BILLEDSERIE: Gaddafis 42 år ved magten

Oberst Gaddafi har styret Libyen i over 40 år med hård hånd. Se billeder og læs om en farverig men også frygtet leder.

  • En smilende oberst overtager magten i et ublodigt kup (© Scanpix)
  • Oberst Gaddafi (tv) ses her sammen med den egyptiske præsident Anwar Sadat og Zaires præsident Mobutu Sese Seko - I 1971 hvor han drømte om at forene de arabiske nationer.
  • Gaddafi og den egyptiske leder Anwar Sadat ses her i et foto fra 1971. (© Scanpix)
  • Afrikas Kongernes Konge udnævnte han sig selv - Gaddafi har styret Libyen i 42 år og har - indtil nu - formået at slå al politisk modstand ned.
  • Nicaraguas præsident, Daniel Ortega, på besøg i Tripoli. (© AP Graphics)
  • Muammar Gaddafi sammen med en anden socialistisk ven, Venezuelas præsident Hugo Chavez
  • Tony Blair besøger Muammar Gaddafi i et telt uden for Tripoli i 2004, efter at den libyske leder opgav masseødelæggelsesvåben. (Foto: Madeline Chambers © Scanpix)
  • Gaddafi og USA's præsident Barack Obama ved G8/G5 topmøde i Italien. (© AP Graphics)
  • Altid i farverige klæder, men også mærket af årene som diktator. Foto fra 2010. (Foto: Ismail Zitouny © Scanpix)
  • Gaddafi opildner sine tilhængere ved et møde i Tripoli den 19. februar i år. (© Scanpix)
1 / 10

Oberst Gaddafi har ledet Libyen med hård hånd siden et ublodigt kup i 1969, hvor den pro-vestlige konge blev afsat. Kamelhandlerens søn var da kun 27 år, og han indførte et islamisk, socialistisk styre.

Nu 42 år senere er han den længstsiddende leder i både den afrikanske og arabiske verden.

Terror og Lockerbie

Den libyske enehersker startede som en revolutionær, der ville samle hele den arabiske verden. Han forsøgte i 1970'erne blandt andet at forene Libyen med Egypten og Syrien. Han har også udtrykt ønsker om et Afrikas Forenede Stater.

Med sin støtte til alverdens terrorister og terrororganisationer blev han i Vesten kaldt verdens farligste mand. USA's tidligere præsident Ronald Reagan døbte i 1980'erne Gaddafi for "Mellemøstens Gale Hund".

Den panarabiske drøm brast endeligt, da de arabiske lande ikke kom Libyen til undsætning i 1988, hvor den olierige ørkenstat blev kædet sammen med bombesprængningen af et passagerfly over Skotland og underlagt skrappe FN-sanktioner. Libyen blev mere og mere isoleret og udsat for flere og flere sanktioner.

Ind i varmen igen

Vesten tog "Mellemøstens gale hund" til nåde, efter at han fordømte terror og opgav Libyens masseødelæggelsesvåben. Han fordømte bl.a. terrorangrebet på USA den 11. september, og betalte erstatning til Lockerbie-ofrenes familier og bød FN's våbeninspektører velkommen.

Og i 2004 i Tripoli blev der slået streg over mange års fjendskab, da oberst Gaddafi og Storbritanniens Tony Blair storsmilede og trykkede hænder.

Gaddafi, som før støttede terrorbevægelser, tilbød nu at mægle i internationale konflikter.

Brutalt styre

Men hjemme i Tripoli har Gaddafi håndhævet et strengt diktatur og al politisk modtand er blevet nedkæmpet - bl.a. med love, der forbyder at forme politiske grupper, som modsætter sig Gaddafi's revolution.

Regimet har fængslet flere hundrede mennesker for at overtræde forbudet - og flere er blevet dømt til døden, oplyser Human Rights Watch. Tortur og mennesker, der er forsvundet, er også blevet rapporteret.

Nu vakler stolen under Gaddafi's mangeårige styre, efter at folket er gået på gaden i en stor opstand.

ExternalContent

Facebook
Twitter