøjer, hvortil politiet søger vidner.

    Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

    Her oplyses det desuden, at en ung mand og en kvinde blev anholdt for vold mod en stadionkontrollør, men at de forventes at blive løsladt efter afhøring i løbet af torsdag aften.

    Derudover anmeldte en taxachauffør hærværk mod sin bil, mens to mænd blev sigtet for at besidde af et mindre kvantum narkotika.

    Til trods for ovenstående oplyser politiet, at stemningen før, under og efter pokalfinalen 'hovedsageligt var god'.

  12. I går kl. 22:30

    203 ukrainske flygtninge har fået job i Danmark

    Efter krigens start i Ukraine er der 203 ukrainske flygtninge, som er kommet i arbejde i Danmark. Det er de kommet, efter de har fået opholdstilladse i landet via særloven. Det skriver Berlingske.

    Avisen bruger tal fra en ny rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

    Udover de 203 er der også cirka 4800 ukrainske flygtninge, som er tilmeldt som ledige på Jobnet.

    Ifølge Berlingske er tallene behæftet med en vis usikkerhed, da ukrainere, som fik et job, imens de ventede på at få deres opholdstilladelse, ikke er talt med i den foreløbige opgørelse.

    Hos Dansk Industri håber man på, at der snart er flere ukrainske flygtninge, som kan komme i arbejde.

    - Det er nogle meget små tal for beskæftigelse, når man ser på, hvor mange der er tilmeldt som ledige, siger Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri, til Berlingske.

    Indtil videre har 27.365 ukrainere søgt om opholdstilladelse efter særloven, hvoraf 18.720 har fået opholdstilladelse. Det viser tal fra Udlændingestyrelsen.

  13. I går kl. 22:23

    Den sidste 'heks' er blevet benådet

    Efter mere end 300 år blev den sidste "heks", som ikke var det, endelig benådet. (Foto: Mike Blake © Scanpix Denmark)

    329 år er lang tid at vente. Men i dag skete det så faktisk endelig for Elizabeth Johnson Jr.

    For langt om længe har hun fået sin benådning af myndighederne i den amerikanske delstat Massachusetts. Det skriver CBS.

    Den fik hun, efter hun som offer for de berygtede hekseprocesser i Salem blev anklaget for at være en heks i 1693 og dømt til døden.

    Elizabeth Johnson Jr. blev godt nok aldrig slået ihjel, men hun blev heller aldrig renset for beskyldningerne mod hende, som andre kvinder i hendes situation ellers er blevet det gennem tiden. Indtil i dag.

    - Vi vil aldrig kunne ændre, hvad der skete for ofre som Elizabeth, men for en god ordens skyld kan vi i det mindste rense hendes navn, siger senator Diana DiZoglio, der har været en del af beslutningsprocessen.

  14. I går kl. 21:51

    Tre fængslet for drab efter fund af nedgravet lig

    To mænd på 32 og 39 år blev sammen med en 35-årig kvinde anholdt, efter politiet torsdag fandt et nedgravet lig i Vonsild ved Kolding.

    Efter et flere timers langt grundlovsforhør bag lukkede døre ved Retten i Kolding er de nu alle tre varetægtsfængslet i fire uger, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til Ekstra Bladet.

    Den afdøde er endnu ikke identificeret med sikkerhed. Men politiet mener, at der er tale om den 43-årige Michael Ejner Sengenbjerg Bodilsen, som har været savnet i nogle uger.

    Ifølge Politiet kendte Michael Bodilsen og de tre fængslede nemlig hinanden på forhånd.

    Michael Bodilsen blev meldt savnet den 7. maj, men inden dørene til grundlovsforhøret blev lukket, kom det frem, at drabet efter politiets opfattelse først er sket i denne uge.

    De nægter sig alle tre skyldige. Om de i øvrigt har afgivet forklaring i grundlovsforhøret, og hvad de i givet fald har forklaret, vil også foreløbig være ukendt for offentligheden.

  15. I går kl. 21:43

    Andy Fletcher, medstifter af Depeche Mode, er død

    Afdøde Andrew Fletcher står til højre på billedet sammen med bandmedlemmerne Martin Gore til venstre og Dave Gahan i midten. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix Denmark)

    Musiker og medstifter af det engelske band Depeche Mode Andy 'Fletch' Fletchter er gået bort i en alder af 60 år. Det oplyser bandet selv på Twitter.

    - Vi er chokerede og fyldt med overvældende sorg over vores kære ven, familiemedlem og gruppemedlem Andy "Fletch" Fletchers alt for tidlige død, skriver bandet.

    Depeche Mode blev dannet i 1980 og er blandt andet kendt for store hits som 'Enjoy the Silence' og 'Personal Jesus'.

    - Fletch havde et ægte hjerte af guld og var der altid, når man havde brug for støtte, en livlig samtale, et godt grin eller en kold øl.

    Dødsårsagen fremgår ikke.

  16. I går kl. 21:30

    Rusland blokerer adgang til Politiken efter krigsartikler på russisk

    Rusland har valgt at blokere for adgangen til Politiken. Det gælder også for adgangen til det finske medie Helsingin Sanomat.

    Det skriver Politiken med henvisning til det finske medie Yle Uutiset. Mediet har fundet oplysningen på det russiske medietilsyn Roskomnadzors hjemmeside.

    Blokeringen er ifølge Politiken sket på baggrund af, at begge medier udgiver artikler om krigen i Ukraine på russisk.

    - Vi har valgt at oversætte artikler til russisk for at være med til at sikre, at der er en åben og kritisk dialog i en tid med krig i Europa. Det fortsætter vi naturligvis med, selvom vores hjemmeside er blevet blokeret, siger chefredaktør Christian Jensen til sin avis.

  17. I går kl. 21:10

    Japan åbner grænserne for turister

    Allerede i denne uge eksperimenterer Fumio Kishidas Japan med turister i landet. Det drejer sig dog kun om 50 udvalgte turister fra fire forskellige lande. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Så kan du godt begynde at øve dig på at sige "konnichiwa" og "konbanwa" (god eftermiddag og godaften på japansk, red.) igen.

    Fra den 10. juni åbner Japan nemlig igen landets grænser for turister. Det sker efter mere end to års nedlukning på grund af covid-19.

    Der er dog et men.

    For Japan tager ikke imod alle turister med åbne arme, forklarer landets premierminister, Fumio Kishida, ifølge AP.

    - Vi vil give adgang til folk, som er på planlagte ture med tidsplaner og faste guides, siger han.

    Turister fra lande med få tilfælde af corona, heriblandt Danmark, og som har fået tre vaccinestik, behøver hverken at gå i karantæne ved ankomst eller at lade sig teste yderligere i landet.

  18. I går kl. 20:58

    Al Jazeera-journalist blev dræbt på Vestbredden: Undersøgelse viser, at israelske soldater skød efter pressen

    Al Jazeera-journalisten Shireen Abu Akleh blev for godt to uger siden skudt og dræbt, mens hun dækkede konflikten mellem Israel og palæstinenserne på Vestbredden.

    Nu viser en dybdegående undersøgelse fra det amerikanske medie CNN, at israelske soldater skød mod journalisterne. Undersøgelsen er bygget på øjenvidneberetninger, videoer fra gerningsstedet samt teknisk efterforskning.

    Og konklusionen er entydig.

    CNN har blandt andet brugt forskellige videoer fra episoden til at måle distancen fra Shireen Abu Akleh til de israelske soldater og lagt det sammen med, hvor lang tid der går fra skuddene lyder til, de rammer et mål. Og her viser undersøgelsen, at der er en klar sammenhæng.

    Jamal Huwail, der er professor på det arabiske-amerikanske universitet i Jenin, hjalp med at bære Shireen Abu Aklehs lig væk, og han kunne høre skuddene kom fra de israelske militære køretøjer.

    - De skød direkte mod journalisterne, siger han til CNN.

    Flere vidner siger også, at der slet ikke var palæstinensisk militær i nærheden.

    Den palæstinensiske rigsadvokat, Akram Al Khateeb, fortalte i dag på et pressemøde, at deres undersøgelse også viser, at de israelske soldater skød Shireen Abu Akleh med fuldt overlæg.

    De israelske myndigheder har indtil videre sagt, at Al Jazeera-journalisten blev skudt i ildkamp mellem israelske og palæstinensiske styrker, men de vil ikke konkludere, om det var af den ene eller anden part.

  19. I går kl. 20:56

    Pårørende i Uvalde samles for at bede, sørge og spørge: Hvordan kunne det gå så galt?

    Uvaldes indbyggere samles onsdag på byens stadion Uvalde County Fairplex for at bede, efter at 19 børn og to voksne blev dræbt under et skoleskyderi tirsdag. (Foto: MARCO BELLO © Ritzau Scanpix)

    Der findes et før - og der findes et efter - i den lille by Uvalde i den amerikanske delstat Texas.

    Byen er nemlig på få dage blevet forandret for altid, efter en 18-årig mand i tirsdags skød og dræbte 21 mennesker på en lokal folkeskole.

    Midt i al håbløsheden forsøgte indbyggerne onsdag aften at forstå og stå sammen gennem en stor mindehøjtidelighed i byen.

    Forstå hvorfor og hvordan det kunne gå så galt, at 19 børn og 2 skolelærer blev dræbt.

    - Det er en by i sorg, og mange har ikke vidst, hvor de skulle søge hen, så man forsøgte at søge et fællesskab, hvor man kunne gå hen med sin smerte, siger DR's USA korrespondent, Lillian Gjerulf Kretz, der selv deltog.

    • People mourn as they attend the vigil for the victims of the mass shooting at Robb Elementary School in Uvalde, Texas on May 25, 2022. - The tight-knit Latino community of Uvalde was wracked with grief Wednesday after a teen in body armor marched into the school and killed 19 children and two teachers, in the latest spasm of deadly gun violence in the US. (Photo by CHANDAN KHANNA / AFP) (Foto: Chandan Khanna © Ritzau Scanpix)
    • People attend a vigil a day after a gunman killed 19 children and two teachers at Robb Elementary School, at Uvalde County Fairplex Arena, in Uvalde, Texas, U.S. May 25, 2022. REUTERS/Marco Bello (Foto: MARCO BELLO © Ritzau Scanpix)
    • A woman reacts during a vigil a day after a gunman killed 19 children and two teachers at Robb Elementary School, at Uvalde County Fairplex Arena, in Uvalde, Texas, U.S. May 25, 2022. REUTERS/Marco Bello (Foto: MARCO BELLO © Ritzau Scanpix)
    • UVALDE, TEXAS - MAY 25: A woman lifts her hands in prayer at a vigil for the 21 victims in the mass shooting at Rob Elementary School on May 25, 2022 in Uvalde, at a vigil for the 21 victims in the mass shooting at Rob Elementary School on May 25, 2022 in Uvalde, Texas. Nineteen students and two adults were killed, with the gunman fatally shot by law enforcement. Brandon Bell/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == (Foto: Brandon Bell © Ritzau Scanpix)
    • UVALDE, TX - MAY 25: Members of the community gather at a vigil for the 21 people killed at Robb Elementary School on May 24, 2022 in Uvalde, Texas. The shooter, identified as 18 year old Salvador Ramos, was killed by law enforcement. Jordan Vonderhaar/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == (Foto: Jordan Vonderhaar © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    Over 1.000 indbyggere var stuvet sammen i Uvaldes multifunktionelle stadion i et hav af byens rødbrune skolefarve. I ægte Texas-stil bliver stadionet normalt brugt til alt fra rodeo-træf til våbenshows, men den aften var hele byen mødtes for at bede.

    - Det var fuldstændig pakket, fortæller Lillian Gjerulf Kretz.

    - I Texas er kirken et samlingspunkt, og mange i det her område er stærkt troende. Alle racer og politiske overbevisninger var mødt op for at vise deres støtte og mange brød sammen, da de begyndte at bede.

    Vi har alle været berørt af det. Vi kender alle hinanden. Det kommer til at tage noget tid.
    Carlos Contreras, Lokal præst

    Den aften i Uvalde stod byens præster med deres livs måske vigtigste opgave.

    På engelsk og spansk bad præster fra forskellige kirker i Uvalde samfundet om at forene sig i bøn.

    - Vi elsker vores samfund, vi elsker vores farver, sagde præsten Carlos Contreras på spansk. Han er selv vokset op i Uvalde og gik på Robb Elementary School, hvor de 21 mennesker blev dræbt, skriver det lokale medie Texas Tribune.

    - Vi forstår måske ikke, hvad der skete i går, men vi søger Herren, så godt vi kan, sagde han.

    På de proppede tribuner stod unge som gamle, Texas' guvenør, Greg Abott, og senator Ted Cruz, skulder ved skulder med bøjet hoved og strakte arme for at bede.

    - Vi har alle været berørt af det. Vi kender alle hinanden. Det kommer til at tage noget tid, sagde præsten Carlos Contreras og blev suppleret af en anden præst Tony Gruben, der helt simpelt lod de fremmødte vide:

    - Jeg vil have, at I er klar over, at vi elsker jer. Præsterne i dette samfund, mennesker i dette samfund, vi elsker hinanden.

    Alle har den der med: 'det sker jo ikke hos os', og så skete det. Folk har svært ved at forstå, at det rent faktisk skete.
    Lillian Gjerulf Kretz, DR's USA korrespondent

    Efterfølgende fortsatte fællesskabet og sammenholdet foran stadion. Indbyggerne omfavnede deres familie, venner og nabo, fortæller Lillian Gjerulf Kretz:

    - Folk dannede mindre grupper, hvor de kunne tale med en præst og få hjælp til deres sorg.

    - Ovre på den anden side af vejen havde Røde Kors slået et telt op, hvor børnene og de pårørende kunne få hjælp til krisehåndtering og kommende begravelser til dem, der står i den allerværste situation, siger hun.

    Selvom mindehøjtideligheden gav indbyggerne en kortvarig følelse af tryghed og sammenhold, så er det en by fyldt med sorg.

    - Mange har sagt: 'vi troede ikke det kunne ske her - i vores by'. Folk har svært ved at forstå, hvad der reelt er sket midt i deres hverdag - i deres skole, lige der, hvor de bor, siger Lillian Gjerulf Kretz.

    Livet i Uvalde er forandret for altid og for nogle familier er det fuldstændig ødelagt, fortalte Lillian Gjerulf Kretz, DR's USA-korrespondent, onsdag aften:

    Men alle søger ikke kun trøst. For mange, både i og uden for Uvalde, overskygger vreden nu sorgen.

    De kræver handling fremfor ord, siger Lillian Gjerulf Kretz.

    - Det lød: Det er godt med bøn, men det redder ikke vores andre børn. Mange der mødte op i går kræver også handling.

    - Senator Ted Cruz og Texas guvernør Greg Abott mødte op, men ville ikke svare på spørgsmål. De ville finde og give trøst, sagde de. Men de vil ikke skærpe lovgivningen. Og som mange amerikanere spørger, efter så mange skoleskyderier: Hvornår gør politikerne noget?

    Hvordan skete det? Hvor gik det galt? Vores skoler er ikke gearede til at holde dem ude. Vores stat - USA - er ikke i stand til at holde dem fra at gøre vores børn fortræd.
    Anna Castro, pårørende fra Uvalde

    Det byen og mange over hele USA nu spørger sig selv, er, hvordan den 18-årige kunne trænge ind på skolen, og hvorfor det skulle tage over en time, før de over 100 politimænd trængte ind på skolen.

    Uvalde beboeren Anna Castro og hendes familie mistede fire unge familiemedlemmer på én tragisk formiddag; tre piger og en dreng. Og hun sætter ord på nogle af de spørgsmål byens indbyggere står tilbage med:

    - Jeg spørger, hvordan han kom ind i bygningen? Hvordan kom han ind i klasselokalerne?

    - Hvordan skete det? Hvor gik det galt? Vores skoler er ikke gearede til at holde dem ude. Vores stat - USA - er ikke i stand til at holde dem fra at gøre vores børn fortræd. De bliver dræbt i skolen, siger hun grædende.

    For mange familier både i Uvalde og i resten af USA er sorgen blevet erstattet med vrede over for politikerne, fortæller Lillian Gjerulf Kretz, DR's USA-korrespondent:

    Angrebet på Robb Elementary School i Uvalde er 27. gang, der er et skyderi på en amerikansk skole alene i år.

    De mange pårørende og fremmødte til mindehøjtideligheden håber nu bare, at andre byer ikke skal ende som et nyt Uvalde.

    Flere af byens indbyggere vil have en strammere våbenlovgivning, der gør det sværere for unge helt ned til 18 år at købe et våben. Anna Castro drømmer om, at politikerne bare gør noget - et eller andet. Og som Eliza, én af de andre fremmødte, konstaterer:

    - De vil gøre det sværere for dig at købe cigaretter og alkohol, men du kan uden problemer købe våben som 18-årig.

    Jeg er ked af at sige det, men jeg har svært ved at se det - særligt når man har fulgt våbendebatten gennem mange år.
    Lillian Gjerulf Kretz, DR's USA korrespondent.

    Men som med så meget andet i USA, så splitter våbendebatten befolkningen og politikerne i to uforenelige lejre, siger Lillian Gjerulf Kretz, der peger på, at den meget magtfulde våbenlobby nærmest har lammet det politiske system i USA.

    - På den ene side har man folk, der ser det som en ukrænkelig ret at bære våben og mener, at vejen til at beskytte børn for eksempel er at bevæbne lærere.

    - Den anden side mener, at der er brug for en våbenlovgivning, der forhindrer en 18-årig i at købe et halvautomatisk våben og skyde små børn ned. De vil have baggrundstjek og stramninger af våbenlovgivningen, for der er flere våben i det her land end mennesker, siger hun.

    Men man skal ikke forvente, at der er større tiltag på vej, siger DR's korrespondent i USA, Lillian Gjerulf Kretz.

    Flere af de republikanske politikere har brug for vælgere på den yderste højrefløj, og frygter det vil være politisk selvmord ved næste primærvalg, hvis de går med til stramninger.

    - Jeg er ked af at sige det, men jeg har svært ved at se det - særligt når man har fulgt våbendebatten gennem mange år.

  20. I går kl. 20:45

    'Dyrk sikker sex' lyder rådet mod abekopper - men hvordan skal det forstås?

    Der er ikke specifikke anbefalinger til at forebygge smitte mod abekopper, men Sundhedsstyrelsen opfordrer alligevel til god hygiejne og sikker sex. Abekopper smitter ved tæt kontakt og ved for eksempel at dele tøj eller sengetøj med personer, der er syge med abekopper.

    Dyrk sikker sex.

    Det er en af opfordringerne fra både Sundhedsstyrelsen og Verdensorganisationen WHO, når det kommer til, hvad man selv kan gøre for at mindske risikoen for at blive smittet med abekopper.

    Virussygdommen - også kaldet monkeypox på engelsk - har i den seneste tid fundet vej til Europa, og i denne uge har vi også opdaget de første tilfælde herhjemme.

    Men hvad menes der med sikker sex, når det kommer til abekopper? Er det kondomet, der gør forskellen, og hvad vil det helt præcist kunne gøre, når vi ved, at de mange virusfyldte blærer sidder på hele kroppen og ikke er isoleret til kønsdelene?

    Hvis det er et spørgsmål om bare at bruge kondom, kan jeg ikke se, at det er tilstrækkeligt her, for du kan have kopperne over alt på kroppen
    Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet

    Selvom et kondom generelt beskytter rigtig godt mod mange seksuelt overførte sygdomme, så er det ikke nogen garanti mod smitte, når det kommer til abekopper, forklarer Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.

    - Hvis det er et spørgsmål om bare at bruge kondom, kan jeg ikke se, at det er tilstrækkeligt her, for du kan have kopperne over alt på kroppen. Og du har jo ikke kondomet ned over hovedet.

    - Gnider man kroppene op og ned ad hinanden eller tager rundt om partneren, vil man også kunne overføre det på den måde.

    Som smittet person vil du ikke have mere virus på kønsdelene, end du har på for eksempel hænderne. Så på den måde er kondomet en begrænset beskyttelse, forklarer Allan Randrup Thomsen.

    Alligevel er der dog - også når det kommer til abekopper - en god grund til at opfordre til sikker sex og brug af kondom, forklarer Christian Morbjerg Wejse, der er overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

    Virus skal ind i kroppen, og det er selvfølgelig også derfor, at det smitter mere seksuelt end bare fra hud til hud.
    Christian Morbjerg Wejse, overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital

    Bare fordi du sætter en hånd med virus mod et stykke intakt hud, vil der nemlig ikke nødvendigvis ske smitte, idet der ikke er en åbning.

    Derimod er der åbent ved slimhinderne, og det gør, at man er mere modtagelig for det der.

    - Det er ikke sådan, at virus kan trænge igennem intakt hud, siger Christian Morbjerg Wejse.

    - Virus skal ind i kroppen, og det er selvfølgelig også derfor, at det smitter mere seksuelt end bare fra hud til hud.

    Christian Morbjerg Wejse fortæller samtidig, at læsioner på kønsdelene har udgjort en væsentlig del af den smitte, vi har set indtil videre.

    Budskabet om at have sikker sex ser Allan Randrup Thomsen også som en opfordring til at bruge hovedet, når man dyrker sex for tiden.

    - Man skal reducere antallet af partnere og være omhyggelig med, hvem man går i seng med, råder han.

    - I princippet skal man også tage tøjet af hinanden og se, hvordan kroppene ser ud. Er der nogen tegn på, der er kopper, og hvis det er, skal man selvfølgelig undlade at være i tæt kontakt.

    Sundhedsstyrelsen melder, at der ikke er specifikke anbefalinger i forhold til at forebygge smitte med abekopper. Men de anbefaler, ligesom vi kender fra coronatiden, at man holder god hygiejne, vasker hænder ofte eller bruger håndsprit. Og så altså også kondomet på, når man skal have sex.

  21. I går kl. 20:00

    Britisk medie kårer Thomas Frank som sæsonens træner i Premier League

    Thomas Frank var også nomineret som sæsonens træner af den engelske liga. Her vandt Liverpool-træner, Jürgen Klopp, dog prisen. (Foto: David Klein © Ritzau Scanpix)

    Oprykkerklubben Brentford endte 11 point fra nedrykningsstregen i den netop overståede Premier League-sæson.

    Det har nu kastet hæder af sig, da manden ved roret, danske Thomas Frank, er blevet kåret som sæsonens træner af det britiske medie The Athletic.

    - Tak til The Athletics skribenter for at vælge mig som sæsonens træner, tusind tak, siger Thomas Frank i en video på mediets Twitter-profil.

    Brentford er blevet kendt som danskerklubben i det engelske, hvor flere danske landsholdsspillere blandt andre Christian Eriksen og Christian Nørgaard er en del af London-klubbens trup.

    Christian Eriksen har kontraktudløb efter denne sæson. Hvorvidt han fortsætter under Thomas Franks' vinger er uvist.

  22. I går kl. 19:44

    Goodfellas-stjernen Ray Liotta er død

    Ray Liotta er mest kendt fra sin sin rolle som gangsteren Henry Hill i 'Goodfellas.' (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)

    "Business bad? Fuck you, pay me", er et af de mange udødelige citater fra Martin Scorsese-filmen 'Goodfellas' fra 1992.

    Det blev i filmen sagt af den amerikanske skuespiller Ray Liotta, der spillede rollen som den virkelige mafiagangster Henry Hill.

    Torsdag bekræftede hans publicist, Jennifer Allen til CNN, at Ray Liotta er død i en alder af 67 år.

    - Ray arbejdede på sit projekt 'Dangerous Waters' i den Den Dominikanske Republik, da han gik bort. Det skete, mens han sov, forklarer hun.

    Liotta begyndte sin karriere i 1978, da han spillede med i sæbeoperaen 'Another World'. Han forlod serien efter tre år og flyttede til Los Angeles for at forfølge og udleve drømmen som Hollywood-stjerne.

  23. I går kl. 19:32

    Ukraine undersøger op mod 14.000 mulige krigsforbrydelser

    Det vælter ind med sager på Iryna Venediktovas bord.

    Hun er chefanklager for Ukraine og er på nuværende tidspunkt på besøg i London for at møde sin britiske pendant, Suella Braverman.

    Her diskuterer de, hvad England og resten af Vesten kan gøre for at fremskynde den ukrainske sagsbehandlingsproces i forbindelse med krigsforbrydelser.

    - I dag har vi tæt på 14.000 sager om krigsforbrydelser, og hver dag kommer der flere og flere, forklarer Iryna Venediktova til BBC.

    Den ukrainske regering er da også allerede begyndt at retsforfølge russiske soldater for krigsforbrydelser.

  24. I går kl. 19:07

    WHO anbefaler lande at øge overvågningen af abekopper efter stigning af smittetilfælde

    Omkring 200 tilfælde og yderligere mere end 100 mulige tilfælde af abekopper i lande, hvor man normalt ikke ser sygdommen, gør, at verdenssundhedsorganisationen WHO nu opfordrer lande til at øge opmærksomheden på sygdommen.

    Specielt det, at smitten spreder sig i lande uden for de normale områder, bekymrer WHO.

    - Vi forventer flere tilfælde. Vi beder lande om at øge overvågningen. Det er en situation, der kan holdes under kontrol. Det er svært, men det kan holdes under kontrol i de lande, som ikke har sygdommen normalt, siger Maria Van Kerkhove, som er WHO's seniorepidemiolog.

    Normalt kan smitten findes i lande som Cameroon, den Centralafrikanske Republik, den Demokratiske Republik Congo og Nigeria.

  25. I går kl. 18:28

    Pokalløft og konfetti: Midtjysk pokal-ekstase på Brøndby Stadion

    FC Midtjylland kan kalde sig pokalmester 2022 efter en tæt og intens pokalfinale mod OB torsdag eftermiddag.

    Det hele skulle afgøres fra straffesparkspletten, hvor midtjydernes Evander afgjorde sagerne efter to flotte redninger fra holdkammerat David Ousted.

    Derfra kunne glæden og følelserne få frit spil.

    Det er anden gang, at FC Midtjylland vinder pokalturneringen. Første gang var i 2019, hvor triumfen også blev en realitet efter en straffegyser.

    Du kan se Evanders sidste skud og Erik Sviatchenkos pokalløft i klippet ovenover.

  26. I går kl. 17:45

    FC Midtjylland henter pokaltitel efter straffedrama

    FC Midtjylland kan kalde sig pokalmester for anden gang i klubbens historie efter sejren over Odense Boldklub i finalen på Brøndby Stadion.

    OB bliver besejret i finalen efter en straffesparkskonkurrence, hvor ordinær og forlænget spilletid endte 0-0.

    FC Midtjylland vandt første gang tilbage i 2019.

    I store dele af kampen var det dagens hjemmehold fra Odense, der havde overtaget. Begge finalister havde mulighed for at afgøre kampen i ordinær tid, men begge manglede det sidste.

    I straffesparkskonkurrencen blev David Ousted den helt store helt for midtjyderne, da han hev to redninger frem.

  27. I går kl. 17:38

    På trods af mere end et skoleskyderi om ugen i USA er der ikke udsigt til ny våbenlov

    Massakren i Uvalde er den mest dødbringende i over ti år og har igen fået amerikanerene til at diskutere deres våbenlovgivning. (Foto: Kevin Dietsch © Ritzau Scanpix)

    Tirsdagens skoleskyderi, hvor en 18-årig gerningsmand myrdede 19 børn og to lærere på en grundskole i den lille by Uvalde i deltaten Texas, er det 27. af slagsen i USA.

    I år.

    Faktisk har 2022 indtil videre budt på mere end et skoleskyderi om ugen i USA, men alligevel er der ikke udsigt til strammere våbenlovgivning.

    Det vurderer DR's korrespondent i USA, Lillian Gjerulf Kretz.

    - Jeg er ked af at sige det, men jeg har svært ved at se det - særligt når man har fulgt våbendebatten gennem mange år, siger hun og uddyber:

    - På den ene side har man folk, der ser det som en ukrænkelig ret at bære våben og mener, at vejen til at beskytte børn for eksempel er at bevæbne lærere.

    - Den anden side mener, at der er brug for en våbenlovgivning, der forhindrer en 18-årig i at købe et halvautomatisk våben og skyde små børn ned. De vil have baggrundstjek og stramninger af våbenlovgivningen, for der er flere våben i det her land end mennesker, siger hun.

    Livet i Uvalde er forandret for altid og for nogle familier er det fuldstændig ødelagt, fortalte Lillian Gjerulf Kretz, DR's USA-korrespondent, i aftes:

    Massakren i Uvalde er den mest dødbringende i over ti år.

  28. I går kl. 17:18

    Magnus Cort bliver nummer tre på 18. etape af Giro d'Italia

    Efter en dag i udbrud spurtede Magnus Cort (nummer to fra venstre) med om sejren på 18. etape af Giro d'Italia. (Foto: JENNIFER LORENZINI © Ritzau Scanpix)

    Den danske cykelrytter Magnus Cort blev torsdag eftermiddag nummer tre på 18. etape af Giro d'Italia.

    Det var belgiske Dries De Bondt, der vandt etapen for næsen af Cort og co. efter at have siddet i udbrud hele dagen.

    Danskeren var en del af et fire mand stort udbrud, som tog fusen på sprinterholdene og holdte helt til mål.

    Cort blev slået af belgiske Dries De Bondt, mens Edoardo Affini fra Jumbo-Visma blev nummer to.

    Richard Carapaz fra INEOS Grenadiers er fortsat i den lyserøde førertrøje af Giro d'Italia, der slutter på søndag.

  29. I går kl. 17:08

    Blodige kampe i den Demokratiske Republik Congo

    En congolesisk kampvogn på vej mod byen Kimbumba tæt på grænsen til Rwanda. (Foto: ARLETTE BASHIZI © Ritzau Scanpix)

    En gammel strid er blusset op igen i den Demokratiske Republik Congo.

    I den østlige del af landet har der torsdag været kamphandlinger mellem lokale soldater og oprører fra gruppen M23, skriver Reuters.

    Det er de mest voldsomme sammenstød i området siden en tilsvarende opstand i 2012-2013, hvor storbyen Goma også var et af omdrejningspunkterne.

    Efter flere kampe onsdag lykkedes det ellers den Demokratiske Republik Congos hær at genvinde deres base i Rumangabo, men oprørerne kontrollerer stadig en stor del af området, fortæller Emmanuel de Merode, der er direktør i Virunga National Park, som ligger i byen.

    Natten til torsdag var der ligeledes kampe mellem de to grupper ved byen Kibumka, der ligger omkring 20 kilometer fra Goma og tæt på grænsen til Rwanda.

    Konflikten i området har dybe rødder til folkedrabet i Rwanda i 1994.

    M23-oprørets ledere tilhører hovedsageligt tutsierne og de forsvarer, ifølge Reuters, deres angreb i den Demokratiske Republik Congo med, at de forsøger at bekæmpe hutu-rebellerne fra oprørsgruppen Democratic Forces for the Liberation of Rwanda (FDLR).

  30. I går kl. 16:52

    Filmstjernen Kevin Spacey kan blive tiltalt for fire tilfælde af seksuelle overgreb

    Skuespilleren Kevin Spacey har fået en del anklager imod sig om seksuelle overgreb, og nu står han også foran en tiltale i Storbritannien. (Foto: SOCIAL MEDIA © Ritzau Scanpix)

    Rettelse: Tidligere fremgik det, at Kevin Spacey var sigtet, men det var rettelig tiltalt. Og den britiske anklagemyndighed har ifølge BBC derudover rettet det til, at Kevin Spacey blot står foran en tiltale. Han kan ikke blive tiltalt, da han ikke opholder sig i landet.

    Den britiske anklagemyndighed, Crown Prosecution Service, har i dag oplyst, at filmstjernen Kevin Spacey står foran en tiltale for fire tilfælde af seksuelle overgreb. Det skriver BBC.

    De seksuelle overgreb skulle være sket mod tre mænd.

    Kevin Spacey har i et langt stykke tid ikke været en del af film eller tv-serier på grund af andre anklager om overgreb mod både mænd og kvinder.

    Det var skuespilleren Anthony Rapp, der tilbage i 2017 først kom med en anklage om overgreb til en fest i 1986, hvor Rapp var 14 år og Spacey var 26 år.

    I den forbindelse var der 15 andre personer, som kom med anklager mod skuespilleren.

    Kevin Spacey er ikke formelt tiltalt endnu, da han ikke opholder sig i Storbritannien.

  31. I går kl. 16:50

    Mere end et skoleskyderi om ugen i USA: 'Det er svært at begribe'

    En betjent går forbi kors med navnene på de 21 ofre for tirsdagens skoleskyderi. (Foto: MARCO BELLO © Ritzau Scanpix)

    - Nedslagtningen fortsætter, og vores børn løber for livet, og vi gør ingenting. Hvad i alverden har vi gang i?

    Sådan lød det i går fra den demokratiske senator Chris Murphy, da han tog ordet i det amerikanske senat.

    Hans opsang kom i kølvandet på, at en 18-årig gerningsmand tirsdag aften dansk tid myrdede 19 børn og to lærere på en grundskole i den lille by Uvalde i deltaten Texas.

    Massakren er det mest dødbringende i over ti år. Men det er langt fra enestående, at skolebørn bliver skudt i USA.

    Tirsdagens skoleskyderi er nemlig det 27. af slagsen i USA.

    I år.

    2022 har indtil videre budt på mere end et skoleskyderi om ugen i USA, men tirsdagens ugerning er det voldsomste siden Sandy Hook-skyderiet i 2012, hvor 20 små børn og seks lærere blev slået ihjel.

    Massakren rystede USA, men førte ikke til større ændringer af den amerikanske våbenlovgivning. Faktisk har amerikanerne flere våben end nogensinde før, og amerikanerne, der udgør fire procent af verdens befolkning, har nu 42 procent af verdens våben.

    Livet i Uvalde er forandret for altid og for nogle familier er det fuldstændig ødelagt, fortalte Lillian Gjerulf Kretz, DR's USA-korrespondent, i aftes:

    Tirsdagens massakre fik i går præsident Biden til igen at efterlyse stramninger af den amerikanske lovgivning.

    - Det er på tide, at vi vender smerten til handling af hensyn til alle forældre, til alle borgere. Alle folkevalgte i landet må forstå, at der skal gøres noget nu, lød det fra den amerikanske præsident.

    Vi var bange, og så sagde læreren, at vi kunne bede
    Timothy Silva, elev i anden klasse på Robb Elementary School i Uvalde

    Men man skal ikke forvente, at der er større tiltag på vej, siger DR's korrespondent i USA, Lillian Gjerulf Kretz.

    - Jeg er ked af at sige det, men jeg har svært ved at se det - særligt når man har fulgt våbendebatten gennem mange år.

    - Det er svært at begribe, siger korrespondenten, der peger på, at den amerikanske våbenlobby har postet store pengebeløb ind i amerikansk politik, siger hun.

    Demonstranter foran NRA's hovedkontor i Virginia i går. NRA er en interesseorganisation for våbenejere i USA, der kæmper for, at der ikke kommer strammere våbenregler i USA. (Foto: Kevin Dietsch © Ritzau Scanpix)

    - En meget magtfuld våbenlobby har nærmest lammet det politiske system i USA, siger Lillian Gjerulf Kretz, der fortæller, at debatten om våbenlovgivningen er blevet lige så skinger som meget andet politisk debat i USA, hvor der findes to fløje med en dyb kløft i mellem.

    - På den ene side har man folk, der ser det som en ukrænkelig ret at bære våben og mener, at vejen til at beskytte børn for eksempel er at bevæbne lærere.

    - Den anden side mener, at der er brug for en våbenlovgivning, der forhindrer en 18-årig i at købe et halvautomatisk våben og skyde små børn ned. De vil have baggrundstjek og stramninger af våbenlovgivningen, for der er flere våben i det her land end mennesker, siger hun.

    - Men Sandy Hook ændrede ikke på noget, og mange frygter, at det her heller ikke vil.

    "Vi var bange, og så sagde læreren, at vi kunne bede", fortæller eleven Timothy Silva, der oplevede skoleskyderiet i tirsdags på nærmeste hold:

    Heller ikke Birgitte Borup, udlandsredaktør på Berlingske, forventer stramninger af den amerikanske våbenlov, og hun forventer flere lignende massakrer inden for uger eller måneder.

    - Det her er en tilbagevendende tragedie, og det vil det også være i fremtiden, siger hun.

    - Der er ikke noget, der tyder på, at der er et politisk flertal for at ændre våbenloven, og sandheden er også, at sådan som situationen er i dag, hvor der er en massiv udbredelse af våben, så selv hvis man ændrede loven i morgen, så vil der gå meget lang tid - måske nærmest en generation - før det vil ændre noget som helst, siger Birgitte Borup.

    Senator Chris Murphy fra delstaten Connecticut, hvor Sandy Hook-massakren i 2012 fandt sted, bønfaldt i går sine kollegaer om handling:

    Hun siger, at der i den amerikanske befolkning er opbakning til at gribe ind over for nogle af de halvautomatiske rifler, der ofte bruges ved masseskyderier.

    Der er dog forskel på meningerne hos henholdsvis republikanere og demokrater.

    - I den republikanske lejr er der opbakning til, at man skal have ekstremt vide rammer for, hvilke våben man må købe. Og som så meget andet i USA, så kløver det sig politisk, hvor demokratiske vælgere mener det ene, og republikanere mener det andet, siger redaktøren.

    - Så det her er en kulturkløft, der ligger ekstremt dybt i den amerikanske befolkning. Og selv ekstreme tragedier, som det vi har set, der går ud over det dyrebareste, som alle har - nemlig deres børn - kommer næppe til at ændre noget – heller ikke i denne omgang, siger hun.

    Uenigheden kom i den grad til syne i går, da den demokratiske politiker Beto O'Rourke afbrød et pressemøde, som Texas' republikanske guvernør, Greg Abbott, deltog i om skoleskyderiet i Uvalde.

    - Det er nu, vi skal standse det næste skyderi, og I gør ingenting, sagde O'Rourke, der er Demokraternes kandidat til guvernørposten i Texas.

    Demokratens opråb har fået den republikanske senator Ted Cruz op i det røde felt. Texaneren beskylder demokraten for at politisere tragedien.

    Samtidig slog han fast, at han ikke mener, at stramninger af våbenlovgivningen er vejen frem.

    - Demokraternes forslag ville ikke ændre noget som helst. De fokuserer ikke på forebyggelse. De vil bare tage jeres våben fra jer. De vil tage våbnene fra lovlydige borgere, og det hjælper ikke, siger republikaneren.

    De mange amerikanske skoleskyderier betyder, at skoler forsøger at sikre sig med blandt andet metaldetektorer, vagter og indøvede procedurer – herunder såkaldte lockdown-øvelser, der minder om brandøvelser, men hvor scenariet er, at der bliver åbnet ild mod skolens elever.

    - Min søn, som er 12 år gammel, skal gennem en metaldetektor, når han skal i skole. De skal ofte udføre de her lockdown-øvelser, hvor de skal øve sig i, hvad de skal gøre, hvis 'en ond mand' kommer ind på skolen, fortæller Lillian Gjerulf Kretz.

    Og selv om risikoen for at blive udsat for et skoleskyderi relativt set er lav, så er det i den grad noget, man tænker over, når man sender sine børn i skole i USA, siger korrespondenten.

    - Det tror jeg, at alle forældre, der har børn i det amerikanske skolevæsen, gør.

    Tidligere i dag oplyste den store amerikanske våbenorganisation NRA, at man fastholder planerne om at afholde kongres i Texas-storbyen Houston henover weekenden trods skoleskyderiet i den anden ende af delstaten.

    - Når vi samles i Houston, vil vi reflektere over disse hændelser, bede for ofrene, anerkende vores patriotiske medlemmer og love at forstærke vores forpligtelse til at gøre vores skoler sikre, hedder det i en erklæring fra organisationen, skriver Ritzau.

    Blandt andre tidligere præsident Donald Trump skal tale ved kongressen. Også Ted Cruz har tænkt sig at deltage, siger senatoren.

    - NRA kæmper for dine rettigheder, kæmper for mine rettigheder og kæmper for alle amerikaneres ret til at beskytte deres familier, lyder det fra Ted Cruz.

  32. I går kl. 16:45

    Rapporter pegede på 'bekymrende' antal amputationer: Ledelse burde have reageret tidligere, vurderer eksperter

    Region Midtjylland burde selv have opdaget, at der var betydelige problemer med antallet af amputationer, som krævede en kraftig reaktion, vurderer eksperter.

    Der er sendt byger af kritik ind over Region Midtjylland fra læger, selskaber og specialeråd i sagen om amputatioer, der har rullet i den seneste måned.

    Kritikerne mener ikke, at der blev gjort nok, efter de henvendte sig om et bekymrende højt antal benamputationer.

    De har reageret, men de har reageret rigtig sent. Det betyder i den konkrete sag, at rigtig mange patienter har lidt en alvorlig skade.
    Sundhedsjurist Kent Kristensen

    Men rent faktisk har ledelsen i Region Midtjylland i op mod ti år selv haft flere muligheder for at gribe ind, så patienter muligvis kunne have undgået at få amputeret et ben.

    Ifølge to eksperter burde regionen langt tidligere have reageret på deres egne årsrapporter fra landsregistret Karbase, der fører en database over landets karkirurgiske afdelinger.

    Den viser, at Region Midtjylland igen og igen stikker ud med den højeste andel af patienter, der får en amputation det første år efter forebyggende karkirurgisk behandling.

    LYT TIL DR'S NYHEDSPODCAST 'GENSTART' OM AMPUTATIONSSAGEN HER.

    - Det er tankevækkende, at vi har et sundhedsvæsen, der med så alvorligt et svigt, som vi ser her, først reagerer, når det står på en brændende platform. Ledelsessystemet har haft adgang til de oplysninger siden 2012, siger lektor i sundhedsret Kent Kristensen fra Syddansk Universitet.

    Sagen om amputationer i Region Midtjylland er foreløbig kulmineret med, at Ole Thomsen er blevet fyret som koncerndirektør.

    En ekstern analyse har vist, at op mod 47 patienter årligt muligvis kunne have undgået at få amputeret et ben, og regionen har nu lovet, at det karkirurgiske område styrkes. En ekstern undersøgelse skal også kulegrave hele forløbet.

    Men en gennemgang af årsrapporterne fra landsregistret Karbase viser, at i seks ud af de seneste ni år har Region Midtjylland skilt sig ud som den region i landet, hvor antallet af amputationer er højest.

    Ifølge Karbasens årsrapport fra 2020 fremgår det, at 27,8 procent får amputeret benet i det første år efter forebyggende behandling. Den højeste andel i 9 år.

    - Der skulle have været reageret fra regionsledelsen langt tidligere. De har igennem flere år været bekendt med, at man ikke har iværksat den forebyggende behandling tilstrækkeligt tidligt, siger Kent Kristensen, der tidligere har kritiseret regionsledelsen for, at de ikke reagerede på særligt én bekymret henvendelse om benamputationer fra Det Tværfaglige Specialeråd i 2019.

    Region Midtjylland har forklaret i en redegørelse fra 6. maj, at de godt har været klar over, at der var udfordringer på det karkirurgiske område – og at det blandt andet var årsagen til, at den eksterne analyse, der fik sagen til at rulle for en måned siden, blev igangsat.

    Kent Kristensen, ledelsen i Region Midtjylland har sagt, at de har set bekymringerne og satte gang i den her eksterne analyse, så de har vel gjort noget?

    - De har reageret, men de har reageret rigtig sent. Det betyder i den konkrete sag, at rigtig mange patienter har lidt en alvorlig skade som følge af, at de ikke har fået den nødvendige forebyggende behandling, siger lektoren.

    Tilbage i 2016 står der i årsrapporten, at den såkaldte kliniske styregruppe for Karbasen vurderer, at amputationsraten på Aarhus Universitetshospital ”ligger bekymrende højt”.

    Det bør få ledelsen i Region Midtjylland til i højere grad at spidse ører, mener Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

    - Når man bruger en vending som "bekymrende højt" i sådan en rapport, er det et advarselssignal. Ofte er sprogbruget i årsrapporter fra de her kvalitetsdatabaser holdt meget nøgternt. Når man går over og bruger et ord som "bekymrende", synes jeg, at der er tale om, at der hejses et advarselsflag, siger han.

    Ifølge Kjeld Møller Pedersen giver hele forløbet om amputationerne i Region Midtjylland anledning til at stille spørgsmålet, om vi har et ledelsessystem og et rapporteringssystem, som effektivt formidler budskaber om bekymringer til topledelsen.

    - Det helt centrale er jo, om de forskellige indrapporteringer når frem til topledelsen eller ej. Hvis jeg skulle drage lære af sådan et forløb her, ville jeg interessere mig for, om der er effektiv kommunikation fra de personer, der modtager de her beskeder, til topledelsen, siger Kjeld Møller Pedersen.

    I Region Midtjyllands redegørelse fra 6. maj står, at der i 2016 på baggrund af årsrapporten om det bekymrende høje antal amputationer ikke foretages en intern undersøgelse på Aarhus Universitetshospitals karkirurgiske afdeling, men at det drøftes på møder:

    ”…, men på interne Aarhus Universitetshospitals-dialogmøder mellem hospitalsledelsen og afdelingsledelsen har man fra 2016 og frem til dags dato løbende drøftet muligheder for kapacitet, organisering, lægestab, interventionsradiologi, perifer karkirurgi – alle aspekter, der påvirker kapaciteten inden for karkirurgien, står der i redegørelsen.

    75-årige Berit Olesen fik sidste år amputeret begge ben inden for ti dage på Aarhus Universitetshospital. Nu afventer hun svar på, om det kunne være undgået,

    Regionsrådet i Region Midtjylland har besluttet, at hele forløbet om amputationerne nu skal kulegraves i en ny ekstern undersøgelse.

    Ifølge formand for regionsrådet Anders Kühnau (S) har han dog allerede nu "øjnene stift rettet på lige præcis de advarsler, der kommer i Karbasen".

    - Det er noget af det, vi vil kigge på i forbindelse med den eksterne undersøgelse. Har vi gjort det godt nok, eller har vi ikke? Noget kunne desværre tyde på det sidste, siger han:

    - For mig at se, så ser det ud til, at der er noget, man ikke har handlet på, som man burde have handlet på. Det handler blandt andet om at lave de tilstrækkelige audits (interne undersøgelser, red.), der skulle vise, hvor slemt det står til, siger Anders Kühnau.

    I har jo allerede fyret koncerndirektør Ole Thomsen, men det her er jo foregået på blandt andet Aarhus Universitetshospital. Har ledelsen her gjort det godt nok?

    - Det er for tidligt at sige nu, hvem der har gjort deres arbejde godt nok, og hvem der ikke har. Derfor har vi bedt om at få en ekstern undersøgelse. Det er sundt at få nogen ude fra til at kigge på, hvordan forløbet har været, siger Anders Kühnau.

    Hospitalsdirektør på Aarhus Universitetshospital Poul Blaabjerg er ikke vendt tilbage på DR's henvendelse.

  33. I går kl. 16:32

    Kampe i den ukrainske region Donbas er på det hidtil mest voldsomme niveau

    Situationen i Donbas-regionen i Ukraine er yderst anspændt lige nu. Det siger Ukraines viceforsvarsminister, Ganna Malyar, på et pressemøde torsdag ifølge AFP.

    Hun forklarer, at kampene lige nu er på det hidtil voldsomste niveau.

    - Kampene har nået maksimal intensitet. Fjendtlige styrker stormer vores styrkers positioner samtidig fra forskellige retninger. Vi har et ekstremt svært og langt stadie af kampe foran os, siger hun.

    De russiske styrker har fokuseret på Donbas-regionen den seneste tid, og viceforsvarsministeren forklarer, at det russiske militær rykker længere ind i regionen, hvilket gør situationen mere tilspidset.

  34. I går kl. 16:04

    Holger Rune får fransk modstand i French Open

    Holger Rune møder franske Hugo Gaston, når danskeren skal spille sin kamp i tredje runde ved French Open. (Foto: Jean-Francois Badias © Associated Press)

    Der venter fransk modstand for Holger Rune, når det danske tennis-es skal i aktion i tredje runde ved grand slam-turneringen French Open.

    Torsdag - et par timer efter at Rune havde spillet sig videre - vandt Hugo Gaston over argentinske Pedro Gachin.

    Dermed står det klart, at Rune og Gaston tørner sammen i tredje runde. Franskmanden ligger aktuelt nummer 74 på verdensranglisten. Det er 34 pladser lavere end Holger Rune.

    Holger Rune indledte French Open med at slå Denis Shapovalov fra Canada, som var seedet som nummer 14. Torsdag besejrede danskeren så schweizeren Henri Laaksonen, selv om Rune undervejs modtog behandling efter at være vredet om på anklen.

    For at optimere sine chancer i singleturneringen har den danske tennisstjerne valgt at trække sig fra doubleturneringen. Det oplyser spillerens mor, Aneke Rune, i en sms til TV 2 Sport.

    /ritzau/

  35. I går kl. 15:40

    Vaccine til abekopper tilbydes uden EU-godkendelse - overlæge finder det forsvarligt

    I morgen ankommer der 200 doser af medicinvirksomheden Bavarian Nordics vaccine mod abekopper til Danmark. Den er ikke godkendt i EU.

    Overlæge og professor Thomas Benfield fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital mener dog, at det vil være forsvarligt at tilbyde vaccinen til nære kontakter af smittede.

    - Den er godkendt andre steder. Og formålet - at forhindre at nogle bliver syge - opvejer efter min mening, at den endnu ikke er godkendt, siger han til Ritzau.

    Det er sundhedsmyndighederne, som har besluttet, at man vil tilbyde vaccinen til nære kontakter. Men fordi den ikke er godkendt af EU, skal den ifølge en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet gives off-label.

  36. I går kl. 15:12

    Flere testede solcremer indeholder stoffer mistænkt for at være hormonforstyrrende

    Ud af 35 testede solcremer og solspray med solfaktor 30 indeholdt en tredjedel af de testede solcremer stoffer, som mistænkes at være hormonforstyrrende.

    Solcremerne er ikke i sig selv farlige, men gravide må gerne tænke sig om, lyder det fra Anna-Maria Andersson, der er seniorforsker på Rigshospitalet.

    - Som gravid vil jeg overveje at tage et af de produkter, som ikke indeholder de mistænkelige stoffer. Det hænger blandt andet sammen med fosterudviklingen, fordi det også er styret af hormoner, og vi ved, at det er en følsom periode under graviditeten.

  37. I går kl. 14:45

    Endnu en ishockeyprofil trækker sig fra landsholdet

    Sebastian Dahm stopper på landsholdet efter VM. (Foto: MIKKO STIG © Ritzau Scanpix)

    Målmanden Sebastian Dahm stopper på ishockeylandsholdet efter Danmarks exit ved VM.

    Den 35-årige målmand fortæller til TV 2 Sport, at han har meddelt landstræner Heinz Ehlers om sin beslutning ovenpå tirsdagens skæbnesvangre VM-nederlag til Slovakiet.

    - Jeg er nået til et punkt, hvor jeg aldersmæssigt er i den tunge ende, og næste år ville jeg have været 36 år, siger Sebastian Dahm til TV 2 Sport.

    - Det er et godt tidspunkt at træde til side, synes jeg. Det giver muligheden for, at en talentfuld generation af danske målmænd kan tage over, siger Dahm.

    Ud over Sebastian Dahm har den tidligere NHL-stjerne Frans Nielsen også taget afsked med landsholdet efter VM. 38-årige Frans Nielsen har valgt at indstille karrieren.

    /ritzau/

  38. I går kl. 14:29

    Rusland vil smide journalister ud, hvis de ikke må komme på YouTube

    Udenlandske journalister og nyhedsmedier kan ende med at blive smidt ud af Rusland, hvis videotjenesten YouTube igen blokerer for adgang til orienteringer fra det russiske udenrigsministerium.

    Det oplyser Marija Zakharova, talsperson for det russiske udenrigsministerium, skriver Ritzau.

    Meldingen kommer, få dage efter at Rusland har vedtaget en ny lov, der giver anklagere magt til at lukke for udenlandske medier i Rusland, hvis et vestligt land har været "uvenligt" over for et russisk medie.

    Orienteringerne er briefinger fra ministeriet om udenrigspolitik og russernes invasion af Ukraine.

  39. I går kl. 14:05

    OB-fans på vej til pokalfinale: 'Vi tror på det. Det skal man gøre'

    Optimismen var i top, humøret var højt og trøjerne stribede, da busser fyldt med fodboldfans satte kurs mod finalen fra Rosengårdscenteret i Odense i formiddags.

    - Det er en kæmpe dag. Vi har set frem til det i 10 år, hvor vi ikke har haft noget som helst at glæde os over, lyder det fra en forventnigsfuld OB-fan på parkeringspladsen i det sydlige Odense.

    Odense Boldklub har efter mange, trange år igen muligheden for at fylde i pokalskabet, når ’Striwerne’ møder FC Midtjylland i årets pokalfinale.

    Derfor er 30 busser på vej mod Brøndby Stadion, hvor årets pokalfinale spilles.

    OB har tidligere vundet pokalturneringen fem gange. Senest i 2007 med 2-1-sejr over FCK.

    Du kan se pokalfinalen mellem Odense Boldklub og FC Midtjylland på DR1 og DRTV med optakt fra kl. 14.00.

  40. I går kl. 14:03

    Franskmand sætter verdensrekord i at gå på line

    Se ikke ned!

    Sådan ville de fleste nok have det, hvis de stod på en line 100 meter oppe i luften.

    Men ikke franske Nathan Paulin, der tirsdag satte en verdensrekord i at gå 2,2 kilometer på line mellem en kran og kirketårnet i den franske by Mont Saint-Michel.

    Ifølge det franske nyhedsbureau AFP tog det Nathan Paulin to timer at gå distancen.

    Det er ikke første gang, den franske vovehals søger højder. I 2021 gik han på line i 70 meters højde mellem Eiffeltårnet og Chaillot-teatret i Paris.

    Vi har samlet et galleri af Nathan Paulins tur på linen herunder.

    • Nathan Paulin på linen. (Photo by Damien MEYER / AFP) (Foto: DAMIEN MEYER © Ritzau Scanpix)
    • Nathan Paulin på linen. (Photo by Damien MEYER / AFP) (Foto: DAMIEN MEYER © Ritzau Scanpix)
    • Nathan Paulin på linen. (Photo by DAMIEN MEYER / AFP) (Foto: DAMIEN MEYER © Ritzau Scanpix)
    • Nathan Paulin på linen. (Photo by Damien MEYER / AFP) (Foto: DAMIEN MEYER © Ritzau Scanpix)
    • Nathan Paulin. (Photo by Damien MEYER / AFP) (Foto: DAMIEN MEYER © Ritzau Scanpix)
    • Nathan Paulin. (Photo by Damien MEYER / AFP) (Foto: DAMIEN MEYER © Ritzau Scanpix)
    1 / 6
  41. I går kl. 13:35

    Omkring 160 fly skal dagligt flyve fodboldfans ind og ud af Qatar

    Skal du til VM i fodbold i Qatar, så behøver du ikke at booke en hotelovernatning.

    Flere arabiske flyselskaber går nemlig sammen om at sende mere end 160 daglige fly mod Qatar, når turneringen fløjtes i gang 21. november.

    Det oplyser direktøren for flyselskabet Qatar Airways, Akbar al-Baker, på et pressemøde.

    De mange afgange vil ske fra nærliggende byer i Mellemøsten og skal gøre det muligt for tilskuere at flyve ind og ud af Qatar på kampdage.

    Det forventes, at op mod 1,2 millioner fans fra hele verden vil rejse til Qatar for at deltage i fodboldturneringen.

  42. I går kl. 13:18

    Danmark donerer over 1,2 millioner Moderna-vacciner til Thailand

    Over tre omgang skal 1.266.000 vaccinedoser fra Moderna flyves fra Danmark til Thailand.

    Vaccinerne Spikevax skal indgå i Thailands vaccinationsprogram, og den første af leverancerne ankom i dag, oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

    - Det har været en klar ambition for regeringen, at Danmark både skulle dække sit eget behov for COVIC-19-vacciner og støtte den internationale pandemikontrol, udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

    De resterende vacciner leveres over de kommende to uger, fremgår det af meddelelsen.

    Ifølge Udenrigsministeriet vil Danmark, efter at have sendt den tredje og sidste levering, have doneret over 10,3 millioner overskydende danske covid-19-vacciner til udviklingslande.

  43. I går kl. 13:08

    Holger Rune overvinder ankelskade og suser videre i Frankrig

    (Foto: Yoan Valat © Ritzau Scanpix)

    Efter en forrygende sejr over verdensranglistens nummer 15 skulle Holger Rune torsdag følge op på triumfen i French Opens anden runde.

    På den anden side af nettet stod schweiziske Henri Laaksonen, men den 30-årige fik hurtigt smag for, at Holger Rune gerne vil videre i turneringen.

    I det franske grus vandt den danske teenager stensikkert i tre sæt med 6-2, 6-3, 6-3.

    Undervejs snublede Holger Rune i en reklamebande og fik behandling efter et vrid i anklen, men han sørgede for at lukke og slukke efter tre sæt.

    Stopbolde var ligesom i første runde et vigtigt våben for Rune, der ad flere omgange udspillede sin schweiziske modstander.

    Med sejren er Holger Rune videre til tredje runde. Her venter enten Pedro Cachin fra Argentina eller Hugo Gaston fra Frankrig. De er henholdsvis nummer 153 og 74 på verdensranglisten.

    Holger Runes tredje kamp spilles enten fredag eller lørdag.

  44. I går kl. 13:01

    Regering må skrotte lovforslag om sociale medier

    Om to uger skulle Folketinget have stemt om et lovforslag, der skulle sørge for, at sociale medier tager ulovligt indhold ned inden for 24 timer.

    Men det bliver ikke til noget, fordi nye EU-regler for sociale medier er på vej.

    Derfor vil de danske regler træde i kraft før de nye europæiske regler, og det vil EU-Kommissionen ikke tillade, skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

    I SF mener retsordfører Karina Lorentzen, at regeringen selv er skyld i, at lovforslaget nu må trækkes tilbage.

    Hvis regeringen havde rykket hurtigere, var den danske lovgivning ikke kommet i karambolage med EU's, lyder det ifølge Ritzau.

  45. I går kl. 12:46

    Australien lover nye klimamål

    Der skal klimamæssigt nye boller på suppen "Down Under".

    Under et møde torsdag i Fijis hovedstad, Suva, varslede Australiens nye udenrigsminister Penny Wong betydelige ændringer i landets klimapolitik, der skal mindske Australiens udledning af drivhusgasser. Det skriver Ritzau.

    Det forpligtede alle lande sig til under klimatopmødet COP26 i Glasgow i november sidste år.

    Penny Wong tilføjede, at Australien ikke længere vil ignorere Stillehavslandenes opråb om handling mod klimaforandringer.

    Desuden vil Australien gå efter at blive medvært ved kommende FN-møder om klimaet for Stillehavsnationer.

  46. I går kl. 12:27

    Storbritannien køber 20.000 Bavarian-vacciner mod abekopper

    For en måneds tid siden var der nok ikke mange, som kendte til abekopper, men nu er koppesygdommen kommet til Danmark og flere andre europæiske lande.

    Storbritanniens sundhedsvæsen oplyser på Twitter, at de har anskaffet sig 20.000 doser af Bavarian Nordics Imvanex-vaccine.

    Ifølge agenturet er vaccinerne indkøbt som en del af kampen mod abekopper. Vaccinen vil blive tilbudt personer, der har været nære kontakter til smittede med virussen.

    Den danske medicinalvirksomhed Bavarian Nordic meldte ud i sidste uge, at de havde indgået en aftale med et unavngivent europæisk land om levering af koppevaccinen Imvanex, hvilket for øvrigt fik deres aktie til at stige med 29,4 procent.

  47. I går kl. 12:09

    Vor Frue Kirke melder ansat til politiet efter overgrebsanklager

    Vor Frue Kirke i København anmelder en ansat, der er fritaget for tjeneste, til politiet.

    Det sker på baggrund af anklager rejst i Berlingske om overgreb i 1990'erne.

    Det oplyser den københavnske domkirke i en pressemeddelelse.

    Beslutningen er truffet på et menighedsrådsmøde onsdag aften. Her deltog 13 ud af rådets 15 medlemmer. De besluttede blandt andet at indlede en personalesag mod den pågældende medarbejder.

    Kirken, der også kaldes Københavns domkirke, vil desuden intensivere sit arbejde med en handleplan mod seksuel chikane.

    Beslutningerne er truffet efter, at Berlingske tidligere i maj har beskrevet, at en ansat i Vor Frue Kirke har beholdt sit job til trods for anklager om flere års overgreb mod et barn.

    Overgrebene skulle være begået i 1990'erne.

  48. I går kl. 12:02

    Kronprins Frederik har fødselsdag: Se de udvalgte billeder gennem 54 somre

    • Den britiske rocksanger- og musiker David Bowie, (tv), sammen med Prins Joachim og Kronprins Frederik under en pause i koncerten i Hamburg. (Foto: CLAUS BJØRN LARSEN)
    • Den danske kongelige famlie med lille prins Frederik. Fra venstre prins Henrik, kong Frederik IX, Dronning Ingrid og kronprinsesse Margrethe. (Foto: Allan Moe)
    • Kronprins Frederik holder et hvil og frokostpause under skiferien med familien i Frankrig. (Foto: NPF/B. Muus)
    • Dronning Margrethe og prins Henrik med prinserne Joachim og Frederik på ferie hos Henriks forældre i Cahors. Her er familien gået en tur i marken. (Foto: Per Pejstrup)
    • Prins Henrik med sønnerne Prins Joachim og Kronprins Frederik. (Foto: Elfelt)
    • Kronprins Frederik fejrer sin 20-års fødselsdag på Fredensborg Slot med sine forældre Dronning Margrethe og Prins Henrik. (Foto: STEEN JACOBSEN)
    • Kronprins Frederik og prins Joachim ved den røde låge ved indgangen til Dyrehaven i Klampenborg nord for København. (Foto: Jørgen jessen)
    • Kronprins Frederik med studenterhue. I kuverten er eksamensbeviset. (Foto: Bjarne Luethcke)
    • Kronprins Frederik kysser sin brud, Kronprinsesse Mary, under bryllupsmiddagen på Fredensborg Slot. (Foto: Jørgen jessen)
    • Kronprinsparret med deres fire børn ved prinsesse Isabellas konfirmation. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)
    1 / 10

    Da Kronprins Frederik fyldte 50 år, var 12.000 mennesker inviteret med som gæst i Royal Arena, og tv-seere derhjemme fik muligvis dejlig chokolade og kage til.

    I år er det en lidt mere afdæmpet affære, hvor kronprinsen fylder 54 år.

    Kongehuset har i dagens anledning delt et billede af kronprinsenInstagram, men ellers fremgår det ikke, hvorledes han fejres.

    Vi har samlet nogle udvalgte billeder gennem kronprinsens liv, der kan ses i toppen af artiklen.

  49. I går kl. 11:51

    Dansk forbehold skaber blank plet i militær rejseplan: 'Gavnligt' hvis Danmark deltog

    Det vil være gavnligt, hvis også Danmark bliver en del af et EU-projekt, der skal gøre det nemmere at flytte militært materiel som eksempelvis pansrede mandskabsvogne tværs gennem Europa, mener brigadegeneral Hennie Bouman fra Holland. (Foto: Bo Bechsgaard © DR)

    Netop nu samarbejder en kreds af EU-lande om hurtigere at kunne flytte kampvogne, soldater og farligt gods såsom våben og sprængstoffer tværs gennem Europa.

    Det foregår i EU’s faste samarbejde for militære projekter, der med en forkortelse hedder Pesco (Permanent Structured Cooperation).

    På grund af forsvarsforbeholdet er Danmark dog ikke en del af Pesco-projektet om ‘militær mobilitet’.

    Det betyder faktisk, at Danmark er en blind plet på Europakortet, når det handler om at rydde op i junglen af bureaukratiske forhindringer som love, regler og regulationer.

    Det fortæller brigadegeneral Hennie Bouman fra det hollandske forsvar, der står i spidsen for arbejdet.

    - Jeg mener, det er meget vigtigt, at alle europæiske lande - også Danmark - bidrager til og er en del af projektet om militær mobilitet. Når man skal flytte militære styrker fra A til B, så spiller alle nationer en vigtig rolle.

    Forsvarsministeriet bekræfter, at danske myndigheder ikke er en del af projektet eller har leveret informationer.

    - Danmark har ikke været en del af Pesco-projektet om militær mobilitet grundet forsvarsforbeholdet og har heller ikke leveret input til Pesco-projektet, skriver Forsvarsministeriet.

    Pesco-projektet handler kort sagt om at gøre det så let og hurtigt som muligt, når militært materiel eller styrker skal flyttes på tværs af grænserne.

    En ting er papirarbejdet.

    Helt konkret findes der mange love og regulativer, når tungt gods, farlige sprængstoffer eller fremmede landes militære personel skal passere grænserne.

    - Når man skal flytte ting fra A til B er det vigtigt, at der er enkle regulativer. Netop derfor ville det være gavnligt, hvis også Danmark kunne blive en del af projektet, siger brigadegeneralen.

    En anden del af projektet er den fysiske transport på vejene, jernbaner, ad vandvejen eller i luften.

    Her arbejder Pesco-projektet på at kortlægge de præcise strækninger, hvor grejet skal transporteres.

    Hennie Bouman nævner specifikt de danske jernbaner, hvis der eksempelvis skal flyttes kampvogne syd for grænsen og gennem Danmark til den russiske grænse via Sverige og Finland.

    - Da Nato begyndte at flytte tropper for at styrke afskrækkelsen gik det op for alle - inklusive Nato’s styrker i Europa - at de europæiske regulativer gør det svært hurtigt at flytte tropper. Faktisk er det endda meget svært at gøre hurtigt, konstaterer brigadegeneralen.

    Hos partiet Nye Borgerlige mener de ikke, at dansk deltagelse i Pesco og mobilitetsprojektet vil gøre den store forskel.

    Formand Pernille Vermund kalder det for "noget pjat". Danmark kan nemlig sagtens få indflydelse på mobilitetsprojekter ad andre veje, siger hun.

    - Lige så snart beslutningerne er truffet, så ryger det fra Pesco-samarbejdet og over på transportområdet, og der er vi med, siger hun.

    Og hun mener, at Danmark allerede spiller en vigtig rolle, når krigsgrej skal flyttes fra A til B.

    - Der er ikke noget, der forhindrer Danmark i at opgradere vores infrastruktur, så vi har mulighed for i højere grad at transportere materiel og mandskab, siger Pernille Vermund.

    Hun peger på Esbjerg Havn, der i sidste uge fik besøg af forsvarsminister Morten Bødskov. Der var han på visit, efter at Nato og USA har vist interesse for at bruge havnen til at fragte flere militære styrker til Baltikum.

    Alligevel peger Forsvarsministeriet netop på mobilitetsprojektet som et arbejde, der vil være relevant for Danmark, hvis et flertal i befolkningen bestemmer, at det danske forsvarsforbehold skal afskaffes.

    - Angrebet på Ukraine har demonstreret værdien af at kunne flytte styrker og materiel på tværs af landegrænser, skriver Forsvarsministeriet.

    Her kan du se en oversigt over, hvilke Pesco-projekter, der findes i dag.

Mere fra dr.dk