De to danske fotografer Bent Rej og Søren Solkær har i flere år fotograferet nogle af verdens største musikstjerner.
Bent Rej, der er født i 1940, har i sine unge år været helt tæt på det 20. århundredes største rockstjerner som Rolling Stones, Beatles, Bob Dylan og Jimmy Hendrix. Søren Solkær, født i 1969, har markeret sig med sine fotografier af nyere navne som Adele, Amy Winehouse, Björk og The Raveonettes.
Trapholt museet ved Kolding har samlet nogle af de bedste billeder fra de to fotografer. Udstillingen 'Bent Rej og Søren Solkær Face to Face' åbner for offentligheden 13. december, men du kan allerede nu se nogle af billederne her.