Seneste Nyt

BILLEDSERIE: Berlin lyste op i natten

  • Flot så det ud, da Potsdamer Platz var beklædt i billeder, farver og lys. (Foto: © Paul Zinken, Scanpix)
  • På Leipziger Platz var det træerne, der var lyst op. (Foto: © Joerg Carstensen, Scanpix)
  • Konzerthaus ved Gendarmenmarkt havde for en aften fået et flot mønster. (Foto: © Johannes Eisele, Scanpix)
  • Potsdamer Platz. (Foto: © Paul Zinken, Scanpix)
  • Også den berømte Gedaechtniskirche havde fået en tur med farverne. (Foto: © Rainer Jensen, Scanpix)
  • Folk iført kostumer seltager i the Festival of Lights på Marlene Dietrich Platz. (Foto: © Joerg Carstensn, Scanpix)
  • En del af Muren var også en del af festivalen. (Foto: © Joerg Carstensen, Scanpix)
1 / 7

Hvert år i oktober forvandler Berlin sig til en stor kunstudstilling for lyskunst, når The Festival of Lights løber af stablen.

Når mørket falder på, bliver byens landemærker, monumenter, bygninger og offentlige pladser brugt som hvide lærreder, hvor en række kunstnere præsenterer deres lysinstallationer.

Festivalen tiltrækker både nationale og internationale kunstnere og er en af verdens største lysfestivaler.

The Festival of Lights foregår i år fra d. 9.-20. oktober og er den niende udgave af festivalen.

Nyheder

  1. Grækenland har haft "indledende samtaler" med British Museum om omdiskuterede Parthenon-skulpturer

    De 2500 år gamle Parthenon-skulpturer er i øjeblikket udstillet på British Museum i London, men hvis det står til grækerne, skal de tilbage til Athen. (Foto: © Dylan Martinez, Scanpix Denmark)

    I mere end 200 år har Grækenland og British Museum ligget i strid om en samling marmorstatuer, der stammer fra templet Parthenon på Akropolis i Athen.

    Statuerne blev fjernet fra templet af den britiske Lord Elgin omkring år 1800, og i 1816 blev de købt af museet i London, hvor de i dag er udstillet.

    Grækerne kræver, at statuerne bliver leveret tilbage til Athen, og nu har man haft en række "indledende samtaler", som måske kan blive begyndelsen på enden på striden.

    Det skriver The Guardian.

    - Det er sandt, at der er en dialog mellem den græske regering og British Museum, siger Giorgos Gerapetritis fra den græske regering til The Guardian.

    Han fortæller, at der er tale om indledende samtaler, og at han har mødtes med museets formand, George Osborne.

    British Museum er blandt andet i besiddelse af 75 meter af Parthenons originale 160 meter lange frise.

  2. Politiet er rykket ud til stort fyrværkeri i Skejby

    Østjyllands Politi har her til aften modtaget flere end 20 anmeldelser om et "voldsomt fyrværkeri" i Skejby ved Aarhus.

    Det oplyser vagtchef Flemming Lau til DR Nyheder.

    - Det var voldsomt, og vi troede indledningsvis, at det var en ulykke, men det viste sig at være under kontrollerede forhold, siger han.

    Der var tale om en virksomhed, der affyrede fyrværkeri og havde professionelle fyrværkere til det.

    Der forelå en tilladelse på arrangementet, men vagtchefen oplyser, at politiet stadig er på stedet for at undersøge, hvordan forholdene er derude.

    - Når der er så mange, der anmelder det, så er vi nødt til at undersøge, om det er afviklet under ordentlige forhold, siger han.

  3. Rockwool bliver brugt i russisk byggeri i besatte Mariupol

    På en byggeplads i den russisk besatte by Mariupol er der dukket varer op fra den danske virksomhed Rockwool.

    Det viser billeder, som er offentliggjort på Telegram, skriver Berlingske.

    Rockwool, der i modsætning til mange andre danske virksomheder valgte at køre sin russiske forretning videre efter Ruslands invasion af Ukraine, bekræfter billederne over for Berlingske.

    - Vi er blevet bekendt med, at nogle af vores produkter benyttes i et hospital i russisk besatte Mariupol i Ukraine, skriver Rockwools kommunikationschef, Michael Zarin, i et svar til Berlingske.

    - Vi kan bekræfte, at Rockwool ikke har leveret disse produkter direkte (til byggeriet, red.), men at de i stedet er blevet leveret af en tredjepartsdistributør uden vores viden eller samtykke.

    Ifølge Zarin er det "noget nær umuligt for Rockwool at holde styr på, hvem der i sidste ende køber virksomhedens varer" og han kan ikke afvise, at virksomhedens materialer også fremover kan dukke op på byggepladser i de russisk besatte områder.

    Mariupol kom under russisk kontrol i maj efter ugevis af voldsomme kampe og bombardementer, der efterlod store dele af byen i ruiner.

  4. Sydafrikas præsident risikerer en rigsretssag, men har ikke i sinde at træde tilbage

    Den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, vil fortsætte som leder af regeringspartiet African National Congress (ANC).

    Det oplyser hans talsmand, Vincent Magwenya, ifølge Reuters.

    Der har været spekuleret i, om Ramaphosa ville trække sig fra posten, efter en uafhængig dommerundersøgelse onsdag konkluderede, at han kan have forbrudt sig mod den ed, han har aflagt som præsident.

    Det betyder, at han risikerer en rigsretssag.

    - Præsident Ramaphosa træder ikke tilbage på baggrund af en mangelfuld rapport, siger Magwenya.

    Talsmanden udtaler også, at Ramaphosa har tænkt sig at genopstille som partiformand hos ANC.

  5. Tidligere rigspolitichef Ivar Boye er død

    Rigspolitichef Ivar Boye sammen med Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen, på vej til nytårskur i 1996. (Foto: © JAKOB DALL, Scanpix Danmark)

    Tidligere rigspolitichef Ivar Boye er død, 92 år gammel.

    Det oplyser forhenværende politimester Ole Scharf og forhenværende politimester Herman Langlouis til Ritzau.

    Ivar Boye var øverste chef for politiet gennem 19 år.

    Han tog den juridiske embedseksamen i 1954 og blev efterfølgende ansat i Justitsministeriet.

    I ministeriet, hvor Boye var ministersekretær i fire år, avancerede han og blev afdelingschef, før han i 1980 fik posten som rigspolitichef.

    Her sad han indtil pensioneringen i 1999.

  6. Zelenskyj: Prisloft på russisk olie er 'useriøst'

    Det prisloft på 60 dollar pr. tønde, som EU, G7 og Australien har besluttet at indføre på russisk olie, er "useriøst" og vil ikke afholde Rusland fra at føre krig i Ukraine.

    Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i sin daglige videotale.

    Prisloftet er derimod "ret komfortabelt" for Rusland, siger han.

    - Rusland har allerede forårsaget store tab for alle lande i verden ved med fuldt overlæg at destabilisere energimarkedet.

    Tidligere i dag udtalte Zelenskyjs stabschef, Andrii Yermark, at han ville have prisloftet halveret til 30 dollar pr. tønde.

    En talsmand for den russiske præsident Putin har udtalt, at Rusland ikke kommer til at acceptere prisloftet.

  7. Ukraine giver Rusland skylden for blodige pakker med dyreøjne

    De seneste dage har en række ukrainske ambassader og konsulater i Europa modtaget nogle meget ubehagelige pakker, der blandt andet indeholdte dyreøjne.

    Og den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, har et godt bud på, hvem der kan stå bag.

    - Jeg følger mig fristet til at nævne Rusland med det samme, for først og fremmest må man stille sig selv spørgsmålet: Hvem får noget ud af det?, siger han til BBC.

    Kuleba oplyser, at 17 ukrainske ambassader har modtaget enten brevbomber, falske brevbomber eller pakker med væv fra dyr, så som øjne fra grise og køer.

    - Måske er denne terrorreaktion det russiske svar på den diplomatiske rædsel, vi har skabt for Rusland på den internationale arena, siger han.

    Ukraine har skærpet sikkerheden ved alle landets ambassader efter episoderne.

  8. Otte er anholdt for at stjæle Banksy-værk i Ukraine

    • Banksy-værket var malet direkte på muren af et hus, der var ødelagt at russiske bombardementer. Gruppen lykkedes med at skære maleriet ned, men blev taget på fersk gerning. (Foto: © VALENTYN OGIRENKO, Ritzau Scanpix)
    • Andrii Nebytov, der er chef for politiet i Kyiv, viser maleriet, der nu er i myndighedernes varetægt. (Foto: © VALENTYN OGIRENKO, Ritzau Scanpix)
    • Sådan så maleriet ud, da det stadig han på muren. Banksys værker er tidligere blevet solgt for over 100 millioner kroner på auktion. (Foto: © GENYA SAVILOV, Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Politi i Ukraine har anholdt otte personer, som er mistænkt for at have stjålet et maleri af graffitikunstneren Banksy.

    Værket var opført på muren af et ødelagt hus i Hostomel, der er en forstad til Ukraines hovedstad, Kyiv.

    Politichefen i Kyiv oplyser ifølge Ritzau, at de otte personer, der mistænkes for at have været involveret i tyveriet af det værdifulde graffitimaleri, er mellem 27 og 60 år.

    Gruppen lykkedes med at skære maleriet ned fra muren, før de blev opdaget og anholdt.

    Værket er i god behold og er nu i myndighedernes varetægt, oplyser Kyivs guvernør, Oleksij Kuleba.

    I samme område er der flere andre murmalerier, som menes at være lavet af den verdensberømte Banksy. De er nu under politibeskyttelse, oplyser Kuleba.

  9. Priser på brænde og træpiller rasler ned: 'Nu er der ingen panik i markedet'

    I løbet af efteråret var priserne på brænde og træpiller skyhøje, og mange forhandlere måtte melde alt udsolgt.

    Det skyldtes, at leveringsvanskeligheder fra Sverige og østlande samt stigende energipriser gjorde, at forbrugere hamstrede brænde.

    Men nu er der igen brænde og træpiller på lager, og priserne er faldende, sammenlignet med for tre måneder siden, fortæller tre større forhandlere af brænde og træpiller til TV 2 Lorry.

    - Nu er der ingen panik i markedet, og ikke mangel på noget som helst. Vi har fyldt godt op på lagrene og siger nej til at købe mere ind til høje priser, siger Jesper Guldbrandsen, indehaver af DKbrænde, til TV 2 Lorry.

    For tre måneder siden kostede et tårn brænde hos DKbrænde omkring 7500 kroner. Nu er prisen faldet til omkring 4500 kroner, oplyser han. Det er et prisfald på omkring 40 procent.

  10. Cordsen: Konservatives exit kan være et forsøg på at genrejse partiet

    De Konservatives beslutning om at trække sig fra regeringsforhandlingerne kan være et forsøg på at styrke partiet.

    Det siger DR's politiske korrespondent, Christine Cordsen.

    - Hvis Venstre ender med at gå med i regering - hvad meget tyder på - så får Pape udenfor regeringen muligheden for at gå ind i rollen som oppositionsleder i resterne af blå blok og måske bruge det til at genrejse De Konservative, siger hun.

    Ifølge Christine Cordsen har der i det konservative bagland været stor modstand mod at gå i regering med Socialdemokratiet.

    - Det kom til udtryk, da Søren Pape Poulsen for nylig mødtes med partiets hovedbestyrelse for at evaluere valgnederlaget, og det fremgår også på Facebook, hvor flere konservative profiler roser beslutningen om at trække sig ud af regeringsforhandlingerne.

    Venstre, Moderaterne, De Radikale, SF, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er stadig med i forhandlingerne om at danne en ny regering med Mette Frederiksen i spidsen.

  11. Nye satellitbilleder viser angiveligt russisk militærbase i Mariupol

    Et satellitbillede viser angiveligt en ny russisk militærbase i Mariupol. (Foto: © Maxar Technologies, Ritzau Scanpix)

    Rusland har angiveligt opført en U-formet militærbase i den besatte ukrainske havneby Mariupol.

    Det viser nye satellitbilleder fra amerikanske Maxar Technologies, skriver BBC.

    På taget af bygningen er der malet en rød og hvid stjerne og ordene "Fra den russiske hær til befolkningen i Mariupol".

    Ifølge BBC er den nye militærbase er et tegn på, at Rusland er ved at konsolidere sin militære tilstedeværelse i byen.

    Mariupol kom under russisk kontrol i maj efter ugevis af voldsomme kampe og bombardementer, der efterlod store dele af byen i ruiner.

    Det har ikke været muligt for DR at verificere billederne.

  12. Talsmand for Putin om prisloft på olie: Rusland kommer ikke til at acceptere det her

    Rusland har ikke tænkt sig at acceptere det prisloft, som EU og G7-landene sammen med Australien har aftalt at lave på indkøb af russisk olie.

    Det siger en talsmand for Putins præsidentkontor Kreml ifølge Reuters.

    - Vi kommer ikke til at acceptere det her prisloft, siger talsmand Dmitri Peskov.

    Rusland vil bruge noget tid på at finde ud af, hvordan man vil svare igen på sanktionen, siger han.

    Prisloftet, som er blevet aftalt efter længere tids drøftelser i EU, er på 60 dollar per olietønde.

  13. Pædofilidømt journalist anker fængselsdom

    Den 47-årige tidligere journalist, der den 14. november blev dømt for seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelser af børn, vil frifindes.

    Han har valgt at anke sin dom, en uge efter anklagemyndigheden ankede sagen til skærpelse i Østre Landsret.

    Dermed er der tale om en modanke, skriver Ekstra Bladet, der har talt med den dømte mands forsvarer.

    Den 47-årige er blevet idømt tre år og seks måneders fængsel for forbrydelserne.

    Han skal desuden betale erstatning til en del af sine ofre. De skal hver især have udbetalt et beløb mellem 5.000 kroner og 25.000 kroner.

    Anklagemyndigheden gik efter forvaring.

  14. Sverige udviser PKK-dømt mand til Tyrkiet

    Sverige har udvist en mand, der er dømt for at have forbindelser til den kurdiske, militante og politiske organisation, PKK. Det skriver det statskontrollerede, tyrkiske medie, Anadolu.

    Ifølge nyhedsbureauet blev manden pågrebet, da han ankom til Istanbul i går.

    SVT skriver, at manden kom til Sverige for syv år siden og søgte asyl. Ansøgningen blev afslået for et år siden.

    Sverige forsøger i øjeblikket at blive medlem af Nato. For at støtte kandidaturet kræver Tyrkiet blandt andet, at Sverige udleverer personer med tilknytning til PKK og andre kurdiske grupper.

  15. Irans ambassade i Oslo reagerer på ikonisk statue: Skammeligt

    • Den oprindelige statue 'Fealess Girl' står ved Wall Street i New York. (Arkivfoto). (Foto: © Shannon Stapleton, Scanpix Denmark)
    • Bronzeskulpturen 'Fearless Girl' blev i 2017 første gang opstillet i New York City som et symbol på kvinders rettigheder i forbindelse med kvindernes internationale kampdag. (Arkivfoto). (Foto: © Brendan MCDermid, Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    En replika af den ikoniske New York-statue 'Fearless Girl' er blevet sat foran Irans ambassade i Oslo, hvor den har fået en hijab i venstre hånd, som havde hun taget den af hovedet.

    Og det møder hård kritik fra den iranske ambassade i Norge. Det skriver VG.

    Statuen er lavet som et symbol på kvinders rettigheder og står som kopi i en række byer verden over - herunder Oslo.

    Det er den norske rigmand og kunstsamler Christian Ringnes, der har opkøbt den norske statue og sat den foran ambassaden for at sende et signal om de optøjer, der foregår i Iran.

    Men det er et direkte "skammeligt" træk, mener Irans ambassade i Oslo.

    - Det er en skammelig praksis at misbruge et kunstværk til uhyggelige politiske formål, lyder det.

  16. Kraftigt jordskælv har ramt indonesisk ø kort efter katastrofe

    Et kraftigt jordskælv har lørdag ramt den indonesiske ø Java, som er landets hovedø.

    Der er ikke umidelbart meldinger om ødelæggelser eller kvæstelser, og ifølge myndighederne er der ingen fare for tsunami. Det skriver AP.

    Jordskælvet havde en styrke, der svarer til 5,7 på Richterskalaen, oplyser Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse(USGS), som overvåger jordskælv på verdensplan. Det ramte i 112 kilometers dybde.

    Det er under to uger siden, at et andet jordskælv ramte samme ø, hvor det efterlod 331 mennesker døde og skabte massive ødelæggelser. Dengang var det ligeså kraftigt, men ramte i stedet i ti kilometers dybde.

  17. WHO: 90 procent af verden viser i nogen grad corona-immunitet

    En meget stor del af verdens befolkning har nu opnået en vis grad af immunitet overfor coronavirus. Sådan lyder det fra verdenssundhedsorganisationen, WHO’s, generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

    - WHO anslår, at mindst 90 procent af verdens befolkning nu har en vis grad af immunitet over for SARS-CoVid-2 på grund af tidligere infektion eller vaccination. Vi er meget tættere på at kunne sige, at den akutte trussel er forbi, men vi er der ikke helt endnu, siger Ghebreyesus.

    Udmeldingen fra WHO åbner op for, at verdenssamfundet i højere grad kan begynde at tackle andre store udfordringer, vurderer ekspert.

    - Som verdenssundhedsorganisation kan vi kun have fokus på enkelte store sundhedsudfordringer af gangen, siger Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet.

    - At vi er på vej ud af denne definerede pandemi, åbner mulighed for, at vi kan tage nogle af de andre store sundhedsproblemer i verden op og have fornyet fokus på dem, siger han.

  18. Iransk sikkerhedsråd: 200 mennesker er døde under protester

    Ifølge iranske myndigheder har 200 mennesker mistet livet i de protester, der har fyldt gaderne i store dele af landet siden september.

    - 200 personer har mistet deres liv i de seneste uroligheder, oplyser Irans indenrigsministeriums statslige sikerhedsråd lørdag ifølge Reuters.

    Det statsligt opgjorte dødstal er en del under, hvad menneskerettighedsorganisationer har berettet om. Ifølge eskempelvis den norske organisation Iran Human Rights er mindst 448 mennesker døde i protesterne.

  19. FBI-chef bekymret over TikTok: Mediet er i hænderne på kinesiske myndigheder

    Direktøren for USA's sikkerhedstjeneste FBI, Christopher Wray, er bekymret for sikkerheden ved det sociale medie TikTok.

    Den populære app er "i hænderne på den kinesiske regering", som ikke "deler vores værdier".

    Det sagde sikkerhedschefen fredag, da han holdt et oplæg på universitet Michigan’s Gerald R. Ford School of Public Policy, skriver AP.

    - Det gør det muligt for dem (den kinesiske regering, red.) at manipulere med indhold, og hvis de vil, kan de bruge det til at søge at ændre folks holdninger, siger han.

    Christopher Wray mener også, at Kina kan bruge appens data til "traditionelle spionoperationer".

    - Alt det her er i hænderne på en regering, som ikke deler vores værdier, og som har en mission, der er på kant med USA's interesser - og det burde bekymre os, siger han.

  20. Indbyggere på Hawaii holder vejret: Frygter flydende lava lukker vigtig hovedvej

    • Lavaen strømmer ud af vulkanen Mauna Loa, der strækker sig 4169 meter over Stillehavets overflade. (Foto: © Go Nakamura, Ritzau Scanpix)
    • Udbruddet har fået mange til at strømme til for at komme helt tæt på det særlige fænomen. (Foto: © Go Nakamura, Ritzau Scanpix)
    • Geologer har målt lavasprøjt fra vulkanen, som har været op til 60 meter høje. (Foto: © handout, Ritzau Scanpix)
    • Vulkanen er en del af den kæde af vulkaner, der har formet øerne, som i dag udgør Hawaii. (Foto: © handout, Ritzau Scanpix)
    • Billedet af af lavaen er taget 30. november. Sidste gang, vulkanen var i udbrud, var i marts og april 1984. Her sendte den en strøm af lava i retningen af Hilo, den største by på Hawaiis største ø, blot otte kilometer fra byen. (Foto: © Go Nakamura, Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    Lavaen flyder fortsat fra verdens største aktive vulkan, Mauna Loa, og nu truer den med at lukke en af øens vigtigste motorveje, som får store dele af infrastrukturen til at hænge sammen på Hawaii.

    Lige nu er der lava omkring fire kilometer fra motorvejen, der forbinder øens to sider, og først i næste uge kan geologer se, hvor lavaen er på vej hen.

    Lavaen flyder langsomt og kan hele tiden skifte retning, og derfor holder indbyggerne indtil videre vejret, skriver nyhedsbureauet AP.

    Hvis vejen bliver lukket, kan det betyde omveje langs kysterne på den nordlige og sydlige del af øen, og det betyder flere timers ekstra transport og kan få alvorlige konsekvenser for blandt andet læger og sygeplejersker samt andre med samfundskritiske funktioner.

    Det er første gang i 40 år, at Mauna Loa er i udbrud.

  21. Ofre for skoleskyderi kræver erstatning på 190 milliarder kroner

    Ofre fra skoleskyderiet i byen Uvalde i Texas har lagt sag an mod det lokale og statslige politi, byen Uvalde samt andre skole- og politimyndigheder. Det skriver AP på baggrund af retsdokumenter.

    I søgsmålet, der er anlagt ved en føderal domstol i byen Austin, anklages myndighederne for ikke at følge protokollen i tilfælde af skyderier, da man ventede i mere end en time, før man konfronterede gerningsmanden i et klasselokale.

    Bag søgsmålet står blandt andre ansatte på skolen, Robb Elementary, og repræsentanter for de mindreårige elever, der var til stede på skolen under skyderiet.

    De kræver erstatning på 190 milliarder kroner for "emotionel og psykologisk skade".

    Skoleskyderiet den 24. maj på Robb Elementary i Uvalde er et af de allerværste i USA's historie. 19 elever og to lærere blev skudt og dræbt.

  22. Zelenskyjs stabschef vil have prisloft på russisk olie halveret

    Prisloftet, som EU og G7-landene sammen med Australien har gennemført på russisk olie, bør være lavere, hvis det skal have en hurtig nok effekt.

    Landende er blevet enige om et loft på 60 dollar per tønde.

    Men det er ikke nok, mener Andrii Yermark, som er stabschef i Ukraines præsidentkontor under præsident Volodymyr Zelenskyj. Han vil have loftet halveret.

    - Det vil være nødvendigt at sænke grænsen til 30 dollar per tønde, hvis vi skal ødelægge fjendens økonomi hurtigere, skriver han i et opslag på Telegram ifølge Reuters.

  23. Guns N' Roses sagsøger våbenhandler for at stjæle navn

    Rockgruppen Guns N' Roses vil ikke forbindes med våbensalg og ammunition.

    Derfor har bandets medlemmer sagsøgt en online våbenhandler i Texas med navnet 'Texas Guns and Roses'.

    - Guns N' Roses "ønsker med rimelighed ikke at blive forbundet med tiltalte, en våben- og våbenforhandler, står der i søgsmålet ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Bandet kræver både erstatning, og at våbenforhandleren dropper navnet. Desuden mener gruppen, at vedkommende bag forretningen står for nogle politiske synspunkter om våbenregulering og kontrol af våben, der polariserer amerikanerne.

  24. Tørke tvinger Californien til at spare på vandet

    Californien er ramt af usædvanlig tørke, og det tvinger nu statens vandforsyningsselskab til at skære væsentligt ned på leverancerne til vandværkerne.

    Ifølge amerikanske ABC News kan man kun levere fem procent af det ønskede forbrug til 27 millioner indbyggere. Dog vil der i nødstilfælde kunne leveres ekstra vand til for eksempel hospitaler og brandvæsen.

    De kommende vinter- og forårsmåneder vil vise, om forbrugerne kan få mere vand. Det afhænger af vejret, og af hvor meget nedbør der falder i den solrige stat. Typisk falder halvdelen af Californiens nedbør i form af regn og sne i januar.

    Det er blandt andet klimaforandringerne, som har givet langt mindre nedbør i staten, og derfor skal indbyggerne forberede sig på nye tider med mindre vand, mener direktøren for vandforsyningsselskabet, Karla Nemeth.

    - Vi er alle nødt til at tilpasse og fordoble vores indsats for at bevare denne dyrebare ressource, siger hun.

  25. Sms'en fylder rundt: Vi har chattet på telefonen i 30 år

    I dag er det præcis 30 år siden, at den første sms blev sendt.

    Den blev sendt som en test af den nye funktion af en ung ingeniør, der sendte en julehilsen til en af sine chefer.

    Beskeden blev sendt fra en Orbitel 901, som var en af de nye telefonmodeller i samtiden, der vejede 2,1 kilo. Det skriver CNN.

    Siden er sms'en - som er forkortelsen for 'short message service' - blevet en fast kommunikationsform i mange menneskers hverdag.

    Men den er også blevet overhalet af andre tjenester som Facebook Messenger og Whatsapp.

    Det vurderer Christiane Vejlø, der er digital trendanalytiker og direktør i Elektronista Media, over for Ritzau.

    - Sms'en er, hvad jeg vil kalde en stærk, men tidlig pensionist, siger hun med henvisning til de mange konkurrenter.

  26. USA har præsenteret nye bombefly, der kan bære atomvåben

    • B-21 bombeflyet kan bære både konventionelle våben og atomvåben verden over. De er allerede i produktion, og de første kan stå klar i midten af 2023. (Foto: © Frederic J. BROWN, Ritzau Scanpix)
    • USA's forsvarsminister, Lloyd Austin, holdt tale i forbindelse med præsentationen af de nye bombefly. (Foto: © DAVID SWANSON, Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Fredag præsenterede fly- og våbenproducenten Northrop Grumman Corp dets nye bombefly.

    B-21 hedder modellen, der er det første i en ny flåde af langtrækkende angrebsfly i det amerikanske luftvåben. Det kan bære atomvåben på sine vinger, skriver Reuters.

    Flyet blev præsenteret ved en større ceremoni i Palmdale i delstaten Californien, hvor USA's forsvarsminister, Lloys Austen, også holdt en tale.

    B-21 bombeflyet koster 750 millioner dollar stykket. Det svarer til 5,3 milliarder kroner.

    Det amerikanske luftvåben har planer om at købe 100 af de nye bombefly.

  27. Frem med hue og striktrøje: Højtryk fra Rusland giver kold og blæsende weekend

    Strik og uld kan passende blive en tro følgesvend både i dag og i morgen.

    Weekenden bliver noget køligere og med slud - og muligvis med sne lokalt.

    Det skyldes, at et højtryk fra Rusland er over os. Den kolde luft giver også nattefrost.

    Dagen i dag bliver desuden en blæsende en af slagsen.

    - Vinden er tiltaget til op mellem let og frisk og ved kysterne op til hård vind, så mange af os vil nok opleve weekendvejret som temmelig køligt, skriver DMI på Twitter.

    Temperaturen bliver i dagtimerne mellem 2 og 6 grader, mens der om natten kommer frost flere steder og ellers op til 5 grader.

  28. Macron og Musk er enige om ytringsfrihed og brugerbeskyttelse på Twitter

    Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har i forbindelse med sit statsbesøg i USA holdt et møde med forretningsmanden og Twitter-ejer Elon Musk.

    Præsidenten skriver på Twitter, at det sociale medie "må gøre en indsats for at overholde europæiske regler".

    Det gælder blandt andet høj gennemsigtighed i brugervilkårene, og at der er et ordentligt opsyn med indholdet, samt at ytringsfriheden skal beskyttes på Twitter.

    Ifølge Macron kommer ytringsfriheden dog med både "ansvar og begrænsninger", sagde han i et interview i forbindelse med besøget i USA.

    Macron skriver desuden, at Musk under mødet bekræftede Twitters deltagelse i Christchurch Call, som er en aftale indgået i 2019 mellem flere sociale medier og regeringer, hvor parterne samarbejder om at komme ekstremistisk indhold til livs.

    Milliardæren Musk overtog formelt det sociale medie 27. oktober.

  29. G7 og Australien tilslutter sig EU's prisloft på russisk olie

    I aftes blev verdens syv førende industrinationer - de såkaldte G7-lande - sammen med Australien enige om at lave et prisloft over russisk olie på linje med det, EU har vedtaget.

    Det oplyste landende i en skriftlig udtalelse kort før midnat, skriver Reuters.

    Dermed må der fra på mandag eller kort efter ikke betales mere end 60 dollar per tønde olie, der kommer fra Rusland.

    Aftalen blev præsenteret samme aften, som EU efter længere tids drøftelser fik et prisloft på plads.

    Formålet med prisloftet er at presse Ruslands indtægter fra oliesalg og samtidig holde den globale olieforsyning på et stabilt niveau.

  30. Kvinder i konservativ region tilslutter sig protesterne i Iran

    Sortklædte kvinder gik fredag på gaden i byen Zahedan som en del af de protester, der har bredt sig i landet de seneste måneder.

    Det skriver The Guardian.

    På videoer, der er blevet delt på Twitter, og som AFP har verificeret, kan man se en gruppe kvinder, der holder bannere med ordene "kvinde, liv, frihed", som er blevet synonymet med den kvinde- og frihedskamp, der blev antændt af den 22-årige Jina Mahsa Amins død i september.

    I videoerne råber kvinderne også "med eller uden hijab, fremad mod revolution".

    Zahedan ligger i Sistan-Baluchistan-regionen, og ifølge The Guardian er det usædvanligt at se protester i netop denne region, som kaldes "stærkt konservativ".

  31. 1.100 ukrainske soldater har fået militær træning af EU

    Ifølge EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, har 1.100 ukrainske soldater ind til nu fået militær træning af EU.

    Det fortalte han fredag under et besøg i en træningslejr i Brzeg i Polen.

    EU vedtog den store træningsmission for ukrainere i midten af november.

    I første omgang er målet for missionen at få trænet 15.000 ukrainske soldater hen over vinteren for at styrke Ukraines muligheder i kampene mod Rusland.

    På sigt skal omkring 40.000 soldater over en toårig periode igennem programmet, skriver Ritzau.

    Danmark bakker op om missionen, der er den første af sin slags, som er blevet vedtaget efter danskerne stemte ja til at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet i juni i år.

  32. Regnskabet er gjort op: Her er ottendedelsfinalisterne ved VM

    Selvom Argentina og Lionel Messi tabte til Saudi-Arabien, klarede de sig problemfrit videre fra gruppen. (Foto: © KIRILL Kudryavtsev, Ritzau Scanpix)

    For Danmark er VM forbi.

    For fodboldfans er følelsen formentlig, at det først lige er begyndt, og et overstået gruppespil bliver allerede i weekenden erstattet af ottendedelsfinalerne.

    De første 48 kampe har budt på 114 mål, og særligt de seneste dage har givet drama med overtidsscoringer, bristede drømme og vild eufori.

    Selvom Danmark ikke er blandt de 16 nationer, der har klaret sig videre fra gruppespillet, er der stadig masser af se frem til, og det begynder allerede lørdag.

    Her får du overblikket over ottendedelsfinalerne:

    Holland - USA, lørdag klokken 16 (TV2).

    Argentina - Australien, lørdag klokken 20 (DRTV og DR1).

    Frankrig - Polen, søndag klokken 16 (DRTV og DR1).

    England - Senegal, søndag klokken 20 (TV2).

    Japan - Kroatien, mandag klokken 16 (TV2).

    Brasilien - Sydkorea, mandag klokken 20 (DRTV og DR1).

    Marokko - Spanien, tirsdag klokken 16 (DRTV og DR1).

    Portugal - Schweiz, tirsdag klokken 20 (TV2).

    I DR Lyd kan du høre alle kampe, mens du på DRTV kan finde højdepunkter fra samtlige VM-opgør i Målshow.

  33. Edward Snowden får russisk pas efter at have aflagt troskabsed

    Den amerikanske whistelblower Edward Snowden har opholdt sig i Rusland siden 2013. (Foto: © Andrew Kelly, Scanpix Denmark)

    I september fik han tildelt et russisk statsborgerskab af præsident Putin, og nu har Edward Snowden også modtaget sit russiske pas efter at have aflagt troskabsed.

    Det oplyser hans advokat, Anatoly Kucherena, ifølge The Guardian.

    39-årige Snowden har opholdt sig i Rusland siden 2013, hvor han lækkede højt klassificerede oplysninger fra den amerikanske sikkerhedstjeneste, National Security Agency (NSA).

    Siden har USA forsøgt at få Snowden udleveret fra Rusland for at retsforfølge ham for spionage.

    Efter at have aflagt troskabsed er Snowden nu fuldgyldig russisk statsborger og kan derfor ifølge den russiske forfatning ikke kræves udleveret til andre lande, siger Kucherena.

Mere fra dr.dk