BILLEDSERIE De sidste scener til '1864' i kassen i dag

De sidste optagelser til danmarkshistoriens dyreste serie er færdige.

  • Jens Frederik Sætter-Lassen spiller Peter i '1864'. Her ses han sammen med skuespillerne Marie Tourell Søderberg (Inge) og Jacob Oftebro (Laust) (Foto: Per Arnesen- Miso Film)
  • Fanny Bornedal spille Inge, mens Sylvester Byder spiller Laust og Benjamin Nielsen spiller Peter. (Foto: Per Arnesen- Miso Film)
  • '1864' handler om tiden, da Danmark tabte Slesvig og Holsten til vores tyske naboer. På billedet ses karakteren Laust fra serien. (Foto: Per Arnesen- Miso Film)
  • Karaktererne Laust, Peter og Inge fra optagelserne til '1864'. (Foto: Per Arnesen- Miso Film)
  • Sylvester Byder spillede med i filmen 'MGP Missionen'. Her ses han sammen med skuespilleren Fanny Bornedal, som har spillet med i 'Fri os fra det onde'. (Foto: Per Arnesen- Miso Film)
  • Manuskriptforfatter og instruktør Ole Bornedal står bag serien '1864'. Her ses skuespilleren Sylvester Byder, som spiller Laust i serien. (Foto: Per Arnesen- Miso Film)
  • '1864' foregår i Sønderjylland, da Danmark mistede hele arealet op til Kongeåen i Jylland til tyskerne. (Foto: Per Arnesen- Miso Film)
  • Skuespilleren Benjamin Nielsen spiller Peter i serien. (Foto: Per Arnesen- Miso Film)
  • Pilou Asbæk spiller Didrich. Skuespilleren er kendt som spindoktor i DR-dramaserien 'Borgen'. (Foto: Per Arnesen- Miso Film)
  • Marie Tourell Søderberg spillede også med i 'Spies og Glistrup', som havde premiere for få uger siden. (Foto: Per Arnesen- Miso Film)
  • Jens Frederik Sætter-Lassen, Marie Tourell Søderberg og Jacob Oftebro spiller henholdsvis Peter, Inge og Laust i '1864'. (Foto: Miso Film)
  • Jens Frederik Sætter-Lassen spiller sammen med Jacob Oftebro og Marie Tourell Søderberg i serien '1864'. (Foto: Per Arnesen- Miso Film)
1 / 12

De sidste optagelser til tv-serien '1864' kommer i kassen fredag eftermiddag, og tv-holdet tager derefter plads i klipperummet for at gøre serien helt færdig.

Her til formiddag præsenterede selskabet Miso Film flere billeder fra den store produktion, der med et budget på 173 millioner kroner er den dyreste i dansk tv-historie.

De mange millioner er blandt andet gået til, at instruktør Ole Bornedal har kunnet sammensætte et stjernehold af danske skuespillere, der blandt andre tæller Sidse Babett-Knudsen, Søren Sætter-Lassen, Helle Fagralid, Nicolas Bro, Pilou Asbæk, Søren Malling og Søren Pilmark.

Det historiske drama er baseret på journalist Tom Buk-Swientys bøger 'Slagtebænk Dybbøl' og 'Dommedag Als', og den store dramasatsning får premiere på DR1 den 27. september 2014.

Facebook
Twitter