Nyheder

BILLEDSERIE George Michael gennem tre årtier

Overblik

  1. BILLEDSERIE George Michael gennem tre årtier
    • George Michael på scenen med Beatles-ikonet Paul McCartney under Live 8 i London i 2005. (Foto: Stephen Hird © Scanpix)
    • George Michael giver autografer til sine danske fans i Aarhus i 2007. (Foto: Sonny Munk Carlsen © Scanpix)
    • George Michael optræder med hittet "Amazing" i et tysk tv-show i 2004. (Foto: Pascal Lauener © Scanpix)
    • George Michael hittede med popgruppen Wham! i starten af firserne. Gruppen er blandt andet kendt for "Wake Me Up Before You Go-Go" og julehittet "Last Christmas." (Foto: NF © Scanpix)
    • George Michael får publikum til at klappe med under sin første koncert i Danmark nogensinde. Billedet er taget i Parken og er fra 2006. (Foto: Bax Lindhardt © Scanpix)
    • George Michael iført sine karakteriske solbriller under Live 8 i London i 2005. (Foto: Stephen Hird © Scanpix)
    • George Michael ankommer til retten i 2010 efter at være blevet sigtet for narkotikakørsel. George Michael erkendte sig skyldig og tilbragte fire uger bag tremmer for lovovertrædelsen. (Foto: Andy Rain © Scanpix)
    • George Michael i oktober 1999 til velgørenhedsarrangementet "Net Aid" på Wembley Stadium. (Foto: Paul Hackett © Scanpix)
    • George Michael ankommer til Heathrow Lufthavn i 1998. (Foto: EPA © Scanpix)
    1 / 9
  2. 'HA! Det havde du nok ikke ventet, hva?' Rørende film om Kandis tager røven på dig

    Instruktør Jesper Dalgaard vandt en Robert for bedste korte dokumentar med 'Weltschmerz'. 'Kandis for livet' er hans første lange dokumentar, som han instruerer. (© Grand Teatret)

    Der er noget indlysende rigtigt ved den her film.

    Det er, som om den bare har ventet på at komme til verden og tage røven på os allesammen.

    Det er, som om 'Kandis for livet' har ligget på lur og glædet sig til at springe frem og råbe "HA! Det havde du nok ikke ventet, hva'!?"

    Og som om den nyder hvert øjeblik, mens den hvisker os i øret: "Glem alt hvad du ved. Bare mærk. Føl."

    Hvorfor er det ikke sket for længe siden? Hvorfor har ingen opsøgt Danmarks største fanklub og stillet spørgsmålet: "Hvorfor har Kandis et særligt forhold til deres fans?"

    Måske fordi svaret er besværligt.

    Hvordan forklarer man, at en musik, som aldrig er blevet godt anmeldt, ja, faktisk aldrig er blevet anmeldt, rammer lige i hjertet hos et stort publikum?

    Hvordan forklarer man, at en musik, som mange overhovedet ikke kan tage alvorligt, bliver taget EKSTREMT alvorligt og endda kan betyde liv og død for en anden gruppe mennesker?

    - De er sgu bedre end psykologer, som Anette, merchandise-ansvarlig hos gruppens fanklub, konstaterer i dokumentaren 'Kandis for livet'.

    Dansktopbandet Kandis debuterede til et enkebal i 1989, men fik deres store gennembrud i 1993 med sangen 'En lille ring af guld'. (© Grand Teatret)

    Fans af Anne-Sophie Mutter, Nick Cave og Nicki Minaj vil sikkert sige det samme om deres yndlingskunster. Til gengæld er det de færreste, der vil køre ud i skoven for at tage sit eget liv og lytte til sin yndlingsmusik, mens livet langsomt forsvinder ud af én.

    Det gjorde René. Men projektet mislykkedes. Hans hund Rocky fik ham på andre tanker, mens Kandis' 'Hotel himmel' fyldte deres ører.

    Det er også de færreste fans, der vil passe en grav for deres forbillede, sådan som Henning.

    Han sætter blomster og lys på den grav, der tilhører Helle, Kandis-lederen Johnny Hansens tidligere kone. Johnny Hansen nægter selv at gøre det. Han har stadig ikke tilgivet hende, at hun tog sit eget liv, uden varsel, i 2008 og efterlod ham og to teenagedøtre.

    Det er muligt, at fans af Benjamin Koppel, Tessa og Rasmus Seebach kan forsvinde lige så langt ind i deres yndlingsmusik. Det gør ikke 'Kandis for livet' til en mindre overrumplende film.

    For det første gør den noget andet end langt de fleste andre musikdokumentarer.

    I stedet for at finde ind til kernen af en musiker ved at følge vedkommende i årevis, leder den efter den store mening hos musikernes fans.

    Det er langt mere givende. Her er ingen filtre, kun passion – og en direkte vej derind hvor musik og hjerte mødes, og følelserne eksploderer.

    For det andet er der noget fantastisk verdensåbnende ved at se mennesker finde al mening i en musik, som for andre er udspekuleret, uopfindsom og upersonlig.

    Hvordan forklarer man det? Det gør man ikke.

    Hvert år kører Kandis 100.000 kilometer, for at spille i hver en lille flække af det danske land. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

    Det forsøger filmens instruktør, Jesper Dalgaard, heller ikke. Han undersøger det bare og lader alle spørgsmålene pible og boble frem, mens Anette, Henning, Jonas, René, Strøm, Susan og de tre blinde brødrene Fup fortæller om dem selv og deres forhold til Kandis.

    Der er ingen forskere i 'Kandis for livet', ingen musikeksperter, kun mennesker, der med hud og hår lever inde i Kandis' univers.

    Dalgaard har ikke lagt skjul på, at han ikke er fan af Kandis.

    Gruppens musik er kun med i få øjeblikke. I stedet har Dalgaard hyret komponisterne Søren Stenager og Christian Balvig til at skrive den musik, der skal illustrere følelseslivet hos Kandis' fans.

    Det kan virke aparte, endda selvmodsigende, men det giver god mening at illustrere fansenes univers med neutral musik – noget, der kommunikerer med alle.

    Hvis Dalgaard ikke er fan af Kandis, har han til gengæld enorm respekt for båndet mellem Kandis og deres fans.

    Der bliver ikke grinet af nogen eller noget i 'Kandis for livet'.

    Filmen giver os et rørende indtryk af levet liv og rigtige mennesker på et sted, hvor kun de færreste vil kigge. Det føles indlysende rigtigt.

    (© Grand Teatret)
  3. I Silkeborg lokker kampagner nye familier til byen, men det vil Enhedslisten have stoppet: 'Vi bliver kvalt i vores egen succes'

    ”Silkeborg har alt – vi mangler bare dig.”

    Sådan hedder det i den kampagne, der under overskriften 'Silkeborg Kalder', skal lokke nye beboere til kommunen. Det sker i kamp med mange andre kommuner, der også markedsfører sig som tilflytterkommuner.

    Men står det til Enhedslisten i byrådet, skal Silkeborg til at holde mund og ikke kalde mere. Kommunens bosætningskampagne skal stoppe for 8600-området, der omfatter Silkeborg by og det nærmeste opland, der ligger nær den midtjyske motorvej, lyder kravet.

    Det er ganske enkelt for svært at finde ordentlig pasning til tilflytternes børn, siger byrådsmedlem Lene Fruelund (EL).

    - Det er at lokke folk til på falske forudsætninger. De tager jo hertil i tillid til, at de kan få passet deres børn i nærområdet. Men det ender med discount-pasning for manges vedkommende, mener hun.

    Silkeborg Kommune har igennem flere år haft held med at tiltrække nye tilflyttere. Ifølge kommunen selv er der i årets første ni måneder kommet cirka 1.200 nye borgere, og næste år ventes en befolkningstilvækst på næsten to procent.

    Så et stop for bosætningskampagner vil ifølge Lene Fruelund give ro til at komme på omgangshøjde med byggeri af nye daginstitutioner og skoler.

    - Vi er ved at blive kvalt i vores egen succes. Vi kan slet ikke følge med, siger hun.

    Et sted, hvor det forslag vækker begejstring, er i Silkeborg-forstaden Gødvad.

    Vi er ved at blive kvalt i vores egen succes. Vi kan slet ikke følge med.
    Lene Fruelund (EL), byrådsmedlem i Silkeborg Kommune

    Her er pasningsbehovet vokset så hurtigt, at kommunen vil udvide den integrerede institution Tumlehøj fra 112 børn til 184 børn.

    Trine Nielsen, der har barn i institutionen, har startet en underskriftsindsamling imod udvidelsen og mener, kommunen skal stoppe med at lokke flere familier til.

    - Der er allerede nu udfordringer med daginstitutioner. Vi ser, at der bliver lavet en masse hovsa-løsninger lige i øjeblikket. Det går ud over børnene, siger hun.

    Trine Nielsen fik før sommerferien en besked om, at hendes ældste datter ville blive flyttet til en børnehave på en anden adresse. Til foråret skal den yngste datters institution så udvides med 72 børn.

    Vi ser, at der bliver lavet en masse hovsa-løsninger lige i øjeblikket. Det går ud over børnene.
    Trine Nielsen, mor til tre, Gødvad ved Silkeborg

    - Det sker blandt andet ved, at de fjerner noget af legepladsen. 72 ekstra børn er også rigtig mange. Jeg synes, det er en klar forringelse, siger Trine Nielsen.

    - Vi bliver nødt til at bremse nu, for at det her ikke bare eskalerer.

    Jarl Gorridsen (V), der er næstformand i Børn- og Ungeudvalget i Silkeborg Kommune, erkender, at det nogle steder er hurtige løsninger med for eksempel pavillon-byggeri, der bliver lavet lige nu.

    - Men at kalde det discount, synes jeg, er voldsomt. Det er gode løsninger, vi har brugt i andre sammenhænge. Men jeg kan berolige folk med, at alle de steder, der er stor vækst, sætter vi rigtige byggerier i gang. Vi har både planen og ressourcerne, og vi ved, hvor folk kommer. Så det er en udfordring, der kun opstår midlertidigt.

    Vi har både planen og ressourcerne, og vi ved, hvor folk kommer. Så det er en udfordring, der kun opstår midlertidigt.
    Jarl Gorridsen(V), næstformand, Børn- og Ungeudvalget, Silkeborg Kommune

    Venstre-politikeren erkender dog, at nogle familier vil opleve, at de er nødt til at køre deres barn lidt længere, end de regnede med.

    - Men jeg tænker, at det retter sig rimelig hurtigt, siger Jarl Gorridsen.

    Han vurderer, at Silkeborg Kommune i løbet af halvandet års tid vil have bygget de institutioner, der er brug for.

    Men det er netop behovet for at bygge daginstitutioner og skoler, der får Lene Fruelund til at mene, at Silkeborg må stoppe med at føre kampagne for at få flere tilflyttere.

    - Det er den eneste løsning, jeg kan se, med mindre vi skal bruge hele vores anlægsbudget de næste tre år alene på at bygge daginstitutioner. Det er ikke holdbart, for vi har også borgere, der har boet i kommunen i mange år, der har behov for plejehjem, og store udfordringer med handicapboliger, vi også skal have bygget, siger hun.

    Jarl Gorridsen mener tværtimod, at tilflytterne vil styrke kommunens økonomi:

    - Der er faktisk ikke noget, der er vigtigere for en kommunal økonomi end gode tilflyttere, og det er folk med gode uddannelser og gode job, vi får til Silkeborg. De flytter hertil for livet, tror vi. De skatteindtægter, vi får fra de borgere, giver så meget andet godt til kommunen. Så at sige nej til dem, ville give helt andre problemer.

  4. Stéphanie Surrugue sendt væk fra Merkels opgang: 'Du får ikke noget interview'

    Når tyskerne går til valg på søndag, så er det et farvel til Angela Merkel – Tysklands første kvindelige kansler, og verdens nok mest magtfulde kvinde.

    Derfor er international korrespondent i DR Nyheder, Stéphanie Surrugue, gået i fodsporerne på Merkel for at forstå, hvordan en genert østtysk præstedatter blev en af Europas mest magtfulde politikere.

    Merkel lever en ualmindeligt almindelig tilværelse. I modsætning til tidligere kanslerkollegaer, der boede i store palæer, bor hun i en treværelses lejlighed midt i Berlin.

    - Du får ikke noget interview, siger en vagt, da Stéphanie Surrugue klinger Merkels dørklokken an en sommerdag i Berlin i håb om et interview.

    - Vær sød at træde ned (fra trappetrinet, red.), lød beskeden videre.

    Se hele seancen øverst i artiklen.

    DR Nyheder havde efterspurgt et interview med den afgående, tyske kansler men har ikke fået svar.

    I stedet har DR Nyheder interviewet en række toppolitikere, der har arbejdet sammen med Merkel, der kan fortælle, hvordan hun er, når kameraerne ikke er tændte.

    Kom tæt på Angela Merkel, når Stéphanie Surrugue opsøger den tyske kansler i Berlin og sammen med en række tidligere stats og regeringschefer i Europa og USA undersøger, hvordan Merkel er bag de lukkede døre. Det er i dokumentaren ”Merkel, Mutti, Magten & Mændene”.

    Den ligger allerede på DRTV og sendes i aften 21:25 på DR1.

  5. Christiania fylder 50 år: Se billederne af de ikoniske plakater

    • (Foto: David Stjernholm © Kunsthal Charlottenborg)
    • Plakaten er fra 1976. Året før besluttede Folketinget, at Christiania skulle ryddes 1. april 1976. - Så plakaten her er et klart statement om, at Christiania var, er og bliver - uanset hvad Folketinget beslutter. Det er en plakat, som alle christianitter kender – og ordene er så tidsløse og rammende, at det også er det, vi har valgt at kalde hele udstillingen, forklarer Ole Lykke. Det er i øvrigt filminstruktør Jon Bang Carlsen, der er på plakaten, og det er hans søster, Hannah Carlsen, som har lavet selve plakaten. (© Christianias lokalhistoriske arkiv)
    • Arkitekt Per Løvetand har lavet denne plakat fra 1974. Han var "den mest fremtrædende" christianit i 1970’erne, forklarer Ole Lykke: -Han var virkelig dygtig til at køre Christiania-politikken udadtil, og uden ham var der rigtig meget, der ikke var gået. Han var desuden fascineret af den bølge af arkitekter, som arbejdede med genbrug og fikse indretningsidéer. Her ser man nogle af dem, der blomstrede på Christiania i 1970’erne. Fx et børnehavemøbel lavet af en ølkasse eller cykelvognen, der er forløberen til den kendte Christianiacykel. Det var lokal produktion til lokale behov. (© Christianias lokalhistoriske arkiv)
    • - Det er, efter min mening, en fuldstændig genial plakat, indleder Ole Lykke med begejstring. Plakaten stammer fra en støttefestival i 1986, til fordel for Navajo- og Hopi-indianerne i Arizona, der blev tvunget væk fra deres land af minevirksomheden Peabody Mining Company. - Det er en plakat som virkeligt fortæller hele historien i én plakat, mener Ole Lykke. I løbet af festivalen arrangerede de en demonstration foran USAs ambassade i København, hvor de iført "indianertøj" og ridende på heste sang og trommede. - Det er den eneste demonstration, hvor politiet gik hjem før demonstranterne, siger han med et grin om den fredelige aktion. Christianias støttefestival endte med at indsamle 60.000 kroner, der blev sendt til det oprindelige folk i Big Mountain, Arizona. (Foto: Mathias Vejerslev © Christianias lokalhistoriske arkiv)
    • - Plakaten her er et meget historisk nedslag. Den er fra 1979, hvor det er lykkedes Christiania at slippe af med heroinen og kokainen. Derfor er den meget triumferende, forklarer Ole Lykke. Det viste det sig desværre senere, at handlen var rykket ud på Christianshavn i stedet. (© Christianias lokalhistoriske arkiv)
    • Den allerførste juleaften og det første julemarked på Christiania var i 1975 - julen før, regeringen havde tænkte sig at smide christianitterne ud af Staden. Derfor startede det som støttearrangementer, men er siden blevet en fast juletradition, hvor Christiania hver juleaften sørger for mad og julestemning til godt 1.200 juleløse personer. - Det er en af de ting, jeg er meget stolt af. Alt det omkring hashmarkedet er mildest talt ikke lykkedes. Og så er det rart, at der er noget, der i dén grad er lykkedes, når man gør brættet op, mener Ole Lykke. (© Christianias lokalhistoriske arkiv)
    • Christiania har altid haft et bedre forhold til Kongehuset end til Folketinget, ifølge Ole Lykke. Og plakaten af dronning Margrethe fra 2013 iført et diadem med Christianias bastioner på og øreringe med de velkendte tre prikker, der udgør fristadens flag, får Ole Lykke til at tænke på et særligt elsket medlem af kongefamilien: prins Henrik. Efter et spontant visit i Staden med sine venner en vintersøndag i 2013, hvor prinsen endte med at drikke kaffe og cognac i et malerværksted med udsigt til Pusherstreet, har prinsen haft en særlig status på Christiania: - Siden da, har vi udvekslet julekort med Henrik, og han kom også på vores mønt. Og hvis ikke han var blevet dement til sidst, så havde vi en plan om at udnævne ham til konge af Christiania, fordi vi syntes, det var så synd for ham, at han ikke måtte være konge. (Foto: David Stjernholm © Kunsthal Charlottenborg)
    • I 1973 prøvede en anden Løvetand, nemlig Keld Løvetand, at starte sit eget politiske parti, men han nåede aldrig de 50.000 underskrifter, det kræver at opstille som parti. Så han stillede op alene og kaldte sig Afviger-partiet. - Og så er det i øvrigt også bare en fed plakat: Alle dem, der følger den lige vej, de ender i en blindgyde, mens dem der afviger fra en lige vej kører mod solopgangen, påpeger Ole Lykke. Tre måneder senere gik 12 mindre partilister i øvrigt sammen i det, de kaldte Valgforbundet Valgborg. Til det første kommunalvalg fik de tilsammen nok stemmer til at få en kandidat i borgerrepræsentationen i København. (© Christianias lokalhistoriske arkiv)
    • På udstillingen er der hele 13 plakater fra teatergruppen Solvognen, der fra 1973 til starten af 1980'erne lavede særligt spektakulært gadeteater. Plakaten her stammer fra deres filmudgave af 'Julemandshæren', som var et otte dage langt optog i København med 100 personer klædt ud som julemænd. - Plakaten rummer Solvogns-tematikken i meget kort form. Hos Solvognen sagde man, at hvis der ikke var poesi med, så kunne det hele være fuldstændigt lige meget. Så meget af det, de lavede, handlede om sammenstødet mellem poesien, naturen og det bløde på den ene side og så alt det hårde med bureaukratiet eller politiet, forklarer Ole Lykke. (© Christianias lokalhistoriske arkiv)
    1 / 9

    I disse dage er det 50 år siden, at det, vi i dag kender som fristaden Christiania, opstod.

    Det skete, da ungdomsoprøret, med journalist og reklamemanden Jacob Ludvigsen i spidsen, marcherede ind på den nedlagte Bådsmandsstræde Kaserne på Christianshavn den 26. september i 1971.

    Siden har Fristaden været hjemsted for frie sjæle, hippier og nye politiske strømninger – men også omdrejningspunkt for både politiske konflikter og kampen mod hårde stoffer.

    Den 50 år lange historie er lige nu udstillet på Kunsthal Charlotteborg i København, hvor man gennem Christianias store produktion af plakater gennem tiden får et indblik i de begivenheder, der har været med til at forme den verdenskendte fristad.

    Det er Ole Lykke, der udover at være talsmand for Christiania også er leder af Christianias lokalhistoriske arkiv, som har været med til at udvælge plakaterne. Det er ham, der har samlet de mere knap 400 plakater, der i dag findes i samlingen – hvoraf 100 nu er blevet nøje udvalgt til udstillingen.

    - Det er fire måneder siden, vi startede med at sortere plakater. Og så har vi været en tre til fire runder igennem undervejs for at finde de helt rigtige.

    Side om side hænger nu plakater for Bøssernes Befrielsesfront, kampen mod hårde stoffer og den sagnomspundne teatergruppe Solvognen.

    Og plakaterne kan noget helt særligt, mener Ole Lykke.

    - Det at lave plakater er at lave et billedligt aftryk. Som når en forfatter skriver en novelle og sender den ud i verden.

    - At lave de her plakater har også været med til at give Christiania et udtryk. For lige pludseligt siger Christiania noget.

    Et "noget" som formulerer, hvad Christiania står for – både udadtil og indadtil.

    Vi har bedt Ole Lykke, der selv har boet på Christiania siden 1979, sortere i de 100 udstillede plakater endnu engang og udvælge nogle af dem, han synes er blandt de bedste og mest sigende om Christianias historie.

    En svær opgave, viser det sig.

    - Der er så mange gode plakater, siger han med et smil, der afslører en kærlighed for de indrammede budskaber.

    Se alligevel otte udvalgte plakater herunder.

  6. USA og Frankrig klinker skårene efter ubådsstrid. Storbritannien svarer igen med franske gloser

    USA's præsident, Joe Biden, talte i går i telefon med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, for første gang siden en ny forsvarspagt i sidste uge udløste en diplomatisk krise mellem de to lande. (Foto: WHITE HOUSE © Ritzau Scanpix)

    Det havde nok være en fordel, hvis USA, Australien og Storbritannien havde nævnt det for Frankrig, inden de for en uge siden annoncerede en ny forsvarspagt mellem de tre lande, der blandt andet betød et farvel til et gigantindkøb af franske ubåde.

    Sådan lød det i aftes i en fælles udtalelse fra USA’s præsident, Joe Biden, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efter de to havde drøftet sagen over telefonen.

    - De to ledere blev enige om, at det ville have været en fordel med åbne konsultationer mellem allierede, når det kommer til emner, der er af strategisk interesse for Frankrig og vores europæiske partnere, lød det i udtalelsen, som blandt andet blev delt af Det Hvide Hus.

    De to skal ifølge udtalelsen mødes i oktober for at fortsætte samtalen og "bevare momentum i denne proces", ligesom de også vil gå i gang med genopbygge tilliden mellem de to lande med "konkrete tiltag med fælles mål".

    Samtidig lød meldingen, at Frankrig vil sende sin ambassadør tilbage til USA, efter landet i sidste uge hjemkaldte sine ambassadører til både USA og Australien.

    Forsvarspagten Aukus har i løbet af den seneste uge skabt alvorlige diplomatiske ringe i vandet, efter de tre lande annoncerede, at Australien som følge af samarbejdet droppede en aftale med Frankrig om levering af ubåde.

    I stedet vil Australien opbygge en flåde af atomdrevne ubåde baseret på amerikansk teknologi. Dermed går Frankrig glip af en kontrakt til et trecifret milliardbeløb, i hvad der er er blevet beskrevet som den største forsvarskontrakt i Australiens historie.

    Beslutningen fik Frankrigs udenrigsminister til at kalde USA og Australien for ”svigefulde” og for at have udvist ”foragt” ved at bryde et tillidsforhold.

    Også EU-rådsformand Charles Michel var i denne uge fremme med skarp kritik af særligt USA.

    - Vi ser en tydelig mangel på åbenhed og loyalitet, sagde Michel og antydede, at sagen vækker minder om Donald Trumps tid i Det Hvide Hus, hvor forholdet mellem USA og EU ikke var det bedste.

    - Med Trump var det i det mindste klart, at EU efter hans mening ikke var en nyttig partner, en nyttig allieret, sagde Michel ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Australiens premierminister, Scott Morrison, har dog forsvaret den australske belutning og hævder, at Frankrig var bekendt med, at Australien havde "dybe og alvorlige bekymringer" omkring aftalen.

    Australiens Scott Morrison ses her ved annonceringen af forsvarsaftalen i sidste. På skærmen ses den britiske premierminister, Boris Johnson. (Foto: MIck Tsikas © Ritzau Scanpix)

    Selvom der nu er formildende toner mellem USA’s og Frankrigs ledere, er tonen en ganske anden på den anden side af Den Engelske Kanal.

    I hvert fald er det ifølge premierminister Boris Johnson tid til, at i hvert fald nogle af Storbritanniens ”kære venner i rundt omkring i verden tager sig sammen og slapper lidt af".

    Eller som premierministeren udtalte i et sammensurium af fransk og engelsk i går: “Prenez un grip about this and donnez-moi un break”.

    - Helt grundlæggende er det her et stort skridt fremad for den globale sikkerhed. Det er tre ligesindede allierede, der står skulder ved skulder og skaber et partnerskab om deling af teknologi. Det er ikke ekskluderende, og det er ikke et forsøg på at skubbe nogen ud, lød det yderligere fra Boris Johnson.

    Den britiske premierminister understregede dog også, at han ligesom USA er indstillet på at udbedre de skader, som ubådsaftalen har påført det diplomatiske forhold til Frankrig.

    - Jeg tror, at alle blev lidt overraskede over størrelsen på den franske reaktion, og vi ønsker alle at række hånden frem. Vi elsker franskmændene, lød det fra Johnson, som også har drøftet situationen med den amerikanske præsident.

    Udover ubådsteknologi vil forsvarsalliancen også give landene mulighed for at dele teknologi om blandt andet cybersikkerhed, kunstig intelligens og langtrækkende missiler, lød meldingen i sidste uge.

  7. Storfiskers forsvarer i kvotesag beskylder anklagemyndigheden for alvorlige fejl

    Storfiskeren Henning Kjeldsen er tiltalt for ved hjælp af stråmænd at have tjent flere hundrede millioner kroner på fiskekvoter, som han ifølge bagmandspolitiet ikke havde ret til at bruge.

    Anklagemyndigheden kræver, at Henning Kjeldsen og syv påståede bagmænd betaler omkring 223 millioner kroner tilbage.

    Men den vurdering er forsvarsadvokat Olaf Koktvedgaard dybt uenig i.

    - Anklagemyndighedens opgørelser er efter vores opfattelse behæftet med så store fejl og mangler, at de ikke kan ligge til grund for hverken konfiskationskrav eller bødekrav, sagde han på dagens retsmøde i byretten i Holstebro, hvor kvotesagen er blevet genoptaget efter en længere pause.

    Foruden konfiskationskravet risikerer Henning Kjeldsen at blive idømt en bødestraf samt at få frataget retten til at drive erhvervsfiskeri.

    Henning Kjeldsen nægter sig skyldig.

    Der forventes at falde dom til november.

  8. Fejl i DNA-analyse genåbner sag om hashfund

    En mand, som er blevet dømt for besiddelse af stoffer, skal have genoptaget sin sag.

    Det har Den Særlige Klageret afgjort, efter et DNA-spor i sagen er blevet undersøgt med en udvidet metode på 16 punkter.

    - Det betyder, at sagen nu skal gå om i Vestre Landsret, hvad angår de forhold, siger advokat Jan Schneider, der er forsvarer for den dømte mand, til Ritzau.

    Rigsadvokaten meddelte i begyndelsen af september, at den havde bedt Den Særlige Klageret om, at sagen skulle genoptages.

    Det skete, da konklusionen i DNA-erklæringen blev ændret efter mere præcise undersøgelser.

    Undersøgelsen blev iværksat, efter der blevet sået tvivl om præcisionen af den model, man brugte før i tiden, hvor DNA blev sammenlignet på ti punkter. I alt er cirka 12.900 straffesager blevet gennemgået.

  9. Spis bare løs af grøntsager, fuldkorn og fisk: Eksperter finder store sundhedsfordele ved nordisk kost

    Risikoen for livsstilssygdomme som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme bliver mindre med såkaldt nordisk kost på tallerkenen.

    Det er konklusionen, som en arbejdsgruppe fra Vidensråd for Forebyggelse bestående af forskere med indsigt i fødevarer, kostmønstre, sundhed og sygdom er nået frem til.

    - Og det ser også ud til, at nordisk kost har en positiv effekt på vægttab, for tidlig død og muligvis på forebyggelse af visse kræftformer, udtaler adjungeret professor Kjeld Hermansen, der er formand for arbejdsgruppen i en pressemeddelelse.

    I rapporten, som er blevet offentliggjort i dag, er nordisk kost defineret som kost, der består af for eksempel fuldkornsprodukter, grove grøntsager, frugt, bær, nødder, olie og fisk.

    Arbejdsgruppen anerkender også de gavnlige sundhedsmæssige effekter af den såkaldte middelhavskost, som i højere grad er blevet undersøgt.

  10. Benny Engelbrecht vil drøfte mere ambitiøst EU-mål for fossilbiler med ministerkolleger

    EU-Kommissionens mål for udfasningen af fossilbiler i 2035 er ikke ambitiøst nok - målet bør rykkes fem år frem.

    Det mener transportminister Benny Engelbrecht (S), som i dag drøfter sagen med ministerkolleger fra de øvrige EU-land på et møde i Slovenien.

    - Vi ser gerne, at slutdatoen bliver i 2030. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må man overveje, om der skal gives en mulighed for, at mere progressive lande kan udfase fossile biler tidligere end i 2035 med nationale tiltag, siger han til Ritzau.

  11. Dømt læge fortsætter med at rådgive om selvmord

    Den pensionerede læge Svend Lings fortsætter med at rådgive om aktiv dødshjælp, selv om han for to år siden fik en dom på 60 dages betinget fængsel i Højesteret.

    Det viser en mailkorrespondance, som Kristeligt Dagblad har fået, og som Svend Lings også har vist DR Nyheder.

    Af korrespondancen fremgår det, at Svend Lings netop nu bistår en 91-årig kvinde med at købe sovemedicin, så hun kan begå selvmord.

    Janus Tarp, som er formand for Ulykkespatientforeningen, som repræsenterer mennesker, der er kommet alvorligt til skade efter ulykker, er rasende over Svend Lings adfærd.

    - Jeg ved godt, at han mener, at han står over loven, og at hans næstekærlighed er over den danske lovgivning, men sådan kan vi jo ikke agere, siger han til DR Nyheder.

    Formanden for Etisk Råd, Anne-Marie Gerdes, er trist over, at Svend Lings fortsætter sine aktiviteter.

    - Det er fuldstændig uden omsorg for de mennesker, som han påstår, at han hjælper, siger hun til DR Nyheder.

    Aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark, og Svend Lings fik efter sin dom i 2019 frataget sin autorisation og blev ekskluderet af Lægeforeningen.

    DR Nyheder arbejder på at få en kommentar fra Svend Lings.

  12. Moderna-chef: Coronapandemien kan være overstået om et år

    Den øverste chef i medicinalselskabet Moderna, Stéphane Bancel, tror, at coronapandemien kan være overstået om et år.

    Årsagen er ifølge Bancel, at der på det tidspunkt vil være vacciner nok til alle i verden.

    Det siger han i et interview til avisen Neue Zürcher Zeitung, skriver Reuters.

    - Hvis du kigger på den brede udvidelse af produktionskapacitet, så skulle der være nok doser tilgængelige i midten af næste år, så alle på Jorden kan blive vaccineret. Booster-vacciner vurde også være en mulighed i den udstrækning, det er nødvendigt, siger han.

    Han peger desuden på, at ikke-vaccinerede vil være blevet immune over for den smitsomme deltavariant.

    Brancheorganisationen IFPMA, sagde i begyndelsen af september, at der ved årsskiftet allerede er produceret vacciner til at dække verdens befolkning.

  13. Aktiestrateg: Rygter om regeringsindgreb er godt nyt for Evergrande

    I går fik den kinesiske ejendomsgigant Evergrande lukket en aftale om rentebetaling, og i dag er der rygter om, at den kinesiske regering er klar til at hjælpe den gældsramte virksomhed.

    - Der er kommet rygter om at den kinesiske regering er trådt ind. Der er forlydner om, at man vil splitte aktieselskabet op i tre, siger Tine Choi Danielsen, der er chefstrateg i PFA.

    - Det er det, der sender aktiekurserne op i dag. Vi mangler selvfølgelig den endelige besked. Men hvis rygterne er rigtige, så vil det være ekstra positivt for aktiemarkederne.

    Selvom der stadig kun er tale om rygter, kom Evergrande-aktien godt fra start på Hong Kongs børs. Aktien steg med 20 procent fra børsens åbning og ligger i skrivende stund stadig stabilt med tocifrede procenter.

  14. Småbørn i Nakskov må ikke længere dele fødselsdagsgodter ud: 'Det skaber for stor ulighed'

    '... Med dejlig chokola-a-de og kager til.'

    Sådan lyder den klassiske fødselsdagssang.

    Men det er ikke længere tilladt at dele hverken kager eller andre ting ud, når der er fødselsdag for børnene i dagtilbud i Nakskov.

    Forældrebestyrelsen i dagtilbudsområde Nakskov har besluttet, at der hverken skal være flødeboller eller frugtstænger til uddeling.

    Det sker for at undgå ulighed blandt børnene, da nogle begyndte at komme med imponerende festkager, mens andre holdt fast i flødebollerne.

    Men ifølge børnepsykolog Margrethe Brun Hansen er det er dårlig løsning.

    - En fødselsdag for et barn er en ganske særlig dag. Man får gaver og takker med en kage. Det tager vi fra dem, hvis vi forbyder det, siger hun.

  15. Sydjyske borgmestre klager over finansiering af Arne-pensionen

    Ti ud af 12 sydjyske borgmestre har i dag sendt et fælles brev til Folketingets beskæftigelsesudvalg og til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet.

    Borgmestrene protesterer over finansieringen af Arne-pensionen, hvor et flertal i Folketinget har landet en delaftale.

    Ifølge aftalen skal en del af pengene nemlig findes ved at spare på den kommunale indsats til unge, der får hjælp til arbejde og uddannelse.

    Og skal kommunerne spare på den konto, kommer det til at ramme en stor gruppe udsatte unge, advarer borgmestrene.

    - Vi blander os ikke i, om der skal være en Arne-pension, men Folketinget bør finde pengene selv i stedet for at sende regningen videre til kommunerne, siger Jesper Frost Rasmussen, Venstre-borgmester i Esbjerg og initiativtager til brevet.

  16. USA kræver nu, at OL og PL-atleter er vaccineret mod coronavirus

    Amerikanske atleter, der vil til vinter-OL og vinter-PL i Beijing i 2022, skal vaccineres mod coronavirus.

    Det fremgår af en række retningslinjer, som USA's Olympiske og Paralympiske Komité (USOPC) løftede sløret for onsdag.

    Fra 1. november skal alle medarbejdere og atleter - samt andre, der har adgang til den olympiske komités faciliteter - have modtaget vaccinen, lyder det.

    - Det her skridt vil øge vores mulighed for at skabe et sikkert og produktivt miljø for Team USA, atleterne og staben, siger Sarah Hirshland, administrerende direktør i USOPC.

    USOPC oplyser, at der kan være medicinske eller religiøse undtagelser, som kan betyde, at man ikke behøver at blive vaccineret. Komitéen vil foretage enkeltstående vurderinger for at afklare eventuelle undtagelser.

    /ritzau/

  17. Et stigende antal kvinder udebliver fra det aftalte tjek for brystkræft i Region Syddanmark

    Hvis man skal kunne fange brystkræft i et tidligt stadie, så er det vigtigt, at man går til mammografiscreeninger.

    I 2018 var det omkring ni procent af kvinderne, der udeblev. I første halvdel af 2021 var andelen steget til 16 procent.

    - Vi spilder personalets tid, og lige nu er ydelsen i sundhedsvæsenet en eftertragtet vare. På grund af covid-19 og sygeplejerskestrejke har vi udskudt borgere – dem vil vi jo meget gerne indhente, siger den lægefaglige direktør på Odense Universitetshospital, Bjarne Dahler Eriksen.

  18. To vaccineklinikker lukker dørene efter anti-vaccine-protester i Melbourne

    Efter fire dage med voldsomme demonstrationer i den australske by Melbourne har to af byens vaccineklinikker valgt at lukke dørene midlertidigt.

    Det sker, efter at centrenes personale er blevet udsat for chikane og overgreb fra anti-vaccine-demonstranter. Personalet er blandt andet blevet råbt ad og spyttet på, skriver flere australske medier.

    Samtidig opfordrer myndighederne personalet på byens resterende vaccinecentre til ikke at have deres arbejdstøj på på vej til arbejde - af hensyn til deres egen sikkerhed.

    Byen har siden mandag været ramt af voldsomme demonstrationer, efter myndighederne lukkede byens byggepladser og indførte vaccinekrav ove rfor bygningsarbejdere i forbindelse med en to uger lang coronanedlukning.

  19. Forsker bag nyt redskab: 'Vi er meget langt fra at kunne prale med vild natur i Danmark'

    I hvor høj grad har vi i Danmark givet naturen plads til at udfolde sig på dens egne betingelser?

    Det har en forskergruppe set nærmere på ved hjælp af data og vurderinger fra databaser og eksperter i biodiversitet, lovgivning og naturforvaltning.

    Seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet har sammen med en række kolleger brugt tre år på at udvikle redskabet Dansk Naturindikator, som nu er tilgængelig for alle.

    - Indikator-kortet demonstrerer, at vi er meget langt fra at kunne prale med vild natur i Danmark, udtaler han i en pressemeddelelse.

    Forskergruppen håber, at naturindikatoren vil blive brugt til at evaluere mange forskellige aktørers evner til at give plads til naturen i kommuner, Natura 2000-områder, private naturreservater og statslige naturnationalparker.

  20. Danmark får en rusketur i dag - nogle steder af stormstyrke

    I dag får vi årets første efterårsblæsevejr, hvor vi nogle steder i landet kan opleve vindstød af stormstyrke.

    Det er et lavtryk, der trækker nord om Danmark, der skaber situationen - og særligt Vestkysten, de nordvestvendte kyster på Sjælland samt Bornholm vil opleve stor styrke i vinden.

    Billedet er fra molen i Løkken i april i år, hvor der også var kuling og vindstød af stormstyrke. Samme område har i dag et varsel om samme kategori af vind. (Foto: Gunnar Husebø)

    For de områder har DMI udsendt et varsel om voldsomt vejr. Her kan der være vindstød med 25 til 30 meter i sekundet. I resten af landet vil der være op til stormende kuling.

    Med vinden kommer der også regn og skyer. Temperaturen ligger mellem 12 og op til 17 grader.

  21. Venstre foreslår dobbeltstraf for vold og trusler mod fængselsbetjente

    Forud for de kommende forhandlinger om en flerårsaftale for Kriminalforsorgen lufter Venstre nu et forslag om at taksere vold og trusler mod fængselsbetjente med dobbelt straf.

    Til Berlingske siger partiets retsordfører, Preben Bang Henriksen, at der er 'alt for mange trussels- og voldsepisoder i de danske fængsler'.

    - Truslerne og volden sker over for de ansatte i fængslerne, og det er efter min opfattelse helt vanvittigt.

    Ifølge Kriminalforsorgen har fængselsansatte 288 gange været udsat for vold og/eller trusler i de to første kvartaler af 2021.

    I et skriftligt svar til Berlingske lyder det fra justitsminister Nick Hækkerup (S), at han er positivt stemt over Venstres forslag.

  22. Migranter på græsk ø skal coronatestes af dansk firma

    Det bliver den danske biotekvirksomhed PentaBase, der skal stå for at coronateste migranter i en ny EU-finansieret migrantlejr på den græske ø Samos.

    Det skriver Ritzau.

    Lejren med pigtråd og højteknologisk overvågning er af kritikere blevet beskrevet som et fængsel.

    Men direktør i Pentabase, Ulf Beck Christensen, er glad for opgaven alligevel.

    - Vi er godt klar over, at diskussionen om migration er en varm politisk kartoffel, som man kan have mange meninger om. Ingen ønsker, at der skal være smitteudbrud, lige meget hvilken lejr der er tale om, siger han til Ritzau.

    PentaBase kan tilbyde PCR-test baseret på spyt. Det vil sige, at vatpinde i kropsåbninger ikke er nødvendige.

  23. Merkels kvindekamp, der aldrig rigtigt kom i gang

    Til trods for, at den tyske kansler i 16 år har været en kvinde, så er kvinder underrepræsenteret i tysk politik. (Foto: Friedemann Vogel © Ritzau Scanpix)

    Den nok mest magtfulde politiker i Europa, Angela Merkel, er gennem årtier blevet spurgt, om hun er feminist.

    I sidste uge svarede hun klart og tydeligt til en paneldebat i den tyske by Düsseldorf:

    - Det handler grundlæggende om, at mænd og kvinder skal være lige og tage lige del i samfundet. Og i den henseende kan jeg sige: Ja. Vi burde alle være feminister.

    Angela Merkel blev for knap 16 år siden Tysklands første kvindelige kansler.

    Mange piger har ikke kendt andre kanslere end hende. Men kvinder er alligevel stærkt underrepræsenteret i tysk politik.

    • To ud af 16 ministerpræsidenter i de tyske delstater er kvinder.

    • 9 pct. af Tysklands borgmestre er kvinder.

    • Kun 4 ud af 15 ministre i Merkels regering er kvinder.

    • Ved det seneste valg til den tyske Forbundsdag faldt antallet af kvindelige medlemmer fra 36,6 pct. til 31,4 pct.

    • Til sammenligning er 39 pct. af medlemmerne i det danske folketing kvinder.

    • Kilde: Deutsche Welle.

    Men Angela Merkel bestemmer ikke over, hvilke ministerpræsidenter der bliver valgt, ej heller over de ministre hendes regeringspartnere stiller med.

    Efter en karrierestart i tysk politik som ligestillingsminister, hvor hun sikrede bedre abortregler- og betingelser, kravlede Merkel til tops ved at sætte en stribe mænd på plads, hvilket i nogle kredse gav hende det lidet flatterende tilnavn 'Die Männermörderin'.

    Merkel har da også i nærværende regeringsperiode eksempelvis udnævnt to kvinder til det vigtige hverv som forsvarsminister, først Ursula von der Leyen og siden Annegret Kramp-Karrenbauer, da førstnævnte blev EU-Kommisionsformand.

    Merkel har også i sin tid som kansler været god til at tiltrække kvindelige stemmer. Ved valget i 2013 stemte 44 procent af de tyske kvinder på Merkels parti, i 2017 var det 29,8 procent.

    Kristendemokratiske CDU er ellers på ingen måde et klassisk kvindeparti. Kvindepolitik fylder kun en halv side i CDU’s 76-sider lange 2017-valgprogram.

    Men i 2019 var kun hver tredje virksomhedschef en kvinde – det er en stigning på 0,8 pct. siden 2012. Og der er et løngab mellem tyske mænd og kvinder på 18 procent.

    Flere internationale medier spørger derfor, om hun gjorde nok for kvinder og ligestilling i sine 16 år som kansler.

    I begyndelsen af året godkendte Tysklands forbundsregering en ny lov, som vil tvinge virksomheder til at have mindst ét kvindeligt bestyrelsesmedlem.

    Loven vil omfatte virksomheder, som har over tre bestyrelsesmedlemmer.

    Ifølge undersøgelser foretaget af tænketanken Fidar, der kæmper for at få flere kvinder med i topledelserne i erhvervslivet, så har 44 procent af de børsnoterede selskaber i Tyskland, som bliver berørt af de nye kvoteregler, ikke en eneste kvinde på direktørgangen.

    Det er dog ikke en blomst, der har groet den kristendemokratiske kanslerhave. Det var derimod de tyske socialdemokrater i SPD, som er med i regeringskoalitionen under Angela Merkel, der længe havde arbejdet på at få loven vedtaget.

    Du kan komme tæt på Angela Merkel, når DR's internationale korrespondent, Stéphanie Surrugue, opsøger den tyske kansler i Berlin og sammen med en række tidligere stats- og regeringschefer i Europa og USA undersøger, hvordan Merkel er bag de lukkede døre.

    Det er i dokumentaren ”Merkel, Mutti, Magten & Mændene”. Den ligger allerede på DRTV og sendes i aften 21:25 på DR1.

  24. Morten har taget akuttelefonen i 15 år: 'Hvis vi ikke kan hjælpe dem, er det også noget, vi bliver kede af'

    46-årige Morten Svenning Nielsen har arbejdet i lægevagten i 15 år. Han er desuden formand for Akutudvalget i PLO Syddanmark. (Foto: (Illustration) Søren Winther Nørbæk)

    I den seneste tid er der skrevet flere artikler om, at folk skal vente længe på at komme igennem, når de ringer til lægevagten eller akuttelefonen.

    Men hvordan ser arbejdet egentlig ud for vagtlægerne? Er der tid til rundstykker, og skælder folk ud, når de endelig kommer igennem på telefonen?

    Vi har ringet til praktiserende læge Morten Svenning Nielsen, der udover at være formand for Akutudvalget i Praktiserende Lægers Organisation i Syddanmark, også sidder på den anden side og tager telefonen i lægevagten på 15. år.

    To til tre gange om måneden møder den 46-årige læge ind til en lægevagt, der for ham varer fra klokken 16 til 23. Det er ret typisk, at man som praktiserende læge har et par vagter i måneden, hvor man ikke er på sin klinik, men i stedet sidder på lægevagten.

    Når han møder ind, kan der ske to ting: Enten skal han sidde ved telefonen, eller også skal han ud i den fysiske konsultation. De er omkring 10 personer af gangen ved telefonerne hos lægevagten i Syddanmark, og ifølge ham er det en 'lodtrækning', der afgør, hvor man begynder. Fælles er dog, at man har siddet ved både telefon og i den fysiske konsultation, inden vagten er omme.

    Så ringer den på et tidspunkt, og så har man en patient igennem, og når man lægger på, så ringer den næste umiddelbart efter.
    Morten Svenning Nielsen, praktiserende læge

    Når han får telefontjansen, begynder han med "at melde sig klar på den".

    - Så ringer den på et tidspunkt, og så har man en patient igennem, og når man lægger på, så ringer den næste umiddelbart efter.

    - Man kan godt føle sig presset og stresset og tænke: "Åh, så ringede den allerede igen".

    Der er ingen procedure for, hvordan Morten Svenning Nielsen skal tale med patienterne. Til gengæld er han vant til at tale med mange patienter hver dag fra sin egen klinik.

    - Vi er superrutinerede i at høre på det, folk siger, og ikke mindst det folk ikke siger. Man lægger mærke til toneleje, åndedræt, lyder de glade, lyder de frustrerede.

    Hvis patienten eksempelvis svarer kort "ja" til spørgsmålet om, hvorvidt de har smerter, kan det være tegn på, at der er noget, de ikke vil sige. Sker det, spørger vi, om de kan bruge flere ord, eller kan fortælle, hvad de mærker, forklarer han.

    - Har man et opkald, der varer lang tid eller kører i ring, kan man godt blive utålmodig, men det er sjældent, jeg oplever det.

    På computeren har han mulighed for at trække en oversigt frem, hvor han kan se, hvor mange patienter, der står i kø.

    - Jeg gør det ikke så tit, for jeg kan reelt ikke bruge det til noget, om der står en eller 30 i kø.

    Som vagtlæge kan man ikke give patienterne en henvisning til behandling eller udredning, der ikke er akut. Man kan heller ikke udskrive stærk medicin, og netop det kan gøre, at Morten Svenning Nielsen må sige til folk, at de skal vente og gå til egen læge dagen efter, hvorefter folk kan føle, at de ikke har fået hjælp.

    - Når vi har haft en patient i røret, vil vi gerne kunne sige, at vi har nået patientens mål, og hvis jeg er i en træls situation, hvor jeg ikke kan imødekomme patientens forventning, går det mig på.

    - Vores ønske som læger er at hjælpe folk, så hvis vi ikke kan hjælpe dem, så er det også noget, vi bliver kede af.

    Når han over telefonen skal vurdere, hvad der er galt, bruger han primært sin viden, erfaring og online opslagsværker. Han kigger på, om det er noget genkendeligt, noget ufarligt der kan vente til dagen efter, eller om det er noget, der kræver, de skal ind til den fysiske afdeling af lægevagten. Den afdeling kan de også blive sendt til, hvis han er usikker på, hvad der er galt.

    Det med at skulle snakke i telefon, forholde sig til nye problemer, ikke må ramme ved siden af og ikke må lave fejl, det er hårdt mentalt.
    Morten Svenning Nielsen, læge

    Kan du være bange for, om du får taget den rigtige beslutning?

    - Jeg går ikke hjem og har ondt i maven efter en vagt, men jeg har haft vagter, hvor jeg har været usikker på, om jeg ramte den rigtigt. Og så kan jeg godt finde på at ringe patienterne op igen for at spørge, om de er okay.

    - Det med at skulle snakke i telefon, forholde sig til nye problemer, ikke må ramme ved siden af og ikke må lave fejl, det er hårdt mentalt.

    Det er atypisk med så lange svartider på telefonerne, som man ser nu, forklarer Morten Svenning Nielsen med sine 15 års erfaring. (Foto: (Privat foto))

    Ifølge Morten Svenning Nielsen er der blevet skabt en nulfejlskultur blandt læger, hvilket han også mener, at de lange samtaler med enkelte patienter kan være et udtryk for. Ifølge ham er der læger, som er blevet bange for at tage forkerte beslutninger, fordi de kan havne i pressen eller foran folkedomstolen.

    - Man kan mere blive drevet af en frygt for at fejle frem for at bruge sin viden, hvilket gør, at man ikke får gjort tingene ordentligt.

    Hvordan det?

    - Man kan eksempelvis få sværere ved at vejlede patienter i telefonen, fordi man er bange for at overse noget. Så er det nemmere at invitere patienten ind, og så kan der stå en læge, som også kan være bange for, om man har set det hele - for hvad nu hvis man ender på en forside? Og så agerer man måske ikke rationelt.

    Er det ikke bedre at indkalde en for meget end en for lidt, så man ikke ender i en situation som historien med den kødædende bakterie? (Artiklen kan du læse her)

    - Helt enig, men hvad hvis det er 50 patienter for meget? De enkeltstående sager er ulykkelige, men jeg synes ikke, at man kan generalisere ud fra enkeltstående sager.

    Der er jo skrevet flere artikler om, at patienter venter for længe på at komme igennem til lægevagten. Kan du genkende det?

    - Årk ja. Lægevagten er lige nu belastet over hele landet. Ventetiderne er voldsomme, og man ved ikke præcis hvorfor. Vi synes ikke, folk ringer med ting, som de ikke plejer at ringe med, der er bare flere, der ringer.

    Du har arbejdet i lægevagten i 15 år. Hvordan har det set ud med svartiderne tidligere?

    - Hvis man ser bort fra de traditionelle højtider, hvor der altid er travlt, kan jeg ikke huske, at man har haft så lange svartider på så skæve tidspunkt, som man har nu. Det er meget atypisk.

  25. Oprør indefra i dansk idræt: Er den populære sportsgren padel ved at kannibalisere tennis?

    Der er opstået store uenigheder mellem padel- og tennsspillere i Danmark om, hvor padelsporten hører hjemme. (Foto: Anders Bjurö/TT/Ritzau Scanpix)

    Det er en åbenlys succeshistorie. Padel er de seneste år stormet frem som en af de hurtigst voksende sportsgrene herhjemme.

    Men lige nu skaber padel stor utilfredshed og magtkampe i dansk idræt.

    Først blev Danmarks Idrætsforbund, DIF, beskyldt for at forsøge at aflive padelsporten, fordi DIF for nuværende har afvist at optage Dansk Padel Forbund og i stedet har tildelt ansvaret for den unge sportsgren til Dansk Tennis Forbund, DTF.

    - Tennisforbundet vil ikke have padel for at udvikle sporten. De har lagt deres klamme hånd på sporten for pengenes skyld. De vil kun have padel for at få flere medlemmer. De vil gøre padel til en andenrangssport til tennis, siger Frederik Bentler, næstformand i Dansk Padel Forbund.

    Og nu viser det sig, at det ikke kun er padelspillerne selv, som er bekymrede.

    Flere danske tennisklubber, som DR Sporten har talt med, er bekymrede over, at Dansk Tennis Forbund har valgt at satse på padel.

    Det er blandt andet holdningen i Aalborg Tennisklub, fortæller formand, Mads Brix.

    - Det er svært at finde nogen, der synes, at det går skidegodt i dansk tennis lige nu. Derfor bør DTF koncentrere sig om tennis i stedet for også at begynde at engagere sig i padel, siger Mads Brix.

    Samme holdning har Kai Holm, som er formand for Fyens Tennis Union, der repræsenterer 32 af landets tennisklubber.

    - Jeg ser store udfordringer i de mindre tennisklubber. DTF bør her og nu bruge alle sine kræfter på tennis. Den indsats, man vil bruge på padelsport, burde blive brugt på at fastholde og rekruttere tennisspillere, siger Kai Holm.

    - Mange tennisklubber mister lige nu tennismedlemmer, men har alligevel haft fremgang på grund af padelspillere. Isoleret set er det jo ikke godt for tennis. Hvis vi fokuserer for meget på padel, risikerer vi at kannibalisere på tennisudviklingen.

    For få uger siden fik Dansk Tennis Forbund en såkaldt aktivitetgodkendelse til padel af Danmarks Idrætsforbund. Det betyder, at Dansk Tennis Forbund nu står for at drive sporten videre i DIF-regi. Men flere danske tennisklubber mener, at det kan være til skade for både tennis og padel. (Foto: Edgar Su © Ritzau Scanpix)

    Sådan et scenarie har blandt andet udspillet sig i Tåsinge Tennis og Padel Klub. Klubben, som oprindeligt var en rendyrket tennisklub, har meldt sig ud af DTF, fordi padel er blevet den dominerende sport.

    - Vi har 500 medlemmer, og 95 procent af dem ejer ikke en tennisketsjer, siger formand for Tåsinge Tennis og Padel Klub, Anders Kirkebæk Müller.

    Formand for Dansk Tennis Forbund, Henrik Thorsøe Pedersen, afviser, at forbundets engagement i padel risikerer at opsluge tennissporten indefra.

    - Jeg ser det ikke fra den vinkel. Vi har taget padel til os for at gøre det til en del af foreningslivet. Det er svært at sige, om der sker en kannibalisering. Det er omkring 50 tennisklubber i dag, som også har padelbaner. Det, tror jeg, ville være sket uanset, om Dansk Tennis Forbund var involveret i sporten eller ej, siger Henrik Thorsøe Pedersen.

    Men bør det ikke være Dansk Tennis Forbunds opgave at sikre, at padelsportens vækst ikke sker på beskatning af tennis?

    - Det er vores forventning, at det ikke kommer til at ske. I nogen klubber ser vi, at der både kommer flere padel- og tennisspillere til. Så vi har de positive briller på og tror på, at padel og tennis kan udvikle sig sammen.

    Af principielle årsager er padel ikke blevet en del af Aalborg Tennisklub, fortæller formanden, Mads Brix. Kønsfordelingen, medlemsfastholdelse og etablering af bedre indendørs faciliteter, så tennis kan blive en helårssport i Danmark i stedet for en halvårssport, er nogle af de udfordringer, Mads Brix mener, at tennisdanmark skal fokusere på frem for udvikling af padel.

    Derfor undrer det ham, at Dansk Tennis Forbund har besluttet at engagere sig i padel, uden at det er blevet besluttet af medlemmerne på en generalforsamling.

    - Det er i bund og grund en demokratisk brist af dimensioner. Padel er i stedet blevet sneget ind af bagvejen, siger Mads Brix.

    En kritik, som afvises af Dansk Tennis Forbund.

    - Vi har også taget andre former for tennis ind i Dansk Tennis Forbund, uden at det har været til afstemning. Blandt andet beach tennis, som vi har haft på programmet i over ti år, siger DTF-formand, Henrik Thorsøe Pedersen.

    Den forklaring køber formand i Aalborg Tennisklub, Mads Brix, ikke.

    - Padel er en sport i sin egen ret, med sin egen identitet. At padel skulle være en afart af tennis, som DTF påstår, virker mest af alt som en efterrationalisering for at masse padel ind hos DTF. Sporten er bedre tjent med at blive drevet af sit eget forbund, siger Mads Brix.

    Dansk Tennis Forbund er hverken medlem af det europæiske eller det internationale padelforbund. Det er Dansk Padel Forbund derimod.

    Formand for Tisvilde Tennis og Padel Klub, Ilse Johannesen, forstår derfor ikke, at DTF insisterer på at drive padel i stedet for at overlade det til Dansk Padel Forbund.

    Tidligere i år var Ilse Johannesen nomineret til årets ildsjæl i Dansk Tennis Forbund.

    - Det virker helt forkert det her. Padelforbundet bør repræsentere padel, og tennisforbundet bør repræsentere tennis. Padel er ikke bare en afart af tennis. Det er sin egen sportsgren. Så selvfølgelig skal det være to selvstændige forbund, som hver især varetager sin egen sportsgrens interesser, siger Ilse Johannesen.

    Antallet af padelbaner er de seneste år steget markant i Danmark. (Foto: Joachim Ladefoged)

    Dansk Tennis Forbund har engageret sig mere og mere i padel de seneste år. Til sådan en grad at DTF i dag har rene padelklubber uden tennisbaner optaget som medlemmer. På DTF’s generalforsamling tidligere i år forklarede Henrik Thorsøe Pedersen, at DTF havde fået det juridisk vurderet.

    Den juridiske vurdering har Mads Brix fra Aalborg Tennisklub bedt om at få udleveret. Men det har DTF afvist.

    - Det er demokratisk betænkeligt, at der på en generalforsamling argumenteres med baggrund i et materiale, som man ikke ønsker at offentliggøre. Der mangler transparens, siger Mads Brix.

    Til DR Sporten fortæller DTF-formand, Henrik Thorsøe Pedersen, at den juridiske vurdering er foretaget af Danmarks Idrætsforbund.

    - Det er en mailkorrespondance mellem vores direktør og DIF, hvor der også står andre ting, som gør, at vi ikke bare kan udlevere det. Så ville vi skulle lave en mere officiel henvendelse til DIF. Det her er en mail med flere punkter, som også indeholder personlige oplysninger i forhold til nogle helt andre ting, siger Henrik Thorsøe Pedersen.

    Kan I se ikke bare tage den relevante del ud af mailkorrespondancen og udlevere det for dokumentationens skyld?

    - Jeg kan ikke se, at man kan bruge det til noget, hvis vi bare tog noget cut and paste fra en mail, hvori der står, at det er vurderet til at være juridisk i orden.

    På årets generalforsamling for fire måneder siden efterlyste Mogens Jørgensen, bestyrelsesmedlem i Taarbæk Tennisklub, en skriftlig redegørelse fra DTF om, hvorfor og hvordan padel skal være en del af dansk tennis.

    Et forslag, som Joakim Thöring, bestyrelsesmedlem i Dansk Tennis Forbund med ansvar for padel, på generalforsamlingen kaldte ’en glimrende idé’, som DTF ’måtte tage til sig’.

    Lige siden har Taarbæk Tennisklub afventet en skriftlig redegørelse fra DTF, oplyser klubben til DR Sporten.

    Hvordan er den skriftlige redegørelse, som blev drøftet på generalforsamlingen, undervejs?

    - Mig bekendt er det ikke blevet lovet, at der skulle laves en skriftlig redegørelse, siger Henrik Thorsøe Pedersen.

  26. John og John kører med de døde for Falck: Antallet af seniorer i arbejde stiger

    John Nielsen og John Albrektsen er begge over 70 og har alligevel valgt at fortsætte med arbejde. Dermed er de med i en statistik, der viser, at flere seniorer er på arbejdsmarkedet end tidligere. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

    To herrer med gule striber i refleksjakkerne og grå stænk i det sparsomme hår hopper adræt ind i en hvid Falck-bil. Den ene starter bilen, og den anden plotter turen ind på GPS’en. Imens flyver venskabelige drillerier frem og tilbage mellem førersædet og passagersædet.

    John Albrektsen og John Nielsen er begge over 70 og har arbejdet for Falck hele deres arbejdsliv, men ingen af dem følte sig helt klar til at sige farvel til turene i Falck-bilen. Og de er langt fra de eneste seniorer, der fortsætter med at arbejde.

    Antallet af seniorer over 67 år, der stadig er i arbejde, er steget fra 61.952 i 2010 til 102.866 i 2019. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

    Og samtidig er andelen af 65-69-årige, der arbejder, steget fra 15,4 procent i 1996 til 24,8 i 2019. Stigningen skyldes blandt andet en række reformerarbejdsmarkedet, siger seniorforsker Mona Larsen fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

    - Især i forhold til efterlønsordningen, som betyder, at der er flere, der fortsætter til folkepensionsalderen. Samtidig er det blevet mere lukrativt at arbejde, selv om man modtager folkepension, siger hun.

    Samtidig er der mangel på arbejdskraft, supplerer Per H. Jensen, som er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

    - Virksomhederne mangler arbejdskraft, og mange virksomheder gør brug af seniorordninger med henblik på at fastholde seniorerne på arbejdspladsen, siger han.

    Bare en halv time inden vi møder de to gange John på Falck-stationen i Odense, var det malertøj og træsko, der var det passende arbejdstøj. Der gik de nemlig hver især derhjemme og malede gavl og slog græs. Men i stedet for at nyde deres otium på fuld tid kører de - sammen med en håndfuld andre seniorer - rundt på Fyn og henter mennesker, der ender deres dage uden nogen omkring sig. Derefter kører de den afdøde til Retsmedicinsk Institut, hvor dødsårsagen skal fastslås.

    Om sommeren kan man som regel godt få tiden til at gå hjemme i huset, men i den tid, vi går i møde nu, hvor det regner og rusker, så kan man bare sidde og kigge ud. Og jeg synes, jeg gør en forskel. Det arbejde, vi har her, er lidt af en samfundsopgave.
    John Nielsen, 71 år og Falck-mand

    De melder sig ind på vagter af fire timer ad gangen og bestemmer selv, hvor mange arbejdstimer de vil fylde deres uger med. Men selv om det kan dreje sig om få vagter, er timerne i den hvide Falck-bil uundværlige for John Nielsen.

    - Om sommeren kan man som regel godt få tiden til at gå hjemme i huset, men i den tid, vi går i møde nu, hvor det regner og rusker, så kan man bare sidde og kigge. Og jeg synes, jeg gør en forskel. Det arbejde, vi har her, er lidt af en samfundsopgave, siger han.

    Desværre er det danske arbejdsmiljø "ikke specielt godt", når det kommer til at skabe gode rammer for de ældre medarbejdere. Det siger Per H. Jensen.

    - Virksomhederne har ikke taget store initiativer, hvad det angår. Vi ser heller ikke dramatiske ændringer i antallet af virksomheder, der gør brug af seniorordninger, men det er langsomt stigende. Stadigt flere virksomheder gør brug af seniorordninger, siger han.

    Per H. Jensen råder virksomhederne til først og fremmest at sige til seniorerne, at de er ønskede, og at man ikke håber, at de forlader arbejdspladsen, bare fordi de fylder 65 år.

    Vi ser heller ikke dramatiske ændringer i antallet af virksomheder, der gør brug af seniorordninger, men det er langsomt stigende. Stadigt flere virksomheder gør brug af seniorordninger.
    Per H. Jensen, arbejdsmarkedsforsker

    - Og så skal man give dem en lang række tilbud. Nogle af de mest udbredte tilbud på det danske arbejdsmarked er, at man tilbyder seniorerne fleksible arbejdstider og fleksible tilbagetrækningsordninger. Derudover er det sådan noget som ergonomisk jobdesign, altså at man tilpasser arbejdspladsens krav til det enkelte individs ressourcer.

    Hos Falck i Odense fortæller områdeleder Jens Møller Knudsen, at man tager en snak med alle medarbejdere over en vis alder om, hvad de vil bruge deres seniorliv til.

    - Vi anbefaler, at de trapper ned, enten til 20 eller 30 timer, eller laver en model med noget tilkald, som passer ind i deres hverdag, men at de ikke slipper arbejdsmarkedet fra den ene dag til den anden, så de stadig kan holde sig i gang, og vi som arbejdsplads kan fastholde nogle af deres kompetencer og erfaring, siger han.

    Det kan John og John skrive under på. John Nielsen siger:

    - Når man nu har været ambulancemand i så mange år, som jeg var været, og det er mere end 40 år, så skal man jo ikke bare lige stoppe fra den ene dag til den anden. Det har vi set rigtig mange dårlige eksempler på. Altså tidligere kollegaer, der har været lykkelige over at stoppe, og når de så kommer ind på stationen et halvt år efter, så er de jo dybt deprimerede.

    For John Albrektsen er det især kammeratskabet, han havde svært ved at undvære, hvis han skulle være fuldtids pensionist.

    - Der var ikke nogen, der kørte solo, dengang vi kørte ambulancer. Vi kørte alle sammen i hold, og det gav jo en nær kontakt til hinanden. Tit og ofte næsten mere, end vi har derhjemme, fordi vi er så meget sammen. Og det kommer man til at savne, når man kommer hjem og sidde. Det var svært at sidde derhjemme og savne sine kammerater, siger han.

    John Albrektsen (th.) savnede kammeratskabet, da han blev pensionist. Derfor arbejder han stadig for Falck, selv om han nærmer sig de 71 år. I baggrunden er det hans makker, John Nielsen, på 71. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

    Udover det sociale og anerkendelsen er struktur på hverdagen noget af det, som seniorerne får som bonus ved at blive ved med at arbejde, forklarer Mona Larsen fra VIVE.

    - Man har noget at stå op til, man har en plan for ugen, og det at man går på arbejde betyder også, at man har andre perioder, hvor man synes, at man kan tillade sig at holde fri. Så det giver sådan en naturlig skillelinje mellem arbejde og fritid, som man ikke oplever, hvis man har forladt arbejdsmarkedet 100 procent.

    Men der er en bagside bag de stigende tal. Per H. Jensen har netop været med til at udgive en rapport i projektet "Seniorarbejdsliv", som viser, at det går den gale vej med helbredet blandt de arbejdende seniorer.

    - Andelen af seniorer, der er på arbejdsmarkedet og rapporterer, at de har et dårligt eller mindre godt helbred, er stigende. Grunden til det er blandt andet, at man har fjernet efterlønsordningen. Dermed tvinger man mange seniorer til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, selv om de har et dårligt helbred.

    Selv om John Nielsen (tv.) er blevet 71 år, har han endnu ikke sat udløbsdato for sit virke som Falck-mand. Her er han og hans makker, John Albrektsen på 70, ved at pakke før endnu en tur i Falck-bilen. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

    Både Mona Larsen og Per H. Jensen forventer, at tallet for, hvor mange seniorer der arbejder, vil fortsætte med at stige de kommende år. Men netop helbred er årsagen til, at det ikke vil stige så meget, som regeringen forudser, mener Per H. Jensen.

    - Finansminsteriet forestiller sig, at i 2050 vil vi alle sammen først forlade arbejdsmarkedet, når vi er 72,2 år. Og jeg anser det for urealistisk, at vi alle sammen kan blive hængende så lang tid. Helbredsvilkårene er meget ulige fordelt. Dem, der især har dårlige jobs, er de kortuddannede, og mange kortuddannede bliver slidt ned, og de kan umuligt blive på arbejdsmarkedet, til de er 72,2 år, siger han.

    Den alder nærmer de to gange John sig. Og John Nielsens udløbsdato, som han selv kalder det, kommer da også nærmere, men hvornår præcist den er, kan han ikke sige.

    - Den dag, man ikke synes, det er sjovt længere, skal man stoppe, siger han.

  27. Alt for mange kvinder dukker ikke op: 'Ualmindelig dumt'

    Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder og rammer sjældent personer under 30 år og oftest kvinder over 60 år. Hvert år får ca. 4.800 danske kvinder brystkræft.

    Én mammografiscreening tager få minutter, men den kan afsløre tegn på brystkræft.

    Alligevel møder et stigende antal kvinder ikke op til undersøgelse i Region Syddanmark, selvom der er afsat tid til det.

    Det viser tal fra regionen.

    Når man bliver screenet hver andet år, har man mulighed for at opdage selv ganske små forandringer. Og jo hurtigere man opdager kræft, jo bedre chancer for helbredelse er der.
    Bjarne Dahler Eriksen, lægefaglig direktør, Odense Universitetshospital

    I 2018 var det omkring ni procent af kvinderne, der udeblev. I første halvdel af 2021 var andelen steget til 16 procent. Det svarer til, at hver sjette kvinde, der havde en tid til mammografi, ikke dukkede op til den.

    Og det er udfordrende for sundhedsvæsnet, siger den lægefaglige direktør på Odense Universitetshospital, Bjarne Dahler Eriksen, der også er formand for den følgegruppe, der beskæftiger sig med mammografi i Region Syddanmark.

    - Vi spilder personalets tid, og lige nu er ydelsen i sundhedsvæsenet en eftertragtet vare. På grund af covid-19 og sygeplejerskestrejke har vi udskudt borgere – dem vil vi jo meget gerne indhente.

    - Hvis folk afbestiller deres tid, vil vi kunne hjælpe med at sikre, at flere kvinder bliver screenet til tiden, siger Bjarne Dahler Eriksen.

    Hvert andet år bliver kvinder mellem 50-69 år tilbudt en screening af brystet for at undersøge det for kræft. Indkaldelsen havner i e-boks sammen med en tid til en screening i nærheden af kvindernes bopæl.

    Og det er enormt vigtigt, at man går til de her undersøgelser, siger Bjarne Dahler Eriksen.

    - Man kan opdage forstadier til kræft, som man måske ikke selv kan mærke. Når man bliver screenet hver andet år, har man mulighed for at opdage selv ganske små forandringer. Og jo hurtigere man opdager kræft, jo bedre chancer for helbredelse er der.

    Var jeg ikke kommet afsted havde det bredt sig, og det var blevet meget værre.
    Henriette Nissen, erklæret fri for brystkræft.

    51-årige Henriette Nissen fra Haderslev udeblev heldigvis ikke fra den første mammografiscreening, som hun blev indkaldt til for snart et år siden. Her afslørede undersøgelsen nemlig en knude på 15 millimeter i venstre bryst, som viste sig at være brystkræft.

    I dag er Henriette Nissen erklæret rask, og hun er taknemlig for, at hun tog afsted til undersøgelsen.

    - Var jeg ikke kommet afsted, havde det bredt sig, og det var blevet meget værre. Så var jeg ikke sluppet med en operation og strålebehandling - så havde det også været kemo.

    Derfor har hun også en meget klar opfordring til andre kvinder i sin alder:

    - De skal bare se at komme afsted. Det er så vigtigt. Det tager to minutter, og så er du ude igen.

    Ved den allerførste mammografiscreening, Henriette Nissen blev indkaldt til, viste det sig, at hun havde brystkræft. I dag er hun glad for, at hun ikke bare blev væk. (Foto: (privatfoto))

    I et forsøg på at få flere kvinder til at møde op til den aftalte undersøgelse, afsætter Region Syddanmark 400.000 kroner i næste års budget til at udvide åbningstiden for mammografiscreening.

    På den måde gør man det nemmere for kvinder på arbejdsmarkedet at få lavet screeningen udenfor normal arbejdstid, siger Poul-Erik Svendsen (S), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

    De nye åbningstider betyder, at kvinder i Syddanmark kan blive tjekket frem til kl. 18.00 mindst én gang i ugen.

    Der bliver jo opdaget en del kræft ved screeningerne. Noget af det så tidligt, at det kan helbredes. Så det er da ualmindelig dumt at blive væk,
    Poul-Erik Svendsen (S), formand for Sundhedsudvalget, Region Syddanmark.

    Region Syddanmark står ikke alene med problemet. Det er en landsdækkende tendens, siger Poul-Erik Svendsen. Men han har ingen forklaring på, hvorfor flere og flere udebliver fra deres aftaler.

    - Der bliver jo opdaget en del kræft ved screeningerne. Noget af det så tidligt, at det kan helbredes. Så det er da ualmindelig dumt at blive væk, siger han.

    - Det er jo frivilligt, så oplysning er vigtigt. Vi må klø på med informationen, siger Poul-Erik Svendsen.

    Ved en mammografiscreening bliver brystet undersøgt grundigt. Som regel består screeningen af røntgenbilleder af hver bryst, som maskinen her klarer. Derudover undersøger en læge både med sine hænder og ultralyd bryst og armhuler for synlige og mærkbare forandringer. Sommetider bliver der også taget en biopsi af vævet. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix Denmark)

    I alt bliver cirka 84 procent af de indkaldte kvinder screenet for brystkræft, og ifølge Bjarne Dahler Eriksen har det tal ligget nogenlunde stabilt de sidste år.

    - Og hvis der opdages noget, tager kvinderne i meget høj grad imod de yderligere undersøgelser, de bliver indkaldt til. Der møder næsten 100 procent af kvinderne op.

    Ifølge Kræftens Bekæmpelse vil to-fem procent af de undersøgte kvinder blive genindkaldt til yderligere undersøgelser. Omkring en fjerdedel af de kvinder, der sendes til videre undersøgelser, viser sig at have kræft eller forstadier. Men der kan også være tale om helt godartede forandringer.

  28. Forhandlinger om George Floyd-politireform stødt på grund i USA

    Demokraternes bud på en reform af amerikansk politi har sendt i aftes dansk tid lidt et nederlag i Washington.

    Her var reformen til forhandling i Senatet, efter at Repræsentanternes Hus godkendte den i marts.

    Ifølge Republikanerne er det Demokraternes ønske om at skære i politibudgetterne, der skiller parterne ad.

    Reformen, som nu går en uvis fremtid i møde, er en direkte konsekvens af drabet på den sorte amerikaner George Floyd, som blev kvalt af politibetjenten Derek Chauvin under en anholdelse i Minneapolis i Minnesota 25. maj 2020.

    Episoden udløste en voldsom bølge af demonstrationer mod politivold i både USA og en række andre lande.

    Derek Chauvin blev sidst i juni i år idømt fængsel i 22,5 år for drabet.

  29. Fransk ubådsværft er ved at opgøre Australiens regning

    Inden for de kommende uger kan Australien forvente at modtage en regning fra den franske forsvarsentreprenør Naval Group, der delvist ejes af den franske stat.

    Her er man ved at sammensætte en detaljeret oversigt over de omkostninger, som det franske værft har haft i forbindelse med en stor ubådsaftale med Australien, som den australske regering har skrottet.

    Det skriver Ritzau på baggrund af AFP.

    I 2016 sagde Australien ja til at købe 12 dieseldrevne ubåde bygget af Naval Group.

    Aftalen blev omtalt som 'århundredets forsvarskontrakt' og havde en værdi af 31 milliarder euro - cirka 230 milliarder kroner, som sejere er blevet opjusteret til 56 milliarder euro svarende til cirka 416 milliarder kroner.

    I sidste uge blev aftalen dog droppet af Australien til fordel for atomdrevne ubåde baseret på teknologi fra USA og Storbritannien.

  30. Evergrande-aktie stiger kraftigt efter betalingsaftale

    Kursen på den gældsplagede kinesiske ejendomsudvikler Evergrandes aktie har taget et hop på 32 procent.

    Efter en handelspause på grund af helligdage i Kina har investorerne således kvitteret efter selskabets aftale om rentebetaling på et obligationslån.

    Det skriver Reuters.

    Der er dog stadig et stykke op til tidligere tiders højder for Evergrande-aktien, der er faldet med 85 procent i løbet af året.

    Samtidig har selskabet stadig et gældsbjerg at slås med på over 1.900 milliarder kroner.

  31. 11 mænd dømt for massevoldtægt i Marokko

    11 mænd er i Marokko blevet idømt hver 20 års fængsel for bortførelse og massevoldtægt af en 17-årig pige i 2018.

    Det oplyser offerets advokat onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Sagen har udløst national forargelse i det nordafrikanske land. Pigen har oplyst, at hun blev taget til fange i to måneder, hvor hun blev voldtaget og tortureret.

  32. Tunesiens præsident giver sig selv mere magt

    Tunesiens præsident, Kais Saied, har onsdag erklæret, at han vil give præsidenten mere magt og ignorere dele af forfatningen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Saied har mere eller mindre haft den fulde magt i Tunesien siden 25. juli, hvor han fyrede premierministeren og suspenderede parlamentet. Saied har forsvaret sine handlinger ved at henvise til en national nødsituation.

    Hans modstandere kalder det et kup.

    Tunesiens præsident, Kais Saied, har både fyret premierministeren og suspenderet parlamentet. (Foto: FETHI BELAID © Ritzau Scanpix)
  33. PET registrerede ulovligt demonstranter og musikere

    Politiets Efterretningstjeneste (PET) har de tre seneste år ulovligt registreret 59 personer alene på grund af deres politiske observans.

    Det skriver Politiken, der har set nærmere på en ny årsredegørelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

    - Tilsynet har i den omtalte sag ikke kritiseret, at PET havde indhentet oplysningerne, men derimod at PET ikke havde slettet oplysningerne hurtigt nok, skriver efterretningstjenesten til avisen.

  34. Dansk topchef trækker sig efter krænkelser

    Danbreds adm. direktør, Thomas Muurmann Henriksen, trækker sig fra sin stilling.

    Det sker efter en række kvinder har klaget over krænkende og seksuelt chikanerende tilnærmelser fra Thomas Muurman Henriksen.

    - Med den store opmærksomhed, der er på min person lige nu, har jeg vurderet, at det ikke er til gavn for selskabet, at jeg fortsætter som direktør, og derfor trækker jeg mig, skriver Thomas Muurmann Henriksen i pressemeddelelsen.

    Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer ejer godt halvdelen af svineavlsselskabet Danbred, der sidste år omsatte for over 1 milliard kroner.

    Efter en intern undersøgelse i juli, hvor krænkelserne blev blotlagt, udtalte bestyrelsen i DanBred kritik af Thomas Muurmann Henriksen, men samtidigt mente man, at han godt kunne blive i jobbet.

  35. Spidskandidaterne Anders og Anders er enige: 'Vagtlægen skal svare, når folk ringer'

    Anders Kühnau Hansen (S) og Anders Georg Christensen (V). (Grafik: Søren Winther Nørbæk, DR Nyheder)

    Ingen af de fem regioner herhjemme lever op til en målsætning om at besvare et bestemt antal opkald til vagtlægen inden for en fastsat tidsgrænse, og det er ikke godt nok.

    - Vagtlægen skal svare, når folk ringer og beder om hjælp.

    Sådan lyder det enstemmigt fra to mænd med samme fornavn, som 'på papiret' er politisk uenige og lige nu hinandens største konkurrent til jobbet som formand for Region Midtjylland efter valget den 16. november: Anders Kühnau Hansen (S) og Anders Georg Christensen (V).

    Lægevagten tager over og hjælper folk med symptomer på sygdom, når de praktiserende lægers klinikker holder lukket, men det er stadig de praktiserende læger, som besvarer opkaldene til lægevagten i ydertimerne.

    Når folk ringer, skal opkaldet besvares inden for fem minutter i alle andre regioner end Hovedstaden, hvor grænsen ligger på tre minutter, og hvor vagtlægefunktionen varetages af Akuttelefonen 1813.

    Har man et sygt barn eller selv et behov for at snakke med vagtlægen, har man jo en forventning om, at telefonen bliver taget, når man ringer efter hjælp.
    Anders Georg Christensen (V), spidskandidat til regionsrådsvalget, Region Midtjylland

    - Det er ikke tilfredsstillende. Har man et sygt barn eller selv et behov for at snakke med vagtlægen, har man jo en forventning om, at telefonen bliver taget, når man ringer efter hjælp, siger Anders G. Christensen til DR Nyheder.

    Han er Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget.

    Anders Georg Christensen. (Foto: Marie Ravn)

    Anders Kühnau - socialdemokratisk regionsrådsformand siden 2018 - peger på de praktiserende lægers vagtplanlægning som den væsentligste årsag til problemet. De er simpelthen ikke nok på vagt.

    - Der er udfordringer med for lange ventetider i alle de regioner, hvor der er aftaler med de praktiserende læger om at dække lægevagten. De lever ikke op til de aftaler, vi har lavet med dem. Det er uacceptabelt, og det skal vi have lavet om på. Vi må bede dem sætte flere på vagt, siger Anders Kühnau.

    - Vi har en løbende dialog med lægerne. Vi har et nyt møde om nogle dage, hvor vi vil indskærpe over for dem, at de skal overholde de servicemål, vi har aftalt. De skal tage langt flere patienter ind hurtigere end i dag. Det er ikke ret meget, der skal til for den enkelte læge, men det vil have stor betydning for borgerne, og det er sådan, vi kan løse den her udfordring.

    Opgørelser, som DR Nyheder har fået aktindsigt i, viser, at i to af de fem regioner har lægevagten ikke nået sine mål for ventetid en eneste måned i to og et halvt år. Det gælder Midtjylland og Sjælland.

    Nordjylland har ikke nået sit nuværende mål en eneste måned siden januar 2020.

    I Hovedstaden og Syddanmark er der enkelte måneder, hvor målsætningen bliver nået.

    Det hører med til det samlede billede i hele landet, at der kan være enkelte dage, hvor borgere kommer hurtigere igennem til lægevagten eller Akuttelefonen, men på månedsbasis er det en sjældenhed.

    Vi har også jævnligt påpeget det her problem over for de praktiserende læger, men vi har desværre ingen sanktionsmuligheder, når de ikke lever op til målsætningen.
    Anders Kühnau Hansen (S), regionsrådsformand, Region Midtjylland

    - Problemet har altså stået på igennem længere tid, så hvorfor er det først nu, I som politikere reagerer på det?

    - Vi har jævnligt påpeget det her problem over for de praktiserende læger, men vi har desværre ingen sanktionsmuligheder, når de ikke lever op til målsætningen. Vi skal lave en ny aftale i det nye år, og her er der mulighed for at lave nogle bindende mål og nogle sanktionsmuligheder, siger Anders Kühnau.

    Anders Kühnau Hansen. (Foto: Philip Davali)

    Den nye aftale, der henvises til, er overenskomsten mellem de enkelte regioner og lægerne, som skal laves i samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation, PLO.

    Dets formand, Jørgen Skadborg, erkender, at tallene ikke er gode nok. Han mener imidlertid, at de målsætninger, der er sat op for lægerne, er forældede.

    - De er fra dengang, man dannede regionerne for omtrent 14 år siden. Tiden er løbet fra dem, for befolkningstallet er steget betydeligt, samtidig med at vi er 15 procent færre læger. Derfor skal servicemålene revideres, lyder det fra Jørgen Skadborg.

    Hans forslag er, at man laver en løsning, hvor det er muligt at skelne imellem, hvilke patienter der har mest brug for hjælp. De skal først til.

    - En anden løsning kunne være, at regionen (Midtjylland, red.) selv tager opgaven på sig, ligesom man har set i Hovedstaden. Det er klart en mulighed, hvis vi ikke kan lave en ny, tilfredsstillende aftale med lægerne, fastslår Anders Kühnau.

    Anders G. Christensen er enig.

    - Vi er nødt til at se på alle faktorer, der kan give anledning til de her lange ventetider. Det handler om, at borgerne ikke skal vente, når de har brug for hjælp. Måske kan regionen hjælpe til på ydertidspunkterne. Det er ofte nattevagterne, der er svære at få besat, siger han.

    Én af dem, der har prøvet at vente længe i telefonkø, er den 57-årige socialpædagog Charlotte Skibsted Jensen fra Struer.

    I denne artikel fortæller hun, hvordan en veninde fik at vide, at hun var nummer 94 i telefonkøen, da hun den 4. september i år ringede til lægevagten i et forsøg på at hjælpe Charlotte, som havde kraftige mavesmerter.

    Til sidst valgte veninden at ringe 1-1-2.

    Det viste sig at være tarmslyng, som Charlotte Skibsted Jensen blev indlagt og opereret for. Hun har det godt i dag.

  36. Rusland genoptager flere flyruter - heriblandt til Danmark

    Nu bliver det igen snart muligt at komme til Moskva. (Foto: Maxim Shemetov)

    Borsjtj- eller andre russerbegejstrede danskere kan snart igen besøge verdens største land.

    Fra 5. oktober bliver flere flyruter, heriblandt til Danmark, nemlig genoptaget.

    Det skriver nyhedsbureauerne Tass og Ria, der citerer den russiske vicepremierminister, Tatjana Golikova.

    Der er i første omgang tale om en flyrute mellem Danmark og Sankt Petersborg. Der bliver samtidig også åbnet for ruter til Sydafrika, New Zealand, Peru og Djibouti.

    Rusland har haft strenge indrejsekrav siden begyndelsen af corona-pandemien sidste år i marts, hvoraf en del af dem stadig er gældende. Myndighederne har haft fastholdt restriktionerne med henvisning til smitterisikoen.

  37. 'Når filmen er forbi, vil du opdage, at et par tårer ubemærket er trillet ned ad dine kinder'

    Uberto Pasolini er en italiensk filmproducer og -instruktør, der er særligt kendt for filmene 'Det' Bare Mænd' og 'Machan'. (© Scanbox)

    Det er torsdag eller fredag aften. Du står foran to biografsale.

    Hvis du går til højre, ind i den store sal, går du ind til 'Ternet Ninja 2'.

    Når du har set den, vil du være i godt humør, klar til at gå videre ud og drikke et par øl eller måske bare til at sludre med dine børn eller din kæreste eller kone/mand eller hvem du nu tager i biffen med.

    Alt vil være godt. Livet er jo opbyggeligt – man kan altid finde en vej ud af probIemerne.

    De fleste vil afgjort vælge at gå til højre.

    Men hvis du går til venstre, måske fordi du aldrig rigtig har lært at se forskel på højre og venstre, eller måske fordi du er nysgerrig, vil verden se helt anderledes ud.

    Du vil gå ind til en ung mand, en nordengelsk vinduespudser, der forsøger at bortadoptere sin lille, søde fireårige dreng.

    "Hvad er der galt med manden?", vil du spørge dig selv.

    Knægten er fantastisk, og manden ser godt ud. Han bliver jo spillet af James Norton, der kunne ligne en lillebror til Mads Mikkelsen. Så svært er livet da heller ikke.

    Men så finder du langsomt ud af, at den unge vinduespudser i det engelsk/rumænsk/italienske drama 'Nowhere Special' er dødsmærket af sygdom, og at knægtens mor har forladt mand og barn, og er rejst hjem til sit fødeland, Rusland.

    Drengen har brug for nye forældre. Snart.

    James Norton, der spiller rollen som far i 'Nowhere Special', blev i 2015 nomineret for bedste mandlige birolle til BAFTA TV Awards for sin præstation i 'Happy Valley'. (© Scanbox)

    Derfor besøger vinduespudseren John det ene hold mulige adoptivforældre efter det næste.

    Et enkelt par er forfærdelige, et andet er lidt for overklasset, et tredje er for sære. Ingen føles rigtigt rigtige.

    Alt imens begynder fireårige Michael at fornemme, hvad der er på færde, når hans far sidder overfor fremmede mennesker og taler om "at skulle afsted". Og vi fornemmer, at John selv har haft en svær opvækst som adoptivbarn på et hjem.

    Det er ikke kun John, der forbereder sig. Efterhånden som farmand bliver svagere, begynder Michael at interessere sig for det der mærkelige 'død'-noget.

    Han ser en bille, der ligger livløs i parken.

    - Hvad er der galt med den?, spørger han.

    - Den har forladt sin krop, svarer John.

    - Er den ked af det?, spørger Michael – inden isbilen dukker op med sin lyksalige ding-ding-lyd og redder far og søn fra mere svær snak.

    Senere lægger du mærke til, at rollerne mellem de to er blevet byttet rundt.

    I begyndelsen er det John, der trækker sin lille søn henover fodgængerovergangen og over i børnehaven. Hen mod slutningen er det Michael, der beslutsomt trækker sin syge far over fodgængerfeltet.

    I de øjeblikke ligger du også mærke til, hvor utroligt lille Daniel Lamont er i rollen som Michael. Han spiller ikke skuespil. Han er.

    Det nysgerrige blik, han sender James Norton, der er ved at forklare begrebet 'død', er den slags, filminstruktører kun kan drømme om.

    Daniel Lamont debuterer i 'Nowhere Special' som den fireårige søn. (© Scanbox)

    Og når filmen er forbi, og du sætter dig på en café for at sunde dig med en øl eller en kop kaffe eller en stiv whisky og en god snak, vil du opdage, at et par tårer ubemærket er trillet ned ad dine kinder.

    Filmens tema er så trist, at det ikke er til at bære, men instruktøren Uberto Pasolini har ikke skabt en af den slags film, der konstant prikker til dine følelser og kræver en vild og voldsom reaktion.

    Den beder dig i højere grad tænke og forsøge at forstå det her lille, grumme benspænd, tilværelsen har givet John og Michael.

    Hvad det betyder for en far at sige "farvel", lige efter han har sagt "goddag".

    Hvad der sker med en far, der indser, at han aldrig kommer til at se sit barn vokse op, men må drømme på drengens vegne i stedet.

    Og hvad det betyder for et lille barn, at hans eneste faste holdepunkt fortæller ham, at det snart forsvinder.

    Der er ingen svar.

    Men Uberto Pasolini stiller spørgsmålene utroligt klart med forbavsende skuespil og med så stor realisme, at det virker sandsynligt, at John og Michael lige nu går rundt i York eller Sheffield og forbereder sig på deres farvel.

    (© Scanbox)
  38. Nykøbing FC ydmyger FCK i pokalen

    FC København fik blot en enkelt kamp i denne sæsons pokalturnering. Onsdag aften måtte FCK allerede i turneringens tredje runde, som holdet trådte ind i, se sig elimineret.

    På udebane mod Nykøbing FC, der har den tidligere topspiller Claus Jensen som cheftræner og formand, tabte Jess Thorups tropper med 0-3.

    Det undertippede hjemmehold var klart bedst i første halvleg, og efter pausen formåede Nykøbing at stå imod det hårde FCK-pres.

    FCK blev taget på sengen af det meget veloplagte hjemmehold, som inden der var spillet 20 minutter førte med 2-0.

    I begge tilfælde scorede angriberen Sebastian Koch, der til nytår skifter til Lyngby, og han kronede indsatsen med en assist i slutfasen.

    Dermed måtte FCK for anden gang på fire dage se sig slået uden at score selv. Søndag tabte man 0-1 til FC Midtjylland i Superligaen efter at have spillet mere end en time i overtal.

  39. 6,2 milliarder kroner er doneret til Notre Dame i Paris

    Der er samlet over 6,2 milliarder kroner ind til genopbygningen af Notre Dame.

    Det siger Jean-Louis Georgelin, der står i spidsen for genopbygningen.

    En voldsom brand ramte i 2019 den ikoniske katedral i Frankrigs hovedstad, Paris, og forårsagede store skader.

    Siden da har man arbejdet på at sikre bygningen mod kollaps - og det arbejde er nu officielt færdiggjort.

    Dermed kan genopbygningen af den 850 år gamle katedral gå i gang.

    Jean-Louis Georgelin forventer, at katedralen vil stå klar til at genåbne i april 2024.

    • Sådan ser der ud inde i Notre Dame, hvor arbejdet med at stabilisere katedralen er i gang. Foto fra juni, 2021. (Foto: THOMAS SAMSON © AFP or licensors)
    • Sådan så det ud, at en brand raserede Notre Dame i april 2019. (Foto: Rafael Yaghobzadeh)
    1 / 2
  40. LÆS SVARENE om at melde sig syg: 'I år er det ikke normale omstændigheder'

  41. Vildt vejr til kitesurfens Champions League: 'Vi ved, at vi kan'

    Der er udsigt til vildt vejr i morgen, når Big Air, der minder om kitesurfings Champions League, afholdes.

    Og selvom DMI siger, at vi skal sikre havemøbler og trampoliner, så glæder Sports Director i Big Air, Mads Bloch, sig over vejrudsigten.

    - Hvis vi skulle skrive i en drejebog, hvad vi ønsker os, så er det præcis det her vejr.

    Eventet bliver afholdt i Thy, og deltagerne surfer ud for den nordjyske by Vorupør.

    18 af verdens bedste kite-surfere deltager, og arrangørerne er klar:

    - Vi ved, at vi kan. Nu må vi bare se, hvordan vejret er i morgen, når vi står op, siger Mads Bloch.

  42. Samtale mellem Macron og Biden: Fransk ambassadør rejser tilbage til USA

    Frankrig vil sende sin ambassadør tilbage til USA.

    Det meddeler den franske præsident, Emmanuel Macron, og USA's præsident, Joe Biden, i en fælles udtalelse.

    Det sker, efter at de to ledere havde en telefonsamtale i dag, skriver Reuters.

    Biden og Macron har også besluttet at mødes i Europa i oktober.

    Frankrig kaldte sin ambassadør hjem fra USA i sidste uge, efter at en ny forsvarsalliance mellem USA, Storbritannien og Australien kom i stand.

    Den betød samtidig, at Frankrig mistede en millardordre om levering af ubåde til Australien.

  43. Joe Biden: Vi har yderligere 500 millioner vacciner på vej til udviklingslandene

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, lover på en covid-19-konference, at der er hjælp på vej til de mange udviklingslande, der fortsat er hårdt plaget af coronavirus.

    USA vil donere yderligere 500 millioner doser af Pfizer-vaccine. Dermed vil USA totalt donere over en milliard doser.

    Det er dog langtfra tilstrækkeligt, da Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at behovet er mindst elleve gange større.

  44. Svensk IS-kvinde anklaget for krigsforbrydelser

    Svensk politi har frihedsberøvet en 49-årig kvinde fra det vestlige Sverige.

    Hun er mistænkt for grove krigsforbrydelser, blandt andet skulle hun have medvirket til, at et barn under 15 år er blevet brugt som børnesoldat.

    Den svenske kvinde, der er vokset op i Sverige, rejste selv hjem fra Syrien forrige år, men er altså først blevet anholdt nu, skriver SVT.

    Kvinden rejste til Syrien i 2013 angiveligt for at tilslutte terrororganisationen Islamisk Stat og tog sine dengang fem børn med sig, men under opholdet i Syrien er to af dem ifølge SVT omkommet.

    Kvinden skal i grundlovsforhør i Stockholm i morgen.

    - Det er første gang, så vidt jeg ved, at vi skal prøve en sag vedrørende børnesoldater for en svensk domstol. Det er en usædvanlig sag, siger kammeranklager Reena Devgun.

  45. WHO strammer kravene til luftkvalitet for første gang i 16 år

    WHO har blandt andet rykket grænseværdierne for NO2 ned til en fjerdedel af anbefalingerne fra 2005. (Foto: Mads Jensen © www.fedefotos.dk/Scanpix)

    Luftforurening er skyld i omkring syv millioner for tidlige dødsfald om året på verdensplan.

    Vurderingen kommer fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, der nu for første gang siden 2005 opdaterer deres anbefalinger om luftkvalitet.

    WHO sænker grænseværdierne for, hvor stor en mængde af bestemte partikler og gasser der må være i luften, før det bliver betegnet som sundhedsskadeligt.

    - Det er et stærkt signal at sende. Det vil være godt for folkesundheden, hvis luftkvaliteten bliver forbedret, siger Marie Pedersen, der er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

    Opdateringen af retningslinjerne sker, fordi vi i de senere år har fået mere viden om konsekvenserne af luftforening.

    - Der er mange nye, omfattende og robuste undersøgelser fra Europa og Nordamerika, som peger på, at luftforurening er årsag til et betydenligt antal for tidlige dødsfald, siger Marie Pedersen.

    Derudover har forskere fundet ud af, at luftforening spiller en rolle for en række sygdomme. Det gælder for eksempel hjerte-kar-sygdomme, lungekræft, diabetes og astma.

    Ifølge WHO kan de nye anbefalinger, hvis de bliver overholdt, redde millioner af liv verden over.

    Luftforureningen er meget høj i Asien og Afrika, og det er derfor også de steder, man kan undgå flest tidlige dødsfald, hvis man formår at nedsætte mængden af farlige partikler og gasser i luften.

    - Men luftforurening kan også have en skadelig effekt i de områder, hvor koncentrationerne er lave. Det har flere undersøgelser bekræftet. Derfor anbefaler WHO nu også lavere koncentrationer her, siger Marie Pedersen.

    WHO har for eksempel rykket grænseværdierne for NO2 ned til en fjerdedel. Det bliver svært for Danmark at overholde.
    Marie Pedersen, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab

    Hun nævner Danmark som et eksempel, hvor det kan blive svært at overholde de nye retningslinjer.

    - Det er faktisk lykkes i Danmark og mange andre lande at nedsætte luftforureningen. Men det kræver mere omfattende foranstallinger at nedsætte luftforureningen yderligere, også i Danmark.

    De nye anbefalinger lyder på et årsgennemsnit på ti mikrogram NO2 per kubikmeter luft.

    I 2019 var årsgennemsnittet på 33 mikrogram pr. kubikmeter målt på HC Andersens Boulevard i København, som rummer de højeste koncentrationer i landet.

    Koncentrationen af fine partikler var også højere end de nye anbefalinger.

    - Forureningen kommer blandt andet fra vores kraftvarmeværker og fra trafikken. Men der kommer også forurening fra andre lande. Når de for eksempel brænder kul i Polen, så ender forureningen i Danmark, siger Marie Pedersen.

    Ifølge Marie Pedersen sætter WHO’s nye anbefalinger et pres på myndighederne i EU og resten af verden, og det kan måske påvirke miljølovgivningen i blandt andet EU.

    - WHO har arbejdet med de bedste forskere, som har samlet al den seneste forskning, evalueret evidensen og basereret deres anbefalinger derpå, siger Marie Pedersen.

    Hun forklarer, at vi har undersøgelser og data fra mange steder i verden over de forskellige gasser og fine partikler i luften, der kan være skadelige.

  46. Ukraines præsident truer med hårdt modsvar efter attentatforsøg mod rådgiver

    Skudhullerne i Sergej Sjefirs bil er markeret med tal. (Foto: SERHII NUZHNENKO © Ritzau Scanpix)

    Ukrainsk politi jagter stadig en eller flere ukendte gerningspersoner, der onsdag formiddag forsøgte at dræbe den ukrainske præsidents toprådgiver, Sergej Sjefir.

    Ifølge de ukrainske myndigheder blev der affyret mindst 10 skud fra et automatvåben mod den bil, som Sjefir sad i, i landsbyen Lesniki uden for hovedstaden Kiev.

    Bilens chauffør blev såret, men det ukrainske indenrigsministerium bekræfter, at han er udenfor livsfare.

    Selv slap Sjefir fra attentatforsøget uden men.

    Sjefir, der er en af præsident Volodymyr Zelenskijs nærmeste rådgivere, afviser, at attentatet skulle være fordi, der er intern splittelse i landets politiske top. Han betragter udelukkende attentatet som et forsøg på at true den øverste ledelse.

    Sergej Sjefir (tv.) ses her med Volodymyr Zelenskij ved præsidentens indsættelse i Kiev tilbage i 2019. (Foto: PRESIDENTIAL PRESS SERVICE HANDO © Ritzau Scanpix)

    I en video på Facebook siger præsident Zelenskij ifølge nyhedsbureauet Unian, at attentatet er et forsøg på at sende ham en besked, samtidig med at han kalder det "svagt" og advarer om, at der vil "blive svaret hårdt igen" mod gerningsmændene.

    Præsident Zelenskij er i disse dage i New York City, hvor han deltager i FN's generalforsamling.

    Men hvis målet med attentatet mod hans rådgiver har været at forstyrre det, så har det fejlet, siger præsidenten.

    - Det mål, vi har om forandring, for gennemsigtighed i økonomien, for bekæmpelse af kriminalitet, forbliver upåvirket, siger Zelenskij.

    • Politiet har markeret, hvor skudene ramte Serhiy Shefirs bil. (Foto: SERHII NUZHNENKO © Ritzau Scanpix)
    • Der blev affyret mere end 10 skud mod bilen. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge præsidentens rådgiver blev skudene affyret af et automatvåben. (Foto: SERHII NUZHNENKO © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Motivet for attentatforsøget er endnu ukendt, men ifølge indenrigsministeriet efterforsker man blandt andet, om gerningsmændene eventuelt kan have forbindelser til udenlandske sikkerhedstjenester.

    En af præsidentens øvrige rådgivere, Mikhail Podoljak, vil dog ikke afvise, at der også kan være lokale ukrainske magtfulde rigmænd, de såkaldte oligarker, på spil.

    - Zelenskij har sat gang i en transformation af staten, der skal være mere gennemsigtig, men jeg vil ikke tilskrive alt oligarkerne, siger han.

    Vi har set en del politisk motiverede angreb og mord de seneste år, og det har ramt både støtter og modstandere af de ukrainske myndigheder
    Matilde Kimer, DR's Ruslands- og Ukrainekorrespondent

    Skulle attentatet være politisk motiveret, vil det da heller ikke være første gang, forklarer DR's Ruslands- og Ukrainekorrespondent, Matilde Kimer.

    - Vi har set en del politisk motiverede angreb og mord de seneste år, og det har ramt både støtter og modstandere af de ukrainske myndigheder. Lige nu er der folk, der peger på magteliten i Ukraine, mens andre retter mistanken mod Rusland, siger hun.

    Enhver spekulation om, at der kan trækkes tråde til Rusland, afvises dog af den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov.

    - Desværre er det sådan for tiden i Ukraine, at ligemeget hvad der sker, er der ingen af de nuværende politikere, der er i stand til udelukke "den russiske forbindelse", siger han ifølge det statslige nyhedsbureau Tass.

    Volodymyr Zelenskij vandt præsidentvalget i 2019 med en agenda om at bekæmpe korruption og få afsluttet krigen i det østlige Ukraine.

    Han har fleret gange understreget, at den eneste vej til varig fred i den krigshærgede Donbas-region er et ukrainsk medlemsskab af forsvarsalliancen Nato.

    Så sent som i foråret vakte det bekymring, at der blev mobiliseret russiske styrker ved grænsen mod Ukraine og ved Krim-halvøen.

    Tilbage i 2014 annekterede Rusland Krim-halvøen og har støttet den væbnede separatist-bevægelse i Donbas.

  47. Uefa kritiserer VM-plan og ønsker dialog med Fifa

    Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) drøm om at afholde VM hvert andet år i stedet for hvert fjerde år er ikke blevet taget godt imod af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

    Tidligere har Uefa-præsident Aleksander Ceferin kritiseret idéen kraftigt, og onsdag er Uefa så kommet med en officiel udtalelse om emnet.

    Her kritiserer Uefa blandt andet måden, Fifa har fremsat VM-planerne på. I maj blev det i Fifa besluttet, at man i Fifa ville undersøge muligheden for at afholde VM hvert andet år som en del af en generel omstrukturering af den internationale fodboldkalender.

    Siden har Fifa promoveret VM-idéen kraftigt, blandt andet med hjælp fra fodboldikoner som Peter Schmeichel og brasilianske Ronaldo.

    Forbundet skriver desuden, at man sammen med de europæiske fodboldforbund har bedt om at få et møde med Fifa, men at man ikke har fået svar på, om det kan lade sig gøre.

    Uefa-præsident Aleksander Ceferin har tidligere luftet muligheden for, at de europæiske lande ville boykotte VM, hvis det bliver afholdt hvert andet år.

  48. Nationalbankdirektør: ’Det går rigtig godt med dansk økonomi’

    Nationabanken fremlagde i dag sin analyse af udsigterne for dansk økonomi. Og udsigten er godt, er den helt korte version. (Foto: Grafik: Nathalie Nystad)

    - Økonomien er et rigtig godt sted.

    Sådan lød det fra Lars Rohde, der er direktør i Nationalbanken, efter han havde fremlagt hovedpunkterne fra Nationalbankens analyse af udsigterne for dansk økonomi.

    Vi er godt på vej ud af coronakrisen, beskæftigelsen er høj, og lønnen stiger hos forbrugerne. Men hvis man dykker lidt længere ned i analysen, så er der både gode takter og mindre gode.

    Vi har her samlet tre hovedpointer, du kan tage med fra Nationalbankens analyse.

    (© Grafik: Søren Winther Nørbæk)

    Det brandvarme boligmarked har længe været en varm kartoffel i dansk finanspolitik – og det er det stadig.

    Nationalbankens analyse viser, at priserne på enfamiliehuse fortsat vil stige med 11,6 procent i år, men de vilde stigninger er bag os og vil aftage. I 2022 forventes prisstigningen at være på 4,6 procent og i år 2023 1,2 procent.

    Men der er stadig en del usikkerhed om prisudviklingen. Og derfor mener Nationalbanken, at gårsdagens udmelding fra erhvervsministeriet, om at man ikke vil lave et indgreb på boligmarkedet, er 'ærgerlig'.

    - Jeg synes, at der er brug for mere robuste strukturer, som både gør den enkelte boligejer mere modstandsdygtig overfor fald i boligpriserne, men som også gør hele samfundet mere robust, siger Lars Rohde, der er direktør i Nationalbanken.

    Allerede i juni meldte Nationalbanken ud, at der var behov for indgreb, hvor der blev stillet 'højere krav om afdrag for de mest forgældede boligejere og lavere skatteværdi af rentefradrag'.

    Den holdning er uændret, lyder det fra nationalbankdirektøren, som understreger, at ansvaret for beslutningen ligger alene hos regeringen.

    - Hvis man vælger ikke at følge de råd, som både vi og Det Systemiske Risikoråd har givet, så påtager man sig også et ansvar, og det er jeg sikker på, at regeringen er på det rene med.

    (© Grafik: Søren Winther Nørbæk)

    Der er rekordmange danskere i arbejde. Det er i udgangspunktet godt. Men den tårnhøje beskæftigelse betyder også, at arbejdsgiverne har problemer med at finde arbejdskraft.

    Det er især hotel- og restaurationsbranchen, der mangler folk. Men også byggeriet og industrien har vanskeligt ved at få den nødvendige arbejdskraft.

    Det er et problem for de mange virksomheder, men det kan i sidste ende være godt for dig og din pengepung.

    - Det betyder, at lønnen må forventes at stige, forklarer nationalbankdirektør, Lars Rohde.

    Men kommer det ikke til at ramme virksomhederne?

    - Jo, men der er plads til det, tilføjer han.

    (© Grafik: Søren Winther Nørbæk)

    Samfundet er ved at vende tilbage til normalen efter coronapandemiens mange restriktioner. Og det samme er vores forbrug.

    Nationalbankens rapport viser, at vi bippede mere og mere med betalingskortet i takt med, at restriktionerne forsvandt. Det er faktisk kun vores rejseforbrug, der stadig ikke er kommet i omdrejninger igen.

    Når vi vender blikket mod danskernes bankkonti, så er der også masser af penge at forbruge. For da pandemien var på sit højeste, fik mange en 'ufrivillig' opsparing, fordi der ikke var samme muligheder for at bruge sine penge.

  49. Nu kan virksomheder skilte med 'D-mærket', hvis de passer godt på dine data

    D-mærket er blevet lanceret i dag. (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk © DR)

    Ø-mærket, Svanemærket, e-mærket.

    Der er masser af mærker at forholde sig til som forbruger, men snart kan det være, at vi skal til at lære et nyt at kende: D-mærket.

    Bag det nye mærke, der er lanceret i dag, står Industriens Fond sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk.

    Målet med mærket er både at give danske virksomheder en mulighed og et redskab til at øge deres it-sikkerhed, men også at gøre det nemmere for forbrugerne at se, hvem der passer godt på ens data.

    En ting er, hvad de siger, men vi tjekker, om det holder vand. Virksomheder med D-mærket kan man i højere grad stole på end virksomheder uden.
    Mikael Jensen, direktør, D-mærket

    Alle virksomheder kan søge om at blive en del af D-mærket, men der er forskel på, hvad virksomhederne skal leve op til for at kunne skilte med det.

    Det fortæller Mikael Jensen, der er direktør for D-mærket.

    - Der er forskel på den lokale låsesmed og den største it-koncern i Danmark. Der er det vigtigt, at krav og kriterier er tilpasset virkeligheden.

    Mikael Jensen er direktør for D-mærket. (© DR)

    D-mærket skal kort sagt være med til at integrere arbejdet med datasikkerhed i hverdagen, fortæller Malene Stidsen, der er programchef for Industriens Fonds cyberprogram, der har betalt for udviklingen af mærket.

    - Og det skal hjælpe virksomheder, der synes, at det er svært at komme i gang med rejsen, fordi det er komplekst, og fordi truslen udvikler sig hele tiden.

    50 virksomheder er i gang med at blive en del af D-mærket. Én af dem er Vissevasse, der sælger alt fra plakater og kort til spil og notesbøger på nettet.

    Selvom de ifølge direktør Karsten Noel Poulsen allerede havde godt styr på datasikkerheden, så har det alligevel været en givende proces.

    - Motivationen for os er i første omgang intern. Det kræver lidt tid, før kunderne også bliver opmærksomme på mærket. Lige nu handler det om, at vi får styr på vores processer, og at vi er sikre på, at vi gør tingene, som vi skal, siger han.

    Karsten Noel Poulsen er direktør for virksomheden Vissevasse, der er i gang med at få D-mærket. (© DR)

    Mange læringer er helt lavpraktiske, som at huske at skifte passwords og få styr på, hvem der egentlig har adgang til webshoppen. Men virksomheden er også blevet mindet om, hvor dyrebare deres egne data egentlig er.

    - Mister vi de data, er man på den som virksomhed. Det har ikke noget med kunderne at gøre, men det er gået op for mig, at vi skal sikre dem bedre, siger Karsten Noel Poulsen.

    D-mærket er en frivillig ordning for virksomheder. Først skal de ansøge om at blive en del af mærket, hvorefter de skal svare på en række spørgsmål, der placerer dem i en af fire virksomhedsgrupper alt efter virksomhedens størrelse, forretningsmodel, brug af data, it og dets indflydelse på mennesker.

    Herefter skal virksomheden evaluere sin egen indsats på op til otte forskellige kriterier.

    Herefter kontrollerer D-mærket, om der er dokumentation for, at kriterierne er overholdt, hvorefter mærket tildeles.

    Det kan lyde som en lidt lang og kompliceret proces, men netop processen skal ses som et håndgribeligt redskab for virksomhederne, der i dag har svært ved at finde ud af, hvornår nok egentlig er nok, når det kommer til it- og data-sikkerhed, siger Mikael Jensen.

    Og så skal hele virksomheden være med på rejsen.

    - Det her er et frivilligt mærke, hvor de aktivt siger, at de tager datasikkerhed og dataetik alvorligt, og det vil de gerne skilte med. En ting er, hvad de siger, men vi tjekker, om det holder vand. Virksomheder med D-mærket kan man i højere grad stole på end virksomheder uden, fortæller Mikael Jensen.

    For at kunne skilte med D-mærket skal virksomhederne betale et årligt beløb alt efter, hvilken gruppe de er i. De mindste virksomheder betaler 2.800 kroner, mens de største betaler 52.250 kroner eller derover.

    Danske virksomheder skal dog stoppe med at se på it-sikkerhed og datahåndtering som besværligt og en trussel, der skal fjernes, men i stedet se det som en forretningsmæssig mulighed, mener Malene Stidsen.

    Hun håber, at D-mærket kan blive internationalt konkurrenceparameter for danske virksomheder, og noget vi kan brande os på.

    - Arbejder man seriøst med det, kan det skabe værdi i virksomheden, fordi man bliver tilvalgt frem for fravalgt, siger Malene Stidsen.

    - Kan du vise, at du har styr på det, så kan det sagtens være, at du har en tysk samarbejdspartner, der vælger dig fremfor en anden partner, der ikke kan vise, at de har styr på datahåndtering og sikkerhed.

    Forbrugerrådet Tænk er en del af D-mærket, fordi det skal være lettere for forbrugerne at gennemskue, hvilke virksomheder man kan stole på, og hvem der gør noget ekstra for at passe på vores privatliv, fortæller chefjurist Anette Høyrup.

    Anette Høyrup er chefjurist i Forbrugerrådet Tænk, der er en del af D-mærket. (© DR)

    Hun lægger ikke skjul på, at vi sagtens kunne have brugt et initiativ som D-mærket tidligere, da vi jo allerede har givet data væk mange gange. Men hun håber, at det nye mærke kan få os til at tænke mere over adfærden digitalt.

    - Vi skal ikke længere bare sidde bevidstløst og klikke ja tak til nogle vilkår, vi ikke har læst, siger Anette Høyrup.

    Hun tror også på, at D-mærket kan blive et konkurrenceparameter for danske virksomheder, der kan blive et alternativ til de store, internationale tjenester.

    - Danskerne er optaget af priser og gode tilbud, men de er også i højere og højere grad optaget af dataetik og beskyttelse af oplysninger.

    - Forhåbentligt kan det her fremme konkurrencen, så nogle danske og europæiske virksomheder får mod på at gøre op med forretningsmodeller, vi har levet med længe og vil gøre tingene på en anden måde, siger Anette Høyrup.

    D-mærket er i første omgang finansieret til og med 2022.

  50. Formand i Parken: En udvidelse af stadion er ikke rentabel

    Københavns Kommune har afsat en million kroner til at afsøge mulighederne for at øge tilskuerkapaciteten i Parken, hvor der i øjeblikket er plads til godt 38.000 tilskuere.

    Landsholdets popularitet er historisk høj, og Kasper Hjulmands tropper spiller derfor for tiden for fyldte tribuner, så en udvidelse burde ligge lige for.

    Sådan ser man dog ikke på det hos Parken Sport & Entertainment, der ejer Parken og er selskabet bag FC København, der også benytter Parken til deres hjemmekampe.

    - Hånden på hjertet så forventer vi ikke at have 50.000 tilskuere til alle kampe, om det er i Superligaen eller landsholdet, siger formanden for Parken Sport & Entertainment, Allan Linneberg-Agerholm til Berlingske.

    - Udfordringen bliver økonomien. For vi er et privatstadion, der betaler husleje og ejendomsskat. Og de der ekstra pladser vil alt andet lige ikke i sig selv være rentable. Det tror jeg simpelthen ikke, siger han.

  51. Næsehornets dag: 2.500 horn brændt af

    Næsten 2.500 horn fra næsehorn er blevet brændt af i Bokakhat i den indiske delstat Assam for at vise omverdenen, at trods myter om det modsatte så har hornene ingen helbredende eller medicinsk effekt.

    - Med denne afbrænding ønsker vi at understrege, at hornene blot er komprimeret hår og er helt uden medicinsk effekt. Vi vil gerne opfordre folk til ikke at dræbe disse sjældne dyr eller købe deres horn på grund af overtro, siger Assams øverste minister, Himanta Biswa Sarma.

    Afbrændingen sker i forbindelse med 'World Rhino Day', hvor der verden over er fokus på leveforholdene for næsehorn.

    Afbrændingen af næsehorn i Kaziranga National Park i Bokakhat på 'World Rhino Day'. 2.479 horn blev brændt af ved den lejlighed. - Nogle siger, at vi burde sælge hornene i stedet for at brænde dem, men man sælger heller ikke beslaglagte stoffer, siger delstatens øverste minister, Himanta Biswa Sarma. (Foto: BIJU BORO © Ritzau Scanpix)

Mere fra dr.dk